Korpusfil: Diplomatarium Norvegicum, Samling 11, Christiania 1884

Digital corpus and dictionary of Norwegian Medieval Latin texts

Nasjonalbiblioteket 2019

Publiseres som del av digitalt tekstkorpus.

[1 aar1247] 
DIPLOMATARIUM NORVEGICUM.
Den pavelige Legat, Biskop Vilhelm af Sabina, der ved sit Besög i Norge fandt Oslo Kirker og Kapitel i fuld og rolig Nydelse af Jurisdictionsmyn dighed i geistlige Sager samt i Besiddelse af Statuter, der vare dem meddelt af Biskopperne, stadfæster disse paa Pave ( Innocents IV. s) Vegne og giver dem nogle Tillæg samt forbyder i en Prædiken i Kongens og Geistlighedens Nærværelse enhver at gjöre dem Afbræk. Senere Biskopper i Oslo have atter meddelt sin Stadfæstelse derpaa.
Efter Afskrift fra 16de Aarhundrede (med Kantsleren Hans Olssöns Haand ?), indfört i Biskop Eysteins Jordebog (Den röde Bog), No. 328 in fol. i den Arnamagnæanske Samling i Univ. Bibl. i Kjöbenhavn, fol. 98, jfr. med en anden, nu defekt Afskrift med samme Haand ibid. fol. 205, hvorfra Varianterne. (För trykt i Udgaven af Biskop Eysteins Jordebog S. 588-92, i E. Pontoppidans Annal. eccl. Dan. dipl. II S. 719-21 og i (Suhms) Saml. t. d. Dan. Hist. II B. 3 H. S. 170-74.)
Statuta capitulo Asloensi ab episcopis nimirum Jacobo fol. 98. a. 2. anno 1410 Seuerino anno 1422 Johanne anno 1382, et [Herlao anno 1501 conscripta quæ ego Øistanus vna cum meis antecessoribus, omnia pro ut sequuntur etiam concedo, et confirmo.
I
Quod omnes præbendæ, et canonicatus alicuius canonicj post festum Michaëlis decedentis, ej et suis hæredibus integraliter vna cum sequentis annj reditibus [modo residentiam suam extruxerint jure cedant, [conclusum anno lxiij
II
Quod absentes canonicj parochias suas occupantes teneantur eleemosynas scholæ nostræ offerre ex singulorum annorum reditibus [2 aar1247] quj ijs ex deo, et magistratu sunt concessi cum ipsi non præsto sint quotidie ad exponendum eas.
III
Quod quilibet absens canonicus teneatur habere procuratorem [residentem in capitulo, qui pro se respondeat, et satisfaciat.
IIII
Quod bona communia destinata sunt solummodo ad residentium subleuamen et ad negocia expedienda publica quæ nomine totius capitulj leuantur et exponuntur et non ad alios vsus
V
Quod non erit quisquam [residentium in facto, vel consilio ut capitulum detrimentum rerum aut honoris patiatur.
VI
Quod consilium priuatum nemo pandat
VII
Quod si quis aliquem in capituli detrimentum aliquid machinari cognouerit e vestigio ipsis capitularibus prout poterit fideliter intimabit
VIII
Jura et libertates capitulj Asloensis quisquis adiutor erit defendere et conseruare
IX
fol. 98. b. 1. Quod si quis actionem iniuriarum intendere constituerit non in prætorio hoc tentabit, sed in domo capitulari præsente episcopo omnibusque capitularibus actionem dabit
X
Jurisdictio cathedralis huius templj cuj annexum est hoc nostrum capitulum quantum ad eius curam et structuram attinet nemini nisi nobis et capitulo concedatur
XI
Si canonicatus prebenda siue vicaria vacauerit non erit quisquam in facto vel consilio vt ipsis capitularibus inconsultis clam auferatur
XII
Quando causæ matrimoniales sint derimendæ deque quibusdam capitulj negocijs ad religionem pertinentibus vel capitulares (dvs cum capitularibus) consultandum sit a decano omnes canonicj in domum capitularem convocentur qui ibidem et non alibj causam et negocium proponat eorumque de hisce sententiam exigat. Quod si secus h/,e/c negocia adgrediantur statuta et consuetudines huius [3 aar1247] capitulj laudabiles contemnunt capitulum ab omnibus [merito honorandum labefaciunt et suorum tandem autoritatem deploranda quadam incogitantia iniuste a se depellunt.
XIII
Cantor disponet [cantum iuxta festorum et feriarum consuetudines, canonicos vicarios simulque omnes cantantes consuetis temporibus et horis in officio tenebit vt pijs precibus intersint pro populo orent et pensum singulis diebus deo reddant.
XIIII
Episcopus non onerandus erit cum priuatis capituli negocijs sed publicis ad religionem pertinentibus ad quæ constituenda capitulum in consilium adhibebit. Si vero senserit capitulum rerum vel honoris detrimentum patj e vestigio cum collegis hoc qua potest ratione malum et autoritate profligare conabitur, ne honorabile capitulum a quoquam aliquem patietur contemptum neue secularibus subiiciatur sed ad omnibus ut par est, honoretur eique reuerentia exhibeatur.
XV.fol. 98. b. 2.
Habet ecclesi/,e/ Asloensis capitulum vna cum episcopo plenariam libertatem omnium causarum matrimonialium ac spiritualium jus in ecclesias rurales episcoporum et pastorum ecclesiæ Asloensis ac ejusdem schol/,e/ gubernatorum electiones et vocationes secundum iura canonica multaque statuta a Sabinensi episcopo apostolic/,e/ sedis legato [in Noruegiam huc misso, huic capitulo sigillis munita et concessa.
XVI
Si quis habet aliquid agere contra episcopum vel canonicum recursum habebunt ad regem et non ad alios iudices quorum authoritas minor est quam ut spirituales judicent.
XVII
Quantum ad alias omnes causas attinet politicas præcipue rusticas nec non bonorum omnium capitulj habebunt canonicj plenam potestatem citandi eas ad capitulum easque intra sese in domo capitulari præsente episcopo dirimendi, quod si quis huic citationj et absolutioni parere recusauerit incurret in iram omnipotentis dei et omnium sanctorum. Nos Canutus (dvs Wilhelmus ) miseratione diuina Sabinensis episcopus apostolice sedis legatus vniuersis Christi fidelibus præsentia statuta capitulo Asloensi confirmata et concessa plurima inspecturis salutem in nomine Jesu Christj. Cum in Noruegia legationis [4 aar1247] officio fungeremur propter verbum dei inuenimus ecclesias et capitulum Asloe: in plena quiete et pacifica libertate jurisdictionis omnium causarum spiritualium similiter multa statuta ab episcopis sibi tradita, ad quæ nos quoque plurima nomine beatissimi pape nostri addidimus et confirmauimus prout supra constituta et scripta sunt, vnde super his omnibus in prædicatione publica monuimus vniuersum populum coram rege archiepiscopo et alijs regni pr/,e/latis, ut omnes hec scirent ne contra eorum statuta quid inpune tentarent. Datis Asloie xvij Kalendas Septembris pontificatus dominj Jnnocentij pape a(n)no .v. Ego Johannes Mach clericus Brandeburgensis publicus *sacre imperiali autoritate notarius iuratus testor quod interfui dum hec a prædicto legato Sabinensi episcopo darentur et publice proclamarentur quæ omnia vidi audiui et in notam recepi, quod signo nomine et cognomine meis consuetis (signaui).
Johannes Mach.
Kong Magnus Haakonssön tager sin Frænde Thoralde og alt, hvad han eier, under sin Beskyttelse og stadfæster ham i Besiddelsen af Gaarden Berg (i Elvedalen), som Kong Haakon ( IV) skjænkede hans Moder Thoron.
Efter 2 Afskrifter fra 17de Aarhundrede, den ene fra 1622, en anden fra sidste Halvdel af Aarhundredet (a og b), begge i norske Rigsarkiv. Begge uden Segl. (Se Brevene No. 3 og 8 nedenfor).
En rett copie effter dette medt fylgendis breff ludendis ord y fra ord som her effter fylger Magnus koning son Haacken koninngs sender allum manum dem som dette breff ser eder hiøre quidie guds och sinne vy vilium [5 aar1264] adt thui adt vy haffuen theckett Tharalde frende varn er breff vortt heffuer och allen hands varnader dan som hand a eda eigande verder y guds heguad (dvs hegnad) och y vortt kongeligt thrøust och vold thill alle rette malla forbiudom for allom mannom hannom adt misthørnia (dvs -ma) y nockorom lutt eder nockorom hands varnade thortinia (dvs -ma) en eff nokor gerer tha saa saulega (dvs sanl-) setta sanuom offuertastum (dvs sannom afarkostum) aff oss eiga tha och som fader vor gaff Thoronno moder hands och Berg heder da giffuom vy hannom baade for sall verduligs herre fader vor saa for sakar *frenreme thierer som hand a thill var skall hand thersa eigu eiga frelseliga for h[uariu]m manne thill alle odels. En saa er a genger da skall saa sanleg[a setta] reffsingom aff oss vaar dette breff giortt a hiuom første ar[e voris] rickis, En sira Ascatium tha insiglade.
[de]n 12 Martj 1622 ytte Olluff Lynuick
Magnus koning, son Haagens konings, sender allum mand den som dette breff seer eller høre, qvedie gud och sine, ver villium at det vi haffvum tecket Toralde frenda vars, er breff vort haffuer, [och allen hans varnade, tan som hand aa, eller egende vorder, i guds hegvad, och i vort kongelig troust och vold till alle rette maale, Forbiudum for alle mannum, hanum at misztørna i nockrom lutt, eder nokron hans varnade at tortinia, En om nogen giør, tha saa saulega setta sanuom ovartostum aff os, eigu tha, och som fader vor gaff Toronna moder hans, det Berg heder, da giffum vi honum, baade det salig verdelig herre fader vor, saa for sakor frennene teirer som hand a till var, Skall hand tersza eigu eiga frelszliga for huarium manne till alle odels. En saa er a genger, tha schall ha saulega hetta reffszingum aff os, Var dette breff giort paa Hivom første aare voris rickis. En sira Ascatium ta jndsiglade.
Hertug Haakon Magnussön stadfæster sin Faders Brev, hvorved dennes Frænde Thoralde bekræftes i Besiddelsen af Gaarden Berg (i Elvedalen), som Kong Haakon ( IV) skjænkede hans Moder Thoron.
Efter Afskr. fra sidste Halvdel af 17de Aarhundrede i norske Rigsarkiv. Uden Segl. (Se ovenfor No. 2 og nedenfor No. 8).
Haagen med guds mischund, Norges hertuge, son Magnus, konings hins koronade, sender allum manum den som dette breff [6 aar1292] sea eder høra, qvedie gud och sina. Vi villium at ther vitted, at vi saaum breff verdulex herra kongszens fader vor, med hengende jndsigle, ta er saa vattar, at hand gaff Toralda frenda vorum æigu, tha er Berrig hetter, och Haakon kongs haffde atter giffued Toronno moder hans, och aff tiu (dvs tui) at ver villium gerna halda tessza gioff, tha stadtfestum ver hana med thesze varo breffue och jndsigle everliga, forbiodande nockrom manne, dette at røffua, eder roffs mand till at faa hedenaff, En sa som a thet genger, tha vitti sannelega, at hand schall setta fullum reffsingum aff os, thetta breff var giort i Opszlo Petters veku afften, a 13 aare vors hertugi dömmes och jndsiglat sielffvom os hiaverandum, En Gabriel klercker *vittade.
Den norske Konge Erik ( Magnussön) bemyndiger sin Frænde og Secretair Audun Hugleikssön af Hegranes, hvem han sender som Gesandt til Frankrige, til at afslutte en Venskabs- og Alliance- Traktat med Kong Philip ( IV) af Frankrige, hvori der kan loves denne Understöttelse fra norsk Side mod den engelske Konge og dennes Bundsforvante, samt forövrigt til at aftale og overtage de Forpligtelser, han maatte anse hensigtsmæssige.
Indtaget i næstfölgende Brev (i danske Geheimearkiv, Norge, Afd. 1. fasc. I No. 1). (Trykt i Diplomatarium Arnamagnæanum Tom. II p. 166-67. - Jfr. P. A. Munch, D. norske Folks Historie IV B. 2 Afd. (VI) S. 253).
Kong Philip IV af Frankrige slutter med Kong Erik ( Magnussön) af Norge en Venskabs- og Forbunds- Traktat, der bestemmer Rigernes indbyrdes Forhold i Krigstilfælde med Hensyn til gjensidig Understöttelse og Fredsslutning, hvorhos der træffes særskilt Aftale med Hensyn til Skotland, der paa den ene Side tildels staar i Vasalforhold til Frankrige og paa den anden Side har givet Anledning til Klagemaal fra norsk Side.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv. Kongens amphisphragistiske Segl vedhænger. (Trykt i Dipl. Arnamagn. Tom. II p. 162-68. - Jfr. P. A. Munch, Det norske Folks Hist. IV B. 2 Afd. (VI) S. 256 f.). [8 aar1295] 
Ph(ilippus) dei gratia Francorum rex vniuersis presentes litteras inspecturis, salutem. Jnter alia per que regnantium et regnorum exaltatio procuratur, acquiritur pacis et transquille quietis amenitas, ac felici et prospero statui consulitur subditorum jllud videtur attenta consideratione precipuum, quod inter reges et regna solide caritatis vnitas et fidelis amicicie federa nutriantur. Sic que reges et principes ad propulsandas iniurias et domandas insolentias peruersorum ac reprimendas impugnationes hostiles pro executione iusticie mutua sese cum causa deposcit relatione coadiuuent, quod alter alteri libenter assistat in prosperis et non deficiat in aduersis. vt saltem defensionis armate remedio, pacem odientium repressis salubriter iniuriosis impulsibus pacis optate dulcedo proueniat in cuius pulcritudine deuoti pacis filij pacis actori, eo deuotius quo transquillius famulentur. Sane jnclito principe E(rico) dei gratia Norwegie rege jllustri speciali amico nostro premissas vtilitates et commoda prudenter ac sollicite attendente, nobisque consideratione simili prouocatis laudabilibus votis eius grato concurrentibus libenter assensu, inter nos et nobilem virum Audoenum Huglati, consanguineum et procuratorem suum ad hoc specialiter constitutum prout in quibusdam procuratoriis litteris inde confectis ipsius regis sigillo munitis, quarum tenor de verbo ad verbum inferius est conscriptus plenius continetur, contracta sunt amicicie federa et confederationes, ac inite et concordate conuentiones, pactiones, et stipulationes inferius annotate, que tales sunt. Actum in primis, conuentum et concordatum extitit inter nos et procuratorem predictum procuratorio nomine dicti regis quod nos et jdem rex ac nostri et eius heredes nobis et sibi in regnis nostris successuri erimus adinuicem perpetuis temporibus veri et fideles amici, et inter regna predicta vnitatis concordie et amicitie perpetue federa seruabuntur. Quodque si persona quecunque fidelitatis nobis debito hodie non astricta, nec nostre jurisdictioni subiecta vel que dicte persone nobis huiusmodi debito sic astricte aut nostre ut premittitur iurisdictioni subiecte in fidelitate aut subiectione huiusmodi imposterum non succedet, princeps aut potens cuiuscunque conditionis existat contra ipsum Norwegie regem heredes aut successores suos Norwegie reges guerram mouere, aut ipsos molestare seu ipsis alias iniuriari presumpsit hactenus, vel presumpserit in futurum, Jdem Norwegie rex et successores sui nobis et nostris de sua iusticia [9 aar1295] fidem facient, nosque ac successores nostri postquam regem ipsum vel successores suos iusticiam fouere constabit mouentem guerram molestatorem seu iniuriatorem predictum attentius requiremus vt a predicti Norwegie regis qui pro tempore fuerit iniuriosa debeat molestatione cessare sibique ad nostrum vel successorum nostrorum arbitrium restituere ac pacifice dimittere sua jura ac de dampnis illatis et iniurijs irrogatis ad idem arbitrium satisfactionem debitam impartiri. Qui si acquiescere noluerit, nostris requisitionibus in hac parte, nos et successores nostri Francorum reges dicto Norwegie regi et successoribus suis Norwegie regibus in guerra huiusmodi tanquam veri et fideles amici prestabimus conueniens consilium et auxilium oportunum. Ad hec contra . . regem Anglie, et successores eiusdem quem suis demeritis exigentibus fidelem nostrum fore hodie nullatenus reputamus, etiam si eum vel successores suos fideles vel subiectos nostros vel successorum nostrorum imposterum esse contigerit, quia dictus Norwegie rex certum subsidium per conuentiones inter nos et procuratorem predictum nomine quo supra initas in presenti guerra quam contra ipsum Anglie regem, fautores confederatos et valitores eius habemus prestare tenetur, nos et successores nostros teneri volumus ad confederationes et conuentiones huiusmodi obseruandas. Jdemque Norwegie rex ac successores eiusdem erga nos et nostros in guerris et molestationibus quas nos et successores nostros contra quoscunque etiam dictum Anglie regem vel alios futuris temporibus habere contigerit, in omnibus et per omnia simili modo se gerere tenebuntur. Porro de magnifico principe . . Scotorum rege jllustri qui pro hijs que tenet a nobis in regno nostro fidelitatis debito nobis hodie est astrictus inter nos et procuratorem predictum nomine quo supra specialiter est conuentum, quod dicto regi Norwegie vel successoribus suis in guerris quas faceret contra ipsum regem Scotie vel successores suos nullum nos vel successores nostri prestare tenebimur auxilium aut juuamen. Et si rex ipse Scocie uel successores sui nobis aut successoribus nostris imposterum guerram facerent, dictus Norwegie rex vel successores sui auxilium vel fauorem nobis prestare pari modo nullatenus tenerentur. Nec predicto regi Scocie vel successoribus suis nos aut nostri in guerris quas contra memoratum regem Norwegie vel successores suos haberet auxilium prestabimus aut iuuamen nisi rex ipse Scocie aut successores sui nostro aut successorum nostrorum paratus esset stare arbitrio vel iudicio de questionibus et causis pro quibus fieri contingeret dictas guerras. Si [10 aar1295] uero jdem rex Scocie de omnibus questionibus et querelis quas Norwegie rex predictus vsque in diem presentem habet vel habere potest contra ipsum nostro se vellet arbitrio vel judicio submittere hinc ad annum actum est inter nos et procuratorem predictum nomine quo supra, quod dictus rex Norwegie et successores sui in casu huiusmodi generalem confederationem inter nos et ipsum procuratorem nomine quo supra initam, etiam quantum ad ipsum regem Scocie et successores suos tenebuntur nobis et successoribus nostris in omnibus obseruare. Et nos similiter eidem regi Norwegie et suis, seruata tamen forma confederationis eiusdem. Actum est etiam et expresse con[uentu]m inter nos et procuratorem predictum nomine quo supra quod quia sepefatus Scocie rex in guerra predicta quam contra prefatum Anglie regem habemus, nobis debet assistere ope consilij et auxilij efficacis et guerram facere contra eum ne ab hijs distrahi valeat uel etiam impediri sepedictus Norwegie rex vel successores sui prelibato Scocie regi vel suis occasione aliquarum questionum vel dissensionum ortarum preteritis temporibus inter eos predicta guerra nostra durante guerram facere non poterunt, aut alias eis molestationes inferre nec nouas causas fingere vel occasionem prestare fraudem dolum vel machinationem aliquam adhibere propter quas guerram aliquam guerra nostra predicta durante fieri oporteat inter ipsos, immo bona fide pro viribus id uitabunt. De guerris quoque in quibus rex ipse vel successores sui nobis aut nostris prestiterint iuxta premissam formam consilium et juuamen postquam guerram inde ad requisitionem nostram fecerint, nos vel successores nostri concordare, componere, aut pacem vel treugam inire nequibimus ipso rege suisue successoribus predictis exclusis, dummodo rationabili et conuenienter acceptabili compositioni uel paci voluerint assentire, sed eos in compositione et tractatu pacis predicte et treuga, includere tenebimur specialiter et expresse. Quod et ipse ac successores eiusdem, erga nos et nostros de guerris quibus nos immiscuerimus pro eisdem tenebuntur similiter obseruare. De personis autem nobis debito fidelitatis astrictis vel nostre jurisdictioni subiectis sepedicto regi Norwegie et successoribus suis de hijs que tenebunt a nobis vel super quibus nostrum subire iudicium tenebuntur, faciemus mature iusticie complementum. Et jdem Norwegie rex ac successores sui de suis fidelibus et subiectis idem nobis facere tenebuntur. Tractatus autem conuentiones, pactiones, et stipulationes predictas, memoratus rex in presencia nunciorum nostrorum quos ad eum destinamus ratificare [11 aar1295] et approbare tenetur et suo nomine innouare, ac super ratificatione approbatione et innouatione predictis suas nobis per eosdem nuncios mittere patentes litteras sigilli sui munimine roboratas. Tenor autem litterarum procuratoriarum de quibus in superioribus facta est mentio sequitur per ordinem in hec verba. [ Her fölger foregaaende Brev .] Jn quorum omnium testimonium et munimem presentes litteras sigilli nostri fecimus appensione muniri. Actum Parisius, sabbato post festum beati Luce euuangeliste anno domini millesimo ducentesimo nonagesimo quinto.
Vertrag zwischen Norwegen vnd Franckreich.
Kong Haakon ( V) udstæder en Forordning angaaende Jarle- og Lender mandsværdighedens Afskaffelse undtagen for Kongens Sönner og Orknöjarlen, om Syslernes Inddragelse og Indretning for Fremtiden, om Hird styrelsen, om Hirdens Embedsmænd og et Hospital for dens udtjente Medlemmer, om Ridderne og Lagmændene, om Tilbagekaldelse af kongelige Gavebreve, om Kantslerembedets Sportler, Vaabenvite, Overdaadighed i Klædedragt m. m.
Efter Afskrift fra 14de Aarhundrede paa 2 Blade af en Pergamentscodex in 4to, imellem hvilke et mangler. Bladene, der nu findes i norske Rigsarkiv, hidröre formentlig fra samme Codex som det, hvorefter No. 18 og 92 i Dipl. Norv. VII er aftrykt. (Trykt i Norges gamle Love III S. 74-81, hvorefter Lacunen er udfyldt, og hvor nærværende Afskrift ei er benyttet. - Jfr. P. A. Munch, Det norske Folks Hist. IV 2 (VI), S. 484-89).
[H ]akon med guds miskun Noregs konungr sendir allum guds vinum ok sinum j Noregs konungs riki /th/æim sem /th/etta bref sea ædr heyra q. g. ok sina. /Th/at se allum monnum kunnigt at sakar framfær/edd/ar imisra manna er haft hafua vidr vara /th/egna bødj j bernsko okarra brø/edd/ra ok sua nu vm stund si/edd/an /th/o at ver *hafwin æi sua æftir sæet sakar mikillar fiolskylldu landzsens naudsyniar sem till heyr/edd/j ok vaar vili vere till. /Th/a takum ver oss till forra/edd/a fadur læif/edd/ vaara allt Noregs konungs riki. allar syslur vm allt landit se vndir oss kalla/edd/ar med /th/erso vaaro brefue. stiorn hyr/edd/ar varar vilium ver at mest se vndir oss. En oss till lættis skipom ver herra Asulf Aslaks son merkismann varn æi minkande j /th/æire stætt ok nafnbott herra Oghmun/edd/ar Aslakssonar. /Th/etta minna vart insiglj skipum ver sira Roare (dvs Ivare) Olafssyni cancelerenum med fimtan marka rentu. sira Erlendj Styrkarssyni fehir/edd/e vaarum med tuttugu marka rentu. Jarla nofn ok lendra manna [12 aar1308] vtan konungs sonum æinum ok iarlenum af Orkneyium takum ver af openberlega at nokorir gerizst he/edd/an af, En /th/æir sem nu ero lendir menn hallde hæi/edd/r sinum ok rætt vm sina daga, En hina kallum ver sanna landraa/edd/a menn sem /th/at raa/edd/a he/edd/an af. vngum konungj. at fleire (se) hof/edd/ingiar verallegs velldis j Noregs konungs riki en af rætto ætterne ero komnir. Hafuum ver nu sua skipan a. gort at huær sa sem tekr syslu af konungenum he/edd/an af skaal vera skylldugr honom hundrat manna kost af sealf sins godz me/edd/an han duellzst j hans syslu at gera rætt manna j millem. skylldar geafuer ok alogur syslumanna takum ver af vm allt vart riki æftir /th/uj sem gamla logbok vattar. Huær syslumadr skaal ok skylldugr vera at hallda konungenum huærn tima sem han krøfuer sua marga menn at vistum ok /th/uilikum vapnum sem suæinar a. vapn eigu at hallda sem hirdzskra vattar. af huærre skipræido vm allt landit. Ward holld skolu /th/æir ok hallda laata af huærre skipræido huærn tima er /th/æir koma till konungs sua sem var vm fadur vars daga, En at /th/æir se /th/æim mun at geymnare ok betre j sinni syslu skolu ver senda tua skillrika menn af gar/edd/e varom j huærn /th/ridiung landzsens er ver komum æi sealfuir vid /th/æim sem ska/edd/j ok ranzsake med athyggiu huæria framfær/edd/ /th/æir hafua vidr vaara /th/egna a. huærium tolfmanadum, ok ef /th/æir finnizst loglega ok linlega fram hafua faræt vi/edd/r almugan /th/a skalu /th/æir hallda syslum sinum me/edd/an /th/æir lifua. N/,e/rmæir skalu ok synir /th/æira vera, En sua framt sem /th/æir briota eigi vi/edd/ konungdomen ok vaara /th/egna. /Th/at skalu allir syslumenn ok vita. at /th/æir gleyma rætt at gera, ædr vilia æigi sakar einna huærra luta. /th/egar /th/æir ver/edd/a till krafdir ok kømr /th/at maal till vaar ok verdr nidrsætt j vaarom gar/edd/e, æda adrum stad /th/ar sem ver erom n/,e/r æ/edd/a vart raad at ver vilium sealfuir taka /th/ann sakar eyrj er /th/ar af er. Vtan syslumadr ædr hans vmbodsmadr. syni /th/at med skilrikum vithnum at han gatt eigi hæima ifuirtækit. sakar /th/riosku verianda æ/edd/a einna huærra loglegra forfalla. Eigi vilium ver ok at /th/er hafuer /th/an sid he/edd/an af. at taker bref af gar/edd/enum till huærs maals. er /th/er æigir rætt ifuir at gera. æda /th/ingum fram flytia vtan full /th/orf se till. Nofn /th/æira manna er af ver/edd/a teknir j fylkj ok /th/æira syslu a tolfmanadum vilium ver at /th/er laater skra huær j sinnj syslu. æda huærir af toku æ/edd/a med huærium atbur/edd/ græinande, vpphaf vi/edd/rattu /th/æira. auerka gri/edd/asta/edd/e ok vighlysing ok sendir sua till vaar j æinu kuaternj insigla/edd/o med sino insiglj. /Th/ar ok sem syslumadr. /th/oler suæinum sinum, ologlega framfær/edd/ [13 aar1308] vidr vaara /th/egna. /th/a suare han firir /th/a, vtan han syni loglega at /th/at varo æigi hans raa/edd/. ok hafue hann alldre si/edd/an /th/ann er vspekt ger/edd/j. Ri/edd/darar /th/æir sem sta/edd/u hallda. se at geymnir ok fagrferduger. ok konungi sem nestir millem /th/ess er /th/æir gera sitt starf vtan han laate segia /th/æim at han vill heimollega vera. skalu /th/æir hafua sin suæin huær /th/æira a. varn kost /th/ar sem engi haf/edd/i adr medan /th/æir halda sto/edd/una. /th/o at syslumadr hallde sta/edd/u. /th/a skall han æigi fleire suæina hafua en nu er sagt. /Th/at skipum ver ok at loghmenn fare med syslumanne /th/egar han f/,e/r at rætta menn j sinni syslu ok hafue tua suæina. a /th/æira kost sem syslumadr ok ein klerk ær skrar alla doma ok orskur/edd/ er han gerer manna j millem ok gere bref vndir hans insigle. æftir orskur/edd/enum ok si/edd/an laate skrasetia j kuaternj. huærn dom ein ok annan æftir sem bref hans vatta at /th/ui sidr megi domren gleymazst ok take klerkr halfa ørtug forna af hueriu brefi vtan han se sva fatækr at hann orki æigi at leysa. Slikt taki oc syslumanzins klerkr fyrir remenda (rettinnda?) bref. En fyrir huartueggia insiglit allz ecki. /Th/ar ok sem løgmadr var adr vanr at taka .xv. marka rentu af oss. /th/a skal hann nu taka hedan af tilløgu bonda adrar .xv. merkr en æigi mæira. En ef hann tekr til misfylgis. /th/a hefir hann fyrir gert lifi sinu vtan konungr miskunni honum /th/egar malavextir koma fyrir hann. Oc at løgmenn megi /th/eim mun betr flytia almugans erendi skulu /th/eir vera .ij. daga nærri konungi /th/ann tima er /th/eir hafa leingi fra honum werit ok konungr serr at hann er bezt lidugr ok hafi /th/o sva alla articulos vpp kastada i bokfell at /th/vi giorrmeirr ok skiotara megi konungr vndir standa /th/eirra erendi. Vilium wer ok at klerkar syslumanna ok løgmanna komi til vaar med /th/eirra vitnisburd er til kiosa /th/a at sueria fyrir oss øfundar eid /th/ann sem wer skipum /th/eim. /Th/au bref køllum wer aptr med /th/essu vaaro brefi er wt eru gefin i maiori forma vttan handgeingnir menn /th/eir sem hafa af oss kyrsetu leyfi. En at huerium se /th/vi liosara huersu huerr skal sitt bref wt leysa greinum wer /th/at her aa /th/enna hatt at firir huert syslu bref skal lukaz cancellerenum .ij. aurar fyrir hueria skipreidu. en notario eyrir fyrir bezsta warnadar bref *ertog kanzelerum mørk peninga en notario eyrir. firir minna warnadar bref cancelerenum halfa mørk peninga en klerkr halfan eyri. Fyrir landzuistar bref canceler mork hit mesta en klerkr eyri ok minki /th/adan af fyrir *bondum eptir /th/vi sem /th/egn ok fridkaup minkar. Fyrir grida bref canceler tuo aura en klerk halfan eyri fyrir bref at æigi aukiz vandrædi. Slikt sama fyrir stadfestu bref fyrir log [14 aar1308] manna orskurdar domum ok odrum rettinnda brefum canceler ecki en klerkr ørtug ok hver ørtug fyrir huert rettinnda bref annat. Enn af /th/vi at wer vitum at hirdin hefir mist skulldar sinnar af konungdominum j barndomi beggia ockarra brædra ok /th/ar eru nu sumir frafallnir en sumir lifa. en sumir hafa halldit konungdominn sinni skylldu framarr en løg eda hirdskra vattar j skerding leidangrs ok odru ranglæti imoti eidum /th/eirra /th/a vilium wer /th/o hugga /th/a sem wer erum skylldugir af /th/vi embætti sem gud hefir oss vwerda til skipat. ok gefum wer upp vid /th/a øll leidangrskørd /th/au sem /th/eir hafa gert oss til /th/essa dags. ok /th/ar med gudi til heidrs ok varre fru sancte Marie ok hinum heilaga Olafi konungi sialfum oss til salu hialpar ok at gud gefi oss godan erfingia eptir oss ok øllum mønnum til hugganar. gefum ver /th/eim .cc. marka brendra vegnar ok j Enskum peningum med /th/æim hætti at tueir lærdir menn /th/eir sem ver kiosum till ok adrir .ij. af hirdinni sem hirdin kyss til at taka /th/etta godz ok kaupi /th/eim eignir ok ønnur /th/arfinndi enn wer vilium skipa /th/eim twptir wid Mariu kirkiu j Oslo ok sialfir skulum wer lata byggia /th/eim /th/arfinnda hws at /th/eir sem vanfærir eru eda werda af hirdinni herbergis sueinum sueinum firir bordi /th/iona i gardinum gestum ok kertisueinum fyrir sunnan Lindandisnes ok Dofrafiall skulu /th/eir kost ok /th/uilikt hialprædi hafa sem til vinz godz /th/at sem wer gafum til ok hirdin skal til leggia a langframa. En huerr sem gerizst hedan af hirdmadr riddari med Noregs konungs hendi leggi /th/ar til .iij. merkr fornar. hirdmadr hverr ok herbergis sueinar .ij. merkr. en gestir ok kertisueinar ok sueinar fyrir bordum /th/iona mork. En huerr annarra giøri sem gud skytr hverium j hug. En ef gud kræfr andar varrar fyrir sunnan Nesit. /th/a eigniz fyrr sagt hus allar gangueriur varar ok sæng vara med øllum bunadi. /Th/at vilium wer ok fullkomliga ok biodum øllum fehirdum vaarum j Nidarose. j Berguin. j Oslo ok j Tunsbergi at /th/er lukit handgeignum mønnum vaarum j huerium iolum skylldu sina af konungs alfu huerr ydar j sinu vmbodi. /th/at er hirdmønnum giof ok maali /th/egar /th/eir fylgia konungi. en mala einn saman /th/egar /th/eir sitia heima. Gestum mala sinn. en kertisueinum kyrtilsklædi sitt /th/ar sem /th/eir eru vm iol med konungi. eda kyrtils klædis werd. ok lati fehirdarnir adr lesa hirdskra fyrir /th/eim. at /th/vi gior meirr viti huerr sina skulldu. En huerr fehirdir er æigi lykr /th/etta ok hafum wer /th/at kallz /th/a skal hann luka /th/at af sino godzi ok sialfer annat slikt konungi. nema han hafi /th/at nokkut brotit at konunginum syniz hann æigi [15 aar1308] /th/ess verdr vera. /Th/at biodum wer ok syslumønnum varum vpp aa eid yduarn at /th/er skodit sem innuirduligaz huerir bezst eru færir at vera innan hirdar j ydrum syslum. ok ef einhuerr vill /th/ess beidaz af oss /th/a hafi hann heiman med ser bref vndir insigli syslumanz soknarprestz ok tveggia skilrikra manna af hirdinni /th/eir sem honum bere vitni vm eign hans j føstu ok lausu vm sinn vaskleik ok framferd wid vara menn ok /th/egna. En huerr er æigi hefir /th/enna vitnisburd /th/a syslar hann ecki. Ero nokorar sakar giftir gefnar honom ok si/edd/an ero till hirduistar dregnir. /th/æir er eigi ero /th/ar till fallnir. /th/a er /th/at iamgott sem allz ekkj. /th/o at /th/æir gerizst handgæinnir, huæria refzst er /th/æir faa er sliks dirfuazst, ok alla /th/a er sua hafua till hirduistar komet. segium ver /th/a af nafnbotenne ok gerom /th/a muga menn med /th/erso varo brefue, /th/æir er firir tekit hafua verit af hirdinni æda vanførir ero komi /th/æir sem nordan ero Neset till Berghwinar en /th/æir sem firir sunnan ero Nesit till Osloar ok hitti fyrst merkis mannen ok flyti han si/edd/an firir oss /th/æira erendj. skalu ver skipa raad firir /th/at sem gud kennir oss. /Th/at skalu ok aller menn vita. at vapna vitj, ok sekt /th/a er till vapna bota heyra, at vilium med engomote at /th/at gæfuizst vpp. sakar nokorskyn sublz vndir syslumanna ædr leinsmanna en vapna tolla villium ver at saman take iamfnan tuæir bøndr skilrikir vm fim vætr /th/esso nest. ok kaupizst med vapn ok geymit /th/æim till /th/urfta er nemfdir ver/edd/a. En eftir fim vætr falle tollrenn vndir sysluna, En firir vegar bøtr take /th/æir iæfnan. Vm klø/edd/a skur/edd/ er sumir menn dirfua sik meir en sumir. ok vera ætte ok in draga j varo riki mote vaare skipan ok vaara forælldra /th/a viti /th/at allir menn at ver firirbiodum at nokor hafue he/edd/an af. annan kløda buna/edd/ en ver hafuum sealfuir ok bera laatum suæina vara j sealfs vars gar/edd/e. En huærr sem he/edd/an af brytr varn bodskap, ef han er vaar madr /th/a leggium ver han af nafnbotenne ok or vaarre vinattu. En huær annara er /th/at gerir. skall suara oss /th/æim sæktum sem ver vilium a. hafua lagt med han /th/egar han kømr firir oss, Nu biodum ver ydr j guds nafne, alla handgæinna menn vara at /th/er hallmølæt eighi konunge ydrum ok sam/edd/ykkir eigj /th/æim sem a. m/,e/la honum, veri/edd/ han helldr med godum ordum ok ser spakir ok tryggir med hans /th/egna. fullu hardir ok skylldugir till at r/,e/fsa med syslumonnum vpp a. /th/a er till /th/ers gera, Sua minnum ver ydr vpp a. /th/ann kærlæika sem /th/er erot skylldugir gudj ok afspringj Magnus konungs. at /th/er ser dyggir æiginnar konu dottur varre Ingibiorgu en ver kunnum fra falla adr en gud [16 aar1308] gefuer oss nokorn annan erfwingia. ok halldir drotninngena Eufemiam till /th/ers rættar sem ver hafuum gæfuit henne med opnu varo brefue ok sam/edd/ykt byskupanna ok annara hina bæzstu manna, ok fylgir /th/æire skipan sem ver hafuum gort vm geymslu konungdomsens. æftir /th/ui sem /th/er vilær andsuara firir gudj a. doma degj, ok af honum taka eilifua ambun. Var /th/etta bref gort j Tunsbærghi a. Botolfswaku dagh /th/a er li/edd/nir varo fra burd vaars herra Iesu Christi. m. vætra. ccc. ok atta vætr a. niunda are rikis vars ok insiglat oss sealfuum heauerandum Thorgæir Tofua son klørkr var rita/edd/e
regis mandatum.
Nikolas, Prest i Vikör, og to andre Mænd kundgjöre for Thrond Gulathingslagmand og alle andre, at de have hört de Vidnesbyrd, som aflagdes af de af Jardar Bonde paa Birgisheim og Svein Bonde paa Stein ligeoverfor Peter Bonde paa Sandvin fremförte Vidner angaaende Steinsmændenes Ret til Nösttomt paa Sandvins Grund.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Steine i Vikör). Alle 3 Segl mangle. (Se Dipl. Norv. I No. 166, VIII No. 69 og Brev af 20 Juni 1526 nedenfor).
Vitrum manne ok væl r/oe/yndum. herra /Th/ronde Gula /th/inghs logh manne. ok allum a/edd/rum gu/edd/s vinum ok sinum /th/æim sem /th/etta bref sia e/edd/a h/oe/yra senda Nichulas prestr. j Vik/oe/yum Siughur/edd/r Andres son. ok Eindri/edd/i Siughur/edd/ar son. q. g. ok sina. mer gerom y/edd/r kunnikt at a daghin sancti Marcellini martiris .a. xvii. are vars vir/edd/uleghs herra [Hakonar Noreghs konungs hins koruna/edd/a. h/oe/yr/edd/u mer ok j hia varom. ok margir a/edd/rir dughandis menn. er /th/æir Jar/edd/ar bonde a Birghisæimi ok Suæin bonde a Steini. leto vitni bera vm naust tupt /th/a er leghit hefir vndir Steinsmen fra forno ok nyiu a Sandvin ok ænngi. mundi annat sua at mer hafim h/oe/yrt getit. Petre bonda *loghleglegha til stemdum. baro /th/æir Gu/edd/brandr Gunnolfs son. ok Ællendr /Th/orbiarnar son stemnu vitni. vm /th/etta sem fyr seghir. vendest Petr brefe ok skilriki at han atte. /th/essar fyr nemdar tuptir. Eftir /th/at kraf/edd/e Suæin a Steini /th/ess. skilrikis. Petr a Sandvin ok fekst æighi. ok baro /th/æir vitni vm. /Th/ostein [17 aar1316] Finz son. ok Einar Sueins son. Si/edd/an leto /th/æir Jar/edd/ar ok Suein fram vitni sin. at Hakon Halldors son. ok Ioronn. Jorundar dotter. toko so til bokar me/edd/ /th/essom æi/edd/staf. at /th/essar .ii. tuptir a Sandvin ok naust Steins manna laghu vndir .xii. sællding j fyr nemdri æign. ok ba/edd/o Sandviniar menn at Steins menn skylldu f/oe/ra nausten /th/annigh sem nu er sakar /th/ers at ross gengo j akra /th/æira. ok sua ger/edd/u /th/æir. baro /th/au Hakon soghn fa/edd/ur sins. ok suoro /th/ar at fullan [æi/edd/. ok mundu /th/au lengra fram en .lx. vettra so veret hafa. /th/essom mannum flæirum hia verandum. /Th/ore Halla/edd/a syni Askæli Iuars syni. /Th/osteini. sn/oe/gg. Gu/edd/brande Gunnolfs syni. /Th/osteini Jvars syni. Erlendde /Th/orbiarnar syni. Einare Ions (syni). ok Einare Sueins syni. ok marghum a/edd/rum go/edd/om mannum. h/oe/yr/edd/u mer /th/etta prof ok fram fær/edd/. j /th/æim somu fyr nemddum tuptum. a Sandvin. Settu mer fyr nefndir menn vor insigli firir /th/etta bref er gort var a fyr nefndum deghi. ok tima.
Kong Haakon ( V, Magnussön) stadfæster Erlend Thoraldssön i Besiddelsen af Gaarden Berg i Elvedals Sogn, som var skjænket hans Farmoder Thoron af Kong Haakon ( Haakonssön) og stadfæstet hans Fader Thorald af Kong Magnus ( Haakonssön) og af ham selv som Hertug.
Efter to Afskrifter fra 17de Aarhundrede i norske Rigsarkiv (a og b ) med vedhæftet Afskrift af Sogneprest A. Mörch (fra Selsk. f. Norges Vel). Uden Segl. (Se ovenfor No. 2 og 3).
En copie effter dette medt fylgendis breff ludendis ord y fra ord som her effter fylger Haackon medt guds miskun Noregx konninger son Magnus konings sender allum mannom dem som dette breff ser eder hiöre quedie guds och sine sagom open breff vnder insigle verduligs herre Magnus konungs fader vaars hins kieraste y hueriu er hand gierer vittnisburd adt Haackon konnonger fader hands faderfader vor gaff Thoronno moder Thoralda iord da er Bierg heder er ligger y Elffuedalls kirkie sogen adt Magnus konnonger gaff siden Thorallde Thoronnar synni thill alda odels for sield foreldra sinne och frende sinne effter di som breff Magnus konnings vatter och vy haffum forneffnda gaffuer fader vors och faderfader stadfest meden vy vorum hertogs som vortt breff vatter da stadfestum vy forneffnda iord vnder Erlend Thorolder son sonner son Thoroner thill alle odels medt thuiligkri hiemrost och vttuegen thill bols [18 aar1318] botta som lougbock vatter, forbiudom vy huerium manne desse iord adt hindre edan thalma Erlande forneffndom eders hands eruingium nema huem som dett giörer ville slicku for suara som lougbock vatter thim ad hender er ryffer da skiffan (dvs skipan) er konnunger stadfester medt sinnom breffue och oss otte ørtuger och 13 marck y breffue brott vaar dette breff giortt y Thonsbiergi drottens dagen nest effter Marie messo y faste ad 19 are rickis vors. herram Iffuer Olluffs sön kanseller vor insiglede en Thorger Thouffue sön rittande.
(Hr.) Anund Borgarssön (og hans Hustru) Margrete Brynjulfsdatter kundgjöre de Sjælegaver, som de selv og (hendes Forældre) Hr. Brynjulf ( Storm?) og Fru Elin have givet til St. Peters, Marie- og Laurentii Kirkerne i Tunsberg, St. Halvards Kirke (i Oslo) samt Kirkerne paa Kjos (Romerike) og Haug (Eker), bestaaende i Dele af Gaardene Horgen i Slagen, Tokerud i Borre, Saulerud i Undreimsdal, Skerpe (i Slagen) og Stolpengen paa Eker; Hr. Brynjulfs og Fru Elins Aartid skal holdes paa en og samme Dag nemlig 19 Januar.
Indtaget i Vidisse af 23 Novbr. 1441 nedenfor (fra Tönsbergs Prestearkiv). (Se Dipl. Norv. I No. 161; II No. 135, 173, 368; V No. 101; VII No. 378; VIII No. 50 og Biskop Eysteins Jordebog S. 191, 198, 202 og 428).
Bref vm xj aura bol j /Th/ryxstadom a Raumarike oc margha adhra iorder til sancti Peters kirkio j Tunsberge. - breff vm Tryxstadhæ oc adhra jorder til warer fru kirkio j Tunsberghe.
To Mænd kundgjöre, at Brian(?) Throndssön mageskiftede et Markebol i Hofstad (Haugstad) i Venebygden i Ringebu til Baard Olafssön mod et Markebol i Sigvaldstad (Seielstad) i Fron.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra dan. Geheimearkiv 1851, Schönings Bo). Begge Segl mangle. (Se Dipl. Norv. I No. 280 og III No. 172).
Ollum monnum /th/æim sem /th/ættæ bref sea edr h/oe/yra sendr *Homlmr Siugh(ur)dhær son ok Gunnær Goscæls son q. g. ok sinæ. mit vilium ydr kunnic gera at mit varom a Berghe ii natom eptir Mariu m/oe/sso j. langa faustu a. v. ii [are rikis hockars vyrduleghans hærra Mangnusær med gudhæs miskun Norex ok Syya ok Gota. konogx. a. Fronæ ok sam a at Bardhær Olafsson ok Brion /Th/rondhæ son toko hondum somon ok gauost /th/a [giafuom . . . . . . . . . ghaf fyr næmdr Brion markæ bol i Hofstadum i Vinbygdini i Ringabu hon /th/opt næina(?) Bardr gaf mærkæ [bol iærdær i Fronæ i Sigualstadum skyldde sa /th/æiri eruæ . . . /th/æsse g . . . sem lenghe . . . . til sans vitnæsbu[rdær] settom mit . . . . . . .
[20 aar1326] 
Paal Eirikssön melder Kong Magnus, at han med Hensyn til Arvesagen mellem Alf Pampe og hans Hustru Astrid paa den ene Side og Arne Karde og hans Hustru Sigrid paa den anden efter Befaling har indstevnet Parterne for sig men ladet det bero ved en mellem dem allerede tidligere sluttet Overenskomst, hvorefter Alf og hans Hustru skulle have 12 Öresbol i Byrgen (Borgen) i Vesong (Ullensaker) og 20 forngilde Mark, hvorpaa Afbetaling allerede er skeet, medens Resten skal erlægges til förstkommende 2 Februar.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Nannestad). Seglene mangle. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 247).
[Vir]duleghom herra sinom Magnuse med guds miskun Noregs Sya ok Gota konnonge sendir Pall Æiriksson q. g. ok sina audmiuk[u /th/i]onosto. bref ydart kom till miin j huariu er /th/er budur mer ræt at gera Aluæ pampa ok Astri/edd/i kono hans af Arna kard[a ok] Siggu kono hans af arfue /th/æim er /Th/orgyls blanda atte modor fader Sigridar ok Astridar ok fodur arfuær /th/æir[a æ]yftir /th/ui sæm Iuar loghmadar hæfuer d/oe/mt. setti ek /th/æim ollum stemfnu at koma firir mik a Skiæuilstadum j Nannastad[a sok]n a laugærdaghen nesta firir Symonis et Iude /th/er komo /th/au oll let /th/a Aluer pampe lesa doms bref Iuars loghmans spurdi ek [P]all /th/a Arna karda hui han hafde æi vt loket æyptir /th/ui sæm d/oe/mt var suara/edd/e han mer sua at /th/æir hofdu lakt [v]ndir Siæbiorn a Lako Matios a Lautini ok /th/a *flæydi sæm bref /th/et vattær /th/er er vm gort ok her fylghyr. lee[t /th/a] Arne bera firir mer tuæighia manna vitni /th/er a stefnunne er bar Hælghi a Medalby ok /Th/orkiæl a Heghli/edd/um er sua [t]oko till bokar ok suoro. at /th/er kuadosz /th/æir j /th/ia vera a fyrnæmfdum Skiæuilstadum haluum *manæ/edd/a æyptir Haluar[s m]esso nu j sumar er var at /th/æir heldo hondum soman vpnemdir Arne karde ok Aluer pampe ok logdu oll sin malæmn[e v]ndir /th/a men er fyr næmfnæsz ok /th/en satmala fulkomlegha allæn halda ok hafua er /th/æir gerdo /th/æira millium [o]k huar er /th/et ryfui edar rofs men till fenge skuldi sliku firir suara sæm han ryfui loghsamdan orskurd. skipade [/th/]æir sua at Aluær pampe ok hans kona skal hafua halft xii æyris bol j Byrghyni j Vesongh ok /th/er medar xx merk[er] fongildær. hefuer [Arne] loket af /th/æima penninghum ii aura ok xi merker j /th/a saladagha sæm mælter varo. en /th/et er æyptir stændær skal vera loket at Kyndyls messo. Jtem let Arne bera a sambre stemfnu tuæighia mann[a] vitni. er bar Æirikar Kiætils son ok Saxe a Skinæimmenom ok suoro *at medær fullum æidi at /th/er [21 aar1326] kuadosz /th/æir j /th/ia vera a Nordby j Nannastada sokn daghan æyptir Ionsoko dagh nu j sumar er var /th/a er Arne lauk vpp fystu salæt Alue pampa j hender at /th/a var j /th/ia Astrid kona Alues ok sam/th/ykti ok tok vidær medar bonda sinom ok heldo hondum soman af æinni halfu Arne karde ok Sigrid kona hans ok af annare halfu Aluær pampe ok hans kona ok skilord a for at sa satmala skal standa er gor var ok /th/ui for ek ekki længra fram j /th/uisu male at [ek fan. /th/enna satmala firir. /th/æima monnum /th/iauerandom sira /Th/ostæini a Nannastadum Sæbirni a Lako Arna pampa Hakone a Biarknese Amonde a Vesby /Th/ostæini a Kabbarudi ok morghum odrum godum monnum. ok till sansz vitnis [burd]dar setti ek mit insighli firir /th/etta bref ok fyrnæymdir goder men sin insighli er gort var a Nordby [j Nannasta]da sokn a sunnudaghen nesta firir Symonis et Iude. a viii are [rikis vars virdulegs herra Magnuser
Aude(?) paa Fjöse (Svenne Annex, Flesberg) kundgjör, at Amund mödte efter Stevning af Thorleif og hörte de af denne fremförte Vidnesbyrd om, hvad Lagmanden (i Skiden) Björn ( Olafssön) havde fastsat, samt hvad der i (Sysselmanden) Hr. Thore ( Haakonssöns) Tid var bleven vidnet angaaende Delet mellem Eker og Numedal.
Indtaget i en Lagthingsakt af 17 Juli 1694 S. 40-43, tilhörende Ole Rasmussön Vestby paa Eker (eft. Orig. p. Perg. "med en udtolket Gjenpart"). - (Jfr. Breve nedenfor af 15 Mai 1460 og 28 Septbr. 1570).
Ollum manum them som dette bref sya oder høra, sender Oudar à Fjøsam quide gud og sina, eick vil eder kunnickt giøra at vorum derudi skogen, Tallever og Amunder, viiste da Tallewer frem stefninger vitnum sinum, og vare der og lougvidnet at hand hafde stefnt Amund half maaneders stemne til at lyde loug vitnum sinom, Biørn ruggar og Tov Haawelsen som vitnet at haver Biørn lougmande bogskillade, Lodeno a Morkna og hand finge til ij manna vitne at der haver ligget til Skognes i fra forno og nya, og derra eiga er, og da ginge ij mand fram, er saa heita Grimer i Dalum, at Halvordum komme og suoro a bog at ter voro i gangum nest der gengit var, og da hørdum der fulla vidnisbyrd dera Halvars a Starkadebøe og Eriks a Hoskallom at detta var endamercke a Aarbogen og i Skudaasen, a Skudaasen og i Steenhiørnen, a Steen [22 aar1328] hiørnen og i Bogahiørnen, a Bogahiørnen og i Mimishofden a Mimishofden og neder i Lich steinen, a Lichsteinum og heim til Skognes disse mandom ja wer andum, Joen a Lande, Alver a Aslefet, Torgiuls a Aasen, sette der sine jndseigle med min jndseigle fyry, detta bref er giørt var a mandagen nest for Halworsmesa a 9. aars rickers aars verdige herra, Magnuser Norrig, Suerig og Gotters konning, tog Tollewer skreven desser vitner, tha hand hafde vmbod herra Torer, wera gud med yder amen.
Bevidnelse om en Overenskomst mellem Thora paa Brattehval (i Jævnaker?) og Tubbe ( Sveinungssön?), hvorved den sidstnævnte erkjendte hendes Börns Ret til to Öresbol Jord i Roar (nu Raa) i Norderhofs Sogn paa Ringerike.
Efter de tre Seglremme under Brevet No. 15 nedenfor. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 194).
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . [nes]tum firir [Marium]/oe/sso .j. faustu a. x. are rikis mins wirdulex herra Magn[usar med gu]des miskun Nore[gs Swia ok G]ota konungs ok soom a. er /th/au toko handom saman /Th/ora a [Brattæ]huali ok Tu[bbi] . . . . ullæ . . . . . . . . . hæyrdum skilord /th/æiræ med /th/æim hæte at Tubbi [væitti vidr] ganngu at . . . . . baurnu(m) henner ii. auræ boll iærder j. Room j. n/oe/rstæ gardenom j Niærder[hofs sokn a] Ringæriki firir x. kyrlagh . . . . . . . . . . . . . . . . . /th/a . . . . . /th/au uærda . . . . vm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Tre Mænd kundgjöre, at de beregnede Eilif Gunnarssöns Arv efter Datteren Sigrid, der havde været gift med Thorger paa Vappin (Ropper?), til 24 Mark og 8 Örtuger i Sölv, hvorfor Eilif skulde have 1 Markebol Jord i Berg og en Fjerdedel af Rudstaden i Bergs Skov, indtil Thorger kan skaffe ham andet jævngodt Jordegods paa Ringerike og 3 Maanedmatsbol i Hallingdal, som Eilif havde givet sin Datter.
Efter Afskr. fra Slutningen af 17de Aarhundrede i norske Rigsarkiv (fra Gulsvik i Flaa). Uden Segl. (Jfr. Dipl. Norv. X No. 16).
Ollom monnom tem szem tette breff sia edr höyra sendr Arne presten vicarius Anunder (a) Hoffue och Alff a Vee queda [23 aar1329] gd: a. (dvs och) sina mit giöre ydr kunnicht at a x aare rikis okors vyrdelix herra Magnuszer herra Norghis Suiæ och Gottis konning sondaghen neste effter kroszmesszo om vaaret. Mattom me Eliff Gunarszon arff effter Siggerid doetter szine a Torger a Vappin (dvs Rappum?) fiorer marker ok xx fromgilder (dvs forng-) viii ørtuger i *biero szyluer en v ogylt skylde Eliff haffue halffuer merkrbol jorder i Berghe och fiordonghe a Rustadhom er ligger i Bergs morck, der till er Torger fenghe han adre jor her a Ringerike iæm goda, ørisboll, allom och triga mamataboll i Halingdal end Eliff hauer henar geffuet Szigrid dotter sine. schylde dæ da alt vera szatt om alle lutte, schylde Torger niutte barnom sinom och moder arff sino och alle schylder. till sanning settom mitt okor insigle
Thorstein Lensmand, Hr. Munan ( Stumpes) Ombudsmand paa Ringerike, og to andre Mænd kundgjöre, at Thord Gudthormssön, som Ombudsmand for Biskop Halvard af Hammer, og Thora paa Brattehval mödte efter Stevning i Anledning af Gjærder og Grinder mellem Hole Prestegaard og Thoras Gaard Helgeland, hvilke den afdöde Prest Jon paa Hole i sine to sidste Leveaar ikke havde villet holde vedlige, saaledes som det ved 4 Vidner bevistes at have været Tilfældet for 40 og for 60 Aar siden.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk. Saml. (No. 3, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.). De to förste Segl (Vaaben) vedhænge, 3die mangler. Indholdet af Seglremmerne se foran No. 13. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 703).
Ollum monnum /th/æim sæm /th/etta bref sea eder hæyra sændæ /Th/orstæin lensmader vmbodes mader herra [Munans a. Ringæriki /Th/orgæir a. Hofnordum ok Æiuinder a. Vllæsyn q. g. (ok) sina mer uilum yder kunnikt gera at mer uarum j. ængenne a. Hælgælande a. Ringæriki laugerdagen nestæ firir Haluars messo a. æilluftæ are rikis uars wyrdulex herra Magnuser med gudes miskun Norex Suiæ ok Gota konungs ok soom mer a. er /th/au toko ho(n)dom saman af æinni halfu /Th/order Gud/th/orms. son. vmbodes mader [herra Haluarder biskups j. Hamre ok Krist kirkiu en annere /Th/oræ a. Brattæ huali med /th/ui skilorde at /th/au ha(f)du laakt dagh sin a. millium /th/enget j. enget a. Hælgælande laugerdagen nestæ firir Haluars messo /th/a skildi /th/en [dag]er uera sua sæm stæmt uære vm grind ok garda /th/a sem [siræ Ion a. Holom uildi ampæ vp. a. iord /Th/oro j. Hælgæ lande er j. millium prest giærdendæ a. Holom [24 aar1330] ok ængsens a. Hælgælande. at hon. [skildi /th/enget koma. med ollu /th/ui skilriki ok proue er hon hæifdi vm /th/etta mall ok /th/a uar /th/en reter stæifnu [dager tok ek /th/er fyrnæmder [/Th/orstæin fiuguræ mannæ uitni med suornum æidstaf baru /th/æir men er sua æitæ Sigurder a. Rudi ok Hauuarder spetter vm fiorætigi uettra en Haldor klukker. ok Inggæ Rodo kollæ vm sextigi uettra at fyr næmdir garder [ok grinder . hafde ueret vppi haldet af prestgardenom a. Holom amagæ laust huar prester æiptir annen ok sua siræ Ion vtten æi /th/au tau sidestæ [aren er han lifdi /th/æimæ monnum hiauerandum Halkiæl a. Gæilum ok Haluarder Biærner son. till sans uitnis burdær sæittu mer uor insigli firir /th/ettæ br(e)f er gort uar a fyr sagdum dæigi are ok timæ.
delisganga millum Hælgælandh ok prestgarden aa Holom. -
Breff om dellisgaard emellem Hole prestegaard och Helgeland.
To Mænd kundgjöre, at Eirik Hisk klagede for Hallbjörn Sigurdssön over at være mishandlet af Aasa, der er gift med Sigurd Hallsteinssön paa Dale (i Kvindhered?), hvilket hun paa Tilspörgsel ogsaa vedgik.
Efter de tre Seglremme under Brev No. 22 nedenfor.
[Ollom monno]m /th/æim sem /th/etta bref sea æda heyra senda Sighurdr a Gyrissleik Juar j Eiik q. g. ok sina ydur se kunnict at mit varom j hia j stofonne a Fitium er Eirikr Hiiskr kiærde firir Hallbirni Sighurdar syni at Asa husprei Sighurdar Halstæins sonar j Dale hafde mys/th/yrmtt honom ok af /th/ui at Eirikr hafde . . . . . . . vitni till /th/a spurdi Hallbiorn Aso vid huorsu morghum a konnom hon villdi vi/edd/r ganga æf . . . . . . . sinum vidr gegk hon at hon hafde veitt Eiriki jarduarp ok sleighit hann vppa mu[nninn] . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
To Mænd kundgjöre, at de hörte en beediget Forklaring angaaende Delet mellem Gaardene Ikornhol og Sten (i Sands Sogn i nordre Odal).
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Huller til 3 Segl, der mangle. Brevet er falskt. [25 aar1331] 
Ollum mannum them som thetta bref siia æller hora seenther B(e)rnardi Am(u)nson oc Thorsten Narfson q. g. oc sinom kunik g(e)ram at mit vorom a Kratbørn kros mæis vm (v)orom met thæyr mannom som far sig(e)r a bog soro met foll(e)n æstan (dvs æidstaf) vm skillrik mill(e)n Ikornhol oc Sten som garen myræ i aker hielleæ i arrots a Brvllf klufan a Sambeckien ia Holbeken ia Langee myron i Arros myrron ia noræ Kolon hvgthen nether samz hankan hafa vith xiii vorom stagom arre oc dhagen som foree sigeer a xii arr kong Mangnus
Fire Mænd kundgjöre, at Eirik ( Thordssön) i Krunan solgte til sin Maag Thorald Steinbjörnssön i Steinbjörnsgaard 2 Öresbol gammelt i Leirstun i Mos Sogn i Eidanger for 8 Mark i den gjældende Mynt og med Forpligtelse til kun at sælge til Thorald, hvad han fremdeles maatte ville afhænde af samme Gaard.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Brevet har kun havt 3 Segl, der mangle. (Jfr. de 3 fölgende Breve og Breve nedenfor af 3 Juli, 31 August og 19 Novbr. 1390).
Ollum monnum /th/æim sæm /th/etta bref sea æder h/oe/yra sænda Grundi Haluardar son. /Th/orbiorn Gudulfs son, Simun /Th/orlæifs son. Hænikker skraddare q. g. ok sina: mer vilium yder kunnikt gera. at mer varom j hia ok h/oe/yrdum a. j huila stofuonne /Th/oralda bonda j Stæinbiarna garde. a tyr(s)daghen Tomas m/oe/sso æftan. a sæxtande are rikis vars vyrdulegs herra Magnusar med guds miskun Noregs Svia ok Gota konungs. er Æirikker j Krununni sældi /Th/oralde Stæinbiarna syni maghe sinum tuægia aura bool fornt. j Læirix tunum er ligger j Moos kirkiu sokn j Æidangre med allum lunnyndum sæm til liggia. ok til haua leghet fra forno ok nyiu jnnan gardzs ok vttan firir atta mærker gangs pæninga med /th/i skilorde at han skildi. ængum manne sælia /th/æt sæm honum vyrdi /th/er j falt vttan /Th/oralde bonda. varo mer ok /th/er j hia er /Th/oralde lauk Æirikki .vi. aura ok .v. mærkker firir fyrnæfnt. tuæiggia aura bool j Læirix tunum. ok til sanz vitnisburdar. sæitto mer voor jnsigli firir /th/etta bref er gort var a fyrnæfndum dæghi ok are [valete in Christo. [26 aar1334] 
tueggia øyris bol fornt j Læirixtun. - breff wm ij aura boll j Lærixtunum j Moss sokn.
Leerstang i Eidanger 20 øreboel. -
Tre Mænd kundgjöre, at Eirik ( Thordssön) i Krunan erkjendte, at han havde solgt til sin Maag Thorald Bonde i Steinbjörnsgaard 1 Markebol i Leirstun i Mos Sogn i Eidanger og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Brevet har kun havt 2 Segl, hvoraf 1ste (Vaaben) vedhænger. (Jfr. foregaaende Brev).
Ollum monnum /th/æim sæm /th/ætta bref sea æ/edd/r h/oe/yra sænda Grundi Haluardzson. Haral/edd/r Æirixson. Hæinikker bonde. kuædiu gudes ok sina Mer vilium ydr kunnikt gera. at mer varom j hia ok h/oe/yrdum a. j huilastofuonne /Th/oralda bonda j Stæinbiarnar garde friadaghen nersta æftir kros m/oe/sso vm haustit .a. xvii. are rikis vars vyrdulegs herra Magnusar mæ/edd/r gudes miskun Norex Svia. ok Gota kungs. er Æirikker j Krununni gek vi/edd/r firir os mædr ia ok handzsale. at han hafde sælt /Th/oralde bonda maghe sinum mærkr bool j Læirixtunum er liggr j Moos kirkiu sokn j Æidangre mædr allum lunnyndum sæm til liggia ok til haua leghet fra forno ok nyiu innan gardz ok vttan frialst ok almagada laust. ok at han hafde fyrsta pæning ok /oe/fsta ok alla /th/er a millum sæm i kaup /th/æira kom til sanz vitnisburdar sætto mit okkor insigli firir /th/etta bref er gort var a fyr næfndum dæghi ok are.
mærkær bool j Læirixtunum. -
j Sooluik austra vj auræboll. -
Leerstang. -
. . . . yder be/edd/ith ok f[engith] /th/essom sweni sem j hender sem Olafver heiter ok /th/etta [bref] . . . . . .
Thorvid Throndssön, Lagmand i Tunsberg, tilkjender, i Nærværelse af (sin Formand) Hr. Gudthorm ( Kolbjörnssön), Thorald Bonde i Steinbjörnsgaard efter fremlagte Breve 21/2 Öresbol i Leirstun (i Eidanger), som var hans Hustrus, Thoron ( Eiriksdatters), Odel men kjöbt af Aanund i Leirstun, der dog, skjönt lovlig stevnet, ikke var fremmödt med sine Bevisligheder.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Seglet mangler. (Jfr. Brev No. 18 ovenfor). [27 aar1336] 
Ollum monnum /th/æim sæm /th/etta bref sea eder h/oe/yra sænder /Th/orfuider /Th/rondar son loghmader j Tunsberghi q. g. ok sina ek gerer yder kunnight at a tysdaghen nest firir palms sunnudagh .a. xvii are rikis mins virduleghs herra Magnusar med gu/edd/s miskun Noreghs Suia ok Gota konunghs var /Th/oralde bonde [Stæinbiornar son a almennileghre stæfnu j gardhe minum ok stofuo firir hærra Gudthorme firir mer ok morghum adrum godhom monnum ok saghde sik hafua stæmt Onundi a. Læirixtunum halfs manadha stæfnu til Tunsbergs firir herra Gud/th/orm ok mik. ok sitia iii sykna dagha stæfnu a fyrnæmdan *tysrdagh odhensdagh ok /th/orsdagh nest firir palms sunnu. af /th/i at fyrnæmder Onunder kom ekki till suara eder hans vmbo/edd/s mader. /th/a læiddi /Th/oralder Stæinbiornar son fram ii manna [vitni er sua hæita Gud/th/ormer j Matraudhinum ok Lydhikker Hæiniks son ok sua soro a bok at fyrnæmder /Th/oralder Stæinbiornarson hafde stæmt Onundi a. Læirixtunum hæiman fra sin. a freadaghen j annare viku langafostu halfs manadha stæfnu. till Tunsbergs firir herra Gudthorm ok mik ok var fyrsti stæfnu dagher a. optnæmdan tysdagh nest firir palms sunnu ok iii dagha j stæfnu med ollum sinum gognum vitnum ok skilriki er han hafdi til /th/ers malæifnis at han kuosz hafua k/oe/ypt hl. iii /oe/yrisbol j Læirixtunum j odhals jord /Th/oronno kono /Th/oralda bonda. af /th/i at /th/er kom jngin till suar /th/a loghsagdhi ek /Th/oralde bond(a). med sam/th/ykt herra Gudthorms ok /th/æira godra manna er /th/a varo a stæfnunni med mer fyrnæmda jord Læirixtunar æftir /th/i sæm /th/au bref vatta firir sik er /th/er ero vm gor ok till sansz vitnisburdar sætti ek mit jnsigli firir /th/etta bref er gort var are ok dæighi sæm fyr sæighir.
[iij aura bol j Læirixtun . -
breff wm Lærixtunum. -
breff om Lærsting. -
aff(s)kurde lagmandens. -
Leerstang.
[28 aar1336] 
To Mænd kundgjöre, at Eirik Thordssön i Orm Arnessöns Nærværelse vedgik, at han havde solgt til sin Maag Thorald Bonde 1 Öresbol i Leirstun i Mos Sogn i Eidanger for 4 Mark i de gjældende Penge og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). 1ste Segl (Vaaben) vedhænger, 2det mangler. (Jfr. Brev No. 18 ovenfor).
Ollum monnum /th/æim sæm /th/etta bref sea æ/edd/r h/oe/yra sænda Grundi Haluardzsson ok /Th/orbiorn Gu/edd/ulfsson kuæi/edd/iu gudes ok sina. Mit vilium y/edd/r kunnikt gera. at mit varom j hia ok h/oe/yr/edd/um a. j sætzstouonne /Th/oraldar bonda j *Stæimbiarnar gar/edd/e a tyrsdagen nersta firir Barnabe apostoli a siautiande are rikis okkars vyrdulegs herra Magnusar mæ/edd/r gudes miskun Noregs Svia ok Gota kungs er Æirikker /Th/ordarson gek vi/edd/r firir okker mæ/edd/r ia ok handzsale hiauerande Orme Arna syni at han hafde sælt /Th/oralde bonda maghe sinum /oe/yris bool j Læirixtunum er ligger j Moos kirkiu sokn j Æidangre mæ/edd/r ollum lunnyndum sæm til liggia ok leget haua fra forno ok nyiu innan gardz ok vttan frialst ok almagadalaust firir huerivm manne. firir. fiorar mærker gangs pæninga. Gek /th/a ok fyrnæfn/edd/r Æirikker vi/edd/r firir okker ok Orme Arna syni at han hafde hæilan pæining ok halfuan firir optnæfnt /oe/yris bool j Lærixtunum sva sæm j kaup /th/æira kom. væitti ok en Æirikker framalæidis vi/edd/rgaunggu. at fyrnæfndr /Th/oralde bonde hafde a/edd/r loket honum firir mærker bool j Læirix tunum sæm bref hans vattar er /th/ær er fyr vm gort. til sanz vitnisburdar vare hiauero ok hans vi/edd/rgaunggu sætto mit okkor insigli firir /th/etta bref er gort var dæigi ok are sæm fyr seigir.
/oe/yris bol j Læirixtun. -
Leerstang.
Jon, Prest i Varaldsey (Strandebarm), og to andre Mænd kundgjöre, at Sigurd Baardssön og hans Hustru Cecilia Thorgautsdatter erkjendte at have solgt 31/2 Maanedmatsbol i Rokn (Rokne) i Bryns Otting i Vangs Sogn paa Voss til Halbjörn Sigurdssön i Vaage paa Varaldsey for 14 Kyrlag.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv, 1851). Alle 3 Segl mangle. (Se Dipl. Norv. II No. 442 og 466; V No. 297 og 298. Indholdet af Seglremmerne, se No. 16 ovenfor).
Allum monnum /th/æim sem /th/etta bref sea æda h/oe/yra senda Jon prestr j Varalldzs ey Hæinrekr Omundar son. /Th/ordr Hall [29 aar1337] stæins son q. (g.) ok sina ver gerom ydur kunnict at ver varom j hea j Vaaghe j Varalldz ey a sunnudaghen nesta æftir Halluardz messo vm varet a ateanda are rikis vaars vyrdulæghs herra Maghnus Noreghs Syia ok Gota konungs ok saam handaband /th/æira Hallbiarnar Sighurdar sonar af einni hallfv af annare halfw Sighurdar Baarda sonar ok Ceciliu Thorgautz dottor. husfrey hans. vidrgengo /th/au Sighurdr ok Cecilia at /th/au haufdu sællt Hallbirni j Vaaghe halfs fiorda manadamataboll j jord /th/æiri er Rokkn hæitir er liggr j Brynar attongg a Vorss j Vanggs kirkiu sokn huært manadamataboll firir fiughur kyrlogh ok /th/a hafdu /th/au huærn pening fiughrtan kyrlogh firir h. fiorda manadamataboll j fyrnæmdri jord frealsade /th/au Hallbirni /th/ærsa jord med tæighum ok tillloghum ok allum lunændom sem till liggia ok leghit hafa at forno ok nyiu ok till santz vitnisburdar sætto ver fyrnæmdir mænn. var. jnsigli firir /th/etta bref er gort var a deghi ok are er fyr seghir.
vm jardarkaup i Rognæ a Uoss
To Mænd kundgjöre, at Ölver Erlingssön solgte et Maanedmatsbol Jord paa Eitern (Thjugums Sogn) til Eindrid Botolfssön for 4 Kyrlag og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Lysne i Lerdal). Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 248, 267, 462; III No. 209-10, 260; V No. 542).
Allum monnum /th/æim sem /th/etta bref sæa æ/edd/a h/oe/yra senda Ærlinggr Asla son Erlendr Biarnnar son q. g. ok sina. mitt gerom ydr kunnikt att a oddensdaghen nesta firir Laupars messo a xix are rikis okars virdulegs herra Mannusar med gu/edd/s miskun Norex Sya ok Gota kungsh, varo mitt j hia j mitt tuuns skemmonne a Huki a Systrond j Soghne, ok saam ok h/oe/yrdum a, er Olfur Erlings son seldi mamata bool iardar j laadrs ior/edd/ a Æitornum Endrida Botolfs syni firir fiughur kyrlogh, hafde /th/a Olfur heilan pengh ok halfuan firir adrnemfda iord, skildi Olfur ser aptr laustnn æda sinum erfuingium a fyrnemfdri iord Ændrida iattande var /th/etta gort med fullu handzsale morghum odrum monnum hiauerande ok til sanz vitnis burdar her vm setto mitt okor insiglj firir /th/etta bref er gort var a are ok deghi sem fyr segir.
[30 aar1339] 
Tre Mænd (af Skedaker) kundgjöre, at Iver ( Sigurdssön) erkjendte, at han havde modtaget Betaling af sin Broder Erlend Sigurdssön for 5 Öresbol i Helgemork (nu Mork i Skedaker?) og et Öresbol i Sköle.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selskabs Saml. (No. 5). Af 3 Segl vedhænge No. 1 og 2 (Vaabensegl).
Ollum monnum /th/eim sem /th/ettæ breff sia ædr h/oe/yræ sendæ Æinær a Ramstaudum Wlfur a Skrindum ok Allkiæll smidder q. g. ok sinæ. mer vilivm ydr kunnikt gera at mer varum a Hofue a odensdaghæn næstæ /oe/ftir Andresm/oe/sso a einu are ok xx rikis vars vyrdulex herræ Magnusær Norex Swiæ ok Gota kono(n)ghs saam ok h/oe/yrdum a er /th/eir heldu hondum saman Erlendr Sigurdarson ok Jver brodir hans veiti /th/a Jver vidergangu at han hafdi fyrstæ peningh ok /oe/f(s)tæ ok allæ /th/er j millum firir fim auræ boll j Hælghæ mork ok /oe/yris boll j Sk/oe/lum af Ærlendæ br/oe/dæ sinum firir sannyndi skuld settum mer vor insigli firir /th/ettæ bref er gort var a deghi ok are sem fyr seghir.
Mine breffue
Fire Mænd kundgjöre, at Andres Beinessön og hans Hustru Thora erkjendte at have solgt til Thrond paa Hildestad (i Baldishols Sogn, Nes paa Hedemarken) Dele af denne Gaards Jord og Kvernestöd (med Forkjöbsret til Resten) og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra "Fouchald" (Foutgard) i östre Thoten). Af 5 Segl vedhænger 4de (Vaaben), utydeligt. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 564; IV No. 785, 878 og 1142; V No. 148, 200 og 203).
Ollum monnum /th/eim sæm /th/ettæ bref sia æder h/oe/yræ sendir Erlingger a Biærnæstaudum Haralder Haukson Gillibiærter a Kaglæimi ok Gudbrander bæilti. q. g. ok sinæ mer gerom yder kunnigt at a friadaghen nestæ firir twæiggiæ postolæ m/oe/sso varum merr a Hildistaudum j væstrægardenum jn j sæzstofwnni. vm varæt a einu are ok tyttughu rikis vars vyrdulex herræ Magnusar med gudes miskun Norex Swia ok Gota konongs ok saam .aa. at /th/au heldo ooll hondom saman af æinni halfw /Th/ronder a Hildistaudum en af annære Andres Bæinæson ok /Th/oræ kona hans. vidergengo /th/au /th/a bædi at /th/au haufdu sælt /Th/ronde fyrnemfdum .vi. auræ booll iærder j væstræ gardenum a Hildistaudum ok /th/riggiæ auræ booll jærder j /oe/ystræ gardenum a sama byy sæildi Andres /Th/ronde /th/a [31 aar1340] ok afhende twalutinæ or kuærnust/oe/denu j /oe/ystræ gardenum ok frialsæn vegæn till ok fraa borgæde Andres /Th/ronde fyrnefdum /th/essær jærder frialsær ok hæimolær firir hwarium manne med aullum lynnendum /th/eim sæm till æighu at liggiæ ok leget hafwa at forno ok nyu ok /th/wi vidergenggo /th/au bædi Andres fyrnæmfder ok /Th/oræ kona hans at /th/au haufdu firir /th/essær jærder fyrstæ penigh ok /oe/fstæ ok allæ /th/ær j millum skyldi ok /th/a Andres /Th/ronde ak/oe/ypi a jord /th/æire sæm han atte j Hildistaudum .xx. aurum hwart /oe/yris booll swa framt [at æn honom vyrdi falth ok till sanz vitnisburdar seitti Andres Bæinæson sit jnzsigli med varum jnzsiglum firir /th/ettæ bref er gort var a deighi ok timæ sæm fyr sæigir
firir Hildistadum. -
Hillestad østre gordenn.
Siver Hildstad No. 8. - G. 1. - No. 3. -
Tre Mænd kundgjöre, at Thorbjörn Eirikssön vedgik at have solgt til Eyvind Gunnulfssön 4 Löbsland Jord i Rapastad (nu Roppestad) i Kvelds Sogn med alle Tilliggelser undtagen 1 Öresbol i Laufaasrud og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Vidensk. Selsk. Saml. i Throndhjem (No. 4, hidrörende fra Stiftsprovst H. J. Willes Samling). Alle 4 Segl mangle.
Ollum monnum /th/eim sæm /th/etta bref sia ædar hæyra senda Ormar Rana son Annulfuar Lidulfs son ok /Th/ollæifuar Eiriks son q. gu/edd/s ok sina. mer gerom ydar kunnikt at a sunnadaghin nesta firir Jacobs vaku a xx. are ok fyrsta rikis vars virdulægs herra Magnusar med gu/edd/s miskun Noregs Swyia ok Gotha konungs varom mer j hia j suæfnstofunni j Rifuinum j Tunsbergi ok hæyrdum a at /Th/orbiorn Eiriks son vidargek at han hafde sællt Eifuindi Gunnulfs syni fioghur laupa land jardar j Rapastaudum er liggær j Kuællz kirkiu soghn med ollum lunnyndum. sæm till liggia ædar leghet hafua fra forno ok nyiu vttan æyris boll j Laufass rudi friallst ok agaungulaust firir huerium manne kendiz /th/a ok fyrnæfndar /Th/orbiorn. at han hafde firir /th/a jord tuæimr skilldingum minna en vii pund ænsk ok .iii. kyr gangande ok /th/a huær pæiningar j loken eftir /th/ui sæm j kaup /th/eira kom ok till sandz vithnisburdar sætthi /Th/orbiorn opptnæfndar sit jnsighli med varom jnsighlum firir /th/etta bref er gort var dæighi stad ok are sæm fyr seghir
[32 aar1340] 
Fire Mænd kundgjöre, at Haavard Nikulassön havde kjöbt af Asle i Værmslid og betalt en Syvendedel i Gaarden Værmslid i Aas Sogn paa Thoten, hvilken Gaard Asle inden 5 Aar skulde kunne indlöse og imidlertid leie den af Haavard.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv). Af Seglene vedhænge No. 1 (geistligt) og 4 (Vaaben).
Ollum monnum /th/æim sem /th/etta bref sia edr h/oe/yra sænda sira Nikulas prestr. a. Fielle Gudbrandr Eiriksson Ion a Iærpstadom ok Arne Halwardzson quediu gudes ok sina mer gerom ydr kunnigt at .a. sunnudaghen nesta firir Clementis .a. adru are ok xx ta rikis vars virdhulex herra Magnuser med gudes miskun Norex Swiæ ok Gota kononx varom mer hia .a. Alwæstadom .j. stofwnne j. nedræ gardhenom ok saam .a. er /th/æir heldo hondom saman Hawarder Nikulasson ok Asle j. Værmslid vm iord /th/a sem Hawarder hafde ki/oe/ypte af fyrnemdom Aslæ vii. luten .j. Værmslid er. liggr .j. Asæ sokn. a /Th/otne med ollum lunnyndom /th/æim sem till æighæ at liggiæ med forno ok nyu vtten gardz ok inen. væitte /th/a ok Asle fyrnemder vider gangu firir oss. at han. hafde /th/a fyrstæ pæningh ok /oe/fstæ ok allæ /th/er .j. millum firir fyrnemdæ iord. Skal ok Asle optnemder hafwa /th/essæ iord med læighu vm .v. ar. vtt af /th/esso are ok luka Hawarde hæfsældo smærs .a. hwariu /th/esso are .j. retten lanskyldæ timæ. Skal ok Asle optnemdr hafua l/oe/yst after /th/essæ iord med swa fegodre annere iord ok med ollum lunnyndom sem /th/esser optnemd iord er. geter ok Asle æighi after l/oe/yst /th/essæ samu iord af fyrsagdom Hawarde inen /th/essæ fyrnemdræ aræ, /th/a skal Havardr æighæ /th/æssæ anæmdæ iord til altz afrædis frialsæ ok hæimolæ firir hwarium manne, ok skal /th/en sama iord vera swa got odhal Hawarde, sem fyr var Aslæ ok til sanz vitnis burdr settom mer vor insigli firir /th/ettæ bref er gort var .a. deighi ok are sem fyr sæighir /th/æima godom mannom hia verandom /Th/orere *Guttæsyni Jone .a. Gron Haralde a. Skiæitini. Audhulwe a. Alwæstadom ok Skaghasigurdi ok. Kraka. Halwardzsyni.
breff om Wermislid som Hauerd Niculausson solde Asle, -
[33 aar1341] 
Halstein Sigurdssön, Prest ved Mariekapellet i Agvaldsnes Kirke, og to andre Mænd kundgjøre, at Joron Baardsdatter overdrog Magnhild Aanunds datter til fuld Eiendom 5 Maanedmatsbol i Stangeland i Olund samt betalte hende 2 Maanedmatsbol i samme Gaard for 10 forngilde Mark, dog skulde Joron til enhver Tid kunne gjenlöse disse 7 Maanedmatsbol med 5 forngilde Mark for hvert.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Fjetland i Jelse). Alle 3 Segl mangle.
Ollum monnum /th/æim sem /th/etta bref sæa ædr h/oe/yra sænda Halstæin Siugurdarson persona at Mario stuku j Aghualzdnesskirkiu Halbiorn Siughurdarsson ok Juar Siugurdarsson q. guds ok sina ydr gærum mer kunnickt at a tugtughdu ok addru aare rikis uaars virdulægs herra herra Magnusar mædr guds miskun Norægs Swya ok Gota konongs varum mer j hia j Bær/oe/y a /th/orsdagen nesta firir j gangh fostu ok saam handsall /th/æirra ok h/oe/yrdum ord /th/æirra Joronnar Baardar dottur ok Magnildar Onondar dottur mædr /th/æim skilmala at Joron gaf ok afhende seer Magnilde till fulrar æighnar fim maanadamatabooll j jord /th/æirre ær Stangaland hæitir sæm liggr j Olund mædr samre græin lauk hun henne tuæggia maanadamataboll j /th/æirre samre jorddu firir tiu mærkr forngildar a /th/an haat at Joron skal aftrl/oe/ysa a huærium deghe ær hun vill adrnæmft sæau maanadamataboll j Stangalande firir fim mærkr forngildar huært maanadamataboll. Ok till sanz vittnisburdar sættum ver uaar insigle firir /th/etta bref ær gort uar a /th/ui aare ok tima sem fyr segir
Anno 1576 denn søndaggen nest for kindells[me]se bekiendes vy Bardt Gundarsøn Siurdt Hellgesøn Orm Olaffsøn edsuornne laghrettesz mender y Sundhordelandt och y Fiellberge skiprede att vy vore ttiill bedne aff vell forstandiig mandt Redar Laresøn att henge vore jndsiiglle for dette breff som *som handt fornye lott som her nu efftter føllger ordt fra ordt som y dette breff star Alle mændt dem som dette breff sia vdy heller høre sende Hallstennn Siugurdarsøn personna a Maria stugu y Alundiinysz kiirchen Kolbiornn Siugurdarsøn Juard Siugurdsøn q. gudtz *gu och siinne ydermer er osz konnughtt ath a ttiuende och adra are riigesz vorsz vdulegsz herra hera Magnuszar mett gudz miiszkundt Norgiisz Surya och konings varum me hya y Bergena a ttorsdagen nestan for y langfasztta och sagom handsall ttheran och hørdom ordt tteran Jorondar Bardar dotter och Magnilldar Onondardotter mett dem skellmalla att Jorondar gaff och affhende ser Magnillde [34 aar1341] ttiill fullnar egnar fem mamatta boll y jordt tthere er Stangalandt hetter som liiger y Olonder mett sammar ganngh lauk hun och henne ttuo mamatta boll y dem sammar jordar ferre tthiie marck forgylltar a dem haatt adrom sklaffuelosze a hueriiom aattande(?) dagh er hun vell adtnemdt siin mamatteboll Stangelandt y nørde ttune for fem m/mark/ fforgylltar huartt mamattaboll och ttiill sanninde her vm settum vij vorre indsygle for dette breff er giortt vor y de arre koning som føre syger
Thord Narvessön, Gerd Smidssöns Lensmand, kundgjör, at han paa Rifling i Lomhered (Ringsaker) först hörte to Vidner, der forklarede, at de paa Bö paa Rind havde hört Thore Kur stævne Fridas Husbonde Peter hid med 3 Nætters Stevne for at höre Vidner og hende selv til at aflægge den hende af Lagmanden paalagte Ed, hvorefter to andre Vidner berettede at have seet Thores Sön Jon paa sin Faders Vegne paa Bö levere Frida Landskyld for Hellestad, medens atter andre to bevidne, at Jon en anden Gang havde leveret den til Fridas Datter.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af 3 Segl vedhænger 3die (Vaabensegl). (Jfr. Dipl. Norv. V No. 148).
Ollum monnum /th/æim sem /th/etta bref sia eda h/oe/yræ. sendir /Th/ordr Narfua son lænsmadr Giærdars Smiz sonar. q. g. ok sinæ. Ek vil ydr kunnight gera. at ek var a Ryflingi a stæmfno b/oe/nom j Lomherade. a friadaghen nesta eptir laupars m/oe/sso. a /th/ridiu. are. ok. xx. rikis mins virdulegs herra Mag[nu]sær med gudes miskun Noregs Sui(a) ok Gota konungs. tok ek tuæggiæ manna vitni. /th/æiræ er sua hæitæ. Jon. ok Hauardr. ok suoro sua at bok. at /th/æir varo /th/er j hia ok h/oe/yrdu .a. a B/oe/ a Rind. er /Th/orer Kur stæmfdi Pete husbonda Fridu. /th/riggiæ natta stæmfnu til Riflings at lydæ /th/er vitnum sinum. Eptir /th/et tok ek annur tuæggiæ manna vitni. /th/au er sua hæitæ. Amundr Hakoner son ok Asa(?) kona hans. ok suoro sua at. bok. at /th/au varo /th/er j hia. at Jon son /Th/ores Kuurs. lauk hafsældo sm/oe/rs firir [fadur] sin. j landskyld firir Hælli stadr. ok fek Fridu a B/oe/. j. hand. /th/et fyrsta aret er Krake var andadar eptir hennar vidr gangu. Eptir /th/et tok ek en tuæggiæ manna vitni. er sua hæitæ [Ha]kon Æiuindr son. ok Gudbrandr Skurkr. suoro sua a. bok. at /th/æir varo /th/er j hia. a adrnemfdom B/oe/. ok. so a. at Jon /Th/ores son afræiddi. hafsældo sm/oe/rs firir fadur sin. ok tok vid dotter Fridu. ok læste vp firir /th/æim medan jn [35 aar1342] sættiz j. ok sua læste hon ok aptær sidan. Eptir /th/etta suoro /th/æir en sua abok fyrnæmfdir Jon. ok Hauardr. at /th/æir varo j. hia a oftnæmdum B/oe/, h/oe/yrdu a. at oftnæmfdr /Th/orer Kur. stæmfdi Fridu. oftnæmfndri. /th/riggiæ natta stæmfnu til Ryflings at suæriæ æid /th/an sem loghmadr skilade henne. vm landskyldir /th/ær. sem oftnæmfdr Peter kiærde .a. /Th/orer Kur. til sannynda her vm sættu Anundr .j. Om. ok Gudbrandr Bale sin jnzsigli med minu jnzsigli. firir /th/etta bref er gort var dæghi ok are sem fyr sægir.
Einar Simunssön vedgaar, at han for 2 engelske Pund har solgt til Thord Olafssön en Tomt i Tunsberg mellem Einarsgaard og Peterskirkegaard med Sikkerhed i Ogmundsgaard i Tilfælde af Vanhjemmel.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Seglet mangler. (Sammenheftet med de tre fölgende Breve).
Ek Einar Simunar sun gengar uidar at ek hefuer sælt /Th/orde Olafs syni firir tuau pund ænsk alla tuftina frialsa or synstum strætes husunum ok beint nordar eftir uæstaste husueggiunum Einarsgarde i Tunsbergi ok nordar bein(t) i uattagard sem nu er orguuidargardren fæstar j pilen ok uæstar at Petarskirkiu garde ok sudar alt at almenninginum ok austar ret at strætes husunum sem nu er orguuidargardren, uærdar eighi tuftin friols /th/a skall /Th/ordar eigha sua mykit i Ogmundargarde sem peningum h/oe/yrir ok till sandz uitnisburdar setti ek mit insigli firir /th/etta bref er gort uar a tyrsdagen nersta eptir kynduls messo a fiorda are ok tyttugu rikis mins uyrdulegs herra Magnusar konongs
To Mænd kundgjöre, at Einar Simunssön tilböd Rolf Borghildssön at kjöbe Tomten mellem Einarsgaard og Peterskirkegaard i Tunsberg, men at denne erklærede ei at have rede Penge dertil.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Huller efter 3 Segl, der mangle. (Se det hermed sammenheftede foregaaende og de 2 fölgende Breve, der begge ere skrevne med samme Haand som nærværende).
Ollum monnum /th/æim sæm /th/etta bref sea eder h/oe/yra senda Grundi Haluardz son ok Nikulos Hælgha son q. g. ok sina mitt gerom yder kunnikt at a tyrsdaghen nesta æftir Petærs voku [36 aar1343] varom mitt .j. hia millom Surzsens ok Smydia buderenna .a. *Vollumum vppi .a. fiorda are ok tyttughta rikis okkars wyrdulags herra Magnusar mædr guds miskunn Noregs Swyia ok Gotta kononghs ok hæy(r)dum a at Æinar Simunar son baud Rolfue Borgilda syny at kaupa tuft /th/a æf han vildi sæm ligghær j millom Pettærs kirkiu gardz ok Æinars gardz. En Rolfuær suarade ok sagde at han koz æi hafua ræida pæningha at kaupa fyrnæmda tuft. Ok till sannynda hær vm settum mitt okkor jnsigli firir /th/etta bref er gort var a fyrnæmdum dæighi ok are
To Mænd kundgjöre, at Einar Simunssön vedgik, at han havde solgt til Thord Olafssön den Tomt, som ligger mellem Peterskirkegaard og Einars gaard i Tunsberg, og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Begge Segl mangle. (Se de 2 foregaaende og det fölgende Brev, med hvilke dette er sammenheftet).
Ollum monnum /th/æim sæm /th/etta bref sea edær h/oe/yra senda Grundi Haluardz son ok Nikulos Hæ(l)gha son q. g. ok sina mitt gerom ydær kunnikt at a manadaghen nesta firir Margretto messo a fiorda are ok tyttughta rikis okkars vyrdulags herra Magnusar mædær guds miskun Noregs Swyia ok Gotta kononghs varom vitt j hia ok hæyrdum .a. j. stæmfnstofuo Æinars Simunnar/son/ j Kambenom j Tunsbærghi, er Æinar Simunar son vidær gæk firir okkær at han hafde sælt /Th/orde Olafs syny tupt /th/a sæm liggær .j. millom Petærs kirkiu gardz ok Æinars gardz, vidær gæk /th/a Æinar Simunnar son at han hafde af /Th/orde Olafs syny huarn pæningh fyrsta ok /oe/fsta ok alla /th/ær j millom æftir /th/ui sæm j kaup /th/æira kom vm fyrnæmda tupt. Ok till sanz vittnisburdar settum mitt okkor jnsigli firir /th/etta bref er gort var a fyrnæmdum dæighi ok are.
Fire Mænd kundgjöre, at Thora Nikolasdatter gav sit Samtykke til sin Husbonds, Einar Simunssöns, Salg af Tomten mellem Peterskirkegaard og Einarsgaard i Tunsberg til Thord Olafssön.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Alle 4 Segl mangle. (Sammenheftet med de 3 foregaaende Breve). [37 aar1343] 
Ollum monnum /th/æim sæm /th/etta bref sea edær h/oe/yra senda Pall Gunnars son Ellingær Gud/th/orms son Æiuindær Gunnars son ok Nikulos Hælgha son q. g. ok sina mer gerom ydær kunnikt at mer (varum) j hia j lofteno .j. Kambænom j Tunsbærghi a manadaghen nesta firir Margreto messo a fiorda are ok tyttughta rikis vars vyrdulegs herra Magnusar mædær guds miskun Noregs Swyia ok Gotta kononghs ok hæyrdum a at /Th/ora Nikulos dottær sam/th/ykti /th/et kaup mæder ja ok handsalle er /Th/ordær Olafs son hafde kæipt af Æinare Simunar syny husbonde hænne. tuft /th/a sæm ligghær j millom Pettærs kirkiu gardz ok Æinars gardz ok skall /th/a fyrnæmdær /Th/ordær æigha frillsa ok agungu laust adrnæfmda tuft firir huarium manne. Ok till sanz vittnisburdar settum mer vor jnsigli firir /th/etta bref er gort var a fyrnæfmdum dæighi ok are.
bref om tuft ligger mellom Pæders kirkiu oc Einarsgard. -
Brynjulf Haraldssön, Chorsbroder i Hammer, kundgjör, at han har overdraget til Sira Andres paa Stange paa Biskop Gudthorm af Stavangers Vegne et Halvseldebol Jord i Storeim paa Thoten for 12 gamle Mark og forpligter sig inden 14 Oktbr. til at levere 3 Kjör og 3 Halvsold Smör for 3 Mark, hvilket alt Chorsbroderen Sira Sigurd Alfssön og hans Broder Eyvind vare pligtige at betale Biskoppen ifölge sin Broder Eindrids Testamente.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Biskop O. Irgens´s Saml.). Alle 4 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 347).
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea e/edd/r h/oe/yra sen/edd/r Bryniulfuer Haraldzson korsbroder j Hamre q. g. ok sinæ. /th/et se y/edd/r kunnigt at ek hefuer fenget siræ Andrese a Stongum half(sel)do bool iær/edd/r j Storeimi a /Th/othne vyrduleghom herræ. herræ Guthorme med gu/edd/s miskun biskupi j Stafuanghre til fulrær eighu ok aldz afrædes med ollum tillæghium ok lunnyndum er /th/er eighu till at liggiæ fra forno ok nyu vttæn gardz ok innæn. firir tolf mærkr forngil/edd/r ok /th/er till skall ek lukæ siræ Andrese fyrnæmfdum aat vetrnattom nest er koma iii kyr ok iii half(sel)dor sm/oe/rs firir iii mærkr alt /th/etta somon firir /th/eim badæ siræ Sighurd Alfs/son/ korsbrodor j Hamre ok /Oe/yfwind brodor hans [er] /th/eir skyldughir varo at afreidæ j testamentum /th/et Endri/edd/r brodor sins er han [38 aar1345] gerde a/edd/rnemfdum herræ biskupi i Stafwangre. Ok sannyndæ saker /th/essære minnær vi/edd/rgongu settu /th/esser goder men siræ Ellingr Asgeirsson korsbroder j Hamre siræ /Th/orstein Guthormsson ok Olafuer . . . . . ok . . . . . . Jngulfsson er hia varo sin inzsighli med minu inzsighli firir /th/etta bref er gort var a odensdagen nest firir Gregores m/oe/sso j stofuo siræ Sighur/edd/r Alfssonar a korsbr/oe/dra garde j Hamre. Anno domini m o ccc o xl quinto.
vm Stofræym.
Olaf Thorleifssön, Prest ved Mariekirken i Tunsberg, og tre andre Mænd kundgjöre, at de vare tilstede, da Aashild Halvardsdatter modtog den sidste Olie, og hörte, at hun skjænkede Peterskirken i Tunsberg 1/2 Markebol Jord i Bjarknes i Haugs Sogn paa Eker for Aartidehold; hvis dette ikke ordentlig holdtes, skulde Jorden tilfalde hendes Arvinger.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Alle 4 Segl mangle. Sigillat. forbundet med fölgende Brev. (Se Biskop Eysteins Jordebog S. 197 og J. Müllers Beskr. ov. Jarlsbergs Provsti S. 31).
Ollom monnom /th/eim sæm/th/etta bref sia ædr h/oe/yra sænda Olauer /Th/orlæifs son prester at Marie kirkiu j Tunsberghi Biorn Aslaks son Robbe /Th/orlaks (son) ok Ketill Audunar son q. g. ok sina ydr vilium ver kunnikt gera at mer varom j hia j bæsto stofuonne j nørdra lutanom j Maghenom a Brettiuu messo æftann a .vii. are ok xx. vars virduleghs herra Magnusar med guds nad Noreghs Swia ok Skana konungs er Asilde Haluardz dotter [let olea sik ok h/oe/yrdum a at hon gaf Peters kirkiu halfwrar merkr boll iardar j Biarknese er ligger j Haughs sokn [a Æikium med ollom lunn/oe/ndom sæm till liggia ok leget hafua med /th/ui skilorde at Peters kirkiuprester huer æftir annan skall vppi halda hænnar artid med messo ok salotidum, brester prestenom nokod j artidunum /th/a skulu arfuar fyræmfdrar Asildar taka iordena after till sin. till sanz vitnisburdar settum ver vor insigli firir /th/etta bref er gort var a deghi ok are sæm fyr seghir
firir Biarknese j Haugha sokn a Æikium. - j Biarknese j Haugom a Eiker.
[39 aar1347] 
Thore Halvardssön, Chorsbroder i Oslo, og Joar Thorsteinssön, Vicarius paa Haug, kundgjöre, at de hörte Brevet om Aashild Halvardsdatters Gave af 1/2 Markebol i Bjarknes paa Eker til Peterskirken i Tunsberg læse for Eystein paa Bjarknes.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Begge Segl mangle. Ved Seglremmerne forb. med foregaaende Brev.
Ollum monnum /th/æim sem /th/etta bref sea æder hæyra senda /Th/ore Halluardzson korsbroder j Oslo ok Joar /Th/ostæinssson uicariuss a Haughi q. g. ok sinæ mit gerom yder kunnit at mit hæyrdum leset /th/etta bref sem her er vider fæst firir Æystæini a Biarknese a swnnudaghen nesta æftir Lauparss messo j sezstofonne a Haughi ok till sanynda sæittu mit okkor insighli firir /th/etta bref en gor var a dæighj fyr sæighir anno domini m o ccc o xl o septimo
firir Biar(k)nese j Haus(okn?)
Jarthrud Haldorsdatter kundgjör, at hun har givet sin Frænde Sigurd An dressön 10 Öresbol i Alnastad (Onestad) i Thrandaby Sogn (Lider).
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Alle 3 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 282; IV No. 336; VI No. 219. b).
/Th/at se ollum monnum kunnikt at a friadaghen nesta firir trinitatis messo a viii are ok xx ta rikis mins vyrdulex herra Magnusar med gu/edd/s miskun Noregs Swia ok Skane kononghs. j Mariu kirkiu j Tunsberghi, gaf ek Jærd/th/ruder Haldoors dotter Sigurdi Andres syni frenda minum .x. aura booll j Allnastadum er liggr a Skiægveghs skoghe. j Trandabiar sokn, med lutum ok lunnyndum fornom ok nyum vttan garz ok innan, ok afhændi ek hanum fyrnæmda jord frialsa ok hæimola firir huorum manne, ok till sannynda, sættu sira Æilifver Hælgha son ok /Th/orlæifver /Th/orgiæirs son sin insigli med minu jnsigli firir /th/etta bref er gort var dæghi are ok tima sæm fyr sæghir.
bref vm x aura bool j Alnastadom j Trandabiar sokn.
[40 aar1349] 
To Mænd kundgjöre, at Alf Gudleikssön vedgik, at han med sine Brödres Samtykke havde solgt til Berthold van Laak en Fjerding i nordre Kals viken i Slagn Sogn paa Vestfold og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Alle 3 Segl mangle.
Ollum monnum /th/æim sæm /th/etta bref sea æder h/oe/yra sænda /Th/orbiorn Stæinærssun Kætil Audunarsun ok Olafuer j Æruinginum q. g. ok sinæ mer vilivm ydr kunnikt gera at a tyrsdaghen fyrsta j langafastu a .x. are ok xx rikis vars vyrdulighs herra Magnusar konungs varom mer j sædsstofuonne j Knappenom j Tunsberghi saom ok h/oe/yrdum a. handarband /th/æira Bærtols Fanlaak ok Alfs Gudlæiks sunar ær Alfuer vidrgek at han hafde sælt Bærtolle fior- donghen j Kalsvikinni j n/oe/rdra gardenom ær ligger j Slagne a Væstfoldenne frialst firir huarium manne. varo hans br/oe/dr ok atspurdir fyr æn /th/æir vildu kaupa jordena sagdu /th/æir allir næi vidr ok lofuado hanom at sælia huæim ær han vildi var /th/æt ok i skilorde /th/æira at huarom /th/æira sæm fyr vyrdi falt skuldi bioda adrum kaup a jordenne fyr æn adrum mannum. vidrgek ok /th/a oftnæmfder Alfuer at han hafde vpboret af Bærtole fyrsta pæningh ok /oe/fsta ok alla /th/ær i millum fyrir oftnæmfda jord. ok til sannynda sættum mer var jnsigli fyrir /th/ætta bref ær gort var a dæghi ok are sæm fyr sæghir.
bref vm fiordongen j Kalfsvikænne [j Slagne
æreleghom manne ok væl r/oe/yndum Niculase /Th/ores syni bonda j Musanom sændir Nikulas prester a Næsinum q. g. ok sina g[ud] . . . . . . . . . . . . . anbuni ydr fyrir alla dygd ok hofuersko er /th/er hafuer mer teet sidan fyrsta sinni ek ydr kiændi bydær ek ydr at /th/er . . . . . . .
Svein Thoressön, Prest ved Michaelskirken i Tunsberg, og to andre Mænd kundgjöre, at Baard Thorkelssön i sit Testamente gav til Peterskirken sammesteds 1 Löbsland i söndre Fraun i Sande(hered) for sit Gravsted, 2 Löbsland deri for Aartidehold for sig og (sin Hustru?) Joron samt 4 Löbsland i samme Gaard til Vorfrue- Alter, hvorved han ligger, mod at Presten hver Uge, om muligt, holder en Sjælemesse for ham og Joron.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Alle 3 Segl mangle. (Se Biskop Eysteins Jordebog S. 196, J. Müllers Beskr. ov. Jarlsbergs Provsti S. 32-33 og Dipl. Norv. VII No. 325). [41 aar1349] 
Ollum mannum /th/æim sæm /th/etta bref sea eder h/oe/yra sen/edd/a Suæin /Th/oresson prester at Mikials kirkiu j Tunsberghi Hælghi /Th/orkiælsson ok Amunder Gauta son q. gu/edd/s ok sina. Mer gerom yder kunnukt at .a. manadaghen nesta æftir aldra hæillaghra messo a ellughta are ok xx rikis vars vyrdulighs herra Magnusar med gu/edd/s naad Noreghs Swyia ok Skanæ konunghs varom mer j hia j sæzstofuone j G(a)utta garde j Tunsberghi ok h/oe/yrdum .a. er Barder /Th/orkiælsson gaf till Petters kirkiu j Tunsberghi j testamentum sitt laups land fyrir lægstad sin j synzsta Fraun er [ligger j Sanda sokn a Væstfald, ok tuæggia laupa land j samre jord fyrir altida hald fyrir sik ok Joronno [ok en fiugura laupa [land en j samre till vare fru altares /th/ær sæm han ligger .a. /th/en haat at prestren skall væra skyllduger at sægia salamesso j huarri viku fyrir sik ok Joronno ef prester kan till fazs. Ok till sannyn/edd/a settum mer vor jnsigli fyrir /th/etta bref er gort var a fyrnæmdum dæighi ok are.
breff vm markeboll j Fraun ok iiij laupæ land en j sammæ iordh som liggær j Sandæhæreth. -
Registellen m[d ccc nonagesimo quinto fwnidt och heffdt.
Thord Arnessön gjör Testamente, hvori han vælger sig Gravsted i Marie kirken i Tunsberg og giver Sjælegaver, bestaaende i Jordegods og Lösöre, til Marie-, Peters og Lafrans- Kirkerne samt Minoriterklosteret og det söndre ( St. Stefans?) Spital i Tunsberg samt overdrager Paal Gunnars sön at indkræve hans Tilgodehavende og betale hans Gjæld.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Seglet mangler. (Se Biskop Eysteins Jordebog S. 192, 199, 203 og Dipl. Norv. IV No. 279; V No. 553 og 579).
Jn *nomini domini amen gerer ek /Th/or/edd/r Arnason /th/etta testamentum hæill at samuiti /th/o at ek være kranker j likame fyrst ek væll mer lægstad at Mariu kirkiu j Tunsberghi /th/ær sæm Ragna Simonar *konar ligger. jtem gæfer ek fyrir lægstad min h. annars laups land j Austby er ligger j Vllar/oe/y er af ganger h. annat pund korns ok h. anner lauper sm/oe/rs. jtem till alti/edd/ahalz med songnum salatidum pund korns ok h. anner lauper sm/oe/rs j fyrnæmdri sokn j Vllar/oe/y. jtem till vphældis vare fru kirkiu laups [42 aar1349] land j Hællo/th/orpe er ligger j Vllar/oe/y j Skiabærghs sokn. jtem gæfuer ek till Peters kirkiu h. annars laupsland j Væstbærghi en j Vllar/oe/y. jtem till Lafranz kirkiu h. annars laups land j Biærna vaghenom en mer till altidahalz. Jtem gefuer ek till Bærf/oe/tta br/oe/dra [min tygh grusener skyrsill krake ok flækkur ok æin gangare. Jtem spitalsæns j Tunsberghi /th/en sydra æin bæd h/oe/gende linlak ok salun. Jtem hæfuir ek fænget Palle Gunnarssyni mitt fult ok logligt vmbod at intaka allar minar landzskyl/edd/r ok skuldahæimtingar mina ok vt at luka allar mina skul/edd/r bæde smar ok storar sæm ek (a) at giælda. Ok till sannynda setti ek mitt jnsigli fyrir /th/etta testamentum er gort var a laughardaghen nesta æftir Martæins messo a xi are ok xxta rikis mins virdulighs herra Magnusar konunghs.
Awsby. - vm Austbø j Vlleroy iij laupa land. laups land j Hællo/th/orpe h. ij laups land j Væstbergi. till Peters kirkiu. ok h. ij laups land j Biarna vaghenom till Lafranz kirkiu.
Thorbjörn Steinarssön, Sogneprest i Tunsberg, gjör Testamente og vælger sig Gravsted i Peterskirken i Tunsberg, til hvis Prest han skjænker 1 Löbsland i Salgerd i Sems Sogn, hvorhos han betænker Olafsklosteret i Tunsberg og Korset paa Borre med Jordegods samt sine Brödre, Sira Arnulf, Helge og Aslak Steinarssönner, sin Broderssön Sigurd ( Thordssön), sin Tjenestekvinde Ingerid, sin Svend Olaf og flere andre med forskjellige Gaver; af Olaf Herleikssön paa His har han 14 Löber Smör tilgode.
Efter Orig.-Concept(?) p. perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Uden Segl. (Se P. A. Munch, Det norske Folks Hist. VIII S. 141-44 og Stamtavle No. 8, Dipl. Norv. II No. 310(?), IV No. 565, V No. 293).
Jn nomine domini amen gerer ek /Th/orbiorn Steinars son /th/etta mit testamentum heil at viti /th/o at j likamenom kranker se fyrst at ek kys mer legstad j Peterskirkiu gefuer ek prestenom til altida haldz firir beggia okkra sal laupsland j Salgerdi er ligger j Sæms sokn. jtem skal ek hafua pund vax ok mork p(eninga) j offer. jtem gefuer ek Olafskirkiu sex aura bol iar/edd/ar okker til alti/edd/a haldz j Tisbiernarudi er ligger j Mossadale. jtem krossenom a Borro til lysingar ii aura bol iar/edd/ar j Tordrufuu er ligger j Borro sokn. jtem gefuer ek sire Ornulfui bræ/edd/r minum x aura brenda. jtem Helga bræ/edd/r minum eina sylfuer skal ok adra Aslake bræ/edd/r [43 aar1350] minum. jtem sire Sveini ein bed ok eit hegende. jtem gefuer ek Ingiridi firir /th/ionosto sina ein raudan mottul [ok kapprun med med skinnum. jtem Olafue sueini minum kiurtil h. litan kapo ok kapprun med. Jtem Sigurdi brodor syni minum ein panzer. jtem syni Gunnars Gaarss ein panzer. jtem a ek sua mykit at luka. jtem fylska vii aura p. jtem Margrete riddara kono vi aura p. jtem arf vm Bremara xiiii aura p. jtem Ingiridi iii aura p. Jtem a ek at heimta af Olafue syni Helleiks a Hiis xiiii laupa smærs Jtem hundra/edd/ salomessor firir sal mina.
testamentum breff sire Torbiorn Steinorson soknæprest j Tunsberg. breff wm Salgerdi j Sems sokn.
Gaute Aslakssön, Lagmand i Tunsberg, og Jon Klemetssön, Prest paa Gerpen, kundgjöre, at Hr. Jon Thoraldssön paa sin Hustru Fru Joron Bjar nesdatters Vegne overdrog Sira Haavard Paalssön, Prest ved Mariekirken i Tunsberg, saamegen Jord i Taskorn i Rode Sogn i Borgesyssel, som Simon Thorleifssön og hans Broder Sira Olaf eiede og gave for sit og Simons Hustru Ragna Gudthormsdatters Gravsted i Mariekirken.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). 1ste Segl og Levning af 2det vedhænger. (Se Brev af 6 Januar 1553 nedenfor; Biskop Eysteins Jordebog S. 203 og J. Müllers Beskr. ov. Jarlsbergs Provsti S. 31-32; Dipl. Norv. III No. 410 og 550; IV No. 397 og 447; V No. 223).
Ollum monnum /th/eim sæm /th/ettæ bref sea e/edd/r h/oe/yræ. sændæ Gauti Aslakson loghma/edd/r j Tunsberghi ok Ion Klemmesson prestær a Gerpini q. g. ok sinæ. mit uilium y/edd/r kunnikt gera. at a. Luciemesso eftæn. a xiii are ok xx ta rikis okkars virduleghs herra Magnusar med gudes naad Noreghs Suiæ ok Skanæ konoghs. varom mit j hia j Olafs kirkiu j Tunsberghi. saom ok h/oe/yrdom .a. at herra Jon /Th/oralson j fullu vmbode frv Ioronno Biærnæ dottor kono sinni stadfesti ok uppanduardæde sira Hauarde Paalsyni preste at Mariu kirkiu .j. Tunsberghi ok ollum /th/eim prestom sæm eftir han kunnu at koma til fyrnemfdri Mariukirkiu sua mykklæ iord sæm Simon /Th/orleifson ok sira Olafuær bro/edd/r hans atto j. Taskon sæm ligghær j Rodo sokn j Borghasyslu ok /th/eir gafuo firir legstad sin. ok Roghnu Gud/th/ormsdottor kono fyrnæms Simonar sæm inni lighiæ j fyrnemdri Mariu kirkiu, frialst ok heimolt firir [44 aar1351] huerium manne vttæn gars ok innan med ollum lunnindom sæm til lighiæ ok hafua leghet fra forno ok nyghiu. ok till sannyndæ her vm setti mit okor insighli firir /th/ettæ bref sæm goort uar .a. deghi ok are sæm fyr seghir
bref vm Taskorn .j. Roodo sokn. -
Gaute Aslacssen. -
Brev om Taschen i Raade Sogn.
Biskop Sigfrid af Oslo meddeler alle bodfærdige, som paa visse angivne Festdage besöge St. Michaels Kirke i Hofvin (i Lysedal, Borgesyssel), eller som komme Kirken til Hjælp, 40 Dages Aflad for paalagt Pönitents.
Efter Arne Magnussens egenhændige Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn. i Univ. Bibl. i Kbhvn.
Universis Christi fidelibus presentes litteras inspecturis, Sigfridus dei et apostolice sedis gratia episcopus Osloensis, salutem in domino Jesu Christo. Qvoniam vota Christi fidelium ad divini cultus ampliationem ac fidelium remedium animarum sunt piis exhortationibus ac indulgentiarum excitanda favore: jdcirco nos de omnipotentis dei misericordia et beatorum Petri et Pauli apostolorum ejus, et beati Haluuardi martyris meritis et precibus confidentes, omnibus et singulis de peccatis suis vere confessis et contritis, qui ecclesiam beati Michaelis archangeli de Houin dyocesis Osloensis, in festis infrascriptis, videlicet natalis domini, circumcisionis et epiphanie, in festo pasce, ascensionis domini et pentecostes, in quatuor festivitatibus beate Marie virginis, in festo beati Johannis baptiste, in festis beatorum apostolorum Petri et Pauli, et (dvs in festo) beati Haluuardi martyris, in festo beati Olaui martyris, in festo beati Michaelis archangeli, ipsius ecclesie patroni, in festo omnium sanctorum, et in die dedicationis ejusdem ecclesie, deuotionis gratia visitaverint: necnon omnibus et singulis, qui ecclesie nostre Osloensi manus porrexerint adjutrices, qua- draginta dies de injunctis sibi poenitentiis, auctoritate ordinaria in domino relaxamus. In cuius rei testimonium sigillum nostrum presentibus est appensum. Datum Osloie, in crastino beati Bartholomei apostoli, anno domini m. o ccc. o l. tertio.
Arne Audunssön erkjender at have oppebaaret af Sigurd Halvardssön den fulde aftalte Betaling for Arnegaard paa Nos i Aals Sogn i Hallingdal.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv, G. Schönings Bo). Af to Segl er andet i Behold; begge have hængt i Remmer, der ere skaarne fra Brevets Nederkant. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 644 og 987; V No. 430 og Brev af 10 April 1412 nedenfor).
Ek Arne Audunar .son. kennis medær /th/esso minu brefue at ek hefuir upboret af Sigurdi Haluards syni fyrsta peningh ok /oe/fsta ok allæ /th/er j millium. firir Arnæ gard er liggær a Nos j Als sokn j Haddinghadale. eftir /th/ui sem j kaup okkar kom firir fyrnemfda iord. borgar ek Sigurdi. oftnemfda. iord frialsæ hæimola ok akiærolaussæ. firir. hvorium manne. ok till sanyndæ setto /th/esser goder men sin inzsigli medær minu inzsigli er sua æita /Th/orer Erlendz. son. ok Haluardær Farmans. son. firir /th/etta bref er gort var. a manadaghen nesta. firir midfastu a fimtandæ are ok .xx. ta rikis. vars *yurdulegs herra Magnusar medær guds naad Noregs Suia ok Skanæ konongs.
Broder Benedikt, Abbed i Olafsklosteret i Tunsberg, og to andre Mænd kundgjöre, at Gaute Aslakssön vedgik, at han havde solgt de Gaarde, som hans Hustru Margrete Hermundsdatter havde faaet i Hjemmenfölge, og for Pengene kjöbt Jordegods paa Vestfold, hvorhos han havde gjort hende forskjellige Gaver.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Af 4 Segl vedhænge Levninger af No. 1, 3 og 4. (Jfr. Brev nedenfor af 15 Mai 1397 og Dipl. Norv. VII No. 309 samt J. Müllers Beskr. over Jarlsbergs Provsti S. 33).
Ollum monnum /th/eim sæm /th/ettæ bref. sia æder h/oe/yira sænda broder Bendict med gudes naad abote at Olafs klaustre j [46 aar1355] Tunsberghi Jon Gunnars son Arnæ Sandulfs son q. g. ok sinæ. mer gerom yder kunnight at a friadaghen næsta firir Mikiæls m/oe/sso a xvii are ok xx ta rikis vars wirduleghs herra Magnusar med gudes naad Noreghs Swia ok Skanæ konongs varom mer j hia j gangunum j Olafs klaustri j Tunsberghi ok h/oe/yrdum aa er Gauthi Aslaghs son væiti viderganghu firir oss han hafde sælt /th/er adernæmpdar iarder er Margret Hermunda dotter kona hans hafde haft j gard till Gautha ok næmpdar ero j hæiman fylgdar brefwe hennær sagde han sik ok kæypt henne /th/essar iarder firir /th/a verdaura er han tok firir /th/ær firnæmpdar iarder ællufw laupa land j Ræinum er ligger j Rampnessoghn fiortan aura booll j Skoghe er ligger j Botna soghn tuæggia laupa land j Gæininni er ligger j Skæidofs soghn kændis ok Gauthi adernæmpder at han hafde gefuæt Margreto kono sinn(i) sex merker gulz j tillgiof ok sætti /th/inguæd hennær jn j Næss. er ligger j Niotar/oe/ynn(i). kændiz ok optnæmpder Gauthi at han hafde gefwet Margreto æit stettar kær er stænder tuær merkar j bækkiar giof ok æina gulsilgiu æin storan gulpeningh æit fiingargull j fæstar giof ok annat pusada gull en j er æin safir /th/riar siluær bikara er standa tolf aura. Ok eptir vidergangu Gautha ok vare hiauero sætti Gauthi sit jnsigli med varo jnsigli firir /th/ettæ bref er giort var a deghi ok are sæm fyre seghir
bref firi Furemum j Rampnæ sokn. -
Brev om endeel gaarder.
Thord Bonde erkjender, at han paa egne og sin Sösters og Svogers, Ulf Jonssöns, Vegne og paa Kong Haakons Begjæring har opladt Arnald Bager og hans Hustru Magdalena ( Johannesdatter) sin Tomt söndenfor Bispegaarden i Oslo, som de have bebygget.
Efter Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn. i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Se Dipl. Norv. II No. 470 og 489; X No. 73).
Ollom monnom /th/eim sem /th/etta bref sea æder høira sender /Th/ordher bonde q. g. ok sina. ek widerkennizt med /th/esso mino opno brefue at ek hefuir vplatet Arnalde bakara. hans kono Magdaleno ok /th/eira ærfuingum a mina wegna ok maaghs mins Vlfs Ionssonar ok systor minnar kono hans sakar bønastadhar mins herra konongs Hakonar twft wara, Vlfs, systor minna, ok mina sem nest ligger synnan at biskups gardhenom j Oslo ok /th/au Arnolder ok Magdhalena hafua nu hwsat, frealsa ok hemholla firir [47 aar1356] hwerium manne, firir os ok warom erfuingium til æwerdhleghra eigho, ok till sannynda her vm /th/a sette ek mit jnsighle firir /th/etta bref er gort war a Akers hwsse profesto Luce ewangliste a adhru are rikis mins wyrdhalaghs herra Hakonar med gudes naadh Noreghs ok Swia konongs fyrnemfndz.
Kong Haakon ( VI) stadfæster til Fordel for Ivar Erlingssön den Bestemmelse, som hans Fader Kong Magnus og Biskop Gisbrikt af Bergen have truffet angaaende Saalestuen paa Fillefjeld, der kaldes Margretestuen, og befaler dem, der have Stuens Gods i Værge, at betale Landskyld og Koleie inden en Maaned efter Brevets Forkyndelse, hvorhos han tager Ivar og hans Eiendom samt /Stuens Gods under sin kongelige Beskjermelse.
Efter ubekræftet Afskr. fra 18de Aarhundrede p. Papir i norske Rigsarkiv (fra Selskabet for Norges Vel, efter Vidisse med 3 Segl af 27 Marts 1612).
Copie af et gammelt Pergament Brev om Margrethe stue.
Haagen med guds naade Norgis konning sender alle mend, dennem, sem dette bref see eller höre, guds hilsen og sin; Vi ville Eder kundgiöre: at Vi stadfæste Ifuer Erlingsen den forordning og skrivelse, som wor kiere herre og fader konning Magnus og Gisbert biskop i Bergen. haver hannem tilskrevet, med sinne brefue, om salestofuen paa Fille fieldet, som Margrethe stofue kaldes, og ligger derhos, i alle sinne punkter og artichler eftersom brefuet i sig selv indeholder; og biude vi fuldkommeligen alle de mænd, som i haand og verje hafuer de iorder, med landskyld og koeleje, som hörer forbemeldte salestofue til af begyndelsen; at de formeldte Ifuer det lader følge inden en maaned dag. efter de dette vort brev seet og hört hafuer, saafremt som de ikke vill svare os fult brefuebrud, hver for sig i huad mand han er, eller huem han tilhör; Thage vi og forbemeldte Ifuer og hans boehafue og gods, det som han aager eller ejendes vorder i minste part og meste, saa og stuens gods. lauglig i guds vold, vor beskiermelse og kongelig tröst til alle rettesager, fuldkommelig forbiudendes huer mand, i hvad som helst stand eller condition de wære kunde; ham og hans boehafue og andet i nogen maader imod laugen at forurette, og allersidst stuens gods, undertagendes huem som det giöre ville svare os for brefuebrudt, og der ofuen paa hafue voris sande ugunst. Dette bref var giort i Opsloe thiende dag iul paa [48 aar1358] det tredie aar vort rigis og regimentis. H r Peder Erichsen beseiglede udi vores egen nærværelse h r Pofuel Asmundsen skref det.
At dette for ne er en sandfærdig transvers af et gammelt pergament bref som sl: og höylovlig huekommelse konning Haagen om Margrete stues paa Fillefjeldes rettighed udgifuet haver, liudendes ord efter ord som forskrefuet staar, det vidner vi Hans Nielsen sogne præst til Leirdahls præstegjeld, Hans Pedersen forrige skrifuer i Sogne lehn, og Roer Christophersen paa Öhren svoren laugrettis mand i forb te Leirdahls præstegjeld, med vores sedvanlige zigneters underteignelse. Actum Kopanger d: 27de Martii Ao 1612. - L. S. - L. S. - L. S.
Reidar Jonssön ( Darre?), Foged paa Bagahus, kundgjör, at han opnævnte 6 Mænd til at bestemme den Erstatning, Tholf Helgessön skulde have af Kongens Jordegods for 1 Markebol i Skyrbagar, hvortil henregnedes 5 Öresbol i Upsale, hvori Kongen var Medeier; derimod udlagde da Mændene 1 Markebol i Kongens Gaard Tholotorp og bestemte derhos, at Tholf skulde have de 3 Öresbol, Kongen desuden eiede deri, for fuld Landskyld.
Efter Orig. p. Perg. i Götheborgs Museum (No. I). Huller efter 7 Segl. (Gjengivet i Facsimile og Oversættelse i G. Brusewitz´s Elfsyssel hist. Minnen S. 117. Jfr. Dipl. Norv. II No. 326; III No. 110; IV No. 539).
Ollum monnum /th/æim sæm /th/etta bref sea ædar høyra sændir Ræidar Jonsson foghiute .aa. Baghahusi. q. g. ok sina. ydar uil ek kunnight gera at .aa. æinu aare ok fiortughta riikis mins vyrduleghs herra Magnusar konongs .aa. laughordaghen nesta øyftir Bartholomei var ek .aa. Baghaholma. ok næmfndi ek til sex mæn at læggia /Th/olue Hælghasyni sin fulnad af mins herra jordum firir mærkar bol j. Skyrbaghom. ok /th/o ræiknadez j. /th/et mærkabol fim ørtoghabol .j. Vpsalum sæm mins herra samæighn er. laughdu /th/esser sex mæn Andres. sladdar. Smidar Gunnarsson. Suæin Ausmundarson. Hauardar Æilifsson. Jon Stufuason Paal Andresarson. medar minni ifuir syn. mærkarbol j. /Th/olo/th/orpe sæm min herre aatte. firir fyrnæmfnt mærkarbol. /th/i at /th/æim varo /th/essar jarder allar væl kunnighar. var ok /th/et j. sam/th/ykt /th/æira at /th/et /th/riggia aurabol iardar sæm min herre atte j. Tolo/th/orpe vttan fyrnæmfnt skipti. ok liggar austan aarennar vndir Gæira fialle /th/et skal /Th/olfuar iamfnnan hafua firir fulla skyld ok hans øyftirkomandar, ok til sannynda at /th/essom fyrnæmfndum jordum var skift med ollum lunnyndum. sættu fyrnæmfndir mæn sin jnsighli med minu jnsighli firir /th/etta bref er gort var .aa. dæghi ok aare sæm fyr sæghir.
[49 aar1360] 
Audun, Prest paa Enebak, Holte Gunnarssön og Björn Halvardssön kundgjöre, at de hörte Olaf Haakonssön og hans Hustru Brynhild ligeoverfor Joar Gullessön, Chorsbroder i Oslo, vedgaa, at de havde solgt 3 Öresbol i söndre Ossin i Akers Sogn i Oslohered til Gudbrand Olafssön og derfor oppebaaret Betalingen.
Efter Afskr. bl. Apogr. Arn. Magn. i Univ. Bibl. i Kbhvn. (Se Biskop Eysteins Jordebog S. 272-73 og 300 samt Henvisningerne).
Ollom monnom /th/eim sem /th/etta bref sia eda h/oe/yre sende Audun prester a Ignerbakke Halte Gunnersson ok Biorn Hallwardzson q. g. ok sina kunnukt gerande at mer varom /th/i hia j settstofuoenne. a Jgnerbakke a Lucia messo dagh. a vi. are rikis wars wyrduleghs herre, Hakonar med guds naad. Noreghs konunghs saam ok h/oe/yrdom a er /th/au helldo hondom samman sire Joar Gullason korsbroder j Oslo af æini halfuu. En af annare Olafuer Hakonarsson ok Brynillder. æghinkona hans. vndir /th/ui skillorde at Olafuer ok Brynilder fyrnemde hofdu sellt Gudbrande Olafs syni. /th/riggiæ aura booll j Ossinni. j sydre gardinom er ligger j Akkers sokn j Oslos herade friallst ok heimollt firir huorium manne med ollom /th/eim lutum ok lunnynndum sem till liggia ok leget hafua fra forno ok nyghiu. vttan gardz ok jnnen. kændust /th/au ok at /th/au hofdu /th/a wppboret fyrste pennigh ok /oe/fste ok alle /th/er j millum æftir /th/ui sem j kaup /th/eiræ kom. firir fyrnemft /th/riggia aura boll. Ok fyrir sannynda skyld her vm. settom mer wor jnsighli firir /th/etta bref er gort. var. a dæighi ok are sem fyr seghir.
Tre Mænd kundgjöre, at de vare nærværende, da Hermund Bergssön gjorde sit Testamente, hvorved han til Aartidehold for sig hver 22 Septbr. skjænkede et Markebol Jord i Farmheim (nu Farmen) i Kvelds Sogn paa Vestfold til Peterskirken i Tunsberg, Halvdelen til Kirkens Vedligeholdelse og Halvdelen til Presten.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Alle 3 Segl mangle. (Se Biskop Eysteins Jordebog S. 196 og 547 samt Dipl. Norv. IV No. 397).
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea e/edd/a h/oe/yra senda. Jon. Gunnarsson. Rikar/edd/r /Th/iostolfsson ok Asle Peters son q. g. ok sina, Mer vilium y/edd/r kunnikt gera. at mer varom j. hia. saom. ok h/oe/y(r)dum aa. j sestofuonne j Gulslaghare husum j. Tunsberghi. a. freadaghen nesta. firir Margretto messo a. setta. are rikis vars [50 aar1361] virdulaghs herra. Hakonar. med. gu/edd/s naad Noregs konungs er Hermun/edd/r Bergs son gerde testamentum sitt heil at samuiti sino /th/o at krankdomer mødde likam. hans. gaf. han merker boll. ier/edd/r j Farmeimum er ligger j Kuelds sogn .a. Vestfold. med. ollum lunnyndom till. Peters kirkiu j Tunsberghi gudi. till. heiders ok. ser till. salo hialpar. med. /th/ui skilorde at h(a)lfra merker boll. till. kirkiunni vpheldis en. annat h(a)lfra merker boll. presti huerium eftir annan. sem. syngar at Peters kirkiu till. euerdelegs altida. haldz. bede med. ofre ok vaxe er hans altida. daghar nesta efter Mathei. apostoli. till sannynda settom ver voor insigli. firir /th/etta bref er gort var deighi ok are sem. fyr seighir.
breff vm marke boll j Farmeimum j Queldz sokn. -
Farmen i Qveld Sogn. -
Jon Sigurdssön, (Sysselmanden i Skien) Ketil Vigleikssöns Ombudsmand, indberetter til Kong Haakon ( VI) de nærmere Omstændigheder ved Jon og Halgrim Steinulfssönners 14 Mai 1361 begangne Drab paa Peter Thjostolfssön, der tidligere var sagsögt som Atvistemand ved Alf paa Fjalanstads Drab paa (hines Broder?) Glöder Steinulfssön; Jon tildömtes at betale fuld Thegn og Fredkjöb, Halgrim 10 Mark i Fredkjöb.
Efter Orig. p. Perg. i Vidensk. Selsk. Saml. i Throndhjem ( No. 1, hidrörende fra Stiftsprovst H. J. Willes Samling). Seglet mangler. To Huller efter vedfæstede Breve, der nu mangle.
Virdulighom sinum herra Hakone med gu/edd/s naad Norex konunge sendr Ion Sigurdr sun .j. vmbode Kætiuls Viglæiks sunar. q. g. ok sina skylduligha ok audmiuka /th/enesto ydr min herre gerer æk kunnict at æftir bode ydru ok brefue /th/a var æk j Sæiliagærdi a. vestralutanom .a. /Th/elamark. .a. manadaghen nesta æftir Nicholos m/oe/sso .a. seaunda are ydars rikis tok æk prof Ions Stæinulfs sunar sæm af tok Petar /Th/iostolfs sun vfirirsyniu ok Halgrims brodor hans sæm atvistærmadr var at /th/ui samu drape. tok æk tuæigia manna vitni /th/æira en sua hæita Sumalidi Nicolosar sun ok Lifua Andors dotter ok sua suoro abok at adr næmdom Petare var gefuen full atuistær sok vm fall Gl/oe/dhers Stæinulfs sunar sæm Alfuær .a. Fialanstadhum vard at skada ok at Alfuar kendest firir /th/æim at han hafde haggiht fyrnæmdan Gl/oe/dher æit hogh en /th/æt sæm han hæifuir mæira af fenghit /th/a hæifuir han /th/æt [51 aar1361] fengit af Petare. ok. tok æk tuæigia manna vitni /th/æira en sua hæita /Th/rondr /Th/orkæls sun. ok /Th/orkæll Sumalidi. sun. ok sua suoro abok at fyrnæmdr Gl/oe/dr Stæinulfs. sun. hafde /th/riu saar /th/a en han var profuadr ok /th/æt hafdu /th/æir j æidi sinum at /th/risuar var Petare næmd vndanf/oe/rsla ok .æ. fells han at /th/æim. fvnnuds /th/æir /th/a oftnæmdir. Ion. Stæinulfs. sun. ok Halgrimær brodr (hans) ok fyrnæmdr Petar /Th/iostolfs. sun .a. Haluardsz m/oe/sso æftan .a. setta are ydars rikis. hio /th/a. Ion ok Halgrimær Stæinulfs synir oftnæmdan Petar /Th/iostolfs sun. fim hog. med æxsi. sua at /th/ær af. doo. han. tok æk ok viglysingar vitni /th/æira en sua hæita Haluardr Kætils sun ok Gvnnulfuær /Th/ores sun ok sua suoro .a. bok at Ion ok Halgrimær Stæinulfs synir lystu vighi .a. sik samd/oe/ghars. var /th/etta viigh vunnid vttan hæimfrid ok alla gridhastade logligha arfum /th/ærs en dauda firir stæmdom. være nv oftnæmdr Ion. ok Halgrimær /th/urfuande gu/edd/s miskunnar ok ydara nada min herre vm landsuistina ok till sannynda fæk æk æighi sannare prof .a. /th/esso male sætti æk mit insigli firir /th/etta bref en gort var .a. dæighi ok tima sæm fyr sæighir.
Jon Stæinulfsson fullan /th/æghn ok fultt fridkaup ok Halgrimer .x. merker .j. fridkaup.
Om Odelsretten til og Mageskifte angaaende Gaardene Inder- Bogge og Haga (senere Hagebö) i Erisfjord i Romsdalen.
Indtaget i den Throndhjemske Lagmand Henrik Jörgenssön (Staurs) Dom, dateret Throndhjem 17 Juni 1597, der findes i Vidisse af 17 April 1638 i Throndhjems Vidensk. Selsk. Saml. No. 292. (Jfr. Dipl. Norv. VIII No. 282 og 361).
Der till suarede forschreffuenne Erich Stienszuold, att den ödde gardt Hagge, som nu kaldis Haggebööe, ligger hartt hoes Inderbugge, och vdj Jnderbuggis march, vdj huilche Jnderbugge, hand eigger och arffueligenn tilfaldett haffuer, femb örres leygge, och der paa framblagde, tuende gamble pergamendtz breffue, ded ehnne datteritt vdj koningh Hagens siuffuennde aarsz regimendt, dett andett dateritt. vdj det förste och tiuffuende konningh Hagens regimentis aar , lydendis fast bode vdj enn meningh, att slechtenne, som oudels borenne er till goudtzitt, haffuer bytt och schiifft denom oudell j mellum, och giffuenn huer andre oudell, for oudell, och findis klarligenn i szamme breffue, att Bugge och Haggeböenn, er falden for ne Erich Stiensuold och hans med arff [52 aar1362] uinger till, effter szom szamme breffue wiidere formeldir och indholdir,
Tre Mænd kundgjöre, at Asle Peterssön med fuld Bevidsthed testamenterede 6 Öresbol i Bardaborge (nu Balsborge) i Skeidaugs Sogn paa Vestfold og et Harnisk til Peterskirken i Tunsberg, halvt for Gravsted og halvt for Aartidehold; hvis dette forsömmes, falder Gaven tilbage til hans Arvinger.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Alle 3 Segl mangle. (Se Biskop Eysteins Jordebog S. 197 og 199).
Ollom monnom /th/eim sem /th/etta bref sea. eda. h/oe/yra senda. Jon Gunnarsson Rolfuer Liodolfsson ok /Th/oralder /Th/ordo son q. g. ok. sina. mer vilium yder kunnikt gera. at mer varom j suemstofuonne j. Steinbiorna garde daghen nesta. eftir Nikulos messo a. fimta. are ok xl. ta rikis vars virdulegs herra. Magnusar med gudes na/edd/ Noregs Suya. ok Skane konongs ok h/oe/yrdom a. er Asle Petersson gaf j testamentum sitt heil at samuiti /th/o at krankdomer mødde. likam hans till. Peters kirkiu j Tunsberghi vj aura boll. fornt j Bardaborghom er ligger j. Skedaugha. sokn a. Vestfold ok. eina. plato halft firir leghstad sin ok. halft till. artiida. haldz med sungnum salatidum ok messo offuer ok vax ok. ringing skall. /th/essa artiid halda. huar atseto prester eftir annan ellaghe falle fyrnemfd giof after vndir erfuingiana sua framt at ei heldz fyrnemfd artiid. Ok till. sannynda. her vm, settom mer vor jnsigli firir /th/etta bref er gort var deighi ok are sem fyrseghir.
breff vm vj aura boll j Bardhaborghom j Skedue sokn gaf Aslæ Pethersson.
[53 aar1364] 
Kong Magnus befaler Gudthorm Djekns Arvinger under 40 Marks Straf inden 6 Uger at betale erlig Mand Erik Ketilssön ( Puke?) de 80 Mark, som det er bevist, at det paalaa ham at betale for to Dombrud.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv 1851). Seglet mangler.
Wi. Magnus. med. gudz. nadh. Swericis oc Norigis konunger. biudhom. yder Gudhthorms. dyækins. erwingium. eptir thy. som. vitne. hawa. fore. os. warith. at Gudh/th/ormber atte. erlikom. manne. Erikke. Kætils/son/ gella. attatyæ marker fore. tv. dombrut at j the. samv. pæninga. fornempda. Erikke. heller hans. visso. budhy. vthgiua jnnan sex vikur nest. komande. med. sæmio. heller swornum edh. vndir jdræ fyrytyæ marker til. wara. een sak. scriptum Ludhosie anno. domini m occclx o quarto. die beate Katerine. nostro. sub secreto.
kong Magnus breff po Gutormb diecæn
To Mænd kundgjöre, at Björn Thorleifssön erkjendte, at han havde solgt til Thorald Gunnarssön ( Kane?), hvad han eiede i Attalemölle i Kuadals Sogn, og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Begge Segl vedhænge. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 398, 405, 420, 422; IV No. 192, 527; VII No. 300, 308 og No. 59 nedenfor).
Ollum monnum /th/æim sem /th/etta bref sea e/edd/r h/oe/yræ sænda Folkuar/edd/r Nicholoss. son. ok Asmun/edd/r Æifuin/edd/r. son. q. g. ok sinæ. mit gerom y/edd/r kunnikt. at mit varom j. hia. saom ok h/oe/yrdum .aa. j Lafranzkirkiu gar/edd/e .aa. Lafranz voku dagh. aa. vii. aare. ok. xxxx ta. rikiss okkars wyr/edd/uleghs herra Magnusar konungs. er /th/æir heldo handum saman Biorn /Th/ollæifs. son. ok /Th/oral/edd/r Gunnars. son. væitti /th/a Biorn vi/edd/rgangu firir. okkr. at han haf/edd/e sælt /Th/oralde Gunnars syni. sua mykit sem han aatte j. Attalæ mylnu med slikum lunnyndum sem till liggiæ ok leghet hafua fra forno ok nyu vttæn gar/edd/z ok jnnæn frialst ok akærolaust. firir. huarium manne. ok j sama han/edd/rt/oe/ke kendiz /th/a Biorn /Th/ollæifs son. firir. okkr. at han haf/edd/e vpp boret af /Th/oralde Gunnars syni fyrstæ pæningh ok /oe/fstæ ok allæ /th/ær j millium eftir /th/i. sem j kaup /th/æira kom. firir. fyrnæmfda mylnu sem liggr j Kuadals sokn. aa Væst [54 aar1366] fold. ok till sannyndæ sættum mit okkor jnsighli .firir. /th/etta bref er gort var aa deghi ok aare sem fyr seghir.
Attale.
Ollum monnum /th/æim [sem /th/ett]æ bref sea æder h/oe/yra senda Alualder Ketilsson ok Grimar /Th/orlæ[ifs]son q. guds ok sinæ mit gerom yder kunnikt at . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Gunnar, Abbed i Olafsklosteret i Tunsberg, og hans Konventbrödre kundgjöre, at de have solgt 1/2 Markebol Jord i söndre Solheim i Arnedals Sogn paa Vestfold til Arnfinn Grimssön og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Levning af 1ste Segl vedhænger, 2det mangler. (Trykt i Jens Müllers Beskr. ov. Tönsberg, S. 34, jfr. m. sammes Beskr. ov. Jarlsbergs Provsti S. 33).
Ollum monnum /th/eim sæm /th/etta bref sea eder hæyra senda broder Gunnar med gudes nad abote at Olafs klaustri j Tunsbergi ok allir hans conuentu br/oe/der at sama stadh q. g. ok sina. Mer gerom yder kunnict. at mer hafuum selt *Anfimi Grims syni. halfwa merka boll jardar j synsta gardenom j Solæimum sæm liggher j Arnadalsogn a. Wesfold med ollum lunnyndum sæm till ligghia eder leghet hafwa fra forno ok niu jnnan gards ok vttan frealsa ok aghangalausa firir huærium manne. hanom ok hans arfwinghiom till æfwerlighri æigu. ok wider gangum mer ok at mer hafuum alla verdaura j hender tækit fyrsta ok æpsta ok alla /th/er j millum eptir /th/ui sæm j kaup varth kom firir adernemdth halfwa merka boll ok till sannynda her vm setti ek mith jnsigli med conventunnar jnsigli firir /th/etta bref er giort var a xiii. are rikis wars wirduleghs herra Hakonar med gudes nad Noreghs ok Swiarikis konunghs anno domini m o ccc o sexagesimo octauo.
Kong Haakon ( VI) skjænker Hustru Ingerd paa Blakarf et Seterstöd og Fiskevand ved Navn Smaadal, hvor herefter ingen maa bruge Fiskeri eller Seter uden Tilladelse af Blakarfs Beboere.
Efter en af Foged Joh. Ad. Pram för 1770 bekræftet Afskrift (med Oversættelse) i norske Rigsarkiv. Ved Originalen hang dengang den störste Del af det kongelige Segl ubeskadiget. (Se Dipl. Norv. X No. 48, 125 og 128). [55 aar1368] 
Hakon medt guds naade Norigs och Sueye konnung, sændom alum mannom, theim som thette breff siæ eller höyra, quidum guds och sinnom. Vær nium (dvs gerum) kunigt, at ek heffue gieffuit hustrue Ingierd a Blakarffue, jt sætterstöd och fiske vattnom heitte Smaadael met vatnom och straaumom, sæterstadum och alom lunandum, och ingien ther at fiske heldor settre vtan fyrneffndo hustrue Ingierd henes æruingom och Blakarffues aasettiare teres mine, och till euerdelig tid, till sand sakar her vm, henge mj vort insiglj fyr nedan tette breff er giort var å Blakarffue, ipso (die) natiuitatis Maria virginis, 14 aare vorum regiering.
Kong Haakon ( VI) giver Orm Herbrandssön, der uforsætlig dræbte Tholf Anundssön, og Steinar Roarssön, der var Atvistemand ved Drabet, Grid og Fred til förstkommende 29 Septbr. og paalægger vedkommende Sysselmand at optage Forhör og gjöre Indberetning om Sagen.
Efter Orig. p. Perg. i Vidensk. Selsk.s Saml. i Throndhjem (No. 8, hidrörende fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.). Seglet mangler.
Hakon med gudis nadh Noregs ok Suia konunger sænder ollom monnom /th/eim sem /th/ætta bref sea æder høyra q. g. ok sina. ver villiom at /th/er vitir at j heider vider gudh ok sakar. godhra manna bønastadh /th/a hafum ver gefuet Orme Hærbrandzssyni sem aftok /Th/olf Anundason vfirirsyniu. ok Steinare Ruarssyni sem atuistomader var at /th/ui drape gridh ok fridh firir os ok firir ollom varom monnom til Mikials mæssu dagh er nu næst kømber med /th/eim hætte at /th/air bøte vider gudh ok erfuingia hins dauda biodom ver syslumanne warom sem alleighumal var hæfuir at profua maal /th/eira oll vphaf videratto gridhastada vighlysing ok huosso langht lidit er fra /th/ui at /th/ætta vigh war wnnet hiauærandom æder loghlika firistæfndom ærfuingiom hins dauda ok ritir /th/ætta prof after til war hwadh visso er /th/eir gera os firir /th/æghn ok fridkoupp er /th/eir profuatz at botamonnom. En fulkomlika firirbiodom ver hueriom manne vandreide at auka eder auka lata vider /th/eim jnnan /th/æssom warom gridhum. Nema hwar sem /th/æt gerer vili hafua firirgort fe ok fridi. var /th/ætta bref gort j Tunsberghi a pascha dagh a xiiij are rikis wars Noregs.
[56 aar1369] 
To Mænd kundgjöre, at Halvard Gudbrandssön erkjendte at have solgt til Thorald Gunnarssön ( Kane?) 1/2 Markebol i Husvik i St. Peters Kirkesogn paa Vestfold og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. VI No. 345 og Breve nedenfor af 8 Septbr. 1469, 23 Novbr. 1485, 5 Januar 1502, 9 Aug. 1525 og 31 Decbr. 1535 samt No. 55 ovenfor).
Ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bref sea eder h/oe/yra sendæ Jon Gunnarsson ok /Th/olfuer Hælghason q. g. ok sinæ. mith gerom ydar kunnict at mit warom /th/er j hia saom ok h/oe/yrdum a. j setstofonne j Mathraudinum er /th/æyr hældo handum saman Halwarder Gudbransson ok /Th/oralder Gunnarsson. ok væitti /th/a fyrnemder Halwarder wider gangu fyrir okker ok flæyrum addrum godom monnom at han hafde selt fyrnemdum /Th/oralde halfwa merka boll j Husswikum er ligger j Peters kirkiu sogn a Vesfo(l)d meder allum lunnyndum sæm till ligghia edar legheth hafwa fra forno ok niu jnnan gards ok vttan. hanom ok hans ærfwinghiom till æfuerligri æigu ok /th/er meder kendiss optnemder Halwarder at han hafde alla verdaura j hender tækit af fyrnemdum /Th/oralde fyrsta ok /oe/psta ok alla /th/er j millum eptir /th/ui sæm j kaupp /th/æira kom. firir adernempdt halfwa merka boll. ok till sannynda her um settom mit okkor jnsigli firir /th/etta bref er giort var a sunnudaghen /th/ridhia eptir pasker. a fiorthande are rikiss okkars wirduleghs herra Hakonar med gudes nad Noreghs ok Swia konunghs. anno domini m o ccc o sexagesimo nono.
x øræ bool j Wswik. Hvsv[i]ku[m]. -
Nomera 6.
Tre Mænd kundgjöre, at Haavard Valssön ligeoverfor sin Fætter Peter Björnssön erkjendte at have oppebaaret Betalingen for den Del af Midtgaarden i Synuseter i Haugagjords Sogn paa Vestfold, som hans Fader og Farbroderen Helge havde solgt til sin Broder Björn, Peters Fader, hvorefter Peter gav Haavard en fire Aar gammel Stud i Vennegave.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Af 3 Segl vedhænger No. 2.
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea æder høyra senda /Th/orgeir Gunnulfsson Haluarder Ormsson ok Eirikkær /Th/or [57 aar1374] geirsson q. g. ok sina kunnikt gerande att [mer varom j væstre stofuone aa Haughagiaur/edd/i sem ligger j Haughægiordis sokn aa Væstfold aa Botolfs vaku daghen aa v ta are *aare ok fimtughta rikis vars vyrdulæghs herra Magnusar med gu/edd/s naa/edd/ Noreghs ok Suiærikis konunghs saghom ok høyrdum aa er /th/eir hældo handum saman af einni halfuu Petar Biornsson en af annare halfuu Hauarder Valsson kændist /th/a firnæmfder Hauar/edd/er att han hafde fyrsta peningh ok øfsta ok alla /th/er j millium firir sua mykki/edd/ j mi/edd/gardenom j Synusætre sem ligger j adernæmfdri Haughægiordis sokn sem fader hans ok Hælghi fadur bro/edd/er hans sem han var till arfs æftir hafdu sæld Birni brøder sinum fæ/edd/er firnæmfds Petars, gaf /th/a adernæmfder Petar adernæmfdum Hafuarde ein vxsastut fioghur vættra gamlan ok afhende j vingiof, var /th/et ok j /th/eira handarbande ok skilor/edd/e att oftnæmfder Petar ok [af hans *ærfuingigiar skulu æigha suamykid, sem hans firirmen atto j firnæmfdri jord med lutum ok lunyndum sem till liggia ok læghet hafua fra forno ok nyghiu vttan gardz ok jnnan frialst ok akærolanstakærolaust[sic] firir huarium manne. Ok til sanynda her vm settu mer vor jnsighli firir /th/etta bref er giort var aa dæghi ok are sem fyr seighir.
breff om Synesæther j Hawgerdzsokn a Westfallen. -
. . . . . . /oe/ll. ok af minna fru /oe/le eina tunnu se[m] . . . . . . . . . . . . . . knapom. jtem a Marteins messo daghen . . . . . . . . . . almenninghs oll. ok eina med humla /oe/ll /th/a sæm . . . . . . . . . . [a hueriu] are a sunnudaghen nesta eftir /th/ . . . ii tunnur med . .
To Mænd kundgjöre, at Brödrene Gest og Helge Thorlakssönner erkjendte, at de havde solgt Halvdelen (et Markebol) af Berger (Bergan) i Skedaugs Sogn til Olaf Lifulfssön og derfor oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Begge Segl vedhænge. (Se Brev af 30 Juni 1415 nedenfor).
Ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bref sea ædær høyra sænda. Anfinnær /Th/ormozsun ok Oddær Nikolossær sun q. g. ok sina mith vilium ydr kunnikt gera at mit varom. aa *Bærgumum sæm liggær j Skiæidauga sokn .aa. Væst fold. høyrdum ord /th/æira ok soom handartøke /th/æira. Olafs Lifulfs/son/ ok af annare halfw Gest /Th/ollaks/son/ ok Hælge /Th/ollaks sun broder hans. kendoz /th/a fyrnæfndir brødær [58 aar1375] firir okkær. at /th/æir hafdu sælt adærnændum Olafwe mærkær bool ok /th/et er half iorden j fyrnæfndum Bærgum. kendoz ok /th/a oftnændir brødær firir okkær at /th/æir hafdu wp boret af adærnæfndum Olafwe fyrsta pæningh ok øfsta ok alla /th/er j millum æftir /th/i sæm j kaupp /th/æira [kom anduardado /th/æir /th/a honom oft *nønda jord Børgennær frialsa ok hæimholla med lutum ok lunnyndum sæm til liggia ok leget hafwa fra fonno ok nyu vtan gardz ok innan. Ok til sannynda her wm sættum mit okkor insigli firir /th/ætta [bref er gort var. aa. /th/orsdagen nesta firir apostolorum Simonis et Iude. aa. æinu are ok xx ta rikis okka(r)s vyrduleghs hærra Hakonær med gudz nad Noreghs ok Swiarikis kononghs.
breff om Berghen vtj Skedogh sogen
To Mænd kundgjöre, at Hallvard Gunnarssön erkjendte, at Thorgeir Sigurds sön havde stevnet ham til at paahöre hans Vidner, der forklarede, at de havde hört Skjoldulf Thorleifssön vedgaa, at han havde givet Thorgeir 5 Öresbol i övre og östre Teig paa Neset i Ignebakke Sogn i Hjemmenfölge med sin Datter Ingebjörg.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Begge Segl vedhænge. Sammenheftet med Brev nedenfor af 26 Oktbr. 1391.
Ollom monnom /th/æim sem /th/etta bref sea æder h/oe/yra. sænda /Th/ronder Ommundæson ok Endrider Gudlæiksson quediu gudes ok sinæ mit vilium yder kunnikt gera at mit varum a Kirkiuby j Bodstadum h/oe/yrdum .a. er Haluarder Gunnersson væiti vidrghonghu firir oker at /Th/orgæir Sigurderson hafde stemft honom till Kirkiuby at lydæ sinæ profue ok skilriki sem /Th/orghæir hafde at læide vm fim aura boll jarder j Teghi *Tæighi j /th/æim /oe/fstæ gardenum ok /th/o j austestæ gardenum a odensdaghen nestæ firir lauparmesso dag a æinu are xx ta rikis okars wirduleghs herra Hakonar med gudes nad Noreghs konongs: let /th/a /Th/orghæir Sigurderson læidæ ii mannæ vitni firir oker /th/æir er sua æita /Th/orbiorn Kolbæinsson ok Jnghibiorg Narfuæ dotter er suoro (a) bok at /th/au varo /th/er j hia ok h/oe/yrdu a at Skioldulfuer /Th/ollæifsson vider gek firir /th/æim at han hafde gefuet /Th/orgæiri Sigurdzsyni hæimenfyld med Jngibiorgho d/oe/tter sinni: fim aura boll j Teghi sem ligher a Nesenum j Ignæbakæ sokn: frialst ok h/oe/ymolt firir huarium manne: till sannynde her [59 aar1376] vm sethi mit okor jnsigli firir /th/etta bref er gort var a deghi ok are sem fyr seghir
To Mænd kundgjöre, at Thorgeir Olafssön kom overens med Haavard Ozzors sön ( Asserssön) om, at han skulde betragtes som lovlig stevnt, hvorpaa Haavard fremförte 2 Vidner, der forklarede at have hört, at Eyvind ( Herleikssön) paa Skardeberg gav sin Sönnedatter Gunhild Herleiksdatter, Haavards Kone, Vareld til Eiendom og modtog derfor sin Söns Tak.
Indtaget i Brev af 1 Mai 1391 nedenfor (fra Tönsbergs Prestearkiv). - (Jfr. Dipl. Norv. I No. 607, 669 og 769; II No. 135 og 311; III No. 150, 286, 411 og 649; VII No. 300; VIII No. 790; IX No. 204 og nedenfor No. 65 og 66).
vm Wareldri. -
Varild.
Olaf Helgessön kundgjör, at han har solgt til ærlig Mand Ivar Lodvigssön den nordre Del i Jonsgaard ved Vorfrue-Kirke i Tunsberg med alle Tilliggelser fra nedre Stræde til övre samt en halv Bryggepande, hvori kan koges 8 Tönder, tilligemed et Markebol Jord i övre Sæm i Njoterey for 15 brændte Mark, som ere betalte.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Af 9 Segl vedhænge Levninger af de 3 sidste. (Se Dipl. Norv. VI No. 297 og Breve nedenfor af 17 April 1384, 27 Juli 1397 og 28 Sept. 1447). [60 aar1378] 
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea æder høyra. sendir Olafuer Helgason q. g. ok sina, kunnikt gerande at ek kennitz /th/es mæder /th/esso mino opno brefue, at ek hefuir selt erlighom manne Ifuare Lodhuikssyni nørdre lutan i Jons garde sem ligger wider Wara Fru kirkiu i Tunsbergi, mæder husum ok tuptum gardhom ok allum adrum lutum ok lunnenndom som til /th/es gardz ligger ok leighit hefuir fra forno ok nygiu, fra nædri stræteno ok til /th/et øfwra, ok eit marker bool jardhar i øfsta Sææm sem ligger j Nioterøy wider fyrnempt Tunsbergh, ok halfua /th/a bryggiu pannuna sem siuder mæder atta tunnom, ok stender j adernempdom Jons gardhe, firir fimtan marker brendar, frialst ok heymolt ok akærolaust firir hueriom manne honom ok hans erfwingium til æwerdeliga eighu ok alz afrædes, kennitz ek ok /th/es at ek hefuir vpboret af adernempdom Ifuare, fysta pænninga ok øfsta ok alla /th/a /th/er waro j millom, eptir /th/y som j kaup wart kom, werder ok fyrnempt kaup ey frialst, /th/a skal optnempder Ifuar æder hans erfwingiar afterganga til min ædher minna erfwingia vm swa marga pæninga som oftnempder garder jordh ok panna werdha mætin eptir skynsamra manna maate, Ok til sandz witnisbu(r)dz her vm setto /th/essi godho men siin insigli mæder mino firir /th/etta bref sem her nempnatz, herra Jon Dansson riddare. Bendicht Niclisson. Erlender Philippusson. Eringisl Jonsson. Hakon Monansson. Olafuer Vlfsson. Fingarder Gunnarsson. ok Anfinner Bratzson, er gort war j Bergwin manadagin nesta firir midfasto a xxiii are rikis mins wyrdeligs herra. herra Hakonar mæder gudes nadh. Noreges ok Swya konungs
breff wm Sæm i Nytterø och Joansgardh. -
No. 14.
To Mænd kundgjöre, at Salve Salvessön i lovligt Ombud for sin Sönnedatter Eldrid Thorgrimsdatter, der var Herleik Eyvindssöns Datterdatter, kom overens med Haavard Azzorssön og Thorgeir Olafssön paa deres Hustruers, Gunhild og Margrete Herleiksdötres, Vegne om at mödes paa Skardeberg i Thjödlings Sogn förstkommende 13 Novbr. til Skifte efter Herleik Eyvindssön og hans Hustru Svanlaug ( Bergulfsdatter) og Fremförelse af Prov fra begge Sider, og hvis de da ei kunde forliges, skulde Lagmanden i Tunsberg afgjöre Sagen 3 Dage senere.
Indtaget i Brev af 1 Mai 1391 nedenfor (fra Tönsbergs Prestearkiv). (Se Dipl. Norv. III No. 411 samt fölg. No. og No. 63 ovenfor). [61 aar1378] 
bref vm Vareldri
Haakon Jonssöns Ombudsmand Thorgeir Gunbjörnssön bevidner, at Haavard Ozzarssön fremförte 2 Vidner, der forklarede, at Eyvind ( Herleikssön) paa Skardeberg gav sin Sönnedatter Gunhild Herleiksdatter Gaarden Vareld i Thjödlings Sogn og derfor modtog hendes Faders Tak; Salve ( Salvessön) paa Haanes mödte ikke efter Aftalen af 8 Septbr.
Indtaget i Brev af 1 Mai 1391 nedenfor (fra Tönsbergs Prestearkiv). (Jfr. foreg. No. og Brev af 31 Oktbr. 1385 nedenfor).
To Mænd kundgjöre, at Eirik Thorleifssön erkjendte at have solgt 2 Öresbol Jord i söndre Rjuke i Vaale Sogn og 2 Löbsland i Horn i Ramnes Sogn til Steinar Thorgilssön, Prest paa Vaale, og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 477; II No. 519; IV No. 642; V No. 337 samt Brev nedenfor af 29 Januar 1398).
Ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bref sea edr høyra senda Grimar /Th/orleifsson ok Hawardher /Th/iostolfsson quædiu g. ok sinæ kunnikt gerande at mit warom j hia a Ha/th/ueitom er ligger j Vala sokn a Væstfoldene laughurdaghen nestom eptir hælgha likams dagh ok xxv ta are rikis okars virdhulegs herra Hakonar konongs saghom ok høyrdhom a at /th/æir heldo hondum saman Steinar /Th/ørgiulsson prester aa Walom ok Eiriker /Th/orlefsson vidhergek /th/a adrnæmdr Eiriker at han hafde sælt fyrnemdom Steinare /Th/ørgiulssyni tueggia aura bool jardhar j synzta Riuke er ligger j adrnemde sokn ok tuegia laupa land [er ligger j Horne j Ramnessokn firir væstan ana hwara jordhena vm sik frialsa ok heimholla firir huorium manne vtan gardz ok jnnan med ollum lutom ok lunnyndom som til ligge edr leghet hafua fra forno ok nyio ok j sama handartøke kændiz optnemder Eriker heil at samvizko sinni /th/oat han være siuker til likamen at han hafde fyrste pening ok øfste ok alla /th/er j milliom firir fyrnæmdar jardher eptir /th/y som j kaup /th/æira kom. ok til sannynda her vm sættom mit okor jnzighli firir /th/etta bref er gort war a deighi ok are sem fyr seighir. [63 aar1380] 
bref vm ij aure boll j Riukæ j Walesokn och ij laupæ land j Hornæ j Rafnes. -
Bref om 20 auraboel i . . . . . . . i Vaale Sogn, og 20 Laupæ Land i Horn i Rafnæs.
Fragment angaaende et Mageskifte, hvorved Lafranskirken i Tunsberg er den ene Part.
Efter beskad. Orig. (Fragment) p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv, 1851). Seglene mangle.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . sokn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . halfwa merkabol . . . . . . til t . . . . . . . . . . . . [meder ollum] lutum ok lunnindom s[e]m [ti]l liggia ed[er leghet hafua fra forno ok nyio] vttan gardz ok innan honom ok hans ar[fuingiom til euerdelegho eigho ok] aldz afredes swaframtvm nørdre lutin j . . . . . . . . . . . . . . . . j Mari kirkiu sokn meder husum tuptum ok . . . . . . . . . . . . . . . . . . selt ok fenget Lafrenz kirkiu aptar j mott . . . . . . . . . . . . . . . [ama]ghalaus meder samum skilordom. Ok til [sanninde her vm setti ek] mitt jnsighli firir /th/etta bref er gort war j Tunsb[erghi] . . . . . . . . . . . . . . . . . . apostoli anno domini m o ccc o octogesimo.
Thorstein Haavardssön(?) meddeler Olaf Thordssöns Börn og deres Ombudsmand Olaf Jonssön Kvittering for, hvad Olaf Thordssön var ham skyldig i Anledning af det Ombud, han havde for ham.
Efter Orig. (Fragm.) p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Gauparv i Lom, 1853). Seglene (3?) mangle.
[/Th/et se ollom godom monnom kunni]gt at ek /Th/ostæin *Hauaridærson kænnizst /th/ærs meder /th/esso [mino opno brefue at ek hefuir g]æfvet hans barn Ollafs /Th/ordærsonar ok Ollaf Jonssonar sem /th/æire [vmbodzmader var barna ha]ns Ollafs /Th/ordærsonar /th/ratnefndz kuittæn ok ollungis [akærolausæn firir mer ok mi]nom ærfuingum vm allæn /th/æn arf æder pæinighæ er ofuen [nefnder Olaf /Th/ordærson var m]er skylduger vp at lukæ firir mith vmbod [64 aar1381] er han var mer . . . . . . . . . . . . . han hafdæ a mine væghne /th/er vm, kænizst ek ok . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . meder hondom nv sem Ollafuer *Jonssonar lefuadæ . . . . . . . . . . . . . er mith sæthomzst hia varandæ /th/æssom godom [monnom . . . . . . . . . . . . . . . . . . dagin i] passkævikune anno domini m o ccc o octtogessimo primo . . . . . . . . . . . . . . . . [se]m okkart handær band sagho vpa er sin inz[igli setto meder mino inzsigli] firir /th/etta bref er gort var a dæighi ok arræ [sem fyr sæghir til vitnisburder] vm at /th/ettæ /th/ærf æi at mistrv
Thorgeir Haraldssön, Chorsbroder i Oslo og Provst ved Laurentii Kirke i Tunsberg, samt fem andre Mænd kundgjöre, at Fru Ingeborg Sigurdsdatter og Hustru Sunniva Erlingsdatter paa egne og Sönnen Lodvik ( Ivarssöns) Vegne forligtes med Strange Klaussön og hans Kone Sigrid Gunnars datter saaledes, at de förstnævnte overlod Ægtefolkene hele nordre Jons gaard i Mariekirke Sogn i Tunsberg, mod at Strange inden 29 Septbr. förstkommende betalte Mariekirken 1/2 Stykke Klæde, som Ivar Lodvikssön havde givet til Kirkens Bygning, samt gjorde en Pilegrimsfærd til Vor frue i Aachen for hans Sjæl, hvorhos Fru Ingeborg og Hustru Sunniva skulde være kraveslöse for de 60 Mark i Penge, som Ivar havde givet Sigrid i Medgift.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Levninger af de fire sidste Segl tilligemed Seglremmer til de 2 förste vedhænge. (Trykt efter en samtidig Vidisse i Dipl. Norv. I No. 489. - Se Biskop Eysteins Jordebog S. 183, 392, 503, 519, Brev ovenfor No. 64 og Breve nedenfor af 27 Juli 1397 og 28 Septbr. 1447. - Jfr. J. Müllers Beskr. ov. Jarlsbergs Provsti S. 26).
Ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bref sea edar høra senda. Thorgeir Haraldzson korsbrodher j Oslo ok profaste at Lafrenz kirkiu j Tunsberghi. Amundar Gautason. Arne Biornson. Joon Biernason. /Th/olfvar Helgason ok Heilghi Arnason quediu gudes ok sina kunniktgerande at wer warom j hia j nedre stowonne j Gauta garde j Marikirkiu sokn. j Tunsberghi aa sunudaghen nest eptir paska wiku. aa /th/ridia are rikis wars wyrdulighs herra. herra Olafs med guds naadh Noreghs. Dana. ok Gota kononghs saghom ok høyrdom. aa. ordh ok handarbandh af æinni halfw heidirlegar fru. fru Ingiborgho Sigurdz dottor. ok hustru Sunnifvo Erlinghs [dottor firir sik ok weghna Lodvik sunar sins en af annare. Strangha Claws sons ok Sigrido Gunnars dottor kono hans med /th/æim skilordom at frv Ingiborgh ok Sunnifva fyrnempdar fengo ok afhendo. [65 aar1384] Stranga ok Sigrido allan nørdre lutan j Ionsgarde j Marikirkiu sokn j fyrnefnndom stadh medar steinkellarom. husum ok tuptum ok medar ollum lutum ok lunnindom sæm til liggia edar leget hafva fra forno ok nyu vttan gardz ok innan engo vndan skildo /th/æim ok /th/eirra ervingium til everdaligha eigho ok alz afrædes frialsan ok heimhollan ok akerolausan firir hvarium manne. /th/o a /th/en haat at Strange skal hafva loket Marikirkiu j Tunsberghi halft stykki wæruest klæde vm Mikialsmesso nu nest er kømar sæm Ifvar Lodvikson gaf kirkiunni til bygingh firir sinni saal. Skal ok optnempdar Stranghe ganga æina pilagrimsferdh til warra fru j Takn innan /th/etta ok tolfmanadh firir fyrnemds Ifvar Lodvik/son/ saal. Saghom wer ok høyrdom j fyrnempdho handarbande at Strange ok Sigridh kona hans gafwo frv Ingiborgo. ok Sunnifw ok Ifvars ervingia quitta ok althingis lidugha vm /th/ær sæxtighi markar peninga sæm Ifvar [gaf Sigrido til giftinghar ok vm alt annat /th/et sem /th/eirra mellom foor. waro /th/au /th/a satt ok alsat vbrighdaligha her vm. Ok til sanz vitniisburdh her vm settom wer wor jnscighli firir /th/etta bref er gort war deighi ok are sæm fyrseighir.
No. 6. -
To Mænd kundgjöre, at Haavard Azzorssön erkjendte at være skyldig at betale Björn Thorleifssön for en Del Varer.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Begge Segl vedhænge. (Sammenheftet med fölgende Brev).
Ollom monnom /th/æim sem /th/etta bref sea ædher høyra sendir /Th/order Jonsson Olafuer Gauter q. g. ok sina mith villium ydar kunnight gera at mith warom .a. Merdina .aa. Martæins messo dagh .a. iiii. are rikis okkors virdulighs herra, herra Olafs med guz naad Noreghs Danna. ok. Gotta *kinunghs, høyrdom .a. vider gongo Hawarz Azars/son/. at han kændiz /th/æt firir okkor at ær skyldugha Biorn /Th/orlæifssyni halft styki verwest .iiii. pund knifwa stæin .i. tunno rugmioll, Ok till sannyndj hær. vm settom mith okker insciglij firir /th/etta bref ær gorth war .a. dæighi ok are som fyr sæighir.
[66 aar1385] 
To Mænd kundgjöre, at Haavard Ozzorssön og hans Hustru Gunhild ( Her leiksdatter) erkjendte at have oppebaaret Penge og Varer af Björn Thor leifssön, hvorfor de stillede ham 12 Öresbol i Vareld i Thjödlings Sogn til Pant.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). 1ste Segl mangler, 2det vedhænger. (Sammenheftet med foregaaende Brev. Jfr. Brevene No. 66 ovenfor og No. 81 nedenfor).
Ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bref sea æder h/oe/yra sender Gunner Branzson ok Gud/th/ormer a Aarhusum q. g. ok sina kunnikt gerande at mit varom a n/oe/rdre Mærdine j Gerpine sokn a alrehelgho m/oe/sso eftan a .v. are rikis okkars wyrdulighs herra, herra Olafs med gudz nadh Norighs ok Dana kononghs, saghom mit a handarband ok h/oe/yrdom ord /th/æira af æinne halfw Biarner /Th/orlæifssonar en annare Hafuordz Odzor sonar ok Gunildo kono hans, kiændist /th/a fyrnemd hion at /th/au hofdo vpp boret a(f) Birne /Th/orlæifssyni /th/ria nobile, xii. stikkur kledis, ok sex aure hvarie alen, ok serdæiles .xvi. stikkur ok firir kyrhud hvarie stikku, setti /th/a fyrnæmd hion Birne till pantt firir fyrnæmda peningha .xii. aure boll j Varello er ligger j /Th/iodlings sokn frial(s)t ok hæimolt firir hvariom manne med ollom lunnendom sæm till liggia ok leghet hafua aat forno ok nyio, skall Biorn byggia frialsligha fy(r)næmt .xii. aure boll ok lanskyld vpp bera bæde /th/a sæm nu gek af j aar ok sva /th/a sæm framlæides af gengher æ till /th/ers at Biorn hefuer sina peningha vpp boret ok ekki af at sla j peningonom, kændist en optnæmd hion at /th/au hofdo vp boret serdæilis peningha af Birne efter /th/ui sæm Biorns bref /th/er vm giort vatter ok /th/er firir skall en Biorn fylgia fyrnæmdo xii. aure bole j pant eftir /th/ui sæm fyr seghir. Till sannynda her vm settom mit okkor inzsighli firir /th/etta bref er giort var æ dæghi ok are sæm fyr seghir.
vm Warello j Tiodlingsokn.
Sira Einar Jonssön og to andre Mænd kundgjöre, at Ragnhild Jonsdatter erkjendte at have solgt til Arne Sigurdssön et Psalter med gyldne Initialer og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Levninger af 1ste Segl vedhænger, de to andre mangle. (Jfr. Dipl. Norv. IV No. 551 og 704; VIII No. 209 og 223). [67 aar1388] 
Ollum monnum /th/æim sæm /th/etta bref sea æder høyra sænda siri Æinar Jonsson Æilifuer /Th/orgaudzson ok Æiriker Ræidarsson q. g. ok sina. kunnikt gerande at aa Midfastu sunnudagh anno domini m o ccc o lxxx o octauo varom meer a stræteno væstan at Nikulos kirkiu garde j Oslo. sagom ok høyrdum aa at Ragnilda Jonsdoter helt j hond Arna Sighurda sonar ok vider gek /th/ær /th/a firir os at hon hafde selt Arna ader næmfdom æin godan saltara alla haufwdstafuena med gul frialsan ok hæimhollan firir hvarium manne ok at hon hafde /th/a fyrsta peining ok øfsta firir fyrnæmfdan saltara ok till sannynda her vm sættom meer vor jnsigli firir /th/etta bref er gort var dæighi ok aare sæm fyr sæigher
bref vm then lillæ saltære med guld.
Amund Gautessön, Lagmand i Tunsberg, dömmer Sven Halvardssön til at udbetale sin Svigersön Gunnar Halvardssön paa hans Hustru Gunvor Svens datters Vegne saameget löst og fast Gods, som der tilkommer hende i Arv efter sin Moder Thora; det faste Gods var Dele af Gaardene nedre Berg og nedre Kalladaberg, begge i Svarvstads Sogn paa Vestfold.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Huller efter to Segl, af hvilke det ene formodentlig har forbundet Brevet med et andet. (Se Breve nedenfor af 9 Novbr. 1392 og 20 Febr. 1393 m. fl.)
Ollom monnom /th/eim sæm /th/etta bref sea æder høyra sænder Amunder Gautasson logmader .j. Tunsberghe q. g. ok sina kunnykt g/oe/rande, at a /th/or(s)daghin (firir?) Botolfs v/oe/ku [aftan .a. /th/i are sæm min virdhelike herra konung Olofuer døde gudh hans sal hafe, komo /th/eir a almannelika stæmfno firir mek, ok marghe adre flere godhe mæn, j sædzstofuone .j. Smoks gardhe .j. Tunsberghe, af einne halfu Gunnar Halwardsson .j. fullo ok logliko vmbodhe Gunnora Swens dotor egnar kono sinne en af annare halfu Swen Halwardsson, fader firnæmfda Gunnora, ok kændis /th/a bader firir meer, at /th/a war /th/eira rættær ok loglikær stæmfno dager, kærdhe /th/a Gunnar til Swens værfadur sins, at han vilde ekke vth luka modor arf Gunnora, kono sinnar sæm hon atte æfte /Th/oro modor siner, hwarke .j. louso goze æder fasto. En Swen swaradhe ok sagdhe at /th/er varo einge pæninga til, vtan alt vth /oe/th, ok æfte til talu Gunara, ok swarum Swens, spordhe ek /th/a Amunder firnæmfder logman .j. Tunsberghe, adernæmfdan Swen, huru myklo [68 aar1388] jærder æder lausa godz war æfte /Th/oro kono hans, modor Gunnora, En Swen swaradhe ok kændis /th/o firir meer, fyrst xii oura bol sæm ligger .j. nidra Bærghe .j. Swaruastadha sokn en xii aura boll j [nidhra Kalladha bærghe .j. samre sokn, æn a Wæstfold, ok æftær vider gangu Swens, /th/a war /th/et min domer ok laghar orskurder, at Swen skal vpp luka adernæmfdom Gunnare /th/er sæm arfuer war daghin badhe .j. lauso ok fasto, swo mykin arf sæm Gunnare bør at hafua .j. sin hælming, æfte /Th/oro skilgitna modor sina, ok eidh sin ofan .a. ok twer mæn sanne eidh hans, at allt ær fram loketh ok eingo af l/oe/nt allt æfte /th/y sæm .j. gifting /th/eira kom, vbrygdhelika hær vm /th/ænna arf, Ok till saninda hær vm /th/æssa mins doms ok orskurdhar sætte ek miith jnsigle firir /th/etta bref ær gort war dæghi ok are sæm fyr sæghir.
To Raadmænd i Tunsberg kundgjöre, at Sira Thorgeir Aslessön, Prest paa Naverstad i Viken, har overdraget til Sira Steinar Thorgilssön, Prest ved Peterskirken i Tunsberg, saameget som hans Moder, Hustru Ragnhild ( Thorgeirsdatter), eiede i Leirstun i Mos Sogn i Eidanger, og som hun paa sit Yderste skjænkede halvt til den nævnte Kirke for Gravsted og halvt til Presten for Aartide- og Bönnehold.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). 1ste Segl vedhænger, 2det mangler. (Se Brevene No. 18-21 ovenfor samt de to fölgende Breve, jfr. m. Dipl. Norv. IV No. 627 og 629 samt Biskop Eysteins Jordebog S. 199. Jfr. J. Müllers Beskr. ov. Jarlsbergs Provsti S. 32).
Ollom monnom /th/eim sem /th/etta bref sia edher h/oe/yra senda Joon Alfsson ok /Th/orgyls /Th/orgeirsson [radhmen j Tunsberghi q. g. ok sinæ kunnikt gerande at mith worom j. Petars kirkiu j Tunsberghi sunudaghen nest eftir Petars vaku, aa fyrstu are rikis okars wyrdholex herra Eirix med gudz nadh Norex kononx saghom ok h/oe/rdhom aa at sire /Th/orgeir Aslasson prester at Nauarstadha kirkiu j Bordhærnom sem ligger j. Vikinne afhende sire Steinare /Th/orgylssyne preste at samre Petarskirkiu med jaa ok handarbande jordh /th/aa en Leiristun æitir, sem ligger j. Moos sokn j. Eidhang(r)e j Skidho syslo swa mykit, sem modher hans athe j fyrnemde jordh frialsa ok heimholla firir hwario manne med ollom lutom ok lunnindom sem till liggia edher leghet hafwa fra forno edher nyghio vttan gardz ok innan fyrnemde Petars kirkiu till æuærdhalegh [69 aar1390] eigho eftir /th/wi sem Ragnilda huspr/oe/y modher hans gaf j bana soth sinne, halwa kirkiunne till vp heldis ok firir leghstadh sin en halwa prestenom at samre Petars kirkiu til æuærdhalex artidha haldz med wax ok offar ok swa till æuærdhelex b/oe/na haldz. Ok till sannende herum settom mith okkor jnsighli firir /th/etta bref er gort war a deghi ok are sem fyr seghir
breff wm Lærixtunum.
Leerstang.
Biskop Eystein ( Aslakssön) af Oslo kundgjör, at Sira Thorgeir Aslessön, Prest paa Naverstad i Borderne (i Viken), overdrog ham, hvad hans Moder Ragnhild Thorgeirsdatter, havde eiet i Leirstun i Mos Sogn i Eidanger og i sit Testamente skjænket halvt til Peterskirken i Tunsberg og halvt til Presten sammesteds for Aartide- og Bönnehold.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Af de 4 Segl vedhænger kun Levning af 4de. (b. efter Vidisse i fölgende Brev). (Se ogsaa foregaaende Brev).
Wer Øystein med gudz naad biskuper j Oslo. kungørom /th/et ollum /th/æim go/edd/om monnom som /th/etta vart bref sea æder høyra at waar kære son sira /Th/orgeir Aslason prester a Nauarsta/edd/um j Bordærne afhende os vp j Tæighum. siaunattom efter Bartholomesso. anno domini millesimo ccc o nonagesimo. tyttughu aura bool oc halft annat øyris bool j Leirixtunum er ligger j Moossokn j Æi/edd/angre j Skidasyslu oc swa mykit meira som moder hans Ragnilda /Th/orgeirsdotter /th/er j atte. oc gefuet [hafuet hafde [til j sino testament til Peters kirkiu j Tunsbergi. j swa maata. at halft skulde hafwa oc æigha. kirkian sik til vpbygningar. en halft presten /th/er samastadz. adernæmfde Ragnildo. til arti/edd/ar ok æuerdaligs bøna haldz. frealst oc hæimolt firir huorium manne til æuerdaligha æigho. med allum /th/æim lutum oc lunnyndom som /th/er til liggia oc leghet hafwa fra forno oc nyo vttan gardz oc jnnan. Ok til sannynda her vm settom wer vart jncigli. swa ok varer kærer synir sira Vlfuer /Th/orgeirsson ok Eriker Tofwason. koorsbrøder varer er /th/a hia os varo. sva ok adernæmfder sira /Th/orgeir er jor/edd/ena vp andwar/edd/a/edd/a. som fyr seghir siin jncigli med varo firir /th/etta bref er gort var j sta/edd/ ok tima som fyr seghir
bref vm Lærixtunum.
Leerstang.
[70 aar1390] 
breff wm Lærixtunum.
om xx ørisboll oc i/-j/ ørisboll och saa møghit mere.
Leerstang i Eidanger.
Amund Gautessön og Hallad Skjoldulfssön udstede Vidisse af Biskop Eysteins Brev angaaende Leirstun i Eidanger.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Af de 2 Segl vedhænger 2det (Vaaben).
Ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bref sea edr høyra senda Amunder Gautason ok Hallader Skioldulfsson quediu gudz ok sinæ kunnict gerande att mit saghom ok jnuirdulega skodadom ok ifuirlasom bref gauwlegs herra herra Øysteins biskupar sira Vlfs /Th/orgeirssonar ok Eirikx Tofwasonar vnder /th/æira hæilum ok vskaddum hangandum jnciglum swa vattande ord fra orde sæm her seghir, [ Her fölger foregaaende Brev .] ok till sannynda her vm settum mit okor jncigli firir /th/etta transcriptum er gort war j Tunsbærgi laugurdagen nesta firir Clemetz messo aa odru are rikis okars wirdulegs herra, herra Eirikx med guds nadh Noregs konongs.
Gunnulf Audessön og Holm Sigurdssön udstede Vidisse af Haavard Azzorssöns Brev (ovenfor No. 63).
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Levning af 1ste Segl (Bomærke) vedhænger, 2det mangler. [71 aar1391] 
Ollum monnum /th/æim sæm /th/etta bref sia eder h/oe/yra sender Gunnulfuer Audeson ok Holfmer Sigurderson q. g. ok sina kunnikt geranda at mit varum j Skidunni j Sundonom a bryggiunum a manedaghen nest firir crosmesso vm varet a adrv are rikis okkars vyrduligs herra herra Eriks med gudz naadh Noregs konongs: sagom ok h/oe/yrdum bref Hafuardz Adzarssonar med hæilum ok hangande vskaddum insiglum huart vm sek sua vattande ordh fra orde sæm her *sægeir [ Her fölger Brev No. 63 ovenfor .] ok til sannynda her vm sætto mit okkar jnsigli firir /th/etta transcripte bref er gort var a deghi ok are sæm fyr seghir
Harald Haakonssön, Lagmand i Skidesyssel, og to andre Mænd udstede Vidisse af Brevene angaaende Gaarden Vareld (i Thjödlings Sogn).
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Alle 3 Segl, der ogsaa gjælde for det andet hermed sigillat. forbundne Brev af samme Datum, vedhænge.
Ollum monnum /th/æim sæm /th/etta bref sia eder h/oe/yra sender Haralder Hakonerson logmader j Skidu syslo Gunnulfuer Audeson ok Holfmer Sigurdeson q. g. ok sinæ kunniktgerande at mit varum j Skiduni a bryggium Holfmzs gulsmidiars a manedaghen nest firir crosmesso eftan vm varet a adrv are rikis vars vyrduligs herra Eriks med gudz naadh Noregs konongs sagom ok høyrdum bref /th/au sæm liggia firir Vararelli med hæilum ok hangande vskaddum insiglum huart vm sek ok sua vattande ordh fra orde sæm her seger [ Her fölger Brev No. 65 ovenfor ]. ok til sannynda her vm sættom mit okkar insigli firir /th/etta transcripta bref er gort var a deghi ok are sæm fyr segir
Harald Haakonssön, Lagmand i Skidesyssel, og to andre Mænd udstede Vidisse af Brevene angaaende Gaarden Vareld (i Thjödlings Sogn).
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Alle 3 Segl, der ogsaa gjælde for det andet hermed sigillat. forbundne Brev af samme Datum, vedhænge.
Ollum monnum /th/æim sæm /th/etta bref sia eder h/oe/yra sender Haralder Hakonerson logmader j Skidu syslo Gunnulfuer Audeson [72 aar1391] ok Holfmer Sigurder (son) q. g. ok sina kunniktgerande at mit varom a bryggium Holfmzs gulsmidiars a manedaghen nest firir crosmesso eftan vm varet a adrv are rikis vars vyrduligs herra Eriks med gudz naadh Noregs konongs sagom ok høyrdum bref /th/au sæm liggia firir Vararelli med hæilum ok hangande vskaddum insiglum huart vm sek sua vattande ordh fra orde sæm her segir: [ Her fölger Brev No. 66 ovenfor .] Ok til sannynda her vm sattom meer var insigli firir /th/etta transcripta bref er gort var a deghi ok are sæm fyr seghir
To Mænd kundgjöre, at Haakon Jonssöns Ombudsmand Thorgeir Gunbjörns sön bevidnede, at der aldrig var bleven aflagt anden edelig Forklaring for ham, end at Eyvind ( Herleikssön) paa Skardeberg havde givet 12 Öresbol Jord i söndre Vareld i Thjödlings Sogn til sin Sönnedatter Gun hild Herleiksdatter, den ældre af Navnet, og ikke til den yngre, som endnu lever og er opkaldt efter hin, hvilket ogsaa Thord Erlendssön erkjendte at have besvoret.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Af de 4 Segl mangle No. 1 og No. 3. (Se ovenfor No. 72 og nedenfor Brev af 12 Januar 1397 m. fl.)
Ollum monnum /th/æim sæm /th/etta bref sæa æder h/oe/yra senda Hakon Amundesun Haluarder /Th/ollaxzssun ok Eiuinde Asmundssun q. g. ok sina yder gerom mer kunnikt at a /th/orsdaghen nesta eftir Calixti pape a anno domini m o ccc o nonagesimo primo warom mer a /oe/fre Laufuine j sedzstofuone sem ligher j /Th/iodhelinghs sonkt saghom ok h/oe/yrdum a at /Th/orgheir Gunbiernesun vmbodes madher Hakoner Jonssunar widerkendis /th/ær /th/a firir oos ok skautht swa sinu male til gudzs at han aldre addru wis eidha tok, vttan swa vattande ok ludande sem her seghir et Eiuinde a Skardeberghi hafde gheuet Gunilde sunar dotter sinni /th/æiri sem fyrri war f/oe/dh tolf aura bol jardher j sydhre Warelli sem ligher j /Th/iodelighns sonkt en eighi /th/æiri sidare Gunilde Helleixs dotter sem nu lifuir ok /th/æsse hetir eftir ok swa wider kendis /th/ær ok /th/a firir oos /Th/order Ellenssun a sina retta tru at han hafde sworetht sem nu er melltt j brefueno en eighi annars ok til sannynde her vm setti /Th/orgeir Gunbiernesun sitht insighli medh warom insighli firir /th/etta bref er ghort war a deighi ok are sem fyr segh(i)r
Warelle j Tiolingsokn
[73 aar1391] 
Sira Botolf Gudthormssön og Lagrettemanden Reidar Eilifssön kundgjöre, at Thorkel og Thorleif Rafnsönner under Ed bevidnede, at Aasta Arnes datter for dem vedgik sin og sin Husbonde Hallvard ( Gunnarssöns) Benyttelse af 5 Öresbol i östre Teig i Ignebakke Sogn i 9 Aar uden Tilladelse af Thorgeir Sigurdssön.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Begge Segl vedhænge. Sammenheftet med Brev No. 62 ovenfor. (Jfr. Breve nedenfor af 11 Januar 1470 og s. D. 1471).
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea eder høyra sender Reidar Eilifsson loghreto mader .q. g. ok sina kunnikt gerande at ek var j Medall nessi j vestra gardenum j rettom stemfnostad a /th/orsdaghen nest firir helghona messo dagh aa jjj ia are rikis mins vyrdulegs herra herra Eiriks med gudz nad Noregs konongx, ok tok ek ij manna vithne skillrik /th/eira er swa heitha /Th/orkell Ramsson ok /Th/olleifwer Ramsson. ok bok sworo med fullum eidzstaf at Asta Arnadotter vidergek firir /th/eim, at hon, ok Haluarder eghin bonde henner hafdo haf(t) ok nyyt .v. aura boll iarder j Teighenom j austasta gardenom j Ignærbakka sokn vm ix aar vttan lof eder løyfui /Th/orgeirs Syghurdzsons sem adernemfda iord athe, voro /th/esse vithne tekin. loghleghre firirstemfdre adernemfdre Asto Arnadotter sem sworet var at lyda /th/eim ok till sannynda her vm setthe sire Botolfwer Gud/th/ormsson sith insigli med mino insigli firir /th/etta bref er gort var a deghj ok aare sem fyr seghir
To Mænd kundgjöre, at Aslak Ulfssön med Samtykke af (sin Hustru) Gudrun Eilifsdatter solgte sin Del, som er 1 Markebol, i Indlaget ved Ton i Ramnes Sogn til Thorleif Gardssön og erkjendte at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Begge Segl mangle. (Jfr. Breve nedenfor af 26 April 1413 og 6 Mai 1426 samt Biskop Eysteins Jordebog S. 80).
Ollum monnum /th/eim som /th/etta bref se ædær høræ sender Elifuær Halwards/son/i oc Aslakær Vlf/son/i q. g. oc synæ kunnicht gørende at a fridaghen ymbrædaghen i langafastu a /th/ridia ara rikes okkars virduleges herre herre Eriks mæder gudz nadh Noregx konungs varom mith j hia oc hørdum a at Aslakær Vlfson for ne sældæ /Th/orleifue Gardz/son/i syn lut j Jnlageth thet som liggær vtær vidær [74 aar1392] Tonæ j Ramnes sokn som ær eit markær boll, mædær ja oc handærbandæ Gudrunæ Elifsdottær *fiarlsæn hiemolan oc akærælausæn fyry huarium manne mædær ollum lutum oc lunnyndum som til liggær ædær læghit haffr fra forno oc nyo vtan gardz oc jnnæn fran sik oc synom ærfuingom oc vndær Thorleifuæ op de oc hans ærfuingom til æuærlighe æygho oc alz afrædhes. Vidærkendes oc for ne Aslakær at han hafthe vpboreth af adærnempde Thorleifue fyrsto pennyng oc yfsto oc allo /th/er j mellom efter /th/y sæm j kaup theiro kom. Oc til sannyndæ oc meyræ wisse hær vm settæ mith okor jnsiglæ firir /th/ettæ bref ær gort war a Tonæ a dægy oc aræ sæm fore sighær
bref om Inlaget j Ramfnæs sokn
To Raadmænd i Tunsberg kundgjöre, at Thore Halvardssön og Svein Hal vardssön kom overens om at möde med sine Bevisligheder i Begyndelsen af Fasten (1393) for Lagmanden i Tunsberg for at erholde en endelig Dom om nedre Kalladaberg i Svarvstads Sogn.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). 1ste Segl mangler, 2det vedhænger. (Se ovenfor No. 74 og nedenfor No. 85, 87, 97 og 101).
Ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bref sæa edder h/oe/ra sænda Gardder Gardzsson ok Heylghi Arneson radhes men j Tundzsberghi q. g. ok syna ydder gherom mitht kunnicht at a laughurdaghen nesta firir Marteins messo a fiordda are rikis okkars wirdulexzs herra herra Eirixzs med gudzs nadh Norexzs konongs warom mitht j Matraudinum j sedzstofuone j Tunsberghi ok margher adrer ghode men saghom ok h/oe/rdum a at /th/æir toko handum saman med ja ok handsale af j halfuu /Th/orer Halduardzsson en af annare Swein Haluardzsson medder /th/æima skilordom at adernemfder men sculu bader after koma midhuikudaghen /th/o(r)dzdaghen ok fredaghen j fyrsta viku langha fastu nu nest er kommer firir loghmanen j Tundzsberghi vndir ein endeleghen dom vm neddre Kalladabergh sem liggher j Swarfuastade sonkt med allu huarrs tweghia /th/æira skilriki ok heymmollo ok hwer /th/æira sem eighi kommer a fyrnemfda dagha ok skilriki retto /th/a saghdu fyrnemfder men med ja ok handsale at han skuldi vera fallen at sinu male vm adernemfda jordh ok til sannynda her vm settom mitht okkor insighli firir /th/etta bref er ghort war a deghi ok are sem fyr seghir.
[75 aar1393] 
Brand Gunnarssön, Lagmand i Tunsberg, dömmer Thore Halvardssön og Svein Halvardssön imellem angaaende 12 Öresbol Jord i nedre Kallada berg i Svarvstads Sogn, som tilkjendes Thore i Henhold til de fremlagte Breve.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Seglet mangler. (Se Breve No. 74 og 84 ovenfor, No. 97 og 101 nedenfor samt Dipl. Norv. I No. 525 og 725; III No. 418, 420, 544; V No. 256; IX No. 512).
Ollum monnum /th/æim sæm /th/etta bref sæa ædder h/oe/ra sendir Brander Gunnarsson laghmadher j Tundzsberghi q. g. ok sine ydder gerer ek kunnikt at a /th/ordzsdaghen j fyrsta viku j langha fastu ok a fiordha are rikis wirdulexs herra herra Erixs meder guds nadh Norexs konungs komo a allmennilegha stemfno firir mek j sedzstofuone (j) Smoxsgharde j Tundzsberghi ok morghum ghodum monnum hiauerandum af j halfw /Th/orer Haluardsson en af annare Swein Haluardsson kendis /th/a bader adernemfdir men at /th/a war /th/æira retter ok loghlegha laughudagher vm tolf aura boll jardder j neddra Kalladaberghi sem ligher j Swarfstade [sonk . Jtem tede fyrnemfdir /Th/orer mek bref vndir ghodra manna insighlum ok breuonum iuirlesnum [ok male(m)num invirdulegha adhughdu a huara tweigia halfw ok af /th/ui var /th/et /th/a min domer ok lagharorskurder meder radhmanna saf/th/ycht at /Th/orer Haluardsson schal eigha ok hafua fyrnemft tolf aura [boll jardder j neddra Kalladeberghi sem ligher j Swarfstade sonkt eftir /th/ui sem breuen vatta siolf vm sek ok sem her ero vidder fest /th/etta bref ok til sannynde her vm setti ek mitht insighli firir /th/etta bref er gort war a deighi [ok are sem fyr seghir
Breff wm Kallædæbergh j Swarwæstædhe sokn
To Mænd kundgjöre, at Jon Björnssön (Bjarnessön) erkjendte at have solgt 5 Öresbol i Ormeberg i Haugs Sogn paa Eker til Thorleif Halvardssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Alle 3 Segl vedhænge. (Jfr. Breve nedenfor af 16 April 1398, 11 Novbr. 1400, 20 Juni 1408, 4 Novbr. 1448, April 1456 og 28 Marts 1460). [76 aar1395] 
Ollum monnum /th/æim sæm /th/etta bref sea ædær høyra sænder Gut/th/ormær Ræidarsson ok Æiuindær Asbearnason q. g. ok sina mit vilium ydær kunnikt gøra mit varom j hia saghom ok høyrdhom aa at /th/æir høldo hondhom saman Jon Beornsson ok /Th/ollæiuær Haluarsson j Haughs kirkiugarde a Æikium a sunnadaghæn næst firir Haluars messo aa sætto are rikis okkars vørdelighæs herra herra Eiriks mædh gudhs nadh Norægx konghs mædh /th/ui skilordhe at adernæmfdær Jon Beornsson kæindhis at han hafdhe sælt adær næmfdhom /Th/oollæiue fim aura boll j Ormabærghom sæm liggær j Haughs sokn a *Æikæium friast ok hæimolt firir huarium manne mædh ollum lutum ok lunnyndom sæm til liggia ok læghæt hafua fra forno ok nyu vttan garz ok jnnan kæindhis ok adærnæmfdær Jon at han hafdhe vpboræt fyrst peingh ok øfsta ok alla j mællom æftir /th/iu sæm kom j kaup /th/æira firir adærnæmfdha jordh, ok till sannyndha sætte ek Jon /th/ratnæ(m)fdær mit jnsigli mædh /th/æssa manna jnsiglom firir /th/etta bref ær giort var a deghi ok are sæm fyr sæighir.
bref vm Ormæbergh
Retsforhandling angaaende Jon Karlssön, Lagmand i Tunsberg, maaske vedkommende Kalladaberg i Svarvstads Sogn.
Efter Orig. p. Perg., udgjörende de 3 Seglremme under Brev af 26 Septbr. 1399, i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv).
......................................... /th/orsdaghen ok fredaghen ne[sta] efter Andres messo ok aa seaunda are rikis mins wyrdulexzs herra herra Æirixzs [med gud]s nadh Norexzs konongs kom aa almennelegha stemfno firir mek ok radmennena j T[unzs]berghi j sedzstofuonne j nørdre lutanum j Jonsgardde j Tunzssberghi Jon Karlzs son logh[man j Tunzsberghi] ..
To Mænd kundgjöre, at Olaf Thordssön og hans Hustru Lif erkjendte at have solgt til Eilif Olafssön en Del af vestre og söndre Rom i Slagens Sogn paa Vestfold og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 883 og V No. 399). [77 aar1396] 
Ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bref sea ædar høyra senda /Th/ordar Olafsson oc Biorn Olafsson q. g. sina kunnikt gerande at mit varom a Riastodum j nørdre gardenom sæm ligar j Stokka sokn a Vestfoldene a fredagen nesta eptir crossmesso a viii are rikis ocars verdulex herra Erix med gudzs nadh Norex konoghs sagom oc høyrdom a at /th/augh heldo hondom saman af æinne halfo Æilife Olafsson en af anare Olawar /Th/ordason oc Liif hans æigin kona med /th/ui skilorde at /th/augh hafdu selt Elifi fyrnemdom vi peninga land oc øris bool j Room vestasta gardenom oc synsta sæm ligar j Slagne a Westfoldene med ollom lutum oc lunnindom sæm til ligia ædar legat hafa fra forno (oc) nyiu vtan gardz oc inan frialst oc hæimholt firir huarium manne. kæindis oc fyrnemd hion Olaw(a)r oc Lif at /th/augh (hafdu) vp børet fyrsta pening oc øfsta (oc) ala /th/eer j mell(o)m eptir /th/yi sæm j kavp /th/æira kom. til sanninde her vm setti mit ocor insigli firir /th/etta bref en giort var deghi oc are sæm fyrsegir
bref vm oyris boll [j Rom j Slaghns sokn a Wæstfollena
Fire Lagrettemænd i Thjödlings Sogn kundgjöre, at (den forrige) Lagmand Brand Gunnarssön lige overfor Einar paa söndre Vareld förte to Vidner der forklarede, at de paa vestre Skardeberg hörte, at Eyvind Herleiks sön gav 12 Öresbol i söndre Vareld i Thjödlings Sogn til sin Sönnedatter Gunhild, den ældre af dette Navn, som Herleik Eyvindssön havde med sin Hustru Svalaug Bergulfsdatter, og ikke til den yngre Gunhild, som nu lever og er gift med Haavard Asserssön, og efter den ældre Gunhilds Død besad Faderen Herleik Jorden indtil sin Död.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv) med Levning af 4de Segl (a) og Vidisse, indtaget i fölgende No. (b). (Se ovenfor No. 81 og nedenfor Breve af 9 Marts og 31 Oktbr. 1400).
Ollum monnum /th/æim sem /th/etta bref sea æda høyra sendir /Th/osstein Halduards son Arne Halduar(d)s son Halduarder Skaghe son ok Rollauger Ghestson loghrettes menn j /Th/iodalingh soken q. g. ok sina yder gerom mer kunight at aa frædagen nesta efttir Brættis messo: ok a attanda are rikis vars vyrdulexzs herra herra [78 aar1397] Æirixzs med gudzs nadh Norexzs konongh: varom mer a almannalegha byghda stæmfno j sedzstofuonne j nedra garddenom j Laufuine sem ligger j /Th/iodalinghs soken komo /th/er /th/a firir os af æinni halfuu Brander Gunnars son loghman en af annare halfuu Einar a sydra Varrelli: kændis /th/a bader fyrnemfdir men at /th/a var /th/æira retter ok loghleger byghda stæmfnu dagher at lyda vytnum fyrnemfds Brands vm tolf aura boll jardar j sydra Varrelli sem ligger j /Th/iodalinghs soken: tokom mer /th/a thuau vitni skilrik /th/au er sua heita /Th/ordder Ællænsson ok /Th/odni /Th/orgiuls dottor ok a bok [su]oro med fullum eidstafue at /th/au saughdus vera j hia a vestra [Sk]ardda bergi vm siaunda kuæld jola sagho ok høyrdu vppa at Æiuinder Hællæixzs son gaff Gunnildu sunar dotter sinni /th/æirre fyrre sem Hællæiker atte med Sualaugu Bergulfs dottor eigin kono sinni fyrneft tolf aura boll jardar j sydra Varrelli med allum lutum ok lunnendum sem till liggia æder leget hafua fra forno ok nyio vttan gards ok jnnan til allzs afrædes ok til æfuærdeligo eigu ok henne efttir komande en eigi /th/æirre sidare Gunnildu Hællæixzs dottor sem nu lifuir ok Hafuorder Ossur son atte hafde ok fyrnemfd vitni j fullum bokade eidstafue sinum at Æiuinder Helleixzsson atte fyrne(m)ft tolf aura boll jardar j Varrelli frællst ok heimholt firir huærium manne ok sidan /th/en fyrre Gunnild Helleixzs dotter var død: /th/a fyldi Helleiker Eiuinda son till /th/es er han døde oftnemfdo tolf aura bole ok ekki sagdes /th/au vita annat sannare firir gudi a /th/esso male. Ok till sannynda her vm settum mer vor jnsighli firir /th/etta bref er gort var a deigi ok are sem fyr seigir
Varilder -
. . . . . . ok sagde swa ek er nu drukkin, swarade /th/a Sigbiorn . . . . . . . . . . . . . gauo /th/eim . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sigbiorn beden brot att ganga, ok er Sigbiorn wp[stod] . . . . . . . . . . . . . . nd huar sæm ek ifuir /th/ik rækkar ok j /th/ui gek Sigbiorn [brot] . . . . . . .
vm Wareldri. -
12 aureboel i syndre Waril.
Jon Karlssön, Lagmand i Tunsberg, og Haakon Helgessön udstede Vidisse af Brevet ovenfor No. 89. b.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Begge Segl mangle.
Ollom monnom /th/eim sem /th/etta bref sea edr høræ sendæ Joon Karlson loghman j Tunsberghi Hakon Helghason q. g. ok sina kunnikt gerande ad a fredagien nest firir Haluardz messo a viii are rikis okars virdulegx herra herra Eirikx med gudz naadh Noregx konongs varom mid j Haraldenom j Tunsbergi saom ok jnuirdilegha skodadom bref med heilom ok vskaddom jnsiglom sua ludande, sem her segir [ Her fölger Brev No. 89. b ovenfor .] Ok til sanninda her vm settom mid okor jnsighli firir /th/etta transkrifta bref er giort var a deghi ok are sem fyr segr
[80 aar1397] 
To Lagrettemænd i Tunsberg kundgjöre, at Hustru Margrete Hermundsdatter, der var syg men ved fuld Samling, gav sin Frænde Jon Karlssön, Lagmand i Tunsberg, 4 Markebol i Reine i Rafnnes Sogn paa Vestfold, om han overlevede hende.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). 1ste Segl mangler, Levning af 2det vedhænger. (Se ovenfor No. 45).
Ollum monnum /th/æim sem /th/etta bref sea ædhar høyra sendir Gunlækar Arnason ok /Th/ore Amunzson svorner logrete men j Tunsberghi q. g. ok sina mith vilium ydhar kunnikt gøra at mith varom /th/ær j hia vppi at grabrødh(r)a j stofuo hustru Margreto Hermunz doter a Haluarz messo dagh ok a viii are rikis okars werdulex herra herra Eriks med guds naadh Norex konungr saghom ok hordhum vp a at fyr næmd hustru Marghareet gaf med ia ok handar bande Jon Karl syni frenda sinum loghmanne j sama stasz iiii marka bool j Ræinum j Ramna sokn sum ligher a Westfold frelst ok hæim holt firir huarium mane til æuerdelægha æighu honom ok hans ærvengium *vman han lifuir henne lifui lengar. War ok fyr nemd hustru Margareta i fulu ok skellegha samuiti sinum /th/o at hon var krank at likame sinum ok til sannynda setti mith okar jnsigli firir /th/etta bref ær gort var dæighi ok are sum fyr sæighir
bref vm Fureimar j Ramna sokn. -
Forum vdj Raffneszogen.
Halbjörn Björnssön, Chorsbroder i Oslo og Provst ved Laurentii Kirke i Tunsberg, Jon Karlssön, Lagmand sammesteds, og 5 Væbnere afsige Dom angaaende nordre Jonsgaard i Tunsberg mellem Simon paa Sker og hans Börn Aasa og Borghild paa den ene Side og paa den anden Thore Amundssön og hans Hustru Sigrid Gunnarsdatter; den hele Gaard tilkjendes Ægtefolkene, mod at de inden et Aar gjöre eller lade gjöre en Pilegrimsreise til Vorfrue i Aachen og en til St. Olaf i Nidaros for Ivar Lodvikssöns Sjæl, og kun hvis dette ikke sker, skal Simon tilvurderes saa meget af Gaarden, som de to Reiser vilde koste.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Af 7 Segl mangle No. 2, 4 og 7. (Jfr. Biskop Eysteins Jordebog S. 392 og 519, Breve ovenfor No. 64 og 70 samt Brev af 28 Sept. 1447 nedenfor. - Jfr. ogsaa J. Müllers Beskr. over Jarlsbergs Provsti S. 26-27).
Ollum monnum /th/eim sem /th/ettæ bref sea eder høyræ sendæ Halbiorn Biornsson koors brodher j Oslo ok profaste at Lafrenzæ [81 aar1397] kirkiu j Twnsberghi Jon Karlsson loghman /th/es samar stadhar. Tidich Skyttæ. Suale Jonsson. /Th/orgarder Alfsson. Brander Gunnarsson ok Garder Gardzson q. g. ok sinæ, ydher gerom meer kunnikt at aa freadhaghen nestæ firir Olafs voku. ok a attandæ are rikis vaars vyrdulegs herræ herræ Eiriks med gudz naadh Noregs konungs. varom meer a almanleghre stemfno j setzstofuonne j nørdhræ lutanum j Jons gardhe j Twnsberghi saghom ok høyrdum aa. at Symon a Skere firir sik ok j fullu vmbodhe barna sinnar sem swa eitæ Aasæ ok Borghyldæ af einni halfuo. en af annare halfuo /Th/orer Amundzson ok Sighridh Gunnars dotter eighin kona fyrnempdz /Th/ores. lagdu /th/au /th/aa ool fyrnempd folk vndir os fyrnempdæ men med fullu ja ok handarbande at /th/au skuldo alt /th/et stadhukt haldæ ok hafua vbrigdalegha som meer gørdhom ok dømdom /th/eiræ millium vm allan Jons gardh j nørdhræ lutanum j Twnsberghi med ollu hwars /th/eiræ profue skilriki ok heimolo. kiærdhe /th/a Symon til /Th/orer ok Sighrido at /th/au hafdo Jons gardh fyrnemdan af honum. ok hans fyrnempdum barnum vloghlegha. En /Th/orer ok Sighridh swaradho at /th/au atto oftnempdan Jons gardh. Teedde os /th/a oftnempt folk bref aa hwarætueggiæ halfuo. ok efter brefuonum inuyrdulegha ifuirlesnum ok malonum gørsamlegha athugdum a huarætueggiæ veghnæ. æn /th/es ok anners dømdom meer /th/a /Th/orere Amundasyni ok Sighridho Gunnars døtter allan Jons gardh j nørdhræ lutanum j Twnsberghi medh ollum lutum ok lunnyndum som til hafua leghet fraa forno ok nyghiu j swa matæ at /Th/orer Amundason skal gangæ til varæ frw j Takn einæ pelagrims reiso ok adhræ til sanctæ Olafs j Nidharoos firir saal Juars Lodhuiksons jnnan aars dagh som j brefueno anempniz. Være ok swa at /Th/orer afgenge ædher nokor loghlegh forfol [honum tilkome /th/a skuldi Sighridh Gunnars dotter gangæ ædher lata gangæ. /th/essar tuæær anempdar pelagrims reisur firir saal Juars jnnan /th/es sama adernempdz aars dagh. Være ok sua at /th/au hefdi ekki int [eder latet int /th/essar tuæær anempdar pelagrims reisur j adernempdum aars deghi /th/a skuldi Symon eighæ til jampnmykils jn j Jons gardhe oftnempdum swa mykit som sæx ædher tolf men dømde æder mææte honum firir /th/æær twæær oftnempdar pelagrims reisur. Ok til sannyndæ her vm settom meer vaare incighli firir /th/ettæ bref er giort var a deighi ok aare sæm fyr seghir.
N. Jons Gaard.
[82 aar1398] 
Halbjörn Björnssön, Chorsbroder i Oslo og Provst ved Lafranskirken i Tunsberg, Einar Diderikssön, Prest ved Mariekirken sammesteds, og en Lagrettemand kundgjöre, at Sira Steinar Thorgilssön, (Prest ved Peterskirken i Tunsberg) gjorde sit Testamente og gav for Gravsted 2 Öresbol i nordre Haugatuft i Vaale Sogn til Peterskirken og for Aartide- og Bönnehold 2 Öresbol i söndre Rjuke sammesteds til Kirken og 1/2 Markebol i Sudreim sammesteds til Presten, hvorhos han betænkte de övrige Kirker og Klostrene i Tunsberg samt flere Kirker i Omegnen, Biskoppen og en Mængde Prester i og omkring Byen samt (Lagmanden) Jon Karlssön med Sölvtöi, Penge, Kjör, Klæder etc.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Alle 3 Segl vedhænge. (Se Biskop Eysteins Jordebog S. 198-99, J. Müllers Beskr. over Jarlsbergs Provsti S. 26-27, 32-34 og ovenfor No. 67).
Ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bref sea æder høyra senda Halbiorn Biornsson. koorsbroder j Oslo ok profaster at Lafranskirkiu j Tunsberge Æinar Tidriksson prester at Mariu kirkiu j sama stadh ok Herman Grønasida logretto man :q: g: ok sina kunnikt geranda at meer varom j presthusonom j Tunsbergi a tysdagen nesta fire kyndilsmesso anno domini m o ccc o nonagesimo .viij. o sagom ok høyrdom a at sira Stæinar /Th/orgiulsson hæil at samuizko sinne, /th/o at han være siuker at likama sinom gerde /th/etta sit testamentum fyrst at han gaf gudi sal sina ok hæilagom kirkiu garde likama sin. Ok valde han seer lægerstadh j sanghuseno, nørdrauægen a golfueno vndir æin litin huitan lægerstæin j Peterskirkiu. De primo gaf han kirkiunne fire lægerstaden ij aura bool j Hauga tuft j nørdra gardenom j Vala sokn a Vestfolddenne jtem ij aura bool j synsta Riuke en j samre sokn, kirkiunne til vphældis jtem .h. marka bool j Sudræimom er ligger j Vala sokn prestenom til [vphældis [viderlifuis fire altida haldh ok bøna haldh æfter /th/ui sæm /th/et stender skrifuat j biskupsens registro. Jtem gaf han varom herra biskupenom ij sylfuer skalar ok æina gryto stora ok nya ok /th/en brefueran sæm var herra biskupen gaf honom. Jtem gaf han Peters kirkiu sua got sæm .xxx. mærker. til bygningar, jtem til Lafrans kirkiu ij kyr jtem til stulkunne vj mærker vax ok æina tiøro tunno jtem til berføta brøddra iiij. mærker jtem til Olafsklaustre iiij mærker jtem til Mariu kirkiu iiij mærker jtem sira Haluarde a Hauge æin sylfuer spon jtem sira Halbiorne æin nobil jtem sira Æirike a Sondom æina panno er væger xviij mærker jtem sira Biorne a /Th/iodalynge .j. sylfuer spon jtem sira Æinare /th/au bruna klæden sæm huit er vndir ok [83 aar1398] æin vndir kiurtil med saen jtem sira Azsore æina bla kapo jtem skulamestaranom æin brunan kiurtil ok æina hæitto jtem sira Rolfue æin brunan kiurtil ok vndir huit ok æina hæitto jtem sira Kiætiule a Andabu sin saaens klæde ok æin vndir kiurtil jtem sira Hakone æin kiurtil blan ok æina hætto jtem sira Haluarde a Sæme æin kiurtil grønan ok æina hætto jtem Borro krosse æina ku til lysis jtem sancta Margaretto a Hildistadom .j. ku til lysis jtem til Sæms æina ku jtem Vndræimsdals æina ku jtem Jone Karlssyni æit bord sæm lent var vp a huset. Ok til sanynda her vm sættom [mit ok mer voor jnsigli fire /th/etta testamentum bref er giort war dæigi ok are sæm fyr sæigir
Testamentum siræ Stenars. -
Om Sudremym vtj Vale soghen
Sex Mænd kundgjöre, at de vare tilkaldte af hæderlig Mand Gudthorm Rolfssön som Kirkeværge for Haugs Kirke (paa Eker) for at vurdere 3 Öresbol i Ormeberg i Haugs Sogn, som Jon ( Bjernessön) paa Foss havde betalt Kirken for gammel Gjæld, men Thorleif ( Halvardssön) og hans Hustru Ingebjörg Haakonsdatter önskede at indlöse, da de för eiede mere i Gaarden, hvortil Biskop Eystein ( Aslakssön) af Oslo og Presten paa Haug Sira Halvard Thordssön gave sit Samtykke; Indlösningssummen fastsattes til 8 Kyrlag, hvormed Parterne erklærede sig tilfreds.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Af 6 Segl mangle No. 2 og 3. (Se ovenfor No. 86).
Ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bref sia ædær høyra senda Joon Biarnason Gud/th/ormer Ræidharsson Ellinger /Th/iostoolfsson /Th/ostæin Foolkuardzson Grundi Andreesson ok Roolfwer /Th/oordason q. g. ok sina kunnikt geranda at a Maghnusa messo dagh anno domini m o ccc o nonagesimo octauo: varom meer a Ormaberghi er ligger j Haughs sookn a Æikium til kalladher af hæidhalighum manne Gud/th/orme Roolfssyni sæm fiaarhalz mader var Haughs kirkiu j /th/en tima at meeta ok wyrdha godlæika /th/riiggia aura bools jardar i Oormaberghum fyrsaghdu sæm Joon a Fosse lauk Haughs kirkiu j gamla skuld sæm skrifuat stender j registro vaars wyrdaligs herra ok andaaligs faudurs biskups Øystæins meder gudz naad biskups j Oslo ok han leet firir goodra manna bønastadh /Th/oollæifui a Oormaberghi ok Jngibiorghe Haakona dottor æighin [84 aar1398] kono /Th/oolæifs after lausn a /th/y saamu /th/riigia aura booleno æftir sex manna maate: firir /th/ui at /Th/ollæifwer ok Jngibiorgh aato mæira j jordhenne Oormaberghi firir at. En oos joordhenne skoodhadre medher tillaghu hæidaligs manz sira Haluardz /Th/ordasonar koorsbroodhor j Oslo ok prest a Haughi sæm meer til kalladom medher os: /th/oote oos swa sannalikt vera æiftir vaaro samuiti at /Th/oollæifwer ok Jngibiorgh fyyrnæmfd hioon skulu gefua en løyst vilia haft Haughs kirkiu aata kyyrl[agh] *baghgilt j goodhom gaangs peningom firir ooftnæmft jjj aura bool j Oormaberg[hum]. En wp lystum waarom doom ok sam/th/yykt /th/aa saadhuz /Th/oollæifwer ok Jngibiorgh /th/et gerna gefua vilia: ok wrdu /th/aaghar jfwer æina medher Gud/th/orme vm peingana aata kyrlagh swa at Gud/th/orme væll at nøøghde firir ooftnæmft /th/riggia aura bool j O[rma]berghum. Ok til sannynda her vm settum meer voor jnsighli firir /th/etta bref er gort var dæighi ok aare sæm fyr sæighir.
bref vm Ormæbergh . -
No. 19:
To Mænd kundgjöre, at Thorgils Jonssön paa sin Hustru Atlaugs Vegne erkjendte at have solgt 3 Öresbol Jord i Floten ved Hardeimsskog i Andebo Sogn til Eyvind Reidarssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. VIII No. 208).
Ollum monnum /th/æim sæm /th/etta bref sea æder høyra sænda Ællændær Hawardsson ok Anfinnær /Th/ormozson q. g. ok sina mith vilium ydar kunnikt gera. at. mit varum j Gullalid sæm liggar j Andabo sokn .a. Westfold .a. Agato messo æfthan .a. tiunda are rikis okkars vyrduleghs herra. herra Eiriks med gudz nad Noreghs ok Swiarikis kononghs. som *nit handar tøke ok høyrdum .a. ord /th/æira. af æinni halfw. Æiuindz Ræidars sunar en af annare. /Th/orgylsar Jonssunar j fullu wmbode Atlaugu kono sinni. kendes /th/a fyrnæfndar /Th/orgyls at han hafde sælt adar næfndum Æiwindi /th/riggia aura boll jardar j Flottene sem liggar widær Hardæima skogh j fyr næfndri sokn. med allum lutum ok lunnyndum sæm til liggia ok leget hafwa fra fonno ok nyu vtan gardz ok innan frialst ok hæimholt firir hwarium manne gefwa ædær giælda hwæim han wil. kendes /th/a ofthnæfndar /Th/orgyls at han hafde wp boret. af fyr næfmndum Æiuinde fysta pæningh ok øfsta ok alla /th/er j [85 aar1399] millum æfter /th/i sæm j kaup /th/æira kom. Ok til sannynda her wm sættum mit okkor insigli firir /th/etta bref er gorth war a. dæghi ok are sem fyr sægir
Biskop Eystein af Oslo kundgjör, at han har solgt 1/2 Markebol Jord i Hod neholt (nu Anholt?) i Skeidaugs Sogn paa Vestfold til Reidar Thoressön og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Levninger af Seglet vedhænge.
Ollom monnom /th/eim sæm /th/etta bref sea ædher høyra sender Øystæin med gudhs naadh biscop j Oslo. kuædiu gudhs ok sina, kunnikt gerande at weer hafuum sælt Ræidhare /Th/oressyni hlf. mærker bool iardher j iordh /th/eiræ er Hodhnoholt æitir er ligger j Skæidaugha sokn a Væstfold ok oss til høyrde. frialst ok hæimholt ok akærolaust firi hueriom manne med ollom lutum ok lunnindom sæm til liggia ædher leghit hafua. fra forno ok nyio vttan gardz ok innan. ok kennomz at weer hafuum vp boret. fyrsta peningh ok øfsta. ok alla /th/er j millum. sua at oss at nøgher. af fyrnæmfndom Ræidare firi fyrnæmft hlf. mærker bool j Hodnoholte. Til sannindh her vm sætiom weer vaart secretum firi /th/etta bref er gort var j Tæighom vidher Tunsbergh a Mari mæsso dagh sidhare. Anno dominj m. o ccc o nonagesimo nono.
Er lest paa Tunsberrig raadstue anden sögne i laugthinget som var denn 13 January anno 1601.
Tre Mænd kundgjöre, at Thore Halvardssön og hans Hustru Gunhild overdrog Jon Karlssön, Lagmand i Tunsberg, 12 Öresbol Jord i nedre Kal ladaberg, i Svarvstads Sogn i Lagardal for de Penge, Thore var dömt til at betale Lagmanden.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Alle 3 Segl mangle. Indholdet af Seglremmerne se ovenfor No. 87. (Se ogsaa Breve ovenfor No. 74, 84, 85, 87 og nedenfor No. 101).
Ollom monnom /th/eim sem /th/etta bref sea ædher høyra ssenda /Th/orgardher Alfsson Helghi Arnason ok Gunleiker Arna(son) q. g. ok sina meer villium ydher kunnikt gøra at meer varom j setstofuonne j Smoksgardhe j Tunsbergi a fredaghen nesta firer Michialss messo ok a øllykta are rikis vars verdhulegs herra herra Eriks [86 aar1399] med gudz nadz Noregs konongs. Saghom ok hørdum vp a at /th/eir heldo hondum saman af æinni halfuo Joon Karllson loghman j Tunsbergi æn af annare hallfuo /Th/orer Halfuardzson ok Gunildæ . . . . . . . . æighin kona hans med /th/ui skilordhe at fyr nemfder /Th/orer ok Gunilda luku adher nemfdom Jone tolf aura booll iærdher j nedhra Kalladhaberghi som ligger j Swarfuastadhæ sokn j Laghardale frialst ok heimholt firir hvorium manne med ollum /th/eim lutom ok lunnindom som til liggia ædher læghet hafua fra forno ok nyghio vttan gardz ok innan. firir /th/a peninga som honom var dømt af /Th/orere. lofuadhe ok fyrnemfd hioon adher nemfdom Jone vm honom vyrdhe nokoth vfrialst j fyrnemfdo tolf aura bolenom /th/a skuldi /th/augh ædher /th/eiræ ærfuingia luka Jone ædher hans ærfuingia. saa margha peninga som iordhen mætez. Ok tyl sannynda her vm settom meer var jnsigli firir /th/etta bref er gort var deighi ok are sem fyr seighir.
To Mænd kundgjöre, at Amund Audunssön og hans Hustru Ingerid Thor geirsdatter erkjendte at have solgt 12 Öresbol i Bredvik i Skeids Sogn i Bamble til Svein Thorgrimssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selskabs Saml. (No. 11, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Levninger af 1ste (Vaaben-) og 3die (Bomærke-) Segl vedhænge. Indholdet af Seglremmerne se nedenfor No. 103. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 406).
Ollum monnom /th/æim sem /th/ettæ bræf sea ædær høræ sendæ Cristiarn /Th/iostolfs son ok Olauer Petær son q. g. ok sinæ kunnikt (gerande) at mit varom j Jardfalleno j Tunæims sokn a Vest foldh sagom ok hørdom a er /th/au heldo hondom saman af enni holfo Amonder Auduna son ok Jngeridh /Th/orgæirs doter en af annare holfo Suein /Th/orgrims son kend(o)z /th/a fyrnemder Amunder ok Jngeridh husp(r)æy hans at /th/au hafdo selt fyrnemdom Suenj xjj aure bol jardar j Brædh vik er liggær j Skædhes sokn i Bomblom friælst ok hemolt firir huarium manne med ollum lutum ok lunnindum sem til liggiæ æder leghet haua fra fonno ok nyu vttan garz ok innan kendoz /th/a oft næmd hion at /th/au afdo vpboret fyrstæ sal ok /oe/fstæ ok ol /th/er j millium efter /th/y sem j kaup /th/æiræ hafde komet til mæri stadh fæsto sette ek Amonder mit jnsigli med /th/esse goda manna firi /th/etta bræf gort var a Jardfalleno a Mathismesso dagh [87 aar1400] a elloftæ are rikis ok[kars] vyrdelix hærræ hærra Erikx med gudz nadh Norex konogs
bref fore xij aura bol j Bredvik
To Raadmænd i Tunsberg kundgjöre, at (den forrige) Lagmand Brand Gunnarssön leiede af Jon Karlssön, Lagmand i Tunsberg, 12 Öresbol Jord i Vareld i Thjödlings Sogn paa Vestfold for 3 Aar mod at vedligeholde Husene og give en aarlig Afgift af 2 Löb Smör.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Begge Segl mangle. (Se ovenfor No. 89 og nedenfor No. 101).
Ollom monnom /th/æim sem /th/etta bref ssea ædher høyra sendir Asgautter Niculosson ok Arne /Th/orgeirsson radhmen j Tunsberghi q. g. ok sina mith vilium ydher kunnikt gøra at mith varom a strætenom vidher Mathraudhin j Tunsberghi a ty(s)dhaghen fyrsta j fostu ok a øllykta are rikis okars vyrdhuleghs herra herra Eriks mædher gudhs nadh Noreghs kononghs ssaghom ok høyrdhum vp a at /th/æir heldo hondum saman af æinni halfw Brandher Gunnarsson loghman æn af annare halfw Joon Karllsson loghman j Tunsberghi, mædher /th/ui skilordhe at Brandher adher nemfdher leighdhi af Jone Karllsyni fyrnemfdom tolf aura booll jærdher j Vareldro som liggher j /Th/iodhalings sokn a Vestfold vm /th/riugh arr firir tua laupa smør a hworiu arenom iættadhe han ok at han skuldi vøla væll vm husin borghadhe mit ok firir at han skuldi luka lanskyldina arllegha ok mith eftir /th/ui sem skillt var høyrdhi mith ok at Joon baudh sik till retta æ neer Brander vildi vm /th/a */th/ordh ok tyll sannynda her vm /th/a sætti mit okor jnsigli firir /th/etta bref er gort var deighi ok are sem fyr sæighir.
bref vm Wareldri j Tiodling/son/. -
12 øreboel jord i Varild i Tiølling sogn. - Brandher Gunnerssen.
Tre Mænd kundgjöre, at Sigurd Tholfssön og hans Hustru Ronnog Dyresdatter erkjendte at have solgt 9 Öresbol i vestre Kjoley i Njotarey til Reidar Gudthormssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). 1ste Segl og Levninger af 2det og 3die vedhænge. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 651; IV No. 139 og Breve nedenfor af 6 Marts 1404, 11 Juni 1424 og 26 Januar 1449). [88 aar1400] 
Ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bref sea ædher hæyra sændir Anundar Siugurdhason /Th/orgiuls /Th/oraldhason ok Herman Grønsid q. g. ok sinæ kunnikt gerandhe at meer varom j hia j Gulsmidz gardhenom j Tunsberghi Marimesso dagh ok a xi are rikis vars vyrduligs herra herra Eriks med gudz naad Noregs konongs saghom ok hæyrdhum a at /th/augh heldho hondhum saman af æinni halfw Siughurdhar /Th/olfuason ok Ronnogh Dyra dotter æighin kona hans æn af annare halfw Ræidhar Gud/th/ormsson med /th/i skilordhe at Ræidhar Gud/th/ormsson fyrnæmfdar hafdhe kæypt ix aura bool j væstastæ Kiolæy sæm ligghar j Niotaræynni frialst ok hæimholt ok akiæralaust firir hwarium manne med lutum ok lunnyndhum sæm til ligghar ædhar læghet hafua fra fonno ok nyghiu vttan gardz ok jnnan, sagdhe ok fyrnæmfdar Siugurdhar /Th/olfuason ok Ronnogh Dyra dotter æighin kona hans. at lokner varo aller peninghar fysto ok øfsto ok aller /th/er j mellum sæm j kaup /th/æira kom, vm /th/ennæ jord kan æi frials væra at fyrsagdho kaupi /th/a hafuar oftnæmfdhar Siugurdhar vnt med fullu ja ok handarbandhe adarnæmfdhom Ræidhare at gangga a giold æftir fadher Siughurdz, Ok til sannyndhæ her vm sættum meer war jncigli firir /th/ettæ bref ær giort var dæghi ok are sæm fyr sæghir.
ix aura booll j væstastæ Kiolæy -
No. 12:
Jon Karlssön, Lagmand i Tunsberg, kundgjör, at han har givet til Prestebordet ved Peterskirken i Tunsberg 12 Öresbol Jord i Vareld i Thjödling Sogn paa Vestfold og lige saameget i nedre Kalladaberg i Svarvstads Sogn til Kirkens Vedligeholdelse.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Seglet mangler. (Se Breve ovenfor No. 74, 84, 85, 87, 97 og 99 samt Biskop Eysteins Jordebog S. 200).
Ollom monnom /th/eim sem /th/etta bref sea edr høyra. sendr Jon Karlsson logmadr j Tunsberge quediu gudhes ok sina ek wil ydr kunnikt gera at ek hefur gefuet til præstbordhet hwarium prest eptr adrum at Peterskirkiu j Tunsberge tolf aura bool iardr j Varældra sem liggr j /Th/iodlinga sokn a Wesfolldenne med ollom lutom ok lunendom sem /th/er til liggr edr leghet hafuer fra fornu ok nyio ok medh ollom /th/eim [ræt ok rættafara. sem brefuen /th/er wm watta. Swa kennezst ek ok at ek hafur gefuet tolf aura bool [89 aar1400] iardr j Kalladhaberge nedra sem liggr j Swarwastadha sokn Peterskirkiu j Tunsberge til vphelde med ollom lutom ok lunendom sem /th/er til liggr edr leghet hefur fra fornu ok nyio. til sanninda her wm satte ek mit insigle firir /th/etta bref er gort war a Helghonnamesso eftan. a xij aare rikess mins wyrdulecs herra Eirics med gudz nadh Norecs konungs
bref vm Wareldri [j Tiodling/son/ och Kalladhaberghe j Swarfua(sta)de /son/, som Jon Karlsson gaf til kirkiunne.
Bref om Varild i Tiölling Sogn og om Schalleberg nedre i Noarwastadha Sogn.
Gudthorm Rolfssön erkjender at have oppebaaret 12 Mark i Penge af Thor leif Halvardssön og hans Hustru Ingeborg ( Haakonsdatter) for 3 Öresbol i Ormeborg paa Eker, som Jon Bjernessön betalte til Haugs Kirke og Thorleif efter Biskoppens Tilladelse og 6 Mænds Vurdering gjenlöste.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Levning af Seglet vedhænger. (Se ovenfor No. 86 og 94).
Ollom monnom /th/æim sæm /th/ættæ mit opnæ bref sea æder h/oe/yræ kunnikt gerandæ /th/et ek Gud/th/ormær Rolfson kænnidz /th/æs at ek hafvær vpp boret tolf markær pæningæ j æingildo af /Th/ollæifvi Halvardsyny ok af Ingeborgo ægnæ kono hans sæm vi mæn mato mik fore iii auræ bool j Ormæbærgom sæm Jon Biærnæson lauk Haugs kirkiw ok min herræ biskuppæn lætt fyrnæmdom /Th/orlæifvi til laussnær adernæmt iii auræ [bool æftir vi mannæ mate /th/ær æftir gefvær ek /Th/orlæif ok Ingeborg titnæmd hion kuit ok lidug fore adernæmdæ pæniggæ ok til sannyndi sætti ek mit jnsigli firi /th/ættæ bref ær giort var a Kirkiv bærgi a Æikium a sancte Martæinss dag a xii rikis mins vyrdæligs hærræ hærræ Erigs med gudz naad Noregs konungs
breff wm Ormebergh a Eygher
Kundgjörelse om at Bergulf Gislessön og (hans Hustru) Gelaug Gunnarsdat ter(?) solgte 6 Öresbol Jord i Tinderholt (nu under Bjerkeset) i Skeids Sogn i Bamle til Thorgils Thorgeirssön.
Efter de to igjenværende Seglremme under Brevet No. 98 ovenfor, der er skrevet med samme Haand. [90 aar1400] 
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . [/th/au heldo hondom sam]an af [enni h]aluo Beruluer Gislæ son ok Gælau[g Gun]nars do[ter en] af an[nare haluo] /Th/orgiuls /Th/orgeirs son kendoz /th/a f[yrne]mder B[eruluer ok Gælaug] at /th/au hafdo selt fyrnemdom /Th/org[iul]se vj au[ra bol ja]rd[ar j] . . . dræ Tinderholte er ligger j Skæid[hes sokn] j Bo[mblom] . . . . . . . . . . . . . . .
Kundgjörelse om at Ketil fremförte forskjellige Vidner angaaende en paa Haleysa (Hollös i Rakkestad) sluttet Overenskomst, hvorefter han skulde have den halve Del af Bælgfossen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv, udgjörende 4 Seglremmer ved Brevet af 9 Juli 1413 nedenfor). (Se Dipl. Norv. VIII No. 358).
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . [ær s]wa eita . . . . . . . . . . Halluardzsson oc Barder Pæ[tersson] . . . . . . . . . . . . . a /Th/orkæl lysti firir /th/æim at /th/æir atto bader fyrnæmdan . . . . . . . . . . . . . . at kæra sagde /Th/orkæl, læidi /th/a æn Kæitil fyrnæmder /th/rigia [manna vitni] ær swa æita Peter Jonsson. Asa Gyurdadotter oc Arnbiorgh Lafranzsdotter . . . . . . . . . . . . [/Th/io]stolfson kom til Haløysa a /th/ridia dagh jola lysti æn /th/ær firir /th/æim . . . . . . . . . . . . . . . . alsater vm halwan Bæælzs forsen oc aldri a at kæra oc æigi hans barn æ[ller efterkomande læidi æn Kæitil fyrnæmder] æins manzs vitni er swa eitir Vlwer Lafranzson. at /th/æir waro a Haløsum oc sa[gho] . . . . . . . . . . . . . . . waro satter Kæitil oc han. oc fylgia halwm Bæælzsforse[nom] . . .
Thore, Prest paa Saude, og to andre Mænd kundgjöre, at Solve Ormssön solgte 5 Markebol i Loftsgaarden i Eplethveit i Brunkeberg Sogn til Thorevil Thorgeirssön og erkjendte at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Vidensk. Selsk.s Saml. i Throndhjem. (No. 12, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Alle 3 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. IV No. 651 og 1016; VI No. 355; IX No. 758 og 760).
Ollum monnum /th/eim som /th/etta bref sia æder høræ sendæ /Th/orer pre(s)ter a Saudum Solui Ormarson ok Rorlæiuer Biornson :q: g: ok sinæ kunnikt gerande at a tolftæ are vars verdulix herra [91 aar1401] Erix med [gudz nad Norex konongz hørdom ok *sadom at Soluir Ormarson seldi /Th/oreuildi /Th/orgeirs/son/ v mar(ka) bool .j. Æpplæzwetum frelst ok hemult firir */th/iariom manne med lutum ok lunnidum som tilliger ok leget hauer fra forno ok nygiu vten garzs ok jnnan ok som ligger .j.j. Brvggæbergæsokn ok /th/o .j.j. Lofgardenom .j.j. fyr nemdæ sokn kiendiz /th/a firirnemder Solui at han hafde vpboret firstæ penig(e)n ok æf(s)tæ som .j.j. kaup /th/eiræ kom. til [sanende setom mit okor jnsigli meder Solues firnemdom firir /th/etta bref er gort var degi ok are som fir sægir
Halbjörn Björnssön, Chorsbroder i Oslo og Provst i Tunsberg, samt Hans Vedikssön, Raadmand sammesteds, kundgjöre, at Hr. Jon Darres Frue, Fru Ingerid Karlsdatter, og hans Underfoged paa Tunsberghus Hans Olufssön erklærede, at Hr. Jon havde godtgjort sin Smaasvend Aulir for 12 Mark i Penge, som Nikulas paa Nes skyldte denne, hvorpaa Fru Ingerid og Hans Olafssön nu paa Hr. Jons Vegne kvitterede Nikulas for de nævnte 12 Mark og al anden Sagöre, han var skyldig at betale Hr. Jon.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Begge Segl vedhænge, 1ste itu. (Jfr. Dipl. Norv. VII No. 343).
Ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bref sea ædr høyra sænda Halbiorn Biornsson koorsbroder j Oslo ok profaster j Tunsbergi ok Hannes Vædikson radman j sama stadh q. g. ok sina kunnik gerande at a manadagen nesta firir Gregorius messo a xiij are rikis okars vyrduliks herra herra Eriks med gudz nadh Noreks konongs varom meit j Petrs kirkiu j Tunsbergi ok høyrdom .aa. at vælboren fru fru Jngiridh Karlsdotter ok Hannes Olafsson vndir fogute a Tunsbergs huse. sagdo at herra Jon Darre hafde fult ok lika giort sinom smasuæin Auliri . . . . . . . firir /th/ær xij marker peninga sæm Niculas a Nese vær fyrnæmdom Auliri skylduger. gafuo ok fru Jngiridh ok Hannes fyrnæmdh. Niculos kuittan ok allungis lidugan a herra Jons vægna ok Aulirs hans smasuæins. firir fyrnæmda xij marker pæninga ok allan annæn sakar øyre sæm Nicolos fyrnæmder vær herra Jone Darra skylduger. Ok til sanynda her vm sættom mit okor jnsigli firir /th/etta bref er giort var dæigi ok are sæm fyr sæigir.
Bref vm sakarøyre Nikulos .a. Nese. -
No. 24.
[92 aar1402] 
Harald Haakonssön, Lagmand i Skidesyssel, kundgjör, at han i Sysselmanden Hr. Gaute Eirikssöns Nærværelse paa Foranledning af dennes Ombudsmand Glöder Thorgeirssön afsagde Dom mellem Grjotgaard ( Nikolassön) paa den ene Side og Aslak og (hans Söster?) Margrete Sveinsdatter paa den anden Side dels angaaende Delet mellem Austenaa- Gaardene i Hviteseid, der fastsattes efter den gamle Steinar Roarssöns sistleden 6 Novbr. afgivne Forklaring om, hvorledes det var et Snes Aar för den store Mand död, dels angaaende forskjellig Skade, som Grjotgard havde gjort Aslak og Margrete.
Efter Orig. p. Perg. i Throndh. Vidensk. Selskabs Saml. (No. 13, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Seglet mangler tilligemed et eller flere för vedfæstede Breve. (Se Dipl. Norv. IV No. 534 og 651).
Ollom monnom /th/eim sæm /th/ettæ bref sea ædher høyræ sendir Haralder Hakon son logmader j Skidu syslu q. g. ok sinæ kunikt gerande at aa manædagen thysdagen ok a odens dagen nestæ firir Andres messo daghen a xiiii are rikis mins vyrduleghs herra herra Eirikx med gudes nadz Norex konunger kom a almannæligæ stepno firir heidærligen ridære herra Gautæ Eirikx son mek ok margæ andræ godhæ men Gløder /Th/orgeir son j fullu vmbodhe herra Gautæ Eirikx sonar syslumader j Skidu syslu vm oll /th/au mal sæm /th/eir hafdo sin jmilliom Aslakx ok Griotgardhs ok sva Margareto Sueins dotter ok Griotgardhs firir ii merker boll j Au(s)tænaa sagde /th/a Gløder at han hafde voret heimæ aa Au(s)tænaa manædagen nestæ eftir allæ helgunæ messo nu nestæ ær war ær Aslakær leet gangæ deili ok ændæ merkki milliom /th/eiræ gardæne j Austænaa sæm /th/eir ato bader saman Aslakær ok Griotgardær ok Griotgarde logligom firirstepdom at gangæ /th/essæ ændæ merkki ok deili ok /th/et sama kendis Griotgardær /th/ær a stepnonæ at sua var sæm Gløder sagde leidi /th/a Gløder fram iii mannæ vitni firir mik ær sua eitæ /Th/orgrimær /Th/ores son Olauær Clemes son ok Hærbiorn Olafs son saa suoro a bok med fullom eidhstaf at /th/eir varo */th/æ /th/ær j gaungune sago ær Steinær Roars son /th/en ælste bonde sæm /th/ær var /th/a j Huitis eidhs sokn ok ner granne afttær vidær Austtænaa at han gek bade deili ok ændæ merkki milliom gardænne aa Au(s)tænaa ok suor fullæn bokar eidhr at ændæ merkkin varo vp teikin ok bortkastædh /th/au sæm stodho væll xx arom firir /th/en storæ mandaudhæn ok setti /th/ær sinæ føtæ sæm marksteinæn hafde voret ok sidæn setto /th/eir /th/ær nidær andræ marksteinæ ok /th/et sama sagde systir hans Griotgardhs at fader /th/eiræ *bieggæ visti at sua var ok eikki fyldi han meir hældær at [93 aar1402] /th/eim gamlæ merkrsteinom hafde /th/a Griotgar(dær) hæfdæt ok pløkt brot af Aslake .v. stanga akær ok sumom staudom minnæ firir vttæn ænggan. tok /th/a Griotgardær at bannæ ok latæ illæ ok spurdi huat vondæ bikkiæ barn /th/at vere sæm /th/ær setti mark steinæ nidær ok at Aslake ok lofuæde hanom daudu drape æn Aslakær baudz logh firir sek vildi æn eighi Griotgardær æftær vendæ kom æn Griotgardær laupændæ eftir Aslake ok skaut spioteno eftir Aslake *fyriri sine ær han var /th/ær (j) gardenom æn Aslakær baudh ææ logh firir sek suor Olafuær ok Hærbiorn ok mykit annet ilt. Jtem suor Andres Hakon ok Hærbrandær Saulfvirs son at bade laugdu /th/eir /th/it til laganne ok sua stepdi Gløder /th/eim badom vm alt /th/et sæm milliom /th/eiræ var. Kiærde /th/a æn Aslakær at Griotgardær hafde brænt vp firir hanom iiii kausto med kirkiu spøne ok firæ kausto med klaufninghs spone ok bort teikit trodet af laudune hans ok brote vp hans hus ok teikkit j bort atæ sald korn han ædhr hans folk tede /th/a mik fram /th/rinnæ lagar orskurdær Aslakær at Griotgardær vildi eikki haldæ ok eit satmalæ bref sæm hær er vidær fest ok at brefuom skodadom ok jnvyrdæ jvir lesnom ok annes at /th/eir haua oftæ firir logom voret ok aldrege Griotgardær logh haldæ ok /th/a voro /th/eiræ reter stepno dagar /th/a syntis mik ok ollo godo folke han retæn laghær /th/riotær ok allungis jllæ forbrotet eftir laugom /th/y dømde ek med lagar orskurdi at ænndæ merkki skulu veræ sæm Steinæ suor ok systir hans gek ok sannædæ ok lodh ok lannam a huario are vm sæx ar ok xx ok sama dømde Margareto aftir sit ii merker boll j Au(s)tæn aa sæm Griotgardær hafuær haft af hennære vloglighæ ok æn lodh ok lannam a huorio are. /th/ær med [skal Griotgardær ganngæ tylftæ suøre firir kornet ok annet firir sponen ok trodet ok til sanynda setti ek mit jnsigli firir /th/ettæ bref ær giort var aa deghi ok are sæm fyr seghir.
Dom om 2. marcherboell i Auten etc.
Sigurd Thorsteinssön erkjender at have solgt til Arne Haavardssön saamegen Jord i nordre og söndre Röfseter i Grue Sogn i Solör, som Eirik Pinne havde eiet, og derfor oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra J. Horgen i Dröbak, 1845). Begge Segl mangle. [94 aar1403] 
/Th/æt se ollum godhom monnom kunnikt at ek Siwghurdr /Th/orstæinsson kiænniz /th/æss med /th/æsso mino brefwe at ek hæfwer sælt Arnæ Hauwardzsyni, swa my[kin] æighulut, som Eirikær Pinne atte j Røfsætre, bædhe j nørdræ gardhenom [ok j sy]dræ som ligger j Grafw sokn j Soløyium frialst ok hæimholt firir hwarium [manne] med ollum /th/æim lutum ok lunnyndum sem /th/er till liggr ok leghet hæf[wer fra fon]no ok nyio vttæn gardz ok innæn, kiænniz ek ok /th/æss med ia ok hand[erbande at ek hæfw]ær wpboret, af fyrnæfdum Arnæ fyrstæ pænnigh ok øfstæ [ok allæ /th/er j millom firir] adr næmfdæ iord j Røfsætrom, at ollu iæmfullu sem j [kaup /th/æire kom ok til san]nyndæ sætti Halstæin Hallwardzsson loghreto man j Soløyium [sit insigli med mino insigli] firir /th/ettæ bref er gort war j Flisunese i Hofs sokn [j Soløyium . . . dagen n]est æftir Olafs woku fyrru aa xiiii are rikis m[ins wyrdulegs herra herra Eiriks] med gudz naad Noregs Dana ok Swerikes konongs
. . . . . . . . . . j Röfsætre. -
Om syndre och nørdre Reffset i Grue [kirke?] sogen.
To Raadmænd i Tunsberg kundgjöre, at Ronnog Ormsdatter og hendes lovlige Ombudsmand Anund Sigurdssön solgte til Reidar Gudthormssön 3 Öresbol Jord i vestre Kjoley i Njoterey paa Vestfold og erkjendte at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Begge Segl mangle. (Se ovenfor No. 100 og Breve nedenfor af 11 Juni 1424 og 26 Jan. 1449).
Ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bref sea ædher høyra sænda Eriker Ræidharsson ok Asgautær Nicolosson raadmæn ij Tunsbærgi q. g. ok sina kunnikt gørande: at meer varom ij Krununne ij øfra lutanum ij Tunsbærgi /th/orsdaghen nesta firir Gregorsmesso dagh ok aa .xv. are rikis vaars vyrduligs herra herra Eriks med gudz nad Noreghs kononger saghom ok høyrdom aa at /th/augh høldo hondom saman af æinne halwone Ræidar Guttormsson æn af annare halwone Ronnogh Ormsdoter ok Anundher Sigurdzson hænner logliger vmbodzman med /th/ui skilorde at /th/aug hofdo sælt fyrnæmdom Ræidare iii aura boll iærder ij væstaste Keoløyne sæm liger ij Nioterøyne aa Væstfold frialst ok hæimholt firir huarium manne med ollom lutum ok *lannyndom sæm til ligia ok leget hava [95 aar1404] fra fonno oc nygiu vttan gardz oc innan: kændiz æn /th/a fyrnæmd Ronnog oc Anunder at /th/aug hofdo vp boreth af adernæmdom Ræidare fysta pæningh ok øfsta ok alla /th/ær ij mellom sæm ij kaup /th/æira kom, oc til sannynda setto meer waar jncigle firir /th/etta bref er giort war dæigi oc are sæm fyr sæigir
breff vm Køleynne
. . . . . . . . . . . . sæm swa hæitir Olafwer Sweinsson /th/ui bidher . . . . ek alla godha mæn sæm han k[an] til koma læika ok lærdhæ oc synnerligha mins herra kononghsens æmbitzm[æn at] /th/e styrkkia honum til lagh oc rettynda huor han kan /th/es med /th/urfwa, oc ware [honum] til redha fore gudz skyldh oc mina bøøn skyld, oc . . . .
Dronning Margretes Instruction for Kong Erik paa hans forestaaende Reise til Norge, hvor han först skal indfinde sig ved Vinger 15 Februar (1405); han erholder deri Anvisning paa, hvorledes han skal behandle Nordmændene, og hvad han skal svare dem med Hensyn til Things Afholdelse, Indbydelser, Gaver, der tilbydes ham, og Privilegier, Friheds- og Landsvistbreve, der begjæres af ham, tilligemed Forskrifter angaaende Slotte, Len og Lensmænd, navnlig Tunsberg og Akershus, samt Arkivet paa sidstnævnte Slot, om Kantslerembedets Besættelse og Rigets Segl, Gesandtska bet til England i Anledning af hans og hans Sösters Giftermaal samt om den engelske Prinsesses Modtagelse i Bergen, om Skomagerne i Tunsberg og Oslo, Ledsagerne paa hans Reise og hans Forhold ligeoverfor en Mængde enkelte navngivne Personer m. m. m.
Efter stærkt beskadiget Orig. p. Papir (et Hefte, bestaaende af 8 Kvartblade) i danske Geheimearkiv (Dan. Kongers Hist. fasc. 2). Uden Forsegling. (Trykt i Nye Danske Magazin VI S. 247-64).
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
p. 1.
. . . . . . . . . . . . . . . . . e . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . hauer god . . . . . e . . . oc wach[ter] . . . . [oc] at h[an tagher] gudh til [hi]æ[lp o]c wor frue oc . . . . . sin ga[rdh swo] han wel staar oc at ther holdes wel fridh alle [stadhe hwor] han far fram, oc om nogher gør noghit wmagh eller drif[uer] nogher wstyræ. æntich j hans gardh eller anner stadh at [han tha] lade rætæ ther ouer, oc at han holder eky meth thøm som [thet] gøræ, mæn at han holde meth sin æmbutzman tha kan [han] thes bæther styret oc rætæ ther ouer oc andræ se th . . . . . hælder withe atgøræ illæ Jtem tw styckæ sylkæ som gull er wt .j. fik Jacop wor [fade] [96 aar1404] bwrs swen. thet enæ scal sancti Halwardhs kirkæ haue . . . . . [gan]gæ j proces/son/ amot hanom. oc thet andræ wor frue k[irkæ] Jtem førstæ han kommer til Wermeland. at han thænc[ker til] at vpa then annen søndach æfter kyndelmøsse th[a at] wæræ .j. Winger amot Northmennenæ, oc at han t[agher] aff thet Thyeskæ øll oc myøth som Staffen schiper [førde] aff Etzholm Thyest øll oc myøth vpa thet at han [kunnæ] atplæghe thøm wel meth førstæ the kommæ til [honom at] han lyøfuer Northmennenæ som han bæst kan. Jtem førstæ han kommer .jn. j Norghæ tha scal han befale en [man] som heder Herluch. oc Jessæ Ericsson. at ridhæ meth hanom . . . thy at Herluch kænner bøndernæ oc Jessæ Ericsson kænner dw
p. 2.
[Jtem] . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . th[er . . . wet]her styyrt . . . wpa . . . . we[ynæ] . . . . swo oc [wpa] drængenes w[eynæ] [Jtem] wor søn lader alle weynæ ther som han far fram almoghen hyllæ hanom oc swærghe at the wele meth gudhs hiælp halde hanom fore there konung aff gudhs nadh. oc gør[æ] hanom alt thet som thøm bør [hanom [there konung at gøræ. oc at han [si]gher thøm .j. gen som hanom thettæ gøræ. at han wyl [ha]lde thøm with fridh lagh oc ræt æfter sin bæste macht oc at han thettæ ængelund forsymer atgøræ hwor han fram far som fore er sacht, [Jtem s]wo manghe gothæ mæn som hanom nw hæthen følghe [swo o]c [the gothæ mæn som [hans thyænere .j. Wermeland [til hanom komme [oc Nor]thmennenæ thøm ma han lade ligge nær sich .j. [then] samme by som han sælfuer wt j ligger oc at han [legg]er fothermarschen. oc drængenæ vpa land æfter [thy s]om forescr. star, til thes han kommer til Akershus [tha m]a han oc sænde fothermarschen oc skythernæ oc dræn[genæ] vpæ bygden. oc behalde knapenæ nær sich [Jtem tal]æ Northmennenæ noghit vm. at. han scal bliue vpa [byg]den. swosom er vpa Heethmarken. eller anner stadh [fare] bort oc thingæ, tha ma han swo swaræ at han hauer [e]ky æn dyghert vmgonget ther meth, mæn vpa en stadh swosom. er æntich .j. Borghesysel eller .j. Romerighe at han ther sælfuer ma nær bliue oc thingæ en tidh oc at han befelit sithen the andræ at thingæ annerstadh
p. 3.
[Jtem] . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . [ma han fare til Akers-] [97 aar1404] hws. oc lade sw[o] . . . . . [o]c sta hanom fo[re i thre dage eller] fira oc førstæ t[he th]re eller firæ dagh[e ære framgongne] . . . . byudher her Amun[d hanom tag]ha huset. at han [tha tagher thet j] gudhs nafn [byudher han] hanom thet oc ey. tha [ma han] thet kræfiæ aff hanom j [gudh]s nafn. oc taghet wenleghe aff hanom meth ængin wpstød[h o]c fongæ thet swo her Endrith hans køke mestere swo læng[e s]om hanom thycker, Jtem vpa Akershws er eet fadebwr, oc ther wt .j. ligge gamlæ konungx breff rækenscap. oc registræ vm konungens jordher oc anner styckæ. f[ør]stæ han hauer anamet huset. at han tha kræfuer thettæ [for]scr. fadebwr aff her Amund oc at han . . . ther fleræ gothæ mæn nær oc later sit jncigle sætt[e ther] foræ, oc ther til meth hanom two gothæ mæns jncigle [jntil] han hauer tidh til at se hwat som thet er som han ther [fanger] oc førstæ han thettæ forscr. hauer anamet aff her Amun[d som] forescr. star at han tha fa hanom wenleghe thet qui[ttebreff] som han nw jnciglethæ Jtem vm her Amund eller nogher anner byudher hanom til gæ[st at] han jo tha æder meth thøm oc vm nogher, man eller [quinde] vng eller gamel. byudher sich til at gifue hanom nogh[it lidhet] eller dyghert at han taghe thet lyøfleghæ aff thøm [hwil]kit vm han eky giorthæ tha mate folkit fa ther nogher styggilsæ aff, oc tha toghe man thet annerlethis at wære æn som han thet mentæ oc ther mate meghit aff kommæ [Jtem] . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
p. 4.
[rughbrøth ij lester f] . . . . . . . . . . . . . . . . . [thøm for there bø]n schuld tha ma [the ha]fue. c mark aff . . . . [thesse forscr.] peningæ oc at han l[a]der besta thet vpa [iij c. swo at] han thøm faar oc th[er ti]l thettæ forscr. øll [oc brøth] oc sild Jtem førstæ han hauer anamet husit aff her Amund at han tha faar at widæ hwat som ther er vpa husit aff malt myøl oc kost. oc anner styckæ oc at han sithæn spørgher her Amund at vm the nøøt oc myøl oc malt som ther plæyer jn at komme vm winteren. oc vm then gengærdh som han baar vp. oc at han lade thettæ forscr. samen komme oc fa ther her [En]drith. oc at han oc sighe her Alff Haraldsson til oc fleræ [mæ]n han hauer til screuit vm gengærdh at the lade the [gen]gærther sammen komme oc antwordes her Endrith oc at [her] Endrith lader scriue hwat som han wpbær bothe aff gen[gæ]rther oc aff byen. oc bewarer thet wel til thes war [sø]n kommer .j. gen aff Tunsbergh [Jt]em Magnus Haquonsson oc andræ Northmæn som til hanom [98 aar1404] komme [at] han lader thøm bliuæ vpa Akershws mæthen han far [t]il Tunsbergh. wtæn Herluch at han jo bliuer nær hæstenne æfter thy som fore er sacht oc at han taghe her Endrith meth sich oc hans eyghit houesin thy han scal jo haue nogher meth sich som her Endriths [ærende [æmbethe tagher waræ. oc at han oc her Endrith befalit mæthen vpa Akershws en aff Northmennenæ hwem thøm thycker swo længe wor søn. oc her Endrith haue wærit .j. Tunsbergh oc at han tagher jo her Endrith meth sich.
p. 5.
[Jtem] . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . [at then hielp som . . . the scule giffue] . . . . uer thet, oc a[t han fonger] . . . . . j smør hudher [oc r]ethæ penningæ, w[ten j righens bi] . . . me at the gifue ther thenne forscr. hi[elp wt j. fa] . . oc annen ætende ware oc at han tale with th[øm som thenne] hielp scule wpbære oc foresta, oc hwo som the scule wære bothe biscope. ridderæ. fruer oc juncfruer som amot. hænnæ scule faræ til Berghen. oc henne scule vntfa, oc at han sigher til thøm. at han sætter all stycke til gudh oc vpa thøm vm thisse forscr. styckæ aff thy at han hauer ey vmgonget meth swo dan styckæ Jtem at wor dotter bliuer qwær vpa husit. thy thet staar ey w[el at] han fører hænne vm land meth sich, mæn at han lader sa[mmen] komme vpa husit bothe aff byen. oc aff gengærther . . . . han ænde kan æfter thy som fore er sacht. til at hald[e wor] dotter meth mæthen han er vpa Tunsbergh oc sich . . . . . . førstæ han .j. gen kommer, Jtem at han forthæ sich farløst til Tunsbergh oc kommer thø[m aff] stædh som faræ sculæ som han raskæst kan. æfter thy so[m han] wel wed at ther ligger macht vpa, her Jon Darre oc her . . . . haue sacht at the wele se vm et schip ther til oc biscop Pæther hauer sacht at han wyl schipe ther eet schip til at the som faræ scule fa eet aff the schip som først kommer, komme oc eky thisse for de schip swo raskleghæ. at han tha se vm eet annet schip. huilkit som ther først vnder landit kommer oc forther thøm ther meth aff stædh thy at .e. før han kan forthæ . . . . . . . . . .
p. 6.
[Jtem] . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . [with there syæll oc] . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . [ther vm er schi]lder with sin rig[is] radh [swo oc vm] thet bre[ff som scriues] scal [samme(?) stadh oc the scule [haffu]e wt meth sich [at the thet swo] dictæ oc scriuæ oc all æ[r]ende swo betractæ [som han] oc righen hans modher drotning Margretæ oc hans suster juncfrw Katherinæ oc alt thet som hanom bør at betrachtæ oc be [99 aar1404] sørghe. bothe .j. liiff oc æfter døth .j. all styckæ som the wele antswaræ for gudh oc som han tror thøm til, [oc fore er sacht oc jo swo meth gudhs hiælp. at worther thet eky en stadh at thet tha worther en annen stædh ther som gudh thæckis at the faræ jo eky slappe hem Jtem at morghen gafuen næfnes wt with nafn hwat thet scal wæræ oc at han formaner thøm vm hwor lang tidh han hauer biit sithæn han jætæ thøm thet j Helsingburgh, oc at han wyl æn gernæ bithe thenne [ti]dh ther æfter som han hauer sacht thøm vpa thet at [ha]n ma meth gudhs hiælp her for jnnen fa hwat som gudh [ha]nom ther aff wyl vnnæ swo at han thorff ey længer [wi]ther. at bithæ ther æfter .e. hwat wæyæ som gudh [wi]ldæ hanom sithæn annerstadh wisæ, oc at the faræ jo eky [sl]appæ hem, mæn at the føræ jo noghit hem meth sich .j. gen [t]het som got ær, oc nuttelicht. oc gudh ma haue hether aff [.j.] Jesu Christi oc Marie nafn. oc jo lyofleghere kærleghere oc raskeræ han skil thøm fran sich oc forther thøm aff stædh jo bæthræ er thet Oc jo raskeræ oc bæthræ han schil thøm fran sich som then hielp scule wpbæræ. førstæ han wed hwat hwn schal wæræ jo bæthræ er thet. [Jtem] . . . . . . . . . . . . . . . . . . [hænne] . . . . . . . . . . .
p. 7.
[erende som hanom nw mæst macht] . . . . . [e]ndich meth Jtem vm Northmenne[n]æ wele haue righens jncigle vpp [som prouisten aff Oslo [loffthe oc er eky] han kommen som han wyl haue ther til tha ma han sighe [thøm] at han wyl først tale with righens radh vm hwem som han wyl haue ther til, oc at han wyl ey før taghe jnciglet vpp, er oc han kommen som han wyl haue ther til. tha ma han sighæ at han wyl haue hanom ther til, oc forsøghit meth hanom nogher stund ther meth. thy han hauer oc førre vmgonget ther meth oc at han tagher oc ængin annen til canceler oc fonger ængin annen jnciglet wten then som (han) hauer til screuit at til hanom scal komme. oc han ther til haue wyl. thy han wed wel hwem han ther vm til screuit hauer, at han hanom thet jo swo lader befynne. som han hanom til screuit hauer thy wy thænckæ at han faar ther [til ængin bæthræ. oc woræ thet swo. at nogher sachthe til hanom at han kunnæ eky bothæ væræ foghit oc canceler, tha ma han swo swaræ. at han wyl spørghæ hanom ther sælfuer at, huro han sich ther wt .j. trøster, oc tha ma han talæ with hanom ther vm. thy wy tro wel at han trøster sich ther wæl til, at gøræ bothe. wy tro wæl at han faar ther [oc [100 aar1404] ængin bæthræ til, bothe for then kost schuld som ther scal wæræ .j. sommer. swo oc for anner stycke [hwat som han aff hanom wether thorff [thy han er willich atgøræ hwat hanom er liøft Jtem at han lader ængin haue macht til atsætte hanom æntich nether eller vpp eller atleghæ the læn fran hanom som han nw hauer, wtæn gudh oc sich sælfuer oc os. aff thy at ther fynnes sommæ som hanom æræ eky gothæ forthy at han er en wtlæntsch man. oc star fast vpa thet som krunen hauer ræt til,
p. 8.
[Jtem] . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . [gh . . e hanom x lester rugh. x /pund/ biugh] . . . . . [ham bethes iij c mark aff] thøm. oc . . . . [th]æn v[pa ij c] mark. oc ther til thet . . . . . . . . . . [l]d. at han thet faar aff thøm Jtem Sudergarthenæ .j. Tunsbergh. oc j. Oslo the plæye at giuæ steflæ oc scho. thy ma hwar Suderegarthen gifuæ .c. par steflæ. oc ij c par scho som han ma bothæ gifuæ wor herris folk j fastæ. oc sinæ pyltæ. oc hwem hanom thæckis [oc sinæ stolswenæ Jtem vm her Jon Darre. her Otte Rømer eller her Jacop Fastelsson eller noghræ andræ som wort haue jnne haft oc os rækenscap æræ plichteghe. at han ængin rækenscap aff thøm hører eller wntfaar. oc thøm ey quittebreff gifuer, ther vm, mæn vm the tale til hanom ther vm. at han wisær thøm tha til os ther vm, forthy. at han wed wel at wy haue hans opnæ breff vnder hans jncigle ther vpa. at wy scule høre there rækenscap. oc gifue thøm quittebreff [som her til haue haft noghit Jtem then sysæl som her Endrith er nw bebreuit then hauer her Jacop Fastelsson haft her til, thy vm her Jacop kommer til wor søn oc wyl haue nogher anner sysæl aff hanom tha ma han swaræ honom swo, at han ma først gøre rethæ aff thenne forscr. sysæl [oc fleræ som han her til hauer haft som fore er sacht, Jtem vm nogher clærk eller leghman kommer til hanom oc bether hanom vm nogher priuilegier eller friheet. frælsebreff eller worthnethebreff. eller breff vm nogher schipp [til Island eller nogher schiprether. eller sysler eller vm gots atlæne. at han høre
p. 9.
tha there mening ther vm wt, oc swarer swa . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . [thæncke ther vpa førstæ han hauer] sy[st thisse forscr. ærinde at han tøfret ther meth] som han længst [k]an, o[c fo] . . . . . . . [h]an ha[uer] sy[st] thi[se for]scr. ærende, oc the [we]le wide h[ans] mening ther vm tha ma han schyudhæ thet vpa os oc si[ghæ] at han wænter os [dac]hleghe til sich oc førstæ han find[er os] at [101 aar1404] han wyl tha ger[næ] gøræ ther wt j hwes os tha worther til radhe ther vm. oc at han kan ther ænktæ til gøræ før æn wy komme ther til, thy at wy wide ther meer aff æn han. oc at han lade ther vpa besta thet. oc at han wel waræ tagher hwem han gifuer nogher breff vnder sit jncigle som han dachleghe nær sich hauer, Jtem vm nogher bether hanom vm nogher dachxbreff eller landswistebreff eller nogher swo dan breff som man plæyer atgifuæ vnder thet jncigle som ther .j. righet plæyer atwæræ, oc the wele haue breuen vnder thet jncigle som han dachleghe nær sich hauer, at han eky tha gifuer nogher swo dan breff wt vnder thet jncigle, mæn at han sigher, aff thy at swo dan breff plæyæ atgifues vnder thet jncigle som ther ær .j. righet oc eky vnder thettæ hans jncigle som han nær sich hauer dachleghe. tha gifuer han eky nw nogher annen breff wt før æn then kommer som canceler scal wæræ, mæn at han tha gifuæ breff wt æfter thy som seethwanæ ær vnder thet sammæ jnciglæ som prouisten hafthe Jtem at han tagher waræ. at han gifuer eky manghe breff wt vnder hans jnciglæ som han nw nær sich hauer, oc jo eky permæns breff meth hængende jnciglæ, oc vm nogher taler vm gengærthebreff vpa papyr meth hængende jnciglæ. at han lade eky sit jncigle ther foræ hængis. mæn at han lader jnciglet thrykkes vpa ryggen for swo dan breff aff papyr [Jtem] . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . [førstæ Tidekæ]
p. 10.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . [hanom vm noghit, at han tha tøffuert thet længstæ han kan] . . . . . . [stæ] han [kan] eky længer [tøfræt, at han læne hanom] . . . . then sk[ip]rethæ, etc. som w[. . . hans g]ardh [Manw]ich ligg[er wt]j swo længe hans nadh til sigh[er, oc] til thes thet breff [j. g]en calles som hanom ther vpa gifui[t er o]c taler Tydeke sithen [til h]anom. vm at han wyl haue thenne [fo]r de schiprethæ til [at] lade sinæ hæstæ ga wt .j., tha ma han swaræ swo. at han læner hanom then for de schiprethæ. hwerkin til hæstæ. eller anner styckæ. wtæn foræ hans thyæniste schuld swo længe hans nadh til sigher. oc er han hanom sithen noghit meer anseendæ, at han thet tha wpschyuder oc gør ther thoch ænktæ annet til, før æn wy ther til kommæ Jtem at han kræfuer the .c. nobelæ aff her Gaute Ericsson som han scal wtgifuæ vm paschæ [vpa Nordhmør oc sigher her Gaute tha. at han fik biscopen aff Oslo. the .c. nobele., tha ma han swaræ swo, eky hauer wor modher os swo beræt, men the .c. nobele som biscopen fik, thet æræ the .c nobele. som han schulde j. fiordh wt [102 aar1404] hauæ gifuæt, vm paschæ, oc wyl han noghit haue aff hanom. tha worther han atlæggæ noghit .j. stadhæn .j. gen [oc giue nw. the. c wt wm paschæ. Oc ma han sighe til her Gaute vm Schedhesysæl at han hauer swo talet meth os ther vm. at han wyl hælder lade hanom Schedhesysæl foræ hans thyæniste oc penningæ æn noghen annen. oc ther [meth [vpa for han oc wel .c. nobele aff hanom, oc at han lade hanom sithæn then for de Schedhesysæl vnder fullæn greyn oc rækning, hwort ar aff atsla til thes han hauer [swo meghit [the .c nobele wpboret [som han faar hanom nw vpa Schydhesysæl oc at han sithen haue then samme sysæl swo længe hans nadh til sigher oc breuit .j. gen calles som han hanom ther vpa gifuer,
p. 11.
[Jtem] . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . [filkæ tha th . . . eky . . . . . lader, thy at] han [til sigher thet tha] . . . . . . . . krunæn o[c til kirken] . . . . at han lader b[iscopen] . . . . . . . haue thet framdelis s[om han n]w hauer, thy at [han gør thet] bothæ ther aff oc aff . . . . . . som han hauer aff hanom oc o[s breff(?)]lighæ, swo at fø[r han] til hanom kommer, tha schipe [han] hanom jo noghræ penningæ aff thet som han hauer Jtem ligger ther eet læn som heder Sparbofylkæ huilkit som [heder schylder wæl xiiij lødhich mark eller xv. oc thet hafthe erchebiscop Wynald aff wor søn oc os [til læns til thes han døthæ, swo at han gaff ther mer wt aff æn han bar ther aff wpp, oc vpæ then tidh [bisc ærchebiscopen bleff døth, tha budhe wy Halwordh Næbæ til, at han schulde taghit .j. gen til sich vpa woræ weynæ, oc nw wide wy eky ænkit hwat hælder ærchebiscopen. hauer thet eller ey. thy ma wor søn nw sighæ til ærchebiscopen. at vm han wyl nw hiælpe hanom meth sinæ penningæ mæthen thet gørs behoff tha wyl han lade hanom thet sammæ læn. vnder fullæn greyn. oc rækning hwort aar aff atsla til thes han hauer wpboret swo meghit som han ther vpa wt læner, oc sithæn. swo længe hans nadh til sigher Jtem bether nogher hanom vm noghit aff then hiælp. som the scule nw alminneleghæ hiælpe hanom meth ouer alt righet, at han ængin man ther noghit aff gifuer, mæn at the som han ther til sætter at thet sculæ wpbæræ, at the then hielp anamæ oc bewaræ oc gøræ hanom ther sithen rethæ aff, oc at han haue then hielp til thet [ærende som han wel wed oc gifue ther ængin annen noghit aff. mæn at han lader thøm [oc rikens radh ther foræ [103 aar1404] radhe. [som han ther til sætter oc bruste ther noghit wt .j. tha komme schylden til hanom [Jtem] . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
p. 12.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . [mghæ fa nogher] . . . . [eller schip]rether eller læ[n] . . . . [ænktæ] ther vpa . . . . [a mæn at han] swaræ swo, at [han ha]uer gifuæt thøm swo [me]ghit som han wyl gifue thøm . . . . eky ma han oc wel [j] swo made noghit læn wt sættæ . . . . . . lader han oc [wt] j thet schiftæ vm han swo giorthæ Jtem vpa then tidh som biscopen aff Berghen foor sinnist hem fran os tha befelde wy hanom at kallæ j gen alle worthnethebreff oc frælsebreff, oc breff som vpa schip til Ysland woræ gifnæ, swo wide wy wel. at han oc giort hauer oc at hwo som swo dan breff wil haue han scal haue thøm vpa ny aff wor søn eller os, thy vm nogher kommer nw til hanom .j. Norghe meth gamlæ breff som konung Magnus, konung Hakon eller wy eller andræ haue wtgifuet. vpa goths læn. eller friheet. [eller schip eller nogher swo dan styckæ, oc bethis stadhfæstilsæ breff aff hanom ther vpa at han tha swo swarer, at han wed ey aff hwat som the haue vnt før æn wy ther til kommæ Jtem vm han kunne swo bestillet at her Jon Darre blefue with Tunsbergh til thes han hafthe kommet thøm aff stædh som faræ scule etc. tha woræ thet bæst kan oc thet eky sche at han tha anamet .j. gudhs nafn. oc fa thet her Endrith swo lenge til thes [then kommer som han hauer sacht. at han wyl fa thet [til thes wy scriue hanom til hwem han scal fa thet etc. oc at han fonger swo her Jon Darre wenleghe thet breff vm Listesysæl, Jtem at han lader her Jon Darræ gøre sich rethæ vpa then gengærdh som han hauer nw wpboret, oc vpa then wtfarælethanger som wt gaffs bothe .j. fiordh oc j ar [Jtem] . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
p. 13.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Jtem the [sammæ] . . . . . . . radh ær nær va . . . . . hau[er] . . . . thøm tha [til] . . . . [vnder]stundom somme aff thøm oc vnd[er]stundom sommæ. oc [at] han lyøfuer thøm. som han bæst kan oc hwat som hanom wetherfar thet noghit mærkelicht ær at han spør thøm til radhz ther vm, oc spør thøm at hwat thøm er ther aff witerlicht, oc vm han scal wæræ [vpa nogher dom eller noghit sighæ at han fly thet swo at thet er gudhelicht oc schællicht oc æfter thy som laghen wt wisær [104 aar1404] Jtem at han gør wor orsaghen til her Amund Bolt vm hans dotter. oc [sigher hanom sannende huro hustrw Mærede førthæ Knwt thet vpa. oc huro Knwt førthæ wor søn thet vpa, oc hwat wor søn oc her Endrith talethe ther vm [huro her Gæstes oc hennes wenæ førthæ hanom thet vpa før æn han wiste noghit aff her Amunds dotter, oc før æn wy komme til wor søn til Egholm. swo oc sithæn før æn wy komme til wor søn til Haghneløsæ, oc tha wy kommæ ther til hwat wy swarethe her Endrith, oc huro wy lachthe tha koret til hanom sælfuer oc hwat som her Endrith swarethe ther til, thet hauer han sacht. at han wyl beræte her Amund wor søn nærwærende ther bethe wy oc wor søn. vm at han thet swo flyr. at her Endrith sigher her Amund sannende her vm wor søn nærwærende oc at bothe wor søn. oc her Endrith sighe sannende her vm. oc gøre wor orsaghen oc sighe hwat schuld wy haue ther wt .j., aldrigh waræ hanom oc gifnæ ther
p. 14.
noghræ penningæ til, at han schulde æntich lade . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ren gor[t] . . . . . . . . . wy at . . . . . . [ænktæ] aff her Amunds dotter før æn . . . . . . . . . . [v]ar ouer talet Jtem at han tagher gudh til hielp, oc læs thisse screft oc artikle ofte ouer oc granleghe swo at han thøm fulleleghe begriber oc vnderstar bothe til at swaræ oc at gøre meth gudhs hielp. oc at han wisleghe gudheleghe oc schælleghe bestiller all stycke. æfter thy nuttelicht er oc gudh gifuer nadh til Jtem at han er jo thollich oc tidhech bothæ arlæ oc syllæ. oc thyæner gudh først vm daghen oc at han wachter sin ordh oc taler ænktæ thet fram hwerkin .j. harmæ eller anner tidh som han eller fleræ mughæ fongæ schadhæ foræ [eller nogher ma merkæ æfter hanom Jtem nar han kommer til Northmennenæ vm hwat som hanom tha wether far Jtem tha han kommer til Tunsbergh h[w]at hanom tha wether far, Jtem tha the æræ aff stædh farnæ som faræ scule etc. Jtem vm thøm som han sætter til atbæræ then help wpp oc vm thøm som han sætter til atfaræ til Berghen. oc vntfa hænnæ. Jtem førstæ biscop Jacop kommer til hanom hwat hanom tha wether far,
p. 15.
[Jtem] . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Jtem v[m] . . . . . . . . . . . . . han . . . the . . . . . [105 aar1404] Jtem vm [Knwt]s ærende Jtem vm nogher bether hanom vm noghræ dombreff vpa noghræ [dome som] til foren ær[e d]ømpde tha ma h[an swa]re at han wed ey aff hwat domæ som dømpde æræ, oc tøfret ther [meth] thet længste han kan. oc tha han kan ey lenger ther meth tøfret tha ma h[an] sie førstæ hans modher kommer ther til. tha wyl han ther vm gøre hwes thøm tha bothe worther til radhe, Jtem vm noghræ komæ til hanom meth nogher malm oc bethe hanom vm. at the mughe bygget, at han eky lofuer thøm at byggit oc gifuer ther ænge breff vpa at the thet scule bygge. thy at vm thet schedhe tha droghe the thet alt fran krunen oc vnder sich sælfue Jtem vm nogher .j. Norghe bethe hanom vm [breff] vpa noghræ slot. swo at han kændes at han hafthe anamet thøm .j. gen. aff nogher tha thorff han ængin swo dan breff wtgifue. thy at [han thet er swo manghe witerlicht at han anamer thette aff nogher. oc vm her Amund. eller her Jon Darre bethe hanom vm the breff som the haue gifuet os vpa the slot tha ma han sie at wy haue the breff. [oc at wy fa thøm wel the breff j gen oc ther vm thorff han ængin breff gifue thøm. thy the fa hanom wel hans alligheuel [n]ar han kræfuer thet .j. gen aff thøm .j. gudhs nafn. som fore er sacht Her meth befale [wy gu]dh oc wor frue oc sancto Johannj. hanom oc os at alt th[et som o]s worther oc .j. there for de nafn fridh oc befa[lilsæ] faræ wy oc syslæ wy oc komme wy til sammen .j. gen meth gudh oc meth æræ oc meth fridh oc meth ro bothe til siæll oc liiff. j Jesu Christj. sancte Marie sancti Johannis oc alle helghenæ nafn. Jn nomine patris et filii et spiritus sancti amen.
To Lagrettemænd i Söndhordland erkjende, at Svenke Aslakssön kjöbte 9 Maanedmatsbol i Ströme i Hyllestads Sogn (Setersdalen), og ligesaa meget i Röyseland sammesteds (d. e. Valle?) af Peder og Helge Gunnarssönner og erlagde Betalingen derfor.
Efter Orig. p. Perg. i Throndh. Vidensk. Selskabs Saml. (No. 14, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Levninger af begge Segl vedhænge. [106 aar1405] 
Thes kenist mith Olaff Toresson oc Hafftor Jvarsson sworne lagrethers men j Swnhordhe landh [kenist thet med thesso voro opnabreffue at mith vorom j hia sagom oc hørdhom a theira handherband [at Swe(n)ke Aslaksson oc Pedher Gunnarsson oc Helghe Gunnarsson at ffornemdhe Swe(n)ke køpthe ix mamathe bol jord som either Strvm oc liggher j Hylestad sonk oc annvr jordhen liger j sama soknene oc ix mamathe bol either then ffornemdhe jord Røyseland jtem haffuer oc ffornemdhe Swe(n)ke bithalat ffornemdhe Pedher oc Helghe mi(n)sta penig oc mesta swo at theim vel at nødhe som kup theira var tha med lutwm oc lunnvm som til haffua legeth ffra ffonno (oc) ny til meiro visso oc sanedha her vm he(n)gia tesse ffor nemdhe men sin jnsigle ffor /th/etta breff som giorth var a Nes j Kuinherad skriffat manadaghen nest ffore helghe tosdaghen anno dominj m o cd o v o
Breff om Strømm och Røyszelandt 9 mamatobol huer gaardt.
Jon Karlssön, Lagmand i Tunsberg, og to Raadmænd sammesteds kundgjöre, at Nikolas Arnbjörnssön solgte en Trediedel af et Skib med Redskab, som han eiede sammen med Jon Karlssön og Hallad Aslessön, til Halbjörn Björnssön, Provst ved Laurentii Kirke i Tunsberg, for 56 Mark Penge, af hvilke Nikolas skyldte Provsten de 50 paa Prestegaarden i Peters Kirkesogn; Resten skal han erholde udbetalt i forskjellige Gjenstande.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Alle 3 Segl mangle. (Jfr. J. Müllers Beskr. ov. Jarlsbergs Provsti S. 26-27 og 35 samt No. 117 nedenfor).
Ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bref sea æder høyra sender Jon Karlson logman j Tunsberghe Hanæs Vædiksson ok Gauter Ifuarson raadmen /th/æs sama stadar q. g. ok sinæ kunnikt gærande at meer varom j Bryniulfs husum sæm kallas profastagarden frædagen nesta efter sumar netar anno domini m o cccc o septimo saam ok høyrdum aa med ja ok handarbande at Nikulos Anbionsson selde hæiderleghom manne sira Halbiorne Biornsyni profaste at Lafranz kirkio j Tunsberghe /th/ridiungan j /th/ui skipi sæm han atte med Jone Karlsyni ok Hallade Aslæsyni ok med /th/æim ræidskap sæm han /th/er j atte firir sex marker ok femtighiu markær peninga [107 aar1407] lauk /th/a fyrnemfder sira Halbiorn, Nikulos /th/æær fim tighio markær peninga sæm Nikulos var honom skyldugher j gardz værdet j prestgardenom j Petars kirkio sokn /th/er med skal sira Halbiorn gefua Nikulos æit pund maltz æina ku at haustino ok viij stikkur silfar ok /th/ui lokno ero /th/æir saatter ok alsatter bæde vm gardz værdh ok skip værdh ok till sannynde her vm settom meer voor jnsigle firir /th/etta bref er giort var j Tunsberge deghi ok are sæm fyr seghir.
kaupa bref om skiip millan sire Halbiorn prouest at Lauris kirke oc Nicles Andbiornson
To Mænd kundgjöre, at Ægtefolkene Steinulf Gunleikssön og Gro Olafs datter vedgik at have solgt til Anund Reidarssön 2 Öresbol i Rafnaberg i Botne Sogn og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Lardal). Begge Segl vedhænge.
Ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bref siaa ædar h/oe/ira senda Biorn Ændritzs son ok Pæter /Th/ormodzs son q. g. ok sina kunnikt gærande at mit warom a Dyra Sandine sæm liggar j Borra sokn a Vestfold a hælgha /th/orsdaghin a xviij are rikis okkars wyrdulex herra herra Eiriks med gudes naadh Noregs konungs soom ok h/oe/irdom a at /th/augh heldo handom samman af einne halfw Stæinvlfwar Gunleiks son ok Gro Olafs dotter en af annare halfw Anundar Reidhars son. kænduzt /th/a adarnemfd hion Steinvlfvar ok Gro at /th/augh hafdu sælt fyrnefdum Anunde ii aura boll jardar [fornt j Ramfnabærghom sæm liggar j Botna sokn a Vestfold fryælst heimholt ok akæro laust firir hwariom manne med allom luttum ok lunnyndum sæm till liggia ædar leget hafua fra forno ok nyio vttan gardzs ok innan till æwerdligrar [eignar ok altz afrædhis ok j samma handar bande kyænduzt oftnemfd hion Stæinwlfwar ok Gro at /th/augh hafdu vp boret af tydnemfdum Anundi fysta pæningh ok /oe/fsta ok alla /th/ær j millum æftir /th/ui sæm j kaup /th/æira kom ok till sannynda her vm sættum mit okkor inscigli firir /th/etta bref er gort war a dæghi ok are sæm fyr sægir
[108 aar1407] 
Biskop Brynjulf af Skara forpligter sig til inden tre Uger igjen at indlægge de rede Penge samt det Sölv og Guld, han lod udtage af en Kiste i Sakristiet i St. Peters Kirke i Ljodhus efter Hr. Haralds Död, og overlader det til Dronning Margrete at træffe Bestemmelse om sammes Anvendelse.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Svenske Perg.-Breve, No. 4). Med 4 vedhængende Segl. (Trykt i Sv. Dipl. udg. af C. Silfverstolpe I S. 636-37).
Wi Brynolff mædh guthz nathæ biscopp. jnnen Scharæ kænnes thæt mædh thættæ wart opnæ breff. at foræ thæt gul. som wi lodæ taghæ vd aff thæn kistæ .j. sacristia .j. sanctæ Pæthers kirkæ .j. Løthwsæ. æfter. hær Haraldz døøth. tha scule wi jnnen thissæ thre vker som nw næst kommæ .j. gen læggæ hwndræthæ nobelæ .j. thæn for de kistæ. och swo mangæ andræ rethæ pænningæ. och lødukt sølff bothæ gyoort. ok vgyort och .æ. hwad som hælzt thæt ær som wi thær vd lodæ taghæ thæt scule wi with waræ sannendæ thær vdj thæn for de kistæ .j. gen læggæ jnnen thæn forscr. tiidh. vden længræ tøfringæ. ær thæt ok swo. at wi thissæ for de hwndræthe nobelæ. jnnen thisse forscr. næstæ thre vkær. æy jnlæggæ .j. thæn for de kistæ. tha scule wi læggæ .j. thæt sammæ stadh. foræ hwæryæ two nobelæ en løthwgh mark .j. løthukt sølff .j. Swensk wikt. thogh æy kalkæ. æller. andræ kirkænæ ornamenta. mæn .j. annet løthught sølff som foræ ær sakth. hwad wi kunne. aff stadh. kommæ. och jo jnnen thæn forscr. tiidh. Och nar thissæ for de hundrithæ nobelæ. løthukt sølff och andræ rethæ pænningæ. æller hwad thæt ær som foræ ær sakth. jn lakthæ æræ .j. thæn for de kistæ. tha scule wi æller waræ. thær enktæ aff taghæ. mæn thæt scal stondæ til war frw dronning Margretes nathe. hwad hon thær aff gøræ wil. Och alle thissæ forscr. stycke och artikle. och hwært synderlikæ. lowe wi for de bischopp Brynolff. och war domprowæst och ærkedyækn. aff Skaræ. mædh oss. mædh en samnith hand. war for de nathwghe frw dronning Margretæ. mædh thættæ wart opnæ breff och hær Abram Brothersson ridder vpa for de war frw dronnings weghnæ. with waræ gothæ troo och sannendæ. stadighæ och fastæ. och vgenkallelikæ atholde. .j. allæ made som foræ ær sakth. vden alle hiælpperæthæ. och vden all rætgong. æntighen mædh kirkærææt. æller wærildzræt. Och til meræ wissen och ydermere forwaring. at thættæ forscr. mædh gutz hielpp .j. allæ made skee schal som forre ær sakth tha hawæ wi for de biscopp Brynolff och wi for de prowæst och ærkedyækn och jak Asmind Scharpp præst. waræ jnzighlæ mædh [109 aar1407] wiliæ och widscapp ladit hænges foræ thættæ breeff. Datum Opænsteen anno dominj .m. o quadringentesimo septimo. feria secunda infra octauam ascensionis domini.
biscop Brynolfs breff aff Scaræ j huilkit han tilbinder sik forjnnen thre wgher æfter at breuit er giuet jnatlade komme j een kiste j Løthese .c. nobele oc rethæ pennynge oc løthucht sølff til drotnyng Margaretes hand, - translationem.
Jon Karlssön, Lagmand i Tunsberg, kundgjör, at Haavard Jonssön (paa Foss) og Tholleif ( Halvardssön) paa Ormeberg efter Stevning mödte paa Lagthinget i Anledning af Grændserne mellem Foss, Ormeberg og Spitalsjorden (paa Eker), men da Sira Björn ved St. Peters Kirke i Tunsberg, der ikke var tilsagt, men som Medeier erklærede at ville være tilstede, naar Prov optoges, enedes Parterne om at möde paa Aastedet förstkommende 28 Juli.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Seglet mangler. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 942; III No. 618; VI No. 447 og 451; VII No. 378 og 421 samt ovenfor No. 86, 94 og 102).
Ollum monnom /th/eim sæm /th/ettæ bref sea æder høyræ sendir Jon Karlsson logman j Tunsberghi q. g. oc sinæ ek wil yder kunnikt gøra at komo a almennelighæ stæmpno firir mek j sætstofwnne j nørdre lutanom j Jons *garghe j Tunsberghi morghum godhom monnom hiauærandom a manædaghen tysdaghen oc miduiku daghen nestæ eptir Botolfs woku a xix are rikis mins wyrdheligs herræ, herræ Eirix med gud(s) naad Noregs konungs af einni holfw Hauarder Jonsson en af annarre holfw /Th/olleifuer a Ormæberghi oc war /th/a /th/eiræ retter stæmpnodager vm ændæ merki mellom Fos oc Ormæbergs oc Spitalsjordonne oc tedhe Hauarder siin bref /th/ær fram war /th/ær sire Biørn a stæmpnunne *æ Pædhers kirkiu wægnæ oc sagdhes seg ey nøghiæ at hans brefuom /th/y at honum war jkki til sakt, oc wildi han wæræ neer vm /th/ær wære nokot sworet vm sakar /th/es at jordhen høyrdhi honum ein deil til oc af /th/y logdhu /th/eir epter godræ mannæ radhe til jardharennæ a loghurdaghen nest epter sancta Mariæ Magdalene dag, nu nest er kømer vndir eith reth prof badhe sire Biorn Hauarder oc /Th/olleifuer til sanninde setti ek mit incigli firir /th/ettæ bref er gort war a deghi ok are som fyr seghir
orskurd wm Ormebergh a Egher
[110 aar1408] 
To Mænd kundgjöre at have hört Vidnesbyrd om, at Gunnar Thorsteinssön og hans Hustru Thoron havde solgt 3 Öresbol Jord i Thorp i Idd Sogn til Amund Ivarssön og oppebaaret Betalingen, samt at deres Sönner Thore og Ogmund havde stadfæstet Salget og derfor modtaget en Overgave af Amund.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (No. 59, fra Selsk. for Norges Vel). 1ste Segl mangler, 2det vedhænger. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 368, 920; III No. 977; IV No. 278, 1046 og 1050).
Ollum monnum /th/eim sem /th/æta bref sia æder høra sendir /Th/ostein Ollafssun Hælghi /Th/oressun q. g. oc sina kunnikt gerande at a laugurdagen nesta æftir Bartolimei apostoli a nitiande are rikis vars vyrdulix herra herra Eiriks mædr gudsz nad Norex konungr vorom mit (j) /Th/orpe sem ligr j Idda sokn ytralutanom Borgasyslu som oc hørdum Suein Harals sun oc Gudrid Byornsdoter, eigin kona hans suoro a bok mæder fullum æidsta(f) at /th/aug voro a Hællo j Bærgs sokin sogo oc hørdu handar band /th/eira Byorn Gudulfssun /Th/oron *Alskels doter kændisz /th/æt firi okr at Gunar /Th/osteinssun hafde sælt Amonde Jvarssun /th/rigi aura boll jardar j /Th/orppe sem ligr j Iddasokn frialsa oc heimholla fiiri huarium manne oc vpboret fyrsta pæning oc øfsta alla /th/ær jmillum æftir /th/ui sem j kaup /th/æira kom hafde oc fyrnæmd vitni /th/æt j æide sinom /Th/orer oc Omundr Gunnarssynyr stadfesto alt /th/æt sæm Gunnar oc /Th/oron /th/eira fader oc (moder) hafde sælt Amonde Ivarssun j /Th/orpe gaf /th/a Amonder /th/eim æin huitan vxa oc halft pund korn j ivirgyof oc til sanynda her vm sæti mit okr jnsigli firi /th/æta bref gyor var dægi oc are sem fyr sægir.
. . . . . . . . Hælghi Paals son logretto mader j samre sokn q. g. ok sina yder vilium mit kunnigt gera at a friadagen nesta eptir Lau . . . . . . [messo a f]imta are rikis okars vyrduleghs herra Hakonar med guds nad Noreghs kononghs varom [mit] . . . . . . . . enom firir sunnen Bø j Jddar soken saam ok høyrdum a at [/th/eir heldo] handum [saman etc.] . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Nikles Arnbjörnssön gjör Testamente, dels til Fordel for sin Hustru Ingebjörg og hendes Datter Margrete, dels for St. Peters Kirke i Tunsberg, sin Frænde Gunnar paa Berg og Thorstein paa Nes samt angiver, hvad han er skyldig at udbetale til en Del opregnede Personer.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Begge Segl mangle. (Se ovenfor No. 112). [111 aar1410] 
Jn nomine [dominj amen. swa er /th/et mit testamentum fyrstæ at sancte *Pedzer kirkiw skall hafua oll /th/e gamle hws som iæk køfpte a. profasten j prestagardenom blifuer ek døder eder mino kono Jngibiørgh skolum mit hafua hwart efter annan sidan skall kirkian hafua /th/a at *ærnifghæ skulu /th/eim after til sin løse fyre xl a marker vm /th/e vilia swo gøra. jtem /th/e nygia hws oll gangh ok eldh hws ok /th/er til høyre skall min hustrv hafua hwart efter annan. jtem skall Jngibiørgh hafua mino kapæ. jtem skall Margreta dotter henne hafua v kyr lagh j vskiftom pennyn(g)om. jtem klædhe var skulum mit hafua vskiftæ hwart efter annan. Jtem ij sylf spøne skulum mit efter annan hafua fyre sall okkars fyre xxx sæll messør eder swa gut [jtem hafuer ek gifuet jtem hafuer iæk gifuet minom frendom Gunner a Bergum ein kraghæ ok eino jacku. Jtem /Th/orsteni aa Nesom han skall hafua eino brædøyxe /th/ettæ hafwom mit gifuet hwart efter annan som lengir lifua ok lengi hawom [mit hæfu /th/et gifuet fyre ij are badhe heilbrigi ok w sykkon /Th/etta ero skuldin at lukæ fyrst xij marker jtem Hans grafue v marker jtem pren (dvs presten?) ij marker ok ein laup smørs jtem ij kyr ok legu /th/er med sira Biorne jtem adræ kwn Gunleiker i Lensbergi jtem Heyne Sehws ij marker ok eino hwt jtem xij aura profasten jtem x/-j/ aura Herman lauper jtem Hartigh j Sworten h. mark jtem ix stikkyr silfuars j Vikenæ jtem Salfue j Loft rudhi ein bolk ok v linspund jtem Guttormar aa Rampnes v linspund jtem h. v linspund salt Halwarder Flackakssyni. var /th/ettæ testamentum giørt laupars messo dagh. ok til sannyndæ her vm [seti Arne /Th/orgeirsson ok Nicolos Biornson okkor jnsigle fyre /th/ettæ testamentum.
Testamentum Niclæs Antbiorns/son/.
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sea [eder] høyra sender q. g. ok sina ek [wil] yder k[unnikt gera] at ek var j seth stofuo ok fleiræ godhæ [mæn] . . . . . . . .
[112 aar1410] 
(Johanniter-Prioren i Varne Heming?) optager Væbneren Haakon Baardssön i Ordenens Broderskab og gjör ham delagtig i dens gode Gjerninger.
Sammensat af de 4 Seglremmer under Brevet af 13 Juli 1420 nedenfor (fra Tönsbergs Prestearkiv). - (Se Dipl. Norv. I No. 617 og V No. 484).
. . . . Hemingus(?) prior(?) fratrum(?) hospitalis sanctj(?) J[ohannis in Varna totusque conuentus ibidem augme]ntum salut[is.] Nouerint vniuersi nos exigentibus meritis et beneficiis suis nobis et o[rdini nostro] pie im[pensis et impende]ndis virum discretum latorem presencium Haquinum Barthsson armigerum in confraternitatem [ordinis nostri] recepi[sse facientes ipsum participem] omnium benefactorum videlicet missarum horarum vigiliarum hospitalitatum elemosin[arum alio]rumque piorum of[ficiorum factorum] et faciendorum in singulis ordinis nostri domibus a prima institutione dicti ordinis et sic ad finem eiusdem per mundi to[cius ambitum etc. ]
Erling Thordssön kundgjör, at han har overdraget Hr. Eindrid Erlendssön 1 Markebol Jord i Berg i Heidenstad Sogn i Sandshverv for de Penge, han skyldte ham.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selskabs Saml. (No. 17). Alle 3 Segl vedhænge. Sigillat. forbundet m. fölgende No. og Brev af 7 Oktbr. 1438.
Ollom monnom /th/æim sæm /th/ettæ bref siæ æder høyra sænder Ellinger /Th/ordesson q. g. oc sinæ ek wil yder kunnikt giøræ at ek hæfuer sæth welbornom manne herræ Endridi Erlendzsyni riddare merkabool iarder i Berghe er ligger j Heidæstadæ sokn j Sandzuerfuo i /th/a peninge som jæk honom skyldugher vard med allom lutom oc lunnyndom som till liggiæ æder lægit hafua fra forno oc nygio wttan gardz oc jnnan fra sæk oc sinom ærfwingom oooc[sic] vnder herræ Endrid oc hans ærfwinghiæ till æuærdeligar æigo oc aldz afræidis. Oc til sannyndæ hervm sette /th/essir goder mæn sin jncigle med mino er swa æitæ Amundh Haldorsson oc Biørn Ræidarsson firir /th/ettæ bref er giort var j Tunsbergi /th/orsdagen næstom firir midfasto sunnodagh anno dominj m o cd o xi.
[113 aar1411] 
Haakon Eskelssön, Byfoged, og Asgaut Nikolassön, Raadmand i Tunsberg, kundgjöre, at Sölve Halvardssön solgte til Hr. Endrid Erlendssön, Hövedsmand paa Tunsberghus, 7 Öresbol Jord i Berg i Heidenstads Sogn i Sandshverv og erkjendte at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 16). Begge Segl vedhænge. Sigillat. forb. med foregaaende No. og Brev af 7 Oktbr. 1438 nedenfor. (Jfr. Dipl. Norv. V No. 380 og 514).
Ollom monnom /th/æim sæm /th/ettæ bref sea ædher høyra sænda Hakon Æskelsson byfogotte (i Tunsbergi) oc Asgauter Nicolosson radman /th/er sama stad q. g. oc sina kunnikt gørande at mit warom j nædhra lutanom j Petersgarde j Tunsbergi a /th/ridia wauko eptan oc adro are oc xx rikis okkars wyrduligs herra herra Eriks med gudz nad Noregs kononghs saghom oc høyrdom a at /th/æir heldo hondom saman af einne halfuo welboren herra Ændrid Ærlendzson riddare oc houetzman a Tunsbergshuse æn af annare halfuo Saulue Haluardzson med /th/y skilorde at adhernemder Saulue hafde sælt fyrnemdom herræ Ændrid fyrnemdom vij aura boll jardar j Berghe sæm ligger (j) Hæidings stada sokn j Sansuerf frialst oc hæimholt firir huarium manne, herra Ændride til æuærdaligre æigo oc alz afrædes oc hans epterkomandom med ollom lutum oc lunnyndom sæm /th/er til liggia oc leget hafua fra forno oc nygio vttan gardz oc jnnan, kændizst oc fyrnemdr Saulue j samo handarbande at han hafde vpboret af optnemdom herra Ændrid fyrsta pæning oc øfsta oc alla /th/er j millom epter /th/ij sæm j kaup /th/æira kom, til sanynda sette mit okkar jncigli firir /th/etta bref ær gort var dæigi etc.
vviiiiii breff mæth Mugerud breuom. -
Hr. Gaute Eirikssön erkjender, at han har givet sin Svend Nikolas Peders sön 3 Markebol i i Sande Sogn paa Vestfold som Tjenestelön.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 15). Vaabenseglet vedhænger. (Trykt efter en Vidisse i Dipl. Norv. I No. 629). - (Jfr. Dipl. Norv. I No. 624 og 682; IV No. 783; V No. 467).
/Th/et se ollom godhom monnom kunnukt at ek Gauti Eireksson ridder kiænnitz /th/et med /th/æsso mino opno brefui at ek hæfuer gæfuit Nicholose Pæderssynj minom suein fore sinæ /th/iæ [114 aar1411] nistæ l/oe//oe/n jordh minæ /th/uiædgiæ mærkæ bool j B/oe/nom som liger j Sændinj sokn a Wæstfollinnj friælst ok heimholt fore huarium manne med ollom lutum ok lunnidom som til liger æder lægit hafuer fra forno oc nyiu vtan gardz ok innan til æuerdaligra eigo ok altz afrædes hanom ok hans æruingiom som f/oe/r stænder. Oc til visso oc sanindæ sætti ek mith insigli fore /th/ettæ bref ær giort var j Skido a Olafsuako dagh a adro are ok tyttykthæ rikis mins virdoligs herra herra Eiriks med gudz nadh Noreks konongs etc.
bref vm Bø.
To Lagrettemænd i Hallingdal kundgjöre, at Björn Jonssön solgte 4 Löbsbol i Aslaksgaard (paa Nos) i Aals Sogn til Audun Haakonssön for 8 Kyrlag og erkjendte at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv, G. Schönings Bo). Begge Segl mangle. Vedhæftet en ubekræftet Afskrift fra sidste Halvdel af 16de Aarhundrede, aftrykt som b. (Jfr. ovenfor No. 44 og Dipl. Norv. III No. 644).
Ollum monnum /th/æim sem /th/etta bref se edher hørir sendir Tostein Helgason ok Torkel Vebiarnarson logreto men j Hafdindale q. g. ok sina kunnikt gerande at meer varum ner a Nos dominica prima post pasca hørdhum a en Biorn Jonsson selde Audhune Hakonarsyni iiij laupabool j Aslaxgardhe sem ligger j Aals kirkiu sokn firir viij kyrlog frials ok akærolaust firir ser ok sinum erfuingium medher ollum luthum ok lunnendhum sem tilliggher ok leghet hefuir fra forno ok nyo vttan garz ok innan, kændiz ok fyrnemdher Biorn Jonsson at han hafdhe vpborit *frysta pening ok øfsta ok alla /th/e sem j kaup /th/æira kom. Ok til sannenda her vm settum meer okkur jnscigle firir /th/etta bref en giort var sunnodaghen j addre viku pasca a iij are ok xx rikis okkars [vars virdulix herra herra Eiriks medher gudz naad Norix konungs.
Ollum monnum them som thette breff see edder høra sender Tostenn Helgasonn et Torckild Webiornarsson logretto mend y Hallingedale quede gud och sine kunickt gerande att meer vaarum ner a Nosz dominica prima post pasca hørdum a enn Biørn Jonsønn selde Audthune Hakonarsøn fira lopabol y Aslaxgaarde som ligger y Aals kiercke sogn for viii kiø[r]lagh, frelst och akarløst fra ser och sinum arffuingum, medt ollu[m] lottum och lundum, som thill ligger och liggitt haffuer fra forno och nyo vtthan gardz och jndenn, kiendis och fornemdther Biorn Jonssønn, at hand haffde opborit første penning och øffste, och alle dem som y ka[up] thera kom, och thill sanningen her om settum meer okkar jnsigle før[e] [115 aar1412] dette breff, som giord vaar syndagenn y adro viko pasca a iij aare och *xv rickis ockars vardeliga herra herra Ericks medt gudz naade No[r]gis konung.
To Raadmænd i Tunsberg kundgjöre, at Henrik Bukam solgte 1 Markebol Jord i söndre Videm (nu Vadum?) i Stokke Sogn paa Vestfold til Henrik Wittenhagen og erkjendte at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). 2det Segl (Bomærke) vedhænger, 1ste mangler. (Se Dipl. Norv. II No. 633; V No. 718, 838-40).
Ollom monnom /th/æim sæm /th/ettæ bref sæ ædher høyræ sendæ Asgauter Niculasson oc Gunlæiker /Th/ordharson [radmen j Tunsberge q. g. oc sinæ kunnikt gørande at midh warom i Blomagarde i Tunsberge a sancte Marchus dagh oc a iij aare oc xx rikis mins wirdulegs herræ herræ Eriks med gudz nadh Noregs konongs saghom oc hørdhom aa handar bandh /th/æire at Hinrik Bukam sælde Henrikke Hwithenhaghen markar bool jærdhær j sydhræ Widhem sæm ligger j Stokka sokn aa Westfoldh med allom lutom oc lunnyndhom sæm till liggiæ æder ligit hafuæ fra forno oc nygio wttan gardz oc jnnan frialst oc hæimolt fire huar´ manne, kiændizst /th/a fyrnemder Henrik Bukam at han hafde vp boret fyrstæ peningh oc ofzstæ eftir /th/y sæm j kaup /th/æire kom wm fyrnemdh marka bool oc til sannyndæ her wm sette midh okor jncigle fire /th/ettæ bref ær giort war a degi oc are sæm fyrsæighir.
markæbool j synste Viddivm. -
No. 16.
Harald Jonssön, Lagmand i Hammer, kundgjör, at han dömte Ingeborg Sveins datter fri for Thorstein Gudthormssöns Tiltale i Anledning af Betalingen for to Kjör, som hun havde leiet af Rogar, samt for Landskylden af Hoeim (paa Thoten), forsaavidt et fremlagt Brev viste, at samme var betalt.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Seglet mangler.
Ollom monnom /th/eim sem /th/ette bref sea edher høire sendher Haraldher Ionson logmadher j Hamre ek vil ydher kunnikt ghera at /th/au varo a stempno firir meer j komune [j Hamre [116 aar1413] a varefrumøsse æfthen j fasto a iiii are ok xx ta rikis mins virdhelix herre herre Erikx med gudz nadh Norikis konunkx af eino haluo /Th/orstein Gud/th/ormsson en af annere haluo Jngheborgh Swens dottor kierdhe /th/a /Th/orstein til Jnghebor(g)he vm thwer kyyr /th/eer som Roghar atthe ok Jngheborgh hafdhe leikt af Roghare firnemdhum ok vm lanskildh af Hoeime var /th/a /th/eire retther stæmnedhagher krafdhe /th/a Inghebiorgh mik lagha oskvrdh dømdhe ek /th/a Jnghebiorghe kwitthe ok lidhughe firi firnemdher kyr ok lanskildh swa mykle sem /th/enne bref seghæ at loken er som her er vidherfæst firir sannindhe skuld setthe ek mit jnsigle firir thetthe bref er giort var a are ok degi som fir segir
To Mænd kundgjöre, at Thorkel Thorleifssön og hans Hustru Gunhild erkjendte, at de havde solgt 1/2 Markebol i Indlaget ved Ton i Ramnes Sogn til Jon Helgessön og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Begge Segl mangle. (Jfr. Biskop Eysteins Jordebog S. 80, ovenfor No. 83 og Brev af 6 Mai 1426 nedenfor).
Ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bref sea æder h/oe/ira sænder Iuar Petarsson /Th/orir Eskilsson q. g. ok sina kunnikt g/oe/rande at mit varom j hia aa iiii dagh paska aa iiii are ok xx rikis vars verdelix herra herra Erikx med gudz nadh Norges ok Suia konnung ok h/oe/rdom opaa af enw halfuu /Th/orkil /Th/orlefsson ok [Gunnillir huspre hans ok af annwre halfw Ion Helgasson /th/a viderkændos /Th/orkil ok huspre hans at /th/au hafdo [sælt h. marker bol j Jnlagin sæm ligger after vider Tona j Ramnes sokn med ia ok [handarbandh frelst ok hemholt forre huarriom manne ok med allom lutum ok lunindum sæm til ligger æder legit hafa fra forno ok nyo vtan gardz ok innan vider kændiz /th/a fornemder /Th/orkil ok Gunnillir huspre hans at /th/au hafdo opburit *at Ion Helgasoni f/oe/rsta pæning ok /oe/fsta ok alla /th/er j millom efter /th/i sæm j koup /th/era kom ok til sanninda her vm sætom mer okor incigle for /th/etta bref er gort a degi ok are sæm firir sægir
breff wm Jnlagh i Rampness sokn. -
Jndlaug vdj Raffneszogen. -
Brev om Indlag i Ramnæs sogn.
[117 aar1413] 
Jon Karlssön, Lagmand i Tunsberg, og to Raadmænd sammesteds kundgjöre, at de hörte, at en Aftale blev truffen mellem Aslak Eskilssön paa Gun nars og hans Hustru Cecilias Vegne som Arvinger efter Nikolas i Prestgaarden og paa den anden Side samme Nikolas´s Enke Ingebjörg Hal vardsdatter, der lovede at give Cecilia og hendes Söster Margrete yderligere 4 Mark, da de ikke havde været fornöiede med det tidligere Skifte, hvilken Overenskomst tiltraadtes af Björn Verkmester paa sin Verfaders Vegne.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Alle 3 Segl vedhænge. (Indholdet af Seglremmerne se ovenfor No. 104. Jfr. Dipl. Norv. VI No. 394?).
Ollom monnom /th/æim sæm /th/ettæ bref siæ æder høræ sænder Jon Karlsson lagman i Tunsberghe Asgauter Niculason ok Arne Thorgeirsson radmen /th/er samastadh q. g. oc sinæ meer wiliom yder kunnikt gøræ at midh warom i Matraudenom sunnodaghen nestom efter iij woku oc a iiij are oc xx ta rikis wars wirdulegs herræ herræ Eriks med gudz nadh Noregs konongs. Saghom ok hørdom a at /th/au gierdho eine winlighæn saatmala siin i millom, badhe med ja oc handarbande af eine halfuo Aslak Eskielsson j fullo oc loglighom vmbode Gunnars oc Ciceliæ eignekono hans sæm erwinghiæ waro efter Niculos i Prestgardenom en af annare halfuo Jn(ge)biorgh Haluardzdotter eighinkona adernemps Niculos, vm /th/et at Cicelia oc Margreta a taldadz at /th/eer hafdo æy fængit sin fulnat i /th/y førre skyptene som /th/eer hafdo skipt wid Jngeborge, ok war swa /th/æire saatmale at Jngeborg skal gifua førnemdom systrom iiij m(e)rker oc /th/er med skullo /th/au waræ saat oc alsaat vm alt /th/et fioor skipte som /th/æim i millom war bede vm gard oc giof oc lausa peninghe ordhlaust oc æidhlaust oc /th/et sam/th/ykte Biorn werkmestare bade med ja oc handarba(n)de at han skulde /th/enne saatmale halde a werfader siins wegne. Ok til sannyndæ her vm settom meer war jncigle fire /th/ettæ bref er giort war degi oc are sæm før sæighæ(r)
primo generans. - bref vm satmaal myllan Nicles oc Cicilia. -
[118 aar1413] 
Tre Lagrettemænd kundgjöre, at Gunne Gunnessön og hans Hustru Elin samt deres Sön Thormod erkjendte, at de overdrog Einar Throndssön til fuld Eiendom hele den Arv, som tilfaldt Elin efter Sigrid paa Aas i Elftalöite Sogn i Sandshverv, hvorfor Elin fik 10 Kyrlag for sit Samtykke.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 22). Alle 3 Segl (Bomærker) vedhænge. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 601; V No. 429 samt Breve af 31 Mai 1433 og 17 August 1482 nedenfor).
Ollom monnom /th/æim sem /th/etta bref sea æder høyra senda Ogmundær Greipssun Oole Gardzssun ok Bion Niculossun logretho men q. g. ok sina kunnikt gerande at a Mariæ messo eftan sidare vorom meer a Hofuæ i Hofssokn i Røyrdale a Vestfoldenne saghom ok høyrdom a at /th/augh heldo handom saman af einni halfuo Einar /Th/rondassun af annare halfuo Gunni Gunnassun ok Eilin eigin kona hans ok /Th/ormoder sun /th/æira kendis /th/a firnemder Gunni ok Eilin ok /Th/ormoder sun /th/æira med iaa ok handarbande at /th/augh frialssade nv fullalegha Einare /Th/rondassyni, allan /th/æn arf sem Eilino bar eftir Sigrido a Aasæ laust ok fast fyskæ ok fygle minna luth ok meira a Nauth Aass sem ligger i Elftaløyti sokn i Sansuerfui ok ollom /th/æim vatnum sem /th/ær till liggia frialst ok høimolt firi huarium manne med allom /th/æim lutum ok lunnendom ok articulis sem bref /th/ær vm gord vatta siolf vm sægh ok Gunni fyrnemder hafde gefuet iaa gæfuæ fyri *firi firnemdom brefuom en nu gafuo /th/augh oll Gunni Eilin ok /Th/ormoder sun /th/æira med iaa ok handarbande frialsa /th/augh nu Einare adernemdan arf sem Eilino bar eftir Sigrido firnemda frialssan ok heimollan ok akærlausan firi huarium manne laust ok fast sem fyr sægir kendis /th/a fyrnemd folk i sama handarbande at /th/augh standa Einare firi skuld ok skada till kallss ok konongs huar sem honom /th/ær aa ruangar aganghor aa veitir vndan seer ok sinum arfuom ok vndir Einar ok hans arfua till æuerdalegha eighu ok altz afredess gaf ok Einar Gunna firi ia gæfue Eilino x kyrlagh i /th/æima gripum ein gran hest ein bedh ein mattull ok ein brothuitill /th/ær mædær lokæn fyrnemd x kyrlagh /th/a var firnemd folk satær ok alsatær vm alt /th/æth /th/æira mellom hafuær veret hertill ok huar /th/æira /th/æssa sæmio ryfuer æder rofss men till fæær hafue rofuet sem trygdar xii manna dom ok logmanss orskurd loglegha yfuer sæth ok huarket bæinksætær æder domsætær ok till sanynda her vm settom meer voor inciglæ firi /th/etta bref er gort var a fiorda aare ok xx ta rikis varss virdulegæ herra herra Eirikss mædær gudz nad Noregs konongs. [119 aar1413] 
Jtem hafuær ok Einar loketh firnemtde kyrlagh Gunna i hendær swa at honom vell at nøgde ken
breff om arff
Ketil Iverssön, Prest i Hjertdal, Glöder, Herlaug ( Pederssöns) Lensmand i Skidesyssel, og to andre Mænd anbefale til Hjælp af Kongens Ombudsmænd Brevviseren Aslak Astridssön, der skal reise til Leirdal i sit eget Erende for at opgjöre sit Mellemværende med Gud, Kirken og Kongens Ombudsmænd.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 356, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Alle 4 Segl mangle.
Ollom mannom /th/æim sem /th/etta bref sea æder hore sender Keitil Juersson prester j Hierdalli Gløder lensmadder Herlau(g)s fuithe i Skydu *syllo /Th/orkel Olafsson ok Leiwluer Helgason q. g. ok sine kunnic gerandhe at madder /th/esse er /th/etta var bref hefuer ok Asslaker Asstridheson heiter han er farandhe j Læredal sakar sine æirindhe er han i skylium vider gud ok hielga kirkiu ok konungsens vmbodsmen /th/wi bidium veer alla godhe men ok eikanlighe konungsens vmbosmen at /th/er stirkir hann til reet ok alla goda lutar /th/er hann kan yder vidder /th/urua vilium mer /th/et gierna farsky(l)dhe med yder vmme ydur bod æder ærindhe kunno /th/il var koma vere gud med yder nu ok jemnen /th/il sannindhe settium mer voor insigle firir /th/etta bref er giort war i Hierdalli a v are ok xx. vaars virdulix herra herra Erix med gudz naad Norex konungr
To Lagrettemænd kundgjöre, at Lifulf Olafssön og hans Hustru Anbjörg erkjendte at have solgt 8 Örtugers Land i Berger (Bergan) i Skedaugs Sogn til hans Broder Kolbjörn Olafssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Begge Segl vedhænge. (Se Brev No. 61 ovenfor).
Ollom monnom /th/æim sæm /th/ettæ bref siæ æder høyra sænder Anunder Ormsson oc Thostein Askiælsson logretto mæn q. g. oc sinæ kunnicht giørande at mid warom a nædra Løkenæ j Skiodiofs sokn sunnodagen nestom epter Pæthers woku oc a vj are oc xx. rikis okors virdulegs herræ herræ Eriks, med gudz nadh [120 aar1415] Noregs konongs sogom oc hørdom a at /th/æir heldo handom saman af eine halfuo Kolbiorn Olafs son en af annare halfuo Lifwfuer Olafsson broder hans oc Anbiorg eigin kona hans med /th/y skylorde at førnempd hion Lifwfuer oc Anbiorg kiændizst firir okor at /th/au hafdo sælt Kolbiornne førnempdom viij ørtughæ landh j Bergom som ligger j Skiodiofs sokn frialst oc hæimholt firir hwarium manne med allom lutum oc lunnyndum sæm liggiæ æder lægit hæfuir fra forno oc nygio vttan gardz oc jnnan til æuerdeligre eigo oc aldz ofrædis, kiændizst oc førnempdh hion Lifwfuer oc *Anbiorn hafua vp boret fyrstæ pæningh oc øfzstæ oc alla /th/ær j millom eptir /th/y som j kaup /th/æiræ kom vm fførnempd viij ørtughæ landh. Oc till sannyndæ her vm sette [ek mit okor jncigle firir /th/ettæ bref er giort var dægi oc are sæm førseighir
breff om Berger vtj Skedog soghen.
Thorgeir Geirmundssön, Lagmand i Skidesyssel, kundgjör, at han i Forening med 11 Mand afsagde Dom imellem Thorgeir Olafssön og Thorleif Olafs sön paa Laufvid, hvilken sidste klagede over, at Thorgeir sad inde med Penge, som tilkom hans Kone Asgerd, men da de fremlagte Breve ikke godtgjorde hans Fordring paa Aslak Leidulfssön, tilkjendtes alt dennes efterladte Gods Thorgeir Olafssön.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 24, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Alle 12 Segl mangle.
Ollom monnom /th/æim sæm /th/ettæ bref sea æder høyræ sænder /Th/orgæir Gærmundssun logman j Skido syslo quediu gudis oc sinæ kunnikt gørande at kom aa logtingi firi mek oc mangom godom monnom hiawærandom aa freadagæn næstæ æftir Botolfs waku dagh aa viii are oc xx rikis mins wyrdæligs herræ herræ Eriks mæder gudz nadh Noreks konnongs, af æinæ halfuo /Th/orgæir Olafssun æn af annare halfuo /Th/orlæifuer Olafssun aa Laufuidh kærdæ /th/a /Th/orlæifuer till /Th/orgæirs oc sagdæ at /Th/orgæir fyrnæmder hafdæ innæ pæninga /th/a sæm kono fyrnæmds /Th/orlæifs attæ æn /Th/orgæir swarada oc sagdæ sek /th/æt vkunnikt wæræ, oc letho /th/a bader nøgiæ segh, at /th/a war /th/æiræ rætter stæmfno dager, oc hældo samstundis handom saman, oc lagdo vnder xii manna doom hwar med sinom profuæ oc skilriky at /th/æir skuldo alt /th/æt haldæ oc [121 aar1417] hafua sæm xii mæn giordæ /th/æiræ j mællom /th/æir ær so æitæ Olafuer /Th/ordarssun Gløder /Th/orgæirssun Boo Swæinssun /Th/orlæifuer Omundssun Anunder Petarssun Niculos /Th/ormodssun Mathios /Th/orgæirssun Gunnulfuer /Th/orlæifssun Olafuer Ormssun Gunstæin Amundssun oc /Th/orbiorn Hwnssun, gængo /th/æir /th/a till dooms logligæ till krafdo af badhæ halfuo /th/a skodadom mæær profuædom oc inwyrdælighæ at hwgdom bæggis /th/æiræ prof oc bref. Oc kændis oc /Th/orlæifuer fyrnæmfder j samu handarbande at han wæntis ængin witnæ æder bref mæiræ æn han /th/ær /th/a hafdæ, oc hans brefuom yfuer læsnom /th/a syntis os /th/æim ængælæidis skælligh wæra, vp aa /th/æt at han kundæ ængælæides gøra mæder skæll at han kundæ nokræ skyldingh komæ in til Aslaks Læidulfssunars vm /th/a pæningæ sæm /Th/orlæifuer kærdæ in till /Th/orgæir Olafssunars, af Asgærdo kona sinær wægnæ, nw af /th/ui at all /th/au bref oc lagar orskurdh sæm /Th/orgæir hafdæ firir sek af Aslaks Læidulfssunars wægnæ syntis os all skælligh wæræ, /th/ui war /th/æt waar domer oc min lagharorskurdh at /Th/orgæir oc hans æfterkomandæ, skulu fylgiæ oc frealslighæ æighæ alt /th/æt goz sæm Aslaker Læidulfssun attæ, æftir /th/ui sæm bref oc lagharorskurdh wattæ siælf vm segh, oc hær æro wider fæst. Oc war /th/æt oc war domer at hwar /th/æiræ ær /th/ettæ ryfuer æder rofs mæn till fæær, hafua rofuæt sæm tryggiæ xii mannæ doom oc logmans orskurdh. Ok till sanindæ hær vm sættom meer war insiglæ firir /th/ettæ bref ær giort war aa dæghi oc are sæm fyr segir.
Stadfestelsesdom etc.
Broder Raymund, Provincialprior for Prædikebrödrene i Provinsen Dacia, delagtiggjör Hans Kröpelin og hans Hustru Katharina i Ordenens gode Gjerninger inden Kirkeprovinsen paa Grund af deres Forhold ligeoverfor samme.
Efter Orig. p. Perg. i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 35, Kröpelin). Seglet vedhænger i röd og gul Silkesnor. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 620, 646 og 647; VI No. 397; VII No. 350; IX No. 224).
Nobilibus et in Christo sibi dilectis Johanni dicto Krøpelin ac consorti sue domine Katherine predilecte frater Raymundus ordinis Predicatorum prouincie Dacie prior prouincialis salutem et augmentum continuum celestium graciarum. Exigente vestre vt audiui erga fratres nostri ordinis deuocionis affeccione et illius [122 aar1418] vsque in finem perdurante fauorabili continuacione vestris satisfacere cupiens desiderijs vobis omnium missarum oracionum jeiuniorum vigiliarum predicacionum abstinenciarum llaborum ceterorumque bonorum que per fratres nostre prouincie videlicet regnorum Dacie Swecie et Norwegie fieri donauerit copiosa clemencia saluatoris participacionem concedo tenorepresencium specialem vt multiplici suffragiorum presidio et hic augmentum gracie et in futuro mereaminj vite eterne premium possidere. Volo insuper et ordino vt anime vestre post decessus vestros fratrum tocius prouincie suffragijs et oracionibus recommendentur in nostro prouinciali capitulo cum vestri obitus ibidem fuerint nunciati. In cuius concessionis testimonium sigillum nostrum presentibus est appensum. Datum Helsingborgis anno dominj m o cd o xviij o ipso die sancti Kanuti ducis et martiris gloriosj.
thette ar et broderbreff lydher a Hanis Kroplin. -
Kiøbt paa Justiz R. Muncks Auction 1787.
Fire Mænd bevidne, at Ingeborg og Ragnhild Halvardsdötre samt Margrete Bergsdatter baade selv ere ægtefödte og komne af ægtefödte Forældre.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Selsk. f. Norges Vel). 1ste Segl mangler, de 3 övrige vedhænge, utydelige. (Jfr. ovenfor No. 116 og nedenfor Breve af 1427 og 1440-43).
Ollum monnum /th/eim sem /th/ætta bref sea æder høra sændir Harald Olafssun Asgaut Jonssun Hælghi /Th/oressun Haluard Jonssun q. g. oc sina kunnikt gerandhe at mer vitum /th/æt firi sanynda at Jngghibyorg oc Ragnild Haluardz døtter oc Margettho Bærgs dotter ero skilgetnar oc af skilgetnom komnar bædhe til *fadurdhur oc modur. til sanynda her vm sætti mer vor jnsigli firi /th/ætta bref sem gyørt var a /Th/orpe (j) Jddha sokn a frædagen nesta firi palmsunno a x are oc xx rikis vars vyrdhulex herra herra Eiriks mæd gudz nad Norex konongr.
To Mænd kundgjöre, at Thof Egilssön som Ombudsmand for Tholleif Thor björnssön solgte 4 Markebol i Kjos i Molgedal i Brunkebergs Sogn til Steinar Egilssön i fuldt Ombud efter sin Sön Steinulf Steinarssön og erkjendte, at Betalingen var erlagt, samt at Tholleifs Hustru Helga Thofs datter gav sit Samtykke til Salget.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 25, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Begge Segl mangle. (Se Dipl. Norv. I No. 787 og Brev nedenfor af 3 Mai 1452). [123 aar1419] 
Ollum monnum /th/eim som /th/etta bref sia ædher høra sender Swein Andothsson oc /Th/iostofwer Neridsson q. g. oc sina kunnikt gørandæ at mitt warom aa Sko/th/weitom aa sancti Philip oc Iacobs dag anno dominj m o cd o xix sagom oc hørdom aa at /th/eir heldo hondum saman af eino hal(f)w /Th/of Eigil son j fullo wmbode /Th/olleifs /Th/orbionsson en af odro halfw Steinar Eigilsson j fullo wmbode efter Steinwlf Steinarsson son sin med /th/y skilorde at /Th/olleifwer fyrnempder selde jordh j Kioos honum Stenwlfwe fyrnempdum iiij marka bool j fyrnempda Kioos er ligger j Molgadale j Brvggabierga sokn frialsa oc aakersla lausa firir hwariwm manne med ollum lutum oc lunindum som til ligger oc legit hafwer fra forno oc nyio wtan gardz oc innan med alz afredis wndan seer oc sino ærwingiom oc wnder fyrnempdan Steinwlf oc hans ærwingiom til æwerdeligo eigo jtem kendis oc fyrnempder /Th/ofwer at loket war firir fyrnempdo Kioos fysta sal oc seinsta oc all /th/er j myliwm æfter /th/y som j kaup /th/eira kom med iaa oc godwilia Helgo /Th/of dotter æigin kona fyrnempdz /Th/olleifs oc til saninda her wm settom meer okkor insigle firir /th/etta bref en giorth war aa Sko/th/weithom aa deghi oc are som fyr sigher.
To Raadmænd, Byfogden og en Bymand i Tunsberg kundgjöre, at Gunnar Halvardssön og Nikolas Ormssön gave og afhændede til Hr. Endrid Erlends sön den halve Skordenfos i Kudals Sogn med det överste Kvernhus paa det nordre Land med den Aftale, at Hr. Endrid skal lægge to Par Kverne i samme Fos.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Brudstykker af de 2 förste Segl vedhænge, No. 3 og 4 mangle. Indholdet af Seglremmerne se overfor No. 118. (Se Dipl. Norv. II No. 660; III No. 619; V No. 129 samt Brev af 22 Juli 1438 nedenfor).
Ollom monnom /th/eim sæm /th/ettæ bref siæ æder høyra sender Garder Gardzson oc Biorn /Th/orleifsson radmen j Tunsberge Hakon Æskiælsson byfogode j Tunsberge oc Henric Asmundzson byman /th/er samastadz q. g. oc sinæ kunnichtgiørande at meer warom næær saghom och hørdom a. at /th/eir heldho handhum saman badhe med ja oc handarbande af eine halfuo ærligin oc weelboren man herræ Endrid Erlendzson riddhere en af annare halfuo Gunnar Haluardzson oc Niculas Ormsson med /th/y skylorde at førnempdæ men Gun [124 aar1420] nar oc Niculas gafwo oc vntho oc afhendo førnempdom herræ Endridi Erlendzsyni halfuan forssen Skardine med hwarium /th/eiræ sæm ligger j Kuadøls sokn øfzstæ kuærne huset a nørdre landet frialssen oc hæimhollen firir hwarium manne med allom lutom oc lunnyndom sæm till førnempden forss ligger æder lægit hauer fra forno oc nyghio vttan gardz oc jnnan till æwerdeligre æigho oc aldz afrædis fra Gunnar oc Niculas oc /th/eiræ ærfuingiæ oc vnder herræ Endrid oc hans ærfuinge oc efterkomande j swa mathe at herræ Endrider optnempder skal lægge thw par kuærne j førnempden forss nw med /th/et fyrstæ oc till sannynde her vm sette meer waar jncigle firir /th/ettæ bref er giort var a Skardine laugerdagen nestom epter iij voku a xi are oc xx rikis wars wyrdulegs herræ herræ Erics med gudz nadh Norgis konongx.
primo. -
breff vm forssin [j] Skardene.
Svale Jonssön ( Smör) erkjender, at han har givet Albrekt Grenzen (Krentz) sit fulde Ombud til at bortbygge og oppebære Landskyld af hans Gods paa Vestfold nemlig 4 Markebol i Rud i Velley i Sandehered, Skreflastad i Stokke Sogn og 1 Markebol i Sandhaa i Sande Sogn.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Seglet (Vaabensegl) vedhænger. (Jfr. Dipl. Norv. VIII No. 224 og Breve nedenfor af 16 Novbr. 1432 og 4 April 1433).
Ek Swale Ionsson kænnist med /th/esso mino opno brefue at ek hafuer fangith biskedhelighom manne Albrikt Grenzen mit fult ok loglikth vmbodh ifuer iordhom minom a Westfoldene /th/ær er so heita Rudh i Veløyne i Sanda herade fira marka bool, jtem Skreflasta i Stokka sokn jtem marka bool i Sandhaa i Sondena sokn, skal han hafua fulla makth at byggia fyrnæmpdar iarder ok landskyldh wpp ath børa af /th/eim aath ollo iamfullo sæm ek sialfuer vndher fulla grein ok reikningh [vider mik edher mina erfuingia, scal ek alth /th/et halda ok hafua sæm han gørir loglegha i mino vmbodhe, ok til sannynda her vm sette ek mith insigle fyre /th/etta bref er giort war i Rostok manadagen nesta eftir festum assumpcionis [beat]e virginis Marie anno dominj mcdxxi.
beffalings breff.
[125 aar1421] 
Halvard Thorgilssön og Berg Asmundssön bevidne, at Evind paa Sæm eiede en Del af Sandnes i Vinje Sogn paa Snosen, som senere eiedes af dennes Sön Helge og derpaa af hans Sön Jon, hvorfor Sigrid Jonsdatter er odelsbaaren til samme Jord.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk. Saml. (No. 23, "fra Hr. Pastor Brun"). Brevet synes at have havt 3 (eller 4) Segl, der nu alle mangle.
/Th/et sæ godom monnom kunnikt at ek Haluarder Torgylsson ok Berger Asmundason, vita mith /th/et firir gudhi satt væra at Ævinder a Sæeme, atte xviii haldaland j Sannesse er ligger (j) Vinia sonkt a Snos, en sidan Hælghe æfter Æuind fader sin /th/a Jon æfter Hælgha fader sin, /th/y vitha mith /th/et for gudhe at Sigrid Jonsdotter, er odals boren til fyrnemda xviii hældaland j Sannese, til sannynda hær vm /th/a sette /th/esser goder men er sua eita sin insigle Eriker Æribionson ok Botoluer Erisson er j /th/essom dome varo /th/a er mith barom /th/enna vintniths burd med fullum bokar æid, a xii (are) ok xx rikis Eriks konungs.
Fire Lagrettemænd i Solör kundgjöre, at Arne Halsteinssön paa den ene Side og paa den anden Hungeir Steinssön og Ogmund Paalssön i fuldt Ombud for (sine Hustruer) Kristina og Ragnhild Saxesdötre stadfæstede det Jordeskifte, som deres Fædre paa begge Sider Halstein og Saxe Ar nessönner havde gjort angaaende forskjellige Gaarde i Solör.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Professor G. F. Lundh). Alle 4 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. VIII No. 350).
Ollom monnom /th/æim sæm /th/ætta bref sia ædher høyræ sændæ Arne Steinsson /Th/orkel Eirikxsson /Th/orir /Th/orkelsson ok Gudlæifuer Haluardzsson logretis men j Soløyiom q. g. ok sinæ kunnikt gerande ad meer varum j Bergha kirkiu sæm liger j Soløyiom a Kyndiuls messo eptan a xiij are ok xx rikis Eirikx med gudzs nadh Norikx konunghs sagum ok hørdom aa ad /th/æir heldo hondom saaman af eine holfw Arne Halstæinsson en af annare holfw Hungeir Steinsson ok Omundær Paalsson j fullo vmbode Kristino ok Ragnildæ Saxxæ døttær med /th/uj skilorde ad /th/æir sam/th/ykte /th/et iardæskipte ok æiga luti sæm Halstæin ok Saxxe Arnæssynyr bytte siin j mellum eftir foduur siin skulde /th/a fyrnemdær Saxxe hafua Wnæim sæm liger j Fyrilundæ sokn j Soløyiom ok sua mykyn æigalut som /th/æir aatte j Gautastadhom ok øydæ rudum /th/ær [126 aar1422] kringh vm sæm liger a Æidisskoge j Soløyiom ok halfua Sueins engenæ sæm liger j fyrnemde Bergha sokn ok Stæin ræidh ok Stæin ræidzs strandh bæde fiske ok pors brot /th/ær kringh vm ok freialsan sætra vægen Bergha mannanna jfuir Hofors skogen til fyrnemdz Stein ræidzs, æn Halstæin fyrnemdær skulde /th/a hafua freialsligha baadæ Hoofors gardaana ok bæde quernæ stødin sæm /th/ær vndir liggia sæm liger j fyrnemdæ Bergha sokn ok Hoofors pos myre ok sua mykyt sæm /th/æir aatte j baadum aaflanum ok adra halfua fyrnemda Sueins enggena til Hoofors skal ok huar /th/æira æigha freialsligha æiga luti fyrnemdæ, huar eftir /th/uj sæm huorium /th/æira er skilt med ollom /th/æim lutom ok lunnindom sæm /th/ær til liggia ok leeget hafua fra forno ok nyio vttan gardzs ok innan værdær ok nokoot wfreialst ædher med loghom aaf søkt annat huart j iordum ædher j æiga lutum freia(l)sa jord ok æiga luti huart annat ok til sanninda setto mit vaar insigle firir /th/etta bref som giort var degi ok are sæm fyr segir.
bref wm Steynreydhu . . . - Veritt vdj rette paa aasteden jmellem Hoffaas och Øen d. 19 Octobr. 1652. derfra forfløtt til Bryen tingsted d. 18 Aprilis 1653. Madtz Schram m. propria. -
om et Bytte af 1 Part i Goustad og nogle Enge og en Deel i en Gaard i Berg Sogn.
Ketil Iverssön, Prest i Hjertdal, og to andre Mænd kundgjöre, at Gunner Karlssön erkjendte at have solgt til Svenke Lidvardssön 8 Löbsbol Jord i Midtböen i Lidbö i Hjertdals Sogn og at have oppebaaret Betaling og Overgave derfor.
Efter Orig. p. Perg. i Throndh. Vidensk. Selskabs Saml. (No. 20, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Alle 3 Segl mangle.
/Th/et se ollom godom monnom kunnic at ek Keitil Juerson prester j Hierdalli Aulir Bienneson Haluorder Keitilsson varom a Hoflandhe j Hierdalzs soks sam ok h/oe/rdom a at /th/eir heldo handom saman Gunner Kallsson en af adre haluo Swenke Liduorson kendes /th/a Gunner Kalsson fyrnempder at han hefdhe selt Svenka Liduorsyni .viii. laupe booll jerder j Midbonum j Lidrbo j Hierdals soks med ollom lunnidom som leget hefuer fra fonno oc nyoo frals ok hemolt fyri horum manne ok vp boret fysto penin(g) ok efsto ok alla /th/er jmillom /th/wi gefuer Gunner Kallsson opnemder Svenkæ Liduorson kuitten ok allunges lydugen firir fyrnemp jerder verd firir seer ok ollom epterkommandom. Til sannidhe her vm [127 aar1422] settom mit ockor insigle firir /th/a bref er giort var j Hierdalli a fr(i)adagen nest firir Botolsvoku a iii are ok xxx (rikis) vi(r)dulix herra Erix med gudz naad Norix kononger. en punz ketil j .i. kulag j iuergiof.
Hjarrand Thoraldssön (Prest i Saude) kundgjör, at han paa Biskop Anbjörns Vegne af Hammer optog Vidnesbyrd, om hvorvidt Sira Ketil ( Ivarssön i Hjertdal) havde renset ("skirt") Aslaug, Halvard Ketilssöns Hustru; dette forklaredes imidlertid at være gjort af en Munk ved Navn Broder Lydike, medens Sira Ketil först var i Bryllup paa Loner og siden var reist i et nödvendigt Anliggende til Fulseland i Grandshered.
Efter en lös Afskrift fra 18de Aarhundrede i Deichmans Bibl. i Christiania (fasc. XXXIV). (Jfr. Dipl. Norv. I No. 692 og 718).
Ollum monnum theim, sæm thetta bref sea ædher hoyra, sændher ek Hiærrændher Thoraldssen qvidium guds oc sina. kunnikt görandhe, ath ek var i Hiærdalle a Thælamorkine i fullo umbadhe ærlighs herra herra Anbiörns biskup i Hamre, oc morghom godhom monnom nær varandhom in die Mauri martyris anno domini millesimo qvadringentesimo vicesimo tertio tog ek ther thi proof Halvardhs Kættiulss: um tha skyldingh, som herra Anbiörn gaf honnom, at siræ Kættil skulde hafva skirth Aslougho æighin kona fornæfndhs Halvardhs: læidhe tha ther fram fornæfndhr Halvardhr for mik iii skilriik viithni, er sva æithe, *Kætiulaugh Roalsdott(er), Sighridh Kættiulsdott(er) oc Gydha Thorgiærsdott(er), er a bok svoro med fullum eidhstav, ath ther var kommen ein munkkær, som heth brodhr Lydhikæ, oc thet vistho thæær for sannindhe, ath fyrnæpnther brodhr skirdhe fyrnæpndo Aslaugho, oc thæær svoro æn thet, ath fyrnæpndhr siræ Kættil var ekk hæime i thi viii daghe, som hon var skiirdh i, at han var i eino bryllaupe a Lonom i samr(e) sokn, ok foor thædhan oor bryllaupeno, oc i *raudhsyn til Fulsælandhs i Grandaals hæradh. Og skar ek upp bodh thagar, som ek kom i sokunne, at allmænth skulde til kyrkio at komme at sæghia thet til um fyrnæpndh proof, som the viisthi sannasth for gudh at væra, fyr æn ek the prof tok; oc thæir sagda ther æingthi af at vitha; oc varo thæsser loghretths mæn ner varandhe hia thesso profve, som sva eithe Halvardhr Jonss:, Analdhr Herbrandhss:, Næridhr Osmundss:, oc Næridhr [128 aar1423] Bærgulfss: Til sanindhe hærum sætto thesser godhr mæn sini insigli med mino insigle for thetta bref, er gorth var a dæighi og a ar, som fyr sæighir.
Rörek Ölverssön, Lagrettemand paa Borderne, kundgjör, at tre Vidner erklærede ikke at vide bedre, end at Ramnathvet i Mo Sogn östen Vandet (Baahus Len) og Fljot paa Sladin var Gro Björnsdatters rette og upaatalte Odel, hvorhos Thoron Gunnarsdatter forklarede, at hendes Fader aldrig havde havt nogen Befatning med Fljot.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Af de 3 Segl vedhænge No. 1 og 2; 3die mangler. (Se Brev af 20 Juli 1444 nedenfor).
Ollom monnom /th/eim sem /th/etta breff sea ædher høyra sendir Røreker Ølffuers son logretis man a Bordernom q. g. oc sina kunnik gerandhe at ek war j Frøslandom oc manghe andre flere godhe men .a. miituiko dagen nesta æffter askodens dag anno dominj m o cd o xx o iiii o tok ek skilrik wiitne er swa eita Arne Sigurds son Helghe Gudbrans son oc /Th/oron Gunnars dotther a book sworo med fullom eidstaff at meer vitom ekki annat sannare firi gudi at Romnatuet sem ligger j Moo sonk austan vatzs oc Fliot .a. Sladin [med at thet war guds oc henne odaal Groo Biorns dottor oc høyrdom aldre ther akæro. vp. a. oc ei ware fedir firir oos. Jtem kendis oc firnemdh /Th/oron Gunnars dotther at henne fadir huargin gaff ella galt elle seldhe ella nokro juinno j haffdhe [j Fliot a Sladin oc sannadhe alle the sem ther jnnen voro at swa war firi gudhi sem firnemdh vitne hermdhe oc sworo. Til meira sanindhe oc viitnis burdh sette Vlffuer Rolffsson oc Gislee Pedersson [sin jnsigle med mino var /th/etta breff giort deighi oc are sem fir seigir
breff om Tuett y Moo
To Raadmænd i Tunsberg kundgjöre, at Reidar Gudthormssön med Samtykke af sin Datter Gunborg og hendes Mand Björn Andressön solgte 12 Öresbol Jord i vestre Kjoley i Njoterey til Haakon Eskelssön og hans Hustru In geborg Jonsdatter samt oppebar Betalingen, hvorhos Haakon gav Gunborg en Guldring for Samtykket.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Levninger af begge Segl vedhænge. (Se ovenfor No. 100 og 109 samt Brev af 26 Januar 1449 nedenfor). [129 aar1424] 
Ollom monnom /th/eim sæm /th/ettæ bref siæ æder høyra sænder Gunleik Thordzson oc Hænrik Huittenhagen radmen j Tunsberge q. g. oc sinæ kunnicht giørande at midh warom j Æskielenom j Tunsberge jn die pentecosten, oc a xv are, oc xx. rikis okors wyrdulegs herræ herræ Eriks med gudz nadh Nor(e)gs konongs saghom oc høyrdom a at /th/au heldo handom saman af eine halfuo Jngeborg Jonsdotter a vegne Hakons Æskielssons bonde sins en af annare halfuo Reidar Guttormsson med /th/y skylorde at Ræidar Guttormsson sældæ Hakone Æskielssyni, oc Jngeborge Jonsdotter med ja oc handarbande Biorns Andressons oc Gunborg eigin kona hans dotter Ræidars adernempts xij aura bool jerdar j Kioløy j vestre gardenom j Nøyterøy frialst oc heimholt firir huarium manne med allum lutum oc lunnyndum sæm till ligge æder lægit hauer fra forno oc nygio vttan gardz oc jnnan fra segh oc sinom arfuinghiom vnder Hakon Æskielsson oc Jngeborge Jonsdotter oc /th/eiræ ærfuinghiæ til æuærdelighre eighæ oc aldz ofrædis kienduzst oc fornempder Ræidar haua vp boret af førnempdom Hakone fyrstæ peningh oc øfzstæ, oc alle /th/er j millo epter /th/y som j kaup /th/eiræ kom vm førnempt [mærkæ [xij aura bool, oc /th/er till gaf Hakon optnempder Gunborgho Reidarsdotter firir jayrdet ein gulring som wægher ein nobil j vinskap ok till sanyndæ hervm sette mid okor jncigle firir /th/ettæ bref er giort war degi, oc are som førseighir
primo. -
breff om Køløyone. -
Kiöle p. Nötteröe.
Tre Lagrettemænd kundgjöre, at 4 Personer bevidnede at have erfaret, at Eyvind Helgessön var syg i sine Födder og blev baaren af og i Slæde, men ikke at have hört andet, end at han er en skjellig Mand.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Alle 3 Segl mangle.
Ollom monnom /th/æim sem /th/etta bref sea ædher høyra sænda Svein Borgarsson /Th/olleiuer Valthirzsson oc /Th/orstein Onnundasson logreto men q. g. oc sine mer villium ydher kunnikt gera *aaat mer varum vidher Skogen sem liger i Hofs sokn j Røy(r)dalle aa [130 aar1424] Bartollmeus dagh aa xv are oc xx a rikis vars vyrdhuligs herra herra *Eireiks med gudz nadh *Noreis konongs saghum oc høyrdum aa at /th/esser men hanseldo Eiui(n)dhe Helga syni med ja oc handarbande sua vatanda vitnis burdh /th/esser men en sua eita Gunne Gunnesson oc Assulua Jorundasson at /th/eir sagho /th/et at han var boren or slædha oc j. hanseldo en Reppir Sigmundasson Gydha eigin kona hans en Eiuinde fyrnemdom sua vatthanda vitnes burdh aat /th/au komo jn j stofuna till Eiuinda oc spurde han sua hui erro sua jlla vorner føtana /th/iner. af /th/ui at ek gettar ekke hafuet /th/eim vt j fra elldinum a at /th/et vi(t)num mer oc med at eithit hafua ver høyrt till hans at han er en skelligia man i alla handa matha oc till sannynde at fysta ok en /th/esser hafua svoret /th/a er vor jnciglle till reido firir /th/etta bref aa
. . . ok æpstæ ok alla /th/ær j millium firir .ii. aura . . . . . . . . . . . . ok /Th/orsteini . . . . . . . . . . til sans vitnisburdar /th/a sættom mær vor in sigli firir [/th/ætta bref er gort var] . . . . . . . . . . . . . . . .
To Mænd kundgjöre, at Erik Saag og hans Arvinger erkjendte at have solgt 1 Markebol Jord i Gunridstad i Ringebo Sogn og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv, 1822). Begge Segl vedhænge, utydelige. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 309).
Ollom mannom them som thetta breff sea æder høyræ ssendher Endrit Halwardhson Elewir Gulbranson q. g. ok sina kunnut gørande [at wer hordhum [ok *saghon handhabant thera ad Erik Saagh ok hans ærwinggia saldho eet mærka bøøl jordha som ligher j Ghunridh stadhum sum lighir (j) Thyonos j Riggabo soogh kannus wi thet at lukyn ær forsto penigh ok øpste ok alle ther j millan. Thell sannindha her wm setthom meer woor incigle firi thatta breff er gort war a sonnodagh(e)n nest epther somar dhahghen a xvi are (ok) xx rikis wars wirduleghs herra herra Eir(i)ks med [guds naadh Norekys kunnungh.
breff vm Guntristadum er liger j Ringebosogn.
[131 aar1426] 
Holte Jonssön meddeler Eirik Björnssön Kvittering for Toptastad (Tolftestad i Vaage), som han har siddet paa, og Kverneberget, som han har havt, og erklærer ingen Fordring at have paa ham, naar hans Fæstemaal er ude og Aaboden gjort.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 26). Seglet (Vaaben) vedhænger. (Se Dipl. Norv. I No. 760; III No. 717; VIII No. 416; IX No. 251).
/Th/et se ollom godom monnom kunnikth ath jak Holte Jon son kænnes med thæsso mino ofno brefue ath jak hafuar gefueth Æirikæ Biornson quittan ok lydugæn firir Toptastadæ som han hafuer setet vpa ok kuernabergeth som han hafuer hafth nar som hans thauku mall ær vtte ok han hafuer gorth sin abud som han hafuer mik skilth gefuer jak honom allungis quittæn firir oll viddar skiptæ. Ok til sannidæ sættær jak mit insigle firir thettæ bref ær gorth var a Topthastadæ iij dag poskæ anno dominj m o cd xxvj
Tolv Mænd kundgjöre, at de afsagde Dom mellem Jon Halbjörnssön, Prest paa Sande, og tre Kirkeombudsmænd paa den ene Side samt paa den anden Nerid Halvardssön, Baard Ogmundssön og Thorleif Gunnarssön angaaende Indlaget, som Gunleik Gudulfssön havde indhegnet(?) til Kroks skedulf (i Sande), hvortil ogsaa söndre Indlaget dömmes i Henhold til de fremlagte Beviser.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Alle 12 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. VI No. 67 og VII No. 454).
Ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bref sea æder h/oe/ra sender Svæin Siugurdsson /Th/ostæin Finsson Pædher Stillauxson Helge Asulfsson Kool oc /Th/iodolfuer Gl/oe/dersyni /Th/order Haraldsson Haluarder /Th/orgiulson Asulfuer Olafson Haluarder Arnason Garder /Th/orgæirsson Joon /Th/olfsson q. g. oc sina kunnikt g/oe/rande at a manadagin nestom efter krosmesso vm varit oc a xvij are oc xx rikis *okars vars virdalix herra herra Erikx med g d nad Norikx konungs vorom mer j Jnlageno /th/ui sæm Gunlæiker Gudulfson hafde jnhenkt til Kroxskedulf lagde /th/esser men vnder oss til æin endalegin dom med ollo /th/ui profue oc skilrike sæm huar hafde firir seer vm fyrnemt Jnlag af æinne halfuo Joon Halbiornsson prester at Sondina kirkio oc hennar vmbodzman Niklos oc Gunnar Stofssyni Repper /Th/ordason en af adre halfuo Nærider Haluardsson Barder Ogmundson /Th/ollæifuer Gunnarsson sæm akærde fyrnemt Jnlag [132 aar1426]  lagde /th/æir /th/a vnder oss badhe æigo men oc vmbodzmen fyr der bade med ja oc handarbande oc vnder ændalegin dom vm fyrnemt Jnlag oc n/oe/gde /th/æim /th/a at oss domaronom a badha sidor vonadis /th/æir /th/a a bada sidor æinkte mæire prof en /th/æir hafdo /th/a læith, Nu profue oc skilrike vel at hugnno a badar sidor /th/a var /th/et var sam/th/ykt oc ændalegin domer at Kroxskedolf skal hafue oc fylgia /th/et sydra Jnlagit til æuærdalega æiga sem suorit er til Krox Skedulf var /th/et oc var domer at fyr der men skulu ganga deghi firir Botulfs voku eftan [oc skifta oc leggia /th/et eftir /th/ui sæm /th/æira bref vtuisar til jamnet at ollo vsekto. Skulo oc aller samæigomen ner vara. Oc til sanninde her vm settom mer var jncigle firir /th/etta bref er gort var a deghi oc are sem fyr segir.
vm Kroks Skædælf. -
breff for Indtlagit.
Gest Ormssön, Prest paa Idd, og Thorbjörn Lafranssön, Lagrettemand i Idde Skibrede, kundgjöre, at Odd Anundssön solgte til Erlend Gislessön saameget, som han selv, hans Moder og hans Söster eiede i Thorp sammesteds, tilsammen 3 Öresbol Jord, for 8 gilde Mark og modtog Betalingen samt stillede Erlend Sikkerhed i det, han eiede i Ystehede sammesteds.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Selsk. for Norges Vel). Begge Segl mangle. (Se ovenfor No. 116 og 132 og Breve nedenfor af 1440-43).
Ollom monnom theem som thetta breff sia ædher h/oe/ra sendher Gester Ormsson prester a Iid ok Thorbiorn Lafransson logretis madher j Iddaskipredho q. g. ok sina kunnith gerandhe at mith vorom a Thorpe som ligger j Iidda sonk a Andresmesso dagen a eno are faath j firathio rikis vaars verdelex herra Eriik med guds nad Noregs konongs sogom meer ok h/oe/rdom a at Oddar Anunsson sældhe Ærlende Gislasyne allan then æighuluth som han atthe j fyrnepdo Thorpe ok sa mykit som hans modher ok hans syster atthe ther j mædher honom som er jjj aura bool iaardha fire vjjj mærka gildha bitaladha tha fyrnepdher Ærlendher adhernepdom Odde Anunssyne j blaan k/oe/rthil ok ena mull/oe//oe/g fire jjjj marka gildha vaard ok sa j skilordom thera at wirdha thet ok sua at fyrnempth jjj æura bool j Torpe wirdhe vfrialsth tha vessette fyrnempdher Odder Anunsson ædhernempdom Ærlende Gislasyne sa mykit som han æiger j Ystahedhom thil saninda [133 aar1427] sætom mith voor jnsiggle fore thettte breff som giorth (var) a deghe ok are som fyrre segir
Erlan Gijsleson haffuer iii ørisbord i Torp. -
To Mænd kundgjöre, at Björn og Ogmund Throndssönner, deres Söster Aase og hendes Mand Arne erkjendte at have solgt til Aasmund Amundssön 1 Markebol Jord i Medalby i Bodstad Sogn for 17 Mark i Penge, saaledes at Brödrene solgte ham hver 3 Öresbol og Sösteren 2.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Selsk. for Norges Vel). Alle 3 Segl mangle.
Ollom monnom /th/eim sem /th/ettæ bref seæ æder høyræ sender Neridh Olafsson Asgauter Jngemundsson q. g. oc sinæ kunnikt gerande at mith warom a Kalakrum som liger j Trygstad sokn a sunnedagin nesth efter Haluardh messo a xl are rikis wars virdeligs herræ Erikx meder gudz nadh Norikx konongs sagum oc høyrdom at /th/eir viderkendis firi os at /th/eir hafdo selt Asmunder Amundsson merkæ boll j Medalby som liger j Bastadom Omunder Trondæsson oc Asæ syster hans meder jaquede Arnæ eigin man hennæ frial(s)t oc hemolt firi hwarium (manne) meder lutum oc lunindom som till liger oc leget hefuer fra forno oc nyo vtan garz oc jnnan meder /th/eim skylordom at /th/augh skulde frialsæ Asmunder fyrnemfdh firi kielle sine Einar vm han ather kember oc viderkendis fyrnemfdh brøder Biorn oc Omunder at /th/eir selde jjj auræ boll *haur /th/eiræ oc Asæ jj auræ boll firi xvii mark peningh werder /th/en jordh meder *lagun af soth /th/a skal han hafuæ sinæ pening ather vsotthæ swa at sex men virde bade jordh oc verdauræ fra /th/eim oc /th/eiræ aruingom oc til hans Osmunder oc hans eruingom till efuerdeligo eygho [oc ollo odalle. Oc till saninde sette Biorn Trondæsson sith jnsigli meder okrom jnsigli firi /th/ettæ bref som gort war deghi oc are som fyr seghir
breff om Medalby
Biskop Audun af Stavanger meddeler en Mand i Hyllestad Sogn (Setersdalen) Kvittering for at have erlagt de skyldige Böder, saa at nu kun 3 Mark staa tilbage.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 28, "af Hr. Krag"). Seglet mangler. [134 aar1429] 
Weer Audhun med gudz naad biskuper j Stawangre vilium /th/et ollum [godum monnum kunnikt] wære at sakar /th/ess at /th/enne man som /th/ette waart breff hefwer [ok] . . . . [An]dreasson heitir hefwer giort ooss fult oc liike firir /th/et sakfell [som han war ooss] med loghum skyldugher swa ner at iij marker standhe en eftir [swa at oloknar ero] /th/a gefwom han /th/er quitten oc ollungis lidhughen firir a waare [wegna firir /th/an] fyrnemdhe sakar øyre. Till sannydhe her vm /th/a letom weer setia w[ort insigli] firir /th/ette bref er giort war a Hyliastodhum sunnodaghen nestæ eftir . . . . . . . . woku fyrre anno domini m o cd o xx o ix o consecracionis vero nostre [anno tercio?].
Kong Erik (af Pommeren) bevilger med Rigsraadets Samtykke Olaf Nilssön ( Brems eller Skanke), hans Hustru, Fru Elitse ( Eskilsdatter), og alle deres Börn at bruge og beholde alt deres Gods og deres Tjenere med al kongelig Rente og Rettighed, Hals og Haand, kun at de yde den Hjælp, som Kongen eller hans Efterfölgere med Rigsraadets Tilladelse paalægge deres saavel som andre gode Mænds Tjenere.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Saml. Sjælland, Möen). Seglet (3 Kroner) vedhænger.
Wii Erik med gudz nadhe, Danmarks Swerigis, Norgis Vendis ock Godes konningh ok hertugh j Pommærn helse alle the som thette breff see eller høræ kerlige med gud oc war nade ok kungøre idher at for then trooskapp ok tiæniste som thennæ breffuisserre Olaf Nilsen oss ok wore righe giort haffuer ok her effther trolighe gøræ skal sa lenge som han leffuer wnt hanum ok hans kæræ hustru ffru Elitze ok allis therris børn som the nw haffuæ ellæ til hoppe kunnæ fange med wort kæræ radz fulbyrd oc samtycke som her nw hoss oss warit haffuæ tilstæde, at han ok the skulle haffue nyde ok bruge ok beholle med thøm selffue aff allis therris gorde gotz bøndher wornedhe ok tiænare ffriihet med alle konunglige rente ok rætighet hals oc hand jntith vnnin tagith som oss ok wore arwinnge ok effther komære konunge i Danmarck Swerige ok Norge med rætte ppa kronænne vegnæ tilfalle kan wdin alt reg(n)skapp ther aff at gøræ wndintagit hwat hielp som wii skulle haffuæ ok voræ efftherkommare konunge aff rigen effther mennige rigens rodz tilladilse tet skulle therris bøndher gøræ som [135 aar1430] alle andræ gode mentz bøndher j rigenæ æræ woræ æmbitzmæn po kronænnæ vegnæ wt til gode rede, Thy forbiwde wi alle voræ fogethe ok rigens æmbitzmæn som nw ære æller kommæ kunnæ j therris liffs tiid nogit bewaræ thøm med therris gotz ellæ tiænære ellir rættighet j noger made wnder woræ ock efftherkomære konunge ok rigens største hemffdh ok wrede. Tiil meræ forwarning thesse forscriffnæ articlæ ok støkis fasthet tha haffue wii med viliæ ok vitskapp ladit hengindis wort jnsigle for thette breff. Datum Skaris anno dominj mcdxxx *dominicam proxima post festum beati Mathei appostoli
Konning Erichis breff giffuit Oluff Nielszen paa kongelig frijhet offuer hans egne thiennere 1430. - E No. 44.
To Mænd kundgjöre, at Ulf Olafssön pantsatte til Sjurd Evindssön Gaarden övre Sandin, 4 Maanedmatsleie, i Thrume Sogn for et godt halvt Stykke Engelsk Klæde.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl vedhænge. (Paa Bagsiden sees den nederste Del af et stort, rödt Initial). - (Jfr. Dipl. Norv. I No. 642).
Ollum mannum thim som thattæ bref sia æder /oe/yræ, sender Haluarder Gunnarson, ok Fin Endrithson, q. g. ok sinæ kunuk g/oe/rendæ, ad om vor herra ar, m o dc (dvs cd) xxx vorum mith a Nidæstin som liger j /Oe/yæstadæsonk j Strenggæreth skipredæ, a /Oe/stræaugder, som ok /oe/rdum, ha andæbanth theiræ, er suo hedæ Wlfer Olafson ok Siurder Euinson, ad Wlfer Olafson, panthsetthæ fornefder Siurder Euinson, ein gaar, som liger j Trummæsonk iiii momæthæ legu j fornefder gard er suo heder Sandin /oe/ffræ ffor[sic] j goth h. *stotkæ Henggæls klæde, ok kænnes iæk Wlfer Olafson ad Siurder Euinson, skal folgiæ thæræ adernefdæ iærd, som f/oe/rræ segir, med lodh ok lunddum som til liger, ok leith afer, fra fonno ok nio, vden gars ok innen gars frælst ok akærælous for mik ok minum heruinggum, ok so for allæ logleghæ agangæ, so lenggæ ad iæk l/oe/ser fornefder gard elder minum heruinggum j gein, Til sannindum sætium ver okkor jnseglæ for thetthæ bref vor giorth degi som forræ segir.
[136 aar1431] 
To Mænd kundgjöre, at de hörte tre Personers Vidnesbyrd, som Anders Thorstenssön lod optage angaaende sin Mosters, Ragnhild Eyvindsdatters, Udsagn om hendes Ret til 3 Öresbol i Alm i Thingelstad Sogn paa Hadeland, hvorfor Erling Thorstenssön var hende Betaling skyldig; hun havde opholdt sig baade paa Stadstad (i Thingelstad) hos Gudthorm Björnssön og paa Alm, men agtede at fare hjem til sin Söstersön og Arving Anders.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Selsk. f. Norges Vel, för tilhörende Helge Olsen Hallingby). Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 44 og 130).
Ollom mannom them sæm thetta breff sea ædher h/oe/ra sændher Gudtorm Pedherson oc Halwardh Ændrizson q. g. oc sina kunnukth g/oe/randhe ath meer varom a rætthe proff stæmpno a Framastadhum j Hørgene sokn j Aal a Hadholandhe a torsdaghin næsth fore loporsmæsso tha ær Andirs Torstenson læth gangha twægia manna vithne ær swa hether Gudtorm Byornson oc Helga hans æghin kona a bok sworo med fullum edhstaff, tha ær Ragnil /Oe/uinzdotther war hema nær Gudtorme Byornson a Stadhastadhum sældhe tha fornæmpdha Ragnil them ena ko for vadmal gik tha for da Helgha til Alms oc quadde tha kona af Joren Asladotther swaradhe tha for da Joren vil hon vadmal hawa tha vil jak hænne vadmal giwa for the kona ekke faar æ twna, kom tha Helga heem ather gangandhe oc sagdis ey fa the ko aff Jorene swaradhe tha Ragnil næthi Jesus Christus hon scal alrigh fa the kona luke mik fore the sæxtan maal jak scaar ath hænne oc thet jak rakadhe ath hænne hon ægher luka mik treer k/oe/r til tæsse kona fore trigia /oe/ra bool j Alme som han Ælingh Torstenson han war skyllogher mik j jordhaværdhe thet jak hawer hwarke fangith k/oe/r ella k/oe/rlegher fore for da trigia /oe/ra bool j Alme. Jtem swor oc eth vithne Amundher Asbyornson a book swor med fullum edstaff ath han var a Alme h/oe/rde for da Ragnil sadis vilia gerna fara heem til Andirs systher son sins fore then sculdh alth thet jak ær hær thet ær jak alth med æpthe talo han ær skyllogher til ath f/oe/dha mik han ær oc min rætthe æruinghe til sannidha hær wm sætiom vi war insigle fore thetta breff som gyorth war tw aar oc firetigi rikis wars virdelix herra herra Eriks med guz nadh Norgis konunx
bref vm Alm for iij æris bool ther samastaz
[137 aar1432] 
Svale Jonssön ( Smör) erkjender, at han har givet sin Svend Dyre Helgessön sit fulde Ombud til at bortbygge og oppebære Landskyld af hans Gods paa Vestfold, nemlig Rud i Velley i Sande(hered), Skraflestad (Skreflastad) i Stokke og Sande (Sandhaa) i Sande Sogn samt Djupvik paa Thoten, som hans Moder og Morfader havde eiet.
Efter samt. Kopi(?) p. Papir i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Uden Segl. Sigillat. forbundet m. fölgende No. (Se Brev No. 135 ovenfor).
Ek Swale Jonsson kiennis med thessæ myno opnæ brefue hafua fengit Dyre Helghessyni myn swein myt fult ok loglighit vmbodh ofwer mynum jordhum a Westfoldennæ ær swa heytæ, Rudh .iiij, marka boll ær ligger j Weløynnæ j [Sandæ sokn jtem Skraflestadha j Stockæ sokn ij marka boll, jtem marka boll j Sandæ j Sandena sokn, jtem eynæ jordh a /Th/otn er Dyupwiik heytir ær myn modhor atte ok hennæ fadher. ok sat ther a eyn man som Eriker a Dywpwiik war kalladher, skal han thessæ jordhir byggiæ ok bølæ ok landzskylder aff at taka, ok them til lagha at søkiæ som vloglighæ hafua a bwit at allæ jampnfullo som ek thet sielfuer giorde, vndir eyn fullen greyn ok reikningh wider mik ner ek honum krefuer. Skal ek ok alt thet haldæ ok hafua som han loglighæ gørir j thessæ myno vmbodhe, bydher ek allæ dandæ men ok serdelis mynæ winir at styrkiæ for de Dyre Helgesson, til sannindæ her vm bedhis ek hedherligs mandz jncigle fore thettæ bref som er her Nyclis Pethersson soknæpresther j Kwynæ, aff thy at myt jncigle war mik aff stolit j Bergwenæ, war thetta bref scrifuet a sunnodaghen nest æptir Martini episcopj et confessoris anno dominj m o cd o xxxij
Rud i Welløyne. -
Siugiurdt Siøfarssen.
Sigurd Sjofarssön ( Rosensværd), Lagmand i Tunsberg, Gaute Erikssön, Byfoged, og Bernt Lyneborg, Raadmand sammesteds, kundgjöre, at Dyre Hel gessön erkjendte at have oppebaaret 16 Löber Smör af Beneke Bröker i Landskyld af de tre Gaarde, hvorover Svale Jonssön ( Smör) tidligere havde givet Albrekt Krentz sit Ombud og nu siden sin Svend Dyre.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Alle 3 Segl, der forbinde Brevet med foregaaende No., vedhænge, 1ste beskadiget. [138 aar1433] 
Ollom monnom them som thettæ bref se ædher høyræ sendir Sigiurdh Sioforsson lagman j Tunsbergh Gawte Eriksson byfoghetæ, ok Berent Lynæborgh radman ther samma stadz q. gudz ok sinæ kunnikt gerande at myt saghom ok høyrdhum a at Dyre Helgesson kiendis hafua vpborit af Benyke Brøker fult werdh som honum wel aat nøgde fore xvj laupæ smør som han war gieldskyllogher, Swale Jons/son/, j landzskyldæ øyre af thræm jordhom som Swale Jonson hafde gifuit Albrecht Krentz vmbodh jfwir ok hans vmbodz breff ther vppa ludder , ok førnempde Beniche Brøker vth gaf a Albrechts wegnæ, ok til bant, førnempdæ Dyre Helgesson sik, a sins husbondæ wegnæ Swale Jon/son/, qwitten lydhughen ok allungis skadhaløsen gøræ optnæmpdæ Beniche Brøker ok hans erfwuingiæ fore tidnempdom Swale Jons/son/ ok hans erfwingie vm førnempdæ xvj laupæ smør som Albrecht Krentz skulde hafua vtgifuit, ok til sanninde her vm setiæ myt ockor jncigle fore thettæ bref som giort war j Tunsbergh anno dominj m o cd o. xxx tercio sabbato palmarum
Jtem tedde Dyre Helgesson oss syth vmbodzbreff som Swale Jonsson hafde honum gifuit vppa før da jordhir, swa ludhende ordh fra ordhe som thettæ bref som her er wider fest
Lydeligen lest aff mig vnderschr ne: paa Fredzöe steffne stue, for 12 laugrettismender aff Raabygdeschibrede, och dis vnderhengende forseiglinger och datum, jmod Olluff Eigs pergamendzbreff, i hans egen nerwerelsze obseruerit och confererit, den 4 Jully anno 1649 Lauridz Pederszøn Egen haand.
To Mænd kundgjöre, at Einar Throndssön og Astrid Halvardsdatter hver fik 2 Markebol Jord i nordre Aas i Eftalöt Sogn i Sandshverv og Halvdelen af Lögevandet i Arv efter Halborg Halvardsdatter, hvorhos Astrid endvidere fik 3 Öresbol i Gullalid og 5 Öresbol i Midtupt i Tupt Sogn i Sandshverv.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra Selsk. for Norges Vel). Begge Segl vedhænge. (Se Dipl. Norv. I No. 807; III No. 601; V No. 429 og Brev No. 127 ovenfor).
Ollom mannom /th/em sem /th/etta breff høra ældha seia sendher Alf Tormodson ok Tosten Nichlisason q. g. ok sinæ kkun [139 aar1433] nith gørande ath meer warom a Ase a huythasunodagin a iiii areno ok xl rikis akkars wærdelikx herra herra Erix medh gudh nath Norgis konungher sagaam meer ok hørdom a handarbandh thera ath theer heldho handom samman af ena halwo Enar /Th/rondason en af andro halwo Asstridh Halwarsdoter medh thy skilordhe ath opnæmdher Enar løøth tuæggia mærka bool iardar j Ase ok tuæggia mærka bool Asstridh Halwarsdoter j samre iardh j Ase nordræ gardenom sæm liggher i Æptaløte soken j Sand(s)wærue medh lutum ok lunyndom sæm thil liggia ældher liggat *fæuær fra fanno ok nygio vtan gars ok innan sæm sannher æruynggæ er æfther Halborgæ Halwarsdother ok Løøgo wan løøth halfth hwar tera (j) samma arf skifthe medh lutum ok luny(n)dum sæm thil liggia ældher ligath hafwer fra fonno ok nyio. løøth ok Asstridh *opmæmd iii øra bool j Gulla lidh v øra bool j mith Tupth sæm ligger (j) Tuptha soken j San(s)uærue medh lutum (ok) lunyndum medh the skilordæ ath theer waro saath ok alsaath vm thet arf skifthæ j *mællon thera war badha løøsth ok fasth ok thil (sannynda) hær vm sættym meer akkarth insiglæ faræ thetta br(e)f gorth eer are ok deiæ sæm for siggær.
Breff om Aasz, oc i mit Touffte
Sigurd Sjofarssön ( Rosensværd), Lagmand, og Gaute Erikssön, Byfoged i Tunsberg, kundgjöre, at Sira Hans, Prest ved Mariekirken sammesteds, spurgte Sira Henrik, Provst ved Laurenskirken, om Mariekirken ikke maatte nyde den til samme skjænkede Jord ( Tange i Njoterey), hvortil denne svarede jo, da han ikke, som han havde troet, havde Brev eller Bevis for sin Paastand.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Begge Segl vedhænge, 1ste beskadiget. (Jfr. Dipl. Norv. IV No. 112).
Ollom monnom them som thettæ bref sea æder høyre sender Siguarder Siofarsson lagmader j Tunsbergh oc Gaudæ Erichson byfageth ther sammæ stadz q. g. oc sinæ wer vilium yder kunnikt gøre at a sanctæ Pæders dagh j fastu a v are oc xl. rikis okkars virdulegs herra herra Erichs med gudz nadh Noregs Suiæ oc Gotæ konungher. warom meer j profastæ gardenom j Tunsbergh saom oc høyrdom a at sire Hannes prester at Mariu *kirkui j Tunsbergh han spurdhe sire Henrich profaster at Laurens *kirkui ther sammæ stadz wm for de Mariu *kirkui mathe ey følghe oc [140 aar1434] nydie the jarder som godhe men hauæ giueth hennæ prestæbord till vpholdælssæ. Oc war thet tha there rættæ laghdagher som the saudhe sik sielfuæ at haue lagdh till rættæ. Tha suarædæ sire Henrich oc saudhe, ek ventædæ at ek haudhe haft nogher bref helder skel ther fore, men ek engæ hawer, tha seer ek gernæ at Mariu kirkui følgher sith oc myn kirkui sith oc ther mædher lodæ the sik bodhe nøghe. Till meer vitnæsburd hær wm henghe wi ware jnciglæ fore thettæ bref som gorth war j Tunsbergh dagh oc aar som fore sigher
breff wm Tangæ j Nytterøy. -
Jngvard Siøfarssen. -
No. 20.
Peter Paalssön, Kapellan paa Thoten, og Herlog Matthissön, Raadmand i Oslo, kundgjöre, at Anders Gjordssön erkjendte at have solgt til (Raadmanden) Olaf Erikssön som Hustru Bothild Thorsteinsdatters Ombudsmand 4 Halvsældebol Jord i Froknestad i Hoeims Sogn (nu i Balke Sogn) paa Thoten og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv, 1822). Af 3 Segl vedhænger Levning af 2det (Herlog Matthissöns Vaaben). - (Jfr. Dipl. Norv. I No. 607 og 669; II No. 529; IV No. 612 og 646; V No. 501).
Ollom monnom sem thetta breff sea æller høra sænder Pether Paalsson capellanus a Toothne Hellogher Matisson radhman j Oslo q. g. oc sina. kunnokt gørande at meer varom i Likkogardhe j Oslo fredaghin næst æpter sancte Johannes baptista dagh anno domini m o cd o xxxiiij o saghom oc hørdhom at the hioldo handom saman a enne halfuo Anders Giortsson, æn aff andre Olaff Eriksson i fullo ombodhe hustrv Botilla Torstensdotter. kændis tha Andirs Giortzsson adhernæmpder at han hafde saalt hustrv Botille iiij hælf sældo bool jardher i Froknastadhom a Thoothne j Hoeem sokn. frælst oc hemolt for hwariom manne med lutom oc lunnandom, som ther til ligger oc lighat hafuer fran forno oc nyo ængo vndan takno. vttan gardz oc jnnan, fran mik oc minom arfuom, oc vnder henne oc hennes arfwa til æwerdelica ægho, Hafuer oc for der Anders Giortzson førsta pæning oc øfsta, oc alla the ther i mællom som i kaup thera kom. Til saninda sætiom wi var jnsigle for thetta breff som giort war dæghi oc are som fore sigher.
Frocknestad på Toden y Høyom sogen som bleff [koffth solt hustru Botille - 25
[141 aar1435] 
To Raadmænd i Tunsberg kundgjöre, at velbaaren Mand Tharald Kane og Thorgils, Prest ved Peterskirken i Tunsberg, kom overens om at henstille Sagen angaaende de 4 Markebol Jord i Fureim i Ramnes Sogn paa Vestfold, som (Lagmanden) Jon Karlssön i sit Testamente gav til Prestbordet, til Afgjörelse af Officialen og Kapitlet i Oslo.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Begge Segl mangle. (Se Brev af 13 Juni 1458 nedenfor. - Jfr. J. Müllers Beskr. over Jarlsbergs Provsti S. 33).
Ollom monnom /th/eim sem /th/etta bref sia ædher høyra senda Bærent Lynaborgh oc Thewes Twchim radmen j Tonsberge, q. g. oc sina kwnnikt gerande, at midh warum j sancte Pæders kirkiu gardhe westan at sanghusdurunom j Tonsberge, a miduikwdaghen nest efter midfasto swnnadaghen anno dominj m. o cd. o xxxv. o saghum oc høyrdhom a, at welboren man Tharaldher Kane lagde med ia oc handharbande, med Thorgiwlse preste at Pæders kirkiu j Tonsberge, in fore officialis oc capitulum j Oslo, vm iiij marka bol jardhar j Fwreima sem liggher j Ramnes sokn a Westfoldh sem gaf Jon Karlsson til prestborzens sem hans testamenta bref vt visar, hwar /th/eira med sino profue oc skilrike, oc til saninda her vm /th/a sætia midh okkar jnsigle fire /th/etta bref er giort var deghi oc are sem fyr segir.
Forum i Ramnæs Sogn.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Aasulf Karlssön og hans Hustru Sigrid Thoresdatter erkjendte at have solgt Höyland i Konesmo Sogn til Skog drif Thorsteinssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Smedsland i Bjelland, 1878). Begge Segl mangle. (Forbundet med Brev nedenfor fra Vaaren 1445. - Jfr. Dipl. Norv. VII No. 446).
Ollom monnom /th/eim sem /th/etta bref sea ælder høyra sendir Leidhulfwer /Th/osteinsson ok /Th/orgeir /Th/osteinsson sorne logretomen q. g. ok sina kunt gerande ath mith varum a Hægabosta/th/um j Lygnedale saghum ok hør/th/um ordh ok handabandh /th/eira en swa heithæ af ennæ halfo Skogdrifer /Th/osteinsson en af annare halfo Sigridh /Th/ores dotter ok Osolfer Kalsson kendisth /th/a fyrnemder Osolfer ok Sigridh kono hans ath /th/au hafdhe selth [Skogdriue /Th/osteinssyne Høylandh sum ligger j Konongxmo kirkiu sokn ok Akradaas /th/inga med allum /th/eim luthum ok lunnindum sem til [142 aar1435] ligger ok leghith hawer fra fonno ok nyo vthan gars ok innan ok jngho vndan skildho frelst ok akæro laust firir seer ok sinom ervingium ok ollum loglikum agongum [kæd kendist ok fyrnemder Osolfer ok Sigridh /Th/oresdotter at /th/au hafdo fyrsta sal ok øfsta ok oll /th/er j mellum eptir kaupe /th/eira. Her til sanninda settom mer okkor jnsigle firir /th/etta bref er giorth var sonodagin nest eftir hwita sonodagin a Vallum anno dominj m o cdxxxv. o
breff om Hølland
Reidar Hafthorssön, Prest paa Solheim, og Lagrettemanden Folke Reidarssön kundgjöre, at Olaf Folkessön solgte to Löbsland i Lunde i Medalheims Sogn paa Grænland til Björn Erlingssön for 12 forngilde Mark og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv 1822, Schönings Bo). Begge Segl vedhænge, 2det utydeligt. Under Folden findes Begyndelsen til samme Brev, hvori Regjeringsaaret er udeglemt; de to væsentligste Afvigelser ere angivne i Noterne. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 850).
Ollom monnom /th/æim sem /th/etta bref sea ædher høyra sender Reidher Hafthorsson prester aa Soleim ok Folke Reydhersson loghrettes man q. g. ok syna kunnikt gerande at meer warom j Medhaleims kirkio gardhe sunnodhaghen næst firir sancta Margareta messo dagh aa syau(n)dhe are ok xl rikis okars wyrdeligx herra herra Erikx med gudz nadh Norikx kunnongx saghom ok høyrdom at Olaf Folkesson selde /th/weggia laupa land j Lunde sæm ligger j fyr da Medaleims, sokn a Grælande Biorn Elingxssyni firir xij mærker fongilda fraa sik ok sinom arfwyngiom ok till honum ok hans erwyngiom frelsa ok heymola firir hwariom manne til æwærdeligha [æigo med ollom /th/æim luthum ok lunnyndom som till /th/eyre jord ligger ok leghet hafwer fra forno ok nygio vthan gardz ok jnnan. Kendis oc fyr der Olaf Folkesson med jaa oc handarbande at han hafde wp borett fyrsta peninga oc øfsta ok alla ther j myllom af fyr dom Biorn epter /th/wj sæm j kaupp /th/æyra kom till sannynda tha sætiom meer waar incigla firir /th/etta bref er gort war deghi ok (are) som for seighir.
Bref om 2 lope land eller 2 löb i Lunde som ligger j Medalheims sogn
[143 aar1436] 
Jon Erikssön, Prest i Lagerdal, og to Lagrettemænd paa Thelemarken kundgjöre, at Sverting Thollefssön mageskiftede 3 Markebol mindre end 1/2 Löbs Land i Midtgaarden i Fjaagesund (Hviteseid) til Sven Ketilssön mod 5 Markebol i Fleksthvet (Lagerdal) og Erlæggelse af 4 Kyrlag i Mellemlag.
Indtaget i Brev af 27 Sept. 1565 nedenfor (Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. No. 137).
To Lagrettemænd kundgjöre, at Eyvind Ormssön og (hans Hustru) Margrete Astesdatter solgte 2 Öresbol Jord i söndre Skyrdal i Sande Sogn til Ey vind Sigurdssön for 4 Mark i Gangspenge; Eyvind Ormssön havde tilbudt sin Medeier Audun Aasulfssön enten at kjöbe hans Del af Gaarden eller at lade sig udlöse for sin Del.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Begge Segl (Öxer) vedhænge.
Ollom monnom them sem thetta bref høra ældher sia sendher Øssten Helghason ok Swen Torgrimsson lagretis mæn q. g. ok sina kunnikt gørande ath meer warom a Lanswærke sem lygher j Henæstada sokn j San(s)werue a Westfollæne a tysdagæn næst firir midhfasto swnodagæn a viii [are xl rikis akkars virdelæx hærra hærra Erigs med gudz nadh Norigs konungs sagom ok hørdom ath them hældo handom samman af eno halfuo Æuindher Ormsson [ok Marget Asstædoter en af andro halfuo Ævinder Syurdhson med thy skilorde ath Æwinder Ormsson sældhe Ævinde Sygurdhsynæ ii øris boll iordar j sydræ gardenom Skiørdalæ sem [144 aar1437] lygher j Sandenæ [Sandæne sokn med lutom ok lunindom sem thil ligher ok lyggat hæfuær fra fonna [nio uttan gars ok inan friæl(s)t ok hemholt fire huarriom manne thil alth afrædis vndan fornæmdom Ævinde Orms synæ ok hans arvigom ok vnder Æuindh Sygurdsson ok hans ærvinga thil æuerdelika ægo kændis ok førnæmder Ævinder Ormsson at han [hafde vp baræth af Ævinde Sygurdh synne iiii mærkær j gan(g)s pænigom swa ath hanom wæl atnøgde firir førnæmdh ii øris boll j Skyørdalæ [ok hafde tha vpbaræt fyssta pænig (ok) øfsta æfter thy sem i kop tera kom. Hafde them thet j samma handarbande ath wærder ækkæ førnæmdh jordh friæls ta skal Ævinder Sygurdhson syna pænigga jgæn hafua swa magga sem han j gaf en tha iorden ær frials ta skal Ævinder Sygurdson [fornæmder ok hans arwiga fyllia thil æuærdelika ægo, en bødh Ævinder Ormsson, samægno mannenom [Ødunæ Oødune Assulfssyne at koppa syn ludh ædher [Euinder løssa hans ludh adder han selde huilkith han vilde hælder gøra ok thi(l) sanide sættiom meer akkar insigle føre thetta bref
Breff om Skiurdall. -
Anno 1629 den 21 Decemb: paa Raeffe steffnstue leffueret Peder Nilauszen dette breeff ifra sig till Olluff Schørdall epter en rigens steffning
Jon Halbjörnssön, Prest i Sande(hered), og fire andre Mænd kundgjöre, at Niklis Ormssön og hans Hustru Thora samt (deres Sön) Reidar Niklissön og hans Hustru Astrid mageskiftede 1 Markebol i den överste Fos i Skor den ved det nordre Land i Kudals Sogn til Ogmund Haldorssön og hans Hustru Gudrun mod et Markebol i nordre Hvitstein i samme Sogn, hvorhos de fire förstnævnte solgte til de sidstnævnte Mylnarud ved samme Fos for en Sölvske.
Efter 2 Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). a. Af 5 Segl mangler 4de ganske, og af 2det vedhænger kun Halvdelen. b. Alle 6 Segl vedhænge. (Se Dipl. Norv. I No. 682; VII No. 544; IX No. 325 og 439 og Brev ovenfor No. 134).
Ollom monnom /th/æim sæm /th/ette bref sea æder h/oe/ra sendæ Jon Halbiornsson prester a Sandom Alfuer Olafsson Henik Jonsson Solle Ormsson Dyre /Th/orbiornsson quediu guds oc syne kunnict g/oe/rande at a Marie Magdalene messodag oc a ix are oc xl rikis vars wirdulix herre herre Erikx med gudz nad Noreks konongs varom mer a B/oe//oe/ er ligger i Sandahærade a Vestfold sagom oc [145 aar1438] h/oe/rdom a at /th/æir heldo handom saman af eyno halfuo Niclis Ormsson oc /Th/ora æigin kona hans Reidar Niclisson oc Astrid æigin kona hans en af adro halfuo Ogmunder Haldorsson oc Gudrun æigin kona hans med /th/ui skilorde at fyrnempd hion Niclis /Th/ora Reidar oc Astrid kendis med jaa oc handerbande at /th/au hafde giort jorda skipte med fyrnempdom Ogmunde oc Gudrune i swa mata at /th/au gafuo Ogmunde oc Gudrune oc /th/æire ærfuingiom med altz afrædis oc fra sek oc sinom ærfuingiom merka bool i /oe/fsta fossenom i Skordinom oc a n/oe/rdra landeno sæm ligger i Quadalssokn a Vestfold en Ogmunder oc Gudrun fyrnempd hion vnte /th/æim /th/er i mote merka bool i Hwitesteine i fyrnempdo sokn oc /th/o i n/oe/rdre gardenom fra sek oc sinom ærfuingiom oc vnder Niclis oc Reidar oc /th/æire ærfuingiom /th/il altz afrædis med lutom ollom oc lunindom sæm /th/il liggia æder legit hefuer fra forno oc nyo oc /th/eir lofuado hwar adrum frialst oc hæimholt, vider kendis oc Niclis /Th/ora Reidar oc Astrid i samre handebande at /th/au hafde selt Ogmunde fyrnempdom Mylnnarud sæm ligger vid fyrnempdan foss oc i /th/æire lutbord /th/oko /th/au /th/er firir i sylfuerspon, oc /th/il saninde her om /th/a sette Niclis fyrnempder sith incigle med warom inciglom firir /th/ette bref ær giort war a dægi oc aare sem fyr segir
bref wm Skordenæ.
No. 17.
Ollom monnom /th/æim sæm /th/etta bref sea æder h/oe/ra sender Jon Halbiornsson [prester a] Sondom Alfuer Olafson Henik Jonsson Solle Ormsson Dyre /Th/orbionsson q. g. oc sina kunnicht g/oe/rande at a Marie Magdalena messo dagh oc a jx are ok xl ta rikis vars wrdalix herre herre Erikx med gudz nadh Norikx konongs varom mer a B/oe//oe/ er ligger j Sandaherade a Vestfoldh sagom oc h/oe/rdom aa at /th/æir heldo hondom saman af æinne halfuo Niklos Ormsson oc /Th/ora æigin kona hans Ræidar Niklosson oc Astrid æigin kona hans en af adro halfuo Ogmunder Haldorsson oc Gudrun æigin kona hans med /th/ui skilorde at fyrnemd hion Niklos /Th/ora Ræidar Astridh kenduz med jaa oc handarband at /th/au hafde giort jordaskifte med fyr dom Ogmundhe oc Gudruno j sua mata at /th/au gafuo Ogmunde oc Gudruno oc /th/æira erfuingom med altz afrædis oc fra sek oc sinom erfuingom merka bool j /oe/fsta fossenom j Skordenom oc a n/oe/rdra [la]nd[eno] sem ligger j Quadalssokn a Vestf[o]ldh [en] Ogmunder oc Gudrun fyrnemd hion [v]nte /th/æim /th/ær j mote merka bool jardar j Huitastæine j fyr de sokn oc /th/o j n/oe/rdra gardenom fra sek oc sinom erfuingom oc vnder Niklos oc Ræidar oc /th/æire erfuingom til altz afrædis med lutom [ollom oc lunnindom sem [146 aar1438] til liggia æder legit hafua fra fornno oc nygio /th/æir lofuade huar ad[ro]m frialst oc hæimholt viderkendisz oc Niklos /Th/ora Ræidar oc Astridh j sama handarbande at /th/au hafde selt Ogmunde fyr dom Mylnnarudh sem ligger vider fyr dan foss oc j /th/æire lutburdh oc toko /th/au /th/er firir j sylfuer spoon oc til sanninda her vm /th/a sette Niklos fyr der sit jncigle med vorom firir /th/etta bref er gort var [a deg]hi oc are sem fyr segir.
No. 10.
Sigurd Sjofarssön ( Rosensværd), Lagmand i Tunsberg, og Bernt Lyneborg, Raadmand sammesteds, kundgjöre, at Hr. Endrid Erlendssön, Hövedsmand paa Tunsberghus, mageskiftede 15 Öresbol Jord i övre Berg i Hedenstad Sogn (Sandshverv) til Thore Baardssön mod 1 Markebol Jord i Röyrekolla (nu Rörkul) i Stokke Sogn.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selskabs Saml. (No. 18). Af 3 Segl mangler No. 1, 2det (Vaaben) er utydeligt. (Jfr. Brev af 22 Mai 1456 nedenfor).
Ollum monnum /th/eim som /th/ette bref siæ æder høyra sender Sigurder Siofarsson lagman j Tunsberge oc Berent Lyneborgh radman /th/er samastadz q. g. oc sinæ kunnicht giørande at mid varom a Tunsbergshuse tysdagen nestom efter sancti Francisci dagh anno dominj m o cd o xxxviij o sagom oc høyrdum aa at weelboren man herre Endrider Erlendzsson riddere oc høuitzman a Tunsbergxhws af einne halfuo en af annare halfuo /Th/orer Bardzson at /th/eir heldo handom saman med ja oc handerbande at /th/eir giorde jerde skipte sin j mello j swa mathe at herre Endrider sette /Th/orere Bardzsyni xv øyris booll jerder j Bergge øfra garden som ligger j Heidestada sokn med allum lutum oc lunnyndum som till ligge oc ligit hafuer fra forno oc nyio vtan gardz oc jnnan frialst oc heimholt firir hwarium manne till euerdeligre eigo oc aldz ofreidis som brefuen luder oc her ero wider fest fra herre Endridi oc hans arfuingiom oc vnder /Th/orer Bardzson oc hans arfuinge till ewerdeligre eigo oc aldz ofredis med allum (lutum) oc lunnyndum som fyrseigher oc her after j mothe sette /Th/orer førnempder herre Endridi merker bool jarder j Røyrekollo som ligger j Stokka sokn frialst oc heimholt firir huarium manne som fyrsigher oc till sannynde her vm sette ek Endrider Erlendzson riddere mith jncigle [147 aar1438] med /th/essa goda manna som her nempnidz vppe j brefuet firir /th/ette bref er giort war degi oc are som fyrseigher
Sira Asbjörn Alfssön, Prest paa Eyge (Eid) og to andre Mænd bevidne, at Jon Thorkelssön Pave, erkjendte at have givet sin Sönnedatter Ingeborg 6 Maanedmatsbol Jord i Hope i Hya (nu i Vereids Sogn) i Nordfjord med Samtykke af hendes Broder Jon.
Efter Orig. paa Perg. i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv 1851). Alle 3 Segl vedhænge. (Se nedenfor No. 168).
Ek Jon pave /Th/orkell sson kennist /th/ess med /th/esso mino brefe ad ek gaf Jnggeb(o)rgo sonar dottir mine vi mamataboll iardar j Hope j Hya j Norfiordom med ja ok handabande Jons brodir henar vndir hana ok hennar erfinga till æuirdilligrar æignar fri ok frellsa ok akæerallaossa firir huerium manne med lluttum ok llunnendum till /th/eirar jardar lligur ok lligit hafur .j. fra fonno, ok nyo till rettar merkia vid adra men. Ok till sannenda her vm settiu mer var jnsiglle sira Asbiorn, Allfs sson prestur .j. Æyo Ogmundur Sæmund sson ok Pall Ogmund sson firer /th/etta bref er gæyrt var aa Melle Mario messo dag sidare anno domini m o *quadragenticimo xxxix
Alf Tharaldssön, Lagrettemand i Drangedal, erkjender, at han har givet Tharald Nikolassön fuldt Ombud over alt sit Gods, da han selv er syg og ikke vil færdes paa Thing eller Stævne.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Levning af 1ste Segl vedhænger, 2det mangler. Bagpaa Brevet findes et udraderet Udkast til förste Halvdel af samme med uvæsentlige Afvigelser. (Se Dipl. Norv. IV No. 833).
Jak Aluær Taralsson logrettis man i Drangadale kænnæs med tesso myno oppno brefuæ at iac hæffwir giffuit Tharaldhe Niculossynj myth ffwlth oc logligeth wmbodh affwir alth mith godz badhe lausth oc ffausth som iac eiger at han thy fylghæ oc swara til rettho som iac sialuer waræ ffor thwi at iac ær kranker oc siwker oc gither ey rækis a tingh ædher stemfno oc alth thet han gørir logligha i tesso mino wmbodhe wil iac ffwlkomligha haldha oc haffwa, oc thi bidher iac alla danda mæn ffor gudz skuld at [148 aar1439] the honom til rettho helpe, oc til mæra wisso oc sannindha sættha Biorn Gunnarsson presther a Hollena sith inciggle med myno ffyr thetta bref som giorth war a Hollena manadaghen næsth eptir Martheins mæsso daghi anno dominj mcdxxx nono.
Tre Mænd bevidne, at Sigurd Audunssön pantsatte til Anund Thorgeirssön 3 Öresbol Jord i Thorp i Idde Sogn for et Pantser med Ret til Indlösning for dettes Værd.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Selsk. f. Norges Vel). Huller efter 4 Segl, af hvilke No. 2 og 4 endnu vedhænge. (Se Dipl. Norv. I No. 368 og 920, Breve ovenfor No. 116, 132 og 146 samt nedenfor No. 173 og 175).
/Th/et kenness mer Vlfue Torkelsson Helge Toresson oc Siughurde Sølfuersson med tesso opno breffue at mer vorum vpa Jddha kirkio garde j [ten tijdh saghum oc høyrdum a at Siugurde Audunsson sette Anunde Torgeirsson iij aura bool jord j Torpe som liger j Jdda sokn j pant firir eit pansar oc til laussnar mek ædher minom arfuighum firir sua ma(n)gha pengha som panssaren er verder oc tho med theim skilordhum thet huarket til eigho ædher odalss. Ok til sannede sette mer vor jncigli firir /th/ætta breff er giort var
Jon, Prest paa Ramnes, og Lagrettemanden Anund Thorsteinssön bevidne, at Thore Gunleikssön erkjendte at have solgt til Harald Jonssön 1 Öresbol i Andesval (Undesvold) i Hem Sogn (Lardal) og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv 1822, G. Schönings Bo). Begge Segl vedhænge, utydelige. (Jfr. Dipl. Norv. VIII No. 215).
Kiennoss mit Jon prester a Rapnes ok Onunder /Th/osteinson logretis man med /th/etta okart bref at mit sagum ok høyrdum at /th/eir heldo hondum saman /Th/orer Gunleikson oc Haralder Jonson kiendis /th/a /Th/orer at han hafde selt Haralde fyrnemdom øyris bol i Anndirwall som liger i Hæm sokn frialst ok heimalt firir hwarium manne med ollum lunyndum ok kiendis ok /Th/orer optnemdr at han hafde vpboret fyrstæ pening ok øfstæ ok allæ /th/er j mellom som [149 aar1440] i kaup /th/eiræ kom firir fyrnemt øyrisbol til sanyndæ her vm settom mit okor incigle firir /th/etta bref er gort var a Salæ dagen anno dominj m o cdxl o
bref firir Vndesuall
Jon Sigurdssön erkjender, at han har solgt til Eyvind Nikolassön 4 Maanedmatsleie i Hope i Daviks Skibrede i Nordfjord (nu i Vereids Sogn) og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv, 1851). Alle 3 Segl (Bomærker) vedhænge. Skrevet med samme Haand som No. 164 ovenfor, hvormed dette Brev maaske har været forbundet ved 2 Huller, der nu mangle Seglremme.
Ek Jon Siugurdar sson kennist /th/ess med mino bref ad ek hafur sellt Eifinde Nikllasasyne fiugra mamata lleigo .j. Hoppe j Davika skipreido j Norfiordum firer v kyrllog vndan mer ok minum erfingum ok vndir fyr nemdan Eifind ok hans erfinga till æuirdilligar eignar med lluttum ok llunnendum som till /th/eirar jardar lligur ok llegit hafur j fra fonno ok nyo till retra merkia vid adra men med hollt ok haga med fiske ok fyglle vatn ok veidestade keinnist ek fyrnemdur Jon ad ek hefir vp boritt fyrsta pennig ok sidarsta ok alla /th/ar j millum som j kop okkart kom. Ok till sannenda her vm [sættur ek Pædur Eystein sson Guttormur Gudbrand sson med Jon insiglle fyrer /th/etta bref som gæyrt var aa Melle kirkio messo aptan anno *domino m o *quadragenticimo xxxx
Ollum monnum /th/eim sem /th/etta bref sia [eda h/oe/yra] sendir Jwarr Arnasun Gula /th/ings logma/edd/r q. g. ok sina Ormer H . . . . . . . af einni halfu ok Eilifer /Th/or . . . . . . . . . . . . . . .
To Mænd kundgjöre, at de vare tilstede, da Orm Thorgeirssön gjorde sit Bryllup efter sin fattige Leilighed, saa at de gjöre ham Uret, der benegte dette, og at de ligesaa vare tilstede, da han forligtes med Sira Gotskalk ( Könikessön i Lardal) om Betalingen af sin Hovedtiende og fik dennes Kvittering derfor.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 35, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. IX No. 318). [150 aar1441] 
Ollom monnom thøm som thetta breff sea æder høyræ sendher Næridh Redarsson ok Næridh Tolleffson q. g. oc sinæ kunnocht gørandhe ath midh worum i Orm Torgerssons brydlopp then thiidh han thet giordhe, kan thet ok swa wardha ath nokor wil thet siggia at han ey sith brodlopp giorth hafwer tha sigher han honom oreth iffwer. wi wiliom thet sanna med honom thet han sith brydlopp giordhe som en dandhe man efter sina fatigha formagho. jtem warom midh ihia tha han bleff i minne med sire Godzscalk om hwffudh tiundhen ok han betaladhe honom til nøyghes swa ath sire Godzscalk gaff honom quitthan fore tha forscriffna hwffwdh tiundh. Ok til sannindhe her om oc ræth witnisbordh tha hengiom midh okon insigle firi thetta breff som giorth war sunnodaghen næsth firi Botolffs wokw anno domini m oc od oxl o primo.
Roland Thorstenssön og Jon Halvardssön, Chorsbrödre i Oslo, udgive Transscript af Anund Borgarssöns og Margrete Brynjulfsdatters Brev om hendes Forældres Sjælegaver.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). 1ste og Levning af 2det Segl vedhænge.
Ollom monnom /th/eim som /th/etta breff sea æder høyra senda Roland /Th/orsteinsson oc Jon Haluardzson koorsbrøder j Oslo q. g. oc sina kunnikt gerande at wi warom j communa waro. at sancti Haluardz kirkiu a sancti Clemetz dagh anno dominj mcdxl primo saghom testament breff Anund Borghars/son/ oc Margreta Bryniulfs dottor med heilo oc vskaddo jncigle swa wattande ordh ffra ordhe som her effter fylghir. [ Her fölger Brev No. 9 ovenfor .] Oc til saninde settom wi war jncigle firir /th/etta transscripta bref som giort war a deghi oc aare som fyrseghir
Jon Erikssön, Prest i Lardal (Thelemarken), og Nerid Thollefssön kundgjöre, at Thorkel Lidvardssön kjöbte 2 Markebol i nedre Lofthus (i Eidsborg Sogn) af Grjotgard Brenerssön for 31/2 Mark Guld, som denne erkjendte at have oppebaaret tilligemed en Overgave.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 31, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Begge Segl mangle. (Se Dipl. Norv. IX No. 259). [151 aar1441] 
Ollom monnom /th/eim sæm /th/etta bref sæia æder h/oe/yra sænder Jon Erikxson prester j Lardall ok Nærider /Th/ollefson q. g. ok sina kunnikt gærande at Torkæll Liduarzson k/oe/fte ii marka boll j nædra Lofthusom af Griotgarde Brænersyny fire halfua fiorda mark gulz, frialst ok hæimholt for hariom manne. kændis /th/a fyrnæmder Gri(o)tgarder at han hafde vp boret af Torkæle fyrsta pænigh ok /oe/fsta ok alla /th/er j millom æfter /th/y sæm j kaup /th/eira kom ok ifu(er) gæfuet iiii kyrlagh ok æina bol /oe/xe. till sannynda her vm sette mith okkor insigle for /th/etta bref er gort var j Æzborgh anno domini m o cd o xl primo
Biskop Gotskalk af Hole erkjender, at han paa sin Visitats i Botne paa den Osloske Biskop Jens´ s Vegne stadfæstede det Salg af et Markebol Jord i Ödejorden Joleberg i Vaale Sogn paa Vestfold, tilhörende Botne Kirke, som Sira Tharald og Kirkens Ombudsmænd med Almuens Raad og Samtykke havde sluttet med Thjodolf Nilssön.
Efter Afskrift fra 17de Aarhundrede p. Papir i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Uden Segl. (Skrevet paa samme Papir som No. 179 nedenfor. Se Biskop Eysteins Jordebog S. 76).
Wij Gutschalch med guds naade bisp i Holom kenist dett med deszo vore neruerende opne breff att da vij visitterede a Bottne i fullo ombod voris verdelige faders med guds naade och bisp Jonis i Opslo, kom da for os hær Tarald kierkiens fierholdsmen och ein deel aff soknmen i fornen de Bottne sokn aff en halffue en aff andre halffue Thiodulfue Nielsen med dem schillmaalle att for de her Tarald och kir(c)hens ombosmend veder kiendis for osz at *deiris haffde med fulle raade och samtycche almuens i samme sokn Bottnæ, sælt Tiodulffue aderneffnde, j marchebol jord i eine øde jordt som Bottne kierche till hørde som Jolebergh heder er liger i Vaallesokn a Vestfollen for toe kiør gangende och j louptunge och toe nyo kopper kelle och sagde de da opaa sin tro och sanning, att kier(c)hen var der vell i hollen for dj jorden var all gangen i aalmerche och ingen leyie fich til kierchen aff denne jord i mange aar, da bade de osz kerlige stadt feste dette kiøb hanom Tiodolffue Nielse(n) till euerdelige æige, och als *affærdis med allom luttum och lundom som der till ligger och liggett haffuer fra forno och [152 aar1442] nyio vttan gards och jnnan och intett vndan tachett, huilche(t) wj och samtyche effter gode mens raad, som da der nær var, och saa var schellige till gangett om fornende koup och till saning her om da henger her Tarald prest a Bottne, och her Olaff prest a Vaalle sin jnszigle med vaare secret [for] dette breff er giortt i fornende Bottne miduiku dagen nest for dominicam letare anno domini 1445:
To Mænd kundgjöre, at Thora Audunsdatter med Samtykke af sin Datter Aasa Helgesdatter undte Erlend Gislessön, der selv er Medeier og Odelsmand til Thorp i Idde Sogn, Ret til at indlöse de 3 Öresbol i Gaarden, som Thoras Broder Sigurd Audunssön havde pantsat til Aanund Thor geirssön for et Pantser.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Selsk. for Norges Vel). Af de 2 Segl vedhænger 1ste (Bomærke). - (Se ovenfor No. 116, 132, 146, 166 og nedenfor No. 175).
Ollum monnum /th/æim som /th/etta breff sia ædher høyra sender Tomass Sueinsson (oc) Andress Torkelsson q. g. oc sina kunnikt gørande at mer vorum a Strandh som liger i Rokka sokn a sunnodaghen nest æfter krossmesso anno dominj m o cd o xl ij o saghum oc h/oe/y(r)dhum a ath Tora Audunss doter vntthe Erlande Gislassyni *launss a iij aura boole j Torpee som liger j Jdda sokn som henne reth odal er som Siugurde Audunsson broder henne panssete Onunde Torgeirs/son/ for eit panssar vndhan fyr de Tora oc henne ærfuigum oc vnder fyr den Erlandh oc hanss ærfuigha til æfuerdeliga eigo med lutum oc lunnendum som til ligia oc leghet hafua jakuede tesso Assa Helgha doter doter henne som henne retter ærfuiger er. Jtem sagdhe oc fyr de Tora at tijtnemde Erlande er sam eigho man oc odalss man til Torpss oc an ek eighum odrum launss a vttan Erlandh ok til sanende sette mit okkor jncigli firir /th/ætta breff
[153 aar1443] 
Sigurd Björnssön, Kannik i Oslo og Prest paa Tune, Thjostolf Gunnarssön ( Holk) og Asgaut Björnssön kundgjöre, at Rolf Sigurdssön i fuldt Ombud for sin Værbroder Sira Gudleik Jonssön og Hustru Cecilia Andresdatter solgte til Aslak Aasmundssön 8 Örtugsbol i Medalgaarden i Mykledal i Skjalberg Sogn i ytre Borgesyssel (nu Storedal i Ullerö Sogn) og erkjendte at have oppebaaret Betalingen, et Naut eller sammes Værd for hvert Örtugsbol.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 34, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Af de 4 Segl mangler No. 1. (Se Dipl. Norv. V No. 662, 688, 701 og 928).
Ollom monnom /th/eim sem /th/ettæ bref sea æder høyra sendæ Sigurd Biornssun kannuk j Oslo oc prester a Tunom /Th/iostolf Gunnerssun oc Asgaut Biornssun q. gudz oc sinæ kunniktgerande at wi warom a Modhefue j væstaste stofwne a thysdaghen nest efter Mario messo fyrræ a adhro are rikis wars wyrduligs herræ herræ Cristoffers med gudz nadh Noregs konungs saghom oc høyrdom a ja oc handerband /th/eiræ j mellom Rolfs Sigurdzssuns j fullo oc loghligho vmbodhe sire Gudleiks Jonssunar værbrodher sins oc hustrv Cecilia Andres dotter af einæ halfuo en af annare halfuo Aslaks Osmundzssunar med /th/eim skilordhom at Rolfuer fyr der sælde fyr dom Aslake viij ørtoghaboll jærder j Mykladalle j mædhalgardenom ligger j Skialbergh sokn j yttralutanum j Borghasyslo som efter /th/ui som Aslaks lausner bref ther vm watter, hwart ørtoghaboll firir eit naut æder nautz wyrdhe friælst oc heimolt firir huarium manne vtten gardz oc jnnen med ollum lutum oc lunnindum som af forno hefuer tillæghit fra fyrsaghdæ hustrv Cecilia oc hennes ærfuingia oc vnder Aslak førsaghdum oc hans ærfuingia til æuerdeligha æigho oc altz afrædes, Jtem kendes oc adernembder Rolfuer j sama handerbande at han hafde vpborit af tiitnembdom Aslake førstæ penning oc øfstæ oc allæ /th/ær j mellom efter /th/ui som j kaup /th/eiræ kom firir fyrnempt viij. ørtoghaboll. Til sanninda hær vm sette optnembdr Rolfuer sit jncigle med waro firir /th/ettæ bref som giort war a dæighi oc aare sem fyrsæighir
breff om Daal [nu kalldis Stordall . -
Breff om 8 ørtuge boll jord i [Mi]klaadall i Skiallbergsogenn
[154 aar1443] 
Fire gamle Mænd kundgjöre, at de vide, at Amund Ivarssön og hans Hustru Signy sad paa den vestre Del af Nordgaarden paa Thorp i Idde Sogn, som var Signys Odel fra hedensk Tid og arvedes af Datteren Margrete Amundsdatter.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Selsk. f. Norges Vel). Af 4 Segl vedhænge Levninger af de 3 förste. (Se ovenfor No. 173 og Dipl. Norv. III No. 507).
Ollum monnum /th/æim som /th/ætta breff sia ædher høyra sender Vlfuer Torkelsson Helge Toresson Siugu(r)de Sølfuersson oc Sakulfuer Haluarsson q. g. oc sina kunniktgøyrande at mer vithum /th/et at Amunde Ifuarsson oc Signjdh eighen kona hanss sotho a Torpee som liger i Jdda sokn oc atte /th/et oc var Signjdhe odall fra heidnum haugh var oc fyr de Amunss stofuo tumth then vestare som loptet star a oc then stora seghabudhen austan fyrir stofuone oc annor vestan fyrir oc ladhu gollueth oc fiosset vestan fyrir oc /th/o j nordare gardene oc var /th/et /th/æira [ein eighn j tesse fyr de tumther tijtnemss Amunss oc Signjdh oc vilia tesse men til [sta med sinum jnciglum er sua eitha Vlfuer oc Helghe oc Siugurde oc ero their sex ar oc sextighio ar gamler oc Sakulfuer fyr de er femtighio ar gamall oc hafde mer thet aldræ amaghat huarket a /th/ighum ædher tiodhe mællum oc Marghete Amunss doter ærfde thet æfter fadur sin oc modher anno dominj m o cd o xliij o oc til sanende sette mer vor jncigli fyrir /th/ætta breff
Amund Jffuersøn haffuer aat Torp - at Torp haffuer værit tuende garder
Sigurd Bjernessön erkjender, at han har solgt 10 Spands Leie i nedre Thyrve i Updal (nordenfjelds) til Ottar Endridssön og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 33). Alle 3 Segl mangle.
Alle the dande men som thetta bref see æller høyra q. g. oc sina thes kennes iak Siwrd Biernesson med thesse mine breffue at iak hafuer saalt Attare Endrids/son/ x spanne leghu iordh i Thyrwene i neirwgardhen med allom them luthom oc lunnendhom som ther wndher liggher fraa forno oc nyia wtan gardz oc innan som ligger i Wpdal wndan mik oc minom ærwingiom oc wndher hans oc hans ærwingiom thy bidher iak alle dandhe men bysynneleghe [155 aar1444] mins herre kononghs wmbodzmen at the ware honom till godha at honom matthe ei oreth at hendha heldher till helpa at wara oc haffuer han lokit halwan pening oc helan oc i frelse skal han haffwa adher nemdha iordh ok akæralawsar fore quorium manne thill mera wisso tha bidher iak thesse godhe men at the sættia sith incigle fore thetta bref med mino som swa hetandhe Endrid Roberthsson oc Jon Roberth(sson) fore thetta breff. Scriptum Hoff dominica secunda post epiphanie domini anno domini m ocd oxliiij o
To Mænd kundgjöre, at Jakob Jonssön ligeoverfor Asgeir Ormssön fremförte 5 Vidner, der forklarede, at Fljoten i Mo Sogn östen Vandet (Baahus Len) laa til Ramnethveit siden Digredödens Tid.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Begge Segl vedhænge. (Se fölg. No., ovenfor No. 140 og Dipl. Norv. V No. 742).
Ollom monnom /th/eim som /th/etta bref sea ædher høyra sænder Røreker Ølfuersson oc /Th/olfuer Olafsson q. g. oc sina kunnikt gørande at meer varom a Sæme laughurdaghen nestæ firir Ionsuako dagh anno dominj mcdxliiij a almennelike stempno /th/eira j mellom Asgeirs Ormssonar oc Iacobs Ionssonar. kendis /th/a fyrnempder mæn Asgeir oc Jacob at /th/a var /th/eira retter stempnodagher at lydha hwar annars vithnom om Fliøtana som ligger j Moa sokn austan vatz. leide /th/a Jacob fyrnempder ij skilriik vithne ær sa eitha Jon oc /Th/yrghels synyr Anundz Rampns oc a bok suoro med fullom eidzstaf æfter fadhurs sins ordhom at han vidzste ey annat sannare æn Fliøtaan laa til Rempno/th/ueit af aller akæralaus. jtem leide Jacob j skilriikth vithne ær sa either Asa Anundzdotter oc a bok suor med fullom eidstaf æfter modhor sinna ordom som viij aar var a dighradaudanom at hon vidzste ey annat sannare æn Fløtan la til Refno/th/ueith oc vidzste hon at iij langfædher fuldho henne huar after hin adhra oc fiordha var Gro syren amaghalaust firir huariom manne. jtem leide Jacober j *skilrikrikt vitne ær sa either Gunlogh Jonsdotter oc a bok suor med fullom eidzstsaf at hon hørde sin bonda seghia at Fløtan laa til Rempno/th/ueit j /th/a xvj aren han budhe med /th/e quinnonne som odhallet atte æn akiæralaust firir huariom manne. jtem leide æn Jacob j skilriikt vitne ær saa either Vnas Biornsson oc a bok suor med fullom eidzstaf efter sins fadhurs ordhom at Biærne som /th/a hafde køpt Vlfsrudh sporde Biorn Vnasa fadhur som leghat hafde vij ar kuarlæghes om Fløt [156 aar1444] aan laa til Vlfrud æn han suarade at han vidzste ey annat sannare æn Fløtan la til Repno/th/uet oc var /th/etta vithne ars gamalt aa digra daudhanom. Oc til sanninde her om sættom mer okor jncigle firir /th/etta bref ær giorth var dæghe oc are som fyr segher.
breff om Ramneb. ligger i Mo soghn oppa Borderne prestgeld i Wiken. -
No. 21.
Aslak Peterssön, i Lagmands Sted (i Viken), kundgjör, at Asger Skalp havde stevnet i Rette Jakob Jonssön og Niklis Sellasön, for hvem Bjerne Skogssön indfandt sig, men da Asger ikke mödte, dömtes Jakobs og Niklis´s Breve angaaende Fljoten i Borderne (Viken) gyldige, indtil bedre Bevis fremkommer.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Seglet (Vaabensegl) vedhænger. (Se foregaaende No.).
Ollum monnum th/oe/ym som thetta bref se æller h/oe/ra sender Aslac Pædhersson som sat j laghmanzs stadh q. g. oc sina kunikt gerande at æk war a Fosse thorsdaghen nest efter Jons wakw anno dominj m o cd o xliiij kom ther a stemno firi mek ok mongum adhrum godhum monnum neruerande af einne halfue Jacob Jonsson oc [Niclis Sellason [Bierne Skogsson oc waro theghat stemnder af Asgere skalp æn Asger kom ey oc enghen hans vmbods mann thede tha [Jacob Jonson oc Niclis fram sin bref om Fliotana i Bordherna oc af ty at ther kom enghen mote bwrder tha d/oe/mde jek laghligha til krafder Jacobs oc Niclisa fyr(nem)nda bref gildh i allum sinom greinom oc articulis sa lenge at annat sannare fins oc til sanninde her om seter iek mit incigle fore thetta bref som giort var deghi oc are som fyr segher.
Biskop Jens af Oslo stadfæster under sin Visitats i Vaale Biskop Gotskalks Brev angaaende Salget af Botne Kirkes Eiendom Joleberg, da baade Sognepresten og Almuen erklærede det gavnligt for Kirken.
Efter Afskr. fra 17de Aarhundrede p. Papir i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Uden Segl. (Skrevet paa samme Blad som No. 172 ovenfor).
Vy Jones med guds naade bisp i Opslo, giører vitteligt med dette vortt breff, att anno domini 1445 jn (fe)sto purificacionis [157 aar1445] beate *Maria virginis, da som uj vare i Vaalle och visiterede kom der da for osz dette breff som dette breff ehr uidfæst, och sporde vj da der, baade aff sognepræsten, saa och aff sokne mennene hure dem totte om dem koupszlaging, och om dett æmbde, suarede de da alle endrechtelige och sagde att dett var saa vell giortt och gangligt for kierchen, der for samtycher och stattfæster vj dett aff vor biscoplige embedes vegne. Och till sanning, latte vj vortt szeignett hengis for dette breff som giortt var a daghe och aare som fore siger Rigtig copie aff tuende gamble sammen hengendis breffuer anlangendes Joleberg
To Lagrettemænd kundgjöre, at (Halvbrödrene) Skogdrif Thorsteinssön og Thollak Thorkelssön erkjendte, at de med Samtykke af sin Moder Olof Thollaksdatter solgte Höyland överst i Konesmo Sogn til Thollak Öy ulfssön og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Smedsland i Bjelland, 1878). Begge Segl mangle. (Forbundet med Brev ovenfor No. 158).
Ollom monnom /th/eim sem /th/etta bref se edar høyra sendir Bergswein Bergsweinsson oc /Th/rondar Biarmozsson sorner logretis men q. g. oc sina kunt gerande at mith warum a Naglastodhom vm varen a /th/ridhiw aare rikis warss nadhelix herra konongx Cristoforss med gudz naadh Norighis konongx hørdhom ordh oc saghom handaband /th/eira af einne halfuo /Th/ollakar Øyulfsson en af annare halfuo Skogdriwar /Th/osteinsson oc /Th/ollakar /Th/orkialsson kendist /th/a fyrnemdar Skogdriwar oc /Th/ollakar at /th/eir hafdho selth /Th/ollake Øywlfssyne Høyland sem ligger øfst j Kononxzmo kirkiu sookn med ja oc handabande Olofuo /Th/ollaxdottor modhor /th/eira frelsa oc akærolausa fire seer oc sinom erwingium oc firi ollom loglighom agongom med luthom oc lunnindom sem til ligger oc læghit hafuer j fra fonno ok nyo vthen garz oc innan oc jjjj honstafua j mellum kendist oc Skogdrifuar oc /Th/ollakar */Th/orbiarnasson at /th/eir hofdho heimth oc vpboret af /Th/ollake Øywlfssyne fyrsta sall oc øfsta oc oll /th/er j mellom eftir kaupe /th/eira. til sanninda /th/a setthom mith occor insigli firi /th/etta bref er giort war dæghi oc are sem (fyr) sæghir
Bref om Hølland
[158 aar1445] 
Hr. Hartvig Krummedige erkjender, at han skylder Helmich Tange 881/2 Rhinsgylden for brun Damask og for at gjöre og forgylde hans Bælte, 58 Arnoldusgylden, som han har oppebaaret paa Helmichs Vegne af Tolden i Skidesyssel, og 100 Arnoldusgylden for 50 Tönder modtagen Rug, hvilke Penge han forpligter sig og sine Arvinger til rigtig at tilbagebetale Helmich eller hans Arvinger.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Dan. Saml. 581. a No. 3). Nu uden Segl men med den överste Del af et overrevet blaat Mærke. (Se Dipl. Norv. V No. 867 og VI No. 496).
Jk Hartwich Crumedick riddher bekenne vnde betughe openbar in vnde myt desseme breffue vor allesweme dat ick vnde myne erffen deme bechedene manne Helmich Tanghen vnde synen erffen rechter withliker schult schuldich byn tacht[en]t[i]ch [R]y[n]sche gulden vnde negenden haluen Rynschen gulden wor brun damas vnde wor myn gordel to vorgulden vnde to makende vnde vor[der meer] byn ick eme noch sculdich acht vnde veftich Arnoldus gulden de ick vntfangen hebbe van syner wegen van tollen to Skide[su]sle [vnde] noch vorder meer so byn ick eme sculdich hundert Arnoldus gulden vor veftich tonnen roggen welken vorscreuen suma gel[de]s alse tachtentich Rynsche gulden vnde neghendenhalffen Rynschen gulden vnde hundert vnde acth vnde veftich Arnoldus gulden de ick Hertwich erbnn. vnde myne erffen deme erbnn. Helmich Tangen vnde sinen erffen tor noghe woel betalen scullen vnde willen gansliken sunder all eren schaden vnde recht gang vnde argelist jn allen dessen vor/son/ stucken loue ick Hertuich erbnn. in guden truwen vnde w[ar]heyt vor my vnde mynen erffen Helmich Tangen *enbnn. vnde synen erffuen vnde deme genen de dissen breff hefft myt syneme edder syner erffen willen stede vnde vast vnde vnvorbrochen to holdende sunder iengerleye in sage edder hulperede etc. Des to tuchnisse vnde warheyt so hebbe ick Hertuich vorbnn. myn ingezegele myt mynneme vrien willen vnde wetenheyt vor my vnde mynen erffen an dessen breff laten hengen vnde vordermeer to beter tuchnisse vnde varheyt so ick gebethen den strengen ridder her Oluff Ingelsonn vnde her Erich Symonsonn dat se to tuchniesse ere ingezegele mede hebben laten hengen an dissen breff vnde des bekenne wy Oluff Ingelssonn vnde Erich Symonsson riddere dat wij beyde vmme bede willen Herthuich Crumedikes vor/son/ vnser beydere ingezegel myt willen vnde weten to tuchnisse der warheyt alse vor/son/ is hebben laten mede hengen an [159 aar1445] dyssen breff de gegeuen vnde gescreuen is to Kopenhaffn na goden gebort dusent veerhundert dar na indem viif vnde veertigesthen iare vpp sunte Gallen dagh etc.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Björgulf Gudbjörnssön solgte til Thormod Gunnarssön 4 Löbsland i Holum (og 3 Løbsland i Midbö) i Molgedal i Brunkeberg Sogn og erkjendte at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Throndh. Vidensk. Selskabs Saml. (No. 38, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) 2det Segl (Bomærke) vedhænger, utydeligt. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 868 og II No. 301).
Ollom monnom /th/eim som /th/etta bref sea æder høyra sender Nerider /Th/olleifsson ok Niklos Dyrasson logreto men q. g. ok sina kunnikt gørandæ at mith warum j Haukom j Heidalzmo sokn aa Maria messodag anunciacione anno dominj m o cd o xl vj saghom ok hørdom aa ok at /th/eir heldo hondom saman af eino holfwo Biorgwlfwer Gudbionasson en af odro halfwo /Th/ormoder Gunnarsson war /th/et wnder /th/eira handarbande at Biorghwlfwer firnempder selde iordh sina iiij laupa landh j Holum [oc jtem iij laupa land (j) *Nidbøa j Molghadale ok j Brwggabergha sokn frialst ok heimholt firir hwarium manne med ollom /th/eim lutum ok lunnindum som til /th/eira iardar ligher ok leghet hafwer fra forno ok nyio wttan gardz ok innan ingo wndan skildo iiij staffstoder j millom fra seer ok sinom erfwingiom ok wnder adranempdan /Th/ormodh til æfwerdeligo eigho med alz afredis, kendis ok firnempder Biorghwlfwer at han hafde wpboret af firn(em)pdom /Th/ormodhe fyrsta sall ok seinsta ok oll /th/er j millom efter /th/y som j kaup /th/eira kom. Oc til sanindæ her wm settom mit okkor insigle firi /th/etta bref som giorth war stad ok tima dei ok are som fir segher. Orate pro scriptore
To Lagrettemænd i Thelemarken kundgjöre, at Eystein Joanssön erkjendte at have solgt til Gunnar Svenkessön 4 Markebol Jord i Hvalskard i Brunkeberg Sogn for 20 1/2 Kyrlag og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 32, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 821). [160 aar1446] 
Ollom monnom /th/øm som /th/etta bref sea æder høyra sender /Th/iostoluer Næridhson ok Asger Tollefson lagretis men a Tælamarkæna j Skidhasyslo q. g. oc syna kunnukt gørandhe ath mith warum j hya saghum oc hørdhum a jaa oc handerbandh thera Østens Joanssons oc Gunnars Swenkesons med thy skilordh ath Østen kendhis at han hafdhe saalt Gunnare Swænkasyni fyra marka bool jordh j Hwalskardh j Brunkaberghasokn firir xx kyrlag oc /-j/ kyrlagh med fyskæ oc fyglæ luthom oc lundhandhom som til ligger oc leghot hafuer fran forno oc nyo vtan gaars oc jnnan frelst ok heimhult firir seer oc syna æruinghia ok akæraløst firir hwariom manne til æuerdelika ægho kændis oc Østen med jaa oc handerbandh ath han hafdhe vpburit af honom Gunnare førsta pæningha ok øfstha ok alla ther j myllan æpther thy j kop thera kom war thetta bref scrifuat æpther gudz børdh fiorthon hundradha aar xl oc a thy sette midhuiku daghin næst æpther hwita synnodagh til mera visso ok bæther skæll tha settiom meer okkor jnsigle firir /th/etta bref
Werit udi rette for 6 mænd paa Øffuerland d. 10 Decembr. 1667. Christian Christofferssen Roch.
To Raadmænd i Tunsberg kundgjöre, at Gesa Vediksdatter med Broder Vediks Samtykke gav Anders Eggertssön, hvad hun eiede i nordre Bratten i Vorfruekirke Sogn i Tunsberg, mod at han skulde underholde hende med Mad og Öl, saalænge hun levede.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Levninger af begge Segl hænge under Brevet, der desuden har Huller til 5 andre. (Se Dipl. Norv. I No. 532; II No. 795; III No. 869. - Jfr. ogsaa Indholdet af Seglremmerne paa Brevet af 18 Juni 1470 nedenfor).
Ollom monnom /th/æim som /th/ettæ bref sea æder høræ sendæ Thews Thucum oc Gunne Pædersson radhmen j Tunsbærgh q. g. oc sinæ kunniktgerande at wi warom j Blomæ gardh a Warfru messo eften natiuitatis anno dominj mcdxl sexto saghom oc h/oe/rdom a at /th/au heldo hondom saman af einæ halfuo Andres Æggiertsson en af annare halfuonne Gesæ Vædikædotter med /th/ui skilordhe at fyrnembd Gesæ kendis /th/æt j sama handerbande firir oss at hun vnte oc gaf fyr dom Anders Æggiertsyni nørdræ lutanom j Brattenom j Thunsbærghe swa mykit som hon ther wtj [161 aar1446] æigher som ligger j Warfrv kirkiæ sokn j fyrnembdo Thunsbærghe med brodher Vædikis jaquædhe med husum oc tuptum oc allum adrum lunnindum som ther til ligger æder leghet hafuer fra forno oc nyo friælsen oc heimolen firir hworium manne til æuerdelighæ æigho oc altz af rædhes j swa mathæ at fyr der Anders Æggiertsson skal gefua fyrnembd Gesæ Vædiks dotter mat oc øll swa leingie som hon lifuir. Till sanindæ hær vm settom mit okkart jncigle firir /th/ettæ breff som giort war j fyrnembdom stadh a deighi oc are sem f/oe/r seighir
breff om Brattenn vtj Marie kirke sogen
Gaute Erikssön, Lagmand i Skidesyssel, dömmer i Forening med 8 Lagrettemænd i en Sag mellem Thormod Thorleifssön og (hans Fader?) Thorleif Thorgeirssön paa den ene Side samt paa den anden Ketil Thofssön og hans Hjemmelsmand Gro Thorgeirsdatter angaaende Gaarden Kaldekyn (i Gerpen?), der i Henhold til det fremlagte Prov tilkjendes de förstnævnte med Landnam og Loderværd, da de sidstnævnte ikke have mödt frem efter Stævning og tidligere kun fremlagt et falskt Kjöbebrev med falske Segl.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 37, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Alle 9 Segl mangle.
Ollom monnom them som thettæ breff se ædher høyræ sender Gowte Erikson loghman j Skidesyslæ q. g. ok sinæ kunnicht gørande at kom fore mik a stemfno j Herrensgard j Skido tiisdaghen ok mydhwikodaghen nest æpter wintær nether anno dominj mcdxl sexto aff eynne halfuo Thormodher Thorleifson oc tedde mik breff at xii. logrettismen hafde dømt Ketil Thofson hyth til lagha vpa før de dagha ok hafua her tha mædher sik syn heymholdæman swasom ær Groo Torgeirsdotter vm jordhenæ Kaldekyn, kom ey tha før der Ketil ok ey Groo æpter xii. manna dome ok laghar orskurdhe, krafde tha førnempder Thormoder mik doms vm thettæ mall, sagde ek thetta mall tha æn vnder xii. logrettismen vm thet burdhe længer talmas edher fleire stemfnor hafua vm før de jordh, gingo tha tolff men til oc skodhadho ok jnwyrdelighæ leto læsæ thet skiel som for der Thormodher hafde latidh gengit vm adher de jordh Kaldækyn, funno thæir tha thet at thettæ war then fiordhæ stemfnæ vm før de jordh ok enktæ skiel fram komet [162 aar1446] at Gro ær loglighe komen ath før de jordh nema thet falskæ kaupæ brefuit som dømt ær vgilt mædher falskæ jncigle, thy dømde ek mædher tolff mannæ samthykt førnempdum Tormodhe ok Torleif Torgeirsson adher de jordh Kaldekyn oc ther mædher halffmark j lannaam, a huoriæ are sidhen thet amaghet var, halfuæ auke vm logfest ær, en sex men mato eynæ koo j lodherwerdh a huorie are fore huort øyris boll, Skal thennæ doom loggilder wara æ ther til at annet proff fyndz sannare æn thettæ som nw ær dømt, oc til sanninde her vm sætie thessæ logrettis men som i domen waro oc swo heytæ Jusse Peterson Thiostolf Gunnerson Thormodh Arneson, Olaf Jonson Anunder Stofson Thorer Thordzson Nyklis Matisson ok Lafrandz Petherson syn jncigle mædher myne fore thettæ breff som giort war j Skido deghi ok are som før seghir
Bernt Lyneborg, i Lagmands Sted i Tunsberg, Byfogden og 3 Raadmænd sammesteds kundgjöre, at Thorstein Thorgilssön som ret Arving efter Thord Thorbjörnssön overdrog til Sira Hans ( Jenssön), Prest ved Mariekirken i Tunsberg, den övre Del af nordre Jonsgaard sammesteds, hvilken Mar grete Strangesdatter for mange Aar siden for Bönnehold havde givet til Mariekirkens Prestebord, og som nu er Humlegaard, medens han nu selv gav den anden Halvdel fra Humlegaarden og til Langstrædet til Kirkens Vedligeholdelse mod Aartidehold for de nævnte Personer og fire andre navngivne Slægtninge.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Af de 5 Segl vedhænger kun Levning af förste; alle 5 Seglremmer vedhænge. (Se ovenfor No. 64, 70 og 92, jfr. m. J. Müllers Beskr. ov. Jarlsbergs Provsti S. 34).
Ollom monnom /th/æim sem /th/ettæ bref sea æder høyra sendæ Berent Lyneborgh j logmansstet j Tunsbærgh Gunne Pædersson byfoghut Theuus Thucum Audhon Haluardzson oc Anders Pædersson radhmen j fyrnembd stadh q. guds oc sinæ kunniktgerande at meer warom j sancti Peters kirkiu j fyrnempt Tunsbergh a sancti Michiels æften anno dominj mcdxl septimo saghom oc høyrdom a at /th/eir heldo hondom saman af einæ halfuo heiderlighen man sire Hannes prester at Marie kirkiu j fyrnembd stadh en af annare halfuo /Th/orstein /Th/orgiulsson ret ærfuinger æfter /Th/ord /Th/orbiornsson med /th/uj skilordhe at optnembder /Th/orstein afhende sire Hannes optnemdom øfrælutan j nørdræ Jonsgardh sem ligger j Mariekirkiu sokn j fyrnembd stadh sem Margarettæ Strangadotter fore manghom aarom gefuit hafde til prestbordzsens til fyrnembdre Ma [163 aar1447] riekirkio sem nu er humblæ garden hennæ oc hennes ærfuingiæ til bønæhaldz, en annen hælftennæ afhende han optnembdre Marie kirkiæ til vphældis fra humblæ garden oc til Langhstretet med kiællaren vnden sik oc sinæ ærfuingiæ, oc vnder fyrnembdre Marie kirkiu oc prestbordzsens til æuerdelighæ æigho oc altz afrædes frialsæ heimola oc akiæralausa firir hworium manne med ollum lutum oc lunnindum som til ligger æder leghet hafuer fra forno oc nyio vtten gards oc jnnen, med /th/ui skilordhe at prestar hwar efter annen skulu skyldughæ wæra at haldæ aartiidh /th/eiræ oc /th/eires forældræ som swa eita /Th/orgiuls /Th/orsteinsson oc /Th/oræ /Th/orsteins (dotter) Gudrun /Th/orsteins dotter oc Biorn Ketilsson hwess salæ gudh nadhe eit sinne a hworium /th/olf manadhom med wax oc offer som tilbær. Till sannindæ hær vm settom meer wor jncigle med fornembd /Th/orsteins fore /th/ettæ bref som giort war j førnembdom stadh a deighi oc aare sem fyr seighir
bref wm Jonsgard halft kirkiune och helftenæ af tuften til presten j for d stadh. -
Bref om Nordre Jons Gaard. -
Ollom monnom them som thette breff se eller høre sender Bernet Loneborgh j laghm[ans sted j] Tunsbergh Teus Tucum Andres Pethersson Gunnæ Pethersson oc Audhen Halworson radh[men j fyrnembd sta]dh q. g. oc sinæ kunnicht gørendæ at meer warom j sancti Peters kirkiu j fyrnembd [Tunsbergh a sancti] Michels aften anno domini mcdxl septimo . .
To Mænd kundgjöre, at Helge Thorleifssön overdrog Sira Hans ( Jenssön), Prest ved Marie- og Peters-Kirken i Tunsberg, et Markebol i Ormeberg paa Eker, hvorimod denne frafaldt sin Fordring paa Landskyld af et Markebol for 2 Aar og paa Erstatning for Afgröden.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Levninger af alle 3 Segl (Bomærker) vedhænge. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 796 og ovenfor No. 86, 94, 102, 115 og Brev af 28 Marts 1460 nedenfor, jfr. m. J. Müllers Beskr. ov. Jarlsbergs Provsti S. 34).
Ollom monnom /th/æim som /th/ettæ bref sea ellær høræ sendær Folquardær Roarson oc Thorkil Thorbiornson q. g. oc sinæ kunnicht gørendæ at wi warom a Ormebergh som liggær a Eygher manedaghen jnfra octauas omnium sanctorum anno domini mcdxlviij saghum oc hørdhum a at the huldæ handum sammen af eynæ haluæ heydherlighe manne sire Hannes prester at Marie kirkiu [164 aar1448] oc sancte Pethers j Tunsbergh en aff andræ halfuæ Helghe Thorleyfson som tha attæ for ne Ormebergh med thui skilordæ at opnemfde Helghe settæ oc afhendæ siræ [sire Hannes for ne markæ boll jardær j op d Ormebergh som liggær a Æyghum for ne fran sik oc sinom arfuinghom oc vndær siræ Hannes oc hans arfuingæ til euerdelighe æghe oc alz afræthes frelst hemholt oc akærælaust ffore huerghium manne med ollum lutum oc lunnyndum som til liggær ædhær lieth haffuær fran fornæ oc nyæ vttæn garthz oc jnnen, oc ther ffore kendæs op d sire Hannes ffore oss j samre handærbandæ at han gaf op d Helghe Thorbiornson quittær oc ledhughær honum oc hans arfuinge ffore sigh oc sinæ arfuinge ffore thet at Helghe opnemdær haffthe sideth vpa Ormebergh j ij aar oc ey lukt landskild aff j markeboll j the ij aar, oc gaf siræ Hannes [vp vithær Helghe xvj kyr som honum ware dømpdæ j lotherwerth, oc lannammet som honum war dømpt thet standær en vbetaleth som sire Hannes oc Helghe bother ffore oss kendes Til sannyndæ hær wm settær Helghe Thorleifsson op d sit jncigle med ware jncigle ffore thettæ breff som giort war stath dagh oc aar som ffore sigher
bref wm Ormebergh sire Hannes. -
gaff breff om Ormeberg.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Olaf Olafssön solgte til Thorkel Svenkessön 4 Markebol Jord i Hove i Hjertdal og erkjendte at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 39, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Begge Segl mangle.
Ollom mannom them som thetta bref siæ æder høre sænder Helgo Afualtson ok Afvalth Tollefson lagretismen q. g. ok sino kunnit gørendæ at vy varum j hia sagom ok hørdom a at the heldo handom samol Olaf Olafson af eno halfuo æn af adre halfuo Therkiel Svenkæson med the skilordom at Olaf sældæ Therkiel for iiij mark bool jarder j Hofuom som ligger i Hiærdal sogn frilst ok hømelt firir hvariom mannom med allom luttum ok lunnundom som til ligger ok ligget hafuær fra fornæ ok nyo fra Olaf Olafson fir de oc hans ærfuinghæ oc vnder Therkiel Sv(e)nkiæson oc hans ærfuinghæ til everdelighæ ego ok alzs af rædis. [165 aar1448] kændis tha Olaf ader dz at han hafdæ vp boræt af Therkiel firstæ peninghæ ok ofstæ ok allom ther jmellom var som j kob theris kam. til sannindhæ her om tha settiom vy okkor jnsigle firir thetta bref som giørt var sancte Lucia dagh sub anno dominj m ocd oxl oviij o
Fire Lagrettemænd kundgjöre, at Björn Sigbjörnssön og hans Hustru Gunlaug Brynjulfsdatter samt deres Sön Sigbjörn Björnssön og hans Hustru Joron paa den ene Side og Olaf Helgessön og hans Hustru Rannog Haakons datter paa den anden forligtes om den halve Brönd nordenfor Björns Gaard Kjoley paa Njoterey, som han i sin Tid med Samtykke af sin Broder Thord havde overladt (Rannogs Fader) Haakon Eskelssön for en Ko; Olaf Helgessön gav nu endvidere Sigbjörn 2 Markelag i gode Penge og en levende Ko for Gunlaugs Samtykke, hvorhos Ledingen fra östre Kjoley lagdes under vestre.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Alle 4 Segl vedhænge. (Se Dipl. Norv. II No. 749 og Breve ovenfor No. 100, 109 og 141).
Ollom monnom /th/æim sem /th/ettæ bref sea æder h/oe/yra sendæ Biorn Sigbiornsson Eiuind /Th/orgiulsson Gudbrand /Th/orersson oc Grimer Fintzsson logrettes men q. g. oc sinæ kunnikt gerande at wi warom j westæsta Kiol/oe/y som ligger j Nioter/oe/y sokn a sunnodaghen nest efter Palsmesso anno domini mcdxlix o saghom oc h/oe/yrdom a at /th/au heldo handom saman af einæ halfuo Biorn Sigbiornsson oc Gunlaugh æighin kona hans Sigbiorn Biornsson son /th/eiræ oc Joron eighin kona hans en af annare halfuo Olaf Helgesson oc Ronnogh Hakonsdotter æighin kona hans med /th/ui skilordhe at f/oe/rnembd Biorn Sigbiornsson kendis firir oss j sama handerbande at then brun halfuen som ligger nest nordan firir garde hans fyrnempt Ki/oe/loy stodh til firir oss at han hafde gefuit Hakone Eskielssyni med ja oc sam/th/ykt /Th/ordh brodher hans fra sik oc sinom ærfuingiom oc vnder fyrnembd Hakon Eskilsson oc hans ærfuingiæ til æuerdelighæ æigho oc friælsen wæghen oor brunnenom oc wæster j bakken som han taker at riisa oc after j *gamblam mærkis gardh, Oc ther med kendis han at f/oe/rnembd Hakon Eskielsson gaf honum after j mothe einæ koo som jnne hafde standet med honum vleigd oc vlokne leighor j xij aar æder længer. Oc framdelis gaf Olaf Helgesson Sighbiorne Biornssyni ij marka lagh j godhom penningom oc ein lifuandis koo firir jaqwædhe Gunlauks Bryniulfs dottor. Jtem war oc /th/a lakt lei [166 aar1449] dangen fra /oe/ystra Kiol/oe/y oc ater vnder vestra Kiol/oe/y efter /th/ui sem godhæ men /th/otte /th/a skynsamlighit wæra Oc ther med waræ the satter oc allsatter vppa bæggiæ siidhor vm alt /th/et /th/eiræ j mellom hafde wæret. Till sannindæ hær vm settom wi war jncigle firir /th/ettæ bref som giort war a deige oc are sem f/oe/r seighir
Om vestre Kølløen.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Bergulf Bergulfssön, Sven Asgerssön, Thord Alfssön og Björn Haukssön erkjendte at have solgt til Sven Aslakssön 10 Markebol Jord i Lid i Sordal i Flatdals Sogn, samt at de 3 sidste af Kjöberne erkjendte at have modtaget Betaling.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 40, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. IX No. 304).
Ollom monnom them som thetta siæ æder høræ sændær Stenær Eyilson ok Thivs(t)vlf Neridhson lagretis men q. g. ok sino kunnith gørendhæ at vy varom j Brvkkæberghæ kirkio hvitsinædagh m o cd xlix sagom oc hørdom a ath the heldo handom samol af eno halfuo Bergvlf Bergvlfsson Sven Asgeerson Thordh Alfson ok Biørn Hoghson æn af adre halfuæ Sven Aslak son med the skilordom at Berghvlf oc Sven Thordh ok Biørn fir kændis at the hafdæ selt Sven Aslak/son/ x mark bool jarder j Lydh som ligger j Sordal j Fladal sogn *friærst ok hemelt firir hvariom mannom med allom luttum ok lunnundom som til ligger ok ligget hafuer fra forno ok nyo fra seer ok sinom æruinghæ ok vnder Sven Aslakson ok hans ærfuinghæ til everdhelighæ ok als af rædis. Jtem kændis Sven oc Thordh oc Biørn j samæ hander bande at the hafdæ vp boræt firstæ peninghæ oc ofstæ oc allom ther j mellom var som j kop ther(e) kom til sannindhæ hær om tha setter vy okkor jnsigle firir thetta bref som gørt var degi ok aar som fyr siger
Et Pergamentbrev af 1449 angaaende 6 Öresbol i Gaarden Bogge i Erisfjords Otting i Romsdalen fremlagdes ved Fylkesthinget paa Fogedgaarden Sekkenes 29 April 1625, hvor 6 Mænd af samme Otting bevidnede, at 5 Mænd, nu boende paa Gaardene Bogge, Gubberud og Thjöske, vare lovlige Eiere af de nævnte 6 Öresbol som Efterkommere af de tidligere Besiddere.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 268, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Af de 6 Segl vedhænge Levninger af No. 1, 2 og 6. De to sidste Seglremmer ere skaarne af et Norsk Manuscript fra 15de Aarhundrede af legendarisk Indhold. Sigillat. forb. med Brev af 16 Oktbr. 1455 nedenfor. [167 aar1449] 
Wy effterskreffne, Erick Friswold, Thorgierd ibidem, Thörris Lerwoldtt, Rasmus Sylteböe, Thorre ibidem, och Lauridtzs Sannduigenn, sampttligenn boenndis wdj Eridtzsfiours ottingh, wdj Romsdalls lehnn, kienndis och giörre for alle witterligtt med dette wortt obnne breff, ahtt oss wdj ald gudtzs sanndheedtt nochszom witterligtt ehr, ahtt Semmund Jonnsszenn Bugge, Brönnildt Gubberudt, Thorre Knudtzenn Thiøsche, Jonn Jffuersszenn Bugge, och Jonn Siffuersszen ibidem med ald rette thillkommer, och dierris rette och sannde oddell ehr, sexs ørrisboell wdi forschreffnne, Bugge, effter itt gammell forszeglede pergamenntzs breffs formeldinng, och inndeholdtt, som hoes forschreffnne mendtt finndis, och szamme forbemelltte sexs örrisboell, forschreffnne mendtt, szom forberørtt ehr, fuldkommelligenn att thillkomme, frels och hiembholdt, med alle sine thilliggendis lutter, och lunder, jnndenngaardtzs och wdenngaardtzs, thill fieldtzs, och thill fierre, som der nu thillligger, och aff arrildtzs thid thilliggett haffuer, jnnthett vdj nogenn maade der fraa vnnderschilldt, och aldrig wy haffuer hørtt eller fornummitt nogenn derpaa att haffue ammagitt eller derpaa hafft att thaalle wdi nogenn maade, eller aff forbemelltte sexs ørrisboell sig nogitt att wille eller kunde thilleignne, huilckett wy nochszom widerre will werre bestenndig huor och naar paaeskis eller behouff giørris, och haffuer for ne mend dierris forfedre fuld och brugtt szamme vj ørrisboell, mand effter mand der paa wmagitt, och ehr bemelltte gammell pergamendtzs breff fremblagdtt paa itt allmindellige følckis thing szom bleff holdenn paa Seckennes fougid gaard denn 29 Aprilis Anno 1625, wdj Kong. May.ttz fougdis neruerelssze och ehr szamme breff dateritt 1449, dis thill ydermeere widnnisbiurdt haffuer wy worris zignnetter her nedenn vnnder thrygtt. Actum Seckennes fougidgaardtt vt supra.
Ahnlangende de Bugge mendtt wdi Eridtzfiourd ottingh. - Anno 1662 dend 5 May lest for retten paa it almindeligt varting som holtis paa Röe och j rette lagtt aff Jonn Jffuersen. - Nils Michelsen. Eigen handt.
[168 aar1450] 
To Lagrettemænd kundgjöre, at Audun Gunnarssön erkjendte at have solgt 31/2 Markebol i Midjaas i Sillegjord til Gunnar Svenkessön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Throndh. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 347, "af Hr. Krag"). Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 821 og Brev nedenfor af 16 Mai 1493).
Ollom monnom them som thet bref sea edher hoyra sender Swen Joansson oc Asger Torleifson lagretis men q. gudz oc syna kunokt gørande at vj varum a Grauena j Seliogiordh j Selakers bøø løgherdaghen næsth efther helgha torsdagh saghum oc hørdhum a ath Audhen Gunnarson oc Gunnar Swenkason holdho handom saman kendis tha firir os Audhen at han hafdhe salt Gunnare iii/-j/ marka bool jj Medhias som liggher j Siliogiordh frelst oc akæraløsth firir seer oc med luthum (oc) lundadom (som) til ligher oc leghot hafuer vthan gaarsdh oc jnnan fran sik oc synom æruingiom oc vndher Gunnar oc hans æruinghia til æuerdelika ægha kændis oc Audhun ath Gunnar hafde lukat firsth sal oc øfstha oc alt ther *ther j mildhom æpther thy j kop ther(e kom) oc eth spiuth j ofwer gifth. til sanidh hengiom vy varum jnsigli firir thetta bref giorth var daghi oc (are) æpther gudz (burdh) a[nn]o d[omini m]cd ol o
Tre Lagrettemænd kundgjöre, at Jon og Olaf Alfssönner i Olafs Bryllup paa Tofte i Fron erkjendte at have oppebaaret af Björn Einarssön sin hele Fædrenearv, hvilket ogsaa Steinar Karlssön erkjendte med Hensyn til Arven efter sin Söster Gyda Karlsdatter.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv, G. Schönings Bo, 1851). Levninger af 1 og 2 Segl vedhænge, 3 og 4 mangle.
Ollom monnom /th/ætta bref sæa ædder høra sender Arne Paalsson Endridher Gunnarsson Halsteen Amundson svorne lagrettomen aller q. g. oc sina kunnukt gørande at mith varom aa /Th/oftom ær ligger a Frone j brylloppe Olafs Alf sonar saghom oc hørdhum aa oc manger *ardhrer godher men at Joon oc *Alauer Alf synir kendost at /th/eer hafdho sin fæar fulnadh j fadhurarf sin af Biørne Enarsynj oc gauo han quittan lidhughan oc allungis akeroløsan likaruis som Biørn fornemder thet fæarhald aldre haft hafde. jtem kendest æk Stenar Kalson med mit insigle at æk hauer suamanga pæninga af fornemdom Biørne som mic bordhe neer [169 aar1450] honom efter mina systor Gydhu Kalsdottor oc /th/ær medh gyuer æk han quittan lidhughan oc allungis akeroløsan fore mik oc minom æruingium med sama skilordhe som føre sægher j brefueno oc tel saninda herom sæter æk mith incigle med /th/æssa godhramanna insiglom som førre standa j brefueno ær giort var sama tima som fore sægher
To Lagrettemænd kundgjöre, at Einar Sveinungssön erkjendte, at hans Fader havde solgt 11/2 Markebol Jord i söndre Frjoland (Fröland) i Sudalands Sogn til Björn Haakonssön, og at han nu selv havde oppebaaret Betalingen derfor samt i Overgave en Ko og et Kyrlag Korn.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 42, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.). Begge Segl mangle. (Se Dipl. Norv. II No. 815 og X No. 89).
Ollom monnom /th/eim som /th/etta breff sia ædher høyra sendher Helghe Afwaldzsson oc Anundher Olafsson sworner logrete men q. g. oc sina kunnikth gerandhe at mith warum j prest gardeno j Svdhulandhom aa sunno daghen nest efter Michials messo anno dominj m o cd o lj o saghom oc høyrdhom aa at /th/eir heldho hondhom saman af eno halfwo Biorn Hakunsson, en af odhro halfuo Einar Swenunghsson j fullo ok logligho wmbodhe fadur sins oc modhor war /th/et wndher /th/eira handherbande at Swenungher fader fyrnemps Einars hafde selt fyrnempdom Biorne i/-j/ marka bool iardhar j sydra gardeno j Friolondhom som ligher j fyrnempdha sokn frialst oc hemholt firir huarium manne med ollum /th/eim luthum oc lunnindhum som /th/er til fyrnempda iordh ligher oc lighet hefuer fra forno oc nyio wtan gardz oc innan fra ser oc sinom erfwingium oc wndher Biorn fyrnempdan oc hans erfwingia til efwerdeligo eigho med alz afwredis ingho wndhan skildho, kendhis oc Einar fyrnempdher j sama handerbande at han hafdhe heimt oc wpboret heilan peningh oc halfwan oc alla /th/er j mellom efter /th/y som j kaup /th/eira kom oc j ifwergiof ku oc kørlagh korns. Oc til sanidh her wm setthom mith okoor insigle firir /th/etta bref som giorth war degi oc are som fyr sigher
[170 aar1452] 
To Lagrettemænd kundgjöre, at Thorleif Steinulfssön og hans Hustru Helga Tholfsdatter erkjendte at have solgt til Steinar Egilssön 4 Markebol Jord i Kjos i Molgedal i Brunkeberg Sogn og derfor at have oppebaaret Betaling og en Overgave af 2 Kjör, et Kyrlag Korn og en Bolöxe til et Kyrlags Værdi.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 43, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.). Af 3 Segl vedhænger 2det, utydeligt. (Se Dipl. Norv. I No. 787 samt ovenfor No. 133 og nedenfor Brev af 3 Mai (14 Sept.) 1485).
Ollom monnom /th/eim som /th/etta bref siæ æder h/oe/yra sender Swein Andothsson oc /Th/iostolfwer Neridzsson sworner logrete men q. g. oc sina kunnikt gerande at mith warum aa Skotueithom som ligher j Brvggoberghs sokn a krosmesso daghen jnuencione anno dominj m o cd o lij o saghum oc h/oe/yrdhum a at /th/au heldo hondom saman af eino halfwo /Th/olleifwer Steinulfsson oc Helgha /Th/olfs dotter eginkona fyrnemps /Th/olleifs en af adro halfwo Steinar Egilsson war /th/et wnder /th/eira handarbande, at fyrnempd hiun /Th/olleifwer oc Helgha hofdo selt Steinulfwe fyrnemps Steinarssyni iiij marka bool iardhar j Kioos som ligher j Molghadale j fyrnempdar sokn fria(l)st oc heimholt oc allungis akersla laust firir huariom manne med ollom /th/eim lutum oc lunnindum som til /th/eira iardar liger oc legit hafwer fra forno oc nyio wttan gardz oc innan, fra /th/eim oc /th/eira erfwingium, oc wnder Steinulf oc hans erfwingia til efwerdeligo eigho oc alz afredis ingho wndan skildo jtem kendis oc fyrnempd hiun /Th/ollefwer oc Helga at /th/au hafdo hemt oc wpboret firir fyrnempda iord fyrsta sall oc /oe/fsta oc al /th/er j mellom efter /th/y som j kaup /th/eira kom. jtem lauk Steinar fyrnempder j ifwergiof ij kyyr oc k/oe/rlag korns k/oe/rlax bol/oe/x, hiawerande med okker fyrnempdum logrette monnom Solfwe Ansteinsson oc Kooll /Th/olfsson. Oc til sanindh oc bættre forwarilse her wm sette /Th/iostolfwer Gunleiksson sit insigle med okkro insigle firir /th/etta bref som giorth war stad oc tima deghi oc are som fyr segir.
[171 aar1452] 
Lagmanden, Slotsfogden, Borgermesteren, Byfogden og syv Raadmænd i Tunsberg kundgjöre, at de dömte i en Sag mellem Sira Hans ( Jenssön), Prest ved Mariekirken sammesteds, paa den ene Side samt Henrik Denser og hans Hustru Mette Petersdatter paa den anden angaaende Huse, Tomter og en Brönd, der ifölge de fremlagte Breve, udgivne af Erkebiskop Vinalde samt Oslobisperne Eystein, Jakob og Jens, tilkjendtes Mariekirken.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Af de 11 Segl vedhænger Levning af 2det (Bomærke) og Seglremmerne, et 12te Hul synes aldrig at have været benyttet. (Se Dipl. Norv. V No. 763 og Breve af 10 Februar 1464 og 28 Decbr. 1481 nedenfor).
Ollom monnom /th/æim som /th/ettæ bref sea æder h/oe/yra sendæ Pædher Olafsson loghman j Tunsbærghi Jusse Pædhersson slotsfoghut Claws Bærentsson borghamestere Gunne Pædhersson byfoghut Thewes Thucum Sighurd Niclisson Hannes Sass Audhon Haluardzson Markuard Soluesson. Magnus Jennesson oc Lafrantz Hannesson radhmen j samastadz q. guds oc sinæ kunniktgerande at wi warom j storastofwonne j Bratten j nordræ lutan fredaghen nestæ efter sancti Olafs dagh translacionis anno dominj mcdl secundo kom ther tha firir oss. af einæ halfuo heiderlighen man sire Hannes. prester aat Marie kirkiu j f/oe/rnembd stadh a Marie kirkiæ weghna, en af annare halfuonne Henric densære. a sinæ wegnæ oc sinæ hustrv weghnæ Mettæ Pædhersdotter efter /th/uj som the hafdæ lakt til rettæ firir oss vm hws tompter oc brun som the trætta vm oc til f/oe/rennæ war ændelighen doom ofuer gangen efter kirkionæ lagh som bref ther vm giort wattadhe wærdeligs fadhers biskups Jennes biskuper j Oslo. Tedhe tha f/oe/rnembder sire Hannes bref firir oss wyrdelighæ fadhers Winalder med guds nadhe erkibiskups j Nidhaross /Oe/ystein oc Jacob med samre nadh fordhom biskupa j Oslo wattande vm f/oe/rnembd hws tupter. oc brun som the længe hafde vm træt oc ey Warfru kirkiæ hafde fengit lika firir sinæ hws tupter oc brun som f/oe/rnembd bref wtuisæ, war thet tha waar domer oc samtykt efter /th/uj profue som tha firir oss kom at the brefuen som sire Hannes oss tedhe vppa Marie kirkiu wegnæ the skula blifuæ widh fulla makt oc the bref som Henric densære oss tedhe skulo til enkis wæra, Oc ther med afhende f/oe/rnembd Henric densære optnembdom sire Hannes samstundis med ja oc handerbande tompt oc hws swa langa som optnembd Marie kirkiæ bref vtuisæ kirkionæ til æuerdelighæ æigho oc altz afrædhes. Til [172 aar1452] sannindæ hær vm hengiom wj waar jncigle firir /th/ettæ bref som giort war j f/oe/rnembd stadh a deghi oc are som f/oe/r seighir
Breffue om hwss *tpumtt brynd stegherhwss szom presthen nw boendes er. - Doms breff om gard hwss tump(t) och bryndt szom prestgarden nw paa standher mcdl2 o. -
No. 3.
Hr. Eggert Frille beretter sin Hustru, Fru Anne Iversdatter, om Begivenhederne i Krigen med Sverige, navnlig de Svenskes Indtagelse af Thrond hjem og Hammer og Fordrivelse derfra igjen ved Hr. Olaf Nilssön, Hr. Hartvig ( Krummediges) Foged, Hans Jyde og Borgerne af Oslo samt beder hende at sende ham forskjellige nærmere angivne Sager.
Efter Orig. (Fragment) p. Perg. i danske Geheimearkiv (Saml. "Personalia") Med Huller efter udvendig Forsegling. (Trykt i L. Daaes Kong Christiern I.s Norske Historie 1448-58, S. 87-88).
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . thencke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . jec thet gerne med . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . strax at komme til Køpenhaff[n] . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ther effter at Antonia skal lades med øll oc spysning, [huart och scal efft[er w]ort folk som ær j then Østræ søyen, thet holt hemelige hoss thic, jtem ma thu vithe at Cristoffer kom med synæ medfølgære j fredags til Mastranden, os haue wij ecke en fongit hiid til byen ther aff swa got som en Lubisk. jtem kong Karls folk røcthe jn j vinters j Trondheem, grebe mæstær Olæff oc her Hinric [Jenssen oc wnnæ kongens garden oc biscop garden, Sanctæ Iøriæs dag kom her Olæff Nielssen hoss them, oc hauer slagit oc grepit mestædelen alle sammen, nogen flyde ther burth, the komme ther effther pa biscopens gard j Hamer, oc wnnæ then [etc. , her Hartwicts foghit borgærnæ aff Osloo, oc Hans Jude med syth sælæskapp, rocthe til them, wnne garden j gen, grebe oc slogæ swa mangæ ther war, jec hauer oc screffuet Skelm til vm [han hauer betalit thic the pæningæ som thu lenttæ mich før jec vd for, jtem hauer thu ecke sent mich grønt jngeferd, tha sent mich nw oc senth mich viij alne grønt klæde mynæ smaswæne til husser gud almectugeste befale jec thic myn dotter oc alle wore vene scriptum Lodosie die beatorum martirum Geruasij et Prothasij nostro sub sigillo
Eggert Frillæ riddere thyn kære husbonde [173 aar1453] 
Myn kære husfrw Annæ Jwersdotther komme thette breff -
Her Egghert Frilles breff
Tolv Mænd (7 Lagrettemænd og 5 skjellige Mænd) kundgjöre, at de idömte Thof Ormssön en Erstatning af 24 Mark Guld for hans Drab paa Gun nar Sveinkessön, hvorfor Thof udsatte 6 Markebol i Raudaberg i Lidgrænden i Seljegjords Sogn og ligesaa meget i Gjufe sammesteds, som overlodes ham i dette Öiemed af hans Söster Margrete og Svogeren Niklis Ketilssön; Jordegodset skulde vurderes i den bedste Aarstid, og hvad der endda maatte mangle i Bøderne, skulde siden erlægges i halvaarlige Terminer, indtil alt var betalt.
Efter Orig. p. Perg. i Throndh. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 45, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Huller efter 6 Segl, der mangle. (Se Dipl. Norv. I No. 718 og 821, samt ovenfor No. 192 og nedenfor No. 208).
Ollom monnom /th/eim som /th/etta breff sia ædher høyræ sendæ /Th/orstein Eghilsson /Th/iostolf Gunleiksson /Th/iostofuer Næridzson, Swein Jonsson, Haluardh Ketilsson Orm Germundzsson ok /Th/orkiel Petherson logrettis mæn Nyklis Anundzson Nyklis Ketilsson Foquarder Alfsson, Rolleifuer /Th/orsteinsson oc Eyuinder Dyresson skilrikæmen q. g. ok synæ kunniktgørande at meer warom j doom nemfder at dømæ gioldh vm aftak Gunner Sweinkæs/son/ ær /Th/ofuer Ormsson wart at skadhæ vforsynio, war /th/et war *war fuller domer ok sam/th/ycht at før der /Th/ofuer skal lukæ xxiiij mark guldz j gioldh æpter førnempden Gunner. Sette /th/a før der /Th/ofuer Ormson wth samstundis sex markæ boll j Liidhægræn j Sæliegiordhæ sokn j Raudhæberghe som /Th/ofs fadherleifdh war oc annet sex markæboll j Gywfue, fargreiddhe før der Nyklis Ketilsson som syster /Th/ofs eigher fore honum til lausnær, ok frælsadhe /th/a før der /Th/ofuer oc /th/au oll Nyklis oc hans kona Marghetæ før jardher frelsæ ok heymhollæ wara Gunners rettæ erfuingiom oc epterkomandom med ollom /th/eim lutum ok lunnindum som til /th/eiræ jarder liggiæ oc leghit hafua vtten gardz ok jnnen frelslighe nyotendæ wara fra /th/essom degi til eigo ok alz afrædhis fore ollom rettom agangom, ok skulu /th/essæ før jardher mæta sex men ath aare nestkomande /th/a ær adher jardher standæ med fæghersta bloma /th/eir men som /th/a wardæ tilbedhner a huorietueggiæ halfuo, oc huot som /th/a forsagdom gioldum vpa brister /th/a skal lukas ath /th/essom saldaghom først half markguldz Marteins messo eften nest komande oc swa half markguldz Hal- [174 aar1453] uardzuoku æften /th/er nest æpter, sidhen haust ok waar halff markguldz a huorium saldagh æ /th/er til at loknæ eræ iiij markguldz oc xx. oc ath /th/essæ lokno /th/a æro /th/eir /Th/ofuer ok hans erfuingiæ quittæ ok lidhughæ fore Gunner Sweinkæsons erfuingiæ vm førnempt draap, oc huor som /th/etta ryfuer hafuæ rofuet xij mannæ dom. Ok til sanninde her vm setiæ meer war jncigle fore /th/etta domsbreff ær giort war a Grafuenæ j Seliægiordhe sokn a Mykiels messæ epten anno dominj m. o cd. o l. o tercio sancti Michaelis æpten.
Kong Christiern I tager Dekanen og Kapitlet i Throndhjem under sit Værn og Beskjærmelse og stadfæster alle de Privilegier og Friheder, som ere dem tilstaaede af tidligere Konger.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhjems Centralarkiv (fra Stiftskisten). Seglet, der endnu i 1843 fandtes bevaret, mangler nu. (Trykt i G. Schønings Beskr. ov. Throndhjems Domkirke, Anhang S. 79-80).
Wij Cristiern med gudz nadhe Danmarcks Norgis Wendis oc Gotes koning greue j Oldenborgh oc Delmenhorst gøre widerlight alle men som nw ære oc kommescule at fore thieniste oc godhe wilghe som wij aff hedherlighe men deghen oc capitel j Trondhem befinne oc befunnet haue oc the oc theris effterkommere oss oc wore arffwinge oc effterkommere rette koninge j Norrigis righe her effter trolighe gøre mwe oc scule tha haue wij annamet oc vntfanghet oc anname oc vntfange med thette wort obnebreff them alle oc hwer therre fore segh oc alt theris gotz laust oc fast oc alle theris landboo oc thienistefolk vdi wor koningxlighe wærn heghen fredh oc beskerming at forsware oc fordachtinge til allæ rettæ maala. Oc vnne giffue oc stadfæste wij them alle priuilegia frijhet oc nadher som wore forfæthre koninge j Norrighe them oc therris commwn for wor tiidh nadhelighe vnt oc giffuet haffue her effter vbrudelighe at haue nyde oc brughe j alle sine greinom oc articulis som breffuenn ther om giordhe selffuer vdwise. Thij forbyude wij alle wore fogethe oc vmbotzmen oc alle andre ehwo the helzt ære eller wære kunne for ne deghen oc capitell j Trondhem eller nogher therre forsigh vpa therris commwn oc canickegardhe eller noker ander theris frijhet oc priuilegia omodh thenne wor nadhe gunst oc stadhfæstilse j nokre mato athindre eller hindrelathe mødhe vmaghe qwælie eller vforrette vnder wor koningxlighe heffnd oc wredhe oc ther ower betale oss fulla breffue brot [175 aar1455] swo offte the her omodh giøre effter thij som Norgis lagh vdwiser. Datum in castro nostro Eluitzborgh jn profesto visitacionis beate Marie virginis nostro sub secreto anno dominj mcdlquinto.
Ad mandatum dominj regis presente domino Nicolao Erici magistro curie et magistro Olauo
Protectoria canonicorum ecclesie Nidrosiensis et hominum eorundem et bonorum. - Litteræ protectoriæ regis Cristiarni [primi
Kong Christiern I bevilger enhver Kannik i Throndhjems Kapitel at beholde en til hans Kannikedömme eller Kirke liggende Gaard og Landbo, som han selv maatte udvælge, fri for al kongelig Skat og Afgift.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhjems Centralarkiv (fra Stiftskisten). Seglet mangler. (Trykt i G. Schönings Beskr. ov. Throndh. Domk., Anhang S. 80-81).
Wij Cristiern med gudz nadhe Danmarcks Norgis Wendis oc Gotes koning greue j Oldenborgh oc Delmenhorst gøre widerlight alle at fore thieniste oc gode wilghe som wij aff hedherlighe men deghen oc capitel j Trondhem befunnet haue oc the oc theris effterkommere oss oc wore arwinge oc effterkommere rætte koninger j Norrigis righe her effter trolighe gøre mwe oc scule swo oc vpa thet at the scule bethe gudh fore oss. wor kære husfrw drotning Dorothea oc beggis wore forældre barn oc affkomme, Tha haue wij vnt oc frij giffuet oc vnne oc frijgiffue med thette wort obnebreff hwer canick j Trondhem wedh segh en gardh oc landboo for all konningxlighe skat thynge oc rettighet som til hans canickedøm eller kirke ligger hwilken som han vdhkæse wil swo lenge wij leffue. Thij forbyuthe wij alle ehwo the helzt ære eller wære kunne oc enkannelica wore foghede oc embetzmen for ne capitel j Trondhem eller nogher ther aff wedh segh hervdi athindre eller hindrelathe møthe qwælie eller vforrætte j noker mato vnder wor koningxlighe heffnd oc wredhe oc vnder fulla brefue brot. Datum jn castro nostro Eluitzborgh die visitacionis beate Marie virginis nostro sub secreto. Anno dominj mcdlquinto.
Ad mandatum domini regis jnstantibus dominis magistris Ola. et Daniele Kepken canonicis ecclesie Nidrosiensis etc. [176 aar1455] 
Protectorium regis Cristierni [primi cum preuilegio vnius predij - De curia vna regali concessa cuilibet canonicorum Nidrosiensium
Pil Lafranssön og Olaf Helgessön, Raadmand i Tunsberg, kundgjöre, at Thord Niklissön erkjendte, at han havde solgt til Gest Thoraldssön 3 Öresbol i Glenne i Thjöme paa Vestfold og derfor oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Begge Segl mangle. (Se Brev af 18 Juni 1470 nedenfor).
Ollum monnom /th/æim sem /th/ettæ bref sea æder h/oe/yra sendæ Piill Lafrantzsson oc Olaf Helgesson radhman j Tunsbærgh q. g. oc sinæ kunniktgerande at mit warom j Haralden j f/oe/rnembd stadh a sanctæ Birgittæ dagh vm h/oe/sten anno domini mcdlquinto saghom oc h/oe/yrdom vppa at the heldo hondom saman af einæ halfuo Tord Niclisson en af annare halfuonne Gest Thoraldzson med thy skilordhe at f/oe/rnembder Torder Niclisson kendis firir oss j sama handarbande at han hafde sælt f/oe/rnembdom Geste Toraldzssynj triggia aura boll j Glenno som ligger j Thiumo a Wæstfollennæ friælst heimolt oc akiæralaust firir hworium manne vtten gardz oc jnnen fra f/oe/rnembdom Torde oc hans ærfuingiæ oc vnder f/oe/rne(m)bdom Gest Toraldzsynj oc hans ærfuingiæ til æuerdelighe æigho oc altz afrædhes. jtem kendis oc optnembder Torder firir oss j sama handarbande at han hafde vpborit af oftnembdom Geste f/oe/rstæ penning oc /oe/fstæ oc allæ ther j mellom efter /th/ui sem j kaup /th/eiræ kom firir fornempt triggia aura boll j Glenno som f/oe/rseighir. Till sannindæ hær vm heingiom mit okkart jncigle firir /th/ettæ bref som giort war f/oe/rnembd stadh a deighi oc aare som f/oe/rseighir
breffue om Glenne paa Tiøme. -
dat. 1455. Om Glende paa Thiomöe.
Tre Mænd bevidne, at Olaf Berdorssön erkjendte at have solgt til Helge Björnssön 5 Öresbol i Bogge (i Erisfjord i Romsdalen) for 14 Kyrlag og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Throndh. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 269, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Af 4 Segl vedhænge Levninger af No. 1 og 2. De to sidste Seglremme indeholde Begyndelsen af et Brev med de 2 förste i Hovedbrevet nævnte Personer som Udstædere. Sigillat. forb. m. Brev No. 191 ovenfor. (Se Dipl. Norv. VIII No. 282 og 361). [177 aar1455] 
Allom mannom th/oe/m som thetta breff sia eller h/oe/ra sender Iosten Juarson Olaff Paalson Sigurder Trondason quediu gudis oc sina kennoms mer thet med tesso varo vpno breffue ad mer varom hia oc sagom handa bandh tera oc h/oe/rdom a kaup tera a eina haluo Olaff Berdorson en a andra haluo Helge Bi/oe/rnason kendis tha firnemder Olaffuer Berdorson ath han haffdhe selth aternemdom Helga Bi/oe/(r)nasuni v aurabol i Baaggom som hans fadur atte firi xiiii kirlag med lutum oc lunnindum som vnder haffua ligat fra fonno oc nio vndan ser oc sinum eruingium oc vnder Helga oc hans eruingia oc vel betalat helan penigh oc haluan epther hans ath n/oe/gian til mera visso her om hengium vi var incigle for thetta breff som giorth var a Siltom j Surndal ij netter a vettre anno dominj m o cd lv.
To Raadmænd i Tunsberg kundgjöre, at Hr. Hans ( Jenssön), Prest ved Marieog Peters-Kirken sammesteds, overlod 1 Markebol Jord i Ormeberg paa Eker til Hans Smid, Kjöbmand i Oslo, til Pant for 32 Mark, som Hr. Hans skyldte ham for en Monstrants, han kjöbte til Mariekirken.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Alle 3 Segl mangle. 3die Seglrem indeholder Begyndelsen til Brevet. (Se ovenfor No. 86, 102, 115 og 187, jfr. m. J. Müllers Beskr. ov. Jarlsbergs Provsti S. 34).
Ollom monnom theim som thetta breff sea ædher høyre sendher Benike Brøkare oc Pædher Lyneborgh radhmen j Thonsberghe q. g. oc sine kunnikt gerande at a frædaghen nest effther tokw tysdagh anno dominj mcdl sexto tha warom mith j Pædher Lyneborgx gardh som liggher j Wora Frw kirkiu sokn j Tonsberghe saghom oc høyrdom a at heiderlighen man herra Hanes prester at Marie kirkiu oc sancte Pædhers j Thonsberghe sette oc aff hende biskedelighom manne Hanes smidh køpman j Oslo eit markæ bool jordher j Ormebergwm som liggher a Eikiwm badhe med jaa handerbande oc sinom godom wilia til pante fore xij marker oc xx som forscreffwet herræ Hanes kendis fore okker at han fornemdom Hanes smidh skyldugher er: fore eit monstranciwm som herra Hanes køypte af honom til Wora Frw kirkiu j fornemdom stadh. Oc kendis forscreffwet herræ Hans j sama handerbande oc sagdhe at Hans smidh skal haffwa oc frealslighe fylghe oc akæreløst fore hwarium manne fornemt mærke bool jordher j Ormæbergwm til [178 aar1456] pante fore forscreffne xij marker oc xx: oc landskyldh vp aff at bæra sa mykle som han kan dyrastæ byggie thet marke bolet fore: oc fornemdh landhskyldh skal inkthet quitte in j the xij marker oc xx sa leinghe Hans smidh thet j weriu haffuer. Oc nar som herra Hans ædher hans erffwingie wil løyse thet sama mærkæ bool jordher j ghen aff Hans smidh: tha skal thet sta til løsne fore fornemde xij marker oc xx som thet nw wthe standher fore. Oc til saninde hengher herra Hanes sith jncigle med warom jnciglom fore thettæ breff som giort war a degi oc are som fyr segir.
*Berff fore eith markæ bool jordh j Ormebergwm a Eikium. -
Bref for et Markeboel Jord i Arneberg i Eger.
To Mænd kundgjöre, at Anund Thorgerssön og hans Hustru Aasa erkjendte, at de havde solgt til Sven Thorgrimssön 1/2 Markebol Jord i övre Berg i Hedenstad Sogn i Sandshverv, som Aasa havde faaet i Hjemmenfölge af Jon Paalssön, og derfor oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Throndh. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 46). Begge Segl vedhænge. (Se ovenfor No. 163 og nedenfor Breve af 10 Aug. 1464 og 28 Juni 1472).
Ollom monnom them som thetta bref sia ædher høyræ sændher Byørn Jonsson ok Olaf Petherson logrete mæn q. g. ok sina kunnigt gørande ath meer varom a Hyrthatwetom j Æftaløte sokn j Sanzuerfue a laugurdagin nest æfther Halwars sokcho dagin anno dominj m cd quinquagesimo vi o sagom ok hørdom a handarbandh thera af eno halfuo Suen Thorgrimsson af andhro halfuo Anundher Thorgerson ok Assa eyn kana hans med thy skilorde ath fyrnemdh hion kændis føre os j sama handarbande ath thog hafdo sælt fyrnemdom Swene half mærka boll j øfre Bærghe som ligher j Heydenstada sokn j Sanzuerfue friælst ok hemholt føre hwariom manne med allom them lutum ok lunidom som thil lygher ok lygeth hæfuer fra fonno ok nyo vtan gardhz ok inan friælst ok hemholt vndan fyrnemdom hyonom ok theras arfuegom ok vndher Swen Thorgrimsson ok hans arfuega thil æwerdelika eygo. jtem kændis ok tha fyrnemdh hyon ath thog hafdo vpbareth af Suene fyrsta penigh ok øfsta som j *kom thera kom jtem j samma handarbande kændis Jon Pauelsson fyre os ath han hafde gyfveth Assa eygne kano Anundhz fyrnemdh half mærka boll [thill j hemanfylkt friælst ok hemholth føre hwariom manne ok akeroløst ok thil meræ [179 aar1456] visso ok sannidhe her vm tha sættiom meer war incigle fore thetta bref som giordh var are ok deye som fyr sigher etc.
bref fore half mærka boll jordar j øfre Bærge j Heydenstada sokn etc.
Tre Lagrettemænd kundgjöre, at Jon Thorgeirssön erkjendte, at han havde solgt til Thorvard Olafssön hele söndre Austby, som er 9 Öresbol, og hele Osthorp (Odsthorp), som er 6 Öresbol, i Osbygden i Rakkestad Sogn i Skaun i övre Borgesyssel og derfor oppebaaret 80 Mark Penge i Betaling.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Gudim i Rakkestad. Alle 4 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 944 og III No. 843).
Ollom monnom theim som thettæ bref se eder [høyra sendir Omunder Vinaldz(son) Torgyuls Andresson oc Niclis Tosteinson logrettis men q. g. ok sinæ kunnikt gerande at wi warum j Nordby vid Oss kirkiu in die conuersionis sancti Pauli apostoli anno domini m o cd quinquagesimo septimo sagom ok hørdom a handerband theire af eine halfuo Torfuarder Olafs/son/ en af annare halfuone Jon Torgeir/son/ med theim skilordom ath fyrnemder Jon viderkendis j sama handerbande at han hafde selt Torfuarde adernemdom allen garden sydre Ausby som er jx aura boll ok alt Ostorp som er sex auræ boll liggie thesse jerder i Ossbygdh j Rakkastade sokn j Skaun ok j øfrelutanom j Borgæsyslo ffra Jone ok hans ærfwingiom ok vndir Torfuardir ok hans ærfuingie ffrelst heim holt ok akierelaust firir hwariom manne med ollom theim lutum ok lunindom som til theire jerder Ausby ok Osstorp ligger eder ok leghet hafuer ffra forno ok nyo vtten gardz ok innen til ewerdelige eigo ok aldz affredis. kiendis ok Jon i sama handerbande at han hafde vp boreth af Torfuarde fyrste pening ok øpste ok alle ther j mellom eptir thy som j kaup theire kom fore tidnemde jordir Ausby ok Osstorp ssom eer fire sinne thyugæ mark peninge Jone seg vel til nøgis verdir noket vfrielst Torfuarde j tidnemdom jordom eder af soth med lagom tha lofuade Jon Torfuarde aptir sine peningæ oc ath komaz at vsotto til meire visso ok sanind tha hengir Jon Torgeirson tidnempdir sit insigle med varom firir thetthe bref er giort var degi ok are som fyr segir
[180 aar1458] 
( Jon Steinarssön), Prest paa Rafnnes, bygger to Öresbol i Tufte (?) sammesteds til Steinulf for 1/2 Pund Smör i aarlig Afgift og tilraader sine Efterfölgere ei at tage mere af ham, da han har opdyrket Gaarden af Ödemark, og da den har brændt for ham ved Vaadeild.
Efter Orig. p. Perg., der nu danner Seglremmerne paa fölgende Brev (fra Tönsbergs Prestearkiv).
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ij aurabol j Tuftum(?) som liger i Rapnes sokn fore halft pund smør a hwariv [a]re swa lengi ek er prester a Rapnes oc bider ek oc rader minom efterkomande at han take ey [m]eira ther aff fore thet han hafuer bykt then garden a øydæ tuftum oc han bran [a]ff wadæ eldh oc Stenulfuer fyrnemder hafuer l . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . son logretis men. var thetta breff giort a manædag[hen] nest firir Botolfsoku anno dominj mcdl octauo.
Jon Steinarssön, Prest paa Rafnnes og Kannik i Oslo, samt Lagrettemanden Sigurd Audunssön kundgjöre, at Helge Jonssön erklærede for dem, at han ikke havde pantsat Indlaget ved Fureim i Rafnnes Sogn for Landskyld men betalt Sira Hans ( Jenssön) samme for Aabodsfald m. m., og saaledes er Fureim nu næsten nedfalden og nedraadnet.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Begge Segl mangle. Indholdet af Seglremmerne se foreg. Brev. (Se ovenfor No. 157).
Ollom monnom them som thetta bref sia æder høyra senda Jon Steinarson prester a Ramfnes oc canikt i Oslo oc Sigwrder Awdenson lagrettis man q. g. oc syna mith wiliom yder kungøra ath meir warom a Ramfnes a tiisdagen nest fore Botolfwokw anno dominj mcdl octauo hørdom a ath Helge Jonsson kendes fore oker at han ey vtsatthe Jnlaget som lygger wider Fwreme j Ramfnes sokn, fore landskildh wthan lawt setia [honom [sire Hanis thet fore abudefall, oc ij pund korn, ein oxæ om iij mark, ein kysthæ som mæthen war honom fore iiij mark, oc ein qwærn fore ij mark. Oc ther med er moxen Fwreime niderfallen oc niderrøt efter swa danæ framfærder oc adre slikæ. Oc til sanindh her om hengia wy wor insigle fore thetta bref som giort war dag oc aar som før sæigher
witness bref om Fureme. -
Indlaget under Forum i Ramnæs Sogn.
[181 aar1458] 
Biskop Gunnar af Hammer kundgjör Indbyggerne i Grandshered, at han har overdraget Kirkens Ombud sammesteds til Herbjörn Thjodolfssön og Ni kolas Ketilssön, til hvem han derfor paalægger dem at betale Kirkens Tilkommende.
Efter Orig. p. Papir i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 48, "af Hr. Krag"). Nederste Kant af Brevet med Seglet afklippet. (Jfr. Dipl. Norv. VI No. 616 og ovenfor No. 198).
Weer Gunner med (guds) nad biskupr j Hammer heilsom ider ollom som byggie ok bua j Grandes hærade [oc ware andelege blezen kunnikt gerande at weer hafuom nw fenget Herbionne Tiodofsyni oc Niculas Ketilssynj kirkionna vmbod her ner ider skulu /th/eir intaka oc vpbera aller huær rænthor oc skylder kirkionne til vpheldes oss vnder fullæ grein ok rekningh /th/egar weer them thess krefuiom. til biodom ver ider ollom at vera them greider a kirkionne vegnæ. Sva abyrgiom weer ok [Herbionne oc Niculasse fyr dom allen then skadæ sem kirkionne kan ther aff verdæ vm theer afrøkis /th/ettæ gioræ. Datum Grandale in crastino Kalixtj anno dominj mcdlviij nostro sub secreto
To Lagrettemænd kundgjöre, at Björn Thordssön erkjendte at have solgt Dele af Gaardene Trifland, Svardsrud og Trolsaas i Kudals Sogn paa Vestfold til Gunnar Hallessön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Begge Segl mangle. (Se Dipl. Norv. II No. 521).
Ollom monnom them som thetthe bref se aller høre sender Orm Haluarson oc Amundher Amundson logretis men q. g. oc sine kunnikt gerande *a at wi warom a Torkleppom a sunnedaghen nest fore korsmesso vm varet sagom oc hørdum ath their heldo hondom saman af eine haluo Gunner Halleson en af annare haluo Biorn Tordson. kendis tha fyrnemder Biorn Tordson ath han hafde selt fyrnemdom Gunnare Halle syny iii aure bol jardher j Triflande oc j sama handerbande v ortugeland j Suardzrudj oc eit ortugeland j Trolsas som ligge j Quadals sokn a Westfollen frialssar oc heimhollar oc akerelaust firi huarium manne meth allom lutum oc lunindum som til ligge æder legit hauer fra forno oc [182 aar1459] nyo wtten gardz oc innen oc als afrædis fra seer oc sinom aruengom oc wnder fyrnemdher Gunner Halle son oc hans aruenge til æuerdelige eigo. Kendis tha fyrnemder Biorn Tordson j sama handher bande ath han hafde vp boreth af opthnemdum Gunnare fystæ pening oc ybstæ oc alla ther j mellom epther thy som j kaup tere kom firir alle thesse fyrnemde jordmune iii aura bool j Triflande v ortugeland j Suardzrudi oc j orthugeland j Trolsas som fyrskriuit star. Til sannind tha settom vi woor jnsigle fore thette bref som gort war a degi oc are som fyr segir anno dominj m ocd olix.
Bref vm Trifland j Kodal sokn
To Lagrettemænd kundgjöre, at Sira Tholleif Tholfssön, Prest paa Sande, spurgte Ingeborg Grundesdatter i Nærværelse af hendes Arvinger Lagrettemanden Thord Glöderssön og hans Hustru Rannog, om hun og hendes afdöde Mand Helge Tholleifssön havde givet noget Jordegods til Prestebordet ved Peterskirken i Tunsberg, hvortil hun svarede, at de havde skjænket 1/2 Markebol i Ormeberg paa Eker til Sjælehjælp og Bönnehold for sig og overdraget Godset til Presten sammesteds Sira Hans ( Jenssön) tilligemed et Jordebrev og flere andre Breve.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Remmer til 3 Segl, der mangle. (Se ovenfor No. 187 og 203).
Ollom monnom them thetta bref sia æder høyra sender Aswlfuer Gunnarson oc Swein Nicolasson lagrettis men q. gudz oc syna kunnukt gørande ath a fredagen nest efter Warfrv dag j fasto anno domini mcdlx tha warom mith a Theigen som lygger j Sandene sokn saghom oc hørdom aa at sire Tolleif Tolfson prester ath for de Sandine kirkiu taladhe til Ingeborge Grunde dotter oc spurde henne ath, vm en hennes bonde Helghe Tolleifson gud hans saal nadhe oc hon hafde nokot jorde gotz gefuit til prestbordet at Pæders kirkiu j Tunsberghe, nærwarande Torder Gløderson lagrettis man oc Rannog eigen kona hans rette erfwingia Ingeborgs for da. Tha swarade Ingeborg for da oc sagde jaa ther til, myn bondhe Helge oc jak mith gafuom til for da prestbord half marka bool jordar j Ormeberghe som lygger a Eikiom fore beggia oker saal, oker til æwerdeligæ sale hielper oc bønehald, swa at prester efter annen skulde niwthe som syunghe ath for da Pæders kirkiu och afhende for da half marka bool jordar sire Hannis prester ath for da Pæders kirkiu oc fengom honom oker jorda bref som ludande wore om tha for da jordh oc fleire annor bref. Til [183 aar1460] meiro wisso oc sanindh tha hengiom meir wor insigle fore thetta bref som giort war dagh oc aar som før seighir.
bref om half marka bool a Æikiom j Ormeberghe.
Beneke Bröker erkjender, at han for sin og sin Hustru Elins Sjæle har givet til Mariekirken i Tunsberg 1 Markebol i Löyken i Skedjofs Hered paa Vestfold samt endvidere for Bönnehold den Tiltale og Ret, han har til et andet Markebol i samme Gaard, der for 7 Aar siden blev ham pantsat af Haakon Gunleikssön for 12 Huder, og hvoraf aarlig skulde gives 1/2 Löb Smör i Landskyld, hvilket ikke er skeet.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Levning af 1ste Segl vedhænger; No. 2 og 3 mangle.
Ek Beneka Brøkare kennes thet med thetta mith opno breff at ek hafuer gefwit oc vnt Warfrv kirkia j Twnsberghe hennæ til vphældis fore sall minæ oc fore saal Elinæ hustrv minæ marka booll jarder j Løykene som lygger j Skædiofs hæradhe a Westfallennæ frialst heimolt oc akiærælaust fore hwariom manne med allom them lutom oc lunnindum som ther til ligger æder leghet hafuer fra forno och nyo vtten gardz och jnnan fra mik oc minom erwingiom oc vnder fornempd Marie kirkia til æwerdelighæ æigho oc alz afrædhes, Swa kennes jak oc for der Benekæ at ek hafuer gefwit til prestbordsens ther sammastadz [aff eit marka booll j sammo jordh som mik stander til panthæ fore xij huder oc hafuer stat mik til pant j vij aar af Hakon Gunleik/son/ j fornempda Løikene oc skulde gefua mik j landzskild ein halfwan laup smør j hwario aare swa lenghe ath for da pæningæ lokner wore, oc ther hafuer fornempd Hakon jnthet af haldit. Thy hafuer ek vnt oc gefuit prestbordet at for da Marie kirkiu med all rettikheit oc til taal [fore fornempda atterstadhur landskilder aff fornempt marka booll til bønahaldhz [til prestbordz ath Marie kirkiu j Twnsbergh . Till meiro wisso oc sanindh tha beides ek godra manne jncigle som swa heita Olaf Helgeson radman j Twnsbergh oc Mattis Skenk lagrettes man ther sammastadz at hengia fore thetta bref med mino insigle som giort war j Twnsbergh a fiordæ dagh pascha anno domini lx
breff om Løykene. -
No. 15.
[184 aar1460] 
Sex Lagrettemænd af Flesberg, Eker, Modum og Sandshverv kundgjöre, at de efter Begjæring af 4 Mænd granskede og fastsatte Delet mellem Eker og Numedal.
Indtaget i en Lagthingsakt af 17 Juli 1694 p. 28-29, tilhörende Ole Rasmussen Vestby p. Eker, (efter Orig. p. Perg. "under 6 hængende paatrykte Segl, alle uskadte", med "biföiede udtolkede Gjenpart"). (Jfr. ovenfor No. 12 og Brev nedenfor af 28 Septbr. 1570).
Ollum manum som dette bref see eller hører, sender Wlf Lie, Ellef Sterckarbye, Olluf Skebreck, Ollef Heidestad, Gulbrand Jellerud, Niels Landswærck, laugrettismender [i Flesberg sogen, og af Eger og Modom, Sandsuerd og Nommedal, quide gud og sine, kundigt giørande at me voro af Skartem i Suenne sogn, Halvor sock dagen, og vi vare tilbedne af Peder Nielsen leensmand af Nommedal, af Eger Troen Tollefsen, og Helloug Stefning, Wraal Skartum, at skaae og grandske rette landemerke sogneskiffte og rette deelsmercke, imellem Eger og Nommedal, fleere gode dannemend med os, begynde af Glemmehelle, af Krogtiønose, af følgende landemerke elven ned af Aabogen, af Donnefaas af Elwebogen, af Hosekilen, som sogneskiffte mellem Suenne og Flesberg sogn nord over elven af Ørhelle steen, af nord til Rødebeck wae, som ligger imellem Sorcksetter og Skougssetter, af nord til Miosogo myr, af nord til Sortebeck øyra, af nord øfre Soko, af Wlfstein, af Wllæbeck, af nord til Kaarswabroen, som ligger imellem vestre Jngeboe og østre Jngeboe, Dette bref er woris fulde domb, som giort var effter landemercke baga, dera eene voris fulde haandebaand og indseigle, anno m: c: d: l: x giort var som siger,
To Mænd kundgjöre, at Roland Thjostolfssön med Samtykke af sin Hustru Unna og sine nærmeste Arvinger Thora og Gunhild Rolandsdötre solgte 1/2 Markebol Jord i Aakersemne (nu Oxem) i Mos Sogn i Eidanger til Amund Vigleikssön og erkjendte at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Univ. Bibl.s Saml.). Begge Segl vedhænge, utydelige.
Ollom mannom th/oe/m som thetta breff, see æller h/oe/ra, sendher Hallwardher ok Jngeldher T/oe/rgelssynyr q. g. ok syna, kwnnokt g/oe/rande ath mit sagom ok h/oe/rdom aa ath ther heldo han [185 aar1461] dom saman, vppa Moos kirkio garde j Edhangre j Skydesyslo synnodaghen næsth for sumarnætter anno domini mcdlxi aff enne halffvo Rollandh Tiostholfson [med jagæve Vnna egene kona sinne ok næsta skylda ærvingia Tora ok Gvnnil Rollansd/oe/tter en aff andre halffvo, Amwndher Vighleksson med thy skilorde ath f/oe/rnæmdher Rollandher Tiøstholfsson, haffde sælth, adhernæmdom Amwndhde Vighleksyni, halff marka bool jordher j Aakersemne j f/oe/rnæmdh Moos soken, frialsth ok heemholth f/oe/r hvariom manne med allom thom lwtom ok lvnnindom, som til ligher ok legath haffver fraa forno ok nyo, vtan gardhs ok jnnan ok ee hvar thet helsth æær vndan sik ok sinom ærvingiom, ok vndher f/oe/rnæmdh Amwndh Vighleksson ok hans ærvingia til æværdelika (æiga) ok als affrædis, kendis ok f/oe/rnæmdh Rollandh Ti/oe/stolfson, j sama handherbande, ath han haffde oppboreth, aff *f/oe/rmæmdom Amwnde Vighleksyny, f/oe/rstha pænigh ok /oe/ffsta, ok alla ther j mellom æpter thy som j kooph okarth kom. Ok til sanninde her vm, tha sættia mith okor jnsegle, f/oe/r thetta breff, ær giorth var dagh stadh ok aar som f/oe/r siger
To Lagrettemænd paa Eker kundgjöre, at Kolbein Roarssön og hans Hustru Gunhild Ormsdatter stadfæstede Broderens, Herlaug Roarssöns, Salg af et Markebol i Skot paa Eker (Bakke Sogn) til Peder Gyrdssön, som derfor gav ham en Sölvske, og som skulde nyde Aasæde paa Skot mod at passe ligesaa godt paa Kolbeins Del af Gaarden som paa sin egen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Selsk. f. Norges Vel). Begge Segl vedhænge, 1ste utydeligt. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 1034 og V No. 818).
Ollom monnom them som thetta breff se eller heyra sender Trond Torleiffson Rolf Asbiornson logrettis men a Eykiom q. guds oc sine kunnicht gerande at mer waarom a Haughæ j prestgardenom saghom ok heirdum handerbandh theire af eino halfwo Ko(l)bein Roarson en af annare halfuo Peder Giurdson med thy skilorde at Kolbein f/oe/rnempd stood til brodhers sins kaup ok gaff sit iageffwe til for thet merkebool j Skothe som ligger a Eikiom som Herlawg Roarson hafde selt Peder Giurdson f/oe/rnempd gaff tha Peder tiitnempd eine skeidh honom Kolbein opnemd ok hans eigin kone til stodh Gunille Ormsdotter vm thet same iagefwe, war theire [186 aar1462] skilord sa at honom n/oe/gdhe icki then skeidene tha schulde Peder giffue honom ein annare skeydh iamthunge worde hon thingre tha schulde Kolbein giffue Peder opnemd peninge til vnthe tha Kolbein honom Peder aaseethen j Skote oc weele sa vm myne deeld som thu weler vm thine war thenne satmal giord vm Worffrv dagh dyre anno dominj mcdlx 2. o Til sanninde her vm heingiom wy wor inscigle f/oe/r thetta breff som giort war degi oc aare som fore sigher.
Peder Olafssön, Lagmand i Tunsberg, Jusse Pederssön, Borgermester, og to Raadmænd sammesteds kundgjöre, at Gerik, Gardian i Graabrödreklosteret sammesteds, og Henrik van Minden efter Beneke Brökers Begjæring forklarede, at Hr. Gudthorm Eyvindssön for mange Aar siden havde givet Boltstuft i Mariekirke Sogn til Mariealteret i Mariekirken i Tunsberg for sin, sin Hustrues og sine Forfædres Sjæle efter Begjæring af sin Slægtning Hustru Elin, hvorfor et af Gardianen udtalt Önske om, at han vilde give den til Graabrödreklosteret, ikke havde kunnet opfyldes.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Levninger af 4 paatrykte Segl. (Se ovenfor No. 196; Dipl. Norv. I No. 532; II No. 702 og 758; III No. 656, 734 og 834; V No. 763).
Ollom monnom them som thettæ breff see æller h/oe/yra sendæ Pædher Olafsson loghman j Tunsberghe Jusse Pædhersson borghamestere Olaf Helgesson oc Mattis Skenk radhmen ther sama stadz q. g. oc sinæ kunniktgerande at wj warom j Grabr/oe/dhræ kl/oe/ster j f/oe/rnembd [stadh a fredaghen nest fore fastalauent sunnodagh anno dominj mcdlxiiij saghom oc h/oe/yrdom vppa at brodher Gerik gardian j f/oe/rnempt kl/oe/ster handsælde Benike Br/oe/kære sa dan witnis burdh at han war j Pædhers gardh j Beniks stofw fore manghom aarom at han badh [herra Guttorm Eiuindzsson vm einæ tupt som heter Boltztupt som ligger j Waræ frv kirkiæ sokn j Tunsbergh at han skulde giffua hennæ til f/oe/rnempt kl/oe/ster fore sinæ siæl oc sinæ forældræ siæl. Tha swarade f/oe/rnembd herræ Guttorm j komma nu forsent ek hafuer nu gefuit hennæ til Waræ frv altære [j] Waræ fru kirkiæ j f/oe/r d stadh fore minæ siæl oc minæ hustru oc forældræ siæl oc fore minæ frenkæ b/oe//oe/n skuld hustrv Elin oc thet wil herra gardianen seghia vppa sinæ consciencia naar han wordher logligha til saghder hwat som then fornembd tupt kunnæ rentæ tha skulde thet komma til fornempt Waræ frv altære som før sigher at haldæ ther vppa liws med, til æuerde [187 aar1464] lighæ æigho, Jtem handsælde Henric van Mynnen f/oe/r d Benike Brøkære sa ludhande witnisburdh som hær efter fylgher at han war j Pædhers gardh j Beniks stofw firir marghom aarom som før sigher oc høyrde vppa at f/oe/rnembd herræ Guttorm Eiuindzsson gaff før d Boltztupt som før sigher til Waræfrv altære j før d Waræfrv kirkiæ til lysing til æuerdeligha æigha fore sinæ siæl oc sinæ hustrv oc forældræ siæl, Jtem hafde oc Henric framdeles j sinæ hærming at herræ gardian j Grabrødhræ kløster j førnempt Tunsberghe badh herræ Guttorm vm at han skulde giffua førnembd tupt jn til Grabr/oe/dhræ kløster tha swarade f/oe/rnembd herræ Guttorm herræ gardian j komma nu forsent ek hafuer gefuit hennæ til Waræ fru altære j Waræfrv kirkiæ j før d stadh til lysing. O#Oc[sic] thetta wil han swæria oc bæra naar han wærdher loglighe til krafder. Til sannindæ hær vm tha trykkiom wj waar jncigle fore thettæ bref som giort war j før d stadh a deighi oc aare som f/oe/r sigher
Om Bols tup tiill Marie kirke. -
Peders gaard.
Evind Sigurdssön, Chorsbroder i Oslo og Provst i Tunsberg, Roar Niklissön, Lensmand, samt 4 Lagrettemænd bevidne, at flere gode Mænd og Kvinder af hver Fjerding i Arnedals Skibrede efter Lensmandens Stevning indfandt sig paa östre Berg i Andebo Sogn og under Ed bevidnede, at de aldrig havde hört noget Rygte om eller seet noget Tegn til, at "beskedelig Mand" Erland Haavardssön skulde have beligget sin Broderkone Aastrid, i hvilken Anledning han var greben og af Rigsraadet paalagt at fremföre sit "Grandeskjel."
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Af 6 Segl vedhænger Levning af 4de. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 864. - Jfr. J. Müllers Beskr. over Jarlsbergs Provsti S. 27).
Ollom monnom them som thetta breff see æder høyra senda Ewind Sigurdzsson korsbroder j Oslo oc pproffaster j Twnsberghe oc Roar Niclesson lænsman q. g. oc sina, kkunnukt gørande at effther rikens rad oc mins herre bispens befalning, waro wy a Berghe j øysthre gardenom som ligger j Andebo sokn a Wæsthfollenæ, mangæ dande men nerwarande, thysdaghen nest effther [188 aar1464] sanctorum Petri et Pauli apostolorum dag, kkom tha for oss beskedelig man Erland Haffuardzsson efther thy som rikens raad haffdæ før den Erland thiit sætt vpa ader den dag, at bewisæ oc thee ther sitt granna skæll om læger, som før d Erland sculdæ haffwa giort med Astriidæ sinnæ broder kona, gek tha fram Erlander før der med alle sina granna oc med fleræ gode men oc quinnor, wt aff hwar fiording j Arnedals skipreidhæ, efther thy lensmannen hadhe them thiit stæmpt om før d læger j mellom Erland oc Astriidæ ader , Sporde ek tha Roar lensman, ader do Erlande aat, om han hadhe tha siit granna skæll, Swarad Erlander før der oc sagde swa, mik hopes til gud the ero hær, Spurdæ jek tha Ewind Sigwrdzsson proffaster j Tonsberge, pa mins herre bispens wegna befalningz oc sagde swa, Dande men oc dande quinnor som hær ero nw kompna j dag, hwat rykthæ eller hwat granna skæll wilia j bera æder witna j dag med thenne man Erlander om Astriid, som Erlander før der war gripen fore, Swaradha tha alle bade men oc quinnor oc sagda, wy wilia bera oc witna med Erlande før do alt thet wy wytha om før dt maall, Oc witha wy ey saa dant rykthe, eller nokon jartekna ther til hafwa seet eller hørt j ware liffzdaga. hwarket j drøkkenscap eller j nokon annen maathæ natt eller dag. at Erlander før der sculde hafwa leghett eller blandet sek med Aastriide før en Erlander gripen war, Oc mynnes wy honum wara wføddhen j wara grannalag oc einthet annet effther honum seet eller hørt en gott, Sagde jek tha Ewinder Sigurdzsson proffaster før der, til men oc quinnor som thær nerwarande, waro, haller oc rækker vp yder hender. alle, som med honum witna wilia j dag, [om , Hella tha alle vp sinæ hender oc sagdes thet aldra saa dant røkthæ eller ymt hørt hafwa før en han gripen war, Oc wndrar wy storlig pa at sliken dande man sculde gripen wara fore eingen sak eller sin brott. Til meiræ wissan oc sannind heingia thesse beskedelig men sin jnsigla med warom jnciglom. Jwsse Pedersson a Stangom Peder Jensson Helge Torgeirsson oc Grimer Gunnarsson logrettes (men) fore thetta breff som giort war are efter guz børd mcdlx quarto degi oc tiid som før seghir
[189 aar1464] 
To Lagrettemænd kundgjöre, at (Svogrene) Sven Thorgrimssön, Thord Ar nessön og Alf Halvardssön med sine Hustruers Samtykke erkjendte at have solgt 1/2 Markebol Jord i övre Berg i Hedenstads Sogn i Sandshverv til Nikolas Halsteinssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra Selsk. for Norges Vel). Begge Segl vedhænge. (Jfr. Dipl. Norv. VII No. 448; X No. 200, og Brev No. 204 ovenfor samt Breve af 28 Juni 1472 nedenfor).
Ollom monnom thøm som thetta bref sia ædher høyra senda Olaf Torgersson ok Biorn Ionsson lagrette mæn q. g. ok synæ kunnicht gørande ath mydh warom a Hwannanæss ær ligger j Sawdha herad a Grelande j Skydosislo a sancte Lafrenz dagh anno dominj mcdlxiiii sagom ok hørdom aa ath the heldo handom saman af enne halfuo, Swen Torgrimsson Tordh Arnasson Alf Haluardzson en af andro halfuo Niclis Halsteynsson, med thy skylordhe ath Swen Tordh Alf for d kendes hafua selth Nycholase ader dom /-j/ marka boll iordh i øfra Berghe ær ligger i Hedenstada sokn i Sanzwerfue med alles thera quinnor jagefue, med lutom ok lunindom som til ligger ok lægith hafuer fra forno ok nyo vttan gardz ok innan frialst ok hemholt firir hworiom manne vndan, Swen Tordh Alf for dom ok theras arfuom, ok vndher Nycholas ok hans ærwingia til æwerdeligha eygho ok alz afredes jtem kendes ok Swen Tordh Alf for d vp hafua boret firsta pæning ok øfsta ok alla ther i mellom æra efter thy som i kopp thera kom, ok woro thessa pæningar vi kyrlagh i fææ metnom pæningom ok en silyo ok en fingr(i)ngh i jfuer giof, til sanninde her om tha hengiom mydh okor insigle firir thetta bref som gort war dæghi ok aar som fyr seghir.
Offuerberg
Ollom monnom /th/[eim sem /th/etta bre]f sea æder høyra sender officialis herra biskups i Oslo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . laugerdaghen nest firir midfastu synno dagh anno d[ominj mcd] . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . /th/ridi stæfnu gud geue . . . . . . . . . . . . . . . . . . . /th/et sanid til ydher at m . . . . . . . . . . . . .
To Lagrettemænd paa Eker kundgjöre, at Esten Anundssön solgte 1/2 Markebol Jord i Skardeberg i Sanden-Fjerding paa Eker (Bakke Sogn) til Herlaug Roarssön og oppebar Betalingen.
Indtaget i en Underretsdom p. Papir med 6 paatrykte Segl, dat. 6 Juli 1627 i Throndh. Vidensk. Selsk.s Samling (No. 272). [190 aar1465] 
Ollum manum them thette breff see eller høre, sennder Aslach Tordsszønn, och Hellich Thoresszönn, laugrettis men à Eekiom, qvede gud och sine, kundgiörende att mir varum a Hallage midwikudagum, nest for pallm sunedag anno dominj 1465: sagum och hördum à att te hallde handum samen, aff eno halffuo Esten Anundszönn, aff annar halffuo Herllaug Raarsön medt the schiellorde, att Esten for ne salde Herlaug, for ne /-j/ marckeboell jorder i Schardeberge, som ligger à Eekiom i Sanden fierding, med luttum och lundum, som ther tilligger eller liggitt hafuer, fra fornoe och nyo, vtann gaardtz eller jnnan, frellst och aakierrelöst, for huerrum manne, fra Esten Anundsön, och hanns arffvingum och vnder Herlaug Raarsønn och hans arffuinge, till æuerdelige eigoe, och alld affredis, jtemb første penninge och öffste, och alle the emellum effter thj som kob there kom, for for ne /-j/ marcheboell i Schardeberge, till sande herum henge vj vore indzeigle for neden thette breff som giordt var à degj och aar som forsiger.
Lagmanden, en Væbner, Borgermesteren, Byfogden, 7 Raadmænd og en Lagrettemand i Tunsberg kundgjöre, at velbaaren Mand Jon Björnssön, Hövedsmand paa Tunsberghus, som Ombudsmand for sin Hustru Borghild, Hr. Kolbjörn Gersts Datter, og sine Stifbörn Hafthor Niklissön og hans Kone, Hustru Sigrid ( Ottesdatter), tiltalte Beneke Bröker, Raadmand i Tunsberg, for en Sölvbolle og 7 Sölvknapper, som han skulde have faaet i Pant af Thorald Kane; Beneke beviste imidlertid med dennes eget beseglede Brev, at disse Gjenstande vare ham retteligen betalte for Gjæld, hvorpaa al Tiltale blev opgiven.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Seglremmerne til alle 12 Segl vedhænge men af Seglene kun Levninger af 3die og 4de. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 739, 746 og 770; IV No. 790; V No. 668; VIII No. 307). [191 aar1466] 
Ollom monnom /th/æim som thettæ bref sea æder høyræ sendæ Pædher Olafsson loghman j Tunsbærghe Roar Torsteinsson awapn Jusse Pædhersson borghamester j Tunsbærgh Torgiuls Pædhersson byfoghut Jacob Strwgh Pædher Jennesson Henric Wittenhaghen Biorn Ramundzson Mattis Skenk Gerik Sighurdsson Paal Pædhersson radhmen j f/oe/rnembd stadh oc Tormodh Jonsson logrettis man q. guds oc sinæ kunniktgerande at komo firir oss oc fleræ godhæ men vppa radhstofwonnæ j f/oe/rnembd stadh, a manadaghen nest efter midhfasta sunnædagh anno dominj mcdlxvj o wælboren man Joon Biornsson h/oe/uitzman vppa Tunsbærgshws a sinæ hustrv wægna hustrv Borgildæ herræ Kolbiorns Gerst dotter oc sinæ stiukbarnæ wegna, Haftor Niclisson a wapn oc hustrv Sigridh hans hustrv en af annare halfuonne biskedelighen man Benike Br/oe/kære waar medhborghare oc radhman j titnembd stadh, kendis tha f/oe/rnembdæ men Joon Biornsson Haftor Niclisson oc Benike ath the waræ loglighe firirkompne, Taladhe tha Joon Biornsson Haftor Niclisson oc hans hustrv hustrv Sigridh til Benike at han hafde ein sylfbolle oc vij sylfknappæ j pant af Torald Kana gudh hans sææl nadhe, En Benike f/oe/rnembd swaradhe oc sagde at f/oe/rnembd sylfbolle oc knappæ war honum bitaladhe j sinæ rettæ skuld oc lagde fram fore oss Torald Kanes bref vnder hans jncigle oc Gaute Ericssons jncigle som byfoghut war j Tunsbærgh swa ludhande som brefuet siælft vm sik vtuiser, at f/oe/rnembder Toralder Kana gaf Benike adernembd quit frij oc allungis lidhugh honum oc hans ærfuingiæ fore allæ tha pantæ oc k/oe//oe/p som f/oe/rnembd Benike hafde af Torald Kana til then tiidh, kunne tha f/oe/rnembd Joon Hafthor Niclisson oc hustrv Sigridh eingin ret winnæ af Benike, thy at Benike hafde godh skiæl oc beuising fore sik badhæ vm pantæ oc swa vm jordha godz, llagde the tha sinæ hender til saman Joon Biornsson a sinæ hustrv wægnæ oc stiukbarnæ sinæ wegnæ Haftor Niclisson oc hustrv Sigridh hans hustrv oc Benike Br/oe/kære oc wrdho tha winir oc alstingis wæl satter vppa allæ siidhor vm allæ tha pantæ jordhagodz oc alt kaup som Torald Kana oc Benike Br/oe/kære hafua haft til saman, oc skal Joon Biornsson oc hans hustrv Borgildæ oc hennes barn Haftor Niclisson oc hans hustrv, eingæ tiltala hafua til Benike æder hans ærfuingiæ her epter vm f/oe/rnembdæ pantæ oc k/oe//oe/p. Til sannindæ hær vm heingiom wj waar jncigle firir thetta bref som giort war j Tunsberghe a deighi [192 aar1466] oc aare som f/oe/r seighir. [Skal oc f/oe/rnembd Benike æder hans ærfuingiæ engin til tala hafua til f/oe/rnembd Joon hustrv Borgildæ oc hennes barn Haftor Niclisson hustrv Sigridh oc theiræ ærfuingiæ vm f/oe/rnempt godz oc k/oe/p
breff om en sylffue(r)bolle. -
Bref om en Sölvbolde og 7 SölvKnapper.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Gunvor Jonsdatter overdrog Sira Erik Nilssön, Prest ved Mariekirken i Tunsberg, Gaarden Rafnberg i Hiterdal i Skidesyssel som Gave til Kirken til Bönnehold for sig og sine Forældre, efter hvem hun havde arvet Gaarden.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Af de 3 Segl vedhænge No. 2 og 3; tredie Seglrem er beskreven med Latin. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 749 og 1063; IX No. 265).
Ollom monnom them som thetta breff sia æder høyra sender Jon Symonson och Bergwlf Askelson lagrettes men q. g. oc syna kunnikt gørande ath wy warom j Sawgn som ligger j Thesale sokn j Rodhe prestegelde j Borgasislo areth efter gudz byrd anno domini mcdlx sexto sunnodagen nest efter krosmesso om waren. Saghom oc hørdom a ath Gunnor Jonsdotter gaf setthe oc afhende sire Eric Nielsson prester ath Warfrv kirkiu j Tunsbergh jordh som heiter Ramfnebergh er liggher j Heiterdaal j Skydesislo Warfru kirkia j fornempda stadh, segh til bønahaldz och salegagn oc syno foreldre som henne thet left hafde til æwerdelighe æigho oc alzafrædes med lutnmlutum[sic] och lunnidum som ther til ligger och læghet hafuer wthan gardz oc innan ingho wndan takno. Til meiro wisso oc sanind her om tha hengher Thorer Nielsson sith insigle med warom fore thetta bref, som giort war dag stad oc aar som før sæigher
breff om Ramfnabergh. -
No. 9.
Tre Lagrettemænd kundgjöre, at Gunnar Halvardssön erkjendte at have oppebaaret Betaling og Overgave af Thormod Gunnarssön for 2 Markebol i Klev i Molgedal i Brunkeberg Sogn (Hviteseid).
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 52, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Alle 3 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 868 og Breve nedenfor af 25 Aug. 1470, af 1491 og af 1531). [193 aar1467] 
Ollom monnom thom som thetta breff siæ eller hora sendher Suænungher Haluarson Olaff Paderson Thustuler Paderson lagretto men q. g. ok sina kunnikt gorande ath mith vorom a Sanlandhe j Brukkabersonk *logergaghen effther Thoralla messo daghen anno domini m cd lx vii o saghom oc hordom aa ath ther heldo handom saman aff eno halua Gunar Halvarson en aff andro halua Tormodh Gunarson var thet vndher thera handerbandh ath fornempde Gunar Haluarson kandes thet ath aternepdhe Tormodh Gunarson haude luket forste sall ok eff(s)tha *ak alla ther j millum kom fore ii marke bol som ligher j Kleff j Molgedal j Brukchebersonk effther thy som j kop thera kom kandes tha fornemdhe Gunar Haluarson haua opburit j of Gunar iiii stykke kladhe ok ena solliia om fyra lope fore *fore fornemdhe ij lope(!) bol iordher som ligher j Kleff fra(l)sth ok hemmalth fore huarium manne med allum thom luthum ok lundinum som ther til ligher ok ligat hauer fran forno ok nyo vthan gars ok innan ingo vndan skildo fran fornempde Gunar Haluarson ok hans aruingo ok vndher aternepdom Tormodh ok hans arui(n)ge til æuerdelicho *ok iego ok med alth affredhes. Til saningha sæthom mer okker insigle fore thetta breff som giorth var dagi ok are som fore sigher.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Gredgard ( Grjotgard) Sneressön erkjendte at have solgt 4 Markebol i Veterhus i Aamodsdal (Sillegjord) til Björn Bjernessön og derfor at have oppebaaret Betaling og Overgave.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml.(No. 53, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Begge Segl mangle.
Ollom monnom theim som thetta bref (sia) æller høre sender Torgrim Tolfson och Helge Tolfson sworne logretthesmen q. gudz oc sino kwnnukth gørande ath mith warom aa Røynom som ligger j Amodzdall sokn om sancte Gregorius dagh anno dominj m cd lxviij sagom oc hørdom aa adh their holdho handom saman Biorn Biærne(son) och Gredgardh Snæreson kendhes tha Gredgard adh han hafde selth for de Biorn iiij markeboll som ligger j Wetterhusom j Omodzssdalzss soken och wpboridh førsthe penningh oc sisthe oc alle ther j mellom som j kaup theire kom [194 aar1468] oc iij huder øffuergeffue j ffraa Gredgardhe oc hans ærwingom och til Biornzss och hans ærwingom til *alzff afredhe oc æwerdeligho ægho med luthom oc lunnindom som til ligger oc legath hafuer ffra forne och nyo wttan gardzss oc innan. Till sannindh her om henghe the for de men sin insigle fore thetta bref som giorth war ar och dæghi som fore segher
Anund Endridssön, Prest paa Moland (Thelemarken), kvitterer Asmund Ar nessön for en Bordko, som hans Fader havde havt (til Leie) af Mo Kirke.
Efter Orig. p. Perg. i Throndh. Vidensk. Selskabs Saml. (No. 54, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Seglet, der har hængt i en fra Brevet skaaren Rem, mangler. (Se Dipl. Norv. I No. 857 og 881, jfr. m. 825; VIII No. 389 og 411; IX No. 347 og 354).
Thes kennis jek Anundh Endridhson presther a Molandhe med thesse mino opne brefwe ath jek hafwer gifwith Asmundh Arne son qwitthan af (dvs ok) allungiis liduggher fore then bordh koen som fadher hans hafdhe wtaf Moo kirkio fore mik ok minom æpther komandhe. Til sannindha sæther jek mith jncigle fore thetta bref ær giorth war a Molandhe manedaghen nesth fore Symen ok Judhe anno dominj mcdlxviij
Presten Nikolaus Benikssön Bröker erkjender at have overladt Henrik Ly neborg den halve Bryggepande i Gautegaard, som hans afdöde Fader Benike Bröker eiede, tilligemed 2 Öresbol Jord i Husvik i Slagns Sogn paa Vestfold, som Paal Thorgerssön i Ekenes betalte ham for Gjæld, mod Henriks Del i Vandkrukken og Bækkenet i samme Gaard samt tre Bryggekar.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Af de 4 Segl vedhænger kun en Levning af No. 3. (Tildels trykt i J. Müllers Beskr. ov. Tonsberg S. 60, jfr. m. S. 86, 91, 92 og S. 27 i sammes Beskr. ov. Jarlsberg. - Jfr. Dipl. Norv. VII No. 302-3, 329, 331 og 343 samt Brev No. 59 ovenfor).
Thet kennis ek herræ Nicholaus Br/oe/ker Beniksson prester med thettæ mit opnæ breff at ek hafuer vnt oc gefuit oc vnner oc gifuer Henric Lynæborgh halfua bryggiæ pannen j Gautæ gardhe som ligger j Tunsbærgh som min fadher Benik Br/oe/ker atte gudh hans sææl nadhe oc thet tweggiæ auræ bool jardher j Hwswikum som ligger j Slaghns sokn a Wæstfollennæ som ek fek af Paal [195 aar1469] Torgeirsson j Æikiænes j minæ rettæ skuld, oc thessom godhum mannum witerlikt er som swa eitæ Niclis Vlfsson loghman Tormodh Jonsson byfoghut oc Eiwind Olafsson logrettis man. Jtem vnte f/oe/rnembd Henric Lynæborgh herræ Nicholaum ther j mothe j gen siin deild j watzkallen oc j munl/oe/ghen som ther waræ j gardhen oc iij bryggiækar. Til sanindæ her vm oc yttermeiræ forwaringh tha sætte thesse godhæ men siin jncigle med mino som swa eitæ Niclis Vlfsson loghman Tormodh Jonsson byfoghut oc Eiwind Olafsson logrettis man firir thettæ bref som giort war j Gautæ gardhe j Tunsberghe a Marie messo dagh natiuitatis anno dominj mcdlx nono.
Huszuik. - breff vm Husuik. -
Nomera 5.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Hustru Gudrid Sigurdsdatter erkjendte at have solgt til Aasmund Arnessön 5 Öresbol i övre og östre Teig paa Neset i Ignebakke Sogn paa Romerike og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Begge Segl vedhænge. (Se ovenfor No. 62 og 82 samt nedenfor No. 229).
Ollum monnum theim som thetta breff sea heller høyræ sender Torer Niclisson oc Haluarder Bottolfsson logretis men q. guds oc sinæ kunnukth giorande at meer vaarom a nørdræ Strøynes som ligger j Trygstade sokn j Fr/oe/ylandz skipreidho vm Brættæmesso daghen anno dominj mcdlxx o saaghom oc høyrdum ia oc handerbandh theiræ hustrv Gudrido Sigurdz dotter af eino halfuo, en af andro halfuo Asmundh Arnæsson med theim skilordom at fyrnempdh hustrv Gudriidh ke(n)dis for os oc fleirum godum monnum ath hon hafde sælth adernempdum Osmunde v auræ bool j Teighiæ j /oe/fstæ gardenum oc østæstæ oc ligger a Nesenæ j Jgnæbakkæ sokn a Romærikiæ frelsth heimholth oc aakærælausth fore hwarium manne med lutum oc lunnindum som til liggiæ ædder leget hafuer fra fonno oc nyio vtthen gardz oc innen fraa seer oc sinom erwinghum oc vnder fyrnempden Osmundh oc hans ærwinghæ til æwærdælighæ æigho oc aldz aafrædis kendis oc fyrnæmpdh hustrv Gudrid i sama handerbande at hon hafde vpboret af adernempdum Osmunde fystæ pæingh ok øfstæ oc allæ ther j millom efter ty som j kaup theire kom oc theim baadom vel ath [196 aar1470] nøgde som var ein kwærn med gangoreide fore x mark ein treggiæ punde kopar kædel fore ix mark oc j koo fore thwa mark, oc til sann(i)nde her vm seteom meer wor insiglæ for thetta breff som giort var degi oc aare som fyr seghir.
Tre Lagrettemænd kundgjöre, at Helge Folkessön overdrog Ketil Simonsön (Sigmundssön?) 4 Markebol i Svalestue i Österdal i Brunkeberg Sogn mod ligesaa megen Jord i Öyene i Rodal (Vraadal), hvorhos det bestemtes, at den, der bröd Overenskomsten, skulde betale den anden 1 Mark Guld.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 55, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Af de 3 Segl mangler 1ste.
Ollom monnom theim som thetta bref sea æder høræ sender Swenungh Haluardsson Olafer oc Thiostolfer Peters/son/ logrettis men q. g. oc sina kunnicht gørende at mit warom j Howqwame manadaghen nest efter Lawpaars messo dagh anno domini m cd septuagesimo saghom ok hørdom handerbande theira af eyno halfuo Helghe Folkesson en af annare halfuo Ketill Symondsson med thy skilorde at thau køpte iarder sin j mellom oc fyrnempder Helghe Folkesson sette Ketill Symondsson iiij marker booll j Swalastofw (j) Øystredale som ligger j Bruggæbergs sokn frielst oc heimholt firir hwariom manne med ollom theim lutom ok lunnindom som till ligger æder ligat hafuer fra forno oc nyo wtan gards ok innan wtan allt afrædis vndan fra Helghe Folkesson oc hans erfuingiom ok wnder optanempdom Ketill Symondsson oc hans erfuingiom till ewerdeligho eygho. En optanempder Ketil Symondsson sette opt dom Helghe Folkes/son/ iiij mark boll iarder i Øynne som ligger j Rodale frielst ok heymholt firir huariom manne etc. jtem komyn war oc (j) kowp theira ath hwilken theira ryfuer kowp theira han gifuer adrom j mark guldz. Till sannende her om hengiom mit okkar jncigle firir thetta bref som giort war aar som sygher
To Lagrettemænd kundgjöre, at Jon Halkelssön og hans Hustru Gro Gun leiksdatter erkjendte at have solgt 3 Öresbol Jord i Glenne i Thjöme paa Vestfold til Gest Thoraldssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Begge Segl (Bomærker) vedhænge. (Se ovenfor No. 201). [197 aar1470] 
Ollom monnom /th/æim som thettæ bref sea æder h/oe/yræ sendæ Birghir Olafsson oc Dyre Arnesson sworner logrettis men q. g. oc sinæ kunniktgerande at mit warom a Sandinne som ligger j Slaghne a Wæstfollennæ a daghen nest efter Botolfs woku dagh anno dominj mcdlxx saghom oc h/oe/yrdom a ja oc handerband /th/eires af einæ halfuo Joon Halkelsson oc Groo Gunleiksdotter æighin kona hans en af annare halfuonne [Reidher Gester Toraldzsson med thy skilordhe at f/oe/rnembd hion Joon oc Groo kendis firir oss j sama handerbande at /th/au hafdo sælt f/oe/rnembdom Geste triggiæ auræ bool jærder j Glenno som ligger j Thiumo a Wæstfollennæ friælst heimolt oc akiæralaust firir hworium manne med ollum /th/eim lutum oc lunnindum som ther til ligger æder leghet hafuer fra forno oc nyio vttan gardz oc jnnan j fra f/oe/rnembdom hionum Joon oc Groo oc /th/eires ærfuingiæ oc vnder f/oe/rnembden Gest oc hans ærfuingiæ til æwærdelighæ æigho oc altz afrædhes. jtem kendis en f/oe/rnembd hion Joon oc Groo firir oss j sama handerbande at /th/au hafdo vpborit af optnembdom Geste f/oe/rstæ penning oc /oe/fstæ oc allæ ther j mellom efter /th/uj som j kaup /th/eiræ kom firir fornempt triggiæ auræ bool jarder j Glenno som f/oe/r seighir. Til sanninda hær vm heingiom mit okkart jncigle firir thettæ bref som giort war a deighi oc aare som f/oe/r seighir
Breff om Glennde påa Tiøme. -
Bref om Glende paa Tiomöe. -
. . . . . . . . . . . [ok] Olaff Sweinungsson [saghom ok høyrdom a at Olaff] Sweinungsson kendis thet firir oss at [han hafde selt] for[nembdom] . . . . . . Torsteinssynj gardh then som eitir Bratt[en j Warfrv kirkiæ] sokn j adernembdom stadh som adernembd . . . . . . Asmundzsson a[tte] . . . . . . [frialst] oc akæra[laust]
To Lagrettemænd kundgjöre, at Gunlaug (?) Gunnarsdatter med Samtykke af sin Sön Thorsten solgte 8 Löbsland i Klev i Morgedalen i Brunkeberg til sin Broder Thormod Gunnarssön og modtog Betaling, hvorhos denne förstkommende 14 Mai skal give en Vaarko i Overgave.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 349, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 868 og Brev ovenfor No. 221). [198 aar1470] 
[Ollom monnom theim som thetta] breff see eller høra sændhr Olaff Pædhersson ok Tystulf Pædhersson laghrettes men q. g. [ok sina kunnikt gør]andhe at mith varum j Cleff j Morgadaalen j Brvgcabærg sokon ok hørdhom aa at their holdho [handom saman med thui skilorde ad Gunl]uc Gunnarsdocter soldhe brodhr sina Tormodhr Gunnarsson viii loups landh som ligger j Cleff [j fyr de Morgadaale oc su]a hørdhe ok henna son Torsten, ath hon soldh(e) honum frælst ok heimholt fir hwariom manne [med ollom theim luthom ok] lunnadhom som til thes ligger ok leghet haffuer fra forno ok nyo vthan gardhz oc innan ok med [fiske oc fygle vaat ok thiurt fran] seer ok sinom ærfwingiom ok vp vndher Tormodher ok allom hans ærwingiom til æfwerdeliko [æigo kiendozt their ok at Gu]nluc hafdhe vpburit førstha saal ok sinstha ok al ther jmillan ok j voor køør øuer geuit som [Tormodher skal luka henne dag]hen næs(t) fore Haluors messo dagh. Ok til sanindhe her om setthom mith okkor jnsigle fore [thetta okkart breff er gort] war j Cleeff anno domini m cd lxx wm løgher daghen næst æpther Bardhorsmessa dagh
To Mænd kundgjöre, at Aasmund Arnessön efter Overenskomst med Eystein Gunnarssön fremförte sine Vidner, Halvard Arnessön og Gunhild Steins datter, der forklarede, at den nedre Fos i Aaen altid havde ligget til söndre Teig (i Enebak), og at ingen af Gaardene nordenfor Teigsaaen förend nu havde gjort Paastand paa Fossen eller Hagen; Ringstad var efter gamle Folks Sigende den ældste bebyggede Gaard paa (Enebak)neset.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Levninger af begge Segl vedhænge. (Se Dipl. Norv. I No. 1001, ovenfor No. 225 og Breve af 21 April 1511 og 4 Febr. 1554 nedenfor).
Ollom monnom som thetta breff see eder hora sendæ Aslak Aslaksson oc Gudbrander Nielsson q. gudz oc sinæ kunnuct gerande at mer varom a Kyrkeby a rettom stemnestad j Bodstade sokn Brettemessæ dag anno dominj mcdlxxi o viderkendis their tha for oss [Asmund Arnesson oc Øystein Gunnersson at their haffde lagt tiit at lyde hwars annars proffue, leidde tha fyr der Asmunder ij skilrik vitne Haluarder Arnesson oc Gunildæ Steinsdotter som a bok sworo med fullom eidzstaff, haffde tha fyr der Haluarder thet j sino eide, at han voox op a Teige ner fader sinom oc var ther [199 aar1471] alt til des han gipte sik, oc bwgit sidan her j bygdennæ som mik mynnes j ottetige aar tha haffuer Teig sydra garden fylgt nestæ fossen j anne oc aldri horde ek nokon amagan eder akerslo ther a, a nokro manne før en a tessom arom oc aldri hørdo ek nokon tiid fader myn gæte tess at then foss laa ey fry oc frels till Teigs, oc boda han a Teige mestæ allen sin alder, oc aldri hørde ek nokon norden anæ kalle sik eigo suder offuer Teigs anæ før en auster j fiellenæ en sagur hørdæ han, at their norden anæ haffde kørslæueg oc gutwfaar auster millom Bøler oc Mundgerderud j fiellet. Jtem Gunilde fyrnemd var oc samhermd j tesso vitnisburd bade om foss oc hagæ i [tessæ mate at hon teente godefader sin a Medalness øystre till tess hon gifftis oc horde offtæ aklagan at hon gettæ suder offuer anæ aff theim j Teige sato, oc sagde hon thet for godemoder sinne, oc hon swarade henne, thet er sant mit barn, vy haffue tiit eigen eigo, oc ekke komes vy tiit, sato nokor a Mundgerderudi, oc ere vel [oc femtige aar sidan som hon mynnes oc horde aldri nokon amagyn vm foss eder hagæ sidan for en tesse men er *na akara. Till sanninne her vm heingdom mer var jncigle for thetta breff er giort var a degi oc are som for sigger. Jtem fyrnemder Haluarder Arnesson haffde thet j sinne herming oc ejde, at han hørde sit farelderæ oc mangge *glamble dandemen segia at Ringstadæ a Nesne var elstæ jord som bygd var a Nesenæ
To Lagrettemænd kundgjöre, at Thorstein Olafssön mageskiftede 8 Örtugsbol i Audeberg og en Ko til Helge Perssön mod 8 Örtugsbol Jord i vestre Laagerud, begge i Hedenstads Sogn i Sandshverv, hvorhos Paal Kolbens sön overdrog Helge 4 Örtugsbol i Audeberg, fordi han havde underholdt deres fælles Værmoder til hendes Dödsdag.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 56). Begge Segl mangle. (Se Dipl. Norv. III No. 956 og Breve nedenfor No. 231 og 232).
Ollom monnom thøm som thetta bref sia eder høyra senda Thordh Ewindzson oc Jon Gunnarsson laghretto men q. g. oc synæ kunnicth gørande at mydh warom a Setatweith j øfra garden ok j Hedenstada sokn j Sandzwerfue aa mydfasto sunnodagh anno dominj mcdlxx primo sagom ok hørdom vppa at the heldo handom saman af enne halffuo Tosten Olafsson æn af adro halfuo Helge [200 aar1471] Persson med thøm skilordom at the giordo jorda byte syn a mellom fek tha Tosten honom Helga viii orthogha bol j Owdabergi ok fek Tosten after j mothe viii orthoga bol jordh j Lagarudi j westra garden som ligger vppe vidh farith [gaf Tosten j mellom jordom en koo liggia for de jordher j Hedenstada sokn j Sandzwerfue ok frialsade tha hwor adrom for de jorder med lutom ok lunindom som til thera jordom ligger ok legit hafuer fra forno ok nyo wtan gardhz ok innan fra Tosten for de viii orthoga bol i Owdabergi, ok wndher Helge ok hans arwingia til ewerdeligha eygho ok alz afredis. Jtem kendis ok Pall Kolbensson ok helt i handh Helgæs ok sagdis vnth hafua Helgæ for de en j for de jordh Awdabergi iiii orthogha boll for thet han helt vermodher thera begias til dødra dagx. Ok til sanninde her wm hengi vii wor jncigle fore thetta bref som giorth war dagh oc aar som fyr seghir.
Oudeberg,
Thorstein Skeldulfssön, Prest paa Saude, og to Lagrettemænd kundgjöre, at Thorstein Gunsteinssön og hans Hustru Sigrid Thoresdatter erkjendte at have solgt 31/2 Öresbol Jord i övre Berg i Heidenstads Sogn i Sandshverv til Peter Helgessön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 57). Alle 3 Segl vedhænge. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 975; III No. 902 og 956 samt Breve ovenfor No. 204, 217, foregaaende og fölgende No. samt Brev af 8 Marts 1522 nedenfor).
Ollom monnom theim som thettæ breff se æller høyræ sender Torsten Skeldulffson prester a Saudom oc Torder Gautar(son) oc Fokkuarder Jonsson logrettes men q. g. oc sinæ kunnikt gerande at [m]ith warom j prestgardenom a Nese a Grælande a Peters wocu afftanen anno dominj m cd lxx ii sagom oc høyrdom a at teir heldo hondom saman Peter Helgeson aff eine halwo en aff annare halwo Torstein Gunsteinson oc Sigrid Tores dotter egin kona hans med theim skilordom at Tostein oc Sigrid kendis fore os at taug haffde sælt adernemdom Petre iii/-j/ de øris bool jardar j Øffræberge som ligger j Heidenstade sokn j Sandswerwe frialst oc heimholt fore hwarium manne med allom theim lutum oc lunnindum som ther til ligger oc legeth haffwer j fra forno ok nyo vtten gardz oc jnnen fran seg oc sinom arwengom oc vnder fy d Pæder Helgeson oc hans arwenge til æwerdæligæ eigo til alz [201 aar1472] affrædis. kendis oc fy d hion Torstein oc Sigrid at taugh haffde vp boret af fyrnemdom Petre fyrsta pening oc øffstæ oc alla ther j mellom efther ty som j kaup teiræ kom fore fy d iii/-j/ øris bool j fyrnemd Øffræberghe. Til sanninde her vm tha heingiom mith okkor incigle fore thettæ breff som giorth war a degi ore (dvs oc are) som fyr segir.
/-j/ merka bool j Øffreberge
To Lagrettemænd kundgjöre, at Gunnar Olafssön solgte 8 Örtugsbol Jord i Audeberg i Hedenstads Sogn i Sandshverv til Helge Pederssön og erkjendte at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selskabs Saml. (No. 58). Förste Segl (Bomærke) vedhænger, andet mangler. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 846 og Breve ovenfor No. 230 og 231).
Ollom monnom thøm som thetta bref sia edher høyra senda Dyre Hawardzson ok Jøns Andersson lagretto men q. g. ok synæ kunnicth gørande at mydh warom a Ness som ligger j Efteløthe sokn j Sandzwerfue torsdaghen nesth efter Lawpaars messo anno dominj cdlxx tercio sagom ok hørdom vppa at the heldo handom saman af enne halfuo, Gunnar Olafsson en af adro halfuo Helge Pedersson med thy skilordhe at Gunnar for de hafde salth Helge ader d viii ørthoga bol jordh j Awdabergi er ligger j Hedenstada sokn j forsada Sandzwerf med lutom ok lunnindom som til for d jordh ligger ok legit hafuer fra forno ok nyo vttan gardz ok innan frialst ok hemholt for hworium manne, vndan Gunnare adr d ok hans arwingia ok vndher Helge for d ok hans erwingia til ewerdelighæ eygho ok alz afredis jtem kendis ok for d Gunnar j sama handarbande vp hafwa bor(et) af ader d Helge fyrsta pening ok øfsta ok alla ther j mellom efter thy som j kop thera kom, ok (til) sanninde her vm tha hengiom wii wor jncigle fore thetta bref som giorth war dagh ok aar som fore seghir.
Offerbergh
Tre Mænd kundgjöre, at de opgik Delet mellem Tuft Skog (i Garder Sogn) og Kalföyserud (i Vestby paa Follo) indtil Geiksrud i Syd, hvilket Dele samtyktes af Eierne Thorgils Reidulfssön og Aslak Arnbjörnssön.
Efter Orig. p. Perg. i Throndh. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 59). Alle 4 Segl (Bomærker) vedhænge. Sigillat. forb. m. Brev No. 235 nedenfor. [202 aar1473] 
Ollom monnom them som thetta breff see eller høræ sendher Olaff Iensson Swen Torkelsson ok Sælyr Audgersson q. g. ok sinæ kwnnwcth gørandæ ath meer warom j Kalfføyserudh lawgurdagen nest epter Iohannis dagh anno dominj mcd lxx iij o gengghom meer deylæ millom Thwpthæ skogh ok Kalfføyseruds eygho, byggyndadæ tha deyleth j bergewpsen som Awdgers gardhen komer til ok swa swddher epter allom bergebrothom ok swdh j Gexzrudz eyghom thetta samtikkæ eygandæ med ja ok handerbandæ til æuerdæligæ dæylæ aff eyno halffuo Torgils Reydulfson en aff andro halffuo Aslak Anbiornsson. Til sanindæ her vm henggher Aslak for sith insiglæ med worom insyglom fore thetta breff som giort war degy ok are som firre sygher
Magnus Thorsteinssön, Raadmand i Tunsberg, og to Lagrettemænd sammesteds kundgjöre, at Roald Olafssön, Kirkeværge og Ombudsmand for St. Peters Kirke i Tunsberg, tog 11 Vidnesbyrd angaaende den nævnte Kirkes Eiendomsret til Steinbjornegard sammesteds, hvorom oplystes, at Amund i Steinbjornegard gav den ene Halvdel til Kirken for Begravelsessted og Bönnehold og hans Kone, Hustru Margit, den anden halve Del, dog saaledes at hun skulde beholde det hele til sin Död, hvilken Ret hun senere erklærede skulde gjælde ogsaa hendes anden Mand Peter Olafssön (Borgermester og senere Lagmand), der atter havde erklæret at ville overföre den til sin anden Hustru Gudrun Thorgilsdatter.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Alle 3 Segl mangle. Sigillat. forbundet med Brev nedenfor No. 236. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 649).
Ffore allom godom monnom warandom och widerkomandom theim som thetta breff see æder høyra sender Magnus Torsteinson radman j Tunsbergh Nielss Laurenson och Torgilss Biornsson lagrettis men ther sammastadz q. gudz och syna kunnukt gørande ath wy worom hia och hørdom a, ath vppa annan dagh pascha, anno domini mcdlxxiiij ath kirkiawærendyn fwll och lagligh vmbodzman ath sancti Pæders kirkiu j for da stadh Tunsbergh, som heiter Roaldh Olafson ath han tok handselde witnesburdh the som her effter nemfnes fførst tok han eit skiilrikt witnesburdh hustrv Oloff Hæneskes dotter ath hon liisthe fore oss ath hon war j Pæder Olaf/son/ bryllaup tha han fek hustrv Marghet j Steinbiornnegardh j Tunsberghe for da liisthe hustrv Marghet swa ath [203 aar1474] Amundh bonde myn gud hans siel nadhe, gaff Steinbiornnegard til sancti Pæderss kirkiu j Tunsbergh, halffwan fore lægherstadh syn, oc jak myna helft efter myn dødh, oc skal ek følghe Steinbiornnegard j myn liiffs tiidh och falle sydan frelzlighæ vndher sancti Pæders kirkiu j Tunsbergh jtem tok han ij skiilrikt witnæ Erich Andreson oc Botil Tolleifsdotter eighen kona hans oc æro bade samflith j theiræ hermyngh ath Marget j Steinbiornegard for d liisthe fore oss ath Amundh bonde myn gaf halfuan Steinbiornnegard til sancti Pæder(s) kirkiu for da sigh fore lægherstadh med thy skiilorde at jak skal følghe allan Steinbiornne gard j myn liifs tiidh oc sidan falle allan Steinbiornegard vnder sancti Pæders kirkiu fore begges wore saall, hafde the thet framdeles j hermyng syno Eric och Botil for d, liiffuer Pæder Olafson mynæ liiffue lengre och han gifter sigh och vnghæ quinne faar, oc aflar barn med henne tha skal Pæder Olafson ey lengre følghe Steinbiornnegard en til sith liiff, hwarket skal han for da gardh gefua æder gælde, wthan strax falle vnder sancti Pæders kirkiu for d efter hans død, jtem then sammæ hermyngh liisthe och Jngeborgh Reidar Rams konæ oc fulkomligæ til stander. jtem tok han [j skiilrikt witne, Thoran Haluardz dotter liisthe hon j hermyngh syno ath hon hørde hustrv Marget j Steinbiornnegardh liise fore henne, gudh hafue myns bonde siel Amund han gaf sancti Pæders kirkiu for d halfuan Steinbiornegard sigh til lægherstadh oc bønehaldhz och jak myn half part j Steinbiornegard efter myn dødh. En thog skal jak følghe allan (gardhen) til myn liiff oc sidan falle frelzlighe vnder sancti Pæders kirkiu fore begges wore saal. jtem tok han eit handseldes witnesburd skiilrikt hustrv Marghet Torgilsdotter ath hon war brudkona sisther synne Gudrwn Torgils dotter, tha Pæder Olafson giorde bryllaup begges theira oc han vpliiste kaupmaal theira manghe andre gode men nærwarande ath alt begges theira gotz Pæder Olaf/son/ oc Gudrunne for d løst oc fasth, skal fallæ j hælfningfælæ theira j mellom wthan Steinbiornegard then skule wy bade fylghe til wort liiff och sidan falle vnder sancti Pæders kirkiu j Tunsbergh for d efter the skiilordom myn hustrv, Marget jak til forena atthe gud henne saal nade, hafde gefuit sancti Pæders kirkiu. jtem tok han j skiilrikt witne, Ragnild Haluardzdotter henne liisingh och hermyngh ath hon war j Pæder Olaf/son/ bryllaup oc hørde vpp liisa kaupmaal theira j mellom Pæder Olaf/son/ oc Gudrune Torgils dotter at alt theires gotz begges skulle falle j hælfningfælæ laust oc fast vthan Steinbiornegardh, skal sancti Pæders kirkiu ægness [204 aar1474] efter begges wore [liif dødh. jtem tok (han) eit skiilrikt witnæ Ragnild Tolleifsdotter, ath hustrv Marget j Steinbiornegard, liiste fore [mik henne ath Pæder Olafson for da skal fylghe Steinbiornegardh j syn liiffs tiidh oc sidan falle vnder sancti Pæders kirkiu for d efter them skiilordom som myn bonde Amundh gaf til forena til kirkionne. jtem tok han eit witne skiilrikt Henrich Hansson at han swa liisthe, ath han war j Torgeirs Paals/son/ bryllaup, tha han vpliisthe kopmaal theiress Torgeirs oc Cecilia Pæder Olaf/son/ frenke sagde Henric for d til Pæder Olaf/son/ sæither æder gefuer ekke bort Steinbiornegard han warder ey frelz, han høyrer sancti Pæders kirkiu til, jtem tok han j skiilrikt witne Astridh Hanis dotter henne liisingh oc hermyngh, som hustrv Marget j Steinbiornegard hafde liist fore henne, Pæder Olafson skal fylghe Steinbiornegard til sith liiff oc sidan falle vnder sancti Pæders kirkiu for da til æwerdeligo æigho. jtem tok han j hanseldes witnesburdh skiilrikt Gunnild Henrichz dotter liisthe hon swa ath hon war j Pæder Olaf/son/ bryllaup oc Gudrunne Torgils dotter oc hørde hon vppa kaupmaal theire som Pæder Olafson vplysthe ath alt theires gotz beggess laust oc *faust skal falle j hælfningfæilæ vthan Steinbiornnegard then skal Gudrun Torgils dotter følghe til sith liiff, om hon liffuer myno liiffwe lengræ, och sidan efter begges wore frafall, falle vnder sancti Pæders kirkiu j Tunsbergh for da til æwerdeligo æigho, thesse fornempdæ liisingh och handseldes witnisburdh wilia wy fulkomligæ til staa oc gøre med wor reth, hwor wy wordhe laglighe til krafder. Til meiro wissan oc sanind ath wy thetta hørt hafua tha hengia wy wor jnsigle fore thetta breff som giort war dagh oc aar, som før sæighir.
om Steinberigh gordt sancti Petrj kirkes.
Olaf Jenssön, Lensmand paa Follo, og en Lagrettemand kundgjöre, at Cecilia Audunsdatter gav sit Samtykke til det Dele mellem Tuft Skog og Kalf öiserud (i Vestby), som Aslak Arnbjörnssön m. fl. havde opgaaet.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 60). 1ste Segl mangler, 2det (Bomærke) vedhænger. Sigillat. forb. m. Brev No. 233 ovenfor.
Ollom monnom them som thetta breff see eller høræ sendher Olaff Iensson leensman a Follo ok Swen Torkelsson logrettis men q. g. ok sinæ kunnwkt gørandæ at meer warom a Kerstadhom er [205 aar1474] ligger j Hoffwendalæ j Vesby sokn a Follo sancti Laurencii dagh anno dominj mcdlxxiiij o ssagom at thauk heldo handhom saman Aslak Anbiornsson ok Cecilia Audonsdotter sa j mattæ at hwat for Aslak haffdæ giort ok samtikt vm then delesgonghæ som han gek med fleyrom ghodom monnom millom Twptæ skogh ok Kalfeyserudz eygor, thet samtiktæ ok for Cecilia ok jaqweddæ ok tilstod. Til (sannindæ) her vm hengiom wi war insiglæ fore thetta breff som giort war degi ok are ssom firre siger etc.
To Lagrettemænd i Tunsberg kundgjöre, at Roald Olafssön tog to Vidnesbyrd angaaende Steinbjornegard i Tunsberg, der begge gik ud paa, at Gaarden efter Peter Olafssöns Död skulde tilfalde St. Peters Kirke sammesteds efter de af dennes Hustru Margit og hendes förste Mand Amund trufne Bestemmelser.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Af de 2 Segl, der forbinde Brevet med No. 234, vedhænger 1ste (Bomærke). Seglremmerne ere skaarne af et latinsk Manuscript af religiöst Indhold.
Alle the dande men thetta breff see æder høyra sender Hanss Hansson [och Jon Asgautsson [och Pæder Jacobson lagrettis men j Tunsbergh q. g. oc syna kunnict gørande ath wy warom j Pæder smydz gardh saghom och hørdom aa, ath Roaldh Olafson tok handselde witnesburdh aff Pæder Jebson borgare j for d stadh Tunsbergh ath [han hørde Pæder Olafson lyse x reise [swa wel som eyn tiidh fore sigh ath Steinbiorne gardh skal falle vnder sancti Pæders kirkiu j Tunsbergh effter myn dødh effther the skiilordom som myn hustrv Marget och Amundh hafde gefuit, thet wil jak swærghe bade [fore gudh och men etc. Jtem tok jak eit skælrikt withne, som heiter Liiffwa Ærlendzdotter liisthe hon swa ath hon hørde hustrv Marghet j Steinbiornegardh sæghe fore sigh, liiffuer Pæder Olafson myna liiffwa efter mik, tha skal han følghe Steinbiornnegardh om syna liiffs daghe oc effter hans dødh, tha skal Steinbiornnegardh falle frelzlighæ vnder sancti Pæders kirkiu j Tunsbergh til awerdelighæ æghu, thet wil jak gøre med myn reth, hwar jak laglighe warder til kraffd, Til meiro wisso och sanind ath wy thetta hørt hafua tha hengia woor jnsigle fore thetta breff. Scriptum Tunsbergis anno domini mcdlxxiiij in vigilia assumpcionis Marie virginis
[206 aar1475] 
Veterlid Halvardssön meddeler Halvard Uthyrmssön(?) Kvittering for den Arv, denne havde oppebaaret paa hans Hustrues, Gro Halvardsdatters, Vegne.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 61, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Alle 3 Segl mangle.
Allom mannom them som thetta breff sea hæller h/oe/ra helsar Vetthelid Halwordson q. g. kwng/oe/r jak med thetta mith opnæ breff ath jak hafwer giffwet Halwordh Vttharson quit frij oc aathalal/oe/s fore then arff som han vpbaar paa Groo Halwordz dotther wegna kona miin oc alth annat os j mellom haffwer værit ffore mik oc mine eptherkomandhe wthen alth afrædhis. Ther haffwer han giorth mek fwlth oc faast fore giffweth swa at mik wæl aath noygher. Thil sannindhe oc mera witnesbyrdh her wm bedhis jak minz fadhers jngsigle Halwordh Gwnnoffson oc Kolbion Ewindson oc Stenar Kætiwlson fore thetta breff mædhan iak ey siælfwer ingsigle haffwer. Scriptum Thwet j Flaby(g)dh arener epther gudz byrdh mcdlxxv sancti Halwardi dagh
Hans Anderssön, Lagmand i Skidesyssel, kundgjör, at Steinar Ketilssön mödte paa Lagthinget og krævede sin Modpart Halvard Thorgrimssön idömt Kosthold, da han ikke var fremmödt selv eller ved Ombudsmand, hvilket ogsaa blev ham paalagt at betale tilligemed de övrige Omkostninger en Maaned fra Dommens Forkyndelse.
Efter Orig. p. Papir i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 360). Levning af Seglet vedhænger. (Jfr. Dipl. Norv. IV No. 960, V No. 761 og VII No. 491).
Ollom monnom them som thetta breff see eller hore sender Hans Anderson lagman j Skydho syslo q. gudz oc sinæ kunnikt gørandhæ a[t] kom a almennæliget logting iii sygnor fore Botulsuoku aff ennæ halffuo Steinar Ketilson quadda oc krafdha Haluardh Torgrimson eller hans lagligæ vmbosman kom tha ey for d Haluardh eller hans vmbosman kraffdhæ tha for d Steinar mek kosthaldh. Settæ jek thæt thæ samstundis vnder sex men domdhe the tha honum [sex h viij hudher j einfalt kosthaldh mek lagligæ til kraffder a lagbokennæ vegnæ helningsauken en myn herra konungen mark j stempna fall och haffuæ loket manet fræ thy thetta breff er seet eder hørth. til sanyndh (her) vm henger iek myt incigle fore thettæ breff som giort var degi ok are som fore segir
[207 aar1476] 
Tre Lagrettemænd paa Snaas i Sparbofylke kundgjöre, at Arnfinn Thoralds sön kjöbte en Öresleie i Andesund (nu Ovensund?) af Anund Björnssön Teiste for 7 norske Mark, som denne erkjendte at have oppebaaret.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 63, "fra Hr. Pastor Brun"). Alle 4 Segl mangle. (Se Dipl. Norv. I No. 1003, hvis Dateringsaar maaske heller kan være 1491. Jfr. ogsaa Det kgl. norske Videnskabersselskabs Skrifter i det 19de Aarhundrede I S. 209 Note 2).
Ollom monnom them som thetta b(re)ff sea ædher høra helsom wer Haldor Pædhersson Pædher Anfinsson ok T/oe/rgils Einarsson suorne lagrettismen a Snaas i Sparbofylke q. *ok gudz ok sina kkunnuktg/oe/rande at arom epter gudz byrdh mcdlxxvj o worom wer a Vinium l/oe/gherdaghen næst fore sancte Botolfss dagh saghom handher bandh ok h/oe/rdhom kaup there j millum Anundh Bi/oe/rnsson Teiste, ok Anfin Torralsson, k/oe/pte tha for de Anfin eina /oe/ris legha j Andesundh af adher d Anunde Bi/oe/rnsson Teiste fore vij norne merker med allom luthom ok lunnendhom ther vndher ligger ok ligat hafuer nær ok fierre fraa forre ok nyo jngha vndhan takna vndhan for d Anunde ok hans ærfingium ok vndher mik ok minom erfuingium til æwærdelighe eign frij ok frælls fore hwarium mannum kændist ok tidhernempdher Anundh sik hafua vp borit helan penning ok halfuan sik wæl til n/oe/ghie. Til sannindh her wm ok ythermere stadfæstilsse hengher jak mith jncigle med there som scrifuith var ar ok deghi som fore sægher
Hans Anderssön, Lagmand i Skiden, kundgjör, at Steinar Ketilssön paa sin Söster Gunhilds Vegne mödte i Rette mod Eilif Gudulfssön i Anledning af Jordeskiftet efter dennes Broder Asbjörn Gudulfssön, Gunhilds Husbonde, men da ingen af Parterne havde Breve eller Vidner, blev Sagen udsat til förstkommende 8 Novbr.
Efter Orig. p. Papir i Throndh. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 64, "fra Hr. Krag"). Levning af Seglet vedhænger. (Se ovenfor No. 238 og Dipl. Norv. VII No. 528?)
Ollom monnom theim thetta breff sea ædher høyræ sændir Hans Andersson laghman j Skidho q. g. ok /son/ kwnnikt gerande at kom i stempno firir mek j Herrans garde j Skidho ok alt loghrettit, iij syknæ næst æftir Botolfs voku anno dominj mcdlxx sexto, aff einne halfwo Steinær Ketilsson j vmbodhe Gwnilde syster sinne æn aff annere halfuo Eliffuer Gwdhulfson kendos their a badha [208 aar1476] sidhor at tha waro theira retto stempnodaghar vm jordæbyte æfftir Asbiorn Gudhulfson brodher fyr d Eliffs ok hwsbondæ adernempdre Gwnnilde, Nw aff thwi at their hafdo a badha sidhor hwarkit breff eller vithne at godhe [mæn kunna ther [ey jffwer taka, thy dømde jek ok laghrettet theim a badha sidhor aptir firir laghin the iij syknæ nest firir Marteins messo nw nest komande med allom theim breffuom ok witnom som their hafua ok faa kunnæ a badhe sidhor, ok Eliffwer fyr der skal koma sinn brodher fore tha med til endelighin reth ok til saninde her vm sætter jek mith jncigle firir thetta breff som giort war are oc dæghi som fyr sæighir.
dominus noster quod et mirab - in nomen tuum - Anne dico nobis - dominj est tera est - domine la - domine labia
To Lagrettemænd paa Thelemarken kundgjöre, at Arne Thollefssön mageskiftede, hvad han eiede i Hödal og i Sudgarden tilligemed 1/2 Kværnestöd i Sandsaaen, der för tilhörte Svalestuen, til Herbrand Thollefssön mod, hvad denne eiede i Svalestuen, tilligemed en tilliggende Ekre (alt i Hofvin Annex til Tinn?).
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 62, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 961?).
Ollum monnum thim som thetta bref sææ, eller høra kennis jak Olaf Pætharson, ok Testvlver Pætharson, lagrettis men a Tælamar(k) med q. g. ok sina kvnnikt gørande at wi worvm a Langlem løgordagen nest epter Jacobsoko dagen ok sagom ok herdom jaa ok handar band af æino halvo Herbrander Tollefson en af andra halwo Arne Tollefson med thy skylorde at the bytthe jordum sin j mellom at Herbrand Tollefson skvlde fylia swa myken lut som fornemde Arne atte j Hødal ok i Swdgardenum med lvtum ok lwndenum ok vtan gars ok innan ok æin halvan qwarna stad i Sanz aa som førra laa til Swalastogena. jtem en fornemder Arne Tollefson skal fylia swa mykin lwth j Swalastogona som fornemder Herbrander Tollefson atthe j fornemda Swalastoga ther med æin ækra liit mer en æit mal som ligger svnnan forer looptit j Svdgerdenum med lvtum ok lvndenum wtan gars ok innan med fiiskt ok fygle som ligat hawer til fornemda Swalastogo fra hæidninne [209 aar1476] til sannidde her wm tha setiom wer wort ingsigle for thetta bref som giort var a Langlem løgordagen nest epter Jacobsoka anno domini m cd lxxvi.
Erik Björnssön paa Raade (i Baahus Len) gjör vitterligt, at han har laant 800 Mark Danske Penge af sin Svoger Hr. Johan Oxe for dermed at betale Dronning Dorothea sin Afgift, og stiller ham til Sikkerhed sin Hustrues Arvegods i Danmark.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Simple Gjældsbreve mellem Adelen i Danmark fasc. 21. b, No. 43). Af 4 Segl mangler 4de. (Se Dipl. Norv. IX No. 420).
Alle men thette breff see eller høre lesæ helser ieg Erich Biørnsson paa Raadhe kerlige met wor herre. Gør ieg witherlicht met thette mith opne breff, ath ieg wetherkennes meg athaffue bedhet min kære swagher her Iohan Oxæ riddher, loffue høgborne førstinne drotning Dorothee etc. paa minne wegne syw hwndrethe mark Danske penninge, wtatgiffue innen viii dage nest effther pingxdag nw nest kommendes aff the sywhwndrete gyllene som ieg skulle giffue hennes nathe nw till pingxdag. Och lenthe for ne min kære swager her Iohan, meg eth hwndrethe mark till then swm penninge som ieg nw gaff hennes nathe. Thi tillbindher ieg meg och minne arffwinge, atholde for ne her Iohan och hans arffwinge thet wthen all skathe for for ne løffte, Methen skethe thet swa thet gud forbywthe, thet ieg icke sielluffuer wtgaffue for ne sywhwndrete mark som forescreffuet stor, men her Iohan hennes nathe them fornøgendes worther Tha tilbindher ieg meg och minne arffwinge, athqwitthe met for ne her Iohan Oxæ eller hans arffwinge for ne syw hwndrethe mark j then swm penninge som han meg loffuet haffuer for min hosfrwes rettighed och arffue gotz j Danmark effther thi som han mith breff ther oppaa haffuer och thet hwndrethe mark met som han meg nw lenth haffuer, ath bethale min frwes nathe met. Till ythermere forwaring och stadfestelsse henger ieg mith incigell nethen fore thette mith opne breff. Tilbedendes hetherlige och welbirthige men her Corwitz Rwnnow ridder, Knuth Asslachson och Erich Jensson aff Kornerop, hengendes theres incigle her nethen fore met mith. Datum Haffnie crastino beati Egidii confessoris anno domini mcdlxx septimo etc.
her Erich Biørnssons breff paa viij c marck att vere schuldig till drotning Dorrete forescr: her Johan Oxse
[210 aar1478] 
Botolf Gudmundssön kundgjör, at han har solgt saa megen Jord, som hans Hustru Mildrid Magnusdatter eiede i Enersgaarden i Grislid (i Thydalen) til Ivar Jonssön, hvis gamle Odel det er, og derfor oppebaaret 40 Norske Mark.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 65, fra Græslid i Thydalen). Alle 6 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 618, der vistnok ved en Feilskrift maa være blevet urigtigt dateret).
Allom danne monnom som thetta breff se eller høra kunger jek Botolff Gudmundson ath iek haffuer vp lathyth frelsath och solth Juar Jonson sa mykyn jordh ok jorda partha som myn hustrv Mildrydh Magnusdotter atthe i Ænergarden i Grysliidh med allom theym lwthum ok lunundum som ther til ligger och ligget hafuer fra fonno som war for de Juars gamalth *adol fore xl mark norrene vndan mik och mynom epther komandum och vnder for de Juar Jonson och hans erffwi(n)gum ok eptherkomandis och haffuer jak for de Botolff Gudmundson anamadh och wpboreth i tesse xl mark halffuan peningh och hælan epter mynne goda atnøya som ooss badom tykker wel vara och war thetta kauph giorth myllom oss medh ein vi manne dom som lænsmannen næpdhe oss til ath høra vppa wm beggis vara beste til thes meyra witne och wisso ok vithnes burdh wm thetta kawph och frelsan tha bydder iek Botolff Gudmundson goda vissa danne mæns insigle for thetta breff meddan iek ey siæluer jnsiglæ haffuer som er fyrsth her Nils Hakonson prest i Sælabu Ffyn S(i)wrdsson Guttorm Torgeyrsson Guttorm Olaffson Byrre Ellinghson Jonss i Liidh och war thetta breff stadfesth och scriffuadh i Trondeym sancti Ambrosii dagh anno dominj mcdlxxviij.
Reidar Gudleikssön, Provst i Skidensyssel og Prest paa Gerpen, Jöran (Jörund eller Hjarrand) Rolfssön, Prest paa Solheim, samt Dyre Olafssön kundgjöre, at de i Registeret (Jordebogen) for Gerpens Provsti fandt, at Ketil paa Elvethvet (i Solheim) havde givet hele Kupsthvet i Kile i Medelands (dvs Medalheims) Sogn til Solheims Prestebord med Ret for Odelsmanden til at indlöse samme mod en gangende Ko, hvilken Thorgrim Throndssön med Provstens Samtykke nu udgav til Gjenlösning af Gaarden.
Efter Afskrift p. Papir fra 18de Aarhundrede i Throndh. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 66, "af Hr. Krag"). Uden Segl. (Se Biskop Eysteins Jordebog S. 17). [211 aar1479] 
Alle mænd dennem, som dette brev see eller höre, sender Reder Gudlekssön, provast i Schienssyssel og præst paa Gierpen, og Jöran Rolfssön præst paa Solheim, Dyre Olafssøn paa Wapn (dvs a wapn?), guds og sin welsignelse, kunigt giörende, at vi saae og vi læste registeret i Gierpens provstedöme, funde vi der, at Ketil paa Elfvetvet havde givet under Solheims præste-bord al Kupstvet som ligger i Kiilom i Medælands sogn; dog rette odelsmænder til lösning for en gangende koe, og ligger fornævnte Kupstved i øyde mark. Thi med raad og samtykke gode mænds lod ieg Reder Gudlekssön Thorgrim Trondssön fornævnte Kupstvet paa hellige kirkes wegne lös, hannem til ævindelig eige og hans arvinger. Og fornævnte Thorgrim igien gav koe gangendes under fornævnte præste-bord og til ævirdelig eige. Til sanning herom hænge vi vore indsegle for dette brev, som giort var a o domini 1479 fredagen næst for Fastelavns søndagen.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Thollef og Asbjörn Karlssönner erkjendte at have solgt til Andres Olafssön den förste 3, den anden 1 Öresbol i Baa sarud i Kopmansnes Sogn i Sandshverv og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 67). Levning af 1ste Segl vedhænger, 2det mangler. (Se Brev af 29 Decbr. 1530 nedenfor).
Ollom monnom them som thetta bref siæ ædher høra sændher Oleuer Asulfsson ok Thorder Glødarson logrete men q. g. ok sina kunnigt gørande ath [mer varom a Reføgom i midh gardenom som lygher j Sandene sokn a kærslo sunodag anno dominj mcdlxxx sagom ok hørdom a handarbandh af eno halfuo Thollefuer ok Asbyørn Kals syner af andro halfuo Andris Olafsson med thy skylorde ath Thollefuer fyrnemdher kændis fore os ath han hafdhe sælt Andris Olafssyne iii øris boll jordar i Bosarude ok j øris boll Asbyørn Kals syner som lygher (j) Kopmans nes sokn (j) Sanzuerfue med ollom them lutom ok lunidom som thil lygher ok lyeth hafuer fra fonno (ok) nyo vthan gardh ok inan friæl(s)th ok hemholth fore hwariom ok akærolø(s)th vndan fyrnemdom brød(r)om Thorleue ok Asbyørne Kals syner ok vndher [Andris Olafs son ok hans arfue(n)ga thil æuerdelika [æige (ok) alsz afredis jtem kændis tha fyrnemdher brøder i samma handar [212 aar1480] bande ath ther hafdho vpboreth af fyrnemdom Andris fyrsta penig ok øfsta ok alla ther i millom som j kop thera kom fore *fore fyrnemdha [iord ok thil mera visso ok sannide her vm tha hængiom meer var incigle (fore) thetta bref som gyordh var are ok deye som sygher
Ivar Throndssön i Aspe og 5 andre Mænd erkjende, at de efter Begjæring af Arne og Thrond Jonssönner afgave Vidnesbyrd om, at Brynhild Simons datters Eiendomme vare ytre Nes og indre Nes (Nesje) i Veö Prestegjæld i Romsdal samt Hofvin i Sundal paa Nordmöre, hvilke hendes Sön Nils Kenne arvede, og hvortil nu ingen andre odelsbaarne Arvinger findes end Arne og Thrond, der ere hendes Dattersönner.
Efter Orig. p. Perg. og Vidisse p. Perg. af 28 Novbr. 1640 (a. og b.) i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 302 og 300, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Af 6 Segl vedhænge 3die og Levning af 6te. Sigillat forb. m. Vidissen, der har 6 Segl, Breve nedenfor af 8 Juli 1504 og 9 Oktbr. 1513.
Ollum monnum them som thetta breff see eller høra thes kennes wij Juar Trondeson j Aspe och Biorn Torbergson Saxe Aslacson Jngwlff Toreson Arne Siwrdson Haldor Jonson ath aridh epther gudz bordh mcdlxxx vm palme sunne dagh, tha wore wij kraffde j Fræidhe til at bæra sannan vithnesbwrdh Arne Jonson oc Trondh Ionson vm the jordher som Brynildh Simonsdotther attæ som liggia j Widøy prestegeld oc j Swndall a Nordhmøre. Vithæ wij entidh annadh en fyrnempd Brynild atte the iordher som saa aitha Yther Ness oc Jnder Ness som liggia j Widhøy prestegeld oc j Hoffwen j Sundall och hennes son Niels Kenne erffde henna epther hennes dødh. Och withæ wij nw engha andra erffwinga en fyrnempdan Arne Jonson oc Trond Jonson at the æro rette odalz borne til thet jorde godz som fyrnempd Brynild atte firir thij ath the æro hennes dotther søner. En kan annor sannidh finnath ther wita wij entidh aff. Tiil sannidh her wm hengia wij war jncigle firir thetta breff som giort war aar oc dægi som fyr sigher
Anno 1640 dend 28 Nouembris. lest for retten paa it allminndelig hösteting, som holtis paa Neszit med almougen aff Fan Otting. Niels Michelszön. Eighen hand.
Nils Ulfssön, Lagmand i Tunsberg, og fire Raadmænd sammesteds kundgjöre, at dengang Provsten ved St. Laurentii Kirke, Nils Audunssön, modtog Jakob Bagers Regnskab for det til Vorfrue Kirke henlagte Gods, overleverede Hr. Erik Nilssön, Kannik i Oslo og Sogneprest ved Vorfrue og St. Peters Kirker i Tunsberg, 3 Sölvskeer, hvoraf de to vare betalte for 1/2 Markebol i Sperin paa Eker og den tredie givet af Peter Lüneborg, samt en Del Metal for en gammel Bryggekjedel, som Thorleif Lüneborg havde betalt Kirken, og en ny Messehagel; Hr. Erik skulde, saalænge han önskede, have Bolig i den Kirken tilhörende Gaard, han nu bebor, og for denne med den tilliggende Humlegaard betale 3 norske Mark i aarlig Afgift, hvorimod han efter sin Död overdrog til Kirken de af ham opförte Huse sammesteds.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Seglremmer til sex Segl med en Levning af 1ste (i grönt Vox) vedhænge; de ere fæstede i et Pergamentstykke, beskrevet med Latin af religieust Indhold. (Jfr. J. Müllers Beskr. ov. Jarlsbergs Provsti S. 27 og 34 f. og Brev af 8 Marts 1491 nedenfor).
Ffore allom godom monnom warandom oc widerkomandom som thetta bref sia æder høyra sender Niels/son/ Vlfson lagman j Tunsbergh Ewindh Olafson Tormodh Jonsson Olaf skreddare och Truth Pædersson [radmen j fornempde stadh q. g. och syna kwnnukt gørande ath wy warom j Nygardh til kallade vppa innocentum dagh martirum anno domini mcdlxxx primo tha herre Nielss Awdensson prouester at sancti Laurencij kirkiu j for da stadh togh rekingskap af Jacob bakare af Warfrv kirkia vpheldes godze etc. primo antwardade [tha herre Eric Nielsson cannik j Oslo oc soknaprest at Warfrv kirkia och sancti Pæders kirkia j for d stad [214 aar1481] Tunsberg iij silfuerskeider fran sigh, ij woghe viij lodh Warfrv kirkia fek fore halfua marker bool j Speryne ligger vppa Eiker, En then tridia silfskeidh wogh eit quintin myndre en iij lodh, som Pæder Lønaborg hafde kommit til kirkiannar for d gud hans saal nade, som herre Eric for d hafde haft j synom g/oe/mslom nokor aar vppa kirkiannar wægna. jtem betalade herre Eric titnempdre kirkianne iij pund orymdan koper oc ij pund nyge grithor fore ein gamal brigge kæitil som wog vj mark myndre en v pundh, som Tolleif L/oe/naborg hafde betalat kirkianne. jtem betalade her Eric for d kirkianne titnempdre, ein ny messahakell blaa oc med gwl slagen swa god som xiiij mark pæninga, fore ein gamall rymdan koperkæitil, som wogh ha(l)ft annat bissmarapund oc hwat messahakelen war bætre en then for d koperkæitil, thet gaf her Eric for d Warfrv kirkiu oc sig til salehielp. jtem war oc samtykt vppa for d dag, med prouesten rade oc wort, ath her Eric Nielsson skal hafua asetio swa lenghe honom lister j kirkiannar gardh han nw j sither, fore iij mark Norenæ [pæninga a hwario aare ath gefua kirkianne j gardzleigæ, oc humbla garden med ther nær ligger. jtem hafuer och herre Eric lofwat och gefuit, til lof oc wyrdingar Warfrv kirkia for d the nye hwss och gard han nw bygt hafuer til æwerdeligæ ægæ oc kirkianne til vpheldis efter syn dødh. Och til meiro wisso oc sanindh at wy thetta h/oe/rt hafua tha hengia wy insigle [wor , fore thetta bref som giort war dag och aar som f/oe/r sæigher [med prouestens insigle fornempdæ
om then gamble gordt som her Erich oc her Lares sotthe j. - xv lispundh landtskyld.
Dyre Olafssön erkjender, at han har solgt til Thrond Einarssön 2 Markebol Jord i Midgaarden i nordre Aas i Elftelöite Sogn i Sandshverv og i Betaling modtaget 3 Kyrlag i Kobber og Sölv for hvert Øresbol, dog med Ret til Gjenlösning.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Samling (No. 68). De fire förste Segl vedhænge, 5te mangler. Paa 3 af Seglremmerne kunne enkelte Ord af et noget ældre Brev læses. (Se Dipl. Norv. II No. 860 og ovenfor No. 127 og 154).
Tess kennis jek Dyre Olafson med tesso myno opne brefue at ek haffuer selt Trondh Einarsyny ij markæ booll jord j [215 aar1482] midgardhen j nørdhe gardenom Ass er liggher j Efftheløytesokn j Sanswerffue med lut oc lunindom som ther til liggher oc leghet haffuer ffra forno oc nyiio vtten gardz oc jnnan frelst oc hemholt ffor huariom manne vndhen mek oc minom arfuingom oc vndher atter d Trondher oc hans arvingha sa j mathe med tesse effter screffne articulum etc. fyrst at han køpte teth som icke war falt oc ty gaff han mek iii kørlag j kaper oc j sylfer ffor hwart øyris bool oc sadane peninghe skulle han oc haffue jgen af mek om thet nokot sinne wordhe falt eller mek lystædhe løyse thet i gen vndhen skilt mit odall kennis ek oc j sama handherbande [vp hafua boret, fyste peninghe oc sydeste effter ty som i kaup ockart kom til sanind her om hengher Einar Euindzson oc Tord Gautarsson Niels Olafson Samund Asgersson sin jncigle med myno egno jncigle. Scriffuet j same gard lugurdaghen nest efter Varfrw dag dyre anno dominj mcdlxxxij
Breff om Midt gaarden i Aasz
Tolv Mænd dömme mellem Reidun Andresdatter og Thorberg Jonssön paa deres Barns Vegne paa den ene Side og paa den anden Eilif Haakonssön, som uforvarende dræbte Gunnar Nilssön; Eilif tildömtes at gaa Pile grimsgang til Throndhjem og Vadstena, hvorfra han skulde medbringe Bevis og levere dette ved den dræbtes Grav, samt derhos at betale 81/2 Mark Guld til den dödes Arvinger med 1/2 Mark Höst og Vaar, dog frafaldt Reidun Fordringen paa den ene halve Mark.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Kaaen i Rakkestad. Alle 12 Segl mangle.
Ollom mannom them som thetta breff se heller høra sender Herlef Gulbranson Joen Aruedson Toruardh Olafson Torkel Gunnarson Andres Haluordson Tøries Eiuindson Gunnar Erikson Amundh Tordson Tolff Tollefson Gunnar Ormson Orm Larenson lagretis men ok en [skilrike man medh os som sa hether Hanis Hakenson warom i Rakkastadha a rettan stemnestadh manedagen nesth epter Mikelsmessa anno domini m o cdlxxx ii o i dom nemdhe aff ene haluo Redon Andressadotter ok Torbergh Joenson j ffulla vmbodhe barne sino ok Torbergh medher aff andro haluo Eliff Hakenson som Gunnar Nielson vardh adh skadha oførsyn, gingom wi tha saman ok granleka adhogdom epther ty som lans [216 aar1482] visten vtuiser sagdhe wi tha honum a hender thet han skulle ganga twa pelegrims ganga ena til Trondhem ok en til Vastena ok haua thet giorth jnnan tessa try aren ok taka ther skel ffore, ok antuardha thet pa hans graff som han wil thet gudy ansvara. ythermera skal han geua /-j/ viiii mark gulds eruinge hins dodhe, en then halff mark gulds gaff hon tel før guskul ok før dandhe manna bøn skuldh som war pa then niendhe mark guls, ena mark guls betaladh jnnan en maneth ok halff mark gulds betaladh korsmessa j war ok andra haluo mork gulds vm Mikelsmessa aptan nesth kommende sedan høsth ok war sa lenge ther tel betalad er oppa ffornemde sama dagha j femetnom pennigom, kunne the ekke før licas, tha skal vi men meta ok tre pa hvaria sida [ok betaldh a Rakkastadh til sannindhe hengiom wi var jnsegle fføre thetta breff som giorth var dagh ok ar som her ffore segher
Sex Mænd kundgjöre, at Gunleik Halvardssön erkjendte at have frelset og stadfæstet Halvard Gunnulfssön 2 Markebol i Thveiten i Hiterdal, dog med Gjenlösningsret for Gunleik, saalænge han levede.
Efter Orig. p. Perg. i Throndh. Vidensk. Selsk.s Samling. (No. 70, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Alle 6 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. V No. 595 samt X No. 130 og 320).
Ollom monnom thøm som thetta breff ssee eller høra sendher Gwnleigh Haluardsson Torgher Helgesson Tolleff Tollefson Nils Olafson Nils Anundsson ok Stenar Torgrimsson q. gudz ok sine kwnnuck gørande at wi warom aa Thinne som ligger j Hytrædal anno domini mcdlxxx tercio annen dagh pasca sagom ok hordom aa jaa ok hondherband aff eno halffwo Gundleigh Haluardsson en aff andre halffuo Haluorder Gunnulfson kendis tha for dh Gunleigh Haluardsson at han frielsede ok stadfeste for dh Haluarde Gunnuls(y)ni ii marka bool i Tweidthene som ligger (i) for dh Hytrædal med sua dane skilordh at for d tweggia marka bool skal staa for dh Gunleigh Haluards/son/ [syni til løsnar i hanss liifftiid for andre jord jamgode som thøm vel at nøger badom frelst ok hemholt med lutum ok lunindom *vttans gards ok jnnan som til ligger ok leget haffuer fra fonno ok nyo (til) *alzon affredis var thetta breff giort dagy ok aar som for sigger
[217 aar1484] 
Hans Larenssön, Sogneprest i Sillegjord, og tre Lagrettemænd kundgjöre, at de vare tilstede i Anledning af den Sag, som Erlend Erlendssön tillagde Ansten Thorkelssön, og som denne vilde fralægge sig ved Benegtelsesed; skjönt hverken Erlend eller nogen Ombudsmand for ham mödte, fremförte Ansten alle Mænd i sin Grænd, hvilke vare villige til at sværge, at de aldrig havde hört andet end godt om ham fra hans Barndom, hvilket ogsaa alle andre tilstedeværende bekræftede med Ed.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk. Saml. (No. 69, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.). Nederste Rand af Brevet med Seglene afklippet.
Ollom mannom them som theta breff see eller høra sendher Hans Larensson sokne presther j Siliogiorde Anundher Olaffsson Solue Anstensson oc Kætil Kætilsson logrettis men q. g. oc syna *lwnknot gørande ath mit vorom j Fflatdal i Hogstvgn anno dominj mcdlxxx4 o a bygde tale om thet mal som Ærlandher Ærlandsson lagde Ansten Torkelsson til oc sagde honom anamat dag ner han vilde ath taga hans dol oc vndan føre(l)sse fredagen nesth effther helge tosdag hwilket for der Ærlander han j kum eller nokor hans fuller vmbos man eller nokon [som giorde vissan fore giorde effther thet mal som han haffde honom til lagth haffde ta ffor der Ansten alla sina grendes men reda at sweria ath the alre annat haffde hørth en godh rykte aff hans bar(n)dom som effther en cristen man hwilkit ath ffor der Ærlander j kwm som han sialuer sæte lif oc æra vid oc alth han hatte i Aass sporde ta for der Hans Larensson en tu Reduluer lægger tu nokot ffor dum Ansten til ta vnder visa nw dande men swarade ta ffor der Reduluer inte haffuer iak hørt eller sith en god bat ta for der Ansten alle te ther voro ath the skulde sæia sant om the nokot visthe æffther honom en god rykthe effther ty beder iak eder vithnes bord som i haffue nw hørth ath dande [men sæia fore eder effther thy vi hørde inthe annat en godh rykte effter for dum Ansten oc for der Ærlander han i ther kum som han siæluer fore sagde oc gorde ther ingen vissan for sina talan spørde en ta for der Hans Larensson alla the j kirkene vora om the viste millan sin oc gud annat en god rykthe effter for dum Ansten almogen sagde vi haffwm i annat hørt en god sa oss gud helpe effter thy hengom vi vor insigle fore [theta breff som gord var om dag oc aar som fore sægher
[218 aar1485] 
Nils Jepssön, Provst og Sogneprest i Hjertdal, Hans Larenssön (Prest i Sillegjord?) og tre Lagrettemænd kundgjöre, at Hr. Nils Jepssön stadfæstede det Salg af 4 Markebol Jord i Kjos i Brunkeberg Sogn (Thelemarken), som han paa sin Herre (Biskoppens) og Kirkens Vegne havde sluttet med Peter Thorgilssön, og erkjendte at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 71, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Alle 5 Segl mangle; Brevet synes ved et sjette Hul at have været forenet med et andet Brev. (Se Dipl. Norv. I No. 787 samt ovenfor No. 133 og 195).
Ollom mannom them som theta breff see eller h/oe/ra sender Niels Jebsson sokne presther j Herdal oc prosther ther sammastas Hans Larensson Stennar Kætilsson Aslak Sollesson och Tronder Olaffsson logrettis men q. g. oc sina kwnnokt (g/oe/rande) at mit vorom a Berge j Morgedal som ligher j Bruggabersokn anno dominj m cd lxxxv o sagom oc h/oe/rdom a at ther holdo handom saman aff ena halffuo her Niels Jebsson en aff andra halffuo Pether Torgiulsson med thy skylordæ ath for der her Niels stadfeste oc til stodh thet jorde kaop som han sælde ffor dom Pether som ær iiii marka bol jorder j Kios som liger j for de sokn hwilkit for d iiii marka bol jorde som for der her Niels pa myns herre vegne ffran the helge kirkio oc til for dom Pether oc hans rette ærvingæ til everdelegæ eigo med allom lutum oc lwnyniom som til ligger oc liggith haffuer med fiske och fyglæ oc alla vede stadom vttan gardz oc jnnan kændis en tha for der her Niels j samma handa bande at han haffde vp boret aff for dom Pether ff/oe/rsta pening /oe/ffste oc alla ther j millum effter thy sem i kaop thera kom. Och til saninde tha hengom vi vor j(n)sigle for theta breff som giorth var om helge kors dag aar som fore sægher
Herman Jakobssön, Gardian i Graabrödre-Kloster i Tunsberg, erkjender at have solgt med sit Konvents Samtykke 10 Öresbol og 1/2 Löbsland i Husvik i St. Peters Kirkesogn i Tunsberg til hæderlig Mand Amund Jonssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Af 4 Segl vedhænger 2det. (Trykt i J. Müllers Beskrivelse ov. Tonsberg, S. 30, jfr. m. S. 89. Jfr. ogsaa Dipl. Norv. I No. 997-98, 1043, 1075, 1111; IV No. 987 og ovenfor No. 59 og 224).
Ollom monnom them som thette breff se eller høre sender brodher Hermen Jacobson gardian j Grabrødher closter j Tuns [219 aar1485] berghe oc alle conuentes brødher ther samastadz kerlighe med q. gud kennes jek ath jek haffwer selt hedherligh man Amwnd Jonsson tighe øyris bool oc eit halfft laupsland j Hwswike som liggher j sanctj Pædhers kirkie sokn j Tunsbergh effther thj som the gamble breff wtwiser med lutum oc lunnindum som ther til liggher oc lighet haffwer fra forno oc nyo wthan gardz oc innen frelst hemholt oc akiærelaust for hwarium manne fra closteret oc wndher for d Amunde oc hans arffwinghe til ewerdelighe eighe oc alz affrædes. kendes jek oc at jek haffwer vpboret første pæningh oc øffste oc alle ther j mellom effther tij som j kawp wart kom for for d x oyris bool oc /-j/ laupsland. Til mere wissen bedher jek beskedelighe men Joon Jonsson oc Torer Torgeirson radmen ther samastadz at henghe sin insigle for thette breff med myt oc conuentzens insigle som scriffwet war j for d stad anno dominj m cd lxxx quinto jn die sancti Clementi(s) martiris
Amund Joensens kiöebe breff aff broder Hend(r)ich Jacoebsen i Grabrödre closter paa Hueswiich, Nomera 1. - Anno 1637 denn 2 Octobris haffuer dette breff verett udj rette for borgemestere och raad paa Tunsberig raadstue, och er læst. Jenns Anderszen. Egenn haandt.
Hr. Anders van Bergen kundgjör, at han har givet sin Broderssön Hans Syzentorp Gaarden Lamböen ved Hafstenssund i Tuneims Sogn (Baahus Len) i Anledning af hans Giftermaal.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Seglet mangler.
Ollom monnom them som thette bref se æller høre sendher Andres wann Bærenn reddere q. g. ok ssine kwnnikth gørendes ath jak hafuer gifueth myn brodherssøn Hans Syzentorp tell giftyngh en gardh som heytther Lambønn lighendes i Thunem soghen vedher Hafstens swnd frelssen ok hiemhollen for hweriæ mannæ fra mek ok mynæ arfwingæ ok vndher fornemden Hans Syzentorp ok hans erfwingæ tell ewerdælik eyghæ ok alls afredes. Tell ytermere saninde hengher jek mith yndseklæ for tthette bref som (giort) var anno domini mcdlxxxv
Om Lambøy i Tonnemsogn
[220 aar1487] 
Nils Sigurdssön, Raadmand i Sarpsborg, og hans Broderssönner Brynjulf og Rolf Sjofarssönner ( Rosensværd) erkjende at have solgt til Thormod Jonssön, Lagmand i Tunsberg, 1/2 Markebol Jord i Elgestad i Njoteröy og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Af de 2 Segl vedhænger Levning af det 1ste. Seglremmerne beskrevne med Latin. (Se Dipl. Norv. VIII No. 404 og IX No. 412).
Jegh Nigels Sigvrdsson raadman j Sarsborgh kennes thes med desse mino breve ad jegh oc mine brødrer syniir Brynivlf oc Rolf Siofar synir have selt Tormode Jonssyni logman j Tonsbergh halve markebool jarder j Elgestad som liger j Niotrøyn fra os oc vare arve oc vnder Tormod Jonsson oc hans ervinge til æverdelige ejgo oc als afredes med lvtvm oc lvnnindom vttan gards oc jnnen jngo vndantakno kennes jegh oc Nigels oc mine brøder syniir Brynivlf oc Rolf ad mid havom vpbored fyrste pening oc øfste oc alle ter j mellom som j kavp vart kom fore fyrnemt halve markkebol j Ellegestad til ytter mejr sanind hejnger Alf Asbiornsson sit jnsigle med mino for thette bref som giort var j Sarsborg manedagen nest efter Paalsmesso anno dominj m ocd olxxxvjj
vm Elgestad. -
Elgestad paa Nøtterøe. - Tormoe Jonssøn. -
Aue Marie.
Tre svorne Lagrettemænd, en Indseglsmand og to usvorne Mænd kundgjöre, at de efter Begjæring skiftede Odelsgods mellem Amund og Halvard Erlendssönner saaledes, at den förste fik 4 Öresbol Jord i den söndre Stue i Huseby i Bergs Sogn og den anden 7 Öresbol Jord i Thorp i Idde Sogn, men skal i dette Gods, der er större, have en Söster til Medeier.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Selsk. f. Norges Vel). Af 4 Segl vedhænger 4de. (Se ovenfor No. 116, 132, 173 og 175 samt Dipl. Norv. I No. 920; III No. 977 og IV No. 1050).
Ollom mannom them som thetta breff see eller h/oe/yra senda Sivgvrdh Thronsson Væteliidh Halvardzson oc Helge Thorgivlsson svorne lagrettis men Pædher Reidarsson inciglisman Redvlff Bi/oe/rnsson Pædher Hakonsson vsvorne men q. g. oc sina kvnnocth gørendhe att vi vorom j Hvssaby som liggher j Bergs [sokn lvgvrdhagen nesth f/oe/re sancte Martensdaag anno dominj m cd lxxx viii vorom vi i dom nemdher aff Amvndh Erlensson [221 aar1488] aff enne halffvo en aff andhra halffvo Halvardh Erlensson att sskiffta ok jamna odaall them j mellom som the lvthv effther ffadher oc modher sina var thet tha vaar domer att fornemdh Amvndh Erlensson skall ffylgie oc eigha ffira /oe/resbool jordh j svnnaste stoffvonne j fornemda Hvssaby oc i Bergs sokn, en fornemdh Halvardh Erlensson skall ffylgie ok eiga siv /oe/ris booll jordh j Thorppe som liigher j Jdda sokn j sin lvvth ok haffva ena systher med seegh j then deill som vmffram er thet vii /oe/risboleth j Thorppe ok til sanindh her vm henghie vi vor incigle føre thetta breff som giorth var daag ok aar som f/oe/re segher.
skifftis breff j Thorpe ok i Hvsaby j Bergz sokn.
o[llom monnom them som t]hetta breff se eller høyra senda Niels . . . son(?). -
Las Mus, Foged i Guldal, under paa Kongens Vegne Krake Haukssön og hans Börn efter ham Ödegaarden Bodal (i Singsaas?), saa at han först om 8 Aar skal betale Kongens Leding deraf men ikke Landskyld.
Efter Orig. p. Papir i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 30, fra Gaarden Græslid i Thydalen). Begge Segl mangle.
Alle men sem thette breff ssee heller øre thet kennes iak Las Mws aff waben ffwith j Gwldal po myn nadhe her *gonghenss wenne ad iak wnder Kraghe Hwksson i øe gorth ssom heder Bodal adnødhe och beholdhe han och hans *barth effther honnwm och viii or her effther tho skal han gøre myn her konghenss leden vt affwith wtdhen lansskol han och hans *barth. Til mere *wenssen her om henger iak mith inssele ffor thette br(e)ff och Ræder Arnesson laræthessman i Ssynoss sson henger ssit inssele meth mith ffor thette breff. Scriptum in die pvrificacionis anno dominj mc(d)lxxxviiii.
Tre Mænd kundgjöre, at Tholf Alfssön solgte 2 Markebol Jord i Syptestad i Brunkeberg (nu Söftestad i Hviteseid?) til Thorbjörn Pederssön og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Throndh. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 72, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Alle 3 Segl mangle. [222 aar1489] 
Ollum mannum theim som thettæ bref see ællær høyræ helsær jak Tordh Gudmundhsson Trondh Olafsson och Kitil Kitilsson ath vij varum a Vinass j Sylegyo(r)dh *sonkn manædagæn nest epter hælga torsdagæn anno domini m cd lxxxjx o sagum och hordum a ja och handerbandh theire af eino /-j/ o Tolf Alfsson en af andre haluæ Torbyorn Pædersson med thy skylordhæ ath Tolf sældhæ fornæmdum Torbyornæ ij markæ bol jærder j Sypthæstadh j Brukæbærghsokn frælsth och hemolth firi hvarium mannæ med lutum och lunnum som tiil læigith hawer fra fornæ och nygæ och vp borith allan pæningh som j koop thæiri *kon tiil meire vissæ hængæ vy var jnsiglæ fore thettæ bref som gyorth var dagh och ar som fore seigir
To Mænd kundgjöre, at Einar Eyvindssön erkjendte at have solgt 1/2 Markebol Jord i östre Bronstad i Hedenstads Sogn (Sandshverv) til Salve Svenssön.
Efter Orig. p. Papir i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 74). 1ste Segl mangler, 2det vedhænger. (Se Dipl. Norv. I No. 525 og X No. 158).
Allom mannom them som thetta breff siæ eller høræ læsæ hilsom wi Enar Ewindsson ok Sten Torstinsson kerliga med gwdh ok kennis jak Enar Ewindsson adh jak hawer sælth Ssalwe Swensson halff marka bool jordh j ostræ gardenom j Bronstada som liggir j Hedhenstada sogn ffrelsth ok heemholth fra migh ok mynæ arvingæ ok wndher fornemfnda Salwe ok hans arwinga til ewerdeliga egho ok odalss til wdher meer wisso ok sanningh hæær om hangiom wi war incigle nædhen thetta breff som giorth war aa Lanss werk anno domini mcdlxxxix in die Martini episcopi
breff fføre Bronstade
Fire Lagrettemænd i Thelemarken bevidne, at Eyulf Asmundssön erkjendte at have solgt til Sven Tharaldssön 1 Markebol i Lid i Klefgrend (Moland) for 12 Kyrlag, medens Asmund Arnessön solgte for 20 Kyrlag til Sven, hvad han eiede i en Hage ved Navn Homlid i Klefgrend, ligesom han ogsaa mageskiftede til Sven Halvparten af Lillebondal ved Lid mod Halvdelen af nordre Medalthveit.
Efter Orig. p. Perg. i Deichmans Bibl. i Christiania. Alle 4 Segl mangle. (Se Dipl. Norv. I No. 825; IX No. 579 og X No. 275). [223 aar1489] 
Ollom monnom them som thetta breff se ellor høræ helser [ieg Helge Vlffsson Are Semundhsson Germundher Torgiuslsson Gvnnulf Oluerson suorne lagrettes men i Telemarkæn q(u)ada gus oc sine, kennes ieg Eivlf Asmundhson ath iak hauer selth for de Svuen eth markebol i Lidh som ligger i Klefgren for xii kørlac fri oc frelst for hvare manne fra for de Eiulf oc hans aruinge oc til Sven oc hans *oc aruinge til everligh æge. Jtem køpthe oc for de Swen Taraldhsson iordh met Asmundh Arneson, ffech ta for de Swen [Lillebondal helthan j Llillebondal som ligger samtegneth met for de Lidh fech ta Asmondh Onneson moth j gen heltan j Medaltw(e)th j nordre gard obettes tha Suen Taralson iiii *kørrach iorde j mellom Lillebondal oc Medalthv(e)th. [Jtem Ffech en Swen aff Asmundh Arneson [Homslidh en haga som hether Homlidh sa mikith som Asmundh otta ther vth thi som ligger j Klefgren for xx a korlach haver for de Svuen køpth thesse iordeparthe met lvtum oc lonum som til ligie oc ligith hauer bode vttan gordh oc innans oc vnder for de Sven oc hans aruinge til everdeligh ege oc hauer Suen betalath min(s)te peninge oc meste som j kop tera kom oc til jttermera visse *henhenge vi vorth insigglo for thetta (breff) som giorth var dach oc oor som forre siger.
1489. - No. 108.
To Lagrettemænd kundgjöre, at Lensmanden i Odensö (Onsö) Erik Karlssön efter Begjæring af Ivar Svenssön tog Vidnesbyrd af Sigrid Olafsdatter, der som Barn var opvoxet paa Halvardsrud og som gift havde boet paa nordre Kolberg i Odensö, om at Hjelmengen altid havde ligget til nordre Kolberg.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Bispearkivet). Brudstykker af begge Segl vedhænge.
Ollom monnom them som tthette bref see eller høre sender Giord Eriksson Guttorm Eriksson sworne lagrettis men q. g. ok ssine. velium mer ether konnogth gøre ath mer vorom a Vestom som liger i Thwne skiprettæ tor(s)dagen nest fore sancti Haluardi dak anno domini mcdlxxxx o sogom ok hørdom ath Ifuar Swensson leyde eyt skielrygt v(i)thne ther sa heytter Sigrith Olafsdotter [224 aar1490] ok a bok swor med fullum eydstaf ath hon vax op barnn i Hal(v)ordsrwth som ligger i Odensøø høgettæ hon med syn father i Bergsenghen sa hon ath høgeth var Hielme(n)ghen spurde hon syn father huilkenn thet var ther høget swarettæ father hennes then engh liger till nordgarden i Kolbergh ok aldri hørde hon syn father anneth sigie om for nd engh jtem hafde hon ok i eyde sine ath hon bothe ok hennes bonde i iij aar a nordgarden i Kolbergh ok høgettæ tauk Hielmengen hørde tauk aldri anneth sigie en all Hielmengen laa tell nordgarden i Kolbergh sath tha Gunner Olafsson pa suter garden i Kolbergh hørde tauk honnwm aldri amage pa Hielmenghen anneth en hon laa tell nordgarden tok ok Erik Karlsson lensman i Odensøø tthette vithne. Tell ytermere saninde henge wy vore indsegle for tthette bref ther giorth var degi ok aare som fore siger
Thorkel Simonssön, Kannik i Oslo og Provst i Tunsberg, Borgermesteren Evind Olafssön og tre Raadmænd i Tunsberg kundgjöre, at Jakob Bager erklærede at ville udvælge sin Sogneprest, Hr. Lafrans Henrikssön, til sin Sön og unde ham den nordre Halvpart af Nygaarden, som han havde bygget paa Vorfrue Tomt, for sin og sin Hustrues Sjæle, saaledes at han aarlig skal give 1/2 Mark til deres Aartidehold i Vorfrue Kirke, der skal eie Gaarden efter Hr. Lafrans´s Död.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Af 5 Segl vedhænge de 2 förste Segl og Levninger af 3die. Seglremmerne ere skaarne af et Missale. (Se ovenfor No. 247).
Ollom monnom them som thette breff se eller høre sender Torkel Symonson canik j Oslo oc prouest j Tunsbergh Ewind Olaffson borghmester Torer Torgeirson oc Trwls Biørnson [Torleff Swenson radmen ther samastadz q. g. oc sinæ kwnnictgerande at wii warom j stylkunne j sancti Laurencii kirkie [som j fornempndom stad anno domini m cd nonagesimo primo tiisdaghen nest fore midhfaste søndagh, soghe oc hørde vppa at beskedeligh man Jacob bakare helt j hedherligh mans hand her Laffrans Henriks son oc sade jek wil wtwæliæ her Laffrans for myn son oc wnne hanom helffthen j Nygard then nordre parten for mek oc myn hustrv sælæ som jek haffwer bycth vppa war frw twmpt med sadan forordh at for d her Laffrans myn son oc sokneherre skal fre(l)slighe fylghe for d Nyghard med lutum oc lundom oc gewæ einæ halffwæ mark til amynning i hwarie aare til ware fru kirkie en [225 aar1491] effther for d her Laffrans affgongs dagha skal for d gaard falle vnder kirkien j *ken wthan al aclagha frii oc frels. Til sanindæ her vm hengie wii waar jnsigle for thette breff som giort war dagh oc aar som for sigher.
breff om Nygordhen.
No. 13.
Fire Mænd bevidne, at Orm Thormodssön overleverede Germund Egilssön og Gunhild Germundsdatter al den Eiendom og Betaling, som hans Fader Thormod havde modtaget, og erholdt deres Kvittering derfor.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 348, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Alle 4 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. IX No. 419, ovenfor No. 221 og 228 samt Brev nedenfor af 1531).
Ollum mannum som thettæ bref see ællær høyre kænnæs jak Trondh Olafsson Torleif Halwordhsson Kool Hælghesson Suluer Arnæsson ath mith varum a Kleif j Molgædal j Brukebærgh sokn sagum vppa ath Orm Tormodhsson afhenthe Germundhe Egilssyni och Gunildhæ Germu(n)sdotter allen then fiarluth och gyoldh som jntiil [fornemdum Tormodh Orms fader var komen som theim vel ath nygdhæ. Jtem gaue the och fornemdum Orm quitthen och ledhugen honum och hans eruingum fore ytter meir tiil thal, Till meire vissæ och sannindh hegge vy var jnsiglæ fore thettæ bref som gyorth var a Kleif anno domini *mcdlcx primo
Anund Olafssön, svoren Lagrettemand, kundgjör, at han har solgt 4 Markebol Jord i Hvarv i Silakerbö i Sillegjords Sogn til Thorger Thorgerssön og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 350, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Alle 3 Segl mangle.
Ollom [monnom them som thettæ breff seer eller hører lesses helser Anwndh Olaff son sworen lagrettes [man q. g. ok sinæ kwnnocth gørendæ at jak kennes thet med thessæ mynæ offnæ breffwæ at jak haffwer selth Thorger Torger son [iiij markæ bool jærdhæ j Hwarffwæ som ligher (j) Selaker bø j Selæ giordh soghen frelsth ok hemholth for hweryæ mannæ vthen gardz [226 aar1492] ok innen med lvtom ok lunnandom som tiil liggher ok lygith haffwer fra fornæ ok ny saa kennes ok jak førnemdæ Anwndhæ ath jak haffwer opp boreth alth jardher verdhet førstæ penningh ok øfstæ ok allom ther j mellom som j kopp ockerth kom skal thi for Torger tha jardh æygæ ok hans ærwingæ *frelskæ for mek ok mynæ erwingæ tiil ewerdæligæ æygæ ok alsz affredes thiil sanningæ her om hingher Orm Gwnlegson ok Tolff Ran son sin ænseglæ for thettæ breff med mynæ som giorth var pa Lonom [miki midvickæ daghen nesst øffther crossmissæ om vareth anno dominj mc(d) xc ij
To Lagrettemænd i Raabyggelaget bevidne, at Olaf Herbrandssön solgte 2 Maanedmatsleie i nedre Thvet i Valle Sogn (Setersdal) til Salve Thor kelssön og erkjendte at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 48, fra Stiftsprovst H. J. Willes og Maler Widmanns Saml.) Förste Segl vedhænger, andet mangler.
Ollom monnom them som thetta bref see eller høre lesse kenness meer som swaa hethæ Falkæ Oanson Gwnsten Torgwlsson lagretes men j Raabygælagh med thetta varth opne breff ath meer vorom paa Vallæ søndagen nest ffore *ffastælaken søndagh hørdom aa ordh oc handher bandh there aff enæ /-j/ Olaff Herbranson en aff andhre /-j/ Salwæ Tho(r)kilson saldæ tha fornepd. [Olaf Herbranson fornepd. Salwæ jj mamæthælegæ j nædære garden Twed som liger j Vallæ songh oc j Vallæ tingstadh med jaa oc handherbandh Tho(r)gir Ormson Ewind Ormson Olaff Ormson ffrij oc ffrelssth oc akæreløssth ffraa seer oc sinæ erwingæ oc til ffornepd. Salwæ oc hanss eruingæ til everdæligh egner kendes ok fornepd. Olaff Herbranson haffwæ opboreth fførstæ pæningæ oc senessth som j koff there vaar. til mere vissæ oc saningæ her om henger meer okor jnsilæ fore thetta breff som giort var aar oc dagh som ffore siger anno dominj mcdxc 3 o
[227 aar1493] 
To svorne Lagrettemænd kundgjöre, at Haavard Halvardssön erkjendte at have solgt to Markebol Jord i Midaas (i Sillegjord) til Björn Halvardssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 77, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Begge Segl mangle. (Se ovenfor No. 192).
Ollom monnom them som thettæ breff seer eller hører lesses helser Haward Halwardson ok Redwlff Eiwindh(son) swornæ lagrettis men q. g. ok sinæ kwnnocth gørendæ at wy varom vppa Skellælag som ligher i Selegiord soghen helge torsdag anno domini mcdxc 3 o hørdom ok soghom ha(n)der band theræ aff enæ halffwæ Biørn Halward son en aff andræ halffwæ Haward Halward son, war tha Haward Halward son viderkendh for oss at han haffdæ solth adernempdæ Biørn Halward son ii markæ bol jarder i Mitoss frelssæ ok hemolt for hweryæ mannæ med fiskom ok føglom ok allæ vedestadom som tiil liger for jordh eller ligit haffwer fra fornæ ok ny vthen gars ok innen fra Haward och hans erwingæ ok vnner titnempdæ Biørn ok hans ærwingæ tiil ewerdeligæ eigæ ok odal ok all aff redis kendis ok tiitnempdhæ Haward ath han haffdæ oppboret førstæ penningh ok senestæ och allæ ther i mellom som i kopp theræ kom tiil sanningæ hingæ vy varom indseglæ for thettæ breff som gort war aar ok dag som foræ segher
Anders Nilssön, Prest i Hjertdal, og Vigleik Thorgerssön, svoren Lagrettemand, kundgjöre, at Tholf Thorgerssön erkjendte at have solgt 8 Markebol i den nedre Gaard Sandland, som kaldes Fratesandland, i Brunkeberg Sogn til Stenulf Svenssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Throndh. Vidensk. Selskabs Saml. (No. 76, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml., tidligere tilhörende Jens Schielderup). Begge Segl mangle. (Se Dipl. Norv. I No. 971; VII No. 511; IX No. 418; X No. 254 og Brev nedenfor af 20 Decbr. 1534).
Ollom monnom them som thettæ breff seer eller hører lesses helsser Anders Nielsz son prester i Hierdal Veleegh Torger soon sworen lagrettis man q. g. ok sinæ kwnnoth gørendæ med thettæ breff ath mith warom i Ordall Anders missæ for jwleen anno domini mcdxc 3 o saghom ok hørdom handerbandh theræ i mellom aff enæ halffwæ Tolff Torger son en aff andræ halffwæ Stennwlff Swen son med the skilordh at Tolff Torger son war vyderkendh at han haffdæ solth adernemdæ Stennwlff Swen son [228 aar1493] viii markæ bool i Sandlandh som ligger i Brogbergæ kirkæ soghen ok i nedræ gardhen som kallis Frattæ Sandhland ffrelst oc hemholt for hveryæ mannæ ffra Tolff Torgher son ok hanss ærwingæ ok vnder Stennwlff [Suenson ok hans ærwingæ tiil ewerdeligæ eigæ vthen gardsz ok innen som tiil fornemdæ gardh liger eller ligit haffwer fraa fornæ ok ny med fiskom ok føglom ok allæ vedestadom kendis ok for Tolff Torger son at han haffdæ opp boreth førstæ penningh ok senastæ ok allom ther i mellom som i kopp theræ kom tiil sanningæ her om hingæ wy warom indseglæ for thettæ breff som giort war j Hierdal aar dege ok timæ som foræ segher
Fire Mænd kundgjöre, at Bogit ( Birgitte?) Halkelsdatter stadfæstede Salget af 5 Öresbol Jord i Hegseng (nu Hösting) i Visterdal i Nerlands Sogn og Eriksfjords Otting (Romsdalen) til Amund Gunnarssön og erkjendte at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 295, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Alle 4 Segl mangle.
Allom mannom them som thetta breff sia eller høyre sender Jwar Torfinson Anders Siworson Olaff Arneson Olaff Swenson q. g. och s. kunnwkth gørande [med at wer warom aa Nerdlandh sønedaghen nesth æpther dyra warffrv messo dagh och hørdhom appa ath Bogith Halkes dotther stadfesthe [honom Amundh Gwnnarson v øres bol jordher (j) [Hægxænghe som liggher j Wissterdal j Nerdlandz kirkio sokn och Erikxfiordz attwngh ffriith och frælsth och akæraløsth ffor hwariom manne. Gaff och for de Bogith Halkes dotther sith jaqwedis ordh thennom manne Amunde Gunnarson ath fornempde iordh Høgxænge vndhan siigh och synom ærwingom och wndan for de Amundh och hans ærwingom och æptherkomande med twnum och toffthøm holth och hagha watn och wedestod ok med lutum oc lunnendom som til hører och ligith haffuer [for fra forno och nyæ wthan gardz oc innan inthet undan skilt seer och sinom eftherkomandom til æwerdeligh æyghne, kendis och for de Bogith Halkis dotther wp haffwe bwrith mynsthe pæningh och messthe och alle thes j mellom æpther thy som j koup thera kom swa ath henne wel ath nøghe j alle mathe oppa alle sidher. Ther med gaff ffor de Bogith Halkes dotther Amundh [229 aar1494] Gwnnarson quittan fryan och akæraløysan for siigh och sinom ærffwingom och æpther komandom. Til *ythermesso wisso och sannindh her om sætthiom wij fornempde lagrettis mæn waar jncigle for thetta breff som scriffwath war j Nerdhland anno domini mcdlxxxxiiij oppa Botulfs messo dagh
Anno 1638 tend 24. Nouembris lest for retten paa Röe tingh. Niels Michelszön. Eighen handh. -
Solle Aslakssön erkjender, at han har givet Thorgeir Thorgeirssön kvit og fri for al Tiltale baade paa Kongens Vegne og paa sin Hustrues Vegne, da Thorgeir har aflagt Benegtelsesed.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 78, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Seglet mangler.
Thet kennes jak Sollæ Aslakson med thessæ minæ opnæ brefuæ ath jægh gewer Torgeir Torgeirson fri quith och altingis akærelausæn fore mek [och fore alth thet tiil taal som jægh hafdæ tiil honum ath thala aa koningx vægnæ och annæth tiil tal som jak hafdæ tiil honum [aa minnæ kono vegnæ oc han gek sin dul ther fore fore mek ok minæ epther kamandæ tiil meire vissæ och sannindh henger ek mith insiglæ fore thetta bref som giort var anno dominj m c d xc v o feria vj post festum *sancti ascencionis dominj
To Lagrettemænd paa Vestfold kundgjöre en Sexmandsdom mellem Eyvind Olafssön, Borgermester i Tunsberg, og Aasgeir paa Klever (i Botne) angaaende en Tolvtedel i Kleivebogens Skov og Fiske, som tilkjendes Eyvind, saa at Aasgeir skal give 1/2 Pund Salt i Skovleie, 18 Skilling i Landnam og 2 Pund Smör for Fisket.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Begge Segl (Bomærker) vedhænge, utydelige. Seglremmerne skaarne af et latinsk Manuscript af religiöst Indhold. [230 aar1495] 
Ollom monnom thøm som thetta breff see eller høræ seendher Gaardher Gywrdher son och [Aamw Aasmwndhæ Steinærson swarnæ laghrettes meen [Wæsthh aa Weesfollen q. g. och sinæ kwngørom wj med thetta waarth opnæ breff ath wj waarom aa reetthæ stemnæstwffwo aa Grythæmark som liggher j Bothnæsokn aa Weesthfollen lwgwrdaghen neesth eeffther sancti Nicolaj dagh anno dominj mcdxc quinto saagom och hørdom aa ath Eeiwindh Olaffson boorghæmeistæræ j Tonsbergh och Aasgeir aa Cleiwom waaræ tiil trætthæ tiil saaman oom ein xijtongh i Cleyuæboghen baadhæ skoogh och fiisskæ waar tha thet waar vj mannæ dom effther førscriffwædhæ Eewindhz beeskedælighæ withnæ och skeel aath Aasgeir skaal giffuæ Eeiwindhe /-j/ pund saalth j skogæleighæ ther med domdhæ wj honum xviii sk e j laanam och tw pund smør før fiisskedh som Aasgeir haffde foorfelth i tw aar och skaal thæssæ førscriiffwædhæ pæninghæ betalet (wæræ) innæn laghtingh nw neesth kaamandes tiil godhæ reydhæ. een wil ekkæ Aasgeir laathæ seegh ther med ath nøghæ som wi haffuæ fwllælighæ dømth och giorth wm then xijtongh saath skoogh och fiiskæ thæ skaal for de Aasgeir koma til laghæn och winna then xiitongh med reetthæ aaff Eeiwindh j geen. Thiil ytthermeiræ wiisæ och sannindh heer oom tha heeinghiom wj waar insigle før thetta breff som giorth war dagh och aar som førscriuet staar etc.
Klewebokenn.
Biskop Herlaug af Oslo gjör vitterligt, at der under hans Visitats paa Solem fandt et Mageskifte Sted mellem Abbedissen i Gimsö, Fru Margrete Aa mundsdatter, og hendes Convent paa den ene Side og paa den anden Thord Herleikssön i fuldt Ombud for sin Hustru Thora Asgersdatter (Asgautsdatter?) og hendes Moder Thorborg Thoraldsdatter, hvorefter de sidstnævnte erholdt hele Bolvig (4 Markebol) i Solem og 1/2 Markebol i Ödegaarden Sillien i Bamle, som Asger ( Asgaut?) Amundssön havde skjænket Klosteret paa sit Yderste, og hvoraf aarlig skal svares i Landskyld til Klosteret 3 Huder; derimod skulde dette have hele Hellesthvet (41/2 Markebol) i Bamle med Laxefiske men uden Herrekvern, Aalefiske m. m.
Efter Vidisse af 1 Mai 1641 i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 306, "af Hr. Krag"). To paatrykte Voxsegl.
Wy Herlug med guds naade, bisp j Oslo, helser alle som dete vort breff, see eller høre kierligen med gud, och giøre veter [231 aar1497] ligt, at daa wj vaare j Sollem vor rete visitering [Christo Beate Luce juuante anno dominj m. cd xc. sept(im)o, komme for os verdelige frue Margrete Aamo(n)dtzdaater abetissa j Gimsøe closter och meste dellen aff hinders conuendtz søstrer med hinde, aff enne hallffue, end aff andre hallffue, Thord Herleigsen, j fulde ombode egnne konne sine, Thore Asgendsdaater och wermoder sine, Thorberg Tharallsdater, om jorde schiffte mellum closter Gimsøe, och for ne folcke Thorder, och var da saa dieris samtalle (dvs satmal) med fulde handbonde, och vort samtycche, at Thorder Herleigsen, for ne och hanns hustru schulle eige, och frelseligen følge alt Bolduigh fire marccheboel, och der med /-j/ marccheboel j Sillie ødegaardenn som Asgenn Amundsen, haffde giffuet thill Gimsøe kloster j sin ydderste thiidt, som ded daa for os beuist war, som ligger j Bamble, med allum lutum och lundum, som der tilliger och ligget haffuer, fra forno och nyo vden gaars och jnden frelst och aaquerløst thill euerdelige tidt, och schall Thorder och hanns effter kommende giffue thill Gimsøe kloster j landschyld iij huder a huare aare, aff for ne Bolduig, end Thorder Herleigsen, for ne och hanns hustru Thore, vpligte at aff hennde, der imod thill Gimsøe kloster, alt Hellistued, hallffemte *morccheboell ligendis j Bamble, med allum lutum och lundum effterdj som Thorder och hanns ver fader Asgenn følgt haffde, j laxxe fische j alle aaer foruden Herrequern och Frelsted hollet som erre j stemmene offuen quernen och aallefischedt, nest offuen forre, och foyellsenn ved stemmen vnder Hellestuedt vatnj, och jnd i øddegaarden for westen vatnedt som heder Sødelanndt, Och at dete schall saa stadeligen och vbrødeligen holdis, henge vj wort secret, och frue Margrete abatissa conuendtz jndsegell for dette bref, datum loco die et anno vt supra. Hanns Anndersenn, Kong. Mayes. fouget offuer Thellemarckens fougderj, och Peder Hannsen, sorenn schriffuer vdj Bamble fougderj, giörre hermedt veterligt, at dette forschreffne at werre en rigtigh och rett copie aff denn rette original, som findis paa Bolduig gaard vdj Bradzberighlen beliggendis lydendis ord fra ord som forschreffuen staar, medt tuende vdschade signeter thrögt vdj rödt och grönnt vox vnder hengendis, huilchet vj epter erligh och velacht manndt Christiann Stercke, paa for ne Bolduigh boendis, hans begieringh haffuer vdcopiet som vj medt worris petserrer vnder thrögt, och med egen hænnder hosz schreffuenn widtner och bekiender saledis at verre. Ex Schien denn 1 May: Anno 1641.
Ett gammelt bref om closterets beboelse
[232 aar1498] 
Indbyggerne i Nylödöse gjöre vitterligt, at de have lovet og tilsagt Hr. Henrik Krummedige, Hövedsmand paa Baahus, paa Kong Hans´ s Vegne Huldskab og Mandskab, hvorhos han lover en Del af Borgerne, til hvem han kunde have Tiltale, at de skulle være utiltalte, for hvad de maatte have forbrudt.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Svenske Perg.-Breve, No. 5). Seglet mangler. Stærkt beskadiget af Fugtighed.
Wy epther screffne borgmesthare radh byfoodhe och menogh almoghee som bøggia och baa j Nylødøsa gøre witherlik t for alle mædh thetta worth opne breff ath wy alle mædh oprækthæ hændher haffwe loffwadh och saycth erligh och welbørdogh man her Henrik Kromedik riddare och høwyssman paa Baahwss hulsskap och manskap och thraa tiænisth paa war kiære nodoghe herre koningh Hanss och Sweriges rykeess radz wægne och thaa wy *lofffwadhe ffor de her Henrik hwlskap och manskap tha vylkorde wy alle paa war æro thraa och sannyngh at wy skwlle ware wor nodoghe herre koningh Hanss Sweriges radh och for de her Henrik hørwgh och lydogh och tro j alle mattho innan landz och wthan lønligh och appenbara. war och alless war bøøn til her Henrik ath han skulle gyffwe nogher ware borgghare wenskap for [wor] ødmoghelige bøn skull . . ffor [then] trætthe dem synnerligh war j mellom som . . . . . . . . . . . . . . . . . . . skullo aff stilles mædh fle[re] andhree . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . mædh saa dantt sk[el] at . . . . . . bleff affstilledh j alle mattho . . . . . . . . ooss j myllom waredh [haff]dhee til thenne tidh. Om saa [war] ath nogh[er] haffuer saycdh eller giorth eller [slu]thet gøra eller weredh j rodh eller dodh med noghedh [i] saa made nogher [sk]all [thet]h [scr]yffwe eller gøre som war nadogh herre koningh Hanss riighenss raadh eller her Henrikz j moth . . . . . . . . . en deeth . . . . . . och ey mædh wor wylie raadh eller dod i noghen mottho . . . . . . . . . . . . . . . . . j v . . . . . . . . till och vylde deem hwlketdh nywthe eller . . . . . . . a j noghen modhe d . . . . . . . . war afftalledh mædh oss alle och her Henrik och takke wy ffor de her Henrik j alle mottho och skylle honom j ynghe motto annadh en goth paa thet ath wy tesse artykle och pwnk[te] holdha skwle obrytheligh hænghe wy worth stadz sygneth nedan for thette som wy mædh alless wara vylie och samtikke. Screffwedh och gyffuit j Nylødøsa fredaghen ffor sancte Paawalss dag anno domini mcdxc viij o
Ny Løssze
[233 aar1499] 
Andres ( Nilssön), Provst og Prest i Hjertdal, erkjender, at han paa (den Hammerske) Biskops Vegne har givet Thorger Neridssön fri for den Forseelse, hvori han havde gjort sig skyldig med sin Hustrues Frænke.
Efter Orig. p. Papir i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 364). Med Spor af et paatrykt Segl. En Sjettepart af Brevet mangler. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 947; VI No. 632 og 635).
Kennis jak Andress prester i Hierdal [ok prowast [ther samæ stadz at jak giiffwer Torger Neridh son qwith ok altingis ackerlaussen for myn herræ biscoppen for mek ok myn øffther komandæ for thet quinnæ mal han war i koman med sin hwstroffsz frenckæ ok . . . . . . . . . . . . eligher med then helgæ domkirkæ i [Hamre] . . . . [n]ar han igeein kommer. tiil sanninghæ [her wm trikk]er jak mith indseglæ for thettæ breff [som gort war] i Hederdal a Saudæ mondagen nest . . . . . . . . . . sancti Egidij (dag) anno dominj mcd xc ix o
Tre Lagrettemænd kundgjöre, at Haakon og Alf Throndssönner samt Sösteren Margrete Throndsdatter skiftede Jordegodset efter Faderen Thrond Alfs sön saaledes, at Haakon fik 31/2 Öresbol i övre Klepaker i Thjödling Sogn og 2 Öresbol i Daulen i Andebu, Alf 1/2 Markebol i Kiste i Slemdal og 3 Öresbol i Daulen samt Margrete 7 Öresbol i sidstnævnte Gaard.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Selsk. for Norges Vel). Af de 3 Segl vedhænger Levning af 2det.
Ollom monnom them som thette breff see eller høræ sender Tiostolff . . . . . . [son] oc Olaff [Gvdle?]chson och Gvnnvlff Olffverson laggretis men q. g. oc sine kunnuch gø[rande at vi v]arom [a] Klæppake(r) er ligger j Tiodelingh sonkh dei effter . . . . . . [anno] dominj m cd nonagesimo ix sagom oc hørdom a at thavgh heldo handom saman Hakon Trondson oc Alff Trondson oc Margette Tronsdotter syster there med thy skylorde at thavgh varo saath vm then arff som tømdis effter Trondh Alffson gvdh hans seel nade medh thy skylorde at Hakon lavth j sin lvth iii/-j/ ørisbool j Kleppaker j øfre gardene oc ii øris bool j Davlen j Andeby sonkh oc Alff et halt mar(k)abool j Kisste j Sl(e)mmedal oc iii øris bol i Davlen en Margette fech j sin lvth vii øris bool j Davlen. til sanninde her vm henge vi var jnsegle for thette breff er giort var dei oc are som ffor seier
[234 aar1500] 
To Lagrettemænd kundgjöre, at Björn Aressön kjöbte 1/2 Markebol Jord i Svalestuen paa Haddeland i Raudlands Sogn (Thelemarken) af Helge Nilssön, 1 Markebol af Sigrid og 1/2 (11/2?) Markebol af Odd Thorleifssön og erlagde Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Throndh. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 346, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Begge Segl mangle (Jfr. Dipl. Norv. I No. 868, 937 og 970; IX No. 362 og 426).
Ollom mannom them som thetta breff se eller h/oe/ra sender Suen Arnesson oc Swndre Redarsson logrettis men q. g. oc sina kwn(i)gt g/oe/rande at mit vorum a Vinnie j(n) die epi(p)hanie anno dominj mcd d(!) sagom oc h/oe/rdom a at te holdo handom saman aff ena halffuo Helge Niels sson en af andra halffuo Biorn Aresson med thy skylorde at for der Helge Niels sson selde for dom Biorn Aresson /-j/ m markabol jorder j Swalastugune som ligger a Haddelan a R/oe/delan sokn oc selde Segret oc Biorn j marka bol jorder i samma jordene oc selde oc Odh Tollefsson j /-j/ marka bol j samma jordene frælst oc hemhult for huarium manne fran sek oc sinom rettom aruingom oc vnder for dom Biorne oc *hnas rette aruigom til ewerdelegæ eigo med lutum oc lunningom som til ligger oc liget haffuer med fyske oc fyglæ oc alla veidestadom vttan gordz oc jnnan kendis oc Helge Odh oc Segrit j samma handa bande at te haffde vp borit af for dom Biorne f/oe/rste peningh oc h/oe/ffuste oc alle ther j millum effter thy som j koup tera kom oc til mera saninde her om ta hengom vi vore jnsigle fore thetta breff som gior var degi oc aare som f/oe/re siger
breff paa tto marckabol y Sualestuen
Olaf Olafssön erkjender at have opladt Olaf Engelbrektssön 1/2 Punds Leie i Marstein (Kors Sogn, Gryten), som var dennes rette Odel og hin havde kjöbt af Fogden, samt at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selskabs Saml. (No. 358). Andet Segl vedhænger.
Allom mannom them som thette breffwe sia eder høræ thes kenness jeg Olaff Olafson ath jeg haffwer oplatteth Olaff Jngelbretsson eth j pundz leyghæ vthi Marsthein som jeg køffthæ aff faudhi ffor thet er hanss rette odhdeell ffrelsth ok hemalth ffor hwere mannæ ock kenness jeg ath (jeg) haffwer oppe boret [me]sthe [235 aar1500] penynghe (ok) mynsthe som j worth køff kom som meg wel ath nøiger thj skiill jeg thette /-j/ pwntz leigæ ffraa meg ok mynne arffwinghe ok vnder Olaff Jngelbrethsson ok hans hvstrv ok deress arw(i)nghe tiill all ægiu ok beder jeg thesse godhe manne Ærlandh Jwarsson Gvnner Rosson at the hengæ syne jnseglle neden ffor thette myth offne breff som screffwet war i Romssdall sancte Blassusdag
om Marstein.
Kong Hans tillader de Folk, som Hr. Henrik Krummedige sætter i sin Gaard i Nylödöse, at ernære sig ved Handel inden og uden Byen.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Svenske Papir-Breve, No. 6). Med bagpaa trykt Segl.
Wii Hans met gudz nadæ Danmarcks Suerikis Norgis Vændis oc Gottis konningh hertug vdi Sleswig oc i Holsten Stormarn oc i Ditmerskæn greffue i Oldenborgh oc Delmenhorst giøre alle wittherligt at wii aff wore søndherligen gunst oc nadæ haffue wntt oc tilladhit oc met thette obne breff vnnæ oc tilladæ, ath the som oss elskelige her Henrick Krwmdyckæ riidder etc. setthendis vorder vdi then syn gard i Nyløsæ som han aff oss købtæ mwgæ købslaa jnnæn byes oc vdhen byes, oc sigh ther mett behelpe thett bestæ the kwnnæ fforbywdendes alle oc serdelis wore borgemestere oc raadmen ther vdi Nyløsæ them her emod at wforrette i noger madæ, Giffuit paa wort slott Fflensborgh sancte Gertrudis dag aar etc. xv c vnder wort signet
Nyløsse
Erkebiskop Gaute gjör vitterligt, at han er kommen overens med sit Kapitel om, at dette herefter i sit Kommune skal underholde den ene af de Prester, som skulle holde Förstemessen i Domkirken, hvorfor Erkebispen til Kommunens Bordhold har henlagt 5 Spand i aarlig Landskyld af 4 Gaarde i Aasens Sogn i Strindefylke, Halvdelen af den aarlige Tiende i Svartlands Sogn i Vesteraalen, Olafstolden af Skaum og Ytteröen samt en Tönde Smör aarlig.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhjems Stiftsarkiv (för i Stiftskisten). Begge Segl mangle. (Trykt i Schönings Beskr. ov. Thronhj.s Domkirke, Anhang S. 83-84). [236 aar1500] 
Wij Gautho med gudz nadh erchebiskup j Nidhrooss gøre witherligit med thesso waaro opno breffwe ath wij haffwa nw swa offuer eins wordhit med woro elskelighe capitulo. Haffwa the loffwadh oss fore segh ok sine effterkomande ath the wilie holda vppa sin kost j communedh jemnan hedhan i ffraa annan aff them prestom som skule vppeholda ffyrstemessona j domkirkiune. Ok wij haffwa lakt ther fore til communens bordhald thet som her effther nempnes, ffyrst v span i landskyld, som er. aff Bradzstada b(ygt) fore v. øre. jtem aff Skeidiswol nedhre b. fore ij span. jtem aff [sø]dhre Skeidiswol b. fore ij. øre jtem aff Langaass b. ffore ij. øre, ligge thesse jordher j Aasen j Strindefylke, Skal communedh jemnan hedhan i fraa ffylghe thesse forscriffne jordher ok landskyld som ther aff gaar ffrælsa ok heimholla fore hwariom manne med allom luthom ok lunnindom etc. Ok ther til haffwa wij i sama maathe lakt vndher ffornempd commun halffwa kirke tiond som faller aarlighe j Swartalandzsokn j Westraalen jtem Olaffs tollen jndhen Skaawn och Ythrøy jtem ein tunne smør aarlighe skule wij ok wore effther kommande giffwe til fornempde commwns bord hald. Til meire wisse ok stadffestilse ath thette skal swa obrigdelighe haldass uppa baadhe sidher som fforscriffwat er latha wij wort secretum ok fornempde wort elskelighe capitel sit jnsigle hengess nedhen fore thette breff. Scriffwadh j Trondhem sabbato jnfra octauas sanctj Olauj regis et martiris anno dominj millesimo quingentesimo
Wm Suartelandz tivndt och vm ein tunne smør aff bisgorden
To Lagrettemænd kundgjöre, at Tof Thorstenssön solgte 5 Markebol og 1 Löbs Land i Berge i Flatdals (Aamotsdals?) Sogn til Gredgard Svarvarssön og modtog Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 80, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Begge Segl mangle.
Allom monnom them som thetta (bref) se eller høre [sender Awaller Ramsson Redwlff Euindzson lagrettis men q. g. oc sino (kunnikt gerande) at mitt varvm i hia sagom oc haurdom ord oc handerbandh thera j mellum Toff Tostenson oc Gredgard [237 aar1501] Swarffuarson med te skylorde at Toff Tostensson selde Gredgarde Swarfuar/son/ laups landh oc v mark boll i Berge i Flatdall sokn j fra Toff Tostenson oc hans eruingher oc vnder Gredgarder Svarffuarson ok hans eruingher oc epter komandom til ewerdelica egnar akereløst for huarium manne vtan gardz oc jnnan med fyske oc fygle oc alle vede steder med holt ok haga med mindre lutt eller mere sa mykit som ther til lygher eller ligit heffuer fra fonno oc nio. jtem selde Tofuer Gredgarder thesse jord bade til eygn ok odall oc hafuer for d Gredgarder loket fyrsta sall oc øffsta oc all ther j mellum som (j) kaup tera war. ok til øtter mere visse hengiom mitt okar jnsygle for thetta breff anno dominj m d primo
Anund Hallessön erkjender at have faaet tilbage de 49 Lod Sölv, som han havde laant Amund Jonssön, og hvorfor han havde Gaarden Husvik i Pant; han erklærer derfor Pantebrevet, der er ham frakommet hos hans Broder Jon Hallessön, for dödt og magteslöst.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Alle 3 Segl vedhænge. (Jfr. J. Müllers Beskr. over Tonsberg S. 29 og 86 og sammes Beskr. over Jarlsbergs Provsti S. 27; Dipl. Norv. V No. 920 og ovenfor No. 59, 224 og 253).
Thet kenness iegh Anwndh Halleson ath iegh haffwer ein gaardh i panth aff Amwndh Jonsson som hether Hwswik for xlix lodh sølff och ther med Amwndh fornempdh panthebreff hwecketh breff megh er j fraa kommeth i minss brodherss werrie Jon Halleson dogh med thetta mith obnebreff sigher iegh thet panthebreff inthet dughendis och mæler iegh thet altingis dødh *døth effther thenne dagh och fornempdom Amwndh Ionsson sigher iegh sin gaardh i gen thi han megh haffwer fyllesthe j gien faath som iegh honom lenthe. Til ythermere wisse bidher iegh welboren man Matz Olffzon a vapn och howotzman pa Tonsbergh och hederligh man her Torkil proesth j Tonsbergh henghe theriss insighel med mith for thetta breff. Datum Tonsbergis vigilia epyphanie anno dominj md2 o
breff om Hwsviik. -
Nomera 7.
[238 aar1502] 
To svorne Lagrettemænd kundgjöre, at Anund Thoressön erkjendte at have med sin Hustru Joron Asmundsdatters Samtykke solgt til Ingulf Jonssön som Ombudsmand for Mariekirken i Tunsberg to Öresbol Jord i Vagel stad i Sandehered og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Alle 3 Segl vedhænge. (Se Brev af 22 Juli 1553 nedenfor).
Ollom monnom thiøm som thettæ bref sea eller høyra sender Paal Redersson Anund Guttormsson oc Niels Jwersson suorne lagrettis men q. g. oc sinæ kunnict gørande ath wij vorom j Vagelstade som ligger j Sandehæret løgerdagen nest eftir tagetisdag anno dominj mdij o sagom oc høyrdom aa handerband theires af enæ halfue Anund Toresson en af andræ halfuæ Jngulf Jonsson vaar [frue kirkes j Tunsberg vmbotzman meth tiøm skilordom ath for de Anund Toresson meth syn egien quinnæ Jorand Asmundzdotter ja oc samtykt seldæ [til var frve kirke j Tunsberg ij øres bol jorder j for de Vagelstad ffra segh oc sinæ arfuingie oc vnder for de vor frve kirkæ til euerdelige egio oc altz afrædes meth luttom oc lundinnom som til ligger oc legiat hafuir fra forne oc nye vtten gardz oc jnnænn ffrelst hemholt oc akærelaust fyre hueriom monnom. kendes oc tiitnempt Anund Toresson at han hafuir vpboret førstæ penning oc øfstæ oc allæ ther j mellom som j kaup theires kom fore for de ij øres bol j Vagelstad. Til sannynden her om hengiom vij vorom jncigle fyre thettæ bref som giort var aare oc degi som fyre siger
Wagalstadt
Engelbrekt Annfinnssön, hans Hustru Magnhild Throndsdatter og Versöster Aasa Throndsdatter erkjende af Nöd at have solgt 10 Öresbol i indre og ytre Nes (Nesje) i Veö Prestegjæld i Romsdal til beskedelig Mand Jon Ar nessön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. og Vidisse p. Perg. af 28 Novbr. 1640 (a. og b.) i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Samling (No. 303 og 300, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Af de 4 Segl vedhænge de 2 förste. Sigillat. forb. m. Brev ovenfor No. 246, Brev af 9 Oktbr. 1513 nedenfor og den nævnte Vidisse med 6 Segl.
Allom mannom them som tette bref see eller høra thes kennes iak Ingilbricth Anfinson ok Mangnilda . . . . . . . . Tronddotter ok ecta qw(i)nna min ok Asa Tronddotter versystter min [239 aar1504] at wi hawwom selt beskedheelikom manne Ion Arneson x øøyris boll i Nesie garddom badhom som høiter Indre Nes ok Yttre Nes som ligger j Widey prestegeldh i *Ramsdal mesth for var store nødh ok tarf skyld som os behof gerist i manga mata med allom them lwttom ok lwnninddom som ligger ok liggaath haver fra fonno ok nyo med wattnom ok veydhæstodhom ok ingæ wndan skilde wndan os ok varom ærwinggom ok wndder fornemdde Ion Arneson ok hans ærvinggom til æwerdeligen æygen ok til als odals. Tes kennes iak Ingilbricth Anfinson ok Magnilda Tronddotter ok Asa Tronddotter at wi hawom wp baarith meste pening ok minste heeylan ok halwan ok alth thet som i kawp varth skilth var. Til yter mer stadhfestilse ok vitnis bwrdh, bidher iak tesse dandemen som saa heita Jngwl Toreson Jon Iwarson Tore Ingwlson Arne Jonson heienge sin jncigle for tetta bref for dy jak haver inti(t)h incigle sieelf som giort var sancte Swnniva dagh ab incarnacione domini m o quatringentesimo qvarto.
Angaae Nesje i Romsdal og Hofuen i Sundal 1480. 1504. 1513. 1640. -
No. 3.
[240 aar1505] 
Da Rigsraaden Hr. Nils Henrikssön, Embedsmand paa Vardöhus Slot, har beklaget sig over, at der uberettiget hugges og jages i hans Skove i Stören og i Österaats Sogn samt borttages Æg fra hans Ægvær Terven, forbyder Kong Hans alle og enhver saadan Fremgangsmaade. (Kong Christian IV lader for sin Secretair Jens Bjelke Brevet fornye ved Kantsleren Arild Huitfeldt 8 Novbr. 1605).
Indtaget i "Rigens Forfölgningsbog" i danske Geheimearkiv, No. 11 (1601-7).
Jens Bielckes Vidimus vt sequitur
Wi Christian etc. giør alle witterligtt, att for os wor schickett os elsch e Jenns Bielcke wor secreter, medt ett høyborne førstis, sallig oc høyloffligh jhuekommellsze konning Hansis papirs breeff, heeltt holden, wskrabenn, wstungen, wmaculerit oc i alle maade wforfalskidt, liudendis ordt fraan ord som eptherføllger. Wi Hanns med guds naade, Danmarckis, Suerriges, Norgis, Wendis oc Gottis konningh, hertug vdj Slesuig, Hollstenn, Stormaren oc Dittmerschenn, grefue vdj Oldenborch oc Dellmenhorst. Giør alle witterligtt, att os elsch e her Niels Hendrichsenn ridder, wor mand, raad oc embidzmand, paa wort slott Wardøhus, haffuer her for os berett, ad der er mange som dierffuis thill adt fare ind paa de hanns schoffue oc ennemercke i Støren, oc der hugge oc formindsche hanns schoffue thill wpligtt oc medt wrett, Och disligiste i Østraadzsogenn, oc paa samme schoffue hafue oc bruge theris jachtt, oc sammelhedis naar thend thidt paa aarit er, fare de wd paa hans eguer Terffuenn, oc der bortthage oc borttføre de fugle eg de der finde. Thj forbiude wj alle, ehuo de heldst ere eller were kunde, her effter at hugge eller hugge lade jage eller jage lade, paa nogen for ne hanns schoffue och eigendeele eller att hentte eeg paa hans eguer vden hans minde oc thilladelsze, vnder wortt breeffbrud. Giffuett paa wortt slott Kiøpnehauffn, in profesto sanctæ Margaret/,e/ virginis. Anno 1505 vnder wortt signett.
Relator d. Henricus Kromedig miles.
His auditis lectis et visis, sigillo nostro ad causas lucidè protestamur. Dat/,e/ Draxholmiæ 8 die Nouembris Anno 1605. Teste Arnoldo Huittfeldio justitiario nostro dilecto.
[241 aar1506] 
Amund Sigurdssön, Lagmand i Skidesyssel, optager som Ombudsmand for Gisle Stenssön, Foged sammesteds paa Christiern Bagges Vegne, forskjellige Vidnesbyrd angaaende Björn Solmundssöns uoverlagte Drab paa Berg ulf Halvardssön, hvilket skede paa Uppeböen i Sillegjord, og hvorved Björns Sön Alf samt Olaf Tholfssön vare Atvistemænd.
Efter Orig. p. Perg. i Throndh. Vidensk. Selsk.s Samling. (No. 82, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Seglet mangler. Brevet har tidligere været forbundet med Landsvistbrevet, der er trykt i Dipl. Norv. I No. 1016 (jfr. ogsaa Fortalen p. XXXIII og IX No. 760).
Edher mynom verdeligom herra och høgbornæ fyrstæ konu(n)g Hans med gudz nad Norriges Danmarks Sveriges Vendes och Gotes konung hertug i Slesuik och hertug i Hols(t)en Stormaren oc Ditmersken greffuæ j Oldenborg och Delmenhorst helser jek Amund Sigurdson lagman i Skydæsyslæ i fulla befelning Giislæ Stenson fowth i Skydæ syslæ vppa Cristiern Bagges vegnæ ødmykæligæ med gudj och mynna verdskvldugæ tienist yder herradom kungørandes at epter edhers nades breffue oc bode var jek j Thoresgarde i Skydo tostdagen nest fore dominicam reminiscere a annet och tyttugtæ are rikis ydhars. Tok jek proff vm aff tak Bergulff Haluardson som Bion Somundson vart at skada vforsynie tok jek først i vphaffs vitnæ som sa heither Torgeir Ketilson oc swor a bok med fullum eidstaff ath Bergulff som fel kom til Vppæbøn oc sagdæ Bergulff hell seell. Swaradæ Alff Bionson som atuistæ saken er geffuen, heestred dandæman. sagdæ Biorn fader hans Alff, thu Bergulff haffuer ilt i hondonum thu drager then koon som thu ert mek skyldug. swaradæ Olaff Tolfson som atuiste saken er geffuen tek tikker bettræ varæ at faræ her liwgande j bygden garde imellum, swarædæ Bergulff thet som jek er edher skyldug thet skalt thu vel fa. Sagdæ Bion Somundson som skaden giordæ thu skalt bytalæ mek koo och kyrleigo fore tessæ fiwgur aar som thu ert mek skyldug, sagdæ Bergulff som fell thu fær ikke meir en jek *en jek eiger tek, sagdæ Bion som skaden giordæ thu skalt tok bitalæ mek thot gud banne theer, sagdæ Bergulff som fel bannæ gud siolffuum theer. Oc i thet samæ sloo Alff Bionson, Bergulff som fell offuer axlen med i spiwt sa lenge til thes at spiotskapthet gek swndher. Jtem kom Olaff Tolfson som atuistæ saken er geffuen oc slo Bergulff som fell offuer armen m(ed) i swerd och inthet meir. jtem sa kom Bion Samundson oc sprang aff hesten och sloo Bergulff som fell j hoffwodet med i skothynnæ och ther fell han aff och thet dro honom til dødæ. En son hans [242 aar1506] Bion tok vpp øxen hans Bergulff [tok vpp oc gek ath stenroysen med hennæ och høgge oxen forderffuet och kastadæ hennæ offuer i hws sydan. Och sa kom Olaff Tolfson sydan med i draget swerd och stwnget Bergulff i gønum sydan han laa. Sagde Bion laath liggiæ i Marie ban. En Bion steig vppa hesten igen, och sagde Bion til Alff och Gwnleik bonden i garden och bad forlatæ sek vmagket. Swaradæ Gwnleikæ gud geffuæ ikke vore adrum meir vmak geffnæ vildæ jek giffuæ tek til. Och lyptæ Bergulff vp hogodet lithet, sagdæ Biorn nw skrøper armyngen thin. En Alff Amundson sagdæ oc swor at Bergulff var hans samlags man med hans radh oc haffdæ ther hws oc heimfrid. jtem tok jek ij viglysingæ (vitnæ) som sa heitæ Helleik Liduordson och Herbion Olafson och sworo a bok med fullum eidstaff at Bion Samundson kom til them oc lystæ fore them samdøgres hwat som Bergulff Haluardson haffuer aff faat med hoggom thet haffuer jek giort oc myn son Alff oc Olaff Tolfson och ingen annen. Var thetta viig vonnet a Vppæbønum j Seliogiorde sokn a Telamarken i Bergulff(s) heimfridj a annet oc tyttugta are rikis ydars var och lagligæ fore stempder arwingia hins daudæ haffua the oc seet ydher nad borgan fore tekn oc fridkaup och frendom fore bøter kwnna jek ey sannara proff faa at tesse male var thetta proff tekit j rettom konungs degi star nw til gud och ydher nad vm theires land(s)uist. Och til sanynd her vm henger jek myth inciglæ fore thettæ breff som giort var stad dag anno dominj m d sexto
Roald Helgessön kundgjör, at han ingen Tiltale har til Solve Tholfssön, der var tilstede, da hans Moder uforvarende blev dræbt, da denne ikke har mere Skyld deri end et nyfödt Barn.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 83, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Brevet synes kun at have havt 2 Segl, der mangle. (Jfr. Dipl. Norv. IX No. 426).
Ollom monnom theim som thetta breff se eller høra kwngør jach Roall Helgheson med thetta mith opne breff ath jach geffwer Solffwe Toolsson qwith ffri och ffreels honom och hans erwinghiom ffor megh och mynom erwingiom, ffor then nærwærelse ath han nær war then tiid myn moder gwd henne siel nade hon war aff thaghin offorsyne sa skede, ther woltthe han ey mera [243 aar1507] til en thet barn som ny ffooth war thet wil jach ssweriæ med honom om honom ther trængher om. til sanindhe bedher jach hederligh man her Mattis Olaffson prester j Hierdal och Sundre Redarson och Torgir Halwardson henge sin jnsegle ffor thetta breff som giorth war a Gywfland anno dominj m d vii o jpso die sancti Georgi martiris.
Tre Lagrettemænd kundgjöre, at Herbrand og Paal Halvardssön paa Begjæring af Hr. Laurens Henrikssön, Sogneprest i Tunsberg, afgave Forklaring om Skovskiftet mellem Berg og Stange i Ramnes Sogn efter deres egen og Slægtninges Erfaring, hvorhos de erklærede aldrig at have hört nogen gjöre Paastand paa Bergs Skov för nu, da Orm paa Stange paatalte samme.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). 1ste Segl mangler; No. 2 og 3 vedhænge. (Se No. 302 nedenfor).
Ollom monnom them som thette breff see eller høræ sendher jek Ywer Jwerson Anund Torleffson oc Haluord Matisson swornæ lagrettis mæn q. g. oc sinæ kundgiørendes at wj warom paa Berg som ligger i Rampnes sokne a Vestfolden myduikedagen nest fore sancti Michels dag anno domini m d viij sagom oc hørdom aa at hederlig man her Laurens Henricson soknepre(s)t i Tunsberg spurde Herb(r)and at om then skogeskiptæ som er mellom Berg oc Stange ok bad hannom pa gudz vegnæ oc syn siel salighedz vegnæ at han skulde sege ret sanden om for de skoge gang oc lade thet engelundæ for nogher trusel eller høtzel eller noger mandz venskap men seiæ syn rettæ sannynden som han vildæ sware for gud. Swarede tha Herb(r)and oc swor a bog med fullen eidstaff at Thoræ i Swckin fadherfader hans sagdæ for Sigort fader myn oc iek fremdelis aff beggis theris ordæ at for de Thorer var Torgers landbo pa Berg i lx aar ok gik al Bergs skog offuer bade effther mord oc anner dywr med hans søner oc vistæ them ret skogang mellom Bergskog oc Stangeskog som er aff Bergs grind oc vdoffuer Swoning oc sa j Sandofundh oc vesterfra Hoffuind oc i Hollekløffwin oc aff Hollekløffwin oc vthi Lange vantzbunnynd oc sa langt vester som er til Byrdedal. jtem hermdæ oc Pouild Haluardson at hans fadher sad pa Barnegunnilderud i xix aar oc haffde en dags arbeyde huer wikæ i the xix aar hooss Reder pa Stange oc hørde for de Redher aldri annet giede en weghen skiil Stange skog at oc Bergs skog at som gaar fra Sandhogin oc til Hellikloffwind oc sa wester j waszbun [244 aar1508] dinæ thet swor oc for de Powild Haluardson pa bog med *fallen eydstaff, hermde ok for de Herbrand oc Powel Haluardson at thi aldre hørde hwerken aff theris foreldher eller af noger andre at Bergeskog war nogher tid wmageth i syne dage før at Orm i Stange giorde thet. At sa er i sannen, til sannynden her om henge vij worom yncigle foræ thette breff som giort war aar oc dagi som fyre sigher
Om Berigs skoug wti Raffnes sogn. -
No. 11:
Olaf Olafssön, Knut Knutssön ( Baads) Lensmand, indberetter til Kong Chri stiern ( II) de af Vidnerne oplyste nærmere Omstændigheder ved Olaf Gunnarssöns Drab paa Olaf Galles Svend Lasse Pederssön paa Kaapekot i Rode Sogn 10 Oktober 1508.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Kaaen i Rakkestad. Seglet mangler.
Edher myn werdighæ herræ konwngh Cristie(r)nn med gudz nadhe rett arwingh till Norriges righe wtwaldh konwngh tiil Danmark och Swerigh hertwgh j Sleszwigh och Holszsthen Stormaran och Dytmersken greffwe j Oldhenborgh och Delmenhorsth skall edher nadhe witherligt wære æffther edher nadhess bwdh och breff tha war jegh Olaff Olaffssen Knwth Knwtssens lænsman j Hwseby som liggher i Rodhæ skipredhe aa retthæ steffnæ stoffwe och Jenss Matissen och flere danne men nærwarendes sancte Botulffs affthen anno dominj m d nono tha togh proff effter Lassæ Pederssen Olaff Galless swenn som Olaff Gwnnarssen warth ath skadhe oforsynio. Thetta war forsthæ ophaff kom fram eth skelligth witne som saa heith Adelissz Halstenssdotter och aa bogh swor med fwllen edestaff ath Olaff Gwnnarssen sadh och fik sigh madh i stoffwen i Kopækodh tha kom en pigæ jndh och sagdhe her holler en swen wthæ paa en hæsth och wil talæ med tigh Olaff och sigher ath han hører proosthen till saa gik hostrwn wth i gardhen tha kom Olaff Galle ridhenne med sine swenne och strax jndh i gordhen tha sagdhe pighen her kommer nw saa manghe hoffmen ath her ær goren fwll aff them saa løp strax for de Olaff Gwnnarssen wth och op i loffthet tha roptæ Olaff Galle och sagde seer ther løpar then forredheræ søgher nw som finæ karle och fik strax Olaff Galle en stangh och støtthæ paa dørren med och for de Olaff Gwnnarssen høgh fraa sigh jndhen foræ med swær [245 aar1509] det tha gick frem hostrwen j gardhen och sagde kære Olaff Galle jægh biwdher hwss och hiemfredh och Norrigess lagh for myn drengh brydher ickæ mynæ dørre søndher. jtem komme och tw skellighæ witne frem som saa heithæ Arnæ Olaffssen och Marieth Ewindssdotter och aa bogh sworæ med fwllen eidstaff æffther Gwdrwn Troenssdotters ordh thi hwn war dødh tha thetta proff gik tha war thet theres hermingh saa ath for de Olaff Gwnnarssen ropthæ till Olaff Galle och sagde kiære Olaff Galle giører som en danne swen och griper migh tillfonghe och slar mek ickæ i hiell fattigh karll jægh will gherne giffwe megh fonghen. Ther med wendhæ tessæ for de witne fraa thi ath the [wistæ ther wisthæ ther ickæ mera aff for thi ath ther war enghen indhæ i lofftet wdhen then som skadhen giordhæ och then som feell thi mathe han sielwer sware proff sith om widheratthæ och drapith tha swor for de Olaff Gwnnarssen aa bogh med fwllen eidstaff ath som dørren kom jndh paa gwlwet saa kom for de Lassæ Perssen jndh ath dørren med spenth arbørsth och skødh misthæ tiil Olaff och Olaff haffde spenth och en pill paa och skødh hannom saa han styrthæ strax nedher och ther aff fik han banen saa rymdhæ for de Olaff samstwndess wdh paa then andhen sidhæ aff loffthet och løp ath skoghen. jtem kwnne jagh ickæ ythermere proff finnæ endh som forskriffwet staar och sætthæ han mik paa proffsteffnan fwllæ borghen konwnghen for tegn och fridkop och arwinghæ hinss dowdhæ bøtther. jtem thetta ær nw hanss wiglyssningh komme ther frem tw skeeligh witne som saa heithæ Halword Ewindssen och Amwndh Findgardssen och aa bogh sworæ med fwllen eidstaff ath for de Olaff Gwnnarssen samstwndes han haffde giorth skadhen tha kom han tiil Rodhæ prestægard och stodh och sagde saa gwdh bættræ migh fattigh karll jegh skødh endh aff Olaff Galless swennæ nw i sthed ær han ickæ dødher tha wed jegh [han han leffuer ickæ lenghæ. jtem war thetta wigh wndidh tiisdaghen næsth effther sancte Birgitte dagh. thet staar tiil edher nadhæ om *om hanss landzwijsth. Till ythermera wissen hengher jegh mith jngseylæ nædhen for thetta breff som giorth war aar oc dagh som foræ sigher
[246 aar1510] 
Laurens Henrikssön, Sogneprest i Tunsberg, og Lasse Jenssön, Raadmand og Ombudsmand ved St. Peters Kirke sammesteds, kundgjöre, at de have undt og bygget beskedelig Mand Jeppe Michelssön og hans Hustru Thora Thorstensdatter en Kirken tilhörende Tomt ved Navn söndre Skulten til derpaa at opföre et passende Hus, hvoraf de og deres Barn i sin Livstid skal give en aarlig Leie af 4 Skilling, hvorefter Hus og Tomt falde tilbage til Kirken, dog skulle deres nærmeste Arvinger være næst til Aasæde mod en rimelig Leie. Medbeseglet af Lagmanden, Byfogden og en Raadmand.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Alle 5 Segl mangle. (Se Brev nedenfor No. 290, jfr. m. J. Müllers Beskr. ov. Jarlsbergs Provsti S. 36).
Ollom mannom them som thetta breff seea edher høra sendher Laurens Hendricksson sokna prest j Tonsbergh ok Lasse Jensson radman ther sama stadz ok sancte Pedhers kirkes vmbudhz man q. gudz ok syna kwnnuct gørande ath wy haffua vnth ok bykth beskedeligh man Jeppe Mikelsson ok Tora Torstensdotter eyghen kona hans sancte Pedhers kirke twpth ligandes j sancte Pedhers sokn j Tonsberg som kalles sødre Skultten swa langa ok sua breda som hon aff forno haffuer warit j sua matte ath han skal bygga ther nytsam hus som twpten æra tarfteligh. Scal han ok hans hustrv ok hans barn beholle for de twpt ok geffua iiij skelinge j hwario are j teras liffs tydh ok effther theras liffs tydh skal fornepde hus ok tupt frelsselege falle atther vndher sancte Pedhers kirke j ghen tok sua ath theras næste ærwynghe skolle ware næst til aasætthe for skynsamlege lego aa fornepde gardh ok til saninda her om *bedediom wy beskedeligh men som sua hetha Jon Jonsson lawgman ok Jngwar Olsson byfogit j Tonsberg appa vor kereste nadige herres wegna ok Berent Hansson radman ther sama stadz ath henghe tera yncegle nedan for thetta breff med vor yncegle som giorth war j Tonsbergh anno dominj m d appa thet x sancte Jheorgii affthan
Tilladelse at bygge Huus paa en Topt liggende i St. Peders Sogn.
[247 aar1510] 
Jeppe Skaaning, Otte Holgerssön ( Rosenkrantz´ s) Foged i Skidesyssel, indberetter til Kong Christiern ( II) de nærmere Omstændigheder ved Hauk Neridssöns Drab paa Helge Aslakssön, hvilket blev begaaet 15 August paa Hauks egen Gaard Thveten i Höidalsmo Sogn, hvorhen denne havde indbudt Helge og hans Broder Thjöstulf; den nærmeste Anledning til Drabet var Hauks Mistanke om, at Helge vilde lokke hans Hustru Gud run bort fra ham.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk. Saml. (No. 84, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.). Seglet mangler.
Edher minom wyrdelegom herre høgboren fførste her Cristiernn med gudh(s) nade rett arffwingh till Norrigis righe wtvald koningh till Danmarck och Sswerigh hertugh i Sslesszvigh och j *Holrssthen Stormaran och j Dytmersken grewe j Oldenborgh och Delmenhorsth helsser iegh Jeppe Skano(n)gh Otthe Holgerssens ffaguth j Skydhææ ssysslæ ødmiwgeligh med gudh och myn tro plictigh vndherdanligh thenesth edher herredom kwngørendis ath effther jddher nadis budh och breff warth jegh j Skydan rett steffnestath anno domini m od ox sancte Teodori afftan togh iegh ther prooff effther Helliæ Aslacksson ssom Hogh [Nerison vort at skadj offorsynio. Togh jegh fforsth ii ophoffa w(i)tne [som hede Bergwll Ffolkersson oc Helge Ledwordsson aa bogh sore med ffollan etzstaff ath Høgh kom i stwffwen oc hade en mangis ringge i honden oc ffall op till en stige och stigen ffall nødh pa en dreng dogh tog thet ingen till wuelge, stod Tyostell paa gwllweth oc Helge brodher hans oc wellde færdis taa drogh Tiøstell syn skwdhiørn effther seegh och high eth hwgh j ein skiaastangh som laa pa gwllwit, sade taa Tyostell gwd fforbanne dickan ffor kasten her i waygen ffor oss, Swarede taa Hogh har lenghe skall jag lydhe thet aff tegh ath tw skallth saa prætte myn tingh dith haffwen en saa ffør giorth dith skwlle spørie thet spor hoogen ær ffor dickan oc løppe saa alle ath dør thette wetnede Rannoff Helgis dother a bogh, sor med ffollan etzstaff ath Hoogh kom wd effther Helghe och hade ein skwdhiørne i honden oc (sagde) till Helge her ær saa megit kommet ffor meg i aar wær teg i m diffwell taa swarede Tiøstill Hellgis broder jag wed hwath tw skyller hannom tw løgxssth wæssall, taa stack Hoogh Hellge i laareth ther aff døde han ssamdøgriss thette witnede draberen sellff a bog sor med ffollan etzstaff ath han ffass ath, thet Helge welle locke hans konne borth, thette withnede Gwrwn Høøgs hosfrv aa bog sor med ffollan [248 aar1510] etzstaf ath hwn hade ssæth Helge steffne om woaren paa en wyæskæll och *oc ter kwnne tee icke komme till pass med teress ærende ty ath Hogh kom med ther som steffnen war ssæth oc ten dag Helge bleff slagin hade hwn loffwat hannom ath tee skwlle ffendis paa ein gard hedher Klæp oc thet sor hwn at Helge ffeck aldri syn welge med henne jtem tog jag ter eth lyssingh witne som hed Halword Gwtormsson aa bog sor med ffollan etzstaff ath Hoog kom till hannom samdøgriss oc sade then skade Helge haffwer ffooith thet haffwer jag gyorth, jtem war och arffwinge hinss døde laglege foresteffnd och gaffuiss ther opp ath alle proffwe paa bade sydher. jtem war thette wigh wwndit j Hødalssmo sogen paa Tweden worffrve dagh dyre j Hoogss egen gord oc hade Hog bwdit Hellge oc Tyøstell hem tell segh. war thette proff tagit j rette koningx d(e)ige kwnne jag ey sandere proff ffaa ath tesee malle haffwer han ssæt edher nade wissen ffor tegen oc ffredkiøb oc ærfwinghe hynss dode ffør bøterne. standher nw till gud och edher nade om hans landzwisth om han proffwiss bode madher werde till sandene her om henger jag mith indsegle ffore thette proffuiss breff som gyorth (war) ar oc dag som ffore syger.
Ingvar Olssön, Byfoged i Tunsberg, og Bernt Hanssön, Raadmand sammesteds, kundgjöre, at Hustru Gunhild, Borgermester Evind Olssöns Kone og Enke efter (Raadmanden) Knut Erikssön, paa Tilspörgsel erklærede at ville give St. Peters Kirke i Tunsberg den Del, hun eiede i Humlegaarden söndre Skolten, fordi hun i nogle Aar havde havt Kirkens Del af samme Tomt, hvortil ogsaa hendes Mand gav sit Samtykke.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Af de 2 Segl vedhænger kun 2det (Bomærke). (Se Brev ovenfor No. 288, der sandsynligvis er yngre end nærværende Brev).
Ollom mannom them som thetta breff see eller høra sendher Jngwar Olsson byfogit j Tonsbergh appa wor kæriste nadige herres wegna ok Berenth Hansson radman ther sama stadz q. gudz ok syna kwnnucth gørande ath [wy worum j nedra Sappen hoss Ewyndh Olsson borgemestare ok hustrv Gwnnild hans hustrv Knwth Eriks/son/ effther lewerska gudh hans siel nadhe spordom wy tha Ewyndh ok fornepde hustrv Gwnildh om hon vildhe wnna then del til sancte Pedhers kirke som hon atthe j then hwmble gardh som kalles sødre Skolltthen for then del hon haffwer fwlt j for [249 aar1510] nepde twpth som kirkan til hørde j nokre aar etc. hwilkit fornepde hyon jaa sagde fra sik ok syna erwynge ok wndher sancte Pedhers kirke til æwerdelige ægho wthan al j ghen sigelsse. Til sanindhe her om trøkke wy wor yncegle for thetta breff som giorth var i Rawden j sancte Pedhers kirke sokn j Tonsbergh anno dominj m d appa thet x
To Lagrettemænd kundgjöre, at Olaf Jordanssön og hans Hustru Bothild Arnesdatter erkjendte at have solgt 3 Öresbol i söndre(?) Teig (i Enebak) til Gunnar Haavordssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). 1ste Segl vedhænger, 2det mangler. (Jfr. Dipl. Norv. IV No. 1117, Brevene No. 62, 82, 225 og 229 ovenfor samt Brev af 4 Febr. 1554 nedenfor).
Ollom monnom them som thetta breff see ædder hoyræ sender Torgeir Askelsson oc Engelbrekt Aslaksson logretis men q. g. oc sinæ kunnukt giorande at meer vaarum a Teige j sydre gardenum om manædaghen nest efter paskæ anno dominj m cd xj sagom oc h/oe/rdom a ja oc handerband teiræ Gunner Hafuordsson af eino halfuo en af adro haluo Botilde Arne dotter oc Olafuer Iordansson egin bonde henner med them skillo(r)dom kendis fyr dh hioon at thau hade selt adernæmpdom Gunnere jjj /oe/yris (bool) j fyr do Teighæ frælst oc hemholt fore hwarium mannæ med lutum oc lunnindum som ter til ligger oc leget hafuer fra fonno oc *myio vtten gardz oc innen fra segh oc sinom arvingum oc vnder Gunnar oc hans arvingæ til æuerdælego eigo oc aldz afredis. kendis fyr nt hioon j samma handerbande at thau hade vpboret fystæ pæning oc øfstæ oc allæ ter imellom efter ty j kaup teire kom med sins sons samtykt oc iakvæde. Til sannindæ hengiom meer voor jnsiglæ fore thetta breff som giort var degi oc aare (som) fyr segir
Abbed Nikolaus af Hovedö Kloster optager Harald, hans Hustru Thorbjörg og deres Börn i Ordenens Broderskab og delagtiggjör dem i dens gode Handlinger samt tilstaar dem en Begjængelse ved deres Död, naar den bliver meldt, i Lighed med Ordenens Brödre.
Efter Orig. p. Papir i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 345, "fra Hr. Krag.") Spor af et paatrykt Segl i Vesicaform. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 1080). [250 aar1511] 
Dilectis nobis jn Christo Jesv [Haraldh cum vxore Torbiørgh cum pueris Nos frater Nicolaus diuina prouidencia abbas monasterij Hoffwædøn salutem et sinceram jn domino caritatem. Jnter celestium jnsingnia graciarum quibus diuina benignitas vestras personas graciose respexit affectus vester gratuitus ad nos Christi pauperes non infimum vt arbitramur operosi meriti locum sibi *vendicant apud deum. Jdcirco affectionem predictam fore credentes piis ipsam spiritualium beneficiorum vicissitudinibus compensari vos ad gremium confraternitatis et consequenter ad vniuersa et singula nostri ordinis monasteriorum [omniu]m suffragia in vita recipimus pariter et in morte plenam vobis bonorum omnium participacionem tenorepresencium jndulgendo que per nostrum conuentum et in singulis conuentibus nostri ordinis die noctuque missis vigiliis jeivniis oracionibus predicacionibus indulgenciis et aliis piis excerciciis operari dignabitur clemencia saluatoris superaddentes de gracia speciali vt cum obitus vester vtinam deo gratus nostro conuentuj fuerit intimatus jdem officium fiet pro vobis quod pro fratribus nostris defunctis fieri commvniter est consuetum anno domini m d xj o nostro sub sigillo
Sex Lagrettemænd (i Hjertdal?) kundgjöre, at Aashild erklærede at have oppebaaret, hvad der tilkom hende, af Halvard Etledssön og forböd sine Arvinger at optage Sagen paanyt.
Efter Orig. p. Perg. i Throndh. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 352, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Alle 6 Segl mangle.
For alle the dandemen som thetta breff hendher fore ath komma bekens vy ephther skre(ff)ne suergne lagh rettis men Sten o Berghe Gunull Euinson Haluardh o Cleppe Halu(a)rdher o Ueue Gunnar o Bøø Karl o Æneghæ q. g. (ok) s. ath vy sagom oc ho(r)dom jaa oc handbandh j mellom Osylla oc Haluardh Etheledhson ath Osilla hadhe op bureth gyftet vth(a)f Haluar oc vore forlickt for ty hon var osakar for gud oc *harge manne i thet mall honom var til lagh oc thet for bydher iak nokor myn arfuinga thet mal ither mere kreffia. thet saa i saning ær henge vy vor (in)sigle are epp(t)her guds børdh m d oppo thet x oii o
[251 aar1513] 
Thord Gunnarssön erkjender med sin Hustru Maritte Ormsdatters Samtykke at have solgt 31/2 Markebol Jord i nedre Lunde i Lundehered ved Kirken til Jon Nilssön paa Jomfruland og dennes Hustru, Gunhild Stofsdatter, hvis Odel det er, og derfor oppebaaret 20 Mark Sölv for hvert Markebol, hvorhos Jon af Herlaug Peterssöns Arvinger har indlöst 11/2 Markebol i samme Gaard, der var pantsat af Ketil Vermundssön.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 185, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Alle 4 Segl mangle. (Trykt efter en Vidisse af 26 Marts 1599 i Dipl. Norv. X No. 307).
Kinndis ieg Tord Gunderszønn mett thette mitt obne breff, att ieg mett minn quindes ja och samtycke Marete Ormarsdaatther eigna quinda min, att haffue soltt o(c)h affhentt i fraa osz och wore arffuinger, hallfierde marckebol iord, y nedre Lunde, som ligger y Lunde hærett nest wid kierckenn, till Joner Nielszonn paa Jomfrulann, oc hans hustru Gunnild Stoffsdaatther till effuerdelig eye, for thiuge marck sølff, huertt marckebol, frelst och himholtt for huer mann baode indann gaardz oc wdann, som ther till ligger, oc liggit haffuer aff forno och nyo, efftherdi att samme forschreffne iii/-j/ marckeboll iord for ne nedre Lunde er Gunnille Stoffsdaatthers rette odal for gud och werdenn, oc kiendis for ne Tord Gundarsønn at haffue oppeborett første penning och siste, epthersom y koupitt kom, oc haffuer forschreffne Jon Nielszonn indløst aff Herlog Pettersonn(s) arffuinger halffandett marckebol, omfram forschr ne iii/-j/ marckebol som forschreffuit stander, som Kittill Wermundsonn aff Lunde wtt satt haffuer, som breffuen ther om wdj sigh sielff indeholder, och her wid henger, att saa wdj sandhed er kierligenn tillbeder disze eptherschreffne menn, att besegle tthette breff med mig, som er Falquar Niellszonn, Eyleff Suennsonn, Torbiønn Oluffsonn eydsuorne lagretis menn, som giortt er paa Lunde sancte Hansz dag anno dominj mdxiii
Lest paa Lunde thend 26 Martij vdj Niels Klyffuis eget paahör A o 99.
[252 aar1513] 
Sex Lagrettemænd paa Nordmör erkjende, at de have seet to Breve, der indeholde, at Arne og Thrond Jonssönner vare odelsbaarne Arvinger til indre og ytre Nes (Nesje) med Kalsöen i Veö Prestegjæld i Romsdal, tilsammen 21 Öresbol, hvoraf deres Fader Jon Arnessön arvede Halvparten efter sin Fader og kjöbte Halvparten af Engelbrekt Anfinssön paa dennes Hustrues og Versösters Vegne; i Hofvin i Sundal arvede Jon 5 Spands Leie efter sin Fader og kjöbte 21/2 Spands Leie af Engelbrekt.
Efter Orig. p. Perg. og Vidisse p. Perg. af 28 Novbr. 1640 (a. og b.) i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 301 og 300, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Alle 6 Segl mangle. Sigillat. forb. med Brevene No. 246 og 282 ovenfor samt den nævnte Vidisse.
Ollom mannom them som thette breff see heller høre kenniss jeg Gwnner Fridecsson Jon Ellendsson Peder Scrifwere Ellend a Strand Herman j Aspe oc Oleff Philpusson sworne lagrettis mæn a Nordmør at wii hafwe seet oc hørt læse ii breff med hele hengende oc vskadde incigle swa lwdendes at Arne Jonsson oc Trond Jonsson vore rætt erfwinge oc odalss borne till Indre Næss oc ytre Næss som ligger j Rawmsdall j Vidøø prestegeldh som ær ith oc xx øris boll j baade gardene oc Jon Arnesson erfde efther sin fader hælten oc annen hælten køpte Jon for ne aff Engilbrect Anfinsson pa sin qwinness vegne Magnilde Trondz dotter oc Aasa Trondz dotter henniss søster etc. Sameledis Hofwin som ligger j Swndall erfde oc Jon for ne efther sin fader v spanne lego oc ii/-j/ spanne lego køpte han aff Engilbrect Anfinsson j for ne Hofwin vnden Engilbrect oc hanss qwinne oc teriss barn oc erfwinge oc vnder Jon Arnesson oc hanss hwstrv oc teriss erfwinge till ewerdelige ægio med allom lwtom oc lunnendom till ligger oc til leget hafwer fra fonno oc nyge vtten gardz oc innen med vatn oc veidestode oc Kalss øøn till Yter Næss som ther vnder ligger som dannemæn hafwe boret vitne vm at the sannelige ligge vnder Yter Næss som saa hete Bard pa Hiælmsæther Aslac paa Lodensæther oc Ewind Skropp frelst hemholt oc aakerelawst for hwariom manne. Kenniss oc Engilbrect Anfinsson oc Aasa Trondz dotter hafwe vpp boret første pening oc øpste oc alle ther j millom som j kowp teire kom som them vell at nøgier. Till sannind her om hengie wii vore incigle for thette breff. Datum Gripe die sancti Dionisii confessoris anno dominj mdxiij o
3. Anno 1640. tend 28 Nouembris. lest for retten paa it almindelige höste ting som holtis paa Neszie med almoughen aff Fan ottingh. Niels Michelszøn. Eighen hand.
[253 aar1513] 
Wij effterschreffuenne Olluff Erickszönn Øffuerland. Anders Olszön Jelszett, Arnne Olszön Sckedtzuig. Olluff Bottelszön Eide, Peder Perszenn Sölnes, oc Jacob Hanszönn Aröhe, eidszourenn laugrettis mend i Fanne otting, kiendis och witterligt giör, att anno 1640. tend 28. Nouembris paa it almindelige hösteting som holdis paa Neszie, med almougenn aff bemelte otting, neruerende erlig och welforstandig mand, Anders Jffuerszönn Kong. Maiets foged offuer Rombsdals lehenn szampt Niels Michelszönn sourenschriffuer med menighe almoughe som den dag tinged sögte dieris neruerelsze. tha for rettenn frembkomb, Mogens Knudtzenn Stiensahe, paa szinn egenne och szine sydschindtz wegnne, sampt Olluff Perszenn Nordneszie, och paa szin egenn och sin sydschindtz wegnne, sampt Knud Biörenszin Söerneszie paa szin höstru Maretti Erichsdatters szampt paa szin suoger Lauridtz Erichszin Landrou, szinn wegne, och samptligenn i rette lagde, thrende gamble pergamendtz breffue, som for rettenn bleff lest och paa schreffuenn, [Her følge Brevene No. 282 b. og 246 b. ovenfor]. Denn tredie med en hengendis zignette vnder, och tuende att were affbrött, lydendis ord fra ordt som fölger, Alle mand dennom som dette breff sie heller höre, kiendis ieg Suend Perszenn Joen Ellandszenn Peder Söfrenszen, Elland. aa Strand. Eienner i Aszpe, och Oluff Phillupszen, souren laugrettis mend aa Nordmör, att wij haffue sziett och hörtt lesze. ij breff med helle hengende och vschade indszegle saa lydende, att Arnne Joenszen och Trund Joenszen, war rett arffuinge och oudelsborene, till Neder Neszie, och Ytter Neesz, som liger i Rombsdall i Wedöhe prestegield, som ehr it och xx öris boell, j baade gardenne, och Joen Arneszen erffde epter szin fader halttenn, och anden halfften kiöpte Joen for ne, aff Engelbrett Arneszen paa szin quines wegnne Magnild Trondtzdatter, och Aaesze Trundtzdatter hindis syster, sammeledis Hoszum, som liger i Sundall, arffuede och Joen for ne, epter szin fader, femb spandtz leigge, och ii/-j/ spantz leige kiöpte hand aff Engelbrett Arneszen i for ne Hoszum, vnder Engelbrett och hans quinde och dieris bören och arffuinger, och vnder Joen Arneszen, och hans höstru och tieris arffuinge, till euindelige eige, med allum lottum och lundumb tilliger, och tilliged haffuer fra forna och nye, vtte gardtz och inne, met wattum och weidestad, och Kalszöen till ytter Neszie som dett vnder liger, som dannemend haffuer boritt wittne om, att det szandelig, liger vnder Ytterneszie, som szaa hetta, Bard paa Hiölmszöther, Aszlach paa Lodenszetter, och Grim Schroff, frelst hiembhold, och acherlöst for huerum mannom, Kiendis och Engelbrett Arnneszen och Aaesze Trundtzdatter, haffde oppeboritt förste pendinge och öpperste, och alle der i mellum, som i kiöb dieris komb, som denom well adt nöegis, Thill sannend herom henge wij wor zinitter for dette breff, Datum Grip, die Sctij. Dionisi. anno dominj 1513. Effter huilche gamble breffue, dij rechtige viditz war begierendis, och i alle mader er lydende, en huer for szig, som forschreffuitt stander, desz till ydermiere windisbiurdt, haffuer wij witterligen laditt tryche woris zignetter her vnder hengende, med begier woris sourenschriffuer, det med os till witterlighed wille vnderschriffue, Datum Neszie tingh. vt supra.
Viditz om Neszie oudelsgoudtz. -
[254 aar1514] 
Erkebiskop Erik Walkendorff tilstaar Kannikerne ved Nidaros Domkirke Ret til at straffe og oppebære af Beboerne af deres Avlsgaarde de Erkebiskoppen tilkommende Rettigheder og Böder for alle Forbrydelser mod Kirken, ligesom de tidligere besidde denne Ret med Hensyn til Kronens Sager og Indtægter.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhjems Stiftsarkiv (fra Stiftskisten). Seglet mangler. (Trykt i Schönings Beskr. over Throndhjems Domkirke, Anhang S. 83).
Jesus.
Wii Erick Walkendorff met gudz nade erchebiscop vti Trundem och pauelige sedis legatus gøre witterligt fora alle at wii selffmynt aff besunderlige gunst och god williæ som wii haffuæ till the hederlige herrer och gode mend som æræ i wort elskelige capitel her degen her erchedegen her cantor och menæ canicker i wor domkircke Nidros/son/: haffuæ wij vnth och tilladet och met thettæ wort obnæ breff vnnæ och tillade: ath som the aff areldz tiid haffuæ hafft och nydet theris affwelssgorde met alle koningligæ sager rente och rettigheit paa kronene wegnæ swo willæ wii ath the mwæ och scullæ heden aff nyde huer aff them sin affuelssgord frii met alle biscoplige sager och rettigheit som theris folck och tienere pa for ne affuelsgorde brydendis worde emod then helliæ kirckæ swo ath the schullæ selffuæ haffuæ macht huer there at nepste sinæ och thaghe theris brødæ peninge ther foræ. Thii forbiude wii alle proffuester och vmbitzmendh for ne wort erlige capitell her emod pa for ne sagefald hinder eller forfang at gøre vti noger made. Giffuit vti Trundem pa iiij aar biscops wore tiisdagen nest fore sancti Michelss dag aar efftir gudz byrd mdxiiij vnder wort secret
Jta est nos Ericus W: etc. protestamur manu nostra propria etc.
Priuilegium domini Erici Walk(end)orff archiepiscopi Nidrosiensis super decimis predii principalis et mulctis delinquencium in eisdem curiis. 7.
Evind Ketilssön og Peder Olafssön kundgjöre, at de efter Begjæring af As gaut Svenssön og Amund Evindssön afgave sit Vidnesbyrd om, hvormeget af Vandet der fra gammel Tid havde tilhört Kopmansnes Hage i Sandshverv.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 355). Begge Segl vedhænge, utydelige. Sprog og Skrift mistænkeliggjöre Brevet, som derfor sandsynligvis er falskt. (Jfr. Dipl. Norv. VII No. 533; VIII No. 544 og Brev nedenfor af 28 Juni 1533). [255 aar1515] 
Ollom monnom them som thette breff see eller høre sendher Ewindh Kedelsson oc Peder Olaffsson sworne logrettis men kwedæ *a gudz oc sine kwnnoct gærendis at mid warom a Hyergænesse i westre garden som ligger i Sanswerff wm trediie dag paske anno domini m d xv en tha kwadæ oc kraffdæ okor Assgowtth Swensson oc Amvndh Ewindsson tiil rettan wittness burd som tiid vitta fyri gudi at sant er vm vattneth som hæiter oc kallass Kopmanness haghe hware *lananght thet agær vp oc vtth j ffra segh oc ther wiliia mid gæra war sanhetth vppa som miid ey annat sannare vita for gud oc miid haua fylgth oc haft fyr noket watten. En tha eygær fornemth Kopmanness hagæ wt i yttre Ylpæ tyan at steinene oc stennen stender vider østre osedz oc i Ylpe tyanne. En eygær oc fornemt Kopmanness hagæ sa *lananght vpp i ifalss osezd oc at griott gardum som tiil hope komer Wideness hagen oc Kopmanness for e: Oc er jag Euindh fem synne x ar gamall en jag Peder Olaffsson iiii synne x ar gamall oc herde mid aldre amagad fornemd dele merke fyr en nu. Tel ytter mere visso oc sanhet hengiie mer okor insigle neden for thette breff som giort var a dag oc ar som for sygir
Effter Olluff Skierffuens begieringh haffuer ieg vnderschreffne confererit dete breff med en 12 mentz domb dat: ved Commenes dend 27 Junij anno 1632 som for mig haffuer vaaren jndsteffndt huorudj detz hoffuit meningh er jnfört effterdj samme breff (med flere) formedelst Oluff Skierffuens borteverelsze iche da tillige med bem te domb var at fremblegge, huilchet vdj meningen dermed i alle maader offuerens kommer. Actum Tunszberig d: 13 Octobr: 1645.
Lagt udj rette paa dj omtvistende aasteder imellum Hoff sougenn och Sandszver d. 11 Julij Anno 1685
Anno 1632 dend 28 Junij. paa aasteden paa Østre Chommenes sætter eigedell er dette b[re]ff forkyndett [wdj] 12 laugrættis mends paahör.
Lagt j rette for weledle her laugmand Iffuer Huid och 24 laugrettisz mend paa omtuistende aasteder jmellem Sundbye gaarder Lian och westre Lindset vdj Hoffssogen, sampt Graffdal Pytte och Kommenes j Sandsuerd d: 31 Aug. 1681,
Fremlagt for den Kongl: oberhofrett d. 25 Febr: 1684:
[256 aar1515] 
Thore Leidulfssön erkjender at have solgt 11/2 Markebol Jord i Aakre i Mandal i Flatdals Sogn, som er hans eget gamle Odel, til nærmeste Odelsmand Nerid ( Svenssön) og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Throndh. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 351, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Alle 3 Segl mangle; Seglremmerne ere skaarne af et latinsk Manuskript med store malede Initialer. (Jfr. Dipl. Norv. X No. 316 og nedenfor No. 300).
Ollom them som thette bref see edher høre kennes jak Thoræ Leydwlson ath jak hafwer selth, Neridh . . . . . . . . . . i/-j/ markebool jardher i Akre som liggher i Mandal i Fladalz sokn som myn gamol odhel war ock han nesth til ath løsæ [frelsth ock med *lythum ock lwndhum som til liggher ock leghit hafwer fra forne ock nyiæ vthen gars ock innan ock ol afredis inthet wndher skylth i fra meck ock mynom ærwinghom ock wndher for dhe Neridh ok hans erwingæ til æwerdheligh eygio frelsth ok hemolth for hwarie mannæ ock al okiæreløs ock skal jak gifwæ myn modher ii kyrlagh for sin loth. kennes jak ather de Thoræ hafwæ opboreth øpsthæ penningh ok ysthæ som i kob ocker komæ. Thil ytther meræ sanninghe her om ta beder jak Gwnlegh Gwnlegson Olaf Peterson ok Alf Olafson hengiæ teres insigle for thette bref som giorth i Sillegiørdh fferia 2 a post Mathei apostoli et ewangeliste anno dominj m o d o xv
Brev om at to Vidner for Provsten Rasmus Erikssön aflagde Ed paa, at Faadapasteigen, som Baard Troder (?) gjorde Fordring paa, bestandig havde ligget til Thveten (i Vinje), hvortil den derfor atter dömtes af 6 Mænd.
Indtaget i en Lagthingsdom p. Papir, dat. Skien 20 Marts 1618, i Deichmans Bibliothek i Christiania.
Bleff och lagt i retthe itt gamilt wbeseglede pergamendtz breff dateritt thisdagenn nest epter korsmyssze dagen om høsten anno 1516 formellendis vdj sinn mening att thuende wittne giorde fuld boger ædt for prousten her Rasmus Erikssøn att Faadapas tegen haffuer liggett euerlige thill Tueden som Bortt Trar kannede. Och epter same wittne er for ne tegen baade wittnede och dømbder [257 aar1516] hiem egien vnder for ne Thueden aff sex laugretzmendt som dett breff i denn mening vdtydes,
Björn Leidulfssön erkjender at have solgt sin gamle Odel 11/2 Markebol Jord i Aakre i Flatdal i Sillegjords Prestegjæld til Nerid Svenssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 85, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Begge Segl mangle. (Se ovenfor No. 298).
Ollom monnom them som (thette) bref see edher hører kennes jack Biørn Leidwlsson ath jack haffwer solth Nerith Svensson i/-j/ markæ bool jardher i Akræ som liggher i Fladdal i Sillegiørdz preste gieldh a Tellæmarck som myn gamle odal var meth *lythum och lwndhum ssom til liggher ock leget haffwer ffra ffornæ ock nyio vthen gardz ock innen ock aal affredis i ffra meck ock minom erwinghom ock vndher ffor de Nærith ock hans erwingom til ewerdeligh eygæ. kænnes jack ock ather nempth Biørn Leidulson haffwæ op boredh øpstæ penningh ock *østhæ som i kop ocker komæ som meck vel ath nøghet øfwer ock inthet i ffaath til ytther mere sanningh her om ta bedher (jack) tissæ danne men som er Gwnleg Gwnlegson ock Olaff Petherson hengiæ teres insigle nedhen ffor thette breff screffwit i Sillegiørdh anno dominj m d xvi sancte Birgitte dagh
To Lagrettemænd (i Sillegjord) erkjende, at Brödrene Thore og Bjarne paa sine Söstres Vegne gave Thorgeir Thorgeirssön fri for al Tiltale, som disse kunde have til ham.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 86, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Begge Segl mangle.
Thet kennis wi sourne laghretis men Alffuer Olasson och Syvordh Tosson ath mith worom y Loffz gordenom j Syellegors soghen sogom och hørdom ath Tore ok Byønne . . . . . . . gaffue Torger Torgeirsson quith ok ffrii ffor seg ok syne ærvinghe [258 aar1516] paa theris syøsterris wegna ffor alth thet til tal som the haffde til honom ok altingis akereløsen til mere visse ok sanningh henger vy vorth insegle fforre thetta breff som giorth war sancta Barbro dagh anno dominj m d xvi
Fem Lagrettemænd kundgjöre, at Thorsten Ormssön (paa Stange i Ramnes) bad Hr. Laurits ( Laurens) Henrikssön, Sogneprest i Tunsberg, at opgive Sagen angaaende Skovdelet mellem Bergs og Stange Skove (i Ramnes), hvilket Hr. Laurits lovede paa den Betingelse, at Thorsten og hans Brödre skulde lade det forblive ved det Dele, som tidligere Vidnesbyrd udviste, hvilket ogsaa Hr. Laurits vedtog for sig og sine Efterfölgere.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Levninger af alle 5 Segl vedhænge. (Se ovenfor No. 286, jfr. m. Müllers Beskr. over Jarlsbergs Provsti S. 35).
Ollom monnom them som thette breff see heller høre sendher Tooll Borgersson Jon Swendsson Tolff Lodhensson Ewindh Alfson och Elaff Ewindsson sworne lagrettismen q. g. oc sine kwngerendes met thette worth obne breff at wy ware i prestegordhen i Tunsbergh som kalless Styngssgaar i Mari kirke soghen om tyssdaghen i lagtinget anno dominj mdxvi soghum oc hordum ath Torsthen Ormsson badh hedherligh man her Lauris Henricksson sogne prest i Tunsbergh for gwtz skuldh oc danemenss bønskuldh at han wiille offuer gyffue then tretthe som ty lengy haffue *hack oc steffningh for righens raadh heller anerstedhe om then skogangh som er i mellum Bergeskoff oc Stongeskoff, hwylketh for de her Lauris oc gyordhe met sodan skiilloordh at for de Torsthen och hanss brødher heller nacken aff hanss effther kommæ skulle aldri effther thenne dagh wmage heller møde heller paa klaghe for de Bergeskog heller skoghangh men lade for de skogan(g) bliffue wydh syn mackth som thy breff wtuiss oc ingh holler [som sworne wytnæ er foor som er fra Bergessgrindh och offuer Sweninghe ey och saa i Sanhoghen och saa westher fra Sandhoghen och i Hellykleff oc sydhen westher i Langewassbond oc i Byordedall oc saa ath weyen skyll bode skoghen ath Stange skoff paa then sydhre sydhe och Berge skoff paa then nordhe syde warth thet saa offuertalith met her Lauris och Torssthen Ormsson oc hanss efther komæ oc for de her Laurisses efther komme at inghen aff [259 aar1516] them paa hwercken sydher skolle ther ytthermæræ trette eller plasse ther om i syn dage at saa er i sanheydh henge wy wor ingsegle ffor thette (breff) som giort war aar och (dagh) som for screffde stoor
bref vm Berg. -
vdrast breff paa Berg i Ramnæssogn.
Rolf Nilssön erkjender, at han med sin Hustrues Samtykke har solgt 5 Löbsland Jord i Kolstad i Rogne Kirkesogn (Valdres) til Thord Eysteins sön og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Selsk. for Norges Vel). Af de 3 Segl vedhænger Levning af 2det.
Ollom mannom thetta breff se heller h/oe/re thet bekænes iegh Rolff Nielsson ath iegh haffwer salth beskedlegh man Tordh /Oe/stenson v lopa bol iordar i Kolstadom som ligher i Rongs kirke sokn med min kwine ia och handerbandh med lwtom och lwnendom som ligher heller legeth haffwer aff fforno *a nyia wtan gard och inan tiil retthe endhe merke ffri och *ffrlesth ff/oe/r megh och min kwine och henes erffwinghe och wnder ff/oe/rnemde Tordh /Oe/stenson och hans erffwinghe tiil æwærleghe ægha kenes iegh Rolff Nielsson ath iegh haffwer opboreth aff Tordh /Oe/stenson minste pæningh och meste som i warth kop kom wenlegh och wel tiil n/oe/ges viii k/oe/rlagh i godha gildom pæninghgom. Tiil ytermer sanindh och wissen her om tryker iegh her Per Nielsson meth insegle f/oe/r thetta breff Amwndh Torstenson Kætil Mattesson giortt war pa Lwndh in die sancte Georgii anno domini m d xvii
Lest for Rette paa Kolstad den 19 Julj 1641. Hans Pedersszenn. Eigen haand.
To Lagrettemænd paa Hadeland erkjende, at Albjörn Björnssön solgte Halvdelen af Krogsrud i Kjos Sogn i Brandebo til Ketil Lafranssön og erkjendte at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle.
Ollom mannom them ssom see (thette) breff eller høre bekennes vy effter skreffne men ssom ssaa hethe Guttorm Tordsson [260 aar1518] Haraldh Gunnarsson suorne lagrettismen paa Hadelandh ath vy vare paa Kios sunnedaghen nesth fyrir sancti Olaffz dagh anno mdxviii hørde ok saa paa jaa ok handerbandh theyris atth Albiøn Biørnsson sælde Ketill Laffransson /-j/ delen y Krogsrudh som liger y Brandebode y Kioss sogen med luthum ok lundhum ssom ligger ok haffuer legetth fraa fforne ok till nya fraa segh ok ssynom erffuinghom ok vnder ffornemdan Ketell Laffransson ok hans erffuinghum ok tyll euerdelige eyghe ok kiendis tha ffor d Albiorn ffor oss forskriffne men ath haffua vpbaritth ok yn taketth føste penningh ok syste ok allom them som y kaup theyris kom. Tyll øttermeyre visse ok saningh ok till tall her om thaa henghom vy varth jnsigle ffor tette breff ssom giortth vaar paa aare ok deyge ssom ffyre ssygher
Breffuet er giorth vm Krogsrudh etc. . . . . som hører Ketill bonde . . . . till. -
Wæridt udj rette paa Kroxrudt d: 21 Octob: anno 1667 (1661?).
Erik Walkendorff, Erkebiskop af Throndhjem, gjör vitterligt, at han med sit Kapitels Samtykke har tilladt Vor Frue Kirke i Throndhjem at mageskifte 2 Öres Landskyld i övre Sundby i Værdal og 1/2 Öres Leie i Skaanes i Skaun til Levangers Kirke mod 2 Öres Leie i Ödegaarden Raknek (Rokne) i Skaun.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhjems Stiftsarkiv (fra Stiftskisten). Begge Segl mangle nu, men Erkebispens var endnu helt i 1843.
Wii Erich Walkendorff met gwds nade erchebiscop i Trondem och paffweligh sædes legattus gøre wittherligt alle ath wij met wort elsk e capitels raad och samtycke haffwe wnt och tilladet och met thette wort obne breff wnde oc tillade at Worffrwe kirke i Trondem maa gøre eth wænligt mageskiffte met Lewangers kirke i Skowgen wdj saa maade at ffor ne Worffrwe kirke skal haffwe til ewerdeligh eign two øre landskyldh wdj en ødegaard kallis nedre Rackneck liggendes wdj Skowngh met alle lwtte oc lwnde som ther til ligger oc tilliget haffwer fra fonno oc til nye. Och ther emod skal for ne Lewangers kirke haffwe och beholde til ewig tiid two øre landskyld wdj offstegaard i Swndby wdj Wærdael och en halff øre leie i Skannæss liggendes i Skogen met alle lwtte och lwnde som ther tilligger oc liget haffwer fra fonno och nye. Til ydhermere witnesbyrd her om haffwe wij ladet hænge wort jnd [261 aar1519] segle nædhen for thette wort obne breff met sampt wort elsk e capitels jndsegl. Giffwet i Trondem postridie annunciationis Marie anno etc. mdxix.
To Mænd bevidne, at Eilif Haukum for over 10 Aar siden lovede Björn paa Hove (Lillehered?) en Trelods Ske, som skulde betales samme Vinter og blev sendt til Rolleif ( Thorsteinssön) Lindeim (i Neshered).
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No.88). Spor af 2 paatrykte Segl. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 1015 og 1156; VII No. 430, hvis Dateringsaar bör være 1556; X No. 744 og Brev af 28 Juni 1533 nedenfor).
Thet kennes vii effterscreffne men Svenung Heliesson och Foquard Torersson at vii varom j hia saagom och hørdom handerband theire Bion a Hoffve och [E]liff Haukom at for d Eliff loffvede for d Biøn ein iij lodt skeid ath for d skeid skulle vored betaled sama vinteren och sent hemme til Rolleiff Lindeim som er nw offver x aar forliden sidan at saa j sanhet trykker jeg for d Svenung mitt incigle fore thette breff med Olaff Jonsson prester j Hitterdals (dvs Hierdals) incigle datum ex Hitterdal die ascentionis dominj anno Christi m d xx (xix?)
Tre Lagrettemænd i Thelemarken fradömme Olaf Ragnassön Gaarden övre Lofthus i Eidsborg Sogn, hvilken denne ulovlig vilde have fravendt den rette Arving Ingegerd Anundsdatter, der havde arvet den efter sin Fuldbroder Helge Anundssön; den tilkjendes nu Ingegerds Datterssön Asbjörn Tjo stolfssön, der var ægtefödt baade paa fædrene og mödrene Side.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 90, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Alle 3 Segl mangle.
Allom mannom them som thetta bref se eller høre sender Asmwnder Gredgardzson Olaf Peterson Gwnnar Sygwrdzson logrettis men i Telamarken quede gudj oc sine ad wi warum j dom nemder vm iordhen Lopt hws heter øfuer Lopt hws i Eydzborgo sokn som Olaf Ragnoson wlaglighe j fra wille hafua komet skapar erwingum som war Jnghegerdh Anwndz dotter oc henne fell iorden til epter sin samborna broder badhe til fader oc moder Helge Anwndzson jtem epter them vittnum som ther hafdhe wm gengit tha dømdom vi fyr d Loptthws atter wnder Asbion Tiostolf [262 aar1521] (son) ty att han ær fyr d Jngegerde dotter son skylgethen badhe til fader ok moder ok Loptt hws Jngegerde gamallt odall hafuer verett oc jnghen kan annat at segia for gudi oc ty var thet war fuller domer oc aller vm fyr d Loptt hus j fra Olaf Ragnoson oc hans erwinger oc epter komandum oc vnder Asbyøn Tiostolfson oc hans erwinger oc epter komandum til ewerdelica ego oc odall som thet hafuer varett til forn med lutum oc lunnundum som ther til hafuer leget fra fonno oc nio vtan gardz oc jnnan oc (til) ytter mere saningh her wm hengium vi war jnsygle for thetta breff anno dominj mdxx primo etc.
Sex Lagrettemænd i Sandshverv kundgjöre et Forlig mellem Björn Perssön, Gro Halvardsdatter paa sin Söns og Olaf Nilssön paa sine Börns Vegne, hvorefter der tilfaldt dem Dele af Gaardene övre og nordre Berg samt Muggerud i Hedenstad Sogn i Sandshverv.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (för tilhörende C. Keyser). Brevet har kun havt 3 Segl, der mangle. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 1072 samt ovenfor No. 217 og 231).
Ollom monnom them som thette breff se eller høra sender Anundh Tordsson Asbyon Thosstensson Nilss Helgesson A(n)ffyn Stensson Hillebrand Elifson Erlend Asswlfson svorne logrettis men i Sansverff kwedea gudz oc sine kunnoct gerende at mid warom a øffre Bergh som liger i Hedenstade skon a lugurdagen nest fore Gregoris messo i faste anno domini mdxx secundo. Soghum ok herdum a hander band theres Byorn Persson ok Gro Haluordz dotter a sons syns wegne en Olaff Nilsson a sine barne vegne ok wørde thowgh ther skipthesath bade i lowse ok i faste jtem fek tha Byorn j syn luth i jardegossene xwiij awreboll i øffre Bergh med sinum lutum tiil lacth i Moggørudh ok i nørddre Bergh i sama høgd xviij aurebol. En Gro lottnas merke bol i øffre Bergh ok h. annath øres bol i nørdre Bergh, ok Olaff Nilsson lottnas tha sex aure bol i nørdre Bergh ok hwar syn luth frialsan ok hemhollan med ollum lutum inggum wndan reknad med ollu ok ther med Byorn kwith fri lydwger for thet fyarskipthe som them i millum war til sans trikkie mid war insigle nedan for thette br(e)ff som giort war ar ok dag som for sigir anno etc.
Bergh
[263 aar1522] 
Ingerid, Sigrid, Gudrun, Ingeborg og Anne Gudmundsdötre kundgjöre, at de have solgt til sin Broder Halvard Gudmundssön saameget Jordegods, som de eiede i Almosa i Aalen (Guldalen).
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Samling (No. 93). Alle 3 Segl vedhænge.
Alle men som thette breff seer eller hore lesse bekendess vy effther scriffne quinder Inggrid Gudmw(n)ss dather Syrid Gudmwnss dather Gudrvn Gudmwnss dather Jngebvr Gudmwnss dather Anne Gudmwnss dather kungore vy med thette varth oppen breff ath vy haffue soolt var broder Halvar Gudmwnsson so megit jore parth som i (dvs vy) otte i Almosa lygendess i Ollen fran voss ok vare ervynghe ok vnder Halvar Gudmu(n)sson ok hanss ervinghe tiil everdeligh æye ok kendess vy ath haffue oppebarid aff Haluar var broder mere penningh ok myndre som voss v[el] noger, tiil mere vissen h[er o]m bede vy tisse danne me[n o]m teress jncille Pauel Torsson Gulbran Eriksson Jengelbret Eriksson for thette breff som scriffet var j Ollen sante Oloffss affth(e)n aar effther gudss bør mdxxii
To Lagrettemænd kundgjöre, at Jon Agvaldssön erkjendte, at han paa sin Hustru Gyrid Aasvaldsdatters Vegne og med hendes Samtykke havde solgt 3 Öresbol Jord i Honthvet i Skede Sogn paa Vestfold til Folkvard Olafssön og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Begge Segl afskaarne. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 924).
Ollom mannom them som thette breff siæ edher høræ: sendher Poell Jwarsson ok Olaff Ionsson suorne lagrettismen q. gudz ok syne kwnnocth giørandis att wj worvm paa Var liggendis y Stocke sognn aa sanctj Blacij dag: åar epter gudz byrdt: m d xxiij hørdhom ok soghom att the helde handom samen aff eno /-j/ uo Jonn Awalsson y ffullo ombode kone sinz Gyridt Oswalz dotther en aff andre /-j/ uo: Ffuackuardt Olafson: kendis tha Ion fornempder thet han haffde seltt mett rodt ok samtycke kone sinz: atter d Gyridt: iij øris baall iarder y Hontwedt liggendis y Skyde sognn aa Vesterffollen: ffrelzt hemoltt ok aakerelost ffor hwerium manne vtthen gardz ok innen: y ffro atternempde Ion ok Gyridt [264 aar1523] ok theriss epterkomende: ok vndher titnempdt Ffuackuardt ok hanss ærwinge til ewerdelig eygo: kendis tha tidnempder Jon y samme handerbanne opboritt haffue: aff fornempde Ffwackuardt fføste pening ok øff(s)the: szom fyrst ær x hudt skeedt, en studt godt szom en kaa, och en xiiij merker grythe, for fornempde iij øris baall, att saa y sanynghen ær tha trycke vij voræ jncigle fore thette breff: som giortt ær aar ok dag som for siger.
Brödrene Sigurd, Roald og Thore Nigilssönner erkjende, at de have solgt til beskedelig Mand Karl Jonssön 1 Öres aarlig Leie i Flateberg i Holtaalen.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 91). Alle 3 Segl vedhænge, 2det itu.
Allom mannom them som thette breff see eller høyre bekennis vy efftherscreffne lagretthis men iij brødrer med thette vorth opne breff ath vy haffue solth beskedelike man Karl Jonsson som er Siurdh Nigilsson Roaldh Nigilsson Tore Nigilsson en øris leghie y Flathebergh [y Haltoolen arlighe fra oss ok vare erwinghe och vndher fornemffdhe Karl Jonsson ok hanss erwinghe till ewerdelike egn med alle them lwther oc lwnndom som ther ligger ok lighith haffuer fra forne ok nyæ *incthet vndhertakandiss. Till meyre visse ok sandingh her om [tricker henghie vy vorth insigil nedhen for thettæ breff som scriffwet war y Trondheim aar effther gudz birdh m d xxiij [løgd lørdaghen nesth fore tridhie sondagh y fasthe
Hertugerne Otto og Ernst af Braunschweig og Lüneburg beklage i Brev til Markgrevinde Elisabeth af Brandenburg den Behandling, hendes Broder Kong ( Christiern II) har lidt af sin Farbroder, Hertug ( Frederik) af Holsten, men erklære, at de uden andre Fyrsters Bistand ikke formaa at hjælpe ham eller bidrage til Gjenoprettelsen af Fred og Enighed mellem dem.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 253). Helark, pat. m. Spor af udvendig Forsegling. (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv S. 406-8). [265 aar1523] 
Was wir erenn liebs vnd guets vormogenn zuuor. Hoichgepornne furstinn freuntliche liebe muheme ewer liebe schreibenn in willichem sie vormeldenn was gestalt kon e wirde zw Dennemarcke .e. l. brueder vnd vnser gnediger herre vonn vnserem oheime vonn Holsteinn vnangesehen aller vorwantnusz vnd aufgerichter vortrege, jnn viellwege vbirgezogen vnd beschedigt werde, habenn wir mit angeheffter bidde .e. l. zuuorstendigenn was huelffe trostes vnd freuntlichenn beystandes sich kon e w. vnd .e. l. vonn seynenn wegenn jn sollichenn anliggenn sich zw vns zuuortrostenn habenn, alles fernners jnnhalts vorstandenn, vnd mogenn .e. l. jnn warheit vnd vngezweifelt gelawbenn, das vns solliche beswerunge vnde schedenn so kon er w. zwgefueget werden getrewlich vnd vonn gantzem hertzenn leidt sein vnnd so wir etwas dar jnn vorzunemenn wustenn das allenthalbenn zw guetem fridde vnd eynigkeit entspriessenn mocht solt ann vns moglicher vleis nit erwindenn. Werenn auch .s. ko e w. zw freuntlicher hielff vnd beystandt so viell vns zwthuende vnd vnsere jtzige gelegenheit etragenn wiell, woll geneigt. Es habenn aber .E. L. bey sych selbest freuntlichenn zuermesszenn das vnsers vormogens nit ist denn sachenn vnd sollicher gewalt zw widderstrebenn, So wir aber vormerckenn vnd vorstendigt werden was andere kon r w. vnd vnsere hernn vnd freunde des falles zw thuen bedacht vnd etwas vnsers vormogens gefunten wurde das seyner ko r w. zw guetem mocht gereichenn wollenn wir vns jnn alle wege der gepor vnd vnuorweislich zwhaltenn wiesszenn vnd guetwillig gefuntenn werdenn willichs wir e. l. der wir freuntlich zw wilfarenn begirig jnn annthworth nit mochtenn vorhaltenn. Datum Zelle freitags nach quasi modo geniti anno etc. xx iij o
Vonn gots gnadenn Otto vnd Ernnst gebrueder hertzogenn zw Brunswick vnd Leuneburgk Ernst m. propria
Der hoichgebornn furstinen vnser freuntlichenn liebenn muhemenn frauvenn Elisabet gebornn aus konniglichem stammen zw Dennemarcken etc. marggrafin zw Brandenburg hertzoginn zw Stetin Pommernn der Cassubenn vnd Wende burgrafinn zw Nurenberg vnd furstin zw Rugenn etc.
Antwurt von beyden hertzogin von Luneburgk. - 1523. Hertzog zu Luneborch
[266 aar1523] 
Markgreve Albrecht af Brandenburg, den tydske Ordens Höimester, sender sin Raad Hans v. Rebitz til Kong Christiern II med forskjellige skriftlige og mundtlige Hverv og beder ham om velvillig at höre samme.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 197). Helark, pat. med udvendig Forsegling.
Vnnser freuntlich dienst vnd was wir alzeit liebs vnd guts vermogen zuuor. Durchleuchter hochgeborner konig freuntlicher lieber her vnnd oheym, wir haben den erbaren vnnsern rat vnnd lieben getreuen Hannsen von Rebitz mit ethlichen schriftlichen daneben mundtlichen werbungen dieselben an euer konig e durch t von vnnsert wegen zutragen von vns abgefertigt, Demnach (ist) an euer konig e durch t vnnser freuntlich bit, dieselb welle jme seins anpringens gnedige vnd gutliche verhor gestaten, Daneben als vnser selbs person volligen vnnd gentzlichen glauben geben vnnd beymessen, das wollen wir vmb euer konig e durch t widerumb freuntlich verdienen. Datum Nurenbergk mithwoch nach Viti anno etc. xxiij ten
Von gots gnaden Albrecht Teutschs ordens hohmeister marggraue zu Brandenburg zu Stetin Pomern der Cassuben vnd Wenden, hertzog burggrafe zu Nurenberg vnd furst zu Rugen,
Dem durchleuchtigen furstenn vnnserm freuntlichenn lieben herren vnnd ohemen hern Cristiernn konigen zu Thenmargk Schweden vnd Norwegen hertzogen zu Schleszwigk zu Holstain Stormarnn vnd der Diethmarschen grauen zu Oldenburgk vnnd Delmenhorst,
Hohmeister zu Preussen - 1523
Den tydske Ordens Höimester, Markgreve Albrecht af Brandenburg, sender sin Raad Hans v. Rebitz til Kong Christiern II i et hemmeligt Ærende, foruden de andre skriftlige og mundtlige Hverv, og beder ham fæste samme Tillid til denne som til ham selv.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 198). Helark, pat. med Spor af udvendig Forsegling.
Vnnser freuntliche dienst vnd was wir alzeit liebs vnd guts vermogen zuuor. Durchleuchtiger hochgeborner konig freuntlicher lieber her vnd oheim wir haben den erbaren vnsern rath [267 aar1523] vnnd lieben getreuen Hannsen von Rebitz, mit ethlichen schriftlichen danebenn mundtlichen werbungen, dieselben an euer konig e durch t jn einer gehaym vnnd ennge zutragen, Demnach ist an euer konig e durch t vnser freuntlich bet, dieselb wollen jme seins antragens gnedige vnd gutliche verhor gestaten, daneben als ob wir selbs entgegen volkomen glauben geben vnnd zulegen, das wollen wir vmb euer konig e durch t als vnsern geliebten hern vnd freundt, widerumb verdienen. Datum Nurenberg mitwochen nach Vitj anno etc. xxiij ten
1523
Den tydske Ordens Höimester, Markgreve Albrecht af Brandenburg, underretter Kong Christiern II om, at de forsamlede Knegte, der nu ere at erholde, snart ville gaa fra hinanden, hvorfor han beder om Underretning om, hvad han selv har isinde at foretage, og hvortil hans Braunschweigske Underhandlinger have fört.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 199). Helark, pat. udvendig forseglet med Ringsignet. (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv S. 410-12).
Vnnser freuntlich dinst, vnnd was wir sonst, liebs vnd guts vermogen allezeyt zuuorn, durchlauchtiger konig, freuntlicher lieber herr vnd oheym, eur konig e Jrlaucht. haben vnzweyuenlich, aus vnsers freuntlichen lieben herrn vnnd vettern marggraue Joachims schreyben vernommen, wes eur Jr t zum besten, vnd zuerretung, hieaussen vorgenommen vnd dieweyl ein hauffen knecht vorhanden, der vnsers vorsehens zubekommen, vnnd wo nicht balde darzu gethan, villeycht sich zuertrennen, vnd von einander lauffen wurden, derhalben an eur Jr t vnser gantz freuntlich bith, dieselb wolln vns vfs erste, jren zustandt vnd gelegenheit vorwissigen, auch schreyben wes dieselb zu jrer erretung vorzunemen gesindt. Jn sonderheit was eur Jr t mit Braunschweygk gehandelt, mit dem wir auch stetigs eur Jr t zum besten, vnd domit er zurselben retung zuuormogen, jn handlung stehen, welchs alles wir eur ko n Jr t jn der eyl nicht bergen wolten, dan e. l. nach vnserm vermogen freuntlich zudienen sindt wir z(u)thun genaigt vnd gantz willig. Dat. Nornbergk mit wochen nach Vitj vnd Modestj anno jm xxiij ten [268 aar1523] 
Von gottes gnaden Albrecht Teutschs ordens hohemeyster marggraue zu Brandenburgk, zu Stetin, Pommern der Cassuben vnd Wenden hertzogen burggraue zu Nornbergk vnnd furst zu Ruegen Albertus manu propria subscripsit etc.
Dem durchlauchtigen fursten, vnd hern, herrn Cristiern konig zu Denmargken, Schweden, vnd *Norweden, hertzogen zu Schleszwigk, Holstein, Stormarn vnnd der Dietmarischen, grauen zu Oldenburgk vnd Delmenhorst vnserm freuntlichen lieben herrn vnnd oheymen.
1523
Den tydske Ordens Höimester, Markgreve Albrecht af Brandenburg, underretter Kong Christiern II om, at han af sin Fætter, Churfyrst ( Joachim) af Brandenburg, er anmodet om at indfinde sig til den Sammenkomst, som agtes afholdt i Köln ved Rhin mellem Kongen og en Del andre Fyrster förstkommende 19 Juli, hvortil Markgreven erklærer sig villig, samt anmoder derhos Kongen om at sende 2000 Gylden i Vexel paa Fuggerne i Nürnberg til Indkjöb af 200 Tönder Krudt og til Sold for de hvervede Knegte.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 200). Halvark; udvendig forseglet med Ringsignet.
Vnnser freuntlich diennst. vnd was wir sonnst liebs vnd guets vermogen. zuuor. Durchleuchtiger konig. freuntlich lieber her. vnd oheim. Wir haben aus vnnsers freuntlichen lieben hern vnd vettern des churfursten von Brandenburgs schreyben. vernomen. was eur ko n durch t in disen jren obligen vnd beschwerden. nott sey. derhalben wir seiner lieb. souil vnns fur geraten angesehen. wie eur ko e durch t zu seiner ankunfft von jm anhoren werden vermeldt vnd angezaigt. daneben vnns sein lieb verwissigt. das eur durch t neben seiner lieb. vnd anndern fursten. auf kunftigen sonntag nach diuisionis appostolorum zu Coln am Rein beyeinannder erscheinen werden. vnns gebetten das wir auf ernennte zeit auch an demselben ortt sein wolten. Welichs wir dann seiner lieb zugeschriben. dann westen wir eur ko n durch t jn vil grosserm zudienen. wolten wir als der freund willig befunden werden. Aber nachdem man eur durch t jm pessten zwohundert thunnen puluer kaufen mus. vnd auch den knechten hoch von notten. so sie angenomen gelt auf die hennde zugeben. vnnd [269 aar1523] dieweyl kein vorzug leydenlich. wollen wir eur durch t gebetten haben. dieselben wellen ein zweytawsent gulden durch die Fucker alher gen Nuremberg jm wechssel machen. damit man solichs jn eur durch t nutz vnd pestes. so es die nott erfordert gebrauchen mog. dann es sonnsten grosz seumnus vnd schaden einfuren mocht. Datum Nuremberg. am sonnabendt nach visitacionis Marie anno etc. xxiij o,
Von gottes genaden Albrecht Teutschordens hohmaister marggraf zw Brandenburg zw Stettin Pomern. der Cassuben vnd Wennden hertzog. burggraf zw Nuremberg vnd furst zw Rugen
Dem durchleuchten fursten. hern Cristiern konig zu Denmarckh. Schweden vnd Norwegen. hertzogen zu Schleszwig zu Holstein. Stormarn. vnd der Dietmarischen. grafen zu Oldenburg vnd Delmanhorst etc. vnnserm freuntlichen lieben hern vnnd oheim.
*1524.
Kong Frederik I bevilger Hr. Henrik Krummedige og hans Hustru Fru Anne Rud at nyde alt sit Gods i Danmark og Norge frit og kvit for al kongelig Tynge i begges Levetid.
Efter Orig. p. Perg. i danske Geheimearkiv (Danm. Reg. 69, fasc. 15. b. No. 17). Seglet mangler. (Jfr. m. Vidisse i det kgl. Bibl. i Kbhvn., Breve til den danske Adels Hist. fasc. 36, Krummedige, der kun afviger uvæsentligt i Orthographi fra Orig., og hvorefter Brevet er trykt i Dan. Mag. 3 R. II S. 266. Vidissen er trykt nedenfor ved Aar 1529. Se ogsaa K. Fred. I.s danske Registranter S. 11).
Wii Frederich met guds nade vtuoldt konning tiill Danmarc[k r]ett arffuing tiill Norge hertug i Slesuig Holstenn Stormarnn och Ditmerschen greffue i Oldenb[o]rg oc Delmenhorst giøre alle vitherligt at wii aff wor sønderlige gunst oc nade saa o[c] fore troskab oc vellig tieniste som oss elskelige her Henrich Krummedighe riiddere wor mannd oc raadt oss oc riigett her tiill giordt oc bewist haffuer oc her effther troligenn giøre beuise maa oc skall haffue wii wntt oc tilladt oc met thette wort obne breff vnne oc tiilladhe at hann oc hans husfru Anne [R]utzdotther mwe oc schulle nydhe bruge oc beholde all theres gotz i huor thet ligger eller ehuadt leenn thet findes i Danmarckes oc Norges riiger som thennom aff rette tiilhører frii oc qwitt vdenn all kongelige tynge i begges theres liiffs tiidt. Thij forbiude wii alle ehuo the helst ære eller ware kunde serdeles wore fogether embesmennd oc alle andre for ne oss elsk e her Henrick Krummedige eller hans husfrue frue [270 aar1523] Anne paa for ne gotz at hindre møde platze eller i nager maade forfang at giøre i begges theres liiffs tiidt vnder wort hyllest oc nade. Giffuet i wort leyere fore Køpenhauffnn sancti Knud konges dag aar effther gudz burdt twsinde femhundret tiwffue paa thet tridie vnder wort signet
Relator her Wlff Pogwisch
. . . . . . . . . . . . . . pa alth mith goss j Nori och Danmarch. -
Copi aff myn herres breff om myt gos j Narie.
Den tydske Ordens Höimester, Markgreve Albrecht af Brandenburg, der tidligere gjennem Hans v. Schönberg og Hans v. Rebitz har underhandlet med Kong Christiern II og senest gjennem Churfyrst Joachim af Branden burg erholdt Anmodning om at indfinde sig til Fyrstemödet i Köln 19 Juli, underretter Kongen om den Anledning, der nu gives, til at erholde Knegte hvervede, navnlig af det (Schwabiske) Forbunds Folk, hvis han vil bestemme sig inden en Uge og sende Penge til deres Antagelse, da de ellers ville gaa fra hinanden eller muligens blive hvervede af (Hertug Frederik af) Holsten eller Hansestæderne.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 201). Helark, pat. udvendig forseglet med Ringsignet. (Trykt i Ekdahls Christiern II.s Arkiv, S. 434-38.)
Vnnser freuntlich diennst vnd was wir liebs vnd guets vermogen. allzeit zuuor. Durchleuchter kunig freuntlicher lieber her. vnd oheim. Nachdem eur kuniglich wird. durch vnnsern geliebten hern vnd vettern. hern Joachim marggrafen zu Brandenburg. etc. gesanntten Hannsen von Schonperg. on zweyffel gruntlich das trewhertzig vnd diennstliche gemuet wie durch dennselben vermelt. von vnns samentlichen verstannden vnd vermerckt. haben wir doch nicht vnnderlassen konnen. damit eur ku e wird. auch ermercken mocht wie gern wir eur ku e wird gediennt sehen, derhalben auch weyter vber disz alles vnnsern ratt vnd lieben getrewen Hannsen von Rebitz weyter mit befelich. eur ku n wirde zugeferttigt, das hatt vnns aber kurtzuerruckter tag. darnach vnnser freuntlicher her vnd vetter eegenant geschriben. vnd von wegen eur ku n wirde gebetten das wir vnns auf kunfftigen sonntag. nach dat. gegen Coln neben seiner lieb vnnd anndern furssten. begeben solten. weyter zubesliessen. von eur ku n wirde hilf, dann eur kunigclich wird kriegsleut anzenemen willens. dieweyl wir solichs [271 aar1523] erfarn. haben wir aus trewhertzigem gemuet eur ku e wirde durch ein eylende post angezaigt. wesz in der eyl weyter zethun. auch an welichen orttern. als sonnderlichen bey dem Bund. knecht zubekommen. geratten vnd gepetten. auf das furderlichst vnd eylenndist gellt herauff zuuerferttigen. damit ob die knecht geurlaupt. weyter auf ein gart, oder anzug. erhallten mochten werden. haben auch nicht vnderlassen. alszpald von vernens mit hauptleuten vnd gemeinem hauffen gehanndelt. eur kunigcliche wirde genannttem Pundtischen hauffen an die hannd zebringen befinden sie auch samentlich. eur ku n wirden vor anndern konigen oder fursten zudienen wolgewegen. Dieweyl wir aber jm zug vnd an disz ortt hieher kommen. haben vnns die obrissten. auch haupleut vnd gemeine toppelsoldner. eylennd. Micheln von der Nasen zugeschickt vnd nachgefertiget, anzaigen lassen. das der hauff vber sechs tag. nicht beyeinannder. sonnder geurlaubt mocht werden. derhalben gepetten. vmb enntlichen beschaid. auch enthalltung damit der hauff nicht zu dem zerlauffen kommen mochten. Nachdem wir aber kein aigenntliche wissenschafft. eur ku n wirde gemuts, haben wir jnen nichtzit zusagen können oder wellen. besonnder on die obristen. auch annder hauptleut mer. wie eur ku e wirde hierjnnligennd zuuernemen geschriben. trostlicher hoffnung. souil muglich. kein vleys von jnen gespart werd. Vnnd ist derhalben vnnser freuntlich rat vnd beth. so eur ku e wird die knecht anzunems willens, das dieselb jnwenndig acht oder zehen tagen nach dato disz briefs aigenntlichen beschaid vnd gellt zum hauffen verordenen wollen. dann wir eur. wird. warhafftig wol zuschreyben mugen. das wir wissens haben. das der von Holstain vnd Hennstett. vmb soliche knecht auch hanndlen thun, solte nu diser hauff an dieselben ortt gewanntt werden, was nutz oder schadenns eur ku n wirde derhalben zenntsteen. mugen eur ku e wirde selbst aus derselben hohen verstandt wol ermessen, Bitten dennoch freuntlichs vleys eur ku e wird wollen disz vnnser trewhertzig schreyben. behertzigen, vnd jr selbst bestes. darjnnen bedenncken, dann solt es annderst dann wol zugeen wer vnns trewhertzig layd, eur ku e wirde wollens vnns auch derhalben erstennde wissenschafft vnd annttwort geben vnd mitaylen. Datum Neuenstatt sonntags nach Kilianj anno etc. xxiij o,
Von gottes genaden Albrecht Teutschordenns hohmaister. marggraf zw Brandenburg. etc. Albrech(t) homeister vnd marggraff etc. manu propria subscripsit [272 aar1523] 
1523 -
Borgermestere og Raad i Staden Köln tilstaa Kong Christiern II det af ham fra Mecheln 10 Juli begjærede Leide til med flere Personer at besöge deres Stad, medens de vægre sig for at bestemme noget med Hensyn til andre Fyrsters og Herrers Lande og Gebeter.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 355). Pat., Spor af udvendig Forsegling.
Durchleuchtigster groiszmechtigster koening gnedigster furst vnnd herre. Ewer koe r wirdenn sein vnnsz vnderthenige ganntzwillige dienste, vnnd wes wir derseluer ewer koe r wirdenn zu eren vnd vnderthenigenn willen, vermoigenn alle zeit zuuoran bereidt. Gnedigster koenynck vnnd furst, wie ewer koe r wirden, vnns nu ausz Mechelenn am frytag nach Kiliani disz gegenwortigenn jares vmb etliche personenn zu gleytenn, vnnd ouch vmb vnnser gleyde geschriebenn, hauen wir alles jnnehalts verstandenn vnd willen dairauff zu seen vnnd gefallenn ewer koe r wirden, hiemit vnnser steide fry strack furwart vnnd geleyde, lawt derseluer ewer koe r wirden schryfft gebenn vnnd zugestalt habenn, doch das ewer koe r wirdenn, niemantz mit sich brenge der vff vnnser steide vnnd burgere schade geweist, des hey noch vngesoynt were, aber ewer koe r wirde mit denn vnnseren durch anderre furstenn vnnd herren landen vnd gebietenn zu gleytenn, hauen ewer koe e wirdenn zu ermessenn, solichs by vnns niet fug noch stat hauen will, Seulte auch by denseluigenn fursten vnd herren vmb vnsz stat geleigenn, niet vur gut vffgenomen werdenn, bitten dairomme das mit gnaden van vnns verstain vnd auffnemen willenn, dieselue ewer koe e wirde, die der almechtiger got jn hohem gluckseligem stande vnd wesenn lange zeit gefriste. Geschreuen am xv. ten tag Julij anno etc. xxiij o,
Ewer, koe r, w, vnderthenige burgermeistere vnd rait der steide Coelne,
Dem durchleuchtigstenn groiszmechtigstenn furstenn vnnd herren herren Cristiernn koenyngenn zu Denmarckenn Sweden Norwegenn etc. hertzoigenn zu Slesewigk etc. vnserem gnedigstenn lieuen herrenn
1523 - Collen
[273 aar1523] 
Erkebiskop Herman af Kölns Hofraader, der i hans Fraværelse og efter hans Bemyndigelse have aabnet Kong Christiern II. s Brev til ham, underrette denne om, at Erkebispen paa Grund af Sygdom vistnok ikke vil være istand til at indfinde sig til den foreslaaede Sammenkomst 22 Juli i Nærheden af Köln, og neppe engang vil kunne före personlige Underhandlinger; imidlertid ville de begive sig til Erkebispen og, hvis det er muligt, fremföre Kongens Önske for ham og derpaa give Svar.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 357). Patent med udvendig Forsegling.
Durchleuchtigster groiszmechtigster kunig vnnser vnderthenige willige dienste sein vwer koniglicher wirdenn allezeyt zuuor, Allergnedigster herr, vwer konigliche wirde schriuen an den hoichwirdigsten churfursten vnnd herrn herrn Herman ertzbischouen zu Collen, hertzougen zu Westualen vnd Engern etc. vnnserm gnedigsten herrn, dar jnne vwer konigliche wirde begeren das vnser gnedigster herr sich in die nehe zwae mylen wegs von der statt Collenn [wo es sinen gnaden am fuglichsten beduchte vff zukunfftigen mittwoch erfugen dahin sich vwer konigliche wirde erfugen wullen etzlicher ires anlygens mit vnserm gnedigsten herrn notturfftiglich zu vnderredden etc. wyters inhalts haben wir in seiner churfurstlichen gnaden abwesen vssz sunderem beuelh, vnns in gliechen sachen gegeben, vffgebrochenn, Geben vwer koniglicher wirden in vnderthenigkeit dairuff zuuernemmen, das wiewoll wir nicht zwiueln so vnnser gnedigster herr seiner gnaden lybs haluer vermuglich were, wurde vwer koniglicher wirden ires gesynnens vnnd in noch vyll merhern zu willnfarn begirich sein, so helt sich doch zu disser zeyt seiner gnaden gestalt bloedicheithalb ires lybs dermaissen, das wir vnns nit versehenn muglich zusein, der statt seiner gnaden legers einiche veranderunge, ader auch seiner gnaden personhalb handelunge zulydenn, wie dem allem wullen wir vnns vwer koniglicher wirden zu vnderthenigen gefallenn zu seiner gnaden fuegen vnnd souil seiner gnaden gelegenheit erlydenn magh, vwer koniglicher wirden *wirdenn begeren anbrengenn, vnnd wes vnns derhalber begegent, derselben (die vnns hait zugebiedenn vffs allerfurderligst) verstendigen, Geben zu Poppelstorff, am montag nach Alexij confessoris anno xv c xxiij o
Vwer ko r wirden vnderthenige vnsers gnedigsten herrn ertzbischoffs zu Collen churfursten etc. hoffrate itzo zu Poppelstorff [274 aar1523] 
Dem durchleuchtigsten groismechtigsten fursten vnnd herrn herrn Cristiern kunigen zu Dennemarckh Swedenn Norwegen der Wenden vnd Gotten etc. hertzogen zu Sleeszwickh Holstein Storma(ra)n vnd der Dytmarssen, grauen zu Aldenburg vnd Delmensthorst., vnnserm allergnedigstenn herrn
1523
Erkebiskop Herman af Köln underretter Kong Christiern II om, at han paa Grund af Sygdom ikke kan forlade sit Opholdssted for at træffe ham 22 Juli i Nærheden af Köln, og ikke engang er skikket til at före personlige Underhandlinger, hvorimod han til den angivne Tid er villig til at sende sine Raader til Köln for at erfare hans Önsker.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 358). Helark, pat. med Spor af udvendig Forsegling.
Durchleuchtiger furst besonnder lieber herr vnnd freundt, vnnser freuntlich dinst sey euwer koniglicher wirdenn zuuor, Vnns habenn vnnser rete vwer ko. w. begernn an vnns scrifftlichenn getain, das wir vnns in die nehe zwo myell wegs von vnnser statt Collenn belegen wo es vnns am fuglichstenn beducht vff kunfftigen mittwoch erfuegen, dahin vwer ko. w. sich in eigener personn zu vnns fugen wullen, vnnd ettlich ire anlygen mit vnns noitturfftiglich zu vnderreddenn anbracht, Geben vwer koniglicher wirden daruf zuerkennen das wir begirich weren zu vwer koniglicher wirden in obgerurt vnnser statt Collen oder sunst wo vwer ko. w. zutreffen weren vnns vffs furderligst zufuegen, Nu haldenn sich vnnser gestalt bloedicheithalb vnnsers lyebs, also, das vnns nit muglich ist, vnnser leger zu verandern, so sein wir itzo vnnser personen zuhandeln vngeschickt, derhalb wir vwer koniglicher wirdenn vnnsers selbst begeren nach zu vnndangkh nit kunnen willnfaren, Wo abir vwer ko. w. vnnser rete begerenn, wullen, wir dieselbige nehistkomend mittwoch in obg. vnnser statt bie vwer koniglichen wirden hauen, denselbenn vwer ko. w. souil jr gefallen will ire gemut zuentdecken, dann vwer koniglichen wirden dangknemigen dinst zuerzeigen weren wir vnnsers vermugens gneigt. Gebenn in vnnsers slossz Gudesbergh am dinstage Praxedis virginis, anno xv c xxiij o
Hermannus dei gratia archiepiscopus Coloniensis princepselector, Westualie et Angarie dux etc. [275 aar1523] 
Serenissimo principi domino Cristierno, Datie et Norwegie regi, Swetie electo, ac Holsatie et Sleswitie duci etc. domino et amico nostro charissimo,
Hermanus episcopus Coloniensis - 1523
Kong Christiern II anmoder sin Svoger Keiser Karl V om Hjælp mod Hertug ( Frederik) af Holsten og Lübeckerne, der, som Keiseren vil have erfaret gjennem forskjellige Fyrsters Henvendelse til Erkehertuginde Mar grete af Österrige, have berövet ham det meste af hans Riger, men anmoder derhos först og fremst om at erholde Achts- og Befalingsbreve udfærdigede efter de oversendte Kopiers Lydelse.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 41). Patent; udv. forseglet m. Kongens store Segl under en Papirseddel. (Se Dipl. Norv. X No. 340, hvor Fölgeskrivelserne ere trykte).
Dem durchleuchtigisten fursten herren Karlen erwelten Romischen keiser. jn Germanien. zu Hispanien. beider Sicilien, vnd Jherusalem etc. kunig, ertzhertzog zu Osterreich. vnd hertzogen zu Burgundi, etc. vnnserm lieben. herren. brueder. vnd swager. embieten wir Cristiern zu Denmarck, Sweden, Nordwegen, der Gotten, vnd Wenden kunig etc. vnser lieb fruntschafft, vnd was wir eren. vnnd guts vermugen zuuor, Durchleuchtigister kayser, lieber herr brueder, vnd swager. ewr mayestat, vnd lieb wirdet jn der copei der jnstruction, damit etlich churfursten, vnd fursten. jren gesanten zu der hochgeboren furstin. vnser lieben muem. fraw Margarita ertzhertzogin zu Osterreich. vnnd hertzogin zu Burgundi etc. witwen, von vnserntwegen gefertigt. vernemen, wie hertzog von Holstein, die von Lubegg, vnd jr anhang, vns. vnser kunigreich land. vnd lewt, on recht gewaltigklichen vberzogen, vnnd derselben vil erobert, vnd fur vnd fur jn strenger vbung, vnd arbait steen, vns des vbrigen teils, vnd darzu ewr mayestat swester, vnser liebe gemahl jres widems auch zuberawben, vnd zuentsetzen. Nu haben wir nach got. vnser hochste hoffnung. vnd zuflucht zu ewr mayestat. als Romischem kayser, vnnd vnserm lieben herren, bruder, vnd swager. getrawen auch zu got. vnd sein vngezweiflt, wo ewr mayestat vnns die hilff lawt der gedachten jnstruction eylennds mittailt. das wir jn kurtzem. wider zu vnnsern abgedrungen kunigreichen, landen, vnd lewten kumen. herwiderumb wo ewr mayestat vns jn [276 aar1523] solhem verlassen solt, des wir vnns doch in keinen weg versehen, Jst nichts gewissers. dann das wir das vbrig, auch verliern werden. vnnd vns kein hoffnung beuor steet, kunfftigklich vnser kunigreich, vnd lande zuerlangen. Wann nu diser handl. ewr mayestat, das heylig reiche, vnd gemein cristenheit, auch ewr mayestat aygen erbland, nit wenig berurt, als ewr mayestat aus hoher vernunfft ermessen kan, so ermanen wir ewr mayestat aller bruderlichen lieb vnnd freuntschafft. auch eynung. vnd bundtnus. damit wir einander verwondt sein. mit hohem freuntlichem fleis bitend. ewr lieb welle vnser, vnser lieben gemahl, vnd kinder. swer obligen, vnd notdurfft behertzigen, vnd vns ewr bruederliche statliche hilff. nach vermuge der gestelten jnstruction, fraw Margreten zugesant. furderlich mittailen, auch die acht, vnnd gebotsbriefe. lawt der gestelten copeyen die wir ewr lieb hiemit zuschicken. on die, all ander hilff vnuerfencklich ist, vngeendert fertigen lassen, vnnd die sachen eylennds furdern, angesehen das solches keinen verzug erleiden kan. vnd sich hier jnn fruntlich, vnd dermassen beweisen, als vnser hochs vertrawen zu ewr mayestat steet, das wellen wir vnser lebenlang, mit allem vnserm vermugen, vmb ewr mayestat als Romischen keyser, vnnd vnserm lieben herren bruder, vnd swager. freuntlich vnd danckperlich beschulden. vnnd vnser kinder daran weisen, vnd darzue halten. solhes auch zetun, Geben zu Colen am letsten tag des monets July. Anno dominj etc. jm dreivnndzweintzigisten.
Cristiern
Dem durchleuchtigisten fursten herrn Karlen erwelten Romischen kayser in Germanien zu Hispanien baider Sicilien vnd Iherusalem etc. kunig. ertzhertzog zu Osterreich. vnd hertzog zu Burgundj etc. vnnserm lieben hern bruder vnd schwager.
Kort v. Brencken og Jürgen v. Horden kundgjöre, at de have tilsagt Kong Christiern II sin Tjeneste i de nærmest fölgende tre Maaneder.
Efter Kopi p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 262). Helark, uden Forsegling, skrevet med Hans Michelssöns Haand. Synes at have ligget i et Brev. (Se Dipl. Norv. X No. 343).
Wy Cordt vann Brenckenn vnd Jurgenn vonn Horde doin kundt sampt vnd besundernn hir myth dussem vnsernn apen breue dath wyr vnns dem groithmechtygenn vnd jrluchtygenn furstenn vnd [277 aar1523] herrn hern Cristiernn der richen zu Denmarcke Sweden vnd Norwegenn etc. konynge, vnsernn gnedigestenn fursten vnd hern vnsz vorplichtyget hebbenn alsz wir vns jegenwordigen vorplichten dath wir sampt vnd bysunderenn syner k. m. jn allen anstande krygeshandelenn dusse neist ankomende drey monat lanck sollen vnd wyllen wyllich vnd vollichlick yn allen geschefften syner k, w. vns vorstellen werden truvelich vnd erlich dages ader nach(tes) tho doinde vnd tho lathen na syner k, m. wolbehagen vnde beste bereidt vnd wyllich stedes erschynen wyllen. orkundt der warhet hebben wir vnser eyns jngesegell alsz nomptlich ick Cordt vorg. vnd ick Jurgen myt angebornn pytzer hir neden upt spatium doin drucken. Datum anno dominj xv c xxiij up dach vincula Petrj
Reuerss breff aff Cort fan Brijncke oc af Jørgen van Horne -
Reuersz Corts von Brenckhaims vnd Jorgen von Hordens
Den tydske Ordens Höimester, Markgreve Albrecht af Brandenburg, beder sin Broder, Markgreve Johan af Brandenburg, som han antager underrettet om Kong Christiern II. s Skjebne, om at forsöge at virke for, at denne hos Keiser ( Karl V) maa opnaa den Hjælp, han önsker, og erholde de ansögte Mandater og Befalinger udstedte.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 202). Helark med Spor af udvendig Forsegling. Intet egenhændigt.
Was wir jnn bruderlichen trewen altzeit liebs vnd guts vermogen zuuor, hochgebornner furst freuntlicher lieber bruder, mir zweifelt nicht, e, l, tragen gut wissens was vntrewliche handlung k, w, ausz Dennemarckt, durch den von Holstein Lubeck vnd ander Ansestedt. begegent, dardurch k, w, verursacht, Ro. kay, Mt, vnnserm gnedigsten hern, zuschreiben, rat hulff vnd beystandt auch mandat vnd anderst, szo zum handel dinstlich, ko, w, vnd an vns alsz die freundt szo jn ko, w, hilff sein werden zusuchenn vnd zwbitten, dieweil denn vnserm vetternn auch mir, an der ko, w, vortreiben nicht wenig gelegen, den szo sein ko, w, gentzlich vorjagt szolt sein vnd bleiben, sein die Ansestedt, mit Pomern. vnd Polen etc. dermassen vorwant, das hernachmals an vns beden auch sein wirdet, ist derhalben mein bruderlich bet, e, l, wollen bey kay. mt. vleis furwenden domit ko. w. auch wir andern, mit rath hilff mandaten vnd beuelh, dermassen verszorgt werden, wie ge [278 aar1523] beten wirdet, vnnd das szolchs auszgericht erlangt, vnd vnns andern, zugeschickt werdt. Es kumbt vns auch zuwissen, wie Ludewigk ein freyher von Eylenborgk todshalben abgangen wo dem alszo wollen michs e, l, wissen lassen vnd szo er etwas schuldig wer blieben das szolchs mir zugeschriben, mocht werden, wolt ich daran sein domit szolch schuldt betzalt wurdt. Sunst hab ich vormals, e, l, vmb etlicher sachen willen, geschriben. bit freuntlich wesz e, l auszgericht mich zuuorstendigen, vnd mich das ich e, l, nicht geschriben *nit eygner handt, entschuldigt haben dan ich jn diser eyl ausz geschefften ko, w, dasselb zu thun vorhindert, wo mit ich aber e, l, bruderlichen vnd freuntlichen zudienen weisz bin ich altzeit willig vnd bereit vnd bit e, l, wollen mir, jrer gemahel, mein vnbekantte freuntliche dinst sagen vnnd mich jrer lieb beuelhen auch selbst beuolhen haben. Datum eylends zw Brussel sontags nach assumptionis Marie virginis anno domini xv c vnd xxiij
Von gots gnaden Albrecht Teutzsch ordens hoemeyster marggraff zu Brandenburg etc.
Dem hochgebornnen fursten vnserm freuntlichen liebenn bruder, hern Johansen marggrafen zw Brandenburgk zw Stettin Pomern, der Cassuben vnd Wenden hertzogen bur[gg]rauen zw Nurmb[ergk vnn]d fursten [zw Rug]enn
Overenskomst mellem Kong Christiern II, Markgreve Albrecht af Branden burg og Hertug Henrik den yngre af Braunschweig og Lüneburg om Betalingen og Samlingspladserne for de til Kongens Tjeneste hvervede Krigsfolk, der alle skulle være samlede 6 Oktbr. ved Domitz ved Elben, hvor Kongen da vil indfinde sig.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 203). Helark, pat. m. Spor af Kongens bagpaa trykte Segl. (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv S. 468-72; jfr. ogsaa Allen, De tre nord. Rigers Hist. IV. 2. S. 137 f.)
Abschiedt szo durch den durchleuchtigsten groszmechtigsten fursten, hern Cristiern von gotsgnaden zw Dennemarckt Sweden Norwegen etc. konig, mit dem hochwirdigsten hochgebornnen fursten. hern Albrechten Teutzsch ordens hoemeister marggrauen zw Brandenburgk etc, Vnd dem hochgebornnen fursten, hernn Hainrichen dem jungern hertzogen zw Brunschwig vnd Luneburgk etc. beden ko r, w, obersten vber rayszig zewg vnd fusz [279 aar1523] volck, genomen vnd abgefertigt, Erstlichen wil ko. w, den knechten, vnd den dreyhundert pferdenn szo der hoemeister Teutzsch ordens, ko, w, fhuren szol, donnerstags nach exaltationis sancte crucis einvndfunfftzig thawsent vierhundert vnd acht, vnd dreyszig gulden, kegen Koburg vff den musterplatz, gewiszlich an alles sewmen verordnen, do die knecht vnd rewther, freitags nach exaltationis sancte crucis ankommen szollen, aldo gemustert vnd betzalt werdenn. Zum andern, die knecht, szo von dem Bodensehe vnd Reinstram, kegenn Reinhausen, gefurt sollen werden, durch Doberitzen vnd Marx Hessen zwsambt dem Heuchlinger, szol ko, w, auch vff benente zeit, das gelt aldo zusein vnd die knecht zumustern, vnd zwbezalen, verordnen, als nemlich siben vnd viertzig thawsent, vnd zwey vnd neuntzig, gulden. Zum dritten szol den knechten, zw Margenbaum, sonnabends nach exaltationis sancte crucis, auch verordent. zw musterung vnd bezalung zwey vnd vierzig thawsent, sechszhundert vnd zwaintzig gulden vnnd szol ko, w, an denselbigen ort, einen geschickten, vorstendigen vnd ansehenlichen, man, vffs aller furderlichst schicken, vnd verordnen, doselbst mit den ambtlewthen vnd gewalthabern jn stetten vnd flecken zuhandeln, domit die knecht mit prouiandt vnd anderer notturfft vmb jr gelt vorsehen mogen werden, Zum vierden szol ko, w, hern Hainriches grafen zw Nassaw rewthern lawts dem abschiedt wie hernach vorzeichent kegen Dortmundt, sontags vor Mathej euangeliste den andernhalben monat szolt, als nemlich eilffhundert vnd sechs vnd sibentzig gulden verordnen, vnd vorschaffen, auch aldo mustern lassen, Zum funfften, was die rewter hertzog Heinrichs antrifft, szol lawts dem abschiedt, szo hertzog Heinrich selbst von ko, w, genomen nachgegangen vnd gevolgt werden, Zum sechsten szollen alle rewther vnd knecht als der churfursten fursten. grafen vnd ritmeister, dinstags nach Michaelis zw Domitz, an der Elbe einkommen vnd erscheinen, Beschlieszlich was mit ko, w, allenthalben auch ausserhalb des alles hirjnnen begriffen, beschlossen vnd beratschlagt, szol ko, w, darob vnd an sein domit szolchem nachgegangen werdt, vnd das ko, w, weiter schaden verhuth, vnd vff das disem abschiedt, dester volkomenlicher nachgegangen werdt, vnnd seint diser abschiedt, drey eins lawts begriffen welcher einer ko, w, der ander dem hoemeister, der drit hertzog Heinrichen von Brunschwig vberantwort, vnd hat ko, w, dise abschiedt alle drey mit eygener handt vnderschriben, vnnd jrem konigklichen zuruckauffgedruckten secret jnszigel, beszigelt, Gescheen [280 aar1523] zw Mechel mitwochen nach Bartholomej jm funffzehenhundert vnd dreyundzweintzichten jar,
Albrecht homeister T. o. vnd marggraff etc. subscripsit H. H. z. B. v. L. d. j. etc. mein hant
Abschied von ko r m t dem hohmaister vnd hertzog Hainrichen von Braunschwick die reutter vnnd knecht betreffend etc.
Den tydske Ordens Höimester, Markgreve Albrecht af Brandenburg, erkjender at have modtaget 17695 Gylden af Mag. Lambert ( Anderssön) og Hans Michelssön paa Kong ( Christiern II. s) Vegne.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 204). Kvartark med paatrykt Ringsignet. Helt egenhændigt. (Trykt i Ekdahls Christiern II.s Arkiv S. 449.)
Wir Albreccht [von gottes gnaden Teusches ordens homeister vnd marggraff zu Prandenburgh etc. beken offentlich mit disem meinem briff das ich von wegen k. w. von magister Lampert vnd Hans Michelscham sibenzehen tau[sent vj c lxxxxv gulden entphangen hab alles zu guter rechenschafft dis zu merer vrkunt haben wir dise quittantz mit vnsser hant geschriben vnd gewonlichem secret versigelt. Actum Mechel donerstags nach Bartolomay anno 1523
Quitantz des hohmeisters vff xvij m vj c *ixcv gulden
Kardinalen af York, Thomas ( Wolsey), kundgjöre efter Begjæring af Kong Christiern II, at den af Lübeckernes Gesandt for Erkehertuginde Mar grete i Mecheln fremförte Beskyldning mod Kongen, for at han skulde have sögt at vække den engelske Konge Henrik VIII. s Vrede mod Lübeckerne og de andre Hanseater og sögt at skade dem i deres Privilegier, er fuldstændig ugrundet.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 42). Med et stort Segl i Vesicaform hængende i Blikcapsel ved hvide og grönne Silkesnore. (Trykt i Corn. Scepperi defens. Chr. II adv. Lubecens. K. IV. - Se ogsaa Dipl. Norv. X No. 350).
Thomas miseratione diuina tituli sancte Cecilie sacrosancte Romane ecclesie presbiter cardinalis Eboracensis apostolice [281 aar1523] sedis legatus. Anglie primas et cancellarius necnon felicis recordationis domini Leonis illius nominis dudum pape decimj. ac sanctissimj in Christo patris et domini nostri dominj. Adrianj diuina prouidentia huius nominis pape sexti modernj. dicteque sedis ad serenissimum et potentissimum principem et dominum nostrum Henricum octauum dei gratia Anglie et Ffrancie regem. fidei defensorem, et dominum Hibernie. vniuersumque eius Anglie regnum ac omnes et singulas ipsius regni prouincias. ciuitates. terras atque loca illi subiecta et alia illi adiacentia etiam de latere legatus. vniuersis et. singulis has litteras nostras visuris lecturis vel audituris salutem in domino et fidem indubiam presentibus adhibere. Cum nuper (vt accepimus) Lubicensis orator coram illustrissima domina Margareta archiducissa Burgundie ducissa *Subaudie etc, et cesarie maiestatis consilio in Mechlinia inter nonnullos alios articulos contra serenissimum principem Cristiernum Dacie Norguegie etc. regem propositos. hunc inter ceteros articulum obiecerit videlicet quod rex ipse Dacie per interpositas personas etiam suos in regno Anglie. vt Lubicenses et alij mercatores in suis libertatibus et priuilegijs turbarentur. atque vt indignacionem prefati jllustrissimj et potentissimj principis et domini nostri Anglie et Ffrancie regis etc., contra ipsos prouocaret multis vijs instetit. ffuerimusque pro parte dicti serenissimj Dacie regis instanter requisiti. quatinus super huiusmodi articulo. an res ita vel secus se habuerit per litteras nostras patentes veritatem attestaremur. Nos jgitur Thomas cardinalis et legatus de latere antedictus considerantes opus esse meritorium et deo gratum veritati testimonium perhibere. quodque vterque reus sit et qui veritatem occultat. et qui mendacium dicit. quandoquidem ille prodesse non vult, et iste nocere desiderat. Ad vniuersitatis vestre noticiam deducimus. et deduci volumus per presentes. nos tam toto eo tempore quo prefatus serenissimus rex Dacie in regno Anglie moram fecit. quam in quibuscumque conferentijs et aperturis per aliquos eius nomine ante hac inter ipsum regem vel alias personas eius nomine et dictum serenissimum Anglie et Ffrancie regem etc. eiusve consiliarios habitis semper presentes ibidem extitisse. ac omnibus tractatibus consilijs et conuencionibus que inter prenominatos. Anglie et Ffrancie ac Dacie reges, eorumque consiliarios habite fuerunt personaliter semper interfuisse. adeo quod nulla huiusmodi instantia contra Lubicenses ipsos aut mercatores alios eorumve priuilegia vllo pacto fieri potuit. quin ad nostram noticiam deuenisset. Quamobrem [282 aar1523] firmiter asserimus et attestamur nihil tale contra dictos Lubicenses aut alios mercatores siue eorum priuilegia. per ipsum serenissimum Dacie regem neque per suos. aut alias quascumque interpositas personas penes prefatum jllustrissimum dominum nostrum Anglie et Ffrancie regem ipsiusve consiliarios. vnquam actum procuratum siue petitum fuisse. vel quouis modo attemptatum. Jn quorum quidem premissorum fidem et testimonium. has litteras nostras desuper testimoniales fieri. sigillique nostri iussimus et fecimus appensione communiri. Datum in manerio nostro de Hampton Courte. primo die mensis Septembris anno dominj millesimo quingentesimo vicesimo tercio.
Testimonium reuerendissimi cardinalis de Anglia pro serenissimo rege Dacie contra Lubecenses
Borgermestere og Raad i Köln erklære sig villige til at meddele Kong Chri stiern II det gjennem hans Tjener Klaus Hermeling begjærede Leide for Kongen selv, hans Dronning og hans gjennemreisende Tjenere, naar de ikke medföre Personer, der ere Fiender af deres Stad.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 356). Pat. med Spor af udvendig Forsegling.
Durchleuchtigister grosmechtigister konigk genedigister furst vnnd herr. Euwern koniglichen wirden sint vnnser gantzgutwillig dienst vnd wes wir derselbiger vrou ko: w. zu eeren vnnd gunstigem willen vormoigen, alle zytt zuuor boreidt, genedigister konigk, so ewer ko. w. derselbiger ko: w. gemahell vnd konyginne zu sampt anderen botschafften jn vnnser stat zuuergleyden. vnns durch ewer ko: w: diener Claus Hyrmell haben lassen ansuchen, wollen wir derhalben, e. ko: w: vff solliche muntlich gesynnen. e. ko: w: derselbiger ko: w. gemahell vnnd konigynne sampt anderen botschafftn so e. ko. w. mit sich bringen. vnnser stat fry. strack. furwardt vnd geleide hiemit gegeben vnd zugestellt haben der zuuersicht e. ko: w: derselbige gemahell vnd konigynne, sampt den obberurten botschafften, werden nyemands wye van althers gewonlich, der vff vnnser stat vnd burger schade gewest, des er vngesoint where. mit sich brengen sunst wyther dienst fruntschafft vnnd gutgefallen, zuertzeigen syn wir willig, kenn gott almechtig [283 aar1523] der ewr ko: w. jn hoehem gluckseligem standt gefriste wille. Geschrebn den v ten tag Septembris anno etc. xxiij o
Burgemeistere vnd rait der stat Collne
Om leyde aff Colne - leyde breff aff Colne
Höimesteren, Markgreve Albrecht af Brandenburg, beretter Kong Christiern II, at Heyne Doberitz´ s Underhandling med Marx Sittig von Embs om Hverving af Knegte neppe vil före til noget, medens derimod Hr. Wolff Ditterich von Knoring har tilbudt at skaffe nogle 1000 Mand, hvorfor han anmoder Kongen om snarest muligt at erholde de nödvendige Penge, der ere ham lovede.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 205). Brevform; Helark m. Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet. Egenhændigt.
Durchleuchtiger kunig gnediger her dem abschid nach so ich von e. k. w. amb junsten zu Mechel genumen pin ich von der selbigen k. w. dag vnd nacht abgereist also das ich mit aller muhe heut datis hieher kumme vnd dj haubtleut so vil muglich auch abgefertig vertrost mich zu dem almechtigen einen erlichen hauffen krigsknecht e. k. w. zuzufuren vnd nach dem e. k. w. Hein Doberitzen befellich aufgelegt mit Marcks Sittigen von Emb(s) zuhandeln das er sich auff den zug begeben wel ader aber mit hern Wolff Ditterich der halben fug ich e. k. w. zuwissen das ich so vil erfaren das Marcks Sittig von Embs e. k. wirden swerlichen zichen(?) wurt. Es hat mir aber her Wolff Ditterich von Knoring heut datis geschriben vnd seinen dinst angepoten der halben ich imb wider dinst zugeschriben welcher den meynen knechten zubehuff etzlich tausent knecht auch pringen wurt dij weil den e. k. w. mir 9000 fl. hieher zufermachen zugesagt ist hoch von noten das mir solche zugeschickt werden domit ich mein traw vnd glauben erhalten mog der halben pit ich e. k. w. mich nicht zuferlassen vnd das e. k. w. das angezeigt gelt gewis auff den musterplatz verorden vnd sunderlich das nicht weniger sey besunder ehe mer den ob dj knecht den ersten monnat nicht abzihen welten lassen das doch kein mangel erfunden wurd besunder das pis in den andern monat abzuzihen zufuren e. k. w. wol mir auch das gelt so sij pulffer haben wollen schicken den ich pis her nichtes kunt [284 aar1523] liche handeln darff des gleichen wol e. k. w. ires getrewen dinersch Jorgen von Stein der mit grosser beswerung leit auch nicht vergessen domit er von dem wirt kumb vnd ob sichs ein dag zwen ader trej mit meinem ankumen des ich doch nicht verhoffen wil verzihen wurd das wol mir e. k. w. nicht zu vnfreuntlichem willen halten den ich dag ader nacht nicht fryern wil ihn noch hiemit e. k. w. freuntlichen befellen. eilendz hantschrifft Nurenbergk suntags nach Egidij anno 1523
E. k. w. gutwilliger Albrecht homeister etc.
1523 - Hohmayster der knechthalben
Höimesteren, Markgreve Albrecht af Brandenburg, underretter Kong Christiern II om Vanskelighederne for Hr. Ditterich von Knoringen og Heyne Doberitz ved at erholde Knegte hvervede, da et meget stort Antal allerede er optaget af Grev Felix v. Werdenberg til Tjeneste i Burgund; i alle Fald forlanger nu hver Mand 2 Gylden paa Haanden, og da herom ingen Aftale var truffen, beder han Kongen om snarest muligt at sende flere Penge, da han ikke gjennem Fuggerne har faaet den belovede Sum.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 207). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet. Egenhændigt.
Durchleuchter gnediger kunig in datis ist her Ditterich von Knoringen pey mir gewest mir angezei(g)t wy graff Felix von Werdenpergk ankumen durch eilende post vnd dem versamelten hauffen einpracht wy zweymol hundertausen gulden zu Kostnitz erlegt sein domit solcher hauff bestelt pleibt vnd in hoch Purgundy einzihen thut so hab er auch befellich noch treytausent knecht anzunemen imb land zu Swaben vnd wo er den lauffenten knecht nicht bekumen kunt sol in den vacteyen dem sashafften knecht aufgepoten werden dar durch zubesorgen das Doberitz kein knecht bekumen werd hat auch angezeigt das er etzlich tausent knecht dy sashafft aufzupringen wust aber man must dem man ij gl. auff dy hant auff das wenigst geben, imb haus den ander so man mocht handeln abzuzihen dy weil ich aber kein bescheid von e. k. w. auff dy zwen gl. gehabt hab ich in vermogt das er sich in e. k. w. dinst prauchen wil lassen diser gestalt das er sich anheimb finden wil lassen vnd so e. k. w. knecht haben wil sol imb [285 aar1523] e. k. w. solches auff das eilentz verstendigen mit sampt zuschickung der ij gl. auff den man vnd imb ein platz in Sashen ader Hinssen(?) besundern in welchem platz das gelt erlegt werden sol dy knecht doselbst gemustert vnd zalt wil er e. k. w. pey dag vnd nacht zureisen, wo [e. k. w. dy knecht nicht von noten wil er in einem manet frist nicht wil er in eigener person mit guten gesellen kumen e. k. w. ein obrigkeit zufersorgen hab ich imb zugesagt e. k. w. sol in gnedig erhalten zusampt darlegung der zerung auch einer erlichen schenckung wy den solches imb Niderland durch e. k. w. beschlossen. Dy weil ich den befind das gut knecht swerlich aufzupringen wer mein rat e. k. w. schriben mir auff das vorderlichst wes ich mich weiter halten sol den sich e. k. w. des grossen zulauffs nicht getrosten dorffen vnd so ich gelt gehabt het ich imb itzunder gelt auff treytausent knecht geben aber gnediger her mir ist e. k. w. zusag briff vnd sigel nach kein gelt von den Fuckern worden derhalben ich in spot hon vnd schimpff verharren mus vnd so mir e. k. w. nicht gelt schickt kan ich nicht zihen den ich hab von wegen e. k. w. alles das gelt so mir e. k. w. geben ausgeben vnd meins neben dem andern het verhofft mir solt traw vnd glauben gehalten worden [sein des doch nicht geschehen pit der halben noch wollen ir vnd mir zu eren vnd gnaden der mas erzeigen domit e. k. w. vnd ich nicht mit schimpff [nicht bestehen vnd das mir gelt werd fur das ander las ich e. k. w. wissen das dy haub(t)leut vnd knecht alle sunabentz nach datis zu Koworck sein werden irer mustrung gewarten vnd lauffen myr stetigs nach mer gelt zuleihen ich hab aber selbst nicht vnd so mir e. k. w. nicht das verschriben gelt zuschicken mus ich aus noten hie pleiben der halben find e. k. w. weg vnd sein in alweg dar ab domit nicht ein dag mit der zalung der kneeht geseumpt werd an das lauffen dy knecht al zuruck ist aller vnkosten vnd dirlag(?) verloren dar vmb so sehen e. k. w. vnd huten sich selbst vor schaden jhn mich hie mit e. k. w. befellen. Eilentz hantschrifft Nurenbergk montags nach natiuitatis Marie anno 1523
E. k. w. williger freunt Albrecht homeister vnd marggraff etc.
Dem durchleuchten fursten, vnd hern hern Cristiern konig, zw Denmarckt, Sweden vnd Norwegen hertzogen zw Schlesewig zw Holstein Stormarn vnd der Ditmarschen grafen zw Olden [286 aar1523] burg vnd Delmarhorst vnserm beszundern lieben hernn vnd oheymen - cito cito cito
1523
Den tydske Ordens Höimester, Markgreve Albrecht af Brandenburg, underretter Kong Christiern II om, at, efter at han netop har skrevet et Brev til Kongen, er det ham meldt af hans Raad Georg Klingenbeck, at et betydeligt Antal Knegte, som han anslaar til omtrent 8000 og 20 Fänlein, og som tidligere have staaet i keiserlig Tjeneste og anföres af berömte Høvedsmænd, nu kunne erhverves for Kongens Regning, saafremt han strax kan sende Penge til deres Antagelse og Henbringelse til Mönstringsstedet; men da den gjennem Vexel paa Fuggerne lovede Sum ikke er kommen og Markgreven selv ingen Penge kan opdrive, beder han Kongen om snarest muligt at sende 6 à 8000 Gylden, da ellers Lübeckerne ville komme dem i Forkjöbet.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 206). 3 Ark, hvoraf et Omslag, med Spor af udv. Forsegling. (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv S. 472-80).
Vnnser freuntlich diennst vnd was wir allzeit liebs vnd guets vermogen zuuor. durchleuchtiger hochgebornner furst. freuntlicher lieber her vnd ohem. Als wir eur ko n w. heutt dato am tag exaltacionis crucis mit aigener handt wie es sich allennthalben mit dem zug vnd kriegsuolck erhallten thut. vermeldung vnd anzaigung gethan, etc. jst vnns desselbigen tags von dem erbern vnnserm ratt vnd lieben getrewen. Georgen Clingenbecken. den wir von Meintz ab zu dem hauffen so kay. m t beyeinannder gehapt. von vnns eur ko n w. zum pessten geferttigt auf den abenndt vngeferlich vmb acht or jn die nacht schrifft zukomen. daraus wir verstannden das derselbig hauff eurn ko n w. zum pesten geurlaupt Das aber solicher hauff. (wiewol derselbig mit einer geringen summa mocht bis zu dem musterplatz gepracht werden.) an gelt nit wegig gemacht mog werden wiewol der gedacht Jorg Clingenbeck neben anndern souil verhanndelt. das dieselben bis gen Rottenburg an den Necker sich zubegeben verwilligt vnd alszdann einem nit mer dann einen gulden auff dj hannd zugeben bis auf den musterplatz sich zuuerfugen erpotten, Daneben vnns verbmeldt vnd angezaigt, das es ein auszerleszner hauff vnd ein kern von knechten sej. vnnd das bey soli [287 aar1523] chem hauffen graff Wilhelm von Furstenberg. Marx Sittich von Embs vnd Rudolff Heel. alle hohberumpte vnd kriegs erfarennde heuptleut *hauptleut, die auch bey kay r m t hohloblicher gedechtnus jnn grossem ansehen erhallten gewest. auch ye vnnd allwegen bey den knechten in wichtigem rum vnd lob geacht vnd noch geschatzt werden. den auch dj knecht vast gehorsam vnd gefolgig. Vnnd das eur ko e w. durch solichen auszerlesznen vnd erwelten hauffen knecht. die mit so dapfferen vnd vil mal kriegsgeprauchten hauptleuten versehen. nit wenig eere nutz frommen vnd gedeyh erlanngt mog werden, Aber dabey angezaigt das graf Wilhelm mit einer tapffern vnd eerlichen besolldung versehen vnd vergwissigt sein welle, vnnd das er vnd Rudolff Heel yeder den halbentayl der knecht. furen. vorsteen vnd haben wellen. also das zwey regiment. vnd mer dann ein obrigkeyt. das doch eur ko n w. meynung ennttgegen must erhallten werden, daran dann vnsers bedunckenns nit vil gelegen. dann solicher auszerleszner hauffen knecht der sich bis jn die achtawsenntt vnd xx. venlein erstrecken thut. vnd so es von notten noch mer redlicher knecht durch dieselben hauptleut aufgepracht werden mochten eurn ko n w. neben solichen hohberumpten erfarnen vnd dapffern hauptleuten. ein merers dann derselben hierauf geen mag. zuwegen pringen mogen, vnnd das eur ko e w. hier jnn ein gerings. bey solichen leuten vnd knechten jn keinen wege. aus erzellten vnd andern beweglichen vrsachen. die eur ko n w. als ein hohuerstenndiger bey sich wol wissen zubedenncken, nit ansehen wellen. Es wellen auch die gemelten hauptleut. sich eur ko n w. zw eern wolgefallen vnd pestem bey dem hauffen. wie obgemelt. bis auff weytern beschaidt den sie kurtzlich jnen zuzuferttigen von vnns begern. dann wo sich soliches in die harr verziehen wurde. wer nit moglich. solichen hauffen. lennger vnzertrennt zubehallten finden lassen. damit die knecht destmer verursacht beyeinannder zupleiben. Hierauff vnns dergedacht vnnser ratt vnd lieber getrewer. Jorg Clingenbeck vnderthenigclich vnd aufs hochst ermant erjnndert vnd gepetten. wir wolten dise sach dermassen behertzigen vnd in bedenncken furen. was eere lobs vnd fromens eur ko n w. durch disen eerlichen vnd redlichen hauffen. mocht erlanngt vnd zugefugt werden, vnnd in allweg dahin trachten. das jme vnd den vilgedachten hauptleuten ein summa geldes. als nemlich sechs [288 aar1523] oder achttawsent gulden damit sie die knecht bis zum musterplatz destattlicher hetten zupringen aufs aller eylendst zugefertigt wurd. dann on das die knecht mit nichten lennger beyeinannder zuerhalten moglich. Darzu so wellen wir eur ko n w. nit pergen. das sich die von Lubegg durch jre verordennte. auch vmb knecht bewerben thun. vnd die jren algereit alhie zw Nuremberg derhalben haben. vnnd so eur ko n w. disen hauffen beyeinannder behallten. jst jnen nit moglich knecht zubekomen. Nu weren wir wolgeneigt gewesen. jne. vnd den berurten hauptleuten solich gelt zuzuferttigen. Wo vnns die neuntawsennt gulden als vnns eur ko e w. bey den Fogkern, jm wechssel zuuerschaffen zugesagt. zukomen. vnd vberannttwort weren worden, So nu vnns solich gelt biszher durch die Fogker nit vbermacht. auch dasselbig (nit wissen wir aus was vrsachen) biszher nit zw hannden gestelt haben wir solichs mit nichten konnen den hauptleutten zuferttigen, Demnach ist an eur ko n w. vnnser ganntz freuntlich bitt. dieselb wellen dise hanndlung dermassen dardurch derselben nutz vnd gedeyh. erlanngt werde bedenncken. vnnd vnns. aufs aller eylendist mit einer tapffern summa gelts. zuzuschicken mit nichten verlassen. Dann was wir zuuor den hauptleuten. auf dj hanndlung. eur ko n w. zum furtreglichsten gegeben. wollen wir vnns jn der musterung. dester genewer ennger. vnd widerumb abzuschlagen wol wissen zuhallten. Vnnd damit wir vnnsern furstlichen glauben jnn anfanng diser hanndlung (die hinfuro eur ko e w. vnd vnns. so es die nott erfordern. vnd begeben wurde in merem vortayl nutz vnd frummen komen vnd raichen mocht.) erhallten mogen. wellen vnns eur ko n w. solich gellt bey tag vnd nacht zuferttigen. Dann es eur ko. w. genutzlich darfur hallten sollen. das wir derselben kein vberflussig gelt sonnder was die notturfft disz fals erhaischt auszgeben wellen Als wir aber bericht. das graf Wilhelm von Furstenberg. dieweyl derselbig mit ertzhertzog Ferdinanden diennsten verhafft. one seiner lieb erlaubung bey dem zug. den er vnns vnd eur ko n w. zugefallen, gern wolt helffen vollennden. nit sein konne. haben wir seiner lieb. damit die knecht destwilliger vnd eher beyeinander behalten. von stundan geschriben vnnd dieselb aufs hochst mit vil vmbstendigkeit erjnnen ermant vnd gepetten. jme dise zeitlanng genedig vnd gutwilligclichen zuerlauben jnn trostlicher hoffnung. [289 aar1523] sein lieb werde vnns solichs jn ansehung. eur ko n w. eehaffte vnd gegrunte nott. auch der pluttsuerwantnus nit abschlagen Verner so sein wir verstenndigt. das der gestrenng vnnser lieber besonnder. Marcx Sittich von Embs riter etc. sich mit dem hauffen eur ko n, w. vnd vnns zum pessten. bis zum musterplatz verfugen wolle. aber aus wichtiger vnd eehaffter nott. sich in vernern zug. mit nichten begeben könn oder mog. Yedoch das jme derhalben. vnd vmb sein gehapten vleis. ein eerliche beshenckung beshehe etc. Dieweyl wir dann souil erfarn. das er auch ein grosz ansehen bey dennselben knechten. vnd so er ehe dem musterplatz abziehen wurde. das vil eerlicher redlicher vnd tapferer knecht vnd sonnderlich sein lanndsleut. der nit ein geringer tayl vnntter disem hauffen. die ausserhalb sein, schwerlich dahin zu ziehen vermocht vnd aufgeredt werden konntten. liessen wir vnns beduncken. ob man jnen shon mit einer zimlichen vereerung thet begaben. Es solt jn einem anndern val herwider gepracht werden, vnnd so es von notten dorfft man jme nit mer dann ein brieflein zuferttigen wurde er eur ko n w. allen vleis. verner kriegsuolck auf zubringen furwennden, Abermals eur ko n w: aufs aller freuntlichst bittende. dieselbig wellen disz alles aus ko m verstannde bey sich ermessen. vnnd vnns mit dem gelde ye nit lassen. dann disz thun gar keinen verzug leyden kan oder will. vnd wo nit gellt. auffs aller ehest vnd furderlichist vorhannden wurde diser hauffen gedrungen zuertrennen mussen. Vnnd wirt also in einganng. vnd anfanng. disz zugs vnd hanndels. der vnglaub vnd vnuermogen bey eur ko n w. vnd vnns vermerckt werden, welichs hernachmals eur k o. w. vnd vnns zw mererm v(n)d grosserm nachtayl raichen wurde. Es ist auch. wol zuuermuetten. vnd vasst vor augen. das Hein Deberitz an dem Bodensee. mit bestallung der knecht wenig oder gar nichts auszrichten werde. dann dieselben den maistentayl bey disem hauffen versamelt So verhoffen wir auch eur ko n w. sollen vnns ye nit gonnen. das wir dardurch jn einicherlay shimpff hon. spott vnd nachtayl gesatzt vnd gelegt solten werden, dann gott der allmechtig vnnser zeuge das wir es ganntz getrewlich mainen. vnd so wir auch itzunder so eylennds jergends gellt aufzupringen wessten. wolten wir vnnser cleinotter auch vnns selbs gern verpfennden vnd verschreiben damit nur dise redliche vnd eerliche hauptleut vnd [290 aar1523] gesellen zu disem zug. eur ko n w. zw nutz gepraucht mochten werden Damit aber solichs alles. so zw nachtayl shaden vnd vercleinung eur ko n w. vnd vnnser furstlichen eeren geraichen will. mocht verkunnen vnd verhuet werden wellen eur ko e w. jre verordennte mit einer dapfern summa gelts. wie dann beschlossen. auff dj musterpletz verordenen. vnnd vnns jn keinen weg. mit zuschickung vorgebettenes gelts verner aufziehen. sonnder solichs bey tag vnd nacht zuferttigen. Das wellen wir vmb eur ko n w. mit allem moglichen vleis freuntlich ve(r)dienen. Datum eylends Nuremberg. am montag exaltacionis crucis anno etc. xxiij.
Von gots gnaden Albrecht Teutshordens hohmaister marggraf zw Brandenburg etc.
1523. -
Hoffmesters aff B[reu]ssens handling - 22(?).
Markgreve Albrecht af Brandenburg beklager sig for Kong Christiern II over Udeblivelsen af de belovede Penge, uden hvilke han ikke tör begive sig til de ved Koburg forsamlede Knegte, der snart ville gaa fra hinanden, hvis de ei erholde Betaling.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 208). Brevform; to Ark, hvoraf 2 ubeskrevne Sider, udvendig forsegl. med Ringsignet. (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv S. 481-85).
Durchleuchter konig freuntlicher lieber her vnd ohem. wir haben eur ko n w. schreiben heuit in der nacht vmb aylff hore empfanngen. vnd seins jnnhalts vernomen. vnnd geben eur ko n w. darauf freuntlicher meynung zuuernemen, das wir eur ko n w. vor etlichen tagen ein eylennde post mit etlichen briefen zuuerferttigt des versehenns. eur ko n w. sollen alle meynung vnd gelegenheit. wie es an allen ortten des kriegsuolcks, halben ein gestalt. vernomen haben. Dieweyl vnns aber eur ko e w. schreiben vnd anzaigen. das wir allen moglichen vleis. auch alle weg. vnd rennck so wir vnnser lebenlanng ye erlernt. suechen vnd furwennden wolten, damit wir die knecht furbringen konntten vnd mochten, Darauff wellen wir eur ko n w. freuntlicher meynung nicht pergen. das vnns vnmuglich solich knecht vnd reutter one gellt fortt zubrenngen. dann der vnglaub algereit so hoch in das kriegsuolck kom [291 aar1523] men. das dasselbig. on gelt fortt zubringen vnmuglich ist. Vnnd solt auch dasselbig kriegsuolck lanng an einem ortt still ligen haben eur ko n w. wol abzunemen. vnd sonderlich das im anzug der mangel soll gespurtt werden. was nutz oder frommen zuuorn eurn ko n w. nachuolgennds eur ko n w. hern vnd freunden, vnd derselben armen leutten ensteen mag. haben eur ko n w. zubedenncken, dann teglich von dem ortt des musterplatz. von den vnndterthanen. vnnsers freuntlichen lieben oheims vnd vatters des churfursten. von Sachssen. etc. clag des kriegsuolcks halben an vnns gelanngt. Nu wissen eur ko e w. sonnder zweiffel wol. das vnns eur lieb versprochen. vnd verschriben. fur allen schaden vnd nachtayl. so darauf geen mag. zusteen. vnnd haben wol abzunemen. so das kriegsuolck die armen leut. jm ersten anfang. wie dann zugesagt. vnd erpotten. nicht bezalen wurden. was freuntlicher will bey eur ko n w. hern vnd freunden erhallten mag werden. Deszgleichen auch so das kriegsuolck jnn der ersten bezalung mangel spuren wirdet, was gueter will bey jnen erhallten mag werden. (deweyl dasselbig kriegsuolck sonst vngewilligt eur ko n w. zuzuziehen.) konnden eur ko n w. abermals wol abnemen. vnnd ist vnns ganntz vnmuglich on gelt. weder raysig noch fueszuolck zuerhallten. Nachdem vns auch eur lieb ein clein anzal geldes reutter vnd knecht aufzubrengen. mitgegeben, weliches wir aufs aller genawest so jmmer moglich gewest den hauptleuten. damit knecht aufzubrengen auszgetaylt. vnnd nachdem wir gar kein gelt weyter von eur ko n w. damit wir dj knecht vnd reuter auf den musterplatz zw friden stellen mochten. bekumen. dorffen wir vnns jn keinen weg vnndersteen. auf denselben platz zu ziehen. dann wir wissen furwar. das die knecht weder heller noch pfennig haben. vnd vast seer arm, deszhalb eur ko e w. wol abzunemen. wie dieselben on gelt nicht weyter zubringen sein. Vnnd wo vnns nochmals in kurtz von eur ko n w. nicht gelt zukomet. muessen wir vnns gentzlich vermutten. vnd versehen. das vnns alle knecht so itzt zw Koburg vorhannden. vnd noch hinkomen werden, das dieselben allesampt zurlauffen werden, weliches eur ko n w. zuuor. vnd nachuolgends vnns mercklichen nachtayl schaden vnd vnglauben bey dem kriegsuolck einfuren wirdet. derhalbenn eur ko e w. aufs hochst vnd freuntlichst bittend dieselb wellenn jrer ko n w. selbst nutz. vnd frommen betrachten vnd bedencken. vnnd vnns aufs aller furderlichist bey tag vnd nacht gelt zuschicken a das wir das kriegsuolck so wir algereit vorhannden. vnd noch teglich mer kometh. beyeinander be [292 aar1523] halten mogen. vnnd so einicherlay seumnus oder mangel in zuschickung soliches geldes befunden vnd furgewant. Jst vnns ganntz vnmuglich. solich kriegsuolck weyter zuerhallten. wir bedorffen vnns auch in keinen weg. on gelt zw jnen zuziehen vnndersteen. dann der vnglaub wie bemeltt vnntter jnen zw grosz Es bedorffen sich auch eur ko e w. in keinen weg darauff vertrosten. das den knechten vil abgezogen mag werden. wie eur ko e w. aus jnligennder copej. die ein hauptman dem anndern zuschreibt zuuernemen. Darumb ist kein annder ratt noch trost. dann allein das gelt vorhannden sej. dann bey den leutten. on gelt nichts zuerheben noch zuerhalten ist. dieweyl in allen bestallungen angezaigt worden. das ain monet sold. auf dem musterplatz. den knechten auf die hanndt soll gegeben werden. darauf die knecht hartt ligen. Derhalben wollen eur ko e w. aufs hochst vnd allervleissigist. wir vermant. erjnnert vnd gepetten haben, eur ko e w. wellen allen vleis furwenden das solich gelt bey tag vnd nacht on alle seumnus auf den musterplatz gegen Koburg. geshickt werdt. vnd solichs in keinen weg vnderlassen angesehen das eur ko n w. lanndt vnd leutt darauf steet, zuuoraus jndem. so sich begeben das dj knecht. wie dann zubesorgen zurlauffen. das vnmoglich dieselben widerumb zuwegen zubringen. vnnd nimpt vnns nicht wenig wunder. das vnns eur ko e w. solichs zuschreiben, nachdem eur ko e w. wol wissen wie mit solichen leutten. one gelt zuhandlen ist. Disz alles haben wir eur ko n w. freuntlicher trewhertziger wolmeynung. in der eyl. ehe dann eur ko e w. diener vnd cammerer der Handorffer zw vns kommen. vnangezaigt nicht wellen lassen, seinttmal derselb Hondorff erlegen, vnd so eylennd nitt hatt zw vnns komen mugen. sunder vnns. eur ko n w. brief jn der nacht zugeschickt. vnd wir wissen. was eur ko n (w.) daran gelegen. Nachdem vnns auch eur ko e w. jnn dem letzten abshied zugesagt. verschriben vnd versigelt vnns. vnnser gelt zuzuschicken. welichs wir biszher nicht bekommen wollen eur ko e w. aufs freuntlichst angelangt vnd gepetten haben vnns dasselb aufs aller ehest zuzuschicken. Datum zw Onoltzpach sonabends jn der nacht vmb zwey hor nach exaltacionis crucis anno etc. xxiij
Von gots gnaden Albrecht Teutshordens hohmaister. marggraf zw Brandenburg.
-
1523
[293 aar1523] 
Markgreve Albrecht af Brandenburg underretter Kong Christiern II om forskjellige Ting angaaende Hvervingen af Folk til hans Tjeneste: nogle, som han havde paaregnet, ere ikke at erholde, medens andre have tilbudt sin Tjeneste; han giver Raad i denne Anledning og beder Kongen udvirke Samtykke af sin Svoger Erkehertug Ferdinand til at hverve i dennes Arvelande, anmoder om Svar paa Dietrich v. Knorings Tilbud men beder först og fremst om Penge til de nu forsamlede Knegte, der ellers ville gaa fra hinanden.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 209). Brevform; 21/2 Ark, hvoraf 2 Sider ubeskrevne, udvendig forsegl. m. Ringsignet. (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv S. 486-95).
Vnnser freuntlich dienst vnd was wir liebs vnd guts vermogen altzeit zuuor. Durchtleuchter konig freuntlicher lieber herre vndt oheym. Nach dem ewr konug e wirde negstuerruckter tage allerley wie es sich mit dem hauffen so ytzt jnn key r mt: dinste am Reinstram jnn versamlung erhelt vnd sonnderlich wess wir desselbenn halb, vonn vnserm rath vnd lieben getreuen Jorgen Clingenbecken verstendigt vnsers verhofens numaln aus vnserm gethunen schreyben eingenomen, sein derhalb zweyfelszfrey, e, k, w, haben sich mit dem erstenn darein geschickt damit es am gelt, on welches diser erlicher vnd versuchter hauffen keins wegs zuerheben keinenn mangel ader vertzug haben werdt wiewol dann obgemelter vnser rath vnd diener alle hanndlung dahin durch die obersten beuelchhaber vnd verordente kay. mt: daneben mit den haubtleuten vnd anndern gemeinen personen so dis thun vfs furderlichst, vf die pan vnd zum anzug zerichten geschickt, abgeredt vnd beschlossen so hat sich doch jnn einer eyl vnnd kurtz zugetragen das solcher hauffen nach etzliche zeit sich jnn ernennter kay n: mt: dinste, erhaltenn mus welchs aber alles vf ein kurtz gestelt vndt angesehen so wir aber teglicher patschaft vnd vrlaub desselben hauffens gewertig daneben mit allen beuelchhabernn die sachenn dahin gericht das solcher hauffen nach kay r: may t: ausrichtung e. ko e: wirdt, ader vns jnn derselben namen entlich zugestelt werden solle, vmb, solcher kurtz vndt frucht willen nochmaln vnnser freuntlich hoch ansuchen vnd bite, e, k, w, wolle mit dem gelt gar keinnen verzug nemen sonder solchs jnns aller furderlichst alher verordnen welchs alszdann an ein gelegenn ort, den hauffen damit regig zumachen verordnenth werden sol dann ausserhalb des nicht moglich demselben bisz an ein gelegen ort, beyeinander zubehalten ader zebrenngenn. Demnach wollen sich, e, k, w, gar nichts [294 aar1523] disz valls fzeziehen bewegenn lassen jnnansehung waserley schreckenns eolcher deruembter hauf, vndt kriegszuolck den widerwertigen nichtsweniger die frucht rhum vnd nutz, e, k, w, geben vndt einbrenngen wurd dann bey denselbenn souil versuchter anszhenlicher vnd anschlegiger leuth souil der ytz hieoben jn den landen vngeuerlich zefinden welche auch mer den eren dann gut ader gelt nach streben so seyn sy aber zum teyl erarmbt vnd demselben hauffenn souil furgestreckt, denn beyeinander vnd in eyner dapfern anzal zubehalten also das jnn jrem vermogen der zeit nicht ist etwas treflichs mer furzesetzen vnd darauf stund wo nicht van stundan gelt bey der hannde, das solcher hauf verlauffen wurdt welcher auch mit harter muhe vnnd vncosten widerumb vfgewogen werdenn must, daraus auch allerley args ader frewde dem gegentheyl eruolgen mocht welchem jdem vndt allem auch aus vil anndern mer vrsachen vorzekomen wollenn, e, k, w, keinen sewmsal furwenden. Sich wollen auch e. k. w, eins cleinen vncostens nicht taurn lassenn dann vnsers hoffens solchs, e, k. w, noch zu hohem gluck vnd rum gedeyen vnd wachssen sal, wiewol wir, dann gar keinen vleys nach muhe gespart, sonder jn alle art vnd platzs darneben kriegszleuth vnnsers verhoffenns hierwegen haubtleut vnd bekannt verordent, so sein doch die kriegszleut ytzt zur zeit also, schwerlich zuerheben vnnd von haus zubringen darab, wir vnns nicht gnug verwnndern mogen dann wie e. k. w. zubeachten, sein jtzt souil herrnn als kay e: mt: hieauszn jnn Maylandt, vnd jn Hispanien, an dreyen ortenn nichts weniger, k, w, jnn Frannckenreich darneben annder herrnn meher, die denn knechten nachstellen als lannger zeit nicht geschehen ist. Demnach zubefurchten das wir ytz souil versuchter lewt nicht beyeinannder haben werdenn wie wir vns vertrost. vnd versehen darumb wie diser zeit noch geleglichen der leuf nichts ansehenlichers fruchtberers ader nutzers den mer gedachten hauffen jnn, e, k, w, dienst, zuerlangen wue alszdann ein merere zal dan man bedorftig beyeinander gebracht, mocht man die vngeschickten ausmustern vnd den kern ader ein benentlich anzal behalten. So aber widerumb, e, k, w, bewust, vf was zeit diser hauf, der dreyenn monat vertrost vnd wol daruf stund das sich durch zutrage kay. mt. gescheft, solch thun noch ein zeitlang vf schurtzen mocht vnd so man alszdann demselben hauffen mit einer kurtzn dienst zeit [begegnen wurden sie vileicht einen so vernen weg nicht ziehenn wollen, Demnach wo e, k, w, beger das man denselben zu der zeyt desz [295 aar1523] kay n: vrlaubs entlich drey monat zusagen vnd vertrosten sol, mogen vns, e, k, w, jns furderlichst sambt vberschickung des geldes verstenndigen dann ausserhalb, e, k, w, beuelch wie vns in keinen weg verner dann vorhin beschlossen, ein zulassen ader zuuerpflichtenn gesind aber vnser getrewer rath ist, e, k, w, wollenn solchen hauffen keins wegs von sich komen lassenn vnd ob gleich sich kay e, mt. sachen das wir vns doch vil, annders vermuten wollen jn eynichen verzug strecken wurden, haben wir souil trostes von etzlichen grafen herrenn vnd berumbten kriegszleuten das ausserhalb, kay: mt. not sachen ein anzal knecht, vom hauffenn gebracht, daneben der zulauf gemacht soll dadurch jnn alweg durch die herrnn vnd berumbten souil leut bewegt vnd vfgebracht, dadurch ein tapfferer hauf, e, k, w, zu eren vnd besten nachmaln jns erste zesammen vergard werden mocht vnd sunderlich wer vnnser getrew freuntlich gutduncken vnd wolmeynung das solcher hauf zestundan vf den platz da der geurlabt ader vergard, e, k, w, vf den artickelbrieff schwure vnd das ydem ein halber monet solde vff die hanndt gegeben wurd in betrachtung das alszdann die knecht destweniger vnder wegen zurliffen vndt daselbst eynem yden haubtman ader beuelchhaber vfzeladen damit ein ygcklicher sein anzal gewislich vf einen benanten platz bisz an die Elbe brecht vnd solte solchs vngeuerlich vnd zwen ader drey tage, aus, dem wege, dann wie, e, k, w, zubeachten ob gleich der selb hauf, e, k, w, zugut jnn eynenn zug gewanndt, must man vfs wenigst, einem yden ein gulden vf dj hanndt geben dann sy jnnen auch schwerlich vnd keins wegs wie vns vnser rath vnd diener Clingennpeckh bericht abziehenn lassen wurden dann einem so vernen weg, an gelt zu passirn daneben kein abzug ader nichts darfur nach vermog der bestallung, gemelten kriegszleuten verpflicht mocht dieweylen desz wegs dauor sich ane das sich etzlich scheuhen einen abschlag, vnnd hinderganng geben welcher dann erstlich e. k. w. vns vnd andern die sich mit jren leyben gutwillich zu solchem thun brauchen lassen zu hohem nachteyl vnndt verhinderung vilerley anschlege, vndt wol thatenn gedeyen nichts weniger dahin raichen mocht das das kegentheyl durch zerlaufen solchs volcks durch vorschub jrer verwannten die all gerayd an meher orten einzewurtzlen sich vnnderfangen zu leuten kommen mochten welchs vfs hochst zuuerkommen, e, k, (w,) wirdt keinen vncosten sparen wollen dann wir ye gernn das disz vnndt alles, e, k, w, thun dahin gericht das sollches einem ernst gleich sehe, vnd entlich zuuerhofen das [296 aar1523]  vmb souil dest heymlicher vnd schleuniger, e, k, w, geschefte, vnd furnemen an ein bequemlich vnd rublich ort, gekert, welchs ane das mit harterm vnd hoherm vncosten zugeen vnd beschehen must, wie dann solches alles vnd ydes, e, k, w, aus koniglichem stanndt, wol zuerwegen dann wir, e, k, w, freuntlicher wolmeynung nicht bergen wollen das sich daz kegentheyl ader jr annhenger jnn allweg auch mit hohem vleys vnndt darlegen dahin legen das sy leuth vfzebrenngen verjrrenn wollen, wie vnns allgereyt an mer orten begegnet vnndt werden, e, k, w, mit dem gelt seumig, haben sich die szelbig allerley zuentsinnen was hieraus eruolgen wurde demselben eur k, w,ja kein vrsach geben sonder mit hochstem vleys furtrachtenn wolle Nach dem auch graf Eytelfritz von Hohennzollernn vnser geliebter freund vnd vorgedachter graf Wilhelm von Furstenburg die bede an den orten da fuesvolck vnd reutter vfzubrenngen hoch befrundt vnd bekannt hat sich oberzelter graf Eytelfritz all gereyd gegen denn vnsern vernemen lassen wo man seiner person begirig wolt er selbs auch mit ziehenn vnd sich fur einen vheltmarschalck brauchen lassen so wir auch denn fur dapffer vnd redlich auch geschickt erkennen wer vnnser getrewer rath das man denselben nicht dahindenn lies jn betrachtung das der selb vmb souil destmeher vleys furzukeren vrsach dadurch der hauf beyeinander behalten ader das vbrig theyl darzu gebracht werdenn mocht dann wie wir wissen sein die bede grafen menner die allein den eren vnndt nicht dem geytzs ader gut nachtrachten ob man sy dann vmb, ersparung eins vncostens vom hauffen teylen wurden sy villeicht vmb souil destmeher denn hauffen zertrennt verfugen ader aber etzlich gut leut die dabey ann jrem furnemenn verjrrenn wollen wo wir auch wissens das, e, k, w, nicht meher rumbs vndt nutzs dann vncosten hieraus enstehen, solte vns, e, k, w, dafur halten, das wir keins wegs darzu rathenn sonnder vilmer verhueten vnnd warnung thun wolten Eur konug e wirde, wollen auch keins wegs erlassen sonnder bey dem durchleuchtigen fursten ertzhertzog Verdinanden vnnsernn geliebtenn herren vnnd ohmen, e, k, w, schwagern verfugen damit sein liebe, jn derselben erblannden vnd anndern allennthalben verschaffen vnd erlauben wolt, e, k, w, zum besten leut vnnd knecht, anzenemen gestatten dann verbot an mer orten allgereyt ausganngen das man nyemandt aus den steten vnnd lannden ziehen lassen soll dadurch etzliche, haubtleut jn verhinderung gewachszen jrem furnemen [297 aar1523] so statlich wie uor gebreuchlich vnnd sy gernn gethun, hetten nicht nachkomen haben mogen, vnnd ob gleich, e, k, w, dem Salamanckha, der jnn disem valle, furdern vnd hindern kan mit einer vererung begegneten kunth mer frucht dann schaden einbrenngenn dann wie e, k, w, zubeachten thut das gegentheyl vil mit solchen listen annder spil dadurch zuuerhindern wie dann vf der pan vnd vor augen vnndt wo die sachen vnnser, eygen wolltenn wir an solchem thun nichts sparen hetten wirs auch zuuerlegenn woltenn wir vf, e, k, w, vertrawenn das vnd ydes gernn darthun vnd furstreckenn Letzlichen habenn wir, E, K, W, kurtzlich verschinen zuerkennen geben wie das volck nu vast beyeinander vnndt vf den armen leuten ligt welcher garde alhie jnn den lannden keins wegs jnn die harr gelitenn demnach, e, k, w, mit dem gelde, ader bezalung keins wegs lessig ader sewmig sein wollen jn betrachtung was dadurch verhindert vnd jnn vil wege zuschaden reichen mogte dann solte aus solchem verzugk eynicherley nachteyl eruolgenn vnd jm eingang der vnwille ader vnnglaub erwuchsse mochte daraus zertrenung vnnd souil args erwachssenn das der ganntzen haubtsach einen grossenn stos geberen wurdt des auch desz *gengentheyl nicht merers erfreuth vnd jr practica darauf stellen dardurch sy vrsach hetten den gemeynen man zu argem zubewegen dem, e, k, w, jn alweg, vleyssig verhuttung thun wollen wie e, k, w, jnn der eyl derselben ehaftenn noturft nach freuntlicher guter wolmeynung vnd jm aller besten nicht bergen mit beschlieszlicher angehefter hocher bit, e, k, w, wollenn sich vnnd vns all gar keins wegs verkurtzen, dann wie aus eynichem verzug nachteyl erwachszen wollenn wir fur vnser person kein vrsach darzu, gegeben sunder vnns hiemit entschuldigt haben wollen jnn trostlicher hofnung, e, k, w, werden kein vrsach zuuerhinderung sunder mer zu aller furderung disz thuns geben. Datum Onoltzpach am tag Mathej anno etc. jm xxiij ten
Vonn gots gnaden Albrecht Teutschs ordens hohmeister marggraf zu Brandenburgk
Es ist auch vnser ganntzs freuntlich bit, e, k, w, wollen vns allenthalben vf vnser vilfeldige post vnnd sonnderlich Diterich von Knoringers wegen vfs eylennds vns verner darjnn haben zurichten beanntwurten lassenn
Wir begeren auch gantz freuntlichs vleys eur konig e wirden, wollen jn alweg dehin trachten. das die beschlossene, summa gelts, [298 aar1523] wie wir dann e, k, w, kurtzlich auch geschrieben, nach vermogen. des abschiedts bej tag vnnd nacht auf den musterplatz verordent werde, dan ausserhalb des wir die knecht jn keinen weg lenger bej aynander erhalten konnen oder mogenn,
-
1523
Markgreve Albrecht af Brandenburg forklarer Kong Christiern II, at det uden Penge er ham umuligt efter Kongens Begjæring at skaffe de hvervede Knegte til Lüneburg, men han haaber ved Hövedsmændenes Hjælp at bevæge dem til at drage til Erfurt, da Indbyggerne omkring Koburg og Bamberg begynde at beklage sig over deres Ophold paa disse Steder, men hvis de ikke faa Penge, ville de alligevel snart drage bort, da de lettelig ville blive antagne i keiserlig eller fransk Tjeneste; selv har Markgreven maattet pantsætte Sölvtöi og Klenodier for at bringe en Del bortdragne Knegte til at vende tilbage, men befrygter dog, at de ville slaa ham ihjel, hvis Forpligtelserne ikke opfyldes; to Hövedsmænd tilbyde sig at skaffe Folk, hvis de kunne faa Penge og Fyrsten af Bayerns Tilladelse til Hvervingen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 210). Brevform; 2 Ark hvoraf 2 Sider ubeskrevne, med Spor af udvendig Forsegling. (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv S. 496-501).
Vnnser freuntlich diennst. vnnd was wir liebs vnd guets vermugen. allzeit zuuorn. durchleuchter konig. freuntlicher lieber herr vnd ohem. als vnns von eur ko n w. von dato ditz briefs an zurechen acht nacht verschinen. ein schreiben zukomen darjnnen eur ko e w. begertt, die knecht von furgenomenem vnnd gesetztem musterplatz. (darauf alle knecht mit bezalung derselben beschaiden) furtter on gellt nach dem lanndt Lunenburg. zebringen. mit dem erpietten. das vnns eur ko e w. das gellt vnnder augen schicken welle etc. haben wir in gemelter nacht eur ko n w. soliches bey vnnser knaben einem. in eyl schrifftlich wider verstenndigt. dergestallt das vnns soliches vnmuglich. dj knecht disz ortts on gellt furtter zebringen were. aus. denen vrsachen nachdem sie lanng vor angesetzter zeitt der musterung an disem ortt gelegen. vnd von den wirtten vnd jren glaubigern, so sie zethun vnd schuldig worden weren nit ab komen vnd geledigt werden mochten. auch anndern treffennlichen vrsachen mer eur ko n w. nach lenngs angezaigt. vnnd ennttlich soliches eur ko n w. begern. abgeschlagen. aus itz vnd vorerhellten vrsachen. Nichdestmynnder haben wir aus trav [299 aar1523] hertzigem gemuet allen vleis furgewanntt. vnd durch gerurte eur ko n w. hauptleut. mit den knechten hanndlen lassen. damit sie disz ortts weyter vnd nach Erffurtt, lautt eur ko n w. begern. gepracht mochten werden. Wiewol wir ermessen das sie die knecht disz ortts on gellt nicht wol furtter gepracht. so haben doch die gemelten hauptleut auf vnnsern glauben souil. jn vnserm abwesen enntlehenntt vnd aufgepracht. das sie die knecht zum tayl berett. vnd vber Wald nach Erffurtt zuziehen zugesagt haben. vnnd soliches ganntz beschwerlich vnnd hartt zuganngen. dann sie sich stettigs allein auf den bestelbrief. so jnen von den hauptleutten furgehallten. vnd darauf angenomen worden sind getrungen vnd sich desselben vnd nichts annders zethun vnd zehallten erpietten noch bewilligen wellen. Wiewol wir derhalben allen muglichen vleis furgewanntt. sonnderlich aus den vrsachen. das vnns von eur ko n w. hauptleutten zw Koburg. auch von dem erwirdigen in gott vnnserm freund hern Weyganntten bischoffen zw Bamberg clagschrifften zukomen. das der schosser zw Koburg den gemeinen paursman vnd burger. mit gewaltiger thatt wider dj knecht zehanndlen bewegen thette. vnd teglichs vberfallens gewartten muesten. vnd zum vordersten. den gerurten fursten Sachssen. vnd Bamberg. vnleydenlich were. jre vnderthanen mit souil knechten auf denselben jren armen leutten zuzeren vnd ligen zelassen. vnd zw mermalen freuntlich vnd vleissig ersuecht vnd gepetten worden, soliches abzuschaffen haben wir aus gerurtten vrsachen. vnd zuuorderst auf beger eur ko n w. dj knecht furtter zebringen. den hauptleuten befelich, wie uorgemelt gegeben. Wiewol wir one mittel solichen far vnd nachtayl so vnns itzo daraus ennttstanden wolbedacht vnd soliches wir eur ko n w. vor zugeschriben haben. wir doch eur ko n w. begern. volg thun vnnd auch auf gerurtter fursten vnnderthanen vnd armen leutt begern disz ortts lennger vberlags ennttladen muessen daraus gefolgt. das wol der halb tayl der knecht. so auf bestimpten musterplatz ershinen vnd etlich tag alda gelegen. widerumb zw ruck gezogen. vnd nicht vber Wald ziehen. wollen. vnnd als wir vnnsern anzug nicht eylennds sonnder verharrlich. dieweyl wir vermerckt das eur ko n w. das gelt auf den musterplatz lautt des abschieds. nicht verordenntt hetten. genomen. vnd in solichem an heutt dato gen Bamberg komen. sind vnns soliche knecht rottenweys ennttgegen gezogen. zum tayl schon gen Nuremberg vnd weytter geloffen. vnnd als wir soliches gesehen sind wir des vast vnd seer erschrocken. aus dem. das wir dj knecht [300 aar1523] zum tayl auf vnns alles eur ko n w. zw guetem besprochen. derhalben wir vnnsern furstlichen glauben bey jnen verlorn. vnd zuuorderst eur ko n w. des vnwiderpringlichen schaden gepern wirdet. dann an allen ortten die knecht anzunemen beschaid finden, nemlich bey dem Frantzosen, jn Maylanndt kay r m t, vnd villeicht. nachdem die babstlich heyligkeit am tag exaltacionis crucis negst todes verschieden. daselbst auch angenomen mugen werden, konntten noch mochten eur ko e w. disz ortts souil guetter knecht nicht wol mer zuwegen bringen. als die beyeinander gewesen sindt. Damit aber eur ko e w. ye abnemen vnd erkennen mugen. das wir dieselben trewlich. vnd mit guetem mainen. haben wir alle vnnser cleinott. silbergeschir. vnd was wir vermugt. sampt vnnserm furstlichen trawen vnd glauben von eur ko n w. wegen versetzt vnd ein wenig gellt aufgepracht damit wir die zuruckgeloffenen knecht zum tayl. souil muglich widerumb wenndig gemacht vnd ein wenig furgestreckt haben. furtter vber Wald vnd nach Erffurt zuziehen. Wiewol wir vormals auch ettliche vnnsere cleinott versetzt. nachdem wir vnns hartt verrusst auch ettlichen hauptleutten. mer. dann vnns eur ko e w. gegeben. furgestreckt. derhalben wir ganntz plos an gelt worden sindt. Dem allem nach. welle eur ko e w. aufs hochst ermanendt, behertzigen. vndt abnemen. wie tieff wir vnns von eur ko r w. wegen vmb gelt. vnd mit vnnserm leib. versetzen vnd verpfennden thun vnnd vnns furtter on alles verziehen auf das aller eylendist bey tag vnd nacht gerurt gelt ennttgegen schicken. dann wo soliches nicht beschehen. haben wir nichtzit gewissers dann das wir von den knechten todgeschlagen werdenn dann wir haben vnns zw jnen zepleiben verpflicht wolten wir sie annderst widerumb zw ruck pringen vnnd ye in keinen weg vnnser getrewen hilff. sampt vnserm mercklichen schaden. so wir derhalben biszher erlitten ennttgelten. sonnder. wie vnnsers versehens pillich gemessen lassen. wollen wir wieuor gethan. nichtzit sparn noch an vnns erwinden lassen. sonnder alles was muglich ist thun. Es haben vnns auch die erbern. vnnsere lieben besondern Wolff Knoringer vnd Caspar Wintzerer bede hauptleut zugeschrieben vnd erpotten das sie. nemlich Wolff Knoringen dreytawsent vnd Caspar Wintzerer viertawsent knecht eur ko n (w.) zuuorn vnd vnns zw guetem. zufuern vnd gen Erffurtt auf den musterplatz pringen wolten. doch das jme zuuorn soliches von den fursten zw Beyern. als seiner obrigkeit erlaupt. vergunstiget. vnd des zugestatten. von eur ko n w. an sie begertt vnd gechriben wurd. derhalben so welle [301 aar1523] eur ko e w. auch bedacht sein. darauff gellt zuuerordenen. damit man knecht zuwegen brechte etc Datum in eyl Bamberg. am sonabend nach mitternacht vmb ein hor. nach Mathej appostolj anno etc. xxiij o,
Von gots gnaden Albrecht Teutshordenns hohmaister marggraf zw Brandenburg zw Stettin Pommern der Cassuben vnd Wennden hertzog. burggraf zw Nuremberg vnd furst zw Rugen.
1523
Greverne Otto og Ernst af Braunschweig og Lüneburg erklære Kong Chri stiern II, at deres Land ikke vil kunne udholde den begjærede Gjennem gang af hans Krigsfolk og ikke vil formaa at skaffe det nödvendige tilveie til sammes Underholdning, hvorfor de bede ham om at forskaanes herfor af Hensyn til deres Slægtskab og den Skade, deres Fader har lidt i Kongens Tjeneste, og som ei er bleven erstattet; de ville efter Kongens Begjæring söge at forhindre Aschen v. Kramen fra at tilföre Lübeckerne Tropper, men bede om Undskyldning, fordi de ere forhindrede fra at indfinde sig hos Kongen efter hans Önske.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 254). Pat., udvendig forseglet. (Se de to fölgende Breve).
Durchluchtigister groszmechtigister hochgepornner furste. G. H. E. g. sein vnszer freunthliche dienste zuuorn. G. H. wir haben e. g. schreybenn jn wilchenn sie abirmhals ansuechenn vnnd bitten e. g. zw szampth yren hern vnnd freunden, auch dieme kriegsfulgk szo sich .e. g. zw erhenn vnd dienstlichem gefallenn auff denn zcuegk bogebenn vnnd gebrauchenn lasszenn, denn durch zcuegk vnnd pasz vnszerer landt vnd furstenthumb zuuorgonnenn vnnd dar beneben, zuuorordenenn das vmb gelth, victallien fuetterunge vnd andere notturfth zubekomenn were alles weyters jnhalts vermergktt vnnd zcweiffellen nith .e. g. habenn sich gnedichlich vnnd freunnthlich aus vorigem vnszerem schreybenn, als wir auff die werbunge, vnsers vetterenn von Myndenn an .e. g. gethann, zuerjnneren, der vnuormoeglicheit vnnd gelegenheit vnserer vnnd vnsers furstenthumbs die der masszenn diesser zceyt befuntenn szo wir auch vor langer weyll mith fleysz dar nach gesta[n]d[enn] . . . . . . noch vnmoglich denn reysygenn vnnd auch denn fues[zuolck]. . . . . . . . . . ausrichtunge vnnd nottrufth zuuorschaffe[nn] . . . . . . . . . . . rheit zuuormuedtenn, als wir dan vorm . . . . . . . . . . . . . . igett. szo. e. g. die yrenn durch vnszer land . . . . . . . . . . . . en, als wir vns doch [302 aar1523] nit verhoffenn, . . . . . . . . . . . . das wir vnszer landt vnnd lewdte des zw grossze . . . . . . . . . . . [merck]lichem schadenn vnnd verterbe gefurth dar midde . . . . . . . . . . . gehulffenn vnnd wir vnnd die vnszernn nith desteweyniger denn schadenn tragenn muesszenn. Weyll dan als wir auch hir beuornn. e. g. dinstlicher vnnd gueter wolmeynunge geschriebenn, szo e. g. kreygsfulgk aus vnuormogenheitth diesser landt dann itzt an bestenn vnnd fruchtbarestenn ortteren vnserer landt als nhamlich Wynszen auf der Lw vnnd Harborch alles kornn getrede vnnd how vertrungkenn victallien nith bekomenn moegenn vnnd die heyde langk, vnnd wetters halbenn tieff werdenn zubesorgenn, das sie e. g. vnwillig zw muetterey vnnd zur ruettunge muchtenn bewegtt werdenn, vnnd e. g. zw yrem vornhemenn viell gelegener, vnnd beqwemer wege habenn muegenn. Bittenn wir nochmals dienstlich vnnd freunthlich e. g. wuellenn jn anszehunge des selbigenn aller blueth vorwantnisz auch der boszwerunge szo wir. e. g. halber von wegenn der vnkostenn schedenn vnnd zcerunge [wir e. g. vnszer her vnnd vater, jn. e. g. dienste erlieddenn vnnd auff vns gewaxenn, der wir doch auff vnszer dienstlich ansuechenn kein ergetzlicheitt odir widderstattunge bey e. g. habenn erlangenn muegenn vns diesses falles verschonenn vnnd vns jn keynenn weytern verterb, odir schadenn fhueren, das vmb e. g. dienstlich vnnd freunthlich zuuordienenn wuellenn wir alle zceytt willigh sein. Datum Zcell sontags nach Matthej apostolj xxiij o
Vonn gotsgnadenn Otto vnnd Ernst gebruder hertzogenn zw Brunszwig vnd Luneburgk Otto hertzogh etc. m. prop. Ernst m. propria
Als auch e. g. jtzt vnns geschriebenn vnnd angezceyt habenn, sye jnn erfarunge gekomen das er Aschenn vonn Kramen rytter, wyllenns seynn solle, denn vonn Lubeck vinff hunderth geruster pherde wydder E. G. zcuzcufurenn, mytt bydde das selbig jme nyt zcugestatenn, haben wyr jnnhalts vermergkt, weyll dann der selbig diesser zceyt nyt anhemisch, wuellenn wyr jme zcu seyner ankomfft E. G. schreybenn vorhalttenn, vnnd dar benebenn myth ernnste vnd szo vyll moeglich bey jme anhaltenn, ob er des vornemenns were, als wyr doch nyt wiessenn er vonn dem selbigenn abelasse, vnnd wes wyr vonn jme jn andtwurdt erlangenn vnnd jnn dem beschaffenn moegenn, E. G. bas selbig wydderumb fruntlich zcur [303 aar1523] kennenn gebenn, wylchs wyr E. G. denn wyr zcu dyenenn wyllig fruntlicher andtwurdt nyt wueltten verhaltten. Datum vtsupra.
Wir werenn auch woll gewilligett nach vormeldunge eingelechter zcettelenn an e. g. vns zuuorfuegenn szo vns nith mirgliche geschefte vorgefallenn dar durch wir diesser zceytt des selbigenn vorhindertt. Bitten hir vmb freunthlich e. g. wuellenn vns jn deme jn vnguedtem nith vermergken. Das vmb e. g. zuuordienenn sein wir willich. Datum vtsupra,
Deme durchleuchtigistenn groszmechtigistem hochgepornnenn furstenn vnnd hern Christiernn konyngk zw Dennemarckenn Norwegenn Swedenn Gottenn vnnd der Wendenn hertzogenn zw Sleszewigk Holstein Stormarnn vnnd der Dythmerschen graffenn zw Oldenborgh vnnd Delmenhorsth vnseren gnedigen herrenn
1523
Hr. Aschen v. Kram minder Hertugerne Otto og Ernst af Braunschweig og Lüneburg om, at han ved deres Regjeringstiltrædelse har opsagt dem sin Forpligtelse i Henhold til den Revers, han i sin Tid havde givet deres Fader, saa at han nu kun staar i det Forhold til dem, som er en Fölge af deres Gjæld til ham, hvilket han mener ikke bör hindre ham i at söge Tjeneste andensteds, hvor han nu har bundet sig saaledes, at han ikke med Ære kan træde tilbage, hvilket han ellers paa et tidligere Standpunkt vilde have været villig til af Hensyn til dem og Kong Christiern II.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 472). Halvark, med Spor af udvendig Forsegling. (Se foregaaende og fölgende Brev).
Durchleuchtigen hochgebornen fursten g. h. E. F. G. seyn meyn wyllige dinste zuuor. G. H. Das schreyben von kon r w. zcu Denmargk ahn E. F. g. meynen halbir ausgangen vnd myr zcugestellet hab jch jnhalts vormergktt vnd geb E. F. g. darauff dinstlich zuerkennen das sych vngezcweyffelltt e, f, g, gnedichlichen zcuerjnnern haben das jch zcu anfangk E. F. G. regirung mein radtpflicht dar mydde ich E, F, g, hern vnd vater, vnd E. F. g. vorwantt gewest gentzlich auffgesagtt vnd jn denselben nytt leng hab stehn wyllen weyll jch dan jn meynem reuers brieff frombden fursten zcu dienen myr vorbehalten vnd jch E, F, g. alleyn meins gelts halbir als jch auff gudt vortrawen vnter E. F. g, gewendt habe [304 aar1523] vnterwurffen pin vnd mych der massen vor zcugeschicktten schrifftten vorsagtt vnd vorplicht habe das jch myt ehren dar von nitt abetreden maegk, haben E, F, g, gnedichlichen zcubodengken das myr boswerlych seyn wultt meins geldes halbir ahn bylchen, erlichen vnd nutzlichem vornhemen soltt vorhindertt werden. Bydde hyrvmb dinstlich E. F, g, wullen mich dieth mall der pilcheytt nach gnedichlich entschuldigtt haben. Wu myr abir kon e w. vnd E. F. g. schreiben vor meyner vorpflichtunge zcugestellett were wultt jch mich aller gepor zcu halten wissen gehabtt haben. Datum sonnabend nach Dionisij anno etc. xxiij o
E. F. g. W. Aschen von Kram
Den durchleuchtigen hoichgebornen fursten hern Otten vnd hern Ernste hertzogen zcu Brunsuigk vnd Luneborg mynen gnedigen hern
Aschen van Kram - 1523
Hertugerne Otto og Ernst af Braunschweig og Lüneburg underrette Kong Christiern II om Udfaldet af deres Henvendelse til Hr. Aschen v. Kram, hvis Brev de oversende, og bede Kongen om mest muligt at forskaane deres Land og Undersaatter for Gjennemgang og Ophold af hans Krigsfolk, som for Tiden finder Sted, samt anholde om Udbetaling af Resten af deres Faders Tilgodehavende hos ham.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 255). Helark, pat. med udvendig Forsegling. (Se de to foregaaende Breve).
Durchleuchtigester *groszmechtigestigester hoichgepornner furste gnediger her .e. g. seinn vnser freuntlich vnd guetwillig diennste zuuor gnediger herr das schreibenn als .e. g. jungest an vns ernn Aschenn vonn Kram ritter belangenn getann, habenn wir vorigem vnserem schreibenn nach gemeltem ernn Aschenn mit ernste vorhaltenn vnd antzeigenn laessenn, das vns nicht leiderlich sein wolt, so er auf sollichem vorneinenn, darvon .e. g. schreibenn vormeldet gefuntenn wurde, vnd ernnstlich begeret vonn demeselbigenn abezwtretenn. Darauff er vns als .e. g. einliggende zuuornemenn. habenn schriftlich beantwordet. Weyill wir dann jme gestendig sein mussenn, er vns zw anfangk vnser regirung. seine pflichte auf gesaget, vns auch nit weyter vorhaff, dan das er sein [305 aar1523] gelt vmb gewonlichenn zins vff genugsame burgenn, vnd vorwaringe jn guetenn treuvenn zw vnserm hernn vnd vater gewendet, vnd jme zw deme jn seinem reuersall vorbehaltenn fromb den furstenn seins gefallenns zw dienenn, habenn wir jnenn weyll er sich vor ankonft .e. g. schriftenn jm handell dermassenn vortuefft das er se . . . . . . enn nach mit erhenn dar von . . . . . . . . . . . abew . . . . . . . . . . Bitten dem nach freuntlich . . . . . . . . [w]ollenn . . . . . . . . . vrsachenn, vns jn deme nit anders dann freuntlich vormerckenn, vnd dem nach vngezweifelt .e. g. aller bluets vorwantnusz nach, freuntlich vnd gnediglich zuermessenn habenn, das wir, vnd vnsere armen vnderthanen des jtzigenn durchzuges vnd der legerunge halber als hewtiges tages von .e. g. *kreigsfulgke jn vnserem furstenthumb gefuntenn, vnertreglichen vnd vnuorwintlichenn schadenn erliddenn habenn, vnd noch tagelichs tragenn mussenn, e. g. wollenn jn betrachtunge desselbigenn vorigenn vnsers schreibenns, vnd bitte nochmals vns derselbigenn beschwerungenn enthebenn, vnd ergettzenn, auch der schulde als vns vonn wegenn vnsers herrnn vnd vaters bey e. g. nachstendich gnediglichenn entrichtenn vnd vorgenugenn, e. g. wollenn sich hir ann freuntlich vnd gnediglichenn ertzeigenn. Dasselbig zuuordienenn wollen wir vngespartes fleisses willig gefuntenn werdenn. Datum Zelle montages nach Dionisij anno etc. xxiij o
Vonn gots gnadenn Otto vnd Ernnst gebrueder hertzogenn zw Braunswick vnd Luneburch Otto hertzogh etc. m. prop. Ernst m. propria
Dem durchleuchtigstenn groszmechtigstenn hoichgebornn furstenn vnd, hern, hernn Cristiernn koning zw Dennemarckenn Swedenn Norwegenn der Wende vnd Gottenn hertzogenn zw Slesewick, Holstein Stormarnn vnd der Dithmerschenn graffenn zw Oldenburck vnd Delmennhorst etc. vnserem gnedigen hern
1523
Markgreve Albrecht af Brandenburg, Cardinal, Erkebiskop og Churfyrste m. m., tilstaar Kong Christiern II det begjærede Leide til at holde et Möde i Jüterbogk förstkommende 16 Oktbr. med en Del Venner og Slægtninge, ihvorvel han ikke kan anse et saadant Leide nödvendigt, og skjönt Stedet ikke er vel skikket til et Möde af fyrstelige Personer.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 495). Patent med udvendig Forsegling. [306 aar1523] 
Vnnszer freuntlich dienste vnnd was wir liebs vnnd guts vormogenn allezceitt zcuuor. Hochgeborner furst freuntlicher lieber herr ohim vnnd bruder, E. l. schreibenn vnnd antzeigenn, wie sie willens etzliche derselbtigen E. l. hernn, freundt vnnd blutsvorwanttenn an eyn gelegenn malstedt als gein Juterbogk vff sandt Gallen tagk schirstenn eynzcukommenn, zcubescheydenn, doselbs etzliche tage zcuuorharrenn, haben wir samptt E. l. bitt yr dasselbig zcuuorgonstigenn. E. l. auch zcu solchem tage mitt den yrenn eyn sicher vnnd vehlich gleytt zcuzcuschreybenn etc. vornhemenn, vnnd wiewol die malsted zcu sulchen konniglichn vnd furstlichnn tage nicht woll geschickt. wollen wir E. l. dennoch sulchs gerne vorgonnen, vnnd wiewol es auch nichtt vonn nothenn von vns gleytt zcuhabenn, dieweil es aber von E. l. begertt wirdett, wollenn wir derselbtigen hirmitt zcu sulchem tage vor vns vnnd alle dye vnnszernn der wir vngeuerlich mechtig sicher vnnd vehlih abe vnnd zcu gleytet haben, den E. l. freuntliche dienste vnnd willefarung zcuerzceigenn, seindt wir allzceitt gneygtt, Datum zcw Magdeburgk montags nach Dionisij anno etc. xxiij o Albrechtt
Dem durchleuchtigen hochgebornn furstenn hern Cristiern zcu Dennemarcken, Swedenn, Norwegenn der Wenden vnnd Gotten koning, hertzogen zcu Slesewigk, Holstein Stormarn vnnd der Dittmarschen grauen zcu Aldenburgk vnd Delmenhorst etc. vnnszerm freuntlichn lieben hernn vnnd bruder,
1523
[307 aar1523] 
Kong Christiern II erkjender at være sin Svoger, Markgreve Joachim af Brandenburg, 25017 Gylden skyldig, hvilke denne dels har laant ham i Penge, dels i Udrustning og paa anden Maade, og som han lover at betale ham inden förstkommende Jul, for hvilke Penge han pantsætter ham Land og Rige, Folk og Gods, samt lover at udstede de nödvendige Breve og Mandater og tillige at holde ham og Höimesteren, Markgreve Albrecht af Brandenburg, skadeslöse for deres i Anledning af Hvervingerne paadragne Forpligtelser.
Efter Kopi p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 323). 2 Ark, hvoraf 1 Blad ubeskrevet; uden Spor af Forsegling. (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv S. 531-36).
Wir Cristiern von gots gnaden kunig zu Denmarken etc. bekennen vnd thun kunth offentlich mitt dysem brieff vor vns vnser erben vnd nachkomen kunige zu Dennmarken, vnd sunst allermenniglich dj jen sehen oder horen leszen das wir dem hochgebornen fursten vnserm freuntlichen lyben ohmen swager vnd bruder hern Jochim marggrauen zu Brandenburg etc. churfursten etc. vnd s. l, erben rechter wissentlicher offentlicher vnd bekentlicher schuldt funff vnd zwentzig tausent vnd sybenzehen gulden schuldig werden sein, welche summa vns der bemelte vnser freuntlicher lyber oheim auff vnser vleissig bethe vnd ansuchen, auch vns zu sunderlichen ehren vnd zuentsetzung vnser kuniglichen kron reich land vnd leuth zum teyl gelyhens gelds auch fur rustgeldt weyl vns s, l, zu einem sonderlichen dinst vnd hulff vnd auff ein masz wie wir vns des jnhalts vnser brieff vnd siegell mit derselben voreinigt eylffhundert geruster pferde zu guth gefurth vnd auffgebracht, deszgleichen sechshundert [geruster pferd fur das geschutz vnd artlarey, dy auch s. l, vff jr kostung vnd besoldung bestalt auch zum teyl vff vnser erfordern vnd jn vnsern geschefften vorzert vnd sunst ausgeben jnhalts einer guthen richtigen vnd gegrunten rechenzedel der wir gestendigk vnd wol benugigk geweszen treulich vnd guthwilligk furgestreckt hadt. Sulche obgeschriebene summa als funff vnd zwentzigk tausent vnd sybenzehen gulden geloben gereden vnd versprechen wir vor vns vnser erben vnd nachkumen konige zu Denmarcken hiemit jegenwertiglich jn krafft vnd macht dies brieffs bey vnsern kuniglichen wirden, trauen guthen glauben vnd waren worten dem obgnantem vnserm freuntlichen lyben ohmen vnd swager marggraff Jochim churfursten oder s, l, erben auffs aller forderligst als zwischen hier vnd negstkomenden weynachten schirsst halb an gutem wichtigen gold, vnd halb an guther gangk [308 aar1523] hafftiger muntz gewiszlich an alle hinder behelff verzegrung oder schaden gutlich vnnd zu danck wyderzugeben vnd zubezalen. Ob wir aber an sulcher bezalung auff angezeigte zeit seumig vnd nicht ausrichten wurdenn, das doch jn keinem weg sein oder gescheen soll, alsdan soll vnd magk sich obbemelter vnser oheim vnd swager oder s, l, erben durch sich oder jre gewalthaber aller vnser oder vnser erben kunigreich land vnd leuth hab vnd guther zu wasser vnd zu lande auch barschafft kleynoth sylbergeschyrr, wu vnd jn welchen landenn s. l, oder jr erben sulchs ankumen vnd erfahren mugen gantz frey an alle vorhinderung als jrer eygen guter gebrauchen vnd vnderstehen, auch dyselben verkauffen versetzen vnd verpfenden vnd all jres wyllens domitt handeln vnd geparen, solang s, l, oder jre erben sulcher summa wie obstedt sampt allen auffgelauffen scheden kostung vnd jnteresse gentzlich vnd gar vorgnugt vnd bezalt werdenn, Desgleichen so soll vnd magk auch bemelter vnser oheym vnd swager oder s, l, erben nach vermuge vnd jn krafft dyser vnser verschreybung durch sich oder jre geschickten alle vnser oder vnser erben vnnd nachkumen dyner vnderthanen vnd verwanten wo vnd an welchen orten dy befunden werden mitt leyb vnd guth arrestiren bekumen vnd besetzen vnd sollen dyselben vnser vnderthane vnd vorwanten doselbst vnd an den orten do sy antroffen mit leyb vnd guth, szo lang jnhalten vnnd leysten bisz vielgedachter vnser oheim vnd swager oder s, l, erben der obbemelten haupt summa, scheden, vnd jnteresse vorgnugt vnd gentzlich zufriden gestelt sein, Ob auch vnserm ohmen vnd swager einich mandata oder gewaltsbrieff zu sulchen wie obstedt von vns von nothen sein wurden, dyselbigen wollen wir jme auch hirmit jn der aller besten form vnd masz jtzt als dan vnd dan als itzt, wie sich das jm besten eygent vnd geburt gegeben haben, oder aber s, l, oder jren erbenn, sulche mandata vnd gewalts brieff ob es dy notdorfft erfordert, vnd sy vns dorvmb ersuchen wurden, sunderlich vnder vnserm sigell machen vnd szo offt noch thut volzyhen vnnd auffrichten lassen, alszo das s, l, oder jre erben alle vnd igliche vnser guter schiff barschafft sylbergeschyrr vnnd anders wu sy dy jn Brabant oder sunst antreffen vnd befinden gantz frey an alle verhinderung auch sunder eynich rechtlich hulff oder procesz verkauffen versetzen, vnd verpfenden, vnd sich selbst domitt als mitt jrem eygen guth sulcher obgeschrieben haupt summa, scheden vnd jnteresse bezalen vnd vorgnugen mogen, dowyder wir vnser erben vnd nachkumen, noch nymands von vnser [309 aar1523] wegen gar nicht sein oder thun wollen auch sunst kein hern oder ander gebott vnd gewalt sy doran verhindern soll oder magk des wir alles hirmitt, vnd was vns jn dysem zu hulff kumen mocht gentzlich renunctiren absagen vnd vorzeyhen wir vnser erben vnd nachkumen sullen vnd wollen auch vilbemelten vnsern freuntlichen lyben ohmen [vnd swager vnd bruder oder derselben erben der glubdhalben vnd verschreybung so sein lieb vff vnser ansuchen vnd zu freuntlichen gefallenn neben dem hochwirdigen vnd hochgebornen fursten vnserm lyben ohmen vnd swager hern Albrechten Teutschordens hohmeyster marggraff zu Brandenburg etc. gegen den wolgebornen vnd edlen vnsern lyben besondern N. graffen zu Manderstet vnd N. grauen zu Oberstein vor vns gethan vnd verschrieben zu deme gentzlich benehmen vnd schadlosz halten vnd wollen vns fur vns vnser erben vnd nachkumen derselben glubd halben *gegem bemelten vnserm ohmen vnd swager vnd s, l, erben, jn gleichen fall wy obstedt auch verschrieben haben vnd zuhalten schuldig sein, Wie wir s, l, vnd vnserem ohmen dem hohmeister des vnsern sunderlichen schadlosz brieff gegeben. Alle vnd itzliche punckt vnd artickel dies briues geredenn geloben verpflichten vnd verschreyben wir vns himitt vor vns vnser erben vnd nachkumen bey vnserm kuniglichen christlichen wirden guten trauen vnd jn dem wort der warheit stet vehst vnd vnuerbrochen zuhalten gantz getreulich vnd an alle geuerde, Des zu vrkund vnd mehrer sicherheit haben wir vnser kuniglich jngesygel vnden an dysen brieff hengen lassen vnd mit vnser eignen handt vnderschrieben der gegeben ist zu Guterbock am dinstag nach Gallj anno etc. xxiij ten
Schultuershreybung dem churfursten zw Brandenburg vff xxv m fl. etc. - sz
Kong Christiern II erkjender at være den tydske Ordens Höimester, Markgreve Albrecht af Brandenburg, der til hans Tjeneste har samlet 8000 Landsknegte ved Koburg og over 5000 ved Erfurth samt en Del Ryttere, 37926 (dvs 38926) Gylden skyldig for disse Folks og deres Befalingsmænds Underholdning i to Maaneder og lover at betale denne Sum enten hel til förstkommende Jul eller Halvdelen da og Halvdelen til derpaa fölgende Paaske, samt at holde ham og Markgreve Joachim af Brandenburg skadeslöse for Udlæg og indgangne Forpligtelser, hvorhos han i Mangel af Betaling stiller sit, sine Efterkommeres og Undersaatters Gods til Disposition for Markgreven.
Efter Kopi p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 324). 2 Helark uden Spor af Forsegling. [310 aar1523] 
Wir Cristiern etc. bekennen hiemit vnd thun kunth offentlich vnnd vor jedermeniglich mit diesem jegenwertigen offenen brieff die jne sehen hörn lesen oder wem solcher furkumbt das wir dem hochwirdigen hochgebornen fursten vnserm freuntlichen lieben ohaimen herrn Albrechten Teuthszordens hohmaister marggraffen zw Brandenburg etc. vnd .s. l. nachkomenden hohmaystern rechter wissentlicher offentlicher vnd bekentlicher schuld schuldig worden sein alls nemblich auff gesprochem atz vnd porggelt an denen orten vnd platzen wie offentlich am tag da erstlich bysz jn die acht tausent landszknecht vmb vnnd bey Koburg jm lannd zw Francken volgends vnderwegen auch vmb vnnd neben Erdfurth in Toringen mer dann funff tausent derselben knecht gelegen die an beden orten zum merern tayl lenger dann einen monath vnns zum bestenn aufgehalten nichts weniger fur profiant vnnd ander jr notturfft wie dasselbig alles nach der leng vnns in einem register glaubwirdigs scheins furgehalten welichs alles zusamen gerechent jn einer summa thut drey tausent dreyhundert sechsvndviertzig gulden Reynisch Verner haben wir obgemelten vnsern ohaimen vermogt vnd dahin beredt das s. l. derselben yeglich vnnd all knecht so an benenten orten vnnd platzen aldo erschinnen vnd sich enthalten haben vngeuerlich auff einen monath zuuergnugen oder zuentrychten gutwillig vnderfangen daneben auch all vnnd jtzlich haubtleuth so an bemelte orth vnd ende knecht gebracht nichts weniger alle hohe embter alls schultheysz prouosen wacht quartyermayster prouiant vnnd brantmayster sambt allen jren zugehorenden personen trabanten caplanen schreybern stockenknechten vnnd andern vnnd further alle vnnd jede fenerich veltwaybel toppelsoldner edelleuth auch all durchausz wie die bey jeden fendlein gewonlich nomen haben sollen vnnd mogen auff welche alle ertzelte personen desz hauffens wir obgedachtem vnserm ohaimen zwolff tausent gulden Reynisch vberraichen vnnd zw sambt andern ob vnnd hernachgemelt zehanden stellen vnnd wollen so hat vnns auch vnser gelybter ohaim der hohmayster vorhin zw Nurnberg lauth vnnd vermog s. l. aufrichtigen rechnung alle haubtleuth auch andermer abtzufertigen zeunderhalten auch hin vnnd herwiederschickung potten pothschafften vererung der haubtleuth vnd ander notturfftigen personen sambt andern s. l. zerungen vnnd vncosten jnn allen vnsern [311 aar1523] zufallenden sachen begegent derhalb auch sein lieb derselben sylbergeschyr kleynotter ketthen vnnd anders verpfendt vnd versetzt neun tausent gulden Reynisch trulich furgestragkt die wir wie andern schulden one myttel vnnd vngewaygert alles jnn crafft dieser vnser verschreybung s. l. sambt andern zuhanden stellen lassen sollen vnd wollen auf termyn zeyt auch orth wie hernachuolgt Wir haben auch ferner s. l. dahin bewagen vnd vermögt das dieselb alle vnnd jglich Oberlendysch oder Frenckysch reutter welche s. l. auff derselben trauen vnnd glauben jnn einer eyl auffgebracht auff zwen monath jrer versprochen gemusterten sold solle entrichten vnd betzalen soliche summa obberurter monath sich nach jnhalt .s. l. abermaln aufrichtigen vnns gethoner rechnung entlich auff sechs tausent vnnd sechshundert gulden Reynisch lauffen thut Vnd nachdem wir auch offtgemeltem vnserm ohaim dem hohmayster etc. auff derselben s. l. aygen leyb tafel s. l. luttinant trabanten trumeter gemayn barbyrer caplan schreyber funfundtzwannzig wagen vnnd andersz durchausz zw s. l. zeug leyb auch derselben anhengig gehörnd alle monath nach jnhalt vnnd vermög seiner lieb von vnns aufgerichter bestallung ein genandte summa geldes zugeben verpflicht haben wir vnns abermalen wie jn obenbeschreyben articklen allenthalben mit s. l. freuntlich dysz artickels veraynigt vnnd vergleycht dieselbig summa sich allenthalben nemblich auff syebentausent funffhundert sechsvndfunftzig gulden alles Reynisch reychen thut Es haben auch vnser ohaim der hohmayster mit vnserm bewust vnnd sunderlich der notturfft nach jns velde gehorig einen berumbten verstendigen obristen veldtwundartzt bestalt vnnd angenomen demselben wir auch sambt seinen knechten trabanten dyenern vnd wagen alle montth zweyhundert zwolff gulden Reynisch gegebenn werden sollen thut auff die ernenten zway monath wie auch gerechent vierhundert viervnndtzwennzig gulden Reynisch alles jnhalts einer gueten aufrichtigen vnnd gegrunten rechentzettel der wir jnn allweg hiemit jnn crafft ditz bryeffs gestendig vnnd wol benugig welche obermelte vnnd vertzaychente summa nach vermög gethoner rechnung sich allenthalben durchausz alls nemblich siebenvnddreyssig tausent neunhundert sechsvnndtzwennzig gulden alles offtgemelter Reynischer werung erstrecken vnnd lauffen thut, solche jtzternente volgige summa goldes vnnd gelts globen geraden vnnd versprechen wir fur vnns vnser erben vnd alle vnser nachkomende [312 aar1523] konig zw Denmarcken etc. hiemit jegenwertiglich jnn crafft vnnd macht dytz vnsers bryeffs bey vnsern koniglichen wirden trauen gueten glauben vnnd waren worten dem obgemelten vnserm freuntlichen lieben ohaimen dem hohmayster oder seiner lieb nachkomenden auffs aller furderlichst alls zwischen vnnd negstuolgenden weyhenachtenn schyrst zw *zw Leybtzig jnn Cuntz kuchenmaysters hausz zuerlegen halb an gueten wychtigen golde vnnd das ander halbtayl an gueter gangkhaftiger muntz gewyeszlich on alle hindernus behelff vertzugk oder schaden gutlich vnnd zw danck wiedertzugeben zuuergnugen vnnd zubetzalen ob wir aber obernente zeyt oder zyl mit jtzt bestimbter zalung nicht gantz verfast haben wir abermaln angeregten vnsern ohaimen dahin beredt vnnd vermögt das vnns sein lieb die helffte egedachter summa goldes vnnd geltes auff negstkunftig osternn darnach vnuertzogenlich an ermelt ort steet vnnd behaussung wie vorhin gedacht entlich zulegen fryst vnnd zeyt aber nicht lenger zugelassen ob wir aber an solcher betzalung auff angetzaygt bedetzeyt seumig vnd dieselbig nicht auszrichten wurden das doch jnn keinen weg sein oder geschehen alszdann soll vnnd mag obgemelter vnser ohaim oder seiner lieb nachkomende hohmayster durch sich oder jre gewalthaber aller vnser oder vnser erben vnnd nachkomen konigreych land vnnd leuth derselben hab vnnd gutter zw wasser vnnd lannd auch parschafft claynotter sylbergeschyr vnd anders wo ader jn welchen landen s. l. oder jr nachkomende solichs ankomen vnd erfaren mogen gantz frey on alle verhinderung alls jrer aygen gutter vndersteen vnnd gebrauchen auch dieselbigen verkauffen versetzen vnnd verpfenden vnd alls jres willens damit handlen vnnd faren souil vnnd lange s. l. oder jr nachkomend hohmayster solicher summa wye obsteet sambt allen aufgeloffenen scheden vnnd costungen gentzlich vnd gar vergnugt vnnd betzalt werden dergleychenn soll vnnd mag auch bemelter vnser ohaim oder s. l. nachkomend hohmayster nach vermog vnnd jn crafft dieser vnser verschreybung durch sich oder jre geschickten alle vnsere oder vnserer erben vnd nachkomen vnderthonen verwanthen wo vnd an welchen orten die befunden werden mit leyb vnnd guth arestiern bekomern vnd besetzen vnnd sollen dieselben vnser vnderthonen vnnd verwanthen daselbst vnnd an den orten da sie antroffen mit leyb vnnd guth jnhalten vnd laisten bysz vilgedachter vnser ohaim oder seiner lieb nachkomen der obbemelten haubtsumma vnd scheden vergnugt vnnd gentzlich zwfryeden gestellt sein ob auch [313 aar1523] vnserm ohaimen aynich mandata vnd gewaltsbrieff zw sollchem wie obsteet von vnns von notten sein werden derselben wollen wir jme auch hiemit jn der allerbesten masz vnnd form wie sich desz am besten aygent vnnd geburth jtzt alszdann vnnd dann alls jtzt gegebenn haben oder aber s. l. oder jren erben solche mandata vnnd gewaltsbrieffe ob es die notturfft erfordern vnd sie vnns darumb ansuchen wurden sonderlich vnder vnserm sygyll machen vnnd so offt not thut voltziehen vnnd aufrichten lassen also das .s. l. oder jrn nachkomen alle vnnd jtzliche vnsere gutter schyff barschafft sylbergeschyr vnd anders wo sie die jn Brabanth oder sunst an jeden vnd allen orten antreffen vnnd befinden gantz frey on alle verhinderung auch sunder aynich rechtlich hylff oder procesz verkauffen versetzen oder verpfenden vnnd sich selbs damit alls mit jrem aygen guth solicher obgeschryben haubtsumma scheden vnnd jnteresse betzalen vnnd vergnugen mogen darwieder wir vnser erben vnnd nachkomen noch nyemandt von vnsernt wegen gar nicht sein oder thun wollen auch sunst kein herrn ander oder gebeth geleyth vnnd gewalth sie darann verhindern soll oder mag das wir alles hiemit vnnd was vnns jn diesem zwhylff komen möcht fur vnns vnser erben vnd nachkomen gentzlieh renunctiern absagen vnnd vertzeyhen wir vnser erben vnnd nachkomen sollen vnnd wollen auch vilbemelten vnserm freuntlichen lieben ohaim oder derselben nachkomen der gelubdhalben vnnd verschreybung so sein lieb auff vnser anssuchen vnnd vnns zw freuntlichem gefallen neben dem hochgebornen fursten vnserm freuntlichen lieben ohaimen schwager vnnd brueder herrn Joachim marggraffen zw Brandenburg etc. churfursten etc. gegen den wolgebornen vnd edeln vnsern lieben besondern Dyttrichen graffen vnnd herrn zw Mander(sc)heyt vnnd Blanckenheym vnd Weyrich Thun graffen vnd herrn zw Valckenstein fur vnns gethon vnd verschryben gentzlich benomen vnnd schadlosz halten vnnd wollenn vnnsz fur vnns vnser erben vnnd nachkomen derselben glubdhalben gegen gemelten vnserm ohaimen vnnd seiner liebden nachkomen jnn gleychem fall wie obsteet auch verschryben haben vnnd zwhafften schuldig sein wie wir seiner lieb vnnd vnserm ohaim schwager vnnd brueder marggraff Joachimen churfursten etc. desz vnsern sunderlichen schadloszbrieff gegeben haben alle vnnd jtzliche punct vnnd artickel dytz bryeffs gereden verpflichten vnnd verschreyben wir vnns hiemit fur vnns vnser erben vnnd nachkomen bey vnsern ko n cristlichen wirden guetem trauen vnnd jn dem worth der warheyt stet fest [314 aar1523] vnnd vnuerbrochenlich zuhalten gantz treulich vnnd on alle geferde desz zw vrchunt vnnd merer sicherheyt haben wir vnser koniglich jnsigel vnden an diesen bryeff hangen lassen vnnd mit vnser aygen handt vnderschrybenn der geben zw Jutterbock am dinstag nach Gallj anno etc. jm xxiij o
Desz hohmaysters verschreybung vnd handlung zw Jutterbock - *37626 fl.
Kong Christiern II forpligter sig, efter at den tidligere med Hertugerne Erik og Henrik den yngre af Braunschweig og Lüneburg gjorte Aftale om 4 Maaneders Sold under Mægling af Churfyrst Frederik af Sachsen er nedsat til 2 Maaneders Lönning, at udbetale samme i forskjellige Summer til de nævnte Hertuger og flere Fyrster og Herrer i tre Terminer; hvis Pengene da ikke ere rigtigt erlagte, indtræder igjen Kongens Forpligtelse til at betale for 4 Maaneder, og, om saa ei sker, have hans Creditorer Ret til at gjöre sig betalte i hans eller hans Undersaatters Gods.
Efter Kopi p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 326). To Helark, hvoraf 3 ubeskrevne Sider, uden Spor af Forsegling. (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv S. 551-59).
Wir von gots gnaden Christiern der reich Dennemargken, Schweden, Noruehen, der Wenden, vnd Gotthen konnigk, hertzogk zu Schlesewigk, Holsten, Stormarn, vnd der Ditmerschen, graue zu Oldenborch vnd Delmenhorst, thun kundt vnd bkennen, an disszen vnszern offen briue, vor vns, [vnd vnser[n erben, *erbneben, nachkommen, vnd meniglich, nach deme vnd als wir die hochgebornen fursten, hern Erichen vnd hern Henrichen den jungern, geuettren, hertzogen zu Brunschwigk vnd Lunenburch etc. vnszern lieben oemen zu behuff vnd auszfurunghe der emporunge als wir yn Denemargken, kegen vnszer vngehorszam reich, lande, vnd vnderthenen, tzuthun bedacht geweszen mit xv c [wolgerust guthen gerusthen pfferden, vir monadtlangk mit ab vnd anzugk sampt den fursten, grauen, freienhern, ridtmeistern, die alle mit den yhren szo sie bei vnd mit sich, gebracht, yn voriger gnanther zall der funffzehenhunderdt pfferd bgriffen laud vnszer gegebener vnd deshalben auffgerichter bstellunge vnd andren beneben briuen angenommen vnd bstalt haben, alszo das wir vns verpfflicht gedechten hertzogen Erichen vnd Hey(n)richen ie des mondes funffzehundert dem hochgebornen vnszerm lieben oemen hern Philipsen hertzogen zu Brunschwigk funffhundert, den wolgebornen Albrechten [315 aar1523] grauen vndt hern [vo zu Manszfelt fierhundert Jobsten grauen zur Hoia vnd Bhruchhauszen tzweihundert Reinesche guldene zu yhrer aller vnderhalthunge vnd leibszolde dartzu vff die ridmeister alle monad achthalbhundert gulden, welchs alles die vier monad yn einer summen thudt ix m .iij c. xl gulden, dartzu iglichen gemeinen reuthere auff ein pfferd .x. Reinesche guldene, bzalen entrichten vnd vergnugen solthen, vndt wolthen wie dan solchs vnszer bstellunge mittbrenget. Daruff bemelte vnszer oem solche benanthe .xv c. pfferdt vff vnd zusammend vnszerm gegeben abscheid nach zu Mechlen bisz an den musterplatz tzu Doymitz dinstags nach Michaëlis negst vorschenen, gebracht vnd erschenen sindt, vnd alszo an yhren liebden kein mangel szonder vollenstrengkunge, szo vil die bstellunge yhren liebden auffgelegt geschehen, auff welchs dann yhren liebden sampt den grauen, hern, ridmeistern vnd andern den selbigen sold, lauts der bstellunge welchs sich iiij monath drei vndt sibenzigktauszent vierhundert, gulden erstregken thudt, anfordrunge gethan haben, dem selbige nach, zuuorhutunghe weittrunge, der hochgeborner furst her Fridrich des heiligen reichs ertzmarschalk vndt churfurst hertzog zu Sachsen, landgraue yn Doringhen, vnd margraue zu Meiszen vnszer freuntliger lieber vetter yn solchen handel geschlagen. Derhalb bmelther vnszer vetter der churfurst zu Sachszen vns mit benenthen vnszern ohemen den fursthen von Brunschwigk, grauen, hern, rittmeistren vnd gemeinen reutren wie folget vertragen hatt daruff vns mit yhren libden vnd yhnen haben berechnen lassen, bfindet sich vff die funfchzehnhundert pffert, sampt deme, szo wir yhren liebden grauen, hern vndt den ridmeistern auff yhren leip vorschreben, das solchs die iiij monad for ab vnd anzug lxxiij m iii/-j/ c gulden reichet, Alszo haben vff solche vnderhandlunge bemelts vnszers vetterns des churfursten von Sachsen sich yhre libden dhohyn bereden vndt vermogen lassen, das die an solchen szolde vnd leibgelde ij monad mit nachfolgender bedingunge haben fallen lassen. Dhouar wider umb die fursten, grauen, vnd die reutere vns vor solche ij monad bszoldt itzo vnd allewege vnuorpfflicht sein sollen, als wir yhnen das in krafft disszes briues nachlasszen vndt zugeben vndt alszo das wir yhren bfhel habern vff geburliche quitantz .x. m. viij c. l. fl. an Lubegkschen schilligen, die der selbigen werungen an schrod vnd korn recht vnd thuchtich sein, auff die vii/-j/ m gulden, szo wir yhren liebden den fursten zw *Branschwigk zu bezalen schuldich tzuschen dato disses briues vndt negstkommende weinnachten yn obgedochts [316 aar1523] vnszers ohmen hertzogk Heynrichs von Brunschwigk behauszunghe zw Wulwersbut ader aber who das vff vorberuurthe negstkunfftighe weinachthen von vns nicht bscheghe, als dan auff donnerstag yn schyrstkommenden Leyptzischen neueniarszmargkt dho selbst zu Leiptzig in Kuntze kuchmeisters hausze, entzwer an guthen gengen vnd vnuerschlagenen golde ader an Meischnischen zinszgroschen, der xxj vff einen gulden gerechent werden auff das sie dan alszo eins monads soldes vff bmelthe frist bgnuget, anhe ennighe verhindrunghe wollen bezalen lassen. Den andren monad szollen vnd wellen wir yhren liebden die helfft als nemlich ix m j c lxxv fl. vff folgenden ostermarkt vnd die ander helffte angezeigter summen, auff folgenden Michelsmargkt, alles jm xxiiij jare, an golde ader Meischnischen zinszgroschen, wie vor berurt, anhe ihrer liebden grauen, ridmeistern, vnd gemeiner reutter schaden dho selbist zu Leypzigk auch dengklich bezalen vnd entrichten. Wurden wir aber zu ider itzd [tzeithen angezeigten zeit, vor den Leipsischen mergkten die selbdigen summen an vorberurthen Lubeschen schilligen rechter vnd guther werunge gegin Wolwersbud schigken wollen, szo szol die bezalunge auff geborlighe quitantz an solchen Lubegkschen schilligen, yn masszen wie der ersthen tagezeith halben [auch vmbest oben bestimpt ist, von ihren liebden auch angenommen, vnd wir die selbige bezalunghe dhomit zuthun macht haben. Vnd wan alle drej termin alszo vorgnuget, als dan sol vns vnszer ohme hertzog Henrich tzu Brunschwich vnszer gegebne bstellunge widerumb zu antworthene schuldig sein. Szo haben auch bemelther vnszer vetter der churfurst von Sachsen weiter abgered, szo wir an der ersten, andren, dritten tagezeit, welchs doch nit sein szol, seumich wurden, das wir alszdan denn bemelthen fursten, vnszern ohmen von Brunschwigk sampt den andren gemein reutren die iiij monad vor ful zubezalen verpfflicht sein szollen. Demnach bekennen wir offentlich vor vns vnd alle vnszer mitbeschreben, das wir szolche rechnunge vnd vortragk wie itzt gemelt angenommen, vnd derselbigen vor menniglich gestendigk sein wollen, alszo who wir an einichem als dem ersten, andernn vnd dritten termin der bezalunge wie obberurt bruchich, seumich, vnd nit halthen wurden das doch nicht sein szol, als dan haben wir vns verpfflicht, welchs wir vns auch hiemit gege(n)wertigk verpfflichten, das wir vnszer erben vnd nachkommen szollen vndt wollen yren liebden vnd den reutren die iiij monad solt, welch sich erstregken auff lxxiij m iiij c gulden als die gantz summa bezalen. Wes wir aber an itzt [317 aar1523] szo gnanter summa als lxxiij m iiij c gulden bezalt vnd vergnugt hetten sollich szol abgezogen vnd die bezalunge darauff gefordert, vnd von vns gelaistet werden. Wir versprechen vns auch vor vns vnd vnszern mitbeschriben, wo enichen schaden gedochte fursten vnd die anderen reuther, der nicht bezalunge halbe leiden vnd tragen wurden, das wir vnd vnszer mitbenanthen den selbigen schaden vnd die gantzen summa ihren liebden vnd ynen freuntlich, gnediglich, vnd das inen billich begnuget entrichten szollen vnd wollen. Dartzu whu wir an encherlej termin der bezalunge vnd articulen disses briues, das doch nit sein szol, seumich wurden, als dan szollen oder bemelthe vnszer ohme van Brunschwigk die graffe, rittmeister. vnd gemeine reuter sampt vnd szunderlich vnszer vnd aller vnszer vnderthanen vnd vorwanthen habe vnd guther, who sie ader ein ider die antreffen vnd bekommen konnen ader mogen, hefften, fronen, pffenden, angreiffen, bkommern, vnd sich daran erholen bisz szo lange sie von vns vndt vnszern mitgnanthen vergnugt vnd bezalt werden, in aller maszen als hetten sie solchs im rechten erhalthen vnd erstanden. Dawider szollen vns vnszer erben vnd nachkommen keine gnade freiheit ader wolthad ym rechten als gulden bullen, keiserlige reformacien, landfride, priuilegien, statut ader commun, geistlichs noch weltlichs gerichts ader rech(t)s, gebots ader verbots, wie die alle genent mogen werden, die vns vnd vnszern erben hier entgegen nutzlich, vnd vnszern ohmen von Brunschwigk sampt den gemeinen reutren schedlich sein mochten, freien entheben, schutzen, noch schirmen, szundern wollen vns der alle hiemit, wie das zurechte creftigst gescheen kan vnd mach, begeben vndt verzigen haben, der nicht zugebrauchen, ader vns damit hie entgegen zubehelffen, alle puncte vnd artickele semptlich vnd szunderlich gereden vnd glaben wir bey vnszern konniglichen wirden, waren worthen, trawen vndt glauben, steds feste vnd vnuorbrochlich wol zuhalthen, ane alle ausflucht, einrede, arg ader geferde. Des zu mehren vnd waren vrkunde haben wir vnszer konnigliche secret wissentlich auf dissen brieff [gehenget, vnd mit eigner hand vnderschriben geben [thun druucken vnd mitt eygener handt vnderschrieben. Der gebin ist zw Jutterbogk nach Christi vnsers herren geburt jm funfzcehnhundersten vnd drey vnd zcweynzcigsten jhare. dinstages nach Luce ewangeliste
Copia aff k. may ts forplictelsse breff vtgiffvit i Gytherbach
[318 aar1523] 
Den tydske Ordens Höimester, Markgreve Albrecht af Brandenburg, erkjender, at han af Kong Christiern II. s Raad og Tjener Hans v. Schönberg har modtaget 500 Gylden paa Kongens Vegne til Udbetaling til en Del Ritmestere og Hövedsmænd for Landsknegtene.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 211). Patent, med bagpaa trykt Ringsignet. (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv S. 559 f.).
Wir Albrecht von gottes gnaden Teutschordenns hohmaister marggraf zw Branndenburg zw Stettin Pomern der Cassuben vnd Wennden hertzog burggraf zw Nuremberg vnd furst zw Rugenn. bekennen hiemit offennlich vnd vor yedermenigclich. das vnns der erber vnnser lieber getrewer Hanns von Schonberg. etc. konigclicher wirde zw Denmarcken etc. ratt vnd diener. jn namen vnd von wegen seiner konigclichen wird. etzlich rytmaister vnd hauptleut der knecht der zeit zustellen. funffhundert gulden Reinischer muntz werung ye einundzweintzig sylber oder Merchnischgroschen. fur einen gulden gerechenntt par vbergeraicht vnd zuezelen hatt lassen. Welicher funffhundert gulden obgedachter werung wir itzernennten von Schonberg oder wer deszhalb quittierns von notten. hiemit quitt ledig vnd losz. gesagt haben wollen. alles in crafft disz briefs getrewlich vnd vngeferlich. zw vrkundt mit vnnserm zw ruckh auffgetruckten secret verferttigen lassen. Geben zw Juterpock mitwochen nach Luce. anno etc. xxiij o,
En quittancie paa v c golt gilden som hoffmesteren opber aff her Hans Skøneberg paa k. may ts veygne -
Hoymysters quita(n)s vber v fl.
Kong Christiern II giver sin Raad Hans Hanssön, Provst i Assens, Fuldmagt til at möde for ham og handle i hans Navn ved den til 21 Oktbr. aftalte Forhandling i Marienwald, hvilken Hertug Albrecht af Mecklenburg har istandbragt til Underhandling mellem Kongen paa den ene Side samt Hertug ( Frederik) af Holsten og Lübeckerne paa den anden angaaende hans Gjenerhvervelse af sine Riger og Lande.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 327). Pat. med Spor af et bagpaa trykt stort Kongesegl.
Wir Cristiern von gotts gnaden der reych Denmarcken Sweden Norwegen der Wenden vnd Gotten konig hertzog zw Schleszwick Holstain Stormarn vnnd der Dyttmarschen graue zw [319 aar1523] Oldenburg vnnd Delmanhorst thun khunth jedermeniglich mit diesem vnserm offen brieff fur vns vnnser erben erbnemen vnnd nachkomen nachdem vnns der hochgebornn furst vnser freuntlicher lieber ohaim vnnd swager herr Albrecht hertzog zw Meckelburg furst zw Wenden graff zw Sweryn Rostock Storgard der lannd herre zw freuntlichem gefallenn eroberung vnserer konigreych lannd vnnd leuth sich jnn die hanndlung zwischen vnns eins vnnd dem hertzogen von Holstain denen von Lubeck vnnd jren anhengern andersztails embsigs vleys begeben also das ein entlicher gutlicher tag zw entrichtung hinlegung vnnd betaydigung aller kriegszhanndlungen jrrungs penen vnnd zwitrecht so sich biszher vnnd noch zwischen vnns vnnd obgenandten vnsern partheyen erhalten vff mitwuch nach Luce schirstkomende gein Marienwald angestalt jst vnnd derhalben wir den andechtigen vnsern rath vnnd lieben getreuen herrn Hanns Hannsen brobsten zw Assennsz etc. zw angezaygtem tag mit vollem beuelh gwalt vnnd macht zuthun vnnd zulassen rechtlich oder gutlich wie sich das begeben wurde von vnnserntwegen zuerscheynen mechtiglichen abgefertiget haben verfertigen beuelhen vnnd geben jme soliche volmacht jnn dieser handlung laut seiner jnstruction handlen thun oder lassen rechtlich oder gutlich nach eraygung der sachen wurdett allerdermassen alls ob wir selbs entgegen wern hiemit vnnd jnn crafft hiemit vnnd jnn crafft ditz brieffs geredende darvff bey vnsern koniglichen waren worten denselben also sunder alle geuarde zehalten geben jme auch ob sach wer das er mer gwalts oder volmacht der sach zw gutt von notten haben die gleychergstallt gnugsamlicher vnd voller macht etc. desz zw warer vrchundt haben wir vnser koniglich secreth zuruck dieser schryfft drucken lassen vnnd geben zw Jutterbach am mitwuch nach Gallj anno etc. xxiij o
Cristiern
Gwalt dem brobst zw Assens etc.
Kong Christiern II beder sin Dronning at sende Jörgen Stegentin til Wolffenbüttel til Hertug Henrik ( af Braunschweig) i et for Kongen vigtigt Erende, hvorom Swicker(?) skal bringe ham Svar, samt at skaffe Kongens Skriver Hans Hanssön det Brev i Hænde, som medfölger.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 328). Kvartark med Spor af Forsegling. Helt egenhændigt. [320 aar1523] 
Myn ydmygelighen oc kerlighen hilssen eth(er) altid forsent met wor herre. Kere ffrwe moi (wide) at ieg haffuer berod meg met hertug Henrich [om noghen erende szo at ieg well sende Jøren [Stuttind [Stutentind til hannwm om noger erende som meg liger mach(t) pa thij beder ieg ether kerlighen ati welle sie hannwm thet han giffuer seg st(r)ax til [has hannwm til Volbitt ther skall han finne hannwm. Kere frwe sender ieg ether oc eth breff som Hans Hanssen wor scriffuer skall haffwe bede wij ether ati velle sende hannwm thet. icke mere pa then tid. Her met ether gud beffallendes. Screffwed vti Hwittenberg onsdaghen nest effther sancte Lucas dag [aar aar etc. mdxxiij. Jtem ati sender Suicker til then samme by ath bye effter suard etc.
Cristiern
La royne [de] Danmarcken -
1523
Markgreve Albrecht af Brandenburg, Cardinal, Erkebiskop og Churfyrste etc. meddeler Kong Christiern II, at han gjerne giver ham det begjærede Leide til at holde et Möde med forskjellige Fyrster i hans Stad Jüter bogk, men at han ikke ser sig istand til selv at være tilstede, da han först samme Aften har modtaget Kongens Indbydelse til at overvære Mödet og ikke saa snart kan forlade det Sted, hvor han nu befinder sig.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 496). Pat., udvendig forseglet.
Durchlauchter konig, vnszer willig vnd freundtlich dienste, vnd wasz wir liebs vnd guths vormugen alzceitt zcuuorn. Lieber herr. vnd ohme, Als vns ewer lieb itzo geschrieben, wie sie, sampt etzlichen churfursten vnd fursten, jn vnszer stadt Jutterbogk einzcukomen gedechten, doselbist mitt jren hern vnd freunden, jn mergklichen sachen, rathschlagunge zcuhalten, mitt freundtlicher begir, dasz wir e. l., zcusamptt den jhenigen, szo zcu sulchem tage bescheyden, vnszer frey, sicher, vnd vngeuerlich vehelichs geleythe, jn schrifften zcustellen, vnd morgen jn eygener person bey e. l. selbist, des orths, erscheynen, wolten etc. Haben wir alles einhalts vorlesen, vnnd geben dorauff e. l. freundtlicher wolmeynunge zcuerkennen, das wyr derselbtigen e. l. hieuor, des gleiths halben, vn [321 aar1523] szer gemuthe eroffnett, Wu vns auch e. l. schreyben, ehr zcukommen, vnd alszo, dasz wir den tagk fugklich hetten besuchen mogen, soltt bey vns kein mangel befunden sein, Es ist vns aber e. l. schreyben, itzt dato des abendts, allererst behendigt, vnd des orths, dorvon wyr vns fugklich, [von dannen nicht wenden konnen, Bitten dorvmb freundtlich, e. l. wollen vns dieszmals entschuldigtt wisszen, Sulchs haben wir ewer ko. wirde, der wir zcudienen willig, nicht wolten vorhalten, Datum zcu Dessaw mittwochens nach Calixti anno etc. xxiij o Albrecht (etc. som ved No. 338 ovenfor. Varianter: Meintz - ertzcantzler).
Dem durchlauchten fursten hern Christiern der reych, Denemarcken, Sweden, Norwegen, der Wenden vnd Gotten konige, hertzogen zcu Sleswig, Holstein, Stormarn, vnd der Ditmarschen, grauen zcu Oldenburgk, vnd Delmanhorst, vnszerm lieben hern vnnd ohmenn,
Margreffue Albritz breffue biscop til Mens
Den tydske Ordens Höimester, Markgreve Albrecht af Brandenburg udsteder, efter at være kommen overens med Kong Christiern II om deres Mellemværende, et Leidebrev for Kongen og Dronningen tilligemed deres Raader og Tjenere til uhindrede at reise frem og tilbage gjennem hans og Ordenens Lande; særlig nævnes Kongens tro Mænd Hr. Severin Nordby, Hr. Henrik Göye og Rudolf Matssön.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 212). Patent med bagpaa trykt Ringsignet. (Jfr. m. Kopi ibid., Münch. Saml. No. 213, hvis Afvigelser kun ere orthographiske).
Wir Albrecht von gottes gnaden Teutschordenns hohmaister marggraf zw Branndenburg. zw Stettin Pommern der Cassuben vnd Wennden hertzog. burggraf zw Nuremberg. vnd furst zw Rugen bekennen hie mit gegenwertigem briefe offennlich vnd vor yedermenigclich. nach dem sich der durchleuchtige furst vnnser freuntlicher lieber herr vnd ohem. herr Cristiern. zw Denmarcken Schweden. vnd Nordwegen etc. konig etc. vmb ein benenntliche summa goldes vnd geldes. laut vnd vermog eines schuldbriefs hieruber gegeben vnd aufgericht, enntlich mit vnns vergleicht vereinigt vnd vertragen. wie wir vnzweiffelpar. jr konigclich wird. werde jnnhalt [322 aar1523] derselben. vnuerzogennlich freuntlich der gepur nachzuleben genaigt sein, Demnach gereden vnd versprechen wir hiemit widerumb seiner konigclichen wirde. das wir derselben jrer konigclichen wirden rethe vnd wesenlich hofdiener. die jr konigclich wird itz bey sich. vnnd darzu seiner koniglichen wirden gemahel rete vnd diener so dieselb jr konigclich wird auch bey sich vnd jn Denmarck haben. vnd mit der zeit zw sich vordern möchten. vnd sonnderlich dj gestrenngen vnd erber vnnser lieb besonnder. Seuerin von Nordwy vnd Heinrich Göd bede rittere vnd Rudolff Matzen. weliche jrer konigclichen wird zw disem mal getrewlich gediennt vnd gethan haben sollen. mit jren leyben vnd haben vngejrrt vnd vnauffgehallten allennthalben frey sicher durch vnnser vnd vnnsers ordenns lannde passiern vnd durchziehen lassen. denselben an jren geschefften vnd befelhen kein verhinderung zufugen. sonnder alle furderung. vnangesehen der gegeben schuldbrief beweysen. wie wir vnns, one das in solichem. dieweyl wir freuntlichen vnd genaigten willen bey jren ko n wirden spurn. vnd befinden, schuldig erkennen. wes wir auch denselben jren konigclichen wirden rethen vnd dienern so wir von denselben yezuzeiten ersuecht werden. zw furderung. raichen können. solle abermalen wie itzermeltt nichts annders. dann der guetwill bey vnns gepruefft vnd erfunden werden, alles getrewlich vnd vngeferlich Zw vrkund mit vnnserm zw ruck aufgedruckten secret verferttigen lassen. daneben mit vnserer aigen hanndt vnderschriben vnnd geben zw Coln an der Sprew. montags nach Vrsule. nach Cristj gepurd funffzehenhundert vnd jm dreyundzweintzigisten jar.
Albrecht homeister vnd marggraff etc. manu propria subscripsitt
Hogmesters forsekerings breff - 24
Den tydske Ordens Höimester, Markgreve Albrecht af Brandenburg, tilskriver Kong Christiern II angaaende de 2000 Gylden, som denne har lovet at betale ham til förstkommende Mortensdag, og hvorfor han ikke kan indlade sig paa at modtage de gjennem Hans Rebitz ( Redwitz) tilbudne Klenodier, men vel noget af det i Jüterbogk omtalte Guld; ligesaa beder han om Kongens Underskrift paa den mellem dem oprettede Overenskomst, som er beseglet af Dronningen men nu af Kongen negtet Underskrift, uagtet alt hvad der med andre Fyrsters Vidende er aftalt mellem dem.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (No. 214). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet. (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv S. 501-5). [323 aar1523] 
Vnnser freuntlich diennst vnd was wir liebs vnd guets vermogen allzeit zuuorn. durchleuchter konig. freuntlicher lieber herr vnd ohem. Wir haben eur konigclichen wird schreyben von wegen der zweytawsennt gulden. so vnns eur ko e w. itzo auf negstkunfftigen sanndt Marttins tag zubezalen zugesagt, vnd darauf vnnsers gesanndten vnd lieben getrewen Hannsen Rebitzers hanndlung. so er derhalben bey eurn ko n w. gethan, vernomen, nemlich das eur ko e w. gemelts vnnsers dieners begern vnd anzaigen nach. wol genaigt were vnns derselbenn zweytawsent gulden. in ansehung vnnserer erhafften nott zuenntrichten vnd zuuergnugen. vnnd darauff eur ko e wird vnnserm diener etzliche cleinotter furgeslagen vnd vberannttworten haben lassen wellen etc. Demselben nach wir durch vnnsern diener solichermassen berichtet, das jne eur ko e w. mit etzlichen edlen stainen vergnugen haben wellen etc. könnden eur ko e w. selbs wol abnemen das vnns die ganntz vnannemblich sein, wir auch dieselbigen. in einer lanngen zeit nicht zw gellt machen konnten noch wysten auch one mittel einen grossen verlust vnd schaden. erleyden musten etc. des sich dissmals mit vnns nicht erleyden will. auch des vermogens diser zeit nicht mer seind weyttern nachtayl. (wie biszher) zuerleyden. Damit aber eur ko e w. ye abnemen vnd erkennen mogen. das wir eur ko n w. furslag gernn wilfarn wellen (in bedacht das wir eur ko n w. zusagen gethan) vnns mit clainottern (die do one vnnsern schaden. zu gellt zumachen seyn) vergnugen zelassen. So wellen wir vnns mit dem golde. dauon vnns eur ko e w. jungst zw Guterbock meldung gethan (das eur ko e w. bey neunthawsennt gulden swer gold habe,) vergnugen. oder sonnst mit annderm silber. nach wirden, der gemelten zweytawsennt gulden. itzo enntrichten lassen. Bitten demnach eur ko e w. ganntz freuntlich die welle. das. gemeltem vnnserm diener Hannsen Rebitzern one lenngers aufhallten oder verziehenn zw hannden stellen vnd vberraichen lassen. Des wellen wir vnns zw eur ko n w. derselben freuntlichem erpieten nach so. eur ko e w. itzo gegen vns gethan versehen. vnd vmb dieselben freuntlich beschulden vnd verdienen, Verner der verschreybung halben so vnns eur ko e w. vnnserer schulden halben zw vrkund derselben gegeben, vnnd furtter die eur ko n w. gemahel zuuersiglen zelassen befolhen. das dann nach bewilligung vnd verhor der copeyen derselben verschreybung alles [324 aar1523] beschehen. Erstlich von eur ko n w. secretarien selbs aigen hannden geschriben. vnd darnach wie gemelt versigelt. Haben wir denselbigen brief eurn ko n w. itzo zugeschickt mit beger vnd bett denselbigen zw merer sicherheit zuunderschreiben. des sich eur ko n w. zethun gewidert. dergestalt. das der gemeltt vnnser gesanndter cammerer ratt vnd lieber getrewer Eck von Reppichaw von vnnsern wegen globen vnd schwern solte. das wir eur ko e w. angezaigte schulden halben. aufrichtige rechnung thun wollten etc. Soliches alles wir vnns nicht gnugsam zuuerwundern haben. das eur ko e w. einen solichen misztrawen vnd vnglauben jnn vnnser person setzen thutt, dieweyl wir doch eur ko n w. biszher das wenigst vnd maist so wir derselben zugesagt. gehallten haben, vnd noch des gemuets das vnnser Ja. Ja. vnd Nain Nain sein muesz, vnd von vnns gehallten werden soll. Weliches wir von eur ko n w. vnnd anndern. mit denen wir zethun haben. nicht mer zuhallten begern. vnd wunschen wolten. dann wir biszher anndern gehallten haben. Des sich one zweiffel ein yeder seines zusagens vnd haltens, auch glaubens vnd trawens wol zuerjnndern waist. Dieweyl es aber allein mit disem auszzug von eur ko n w. abgeschlagen worden. muessen wir es geschehen lassen. Wellen vnns aber nichts weniger derselben vnnser verschreybung hallten. die vnnsers erachtens glaubwirdig genug, ob auch die nymmermer aufgericht were. Jst doch souilen vnnseren herrn. vettern. ohemen vnd fursten. wissennd. das vnns eur ko e w. soliches alles wie verschriben. zuhallten zugesagt, die vnns nochmals gnug darumb anzuzaigen sein. Versehen vnns aber genntzlich zw eur ko n w. die werde sich annderer gestalt erzaigen. dann in gemelte verschreybung vnd crafft derselben zedringen vnns der zugebrauchen. Was wir auch dagegen eurn ko n w. vor obgemelten vnnsern hern. vettern. ohemen vnd fursten. zugesagt habenn. soll eurn ko n w. von vnns auch one mittel gehalten werden. vnnd derhalben hiemit eur ko n w. nochmals freundtwillig gepetten haben. solichen brief zuunderschreiben. vnd des keins wegs abschlagen etc. Datum Coln an der Sprew am sonntag nach omnium sanctorum anno etc. xxiij o,
Von gottes gnaden Albrecht Teutschordenns hohmaister marggraf zw Brandenburg zw Stettin Pommern der Cassuben vnd Wennden hertzog. burggraf zw Nuremberg. vnnd furst zw Rugen.
mdxxiij - hoffmesterens breff
[325 aar1523] 
Höimesteren Markgreve Albrecht af Brandenburg meddeler Kong Christiern II, at han, da Kongen gjennem Hans v. Rebitz (Redwitz) atter har tilbudt at betale de ham tilkommende 2000 Gylden i Klenodier efter Guldsmedes Vurdering, nu er villig til at modtage dem paa denne Maade, skjönt dette strider mod Aftalen, samt beder atter Kongen om hans Underskrift paa det för omskrevne Gjældsbrev, da han ellers maa antage, at Kongen er ham ugunstig.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 216). Patent, Helark med Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet. (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv S. 507-9, hvor Dateringen urigtigt er angiven til 27 Novbr.)
Vnser fruntlich dinst vnnd was wir liebs vnnd guetz vermogen altzeyt zuuoran. durchleuchter khonig fruntlicher lieber her vnnd ohem. Vnns hatt abermals vnser lieber getreuer Hanns von Redwitz antzaygung gethan wie euer kho e wirdt vnns mit khlainaten die zway tausent gulden zu entrichten bewillingt auch zw wartirn oder zu schetzen durch die goltschmidt sich erbotten haben, Wie wol wir vnns gentzlichen vertrost e. kh. w. solt sich fruntlichen erjnnert haben khonigklicher zusagung so jn *beybesen der churfursten von Sachsen vnnd Brandenburgk geschehen, vnnd vnns derhalben mit weyttern verzuch vnbeschwert erhalten. Die weil wir aber jetzmals e. kh. w. erbieten vermargkt, wellen wir vns des, domit e. k. w. zubefynden die selben nit geren dringen, sunder szouil wir jetzunder ausz ehafften selbst benotingt also fruntlichen vertrosten vnnd versehen haben der halben gedachtem vnserm diener [jme beuelch vffgelegt die khlainath nach zymlicher wartirung der goltschmidt vnnd der sach vorstendigen bisz jn die zway tausent gulden antzunemen gentzlicher zuuersicht, e. kh. w. werden noch vnser anligen auch behertzigen vns jn diesem fal mit weyttern vnsern nachtail vnnd schaden lenger nicht vffziehen, oder zugedenckhen vrsach geben als ob e. k. w. vnser trewhertzige dinst vnnd wolmayning mith vnfruntlichen willen zuergetzen gedechtig vnnd nach dem *vms vnser diener auch gruntlichen nicht berichten khan ob e. kh. w. die vorsigelten verschreibung vber vnser schuldt vntherschreibung bedechtig haben wir jme beuohlen die selb vntherschreibung bey e. kh. w. zwersuchen pitten der halben gar fruntlich e. kh. w. wellen bedenckhen die billikhayt vnnd den selben brieff vntherschreiben wo aber szolchs wie bisz her vertzuegen khunthen wir nicht anderst bedenckhen allain e. kh. w. trugen besundern vnfruntlichen willen zw vnser person des wir doch vns gentzlich bey e. k. w. vnuerdient wissen vnnd wellen vnns gentz [326 aar1523] lich der bezalung vnnd vnterschreibung khains abschlahens versehen sunder bitten auch e. kh. w. hiemit vnsern diener vffs forderligst abzufertigen domit wir auch vnser gelegenhayt nach vermeidung meher vnkhostens vnnd schadens vnns jn andern vnsern geschefften erhalten mochten das sindt wir vmb e. k. w. fruntlichen zuuerdienen genaickgt Datum Coln an der Sprew freitag nach Elisabet jm xxiij jar
Von gottes gnaden Albrecht Teutschs ordens hohemaister marggraue zu Brandenburgk zu Stettin Pomern der Cassuben vnnd Wenden hertzug burgraff zu Nurenbergk vnnd furst zu Rugen etc.
mdxxiij - Hoffmesterens breff aff Pryssen til K. M t.
Höimesteren Markgreve Albrecht af Brandenburg sender Hans v. Rebitz (Redwitz) i sit Erende til Kong Christiern II og beder denne at tillægge hans Ord samme Tiltro som hans egne.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 215). Halvark, udvendig forsegl. med Ringsignet. (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv S. 506).
Vnnser freuntlich diennst vnd was wir liebs vnd guets vermogen. allzeit zuuorn. Durchleuchter konig. freuntlicher lieber her vnd ohem. Wir haben vnnserm diener vnd lieben getrewen Hannsen von Rebitz. etzlich vnnser sachen. eur lieb anzutragen befolhen. Bitten derhalben eur konigcliche wird. die welle. jn. seinem anbringen genedigclich horn. jme dissmals gleich vnnser aigen person volligen glauben beymessen. vnd so freuntwillig gegen vnns erzaigen. wie vnnser sonnder vertrawen zu eur ko n w. steet, wellen wir vmb eur ko n w. freuntwillig beschulden vnd verdienen. Datum Coln an der Sprew am tag Katherine anno etc. xxiij.
Von gots gnaden. Albrecht Teutshordens hohmaister marggraf zw Brandenburg zw Stettin Pomern der Cassuben vnd Wennden hertzog burggraf zw Nuremberg vnd furst zw Rugen.
-
mdxxiij - hoffmesterens breff aff Pryssen til K. M t.
[327 aar1523] 
Overenskomst mellem Kong Christiern II, Churfyrst Joachim af Brandenburg og Hans v. Rebitz (Redwitz) paa Höimesteren Markgreve Albrecht af Brandenburgs Vegne, hvorefter Höimesteren inden Nytaardag i Köln ved Spree (Berlin) eller Torgau skal gjöre Regnskab for modtagne og udbetalte Penge og ikke kan gjöre Fordring paa nogen Betaling, för Regnskabet er aflagt, men skal finde sig i at fradrage Hovedfordringen, hvad han ikke kan gjöre Rede for, medens Kongen paa sin Side forpligter sig til 13 Decbr. at udbetale de 2000 Gylden i Sölv og Klenodier og til at forsyne Höimesterens Hovedforskrivning med sin egen Underskrift.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 344). Brevform; Helark, der har ligget i Omslag, som nu mangler.
Zuwissenn das sich ku, w, von Denmarken etc. mitt meynem g ten hern dem curfurstenn zu Brandenburgk etc, vnd Hansen von Rebitz als beuehlhaber vnd geschickte meins g. ten hernn des hohmeysters Deutzschordens entlich vereynigt vnd vertragen habenn nachvolgender weysze vnd alszo das mein g ter herr der hohmeyster durch sich oder seyne volmechtige geschicktenn zwischen disz vnd dem negstkomenden newen jars tagk jren ku, w, oder derselben beuehlhabern von der entpfangen auffgebrachten vnd ausgelegten summa gelds klare vnd guthe rechnung darlegenn vnd thun soll, vnnd wes des sein hochwird vnd furstlich gnad nicht berechenn konnth soll seyner gnadenn an der hauptsumma wydervmb abgekortzt vnnd abgezogen werdenn, wu aber dy rechnung vff ernante zeit ku, w, oder jren beuehlhabern nicht furgetragen wurde, so soll ku, w, meynem g ten hern dem hohmeyster dy hauptbezalung zuthun auch nicht schuldigk sein, bissolang sulche rechnung wy obgemelt zuuorn gescheen, Vnnd soll sulche rechnung jn berurter zeit entweder zu Collnn an der Sprew, oder aber zu Torgaw gescheen, Doch soll ku, w, des alhier bey meyner g ten frawen der curfurstin ein schriefft lassen acht tage von der zeit wu man ku, w, an der orth eynem als Collnn oder Torgaw vff obgemelte zeit findenn oder antreffenn muge, welchs sich auch alszo zugescheen mein g ter her der curfurst zu Brandenburgk vnnd obgedachter von Rebitz durch jren reuersz gegen ku, w, von meynem g ten hern dem hohmeyster alszo zugescheen verpflichten vnd vorschreyben sullen, Dagegen hadt sich ku, w, wyderwmb bewilligt Hansen von Rebitz an stadt meins g ten hern des hohmeysters dy zweytausent gulden an dem entpfangen sylber zu Leiptzk vnd desselbigen zeichens gestempffs vnnd wirderung dy margk vmb neun gulden vnd achzehen groschen Meysznischer muntz angeschlagenn dorzu das vberige an [328 aar1523] gulden gespanen vnnd kleynothenn noch wirderung vnnd erkentnisz Kerstenn Dorings zu Wyttenberk oder anderer vorstendiger redlicher leuth zu Torgaw dy von beyden teylen vnbesprochen dorzu gefordert werden sollenn, an allen weyternn vorzugk vff den achten tag Nicolaj schirstenn vberantwortenn vnnd vberreychen lassen sollen, dorzu auch gemelter Rebitzer von wegen meins g ten hern des hohmeysters notdorfftiglich quittiren soll vnd gegen vberantwortung meins g ten hern des curfursten vnnd Rebitzers reuersz brieff, hadt sich ku, w, bewilligt vnd zugesagt meins g ten hern des hohmeysters hauptuerschreybung vber jre vortragene schuldt mitt eigner handt zuunderschreyben, vnd seindt dyses abschiedts vnd beschliszlicher beredung gleichs lauts zwu copeyen gemacht, welche von ku, w, meynem g ten hern dem curfurstenn vnnd Rebitzer vnderzeichennt vnnd vnderschriebenn, sein, Actum zu Colln an der Sprew am tage Barbare anno dominj etc. xxiij o,
Cristiern Joachim etc. manu propria subscr. Hanns von Redwitz mein hantschrifft
Grev Johan Hannart underretter Kong Christiern II om, at han har modtaget hans Skrivelse og derpaa talt med Erkehertug Ferdinand og Churfyrst Frederik af Sachsen angaaende en Sammenkomst i Kongens Anliggender, som de foreslaa afholdt i Hamburg 10 April, da de pavelige, keiserlige og engelske Gesandter ikke för ville kunne indfinde sig, og hvor ogsaa Hannart selv efter Kongens Önske vil være tilstede, hvis Rigsdagen i Nürnberg, som han haaber, da er tilende.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 953). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling.
Durchleuchtigister. groszmechtiger. kunig. gnedigister herr, ewren khuniglichen wirden. sein mein vnndertenigist, gehorsam willig diennst altzeit zuuor. gnedigister herr, als jch yetz von der Romischen kayserlichen. vnd Hispanischen khuniglichen mt. etc. meinem allergnedigisten herren, auf disen reichstag verordennt. geschickht. vnd kumen bin, hat mir gegenwurtiger ewr khuniglichen wirde secretarj. ainen credenntz brief von ewer khuniglichen wirde. vberanntwort, vnnd daneben sein werbung an mich gethan, etc. Darauf jch. auch ausz beuelh. so jch daruor von hochgenannter kay. mt. deshalben gehabt, vonstundan mit meinenn gnedigisten [329 aar1524] herren ertzhertzog Ferdinannden stathalter. vnnd hertzog Friderichen von Sachssen churfursten etc. ewr khuniglich wird sachen halben, vnnd nemblich den guetlichen tag. so darjnn gehalten werden solle betreffendt, mit allem vleys gehanndelt, hat jr furstlich durchleuchtigkhait. churfurstlich gnad. vnnd mich fur gut angesehen. Das jr furstlich durchleuchtigkhait. solhen guetlichen tag auf den zehennden tag Apprillis gen Hamburg ausschreiben solt, wie dann sein furstlich durchleuchtigkhait gethan. als ewer khu. wirde aus den copeyen. so jrem secretarj daruon gegeben sein, zuuernemen haben, Dann dieweil bebstlich heyligkhait. vnnd khuniglich wirde von Engelannd jre potschafften auf solhen reichstag shicken, desgleichen etlich trefflich personnen von kay. mt. wegen aus dem Niderlannd auch da erscheinen sollen, hat man den tag. damit die darauf khumen, nit wol eher ansetzen mogen, alsdann ewer khu: wirde selbs ermessen khonnen, Ferrer als dieselb ewer khu: wirde an mich begern lassen. das jch auch da erscheinen welle. gib jch ewer khu: wirde darauf vnnderteniglich zuuernemen, das jch jr, souer sich diser reichstag zwischen hie, vnnd derzeit, als jch verhoff enndt, gern wilfarn will, dann was jch in dem. oder einem andern ewr khu: wirde, zu eern, nutz vnnd auffrichtung jrer sachen diennen oder hanndln khan. des erkhenn jch mich von kay. mt. meins allergnedigisten hernn, wegen schuldig. vnnd bin auch sonnst des zuthun ganntz vnndertenig genaigt vnnd willig, Jch hab auch jr mt. dermassen verstannden, deszgleihen mein gnedigisten herren ertzhertzogen. vnnd den churfursten von Sachssen. das sy ewr khu: wirde. kheins wegs verlassen wellen, Darumb jch nit zweifel. ewr khu: wirde sachen. wer(de)n sich widerumb zu allem guten shickhen. vnnd kumen, was jch auch sonnst derselben darjnnen weiters dinen. oder nutzlich sein, mag sy mirs schreiben. oder anzaigen lassen, so will jch das vngesparts alles vleis. muhe noch arbait. altzeit ganntz vnndertenig vnd willig thun, Hab auch ferrer bebstlicher heiligkeit khuniglichen wirde von Engelannd. vnnd jn das Niderlannd mit eylennder post geschriben, das sy jre potschafften auf solhen tag shickhen wollen, wolt jch ewr khu. wirde vnnderteniger mainung auch nit verhalten. Thue mich jr hiemit vnndertenigist befelhen. Datum zu Nurenberg am xiij tag Februarj anno etc. im xxiiij ten
E. Ko. W. vntertenigister Jo. Hannart m. p. [330 aar1524] 
Dem durchleuchtigisten. groszmechtigen. fursten. vnnd herren. herren Cristiern kunigen zu Denmarckh. Sweden. vnd Norwegen etc. meinem gnedigisten herrn.
Johan Hannarttes breff til k. mayt.
Den keiserlige Gesandt Johan Hannart erkjender Modtagelsen af et Brev fra Dronning ( Elisabet) og underretter hende om, at han efter Paalæg af hendes Broder Keiseren har bestræbt sig for hendes Gemals Gjenindsæt telse i sine Riger og til den Ende aftalt et Möde i Hamburg förstkommende 10 April, hvortil der foruden fra Danmark og Lübeck vil indfinde sig Gesandter fra Keiseren, Nederlandene, England og Österrige, og hvortil ogsaa Hannart selv vil indfinde sig, hvis Rigsdagen i Nürnberg da er sluttet, og paa Veien vil han i saa Fald besöge Dronningen for yderligere at sætte hende ind i Sagerne.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 954). Brevform; Helark, udvendig forseglet med utydeligt Vaabensegl.
Treshaulte tresexcellente et trespuissante princesse et ma tresredoubtee dame, je me recommande treshumblement a vostre bonne grace,
Madame jay receu les lettres quil vous a pleu mescripre de vostre main par vostre secretaire et bien entendu ce quil ma declare de vostre part ensemble les gracieuses offres quil ma fait dont en toute humilite vous mercye, Surquoy madame je vous auertyz que en obeyssant au commandement que jay de lempereur vostre frere je rendray toute peyne et dilligence que le roy vostre mary vous et mess rs voz enffans, puissiez estre remis en voz royaulmes et pays. Et a cest effect en sieuant laduis de lempereur et du roy dAngleterre, jay jcy besongne auec monseigneur larchiduc vostre frere, que lon mande presentement au duc de Holstein et a ceulx de Lubeke et aussi a ceulx de voz royaulmes, de venir a vne journee qui se doit tenir a Hambourg le .x me. jour du mois dauril prochain, et a ceste journee se trouueront les ambassadeurs de lempereur que madame vostre tante doit enuoyer, aussi ceulx du roy dAngleterre, de monseigneur larchiduc, et dautres princes voz parens. pour a ceste journee regarder de pouoir amyablement appoinctier les choses, et jespere que par lauctorite de tant de princes, quelque chose de bon si fera en faueur de vous et de voz [331 aar1524] enffans, car lempereur nest delibere de vous habandonner, ains de tout son pouoir vous assister en voz affaires. Jespere que nostre saint pere le pape enuoyera aussi son ambassadeur a ladicte journee de Hambourg, et suis delibere aussi en propre personne y aller si auant que la journee jmperiale soit finie auant pasques car je ne puis habandonnner jcelle journee jmperiale quelle ne soit faite pource quelle jmporte beacop a la mageste de lempereur. Madame en prendant mon chemin pour aller audict Hambourg jespere de passer pardeuers vous et lors plusaulong vous declarer tous affaires. et aussi vous bailler quelques lettres que lempereur vous escript de sa main et pareillement la royne de Portugal vostre seur. Madame en faisant a tant fin de lettre je prye le createur qui vous doint tresbonne vie et longhe. Escript a Noremberg le xiiij e jour de Feurier xxiiij.
Vostre treshumble et tresobeissant seruiteur. Jehan Hannart ambassadeur etc.
Treshaulte tresexcellente [et tre]spuissante princesse et ma [tr]esredoubtee dame. la [r]oyne de Danmarke. de Norweghe de Swede etc.
Hannart
Wilhelm Franck erkjender at have modtaget af Hans Michelssön paa Kong Christierns Vegne 31 Gylden og 10 Grosser, som han ifölge sit Regnskab har udgivet i Kongens Tjeneste.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1779. a). Uden Forsegling. (Paa samme Papir som Kvitteringen af 19 Febr. 1526, Dipl. Norv. X No. 496, og vistnok skreven samtidig med denne).
Jegh Wilhelm Franck kennes met thenne min eigen hand schrifft ad iegh haffuer annammet po konninglige magistats weine wor nodigste herre aff Hans Michelsen 31 fl. 10 gr. oc 21 gr. for ein fl. huilket iegh vd giffuitt haffuer po wor nodigste herris weine effter min registers wd wiselsse annammitt j Wittenbergh tistdagen post Letare anno domini 1524.
1524 - quittancie aff Villom Francke paa 31 golt gilden oc x sølff grosser - folio - 60.
[332 aar1524] 
Churfyrst Frederik af Sachsen forklarer Kong Christiern II, at han ikke kan give ham noget Raad med Hensyn til, hvem han skal vælge til sin Gesandt ved Mödet i Hamburg, samt at han ikke efter hans Begjæring kan give Dr. Christian ( Beyer) nogen Befaling til at möde paa Kongens Vegne, da Churfyrsten selv skal være blandt Mæglerne, men antager, at Dr. Christian uden hans Befaling vil være til Kongens Tjeneste; han fraraader at udgive noget Skrift imod de Lübeckske Beskyldninger, da han snart vil have Anledning til at imödegaa disse, tilraader at erhverve Erkehertug Ferdinands Leide til Mödet og gjennem denne at formaa Kongerne af Polen og Ungarn til at sende Gesandter derhen, samt at söge at tilfredsstille nogle af sine mest paatrængende Kreditorer, omtaler Hr. Henrik Göyes Opgivelse af Kjöbenhavn m. m.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1153). Brevform; Helark, der har ligget i Convolut, som nu mangler.
Durchleuchtiger konig vnnser fruntlich willig dinst, vnnd was wir liebs vnd guts vermogen, zuuor, besonder lieber herr, ohem vnnd bruder, Gestern ist vnns euer ko. w, schreiben, des datum heldet zu Jhen, durch Jorgen von Minckwitz ritter, anher zugeschikt worden, das haben wir sambt ainer inligenden verzaichnus, [allent etlicher artigkel, allenthalbn vernemen, vnnd als e ko w erstlich bitten tut, ir zuraten, mit was retten, jr ko w, den tag zu Hamburg beschikn solten etc. wissen euer lieb, das wir dieselbig zeitlich getreulich vnd fruntlich vorwarnt haben, das euer lieb, bedenkn. vnd rats gebrauchen wolten, wie jr sach, auf bestimbtem tag, zu irem glimpf. der notturfft nach, sol furzutragen sein, darumb sollen euer lieb. solichs billich vorlangst gethan, vnnd bedacht haben, wen sie zu solchem tag gebrauchn wolt, vnd wo es nit bescheen, werden e ko w sonder zweiuel, noch darauf bedacht sein, dan weil e l vns nymant anzaigt, den sie vermeint hirzu zugebrauchn so wissen wir e l auch kainen anzugeben, Das der ertzhertzog, den ertzbischof zu Mentz, vnd marggraf Joachim etc. aller erst auf den reichstag sol erfordert haben, dauon tragen wir nit wissenns aber als wir zu Nuremberg [gewest [waren, ist das geschray gewest, als soltn dieselbn zwen churfurstn, vfm weg sein, gegn Nuremberg zuraisen, weil es aber nit bescheen, wellen wir nit glaubn, das sie sind des. weiter erfordert sein Des beuehls halbn, den Hannart, von wegn kay r mt: mit euer ko w, zureden, haben euer lieb sich negst. zu Aldenburg, gegn vnns vernemen lassen, euer lieb weren willens, den Hannart, an ain gelegn ort vngeuerlich ain drey tag rais von Nuremberg zu [333 aar1524] sich zubeschaidn. darumb welln wir hoffen euer lieb, werd numals schir. widerumb antwurt vom Hannart haben Das marggraf Joachim euer lieb geratn hab, das euer lieb soltn kay mt. vnd ertzhertzog Ferdinandn bitten ko r wirde zu Polen, vnd Hungarn. zuschreibn, das sie euer ko w, vf dem ernantn tag. zum bestn zuschikn woltn etc. wer wol gut gewest, das solchs vorlangst gescheen, dan es wurd euer ko w, nebn andern jrem beistand ansehenlich vnd rumlich sein Wir wellen wol glauben, wie e ko w, anzaigen, das euer lieb von dem bischof von Minden, hertzog Erichn vnd hertzog Heinrichn von Brunschwig, vmb bezallung emssig angezogn werden. weil dan e l wissen, wie dy sachn, jungst. auf dem tag zu Guterbok abgeret, so wer wol gut, das e ko w, dieselbn leut zufriden stelten, dan wir haben [der zu Nuremberg vnd sonst, derhalbn, mancherlay clag gehort, wie wir dan e ko w, zuuor auch angezaigt haben, Weil her Heinrich Goy, Kopnhagn, e ko w anzaign nach, aus treffenlichn vrsachn, aufgegeben. vnd sich vernemen lest, das er mit euer lieb zuredn het, daran ir macht gelegn, wo nu derselbn Goy. wider e k w, nit gehandelt, so werdn e l wol zubedenken wissn ob sie jn, auf sein erbietn, zu sich welln komen lassen oder nit, Das sich euer ko w, vnnd derselbn gemahel, vnnser liebe fraw vnd muhm, erbietn, vns bey kay r mt. vnd sonst, zu dinen, vnd zufurdern etc. des bedanken wir vns gegn eur ko w. vnnd ire gemahel ganntz freuntlich, tragn des auch bey euer ko w kain zweiuel Belangend dy verunglimpfung, damit dy von Lubek, euer ko w, bey den stendn des reichs, auf itzigem reichstag zu Nuremberg angegebn etc. achten wir darfur [es von vnnotn, das sich euer lieb, allererst vnderstehn sol, solchs durch ain offendruk, vnnd ausschreiben zuuerantwurtn, sonderlich weyl jn der sach tag angesatzt, vnd nu nit lang auf denselben ist, dan euer ko w, werdn daselbs, vf dem tag, das vnd anders, was euer ko w notturft erfordert, wol furzubringn, vnd ir entschuldigung darzuthun wissen Vnd das euer ko w, bedacht sein, sich die zeit vber, bis zu endt des tags zu Hamburg, in der furstn zu Luneburg, furstnthum zuenthaltn, habn euer lieb, sich vorhin gegn vns vernemen lassen, das euer lieb willens weren, dieselbig zeit vber, des tags, jm land zu Meklburg zusein, aber euer lieb enthalt sich an welchem ort sie wel, so bedunkt vns, das dannocht gut vnd not sein, das e l [334 aar1524] bey, dem ertzhertzogn, suchen vnd bittn tettn, das sein lieb, e ko w, des orts, mit glait versorgtn Vnnd als e ko w, bittn, das wir beuelhen wolten, das sich doctor Cristannus, euer ko w, zugut. auf dem tag wolte gebrauchen lassen, nu wissen euer ko w, [da aus was vrsachn wir vnns, bisanher enthaltn. euer ko w, in iren sachn zuratn, oder dy vnnsern zuzeschikenn, dan weil wir nebn andern, auf dem tag, verhorer vnd richter sein soltn, so wil sich. nit wol fugn, das wir euer ko w, dy vnnsern zuordnen, vnd beuelhn soltn, euer lieb zuratn, oder beistendig zusein, wir welln aber glaubn, das sich doctor Cristannus, vnd andere, ausserhalb vnsers beuelhs, euer lieb, vnnd andern, wer jr begert, gebrauchn lassen Das euer ko w, bittn, das wir vnnserm ambtman zu Aldenburg beuolhn woltn, euer lieb. an jrem widerzug zuberichtn, wo euer lieb, vns antreffn mochtn etc. Nu konnen wir selbs nit wissen, wie sich vnser geschefft zutragn, vnd wo wir, dy zeit, wen e l herein ziehn, sein werden, derhalbn wissn wir dem ambtman, kain anzaig oder beuelh zutun das alles habn wir e ko w, fruntlicher meynung nit verhaltn welln, der wir fruntlich zudinen willig vnd gneigt sein. Datum Colditz mitwoch nach Judica anno dominj etc. xxiiij
Fridericus m. prop.
Was euer ko w, mit besuchung des tags oder beschikung desselbn bedacht sein. bitten wir fruntlich. euer ko w, wellen vnns solchs bey gegnwertigm vnnserm reitendn knecht zuerkennen geben, wir versehn vns auch doctor Cristann werd auf vnnser getane schrifft, nit aussenbleibn, das woltn wir euer ko w, fruntlicher meynung nit verhalten. Datum vts.
Hertug Albrecht af Mecklenburg lover Kong Christiern II at möde ved det af Erkehertug Ferdinand til Hamburg berammede Möde, naar han nærmere bliver underrettet om Tiden og modtager Erkehertugens Kaldelse, oversender Kongen de nylig ankomne Tidender om Keiserens Seir over Franskmændene og beretter om den mellem Severin Norby og Kjöbenhavn vedligeholdte Forbindelse.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1022). Brevform; Patent, udvendig forseglet med Ringsignet. (Trykt i Ekdahls Chr. II.s Arkiv S. 695-98). [335 aar1524] 
Durchleuchtigster khonig, vnnser gutwillig, vnd freuntlich dinst, sein ewer koniglichen wird, allzeit zuuor, Lieber herr oheim, vnd swager, Wir haben ewr koniglichen wird schreiben, vnder anderm jnnhaltend, wie derselbigen ewr khoniglichen wird swager, ertzhertzog Ferdinandus etc, den tag, zur handlung, gein Hamburgkh, haben auszkhundigen lassen, mitt angehengkter bitt, das wir vns, mit ewr koniglichen wird, gegentheil, vmb ferrer, guetlichen handlung, nichts bemuhen, sunder gentzlich abslahen etc, seins jnnhalts verlesen, vnd wollen dem also, ewer koniglichen wirden, bitt nach, gern nachkommen, vnd volg thun, vnd so solh tagsatzung, zu Hamburgkh. vns auch, verkhundigt, wirdet, wollen wir alsdann, ewer koniglichen wirde, zu sunderm, dinstlichen, vnd freuntlichen geuallen, gern jnn eigner person, vermittelst götlicher verleihung, daselbst. dem handel, zu gut, erscheinen, Wir senden auch ewer koniglichen wird, hierinligend newzeitungen, die vns newlich zukommen seindt, daraus ewr khoniglich wird zuuernemmen haben, welhermassen Romisch keiserlich Mat, vnser allergnedigster her, widder seiner Mat widerwertigen (gott lob) triumphirt, vnd der sigkh behallten hat, höflicher zuuersicht, jr Mat, werde teglichs, ye mehr, durch hilf, des allmechtigen, gluckseligen zustandt, vnd wolfarth, nach allem jrem willen, gegen dem Frantzosen, erobern, vnd erlangen, des vnzweiflich, ewr koniglich wird, auch höchlich, erfräwet sein werden, Welhs alles wir also. hinwidder ewr koniglichen wirde (der wir allzeit, vnsers höchsten vermögens, zu dinstliche, vnd freuntliche willfarung, gantz willig vnd vnuerdrossen) jm bessten guter wolmeynung, nicht wollten verhallten, Datum Wisszmar freitags. nach Judica, anno etc. xxiiij o
Vonn gots gnaden, Albrecht, hertzogk zu Megkelburgkh, furst zu Wenden. graf zu Swerin. Rosstockh. vnd Stargarden, der lande herr, Manu propria sss.
Auch geben wir ewr khoniglichen wird, freuntlicher meynung zuerkennen, das heut montags, nach dem Palmtag, ewer koniglichen wird seydenstucker, genant Thengus, der bynnen Coppenhagen wonet zu vns alher zur Wisszmar, kommen ist, vnd anzeigt, wie das Seuerin von Norbj, teglichs mit ettlichen schutten, aus Coppenhagen, auf Gotland gespeiszt werde, Dargegen er die [336 aar1524] whare, so er den stetten, genommen, vnd entwandt, dieselbig widderumb, jnn Coppenhagen verkauff Dweil dann ewer koniglich wird, jnn jrem schreibenn beruren. das ertzherzog Ferdinandus, den tag gein Hamburg auskundigen lassen habenn. welhs vns auch vermeldet wirdt, jst vns aber. noch bisher. solhs von Ferdinando. oder nymants anderm, anders dann vonn denn von Lubeckh. wie ewer koniglich wird. aus den copeien, so wir vnser freuntlichn lieben frawen mutter, jrer koniglichenn wird szwesster. zugeschigkt habenn. vernemen werdenn, verkundigt wordenn, das wir also ewer koniglichen wird. jm besstenn guter wolmeinung, nicht wollten verhalltenn. Datum vts.
Dem durchleuchtigsten fursten, herrn Cristiern, dere reiche Denmargken, Sweden, Norwegen, der Gotten, vnd Wenden khonig, zu Sleszwigk, Holstein, Stormarn, vnd dere Dithmarschen, hertzogen, grauen zu Oldenburgkh, vnd Delmenhorst, vnserm lieben hernn oheimen, vnd swager.
Anno mdxxiiij scriffuelsse aff hertug Albrit aff Meckelborg til K. M t
Hr. Jörgen v. Minkwitz underretter Kong Christiern II om hans Dronnings Ankomst til Nürnberg samme Aften og hendes Modtagelse af Erkehertug Ferdinand og hans Gemalinde samt Grev Hannart, der har lovet at skaffe det forlangte Leide til Hamburg, hvorhen han anser det hensigtsmæssigt, at Kongen begiver sig, og hvorhen han vil sörge for, at Erkehertugens Gesandter snart drage, ligesom han ogsaa selv vil komme, saasnart Rigsdagen er tilende; Minkwitz beretter om Franskmændenes og de keiserliges Stilling og lover, at Dronningen vil skrive den fölgende Dag.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1062). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling.
Durchlauchtigister groszmechtigister konigk genedigister herre. Euern konigklichen wyrden geb jch vnderthenigklich zw erkennen das euer kon: w: gemahell meyn genedigiste fraw dyssen abentt vmb vj vhr alhy gelugklich eynkommen szein vnd jst ertzshertzogk Ferdinandtt sambtt dem Hannart bey i/-j/ meyll von hynnenn enttgegen komen meyne gnedigiste fraw gantz freunttlich enttphangen vnd anher jn das schlos gefurtt do dan des ertzshertzogen gemall meyne gnedigiste fraw auch enttphangen gantz freunttlich vnd hatt der ertzshertzogk sych erbotten alles was sey [337 aar1524] nen furstlichenn durchlauchtikeytten moegelich jst jn euer konigklichen wyrden besten vnd meynner gnedigisten frawen [zw guthe vorzwwenden Als aber jch den hern Hannartt angesprochen habe das geleytte nach Hamborgk euern :kon: w: eyllende zw bestellen szo sagett er das jn guttdungkt euer :kon: w: hetten vorzcogen bys der tagk vnnd dy handellunge angefangen woerde, wo sychs dan begebe das euer kon: w: nott vnd nuetze do bey weren wolde Hannartt euer kon: w: solchs eyllende zw schreyben vnd das geleytte bey den fursten bestellen das euer gnaden sycher do hyn komen moechten Aber des ertzshertzogen bottschafften wyll er hellffen vffs erste foerdern zcwm tage wy der angesatzs jst mitt bevelch das wydderpartt auff zw halden vnd jm zw zceygen das er vnder wegen sey dan er wyll sych szo balde der reychstag beschlossen jst des man sych jn kortzs vormuttett alhy erheben vnd seynen wegk zw den churfursten von Sachssen zw nemen Dy konigyn mein gnedigiste fraw hette euern gnaden gern geschryben szo haben doch jre kon: durchleuchtikeytt dyssen abentt nicht mögen dy musse haben aber wylls gott morgen vormittage wollen wyr euer kon: w: bevelch anzceygen [vnd das offenttlich seyn sall vnd wy wyr es fynden euer kon: w: zchwm ersten vormelden Des keysers volgk vnd dy Frantzoszen lygen ij meyll nahentt bey eynander vnd dy keyserrischen schluegen gern aber dy Frantzoszen haben sych szo hartt vorgraben das dy vnszern sy durch hunger zwyngen mussen Do mitt bevelch jch mich euern konigklichen wyrden als meynnen gnedigisten lyben hern. Datum Nornbergk jn eyll mantags nach Palmarum anno dominj xv c xxiiij
E K W vnderthenigister Georg von Mingkwitz Rytter etc.
[Dem dur]chlauchtigisten grosmech[tigisten fu]rsten vnnd hern hernn [Cristiern] zw Danmargkenn [Schweden vn]d Norwegen etc. koenigk [hertzogk zw S]chlesewygk Holstein [etc. meynem] gnedigisten herren eylende zw handen
[338 aar1524] 
Hr. Georg v. Minckwitz sender Skattefogden i Jena (eller i hans Fraværelse hans Skriver) et Brev til Kong ( Christiern) med Begjæring om at sende det til Kongen, der vil betale Budet; hvis han ikke er i Jena, vil Budet i Altenburg kunne faa nærmere Besked om hans Opholdssted.
Efter Kopi(?) p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1063). Kvartark med Spor af Sammenlægning men uden Forsegling. Intet egenhændigt.
Lieber er schosser besonder guter freundt jch schick euch alhir jnligende einen brieff ann den konigk vonn Denmarck, mit bit jr wollet denn vnuorhaldenn jrer konigklichen wirden zu schickenn jr kon, w, werdenn dem boten lonen wo der konigk nicht zu Jhenn ist so wirt der bote meins vorsehens vonn ir kon. w. zu Aldenborgk jnn Andres des wirts haus beschiedt finden das will ich freuntlich vordienen. Datum Nornbergk mein eyllende handt dinstags nach Palmarum anno xxiiij
George von Minckwitz Ritter Meinem besonder gutenn freunde dem schosser zcu Jhenn abwesens dem amptschreiber zu handenn.
Dem bothenn hab ich hie vonn Jhenn aus nitt gelonet. Datum vt supra
Keiser Karl V (ved sin Statholder, Erkehertug Ferdinand) underretter Brödrene Otto og Ernst, Hertuger af Braunschweig og Lüneburg, om at han til Afgjörelse af sin Svoger Kong Christiern II. s Anliggender har fastsat en Dag, nemlig förstkommende 10 April, til et Möde i Hamburg mellem dennes egne, hans Venners og hans Modstanderes Gesandter, og da det vil være hensigtsmæssigt, at Kongen selv er i Nærheden, udbeder Keiseren sig af Hertugerne, at de ville lade Kongen og hans Folk frit passere deres Lande og være dem behjælpelige med, hvad de tiltrænge.
Efter samtidig Kopi p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 775). Halvark, uden Spor af Forsegling.
Karoll von gotts genaden erweltter Romyscher kayser zcu allen zceytten mehrer des reychs
Hochgeborner lieber oheym, vnnd furst. Wyr habenn jn denn jrrthumben vnnd spenen so sych haltten zcwyschen dem durchleuchtigen fursten herrn Cristiern kunig zcu Denmargktt Schweden vnnd Nordtwegen etc. vnserm lieben bruder vnnd schwa [339 aar1524] ger, vnd seyner wydderparthey, aynn gudtlichen tag. nemblich auff den zcehenden tag des monets Aprilis schyrstkumpffttig, jn vnnser vnd des heyligen reychs stadt Hamburg ahngesetztt. vnnd darauff vnnser treffenliche bottschafftt verordentt. Die weyll vns nu vor gutt vnnd der sachen gantz dienstlich ansiechtt, das sich gedachtter vnnser bruder vnnd schwager, der bemeltten malstadt nehene, vnd szo man jn handelung kumptt, vnnd seyner lieb vndterrichtt, oder boschaides nodturffttig wyrdett, bey der handt seye. so haben wyr seyn lieb. damydt dieselbig, mytt desteweynigern sorgenn vnnd entsytzen, seiner lieb nodturfftt nach hyn vnd wydderumb sycher wandeln vnnd reissen mug, vnnser vnd des reychs frey sycherheytt vnnd glaytt geuertigtt so nu seyn lieb ain sonnder gutt vertrawen, zcu deyner lieb tregtt, vnnd wyr gentzlichen achten dieselbig hynwyderumb seiner lieb freunttschafftt vnnd dinst zcu erzaigen gewylligtt. Ist dar auff ahn dein lieb vnnser vleyssig boghernn dein lieb wolle gedachten vnnsern bruder vnnd schwager mytt seyner lieb vorwanttenn vnnd dienernn allentthalben jn deinen furstenthumbenn landen vnd gebieten, frey sycher hanndeln vnd wandeln vnd stafft seyn lieb boghertt dieselb nodturfftiglichen belaitten lassen vnd vmb vnsern wyllen alle furderliche hylff erzceygen vnnd boweysen wie wyr vns sollichs zcu deiner lieb vorsehn. Dar ahn thuth vnns deyn lieb, sonnder ahngenemen gefallen das wyr jn ander weg jn gnaden gegen deiner lieb erkennen wollen. Geben jn vnser vnd des reychs stadt Nurinbergk ahm zcweyvndzcwantzigsten tag des monats Martij anno etc. jm viehrvnndzcwantzigsten vnser reyche des Romyschen jm funfftten der andern aller jm neinten jare
Ferdinandus ar. Austrie C. M. Jmper. locumt. Casimir m. z. Brandenburg Ad mandatum domini jmperatoris jn concilio jmperiali
Den hochgebornen fursten hern Otten vnd hernn Ernsten gebrudern herzcogen zcu Braunschweig vnd Luneborch vnsern freuntlichen lieben oheymenn
1524 - Ferdina(nd)us
[340 aar1524] 
Keiser Karl V (ved Erkehertug Ferdinand) udsteder Leidebrev for Kong Christiern II til det til förstkommende 10 April fastsatte Möde i Ham burg, hvor Tvistighederne mellem ham og Hertug Frederik af Holsten skulle behandles, saa at Kongen og hans Folk, der skulle besöge Mödet, hverken under dette eller en Maaned senere af nogensomhelst Grund maa opholdes eller forulempes af nogen Person i det hele Rige.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 891). Helark, Patent med bagpaa trykt Segl.
Wir Karl der funfft von gots gnaden erwelter Romischer kaiser zuallentzeitten merer des reichs etc. in Germanien zu Hispanien beider Sicillien zu Jherusalem Hungern. Dalmatien Croatien etc. kunig, ertzhertzog zu Osterreich hertzog zu Burgundj. zu Brabant etc. graue zu Flanndern Habspurg vnd zu Tirol. etc. Bekennen. Als wir yetzo in den jrthumb vnd spennen. die sich halten. zwischen dem durchleuchtigen fursten herrn Cristiern kunig zu Denmarckht, Schweden Nordwegen. der Wennden vnd Gotten, hertzogen zu Sleszwig, Hollstain, Stormaren, vnd der Dietmartschen etc. grafen zu Aldenburg, vnd Delmenhorst. vnnserm lieben bruder vnd swager. an ainem. vnd dem hohgebornnen Fridrichen hertzogen zu Hollstain vnnserm lieben oheim vnd fursten, vnd seinen mituerwandten annderstads, ainen guetlichen tag nemlich auf den zehenden tag des monnatz Aprilis schiristkunfftig, in vnnser vnd des heiligen reichs stat Hamburg angesetzt, vnnd darauff vnnser. auch der durchleuchtig fursst don Ferdinand. printz vnnd jnfandt in Hispanien ertzhertzog zu Osterreich hertzog zu Burgundj. etc. vnnser fruntlicher lieber bruder. furst, vnd stathalter im heiligen reiche. sein treffenlich potschafft verordent vnnd dann die notdurfft eraischt. auch zu desterfruchtparer hanndlung vnnd hinlegung. solher jrthumb vnd spenn. not vnd gutt ist, das sich gedachter vnnser bruder vnd swager der bemelten malstat nehne vnd bey der hanndt sey, Das wir demnach seiner lieb. vnnser vnd des heiligen reichs frey gestrackhs sicherhait vnd glait gegeben haben, vnnd geben seiner lieb das auch hiemit von kaiserlicher macht, wissentlich in crafft ditz briefs. also das dieselb sein lieb mit allem seinem beistanndt, diennern. vnd allen denen. so sein lieb zu yeder zeit bey jr hat. vnnser vnd des heiligen reichs gestrackh frey sicherhait vnd gelait in dem heiligen reiche haben. vnnd sich des solanng bemelter tag. wert. vnnd ein monat den negsten nach endung berurts tags. geprauchen geniessen vnnd von menigclich [341 aar1524] niemands ausgenomen. weder mit oder on recht. vmb schuldt noch in annder weeg. nit aufgehalten verhefft oder bekumbert werden solle. in dhain weise noch weeg. vngeuerlich. Vnnd gebieten darauff allen vnd yegklichen vnsern vnnd des heiligen reichs churfursten fursten. geistlichen vnnd weltlichen, prelaten. grafen freyen herrn rittern vnd knechten, haubtleuten vitzthumben, vogten, phlegern, verwesern. ambtleuten. schulthaissen. burgermaistern. schopfen richtern retten. burgern gemainden. vnnd sonnst allen anndern vnnsern vnd des heiligen reichs. vnnderthonen vnd getrewen in was wirden stannds oder wesens die sein. so mit disem vnnserm briefe ermant. vnnd ersuecht werden. ernnstlich mit disem briefe vnd wellen. das sy den genanten kunig zu Denmarckht seinen beistanndt, dienner. vnd alle die. so bei seiner lieb sein werden. bey solhem vnnserm vnd des reichs freyen gestrackten sicherhaitt vnnd glait beleiben lassen. vnnd dawider nit dringen bekumbern oder beschwern, noch des yemands annderm zuthun gestatten in kain weise noch weeg. als lieb ainem yeden sey vnnser vnd des reichs schwer vngnad vnd straffe zuuermeiden. das mainen wir ernstlichen, mit vrkundt ditz briefs, Geben in vnnser vnd des heiligen reichs statt Nurinberg, den zweiunndzwaintzigisten tag des monnatz Marcij anno domini. etc. funffzehenhundert, vnd im vierundzwaintzigisten. vnnser reiche des Romischen im funfften, vnnd der anndern aller im neundten jaren.
Ferdinandus ar. Aust. .c. m. jmper. locumt. Casimir m. z. Branden. etc. Ad mandatum domini jmperatoris in consilio jmperialj
Keiser Karl V (ved Erkehertug Ferdinand) meddeler sin Svoger Kong Chri stiern II, der er fordreven fra sine Riger, frit Leide til at drage omkring i det hellige romerske Rige for at forhandle med Fyrster og andre Personer angaaende sine Anliggender.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 892). Helark, Patent med bagpaa trykt Segl.
Wir Karl der funnfft von gots gnaden erwelter Romischer kaiser zuallenntzeiten merer des reichs etc. in Germanien zu Hiszpanien beder Sicilien. Hierusalem. Hungern Dalmacien Croatien etc. kunig. ertzhertzog zu Osterreich. hertzog zu Burgundi etc. [342 aar1524] graue zu Habspurg. Flanndern vnnd Tiroll etc. Bekennen. Als der durchleuchtig furst. herr Cristiern, zu Tenmarckh. Norwegen vnnd Schweden etc. kunig. vnnser frundtlicher lieber prueder vnnd schwager. von seinen kunigreichen vnnd lannden ausgetriben worden ist. vnnd bey churfursten fursten. vnnd anndern stennden allennthalben im heiligen Romischen reiche seiner notdurfft nach zuhanndlen hat. vnnd hin vnnd widerumb ziehen wirdet. daz wir demnach bemeltem kunig zu Tenmarckh solhen seinen sachen vnnd hanndlungen ausz zewarten, vnnser vnnd des heiligen reichs. frey. gestrackh. sicherheit. vnnd gleitt gegeben heben. Geben jme das auch hiemit wissenntlich in crafft ditz briefs. also. daz sein lieb. sambt seinen diennern pherden. vnnd was er vngeuerlich zu yeder zeit bey jme haben wirdet. allennthalben im heiligen reiche seiner notdurfft nach frey sicher vnnd vnaufgehalten zu wasser vnnd lannde. hin vnnd widerumb ziehen vnnd wanndlen soll vnnd mag. von allermenigclich vnuerhindert. vnnd gepieten darauff allen curfursten. fursten geistlichen vnnd weltlichen. prelaten. grafen freyen hern rittern vnnd knechten. hawbtlewten. vitzthumben vogten phlegeren verweseren. ambtlewten schulthaissen burgermaistern richtern reten burgern gemainden, vnnd sonnst allen anndern vnnseren vnnd des heiligen reichs. vnnderthanen vnnd getrewen. in was wirden stats. oder wesenns die seinn, ernnstlich vnnd vesstigclich mit disem briefe vnnd wellen. daz sy obbemelten vnnsern lieben prueder vnnd schwager den kunig zu Tenmarckht. vnnd seine dienner an obberurtem vnnserm vnd des heiligen reichs frey gestrackh sicherhait vnnd glaitt nit hindern noch jrren. sonnder jne genntzlich darbey beleiben lassen, vnnd hiewider nit thun. noch des yemants anndernn zuthun gestatten. in dhem weise. als lieb ainem yeden sey. vnnser vnnd des reichs schwer vngnad vnnd straffe zuuermeiden. das mainen wir ernnstlich. mit vrkundt ditz briefs. Geben in vnnser vnnd des heiligen reichs statt Nuremberg am dreyundzwaintzigisten tag des monets Martij. anno domini funffzehenhundert. vnnd im vierundzwaintzigisten. vnnser reiche des Romischen im funfften. vnnd der anndern aller im newnndten jarn.
Ferdinandus ar. Aust. .c. m. jmper. locumt. Casimir m. z. Branden etc. Ad mandatum domini jmperatoris in consilio jmperialj
Tenmarkhs glait - 1524
[343 aar1524] 
Kong Christiern II beder Dronning ( Elisabet) at forsöge at udvirke hos sin Broder, at Johan Hannart faar Tilladelse til at besöge Mödet i Hamburg, hvortil denne maaske ikke selv er synderlig villig, hvorfor han beder Dronningen at udforske ham og give ham Löfte om Belönning; Kongen samtykker i hendes foreslaaede Ophold i Nürnberg under Rigsdagen, hvor gjerne han end vilde havt hende hos sig, og giver hende nogle Forholdsregler med Hensyn til Underhandlingerne.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 797). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling. Helt egenhændigt; feilfuldt. (Trykt i Allens Breve og Aktstykker etc. S. 182-83).
Fred oc nade vti wor herre Jhesu Cristo were oc formere seg altid met ether amen
Myn ydmygelighen oc kerlighen helssen ether altid for scriffwed met vor herre. Kere frwe ieg feck ether bereff som i scriffwed meg till at Nørenberg huarlunde i haffwe giffwed ether erende fore ether broder oc sende meg noghen artilkel som i haffwe giffwed ether swar paa och the andhre skulle i fange swar met thet forste etc. bedher ieg ether kerlighen ati welle forarbede met all flit hwos ether brodher at Haner kwnne faa forloff at besøge then (dagh) som skall staa vti Hamborgh elles komer thet bode K. M. och meg till stor paa talle oc befrocther ieg meg at Hanner gioret met ret forach oc wore viderpart till gode ther fore giører ether beste ther till at han kan ffaa forloff, oc forhører hymmeligh met Hanner effther han setter tro till ether hwod vti hannwm er och byder meg all leglighed till met thet første. Jtem scriffwe (i) at ether brodher oc Hanner tyckes got were ati skulle forbide her hos handen till then dag er forløben i wide well at ieg giernne haffde hafft ether hos meg ther som ieg weste om thet komme icke till en ende ther vti [landet Hamborg huart skulle wii tha heen och the som ieg ere skyllet fanget (icke) theres betalling, huart wii droge tha bleffwe wii nederlagh men nw skader ether inthe. wor herre beskermmer meg vell. Men formercke i at ether broder vell wnsette oss tha kwnne i ther effther rette ether. Jtem om hoffmesterens erende kenne i icke giffwe hannwm anderlunde for sward en som i haffwe vti screfft vell han lade besøge meg eller ey thet bliffwer ther hos. Jtem beder ieg ether ati giffwer Hanner gode ord och sie at i will flii thet saa at han skall bliffwe well lønt for sin vmag bede aff wos oc K. M. ether bro [344 aar1524] dher. her met ether gud beffallendes. screffwed vti Ollenborg tisdaghen nest effther poske aar mdxxiiij
Cristiern
A la roynne de Danmarcke etc.
1524.
Dronning Elisabet beretter Kong Christiern II nöiagtig sine Underhandlinger med sin Broder Erkehertug Ferdinand og Keiserens Gesandt Johan Han nart angaaende Pengesager ( Medgiften), om Salget af Kongens Skibe, om deres fremtidige Opholdssted, om Höimesteren af Preussen, Ansættelse af en Raadgiver paa Keiserens Vegne hos Kong Christiern, hvortil Dronningen foreslaar Hr. Jörgen v. Minckwitz, og en Procurator paa Kongens Vegne hos den keiserlige Regjering m. m.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3638). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet. Helt egenhændigt. (Trykt i Allens Breve og Aktstykker etc. S. 183-86).
Myn ydmygelygh kerelygh helssen ether nade ayl tyd tyl foren screued med wor here. Myn aler kereste here werdes ether nade ad wyde ad syden jegh hauer screued ether nade tyl dez jegh hauer [screued taled med myn bruder och hauer hayn gyue megh for soyr ad hayn hauer so møged ad betaled for myn bruder keyser [ad och for myn far far oc for hayn self ad hayn self *ad hayn yke hauer møged af hans laynd wforset och hayn mo self betaled *self hans skyld med klenode dy hayn yke hauer peynyge och befrykter hayn segh ad dy Tyrker jeer ham self [ydezte af hans laynd kayn jegh wel true ad dez er af Salmanke rod och meynte hayn ad der som jegh wyle sete pant da wyle hayn wel fly megh xx m gylde wel jegh dogh gyue ham yder mer tyl keyne vor bryste och wel jegh begere yder myere af ham dogh der som jegh yke kuynde kome noged af sted da beder jegh ether nade ether nade wel scryue megh tyl wad jegh skal gøre och hauer Hanart rode megh som jegh scref ether nade y systen tyl ad jegh skuyle blyue [wed yn tyl deyne dagh war ouer stad och tøkes megh ad dez yke kuynde skade och syger hayn ad der som ether nade wel lade sele Maree ad ether nade for yke myer for eyn x heyler xij m gylde och om dy aynder yke heyler møged for ether nade wel scryuer megh tyl med dezte same bud wad ether nade wele er och saude hayn ad wy ture yke wed ad sete wor lyt der tyl och der som wy yke haude aynder ad dez skuyle were lyden [345 aar1524] dez wy skuyle fange der fore och roder hayn yke ad sel dem nu dy ether nade skuyle taue for møged der y. aler kereste here [den som ha om deyn aynder wad hyelp [hayn myn bruder wyle gøre [ether wos der som wy kuy(n)de yke kome y vor laynd da hauer hayn gyue megh so for soyr ad der som hayn yke self er yeed af dy Tørke da wel hayn hyelpe os med alt dez som er myes muelyght ad gøre och hayn yke kuynde gyue os aynder soyr po deyne tyd. aler kereste here hauer jegh syet ad ether nade hauer yngen hus ether nade dez kuynde gyue ether nade nogen rad der for hauer her Jørgen och jegh tøktes got were ad begere af myn bruder yen som kuynde were ether nade [rade nøtygh welked jegh hauer goyrt y dez beste meynyge och hauer hayn soyrt megh ad hayn dez gerne wel gøre om ether nade wel haue wel ether nade da wel jegh fly so hayn skal sæte deyn tyl som skal were ether nade gud och [welked ether nade beger wel ether nade scryue megh ether nade wele der om aler kereste here hauer jegh talet med Hanart om dy peynyge som dy er os skyldegh y Brabant [da om hayn hauer yngen befalynk po da hauer hayn soyrt megh ad hayn yke hauer befalynk po och wed hayn ynte der om ad syge och syger hayn ad [ether hayn hauer hørt y myn far søster gar ad ether nade hauer saut och *loueued ad ether nade wyle byde y nogen ar och myn farsøster har saut ad [han hon wel hoylyet tyl myn hayn ad der som dez yke kuy(n)de blyue dez wy skuyle kome ylay(n)de ad jegh skuyle haue dez ad hoyle megh af kayn jegh yke fange aynder soyr af ham och hauer jegh lade begere af ham ad hayn wyle syge got for os for xx m gylden [wdy peynyge da hauer hayn soyrt megh ad hayn yke kayn dez gøre och dez er ham yke muelycht adgøre dy hayn hauer der yngen befalynk po hauer jegh och spurt ad dersom jegh beger nogen rynger som af myn bruder ad hayn yke weger megh dez tøkes ether nade da wel jegh forsøge wad jegh kayn fange af ham och gyue dez ether nade tyl keynde Myn alerkereste here hauer jegh taled med myn bruder ygen om dy peynyge da hauer hayn gyue megh for soyr ad dez er ham yke muelycht adgøre dez jegh hauer begered af ham dy hayn hauer somøged adgyue wd ad dez er ham yke mugelych [adgøre och der som der war y hans makt da wyle hayn yke haue weger megh dez och ydermyere om jegh hade dez begered af ham med ander flyere or som er lankt ad [gøre scryue och dogh yngen makt leger po som ether nade kayn wel teynke tyl sclykt orsage [346 aar1524] tyl hør och er megh yke [wel muelykt ad fange ander soyr fra ham wden er dez so ad jegh hauer pant da wel hayn wel sye tyl ad hayn kuy(n)de fly megh noged der fore som jegh hauer screued ether nade tyl her for y breued dogh wel jegh yke for søme megh er megh [moue muelykt ad forwerwe wel jegh gøre myn yderste flyd tyl och wel jegh als yngen forsømelse tage megh fore. aler kereste here gyuer och ether nade tyl keynde dez myn bruder hauer rode megh ad jegh blyuer hus ether nade [deslyg yntyl soleynge deyne dagh blyuer wde och [roder er dez so ad wy yke kuynde kome y vor layn med gude ad wy drauer bode tyl hobe y Brabant och beger hayn ad ether nade wel lade ham sye yen kopye af hofmester af Prysse bref och af dez bref som marchgreuen hauer gyued po [marg hofmester wege da wyl hayn sye wad hayn kuy(n)de gøre [ether der y och rode ether nade wdy dy mode och sye om hayn kuyne stele ham sole(yn)ge ether nade kuynde dez kome af sted. Wad ether nade wel gøre her wdy da mo ether nade ra fore och er megh rodez ad jegh skuyle gyue ether nade tyl keynde ad dez war got ad ether nade hade her yen prokurator hus myn bruder och regement [so dy dy er her flux efter ad dy kuynde gøre ether nade skade och wad er skyde slyk tyngeste ad dy skuyle gyue ether nade tyl keyne och er megh saut ad dy Lybeske hauer begert yet forscref(t) af myn bruder och regementez ad dy yke skuyle kome y acht tyl myn brude keyseren dogh hobes megh ad iegh wel so gøre ad dez yke skye och hobes megh ad dy yke skuyle werwe noged her myn aler kereste here som jegh hauer screued ether nade tyl y deyne aynner bref ad Hanart hauer saut megh ad dez war got ad ether nade skuyl haue yen hus ether nade po myn bruders wege som ether nade kayn ydermyere formerke af dez ander bref dogh tøkes megh yngeluy(n)de rodelykt were y dy mode som hayn sa men dogh tøkes megh wel got were ad [dez der som ether nade wyle haue yen af myn bruders tyener hus ether nade som deyn skuyle wer hus ether nade som dy ay(n)der første haue da tøkes megh got were ad ether nade begere her Gørgen van Mynkues dy hayn er dogh ether nade tyener och kuynde dez yke skade ad ether nade och jegh beger dez ad dy gyuer ham befalynk po myn bruders wege som hans tyener da kuy(n)de hayn draue ether nades werf och erynde war ether nade wyle haue ham wden fare wel ether nade so haue da wel jegh begere dez po ether nades wege och po myne wege ether nade scryuer megh tyl ether [347 aar1524] nades wele jegh wel ganske gerne rete megh derefter som megh bør ad gøre och beder jegh ether nade dez ether nade wel lade ryde dez sam bud wfo(r)tøwendes ty(l)bage ygen [och ether med soyr wad ether nade wel haue dez jegh skal gøre och beder jegh ether nade dez ether nade wel gyue megh forlof ad kome tyl ether nade [och der som dez er muelykt och dez er ether nade yke skadelykt och tøkes dy ayle same rodelycht were dez jegh blyuer hus ether nade yntyl soleynge wy kome tyl wor laynd ygen eret ether nade muelycht, da beger jegh dez ganske gerne. hermed ether nade deyn al sommektegeste gud befalendes. screued y Norenbergh wnsdag nest efter poske dagh
Ether nades høstru Elysabet
Høgboren første conge Crestyern myn aler kereste here och hosboy(n)de ydmygelygh tyl screued
Myn frwes nades breffue som hwn scriffuer til K. M t.
Hr. Georg v. Minckwitz underretter Kong Christiern II om, at Johan Hannart endnu ikke paa 14 Dage kan begive sig til Mödet i Hamburg, som alligevel maa begynde, og hvortil Hannart vil söge at komme inden dets Slutning; de i Keiserens Navn udfærdigede Leidebreve for Kongen ville blive ham sendte ved en keiserlig Gesandt, og Breve til Kongerne af Ungarn og Polen ere udfærdigede; han beretter endvidere, at Höimesteren af Preussen har ansögt Dronningen i Anledning af hans og Kongens Mellemværende, men at hun har erklæret ingen Besked at have faaet i denne Sag, samt at Erkehertugen har lovet at ville opholde Höimesteren, som nu har i Sinde at söge Kongen selv; Lübeckerne have ansögt om at blive fritagne for Achtserklæring, som de dog neppe ville undgaa; Kongen tilraades at sende en Gesandt til England og har faaet Erkehertugens Samtykke til at bruge en af hans Raader ved Mödet i Hamburg; de sidste Krigsbegivenheder berettes etc.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1066). Brevform; Helark, der har ligget i Convolut, som nu mangler.
Durchlauchtigister groszmechtigister koenigk genedigister herre, Euer konnigklichen wyrden gemahell meynne gnedigiste fraw hatt nicht eher dan nechten spatt von furstlicher durchlauchtikeytt anttwortt erlangtt wy danne jr kon: durchleuch(tik)eytt euern kon: w: mitt eygenner hantt zw schreyben [348 aar1524] Der her Hannartt besorgett er moege noch jm xiiij tagen vbell von hynnen reyszen, aber von dem bebistlichem legaten jst eyn doctor an szeyn statt vorordent der wyrtt jn vyr tagen vertigk szeyn vnd wyll Hannartt vorsuchen ab er nach vor dem beschlos des tages zw Hamborgk szeyn magk, aber dy andern bottschafften sollen gleych woll den handell mittler zceytt anfahen Den byschoff von Mynden vnd dy hern von Brawnschwig kan meyne gnedigiste fraw gar nichts grunttlichs nach bescheytt geben ausz vrsachen wy euer kon: w: ausz jrer durchleuchtikeytt schreyben vornemen wyrtt Dy bryffe szo an dy fursten geschryben seyn jn namenn key r: ma t: euer kon: w: zcw vnd von dem tage gegen Hamborgk zw geleytten sollen mitt eynem keyserlichen boten gesantt werden das euer kon: w: anttwortt darauff haben moegen Aber der bothe szo zw dem hertzogen von Holstenn denen von Lwebegk vnd an das reych Denmargk gesantt jst der jst noch nicht wydder kommen Der hohemeyster ausz Preussen hatt gestern abermals durch zwene seyner gnaden rethe dy konigyn meynne gnedigiste fraw lassen anreden mitt clage wy s. g. van den heubttleutten hartt gedrungen werde dy weyll dy tage zceytt auff ostern vorschynnen jst vnd bytte .s. g. dy konigklich durchleuchtikeytt wolle alhy ratt fynden das .s. g. vrsach habe dy heubttleutt auff zw halden als hatt es jr kon: durchlauchtikeytt bey der erst gegeben anttwortt wenden lassen jr durchleuchtikeytt habe von euer kon: w: gar keyn bevelch dorvon, was aber euer kon: w: mitt jrer durchleuchtikeytten schaffen werden doryn wolle sych jr. kon: d. gehorsam vnd guttwylligk haltten als haben dy rethe begertt zw wyssen wo euer kon: w: sey den der hohemeyster gedechte selbst zw euer kon: w:, szo sagett jr: kon: d: jr durch: wer jn der hern von Sachssen lantt von euer kon: w: gereysett wo aber euer kon: w: jtzo weren möchten jr durch. nicht wyssen, Hertzogk Ferdinande hatt aber meynner gnedigisten frawn zw gesagett er wolle den hohen meyster woll auff halden das er szo balde nicht bey euer kon: w: kome Mich dungkett gutt seyn euer kon: w: hetten eynem alhy von des ertzshertzogen volgk eyn pension vorheysshen lassen euer kon: w: sachen zw sollicityren, was euer kon: w: hyryn gefeltt werden mir e. kon: w: woll vermelden [349 aar1524] Dy werbunge vnnd beger an dy koenige zw Vngarn vnnd Polenn hatt furstliche durchlauchtikeytt an dy oratores lautt bey lygender copia geschryben dar neben dy konigyn jn euer kon: w: vnd jrer durchleuchtikeytt namen an beyde koenige vnd hatt der ertzshertzogk vortroest dy anttwortt vffs erste euer kon: wyrden zw zw schygken Das dy von Lubegk vnd der hertzogk geclagett haben jst der drugk szo vormals ausz gangen jst, aber dy von Luebegk haben eyn vorbytt von den reychstenden gebeten an key: e m t: das sy nicht jn dy acht erklertt werden moechten vnd alszo bey dem heylligen reych erhaltten werden moegen, jch hoff aber es werde vorhyndertt werden, was dyssen artigkell belangett fynden euer kon: w: hy bey szo vyll jch des weys adder habe erfaren moegen Gestern jst post kommen das key: e m t: mitt denn Deutzschen knechten Ponte Rabj wydder mitt gewaltt erobertt habe das leytt an Bisschkeyen an der grenetz van Frangkreych vnd hatt es der Frantzos vor i/-j/ jar den Spaniern genommen sall sere fest vnd woll vorsehen gewest szeyn jst eyn statt vngeverlich von vj odder vij c burgern Ausz Meylantt troest man auch woll es jst aber nach nichts tapffers ausz gerycht Das gerucht gehett der Turgk wolle wydder an den koenigk von Vngarn mitt macht dar vmb hatt der konigk seyne treffenlich bottschafft alhy Dy konigyn meynne gnedigiste fraw wyll vffs fleyssygiste nach mals vorsuchen das beste szo mögelich jst in euer kon: w: vnd jrer durchleuchtikeytt anlygen ausz zw richten vnd was erlangett wyrtt sall euer kon: w: nicht vorhaltten bleyben Der ertzs hertzogk hatt auch verwylligett euer kon: w: eynner seyner rethe zw leyhen den euer kon: w: zw dem tage gebrauchen konnen Da mit bevelch jch mich euer konnigklich wyrden jn aller vnderthenikeytt als meynem gnedigisten hern Mich dungkt auch gutt szeyn euer kon: w: schygken eynen zw dem konige von Engellantt euer kon: w: sachen do selbst zw forddern jch hoff er werde euer kon: w: nicht verlassen, vnd kontten euer kon: w: den cantzeller adder her Anthonio von Metz darzw gebrauchen adder her electus doch alles vff euer kon: wyr [350 aar1524] den gevallen. Datum Nornbergk meyn hantt mittwoch nach dem ostertage anno dominj xv xxiiij
E. Kon: W: vnderthenigister Georg von Mingkwitz rytter etc.
1524
Churfyrst Frederik af Sachsen oversender Kong Christiern II nogle fra Nürn berg indlöbne Breve og forklarer, at han ifölge sin Broder Hertug Johans Skrivelse havde troet, at Kongen fra Jena var reist til Wittenberg, men at han nu hörer, at han siden 21 Marts har opholdt sig i Altenburg.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1154). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet.
Durchleuchtiger konig, vnnser fruntlich willig dinst, vnnd was wir liebs vnnd guts vormogn zuuor, besonnder lieber herr ohem vnnd bruder, in diser stund sein vnns von Nuremberg brif zukomen, mit dem zaichen wie euer ko w, sehn werdn, die thun wir euer lieb hienebn fruntlicher meynung vbersennden, Wellen euer lieb auch nit bergn, das vnns vnser lieber bruder hertzog Johans am jungsten geschriben, wie euer ko w, willens gewest, von Jhen aus, nach Wittenberg zu raisen, vnd in jren sachen daselbs, rats, zugebrauchn, derhalbn wir nit anders gewust, dan euer ko w, sollen daselbs sein aber eher gestern ist vnns von vnnserm ambtsuerweser zu Aldnburg vnder anderm angezaigt wordn, als solt euer lieb daselbs zu Aldenburg, am montag nach Palmarum, einkomen, vnd noch alda sein, welchs wir doch, zuuor nit gewust, das haben wir euer ko w, der wir zudinen willig vnd gneigt sein, nit vorhaltn welln. Datum Kolditz dornstags in der osterwochn anno dominj etc. xxiiij
Fridericus K. m. prop.
Dem durchleuchtign fursten herrn Cristiern zu Denmarck Schwedn Norwegn etc. konig. hertzogn zu Schleszwig Holstain etc. vnnserm lieben herrn ohem vnd bruder
Kørførstens breff aff Saxsen
[351 aar1524] 
Kong Christiern II takker Churfyrst Frederik af Sachsen for Oversendelsen af de fra Nürnberg ankomne Breve, beretter ham, at han i Altenburg vil oppebie nærmere Afgjörelse af sine Sager, og melder, at han netop fra Nürnberg har modtaget Underretning om, at Erkehertug Ferdinand har befalet Mödet i Hamburg fortsat, indtil den keiserlige Gesandt Han nart kan komme derhen.
Efter samtidig Kopi eller Udkast p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 799). Patent, uden Spor af Forsegling.
Wir Cristiern von gots gnaden der reych Denmarcken Schweden Noruegen etc. konig hertzog zw Schleszwick Holstain etc. graue zw Oldenburg vnd Delmanhorst embieten dem hochgebornen fursten herrn Friderichen hertzogen zw Sachsen desz heyligen Romischen reychs ertzmarschalck vnd churfursten, landtgraffen jnn Doringen vnd marggraffen zw Meygssen vnserm lieben vettern vnd brueder vnnsern freuntlichen grus vnd wesz wir mer liebs vnnd guts vermogen altzeyt zuuor. Hochgeborner furst freuntlicher lieber vetter vnnd brueder der zusendung der brieff so E. L. von Nurnbergk ausz zukomen vnd vnns furter vberschickt worden thun wir vns gein E. L. alls vnserm freuntlichen lieben vettern vnnd brueder hochlichen bedancken etc. wir entschlyssen auch Eur L. das wir vnns noch hieher zw Aldenburg jn wartung vnserer sachen antwurt enthalten so pald vnns dann die zwkomen sollen sie auch Eur L. vnuertzogenlich von vnns entdeckt werden haben wir E. L. der wir zur verschuldung ausz vetterlicher vnd bruederlicher lieb freuntschafft zuertzaygen altzeytt willig vnnd genaygt sein wollen nit verhalten mogen. Datum Al(d)inburg am freytag nach dem heyligen ostertag anno etc. xxiiij o
Auch wollen wir E. L. nit bergen das wir von Nurnberg ausz [alls dieser brieff geschryeben was schryfftlich bericht empfangen das vnser swager vnd brueder der ertzhertzog Ferdinandus etc. [durch seine abgefertigte vnd geschickte den tag zw Hamburgk bisz solang kay r M t secretarj herr Hanns Hannart darkomen vnd erscheinen mog [erstreckt worden ist etc. vftzehalten beuelhth. Datum vts.
Dem hochgebornnen fursten herrn Friderichen hertzogen zw Sachssen desz heyligen Romischen reychs ertzmarschalck vnnd churfurstenn landtgraffen jnn Doringen vnd marggraffen zw Meygssen vnserm freuntlichen liebenn vettern vnnd bruder. [352 aar1524] 
K. M t scriffuelsse til kørførsten aff Saxsen
Hr. Georg v. Minckwitz erkjender Modtagelsen af 2 Breve fra Kongen, daterede Altenburg 29 Marts, og beretter at Erkehertugen og Hannart 1 April have affærdiget Grev Ulrik v. Helffenstein til Hamburg med Instruction at begynde Mödet, hvortil de Engelske og Burgundiske Gesandter nu forventes ankomne, da de förstnævnte forlode London 10 Marts; den pavelige Gesandt önsker at sende en Doctor i sit Sted og har af Dronning ( Elisabet) begjæret Omkostningerne derved dækkede, men selv vil Hannart indfinde sig, saasnart han kan; Keiserens Bud, der reiste til de forskjellige Fyrster i Anledning af Leidet, og som skal bringe alles Svar til Wolffenbüttel, er först afgaaet 1 April og af Dronningen forsynet med Penge og Heste.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1067). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Vaabensegl.
Durchleuchtigister grosmechtigister koenigk gnedigister herre. Euer konnigklichen :w: schreyben zwey der datum heltt Aldenborgk dynstags jn den osterfeyertagen habe jch eyns gestern das ander heutt vor mittage enttphangen vnnd gebe E: K: W: vnderthenigklich zw vornemen das graff Ulrich von Helffensteyn an nechsten freytage von furstlicher durchleuchtikeytt vnd hern Hannartt alhy abgerytten vnd vorfertigett jst den tagk zw Hamborgk zw ersuchen mitt rychtiger gutter jnstruxion den handell anzwfahen szo werden dy Engelische vnd Burgondischen bottschafften als jch hoff auch zw rechter zceytt aldo seyn dan Hanhartt jst zw geschryben dy Engelischen szeyntt dem x tagk Marcy *auffz Lunden gereyszett, aber des babest bottschafft jst nach alhy vnd hatt wollen eynnen doctor an szeyn statt vorordnen darauff begertt das E: Kon: W: den selben mitt zcerunge vnd vnkosten vorsehen wolden vnd jst dy konigyn meyn gnedigiste fraw nach vngewys welcher vnd wenne derselbe alhy auszreyszen werde, aber Hannart trostet nach er wolle selbst gegen Hamborgk mitt dem allerersten szo er kan. Was jch verner bey jme auszrychte vnd erfare sall E. Kon: W: vnvorhalden bleyben Was der hertzogk von Holsteyn vnd dy vonn Luebegk zw anttwortt gegeben haben fynden E. K. W. hy bey Dy koenigyn meyn gnedigiste fraw hatt mitt vorgedachten von Helffensteyn vorlassen er wolle E. K. W. zw schreyben wy [353 aar1524] sych der handell anfahe zw Hamborgk vnd wan E: Kon: W: do bey seyn solde solchen bescheytt sall der graff jn hertzogk Heynrich von Brawnschweygk behauszunge gegen Wollfenboett zw ersten Euer Kon: W: zwschreyben Der bote szo van Key: r M t: Euer Kon: W: das geleytt besteltt als nemelich bey hertzogk Johans hertzogk Frydderich vnd hertzogk Georgen zw Sachssen, dem ertzs bysschoff zw Meydeborgk, dem churfursten zw Brandenborgk hertzogk Erych vnd hertzogk Heynrich von Brawnschweygk der aller anttwortt sall er zw Wollffernboett bey h Heynrich von Braunschweygk lassen vnd fortt reytten zw hertzogk Otten vnd h. Ernsten von Luneborgk vnd dem bysschoff von Bremen dy antt(wortt) auch gedachten h. Heynrych gegen Wolffranboett brengen, vnd hatt dy konigyn meyn gnedigiste fraw den boten mitt zcerunge vnd pherde vorsehen muszen, der jst erst am freytage alhy abgevertigett worden E. K. W. schrybe jch auch gern new zceyttunge vom reychstage als weys jch nichts besondern dan wan der reychstagk szych endett wyll der chardinall des babest mutter wyssen was man wydder den Turgken vnd wydder doctor Lwther vornemen sall Das geruchte gehett aber dy von Nornbergk vorsorgen sych der acht von der ewangelischenn warheytt wegen vnd als man das heyligkthum vff freytage nach quasi modo genitj phlegett zw weyszen alhy, szo jst dy sage der ratt habe es jtzo abgeschafft Was mir verner mogelich jst jn E: Kon: W: besten zw erlangen sall ab gott wyll an meynen vleys vnd muhe nicht erwynden, do mitt bevelch jch mich E. Kon: W: als meynem gne sten lyben hern. Datum Nornbergk meyn eyllende hantt Sontags quaszi modo genytj anno dominj xv c xxiiij
Euer Kon Wyrden vnderthenigister Georg von Mingkwitz rytter etc.
Dem durchlauchtigistenn groszmechtigisten fursten vnd herren hern Cristiern zw Denmargken Schweden vnnd Norwegen etc. koenigk hertzogk zw Schlesewygk Holsteynn etc. meynem gnedigisten hern
[354 aar1524] 
Kong Christiern II beskikker Ridderen Hr. Henrik Göye og Hr. Nils Lykke til at möde tilligemed Kongens andre Gesandter ved det af Keiseren berammede Möde ( i Hamburg) til Forhandling af hans Sager og beder dem tillagt samme Myndighed som de tidligere beskikkede.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 805). Patent med Kongens nedenfor paatrykte Segl. Det hele Brev med Sceppers Haand.
NOS CHRISTIERNVS dei gratia Dani/,e/ Sueti/,e/ Noruegie Gothorum Sclauorum Vandalorumque rex dux Sleswici Holsati/,e/ Stormari/,e/ Dythmersi/,e/ comes in Oldenborg et Delmenhorst omnibus et singulis presentes literas visuris lecturis audituris salutem et fidem indubiam presentibus adhibere. Quandoquidem ex Sacratissimi C/,e/saris Domini Karoli quinti Domini fratris et sororii nostri mandato dieta conuentusque indictus est in quo de rebus nostris tractabitur proinde vt et aliquos nostro nomine deputemus. NOS CHRISTIERNVS rex antedictus negocium dedimus et commisimus et vigore presentium damus et committimus de rebus nostris secundum C/,e/sareum mandatum proponendi tractandi componendi etc. nobilibus generosis et strenuis viris domino Henrico Gøe equiti aurato consiliario nostro et domino Nicolao Lucke. QVARE petimus et vigore presentium requirimus vt supradictis non minor fides adhibeatur quam his qui pergameneis literis scripti sunt consiliariis nostris sed eadem et par cum illis potestas sit secundum commissionem aliorum in pergameneis literis insertam. Hoc si feceritis erit nobis longe gratissimum studebimusque semper erga vos promereri. Datum jn Aldenburgo die sexta mensis Aprilis anno domini m d xxiiii sub nostro sigillo.
Cristiern C. SCEPPERVS sss.
Pro D. Henrico Gøe
Markgreve Albrecht af Brandenburg, Kardinal, Erkebiskop af Magdeburg og Maintz, Churfyrste etc. erkjender Modtagelsen af den af Erkehertug Fer dinand og den keiserlige Regjering i Keiserens Navn udfærdigede Skrivelse angaaende Leide for Kong Christiern II og hans Folk paa deres Reise til Dagen i Hamburg, hvorefter Kardinalen lover, saavidt muligt at rette sig.
Efter samtidig Kopi p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 996). Halvark, uden Spor af Forsegling. [355 aar1524] 
An den ertzhertzogen Fernandum etc. vnd key e regiment jtzo zcu Nurenbergk,
Vnser freundtliche dienste, vnd wasz wir liebs vnd guts vormugen zcuuorn, Hochgeborne fursten, freundtliche lieben hern oheim. vnd vetter, auch wolgeborne edle, gestrengen hochgelarthen vnd ersamen lieben besundern, Wyr haben e. l. schreiben, jn nahmen der Ro n Key n Mt, vnszers aller gnedigisten hern mitt anzeigunge, dasz dieselbigen. dem durchlauchtigsten fursten, hern Cristiernen. konnige zcu Denemarcken Norwegen, vnd Sweden etc, vnserm lieben hern vnd ohmen, vnd seiner liebden widder partheyen, einen tagk zu guttlicher handelunge vff den zcehenden tagk, des montags (dvs monats) Aprilis. jn dye stadt Hamburgk angesatzt mitt enttlichem begir, vnd ansuchen, dasz wir obgemelten hern Cristiern vnserm hern vnd ohmen, vnd seiner ko n liebe, vorwanthen, vnd dienern, allenthalben jn vnszern furstenthumen, landen, vnd gebiethen, frey, sicher zcuhandeln, vnd wandeln, szo vfft seine ko e. l. des begertt, dieselbige notturfftig beleyten zculassen, heuth dato alhie entpfangen, vnd alles ferners jnhalts, vornommen, Geben e. l. vnd euch, dorauff zcuerkennen dasz wir der Ro n key n Mt, vnserm allergnedigsten hern, vnd an stadt derselbigen e. l. vnd euch, gehorsam vnd gefallen. zcuerzceigen alzceitt, gantz willig sein, vnd auch ane dasz wyr den ko n liebe zcu Denemarckt, mitt besonder befreundtschafft wol gneigtt, derhalben wir vns hiermitt erbieten, sein .l. vff jr ersuchen, szoweytt sich vnszer vorgleytunge. vnd gebiethe erstrecktt, geleithen zculassen, vor alle den jhenigen, der wir vngeuerlich mechtigk, vnd vmb vnsernt willen thun vnd lassen szollen vnd wollen, szovil vns mogelich vnd wir der gestalt, vnd szo zceitlich ersuchtt werden, dasz wir seiner liebe, szoufft esz noth, bequemlich zcuschicken mogen, vnd dye vnsern, szo wir jme zcuschicken werden sein .l. antreffen, alszo dasz sein .l. nicht einen andern wegk, nemen dan vns geschrieben wurden, dan weyther konnen, oder mugen wir sein .l. nach gestalten sachen nicht geleiten, dasz wolten wir e. l. vnd euch, der wir zcu freundtlichen diensten. vnd gunsten gneigt vff jr schreiben jn antwortt nicht vorhalten, Datum zcu Halle auff sandt Moritzburgk dornstags nach Quasimodogenitj anno etc. xxiiij o
Albrecht von gots gnaden Ro r kirchen cardinal ertzbischoff zcu Magdeburgk vnd Meintz, primas ertzcantzler vnd [356 aar1524] churfurste administrator zcu Halberstadt, marggraue zcu Brandenburg etc.
Copia des bischoffs zu Mentz
Kong Christiern II meddeler en af sine Gesandter til Mödet i Hamburg (muligens Christiern Vinter) en Instruction, om hvorledes han skal forholde sig, indtil Kongen selv eller andre Udsendinge fra ham indfinde sig, navnlig med Hensyn til Hertugen af Holsten og Nödvendigheden af Kongens Restitution i sine Riger, för videre Underhandlinger kunne föres.
Efter Originalconcept i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 806). Halvark, uden Spor af Forsegling. Med Cornelius Sceppers Haand.
Christiernus dei gratia Dani/,e/ Sueti/,e/ Noruegi/,e/ etc. rex dux Sleswicensis Holsati/,e/ etc. comes in Oldenborg etc.
Salutem et nostri synceri amoris affectum. Charissime quandoquidem ita requirunt negocia nostra vt in communem dietam Hamburgum necessarium sit à nobis deputatos transmittere petimus vt eo cum his quos ordinauimus proficisci velis. Misimus ad te mandatum plenarium quo vobis deputatis potestatem dedimus de nostris negociis tractandi. Sed id ita velimus interpretari te vt tantisper negocium differas donec aut nos superuenerimus aut adhuc alios nostro nomine transmiserimus. Potes intereà si dux isthic Holsati/,e/ adfuerit ab illo scrutari àn plenarium mandatum habeat à regno Dani/,e/ Holsatis et quondam subiectis nostris aliis jlludque vt tibi et aliis à nobis deputatis ostendat potes requirere. Jnterea autem vt diximus hoc tu ingenio vtere. [Jncipe [Perquire mandatum sed caue ne aliis illum (Holsati/,e/ ducem dicimus) nominibus appelles quam ducem et priori quo olim potitus est titulo. [Si ius proponas potes et tu cum aliis iure agere sed cum iudicio ne nimium agas aut ita totam rem explices anteaquam aliud à nobis nuncium acceperis. Jn summa ita fac vt nihil respondeas. Adest argumentum quandoquidem expulsos decet prius restitui in sua dein iure contendere. Hoc postula. Restituamur cum vxore cum liberis. Tunc demum paratos esse coram omnibus regibus et principibus ius nostrum exponere. Jd quemadmodum scripsimus tantisper facere te velimus donec aliud à nobis acceperis. Erit sane gratissimum nobis officium tuum eoque modo promerebimur vt nobis aliquando gratiam referre possis. [Assumendus est preterea tecum [357 aar1524] legalis notarius nam illius presentia necessaria est ad o[mnes] vsus. Hoc ipsum non debes vlla ex ratione omittere. Datum nono die mensis Aprilis anno domini m d xxiiii sub nostro sigillo.
Kong Christiern II udsteder Pas og Anbefalingsskrivelse til alle Fyrster, Embedsmænd og Indvaanere i de Lande og Byer, hvorigjennem hans Gesandter drage paa Reisen til det af Keiseren berammede Möde i Hamburg, hvor Tvistighederne mellem Kongen og hans Modstandere skulle afhandles.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 807). Patent med bagpaa trykt Segl.
Wyr Cristiern von gots gnaden zu Denmarken Sweden Noruegen der Wendenn vnd Gottenn kung hertzog zu Sleszwig Holstein Stormarn vnd der Dytmarschen, graue zu Oldenburg vnd Delmenhorst empieten allen vnd jglichen geistlichen vnd weltlichen curfursten fursten grauen freyen hern ryttern knechten, hauptleuthen vitzthumben voigten pflegern verwesern amptleuthen schultheyssenn burgermeystern schopffen, richtern rethen burgern gemeynden vnd sunst allen andern so mitt dyszem vnserm brieff ersucht vnd angelangt werden vnser fruntlich dinst grus gunst gnedigen wyllen vnd alles guts wy sich das noch aus jeden stadt vnd wesen geburth zuuorn, vnd geben auch zuuornehmen, nachdem von Romischer keyserlichen M t, vnserm lyben hern bruder vnd swager jn den jrrungen z[wi]s[c]he[n vn]s vnd [v]nserm kegenteyl schwebend, ein tag zu gutlichen handlung gein Hamburgk schirsten angesatzt dohin wir dan [eine] statlichen potschafft auch abgefertigt, jst hirvmb an alle obgedachte hern geistlich vnd weltlich curfursten vnd fursten vnser freuntlich bittend an dy andern gunstig synnen vnd gutlich begern, wu euch gedacht vnse potschafft mitt dysem vnserm brieff ersuchen wurden, jr weldett dy vmb vnsernt wegen jn gnedigem gunstigem guthwilligen beuehl haben, sie auch mitt allem dem jren durch ewer furstenthumb land stedt vnd gebieth zu wasser vnnd land frey sicher vehlich vngehindertt vnd vnauffgehalten passiren reyssen vnd durchkuhmen lassen, sie auch vff jr ersuchen mitt notdorfftigem gleyth annehmen vnd versehen [lassen vnd sunst mitt dem bester fordernn, wie wir vns gentzlich verhoffenn, Das wollen wir wydervmb jn gleychem fall fruntlich [358 aar1524] vordynen vorschulden vnd vorgleychen vmb dy andernn jn gnaden vnd allem guthen erkennen vnd zu guthem vnuorgessen haben. Geben vnder vnserm zurugk auffgedrugktem secreth zu Aldenburgk am neunden tagk des monats Aprilis anno dominj etc. xxiiij o
Ad mandatum regis proprium
1524 - F
Kong Christiern II udbeder sig af Hamburgs Stad og Raad et frit Leide for sig og sine Folk, der agte at besöge det af Keiser Karl V der berammede Möde, hvor Gesandter fra forskjellige Fyrster skulle forhandle angaaende hans Sager.
Efter samtidig Afskrift (med Corn. Sceppers Haand) p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 809). Halvark, uden Spor af Forsegling. (Se de 2 foregaaende Breve og Dipl. Norv. V No. 1040).
Christiernus dei gratia Dani/,e/ Sueti/,e/ Noruegi/,e/ etc. rex dux Sleswicensis Holsati/,e/ etc.
SALUTEM et nostri synceri amoris perpetuum incrementum. Charissimi. Sat notum vobis est quo ex sacratissimi D Karoli .V. C/,e/saris semper augusti D. et fratris nostri mandato conuentus dietaque in vrbe nostra Hamburgo indicta est jn qua de rebus nostris per omnium principum legatos tractari debet proinde quando necessarium est vt et nos ipsi presentes simus et ex nostris etiam aliqui deputentur ad tractanda negocia petimus vt nobis saluum conductum sufficientem mittere velitis tam pro aduentu quam recessu tanque pro nobis quam familiaribus nostris quo liberi et immunes à periculis turbis vexationibus et incursionibus esse possimus. Tametsi vero fides vestra nobis satis perspecta sit probeque cognoscamus nostri memoriam nondum animis vestris excessisse quia tum dubii casus sunt et non perinde semper omnibus confidendum vt securi et tuti et aduersum casus omnes muniti esse possimus saluum conductum expetimus. De vobis certe hoc semper nobis persuasimus minime oblituros natalis principis vestri quem vt fortuna destituisse pro tempore visa est, ita deus optimus maximus in pristina potest restituere. Nobis sane gratum est audire apud vos aliquem nostri respectum esse petimusque vt eundem amorem erga nos augeatis: neu elabi sinatis: ne hoc ipsum vobis obiici possit fortun/,e/ amicos esse. Jd si effeceritis et saluum ad [359 aar1524] nos conductum sufficientem miseritis et ab omni vexatione immunes reddideritis facietis dignum vobis opus quo vestrum erga nos amorem testificari possitis. Nos sane idipsum erga vos ita promereri volumus vt aliquando meminisse possitis vestrum nobis officium gratissimum fuisse et iucundissimum. Datum Aldenburgi Mysnensium die nona mensis Aprilis anno domini m. d. xxiiii. sub nostro sigillo
Senatui oppidoque nostro Hamburgensi nobis fidissimis et perquam syncere dilectis - B.
Kong Christiern II beder Hr. Henrik Göye, överste Hövedsmand over hans Folk, og Nils Lykke at begive sig til det af Keiseren foranstaltede Möde i Hamburg, hvor de skulle være Kongens övrige Gesandter behjælpelige med, hvad der kan være ham til Ære og Gavn.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 810). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Kongens store Segl.
Christiern met gudtzs nade Danmarckis Sveriges etc. koningh hertug i Sleszuig i Holsten Stormarn oc Dytmerscen etc.
Wor sønderlig gunst tiilforne. Som i well wiidhe huorledis *kerserlighe :m t: haffuer skycket en dagh som nw skall staa wtj Hamborgh emellom oss ock wor geenpart, thaa haffue wij nw tiilskycketh nogle aff wore at *bøsøghe szamme dagh ther paa wore wegne, thaa bedhe wij eder atj besøghe szamme dagh met thet førsthe, paa wore wegne at hielppe thennem at radhe, vdj hues made oss kand komme tiill ære och gaffn, som wij eder tiiltroer her tiill wij oss w(i)szeligen forladhe, wij wille thet och anden troscap som i oss stæds beuisth haffue forskøldhe szaa i oss tacke skulle befallendis eder gudt. Screffuit vdj Olthenburg, søndagen misericordia dominj aar etc. mdxxiiij vnder wort signet
Cristiern
Oss elskelige her Henrich Gøe ridder wor mand och thiener och offuersthe hoffuetzmandh offuer alt wort folck, och Niels Lucke wor mandh och thiener
[360 aar1524] 
Erkehertug Ferdinand af Österrige takker Hertug Albrecht af Mecklenburg for den Möie, han har havt med at söge Forlig tilveiebragt mellem Kong Christiern II og hans Modstandere, og beder ham at indfinde sig til det af Keiseren i samme Öiemed i Hamburg berammede Möde.
Efter samtidig Kopi p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 776). Helark uden Spor af Forsegling.
Hochgebornner furst vnnser lieb vnnd freuntshafft zuuor. freuntlicher lieber oheim. Wir seint zu etlichen malen durch denn durchleuchtigsten furstenn herren *Cristrien, konig zu Denmargken Norwegenn, vnnd Szweden, vnsern liebenn bruder vnnd szwager *shirftlich, auch yzo seiner koniglichen wird gemahel. vnnser freuntliche lieb szwester so bey vns ist, mundlich bericht, wie ewer lieb hieuor, jnn denn jrrthumb. so szwebenn zwishenn seiner koniglichenn wirdenn, eins vnd seinen widerwertigen anders theils mit allem vleisz gutlich handlung geubt, vnnd sich darin deiner (dvs keiner) mhue, oder arbeit verdriessenn lassenn, welher wir vonn ewer lieb, mit freuntlicher dancksagung zugefallen annemen. Dweill aber vnser gnedigster lieber herr vnd bruder, der Romish keiser zu hinlegung obgemelter gespenen ein gutlichenn tag jnn des heiligenn reichs stadt Hamburgkh, angesezt vnnd darauff seiner M t, nebenn der bebstlichenn hilligkeit, des konigs vonn Engellands, vnd etlicher curfurstenn, vnd vnser botshafft, verordent hat, wie e. l. aus hiebey liggend shreibenn, auch vernemen werdet , vnnd dann e. l. jnn ansehung des. das dieselbig vermalenn, der sachenn guten bericht hat, bey solher sachenn, nebenn vnserm freundt hern Heinrichenn, bishoffenn zu Ratzenburg, den wir gleicherweisze, ersucht habenn, vasst, nuzlich vnnd ershieslich sein mag. So bittenn wir e. l. mit besonderm vleisz. dieselbig wolle sich vorgedachter koniglicher wird, vnnd derselb gemahel jrenn kindern konigreichenn, vnd landen zu gueten keiserlicher Maiestadt. vnd vns zu vnderthenigem vnnd freuntlichem gefallenn. vonn stundan gein Hamburg verfugen. vnnd daselbst das *mutzist, vnnd pesst, das zu hinlegung bemelter jrrthumb dienstlich sein magkh. furnemen vnd handelen, helffenn, dan wir setzenn. jnn keinen zweiffel. so e. l. personlich ersheint, wirdt dasselbig der handlung vil furderung vnnd frucht bringen, vnnd keiserliche M t, vnnd konigliche wird, jnn gnaden, vnd guten erkennen. so wollen wir solhs fur vns selbs. vmb e. l. der wir allzeit freuntschafft zubeweisen *vrpietig [361 aar1524] sein, vnuerhallten nicht lassen, Geben zu Norenbergkh, am elfftenn tag. des monats Aprilis anno etc. xxiiij o
ewer lieb oheim Ferdinandus Ferenberg sss. Dem hochgebornnen fursten herren Albrechten herzogenn zu Megkelnburg fursten zu Wenden grauen zu Szwerin Rosstockh. vnd Stargardt der lande herre,
Markgreve Albrecht af Brandenburg, Kardinal, Churfyrste etc., meddeler Kong Christiern II, at han, saaledes som han allerede har tilskrevet Erkehertug Ferdinand paa dennes Anmodning om frit Leide for Kongen gjennem hans Besiddelser, er villig til paa nærmere angivne Betingelser at sörge for hans Sikkerhed, naar han nærmere bliver underrettet om Tid og Sted, naar og hvor Kongen vil indfinde sig, og ligesaa for hans Sendebuds Beskyttelse, idet han dog anseer det sikrest, at disse drage sammen med Kongen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 998). Patent med udvendig Forsegling. (Se No. 376 nedenfor).
Serenissime rex. jdemque princeps illustrissime. salutem et promptam obsequendi voluntatem. Domine et consanguinee noster charissime, Literas regiæ celsitudinis vestræ in quibus illa literas salui conductus sibi a nobis transmitti equitumque presidio se per ditionem nostram deduci petit, vna cum exemplo salui conductus eidem Regiæ Celsitudini V. a Sacræ Cæsare/,e/ Maiestatis locumtenente, eiusdemque regimine transmissi, accepimus. et quantum quidem ad nos nostramque personam attinet, parati sumus et Sacræ Cæsare/,e/ Maiestatj necnon Regiæ C. V. omnibus obsequijs et offitijs morem gerere. Cæterum ignorare eandem C. V. nolumus non multo ante a Sacræ Cæsare/,e/ Maiestatis locumtenente, et eiusdem regimine, ad nos eadem de causa scriptum esse, quibus tum literis vernaculo nostro rescripsimus, prout presens copia hic inclusa latius continet, qua conditione ac quibus modis Celsitu, V, per ditionem nostram saluum conductum dare possemus. nimirum rationem habentes eorum periculorum, quæ Celsitudini V. imminere possent. de quibus etiam nunc literæ vestræ memorant. Nollemus enim omnino Regiam Celsi. V. in periculum aliquod insperatum, literatorij salui conductus confidentia, uenire. Propterea necessarium nobis uisum est, si Regiæ Celsi, V. supradictis conditionibus [362 aar1524] ire placuerit, nobis suis literis significet, quando et per quem locum ditionis nostræ proficisci uelit, idque mature, extunc ad eum locum equitum nostrorum conueniens presidium, vna cum saluo conductu, nostro nomine, omniumque eorum qui nostris mandatis parere, et uelint et debeant, mittemus. iuxta seriem pre(me)morat/,e/ copiæ inclusæ. Qui Regiam Celsitudinem V. per loca ditionis nostræ, in quibus salui conductus dandi ius ac potestatem habemus, deducent, et quoad fierj potest, defendent. Jdemque de diuersorijs seu hospicijs predictorum locorum ac transituum nostrorum, vt Regia Celsitudo V. cum suis secure ac commode quantum fierj potest, versarj possit, curabimus. Nec grauaremur id quod superest in literis Regi/,e/ Cel. V, prefectis nostris scribere, quo ad peticionem consiliariorum Celsitudinis V, illis saluum conductum tribuerent, nisi eadem sollicitudo nos pro consiliarijs, quæ pro Regia Cel. V, nos teneret. ac nisi preuideremus istos prefectos nostros non semper stato in loco reperirj solere. Proinde ne quid etiam hac in parte committatur, cuius R. Cel. V, penitere aliquando possit, tutius nobis videtur, ut quum Regia Cel. V. consiliarij simul eant. aut si omnino illos premitti necesse sit. hinc a nobis presidium accipiant. Hæc Regiam Celsitudinem Vestram, ad peticionem suam ignorare noluimus, eidem omnibus in rebus possibilibus libenter gratificaturj. Datum Hallis in arce diui Mauricij die Lunæ vndecima mensis Aprilis. anno domini. m, d, xxiiii. o
Albertus miseratione diuina S, S, Romanæ ecclesiæ tituli, diui Petrj ad Vincula presbiter cardinalis sanctæ Magdeburgensis ecclesiæ ac Moguntinæ sedis archiepiscopus. primas ac sacri Romanj imperij in Germania archicancellarius et princeps elector. Halberstadensis administrator marchio Brandenburgensis. Stettin. Pomeraniæ etc. dux. burggrauius Norenbergensis ac Rugiæ princeps.
Serenissimo regi eidemque illustrissimo principi, domino Christierno, Daniæ, Suetiæ, Noruegiæ, Gothorum, Sclauorum, Vandalorumque regi, duci Sleswicensi, Holsatiæ, Stormariæ, Dythmersiæ, comiti in Oldenburg et Delmenhorst. domino et consanguineo nostro charissimo.
1524 - Biscop zu Meintz vnd Magdeburg
[363 aar1524] 
Hr. Georg v. Minckwitz beretter Kong Christiern II om de forskjellige Gesandters Afreise til Hamburg, af hvilke den pavelige (Dr. Hieronymus Rorarius) vil afreise den fölgende Dag, men Hannart neppe för den 17 April; Höimesteren af Preussen har talt til Dronningen om Betaling og lovet at gjöre Regnskab, Erkehertugen er villig til at lægge Hertugen af Holsten og Lübeckerne forskjellige Hindringer i Veien og til at anmode Hertug Albrecht af Mecklenburg og Biskoppen af Ratzeburg om at indfinde sig i Hamburg; Dronningen vil 12 April drage til Bamberg og senere til Altenburg, Erkehertugen vil formentlig snart forlade Nürnberg o. s. v.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1068). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet.
Durchleuchtigister groszmechtigister koenigk genedigister herre. Euer koenigklichen wyrden seyntt meynne vnderthenige gehorsame gantz wyllige dynste zuuor bereytt vnnd fuege euer konigklichen wyrden vnderthenigk zw wyssen das jch euer kon: w: bevelch jtzo bey Greger botten von E: K: W: mir zw geschygkt an allen ortten habe an bracht vnd jst bewylliget das des babst bottschafft vff nechsten dynstagk hy dan nach Hamborgk reyszen sall, der jst eyn doctor Her Johan Hannartt hatt geraten E: K: W: sölden E K W rethe zwm forderlichsten gegen Hamborgk senden dan fraw Margareta rethe szollen den bevelch haben zw handelln den Hannartt hatt szo wyll Hannartt szo balde von dyssem reychstage zcwm churfursten von Sach(ss)en vnd fortt gegen Hamborgk auch gern vnderwegen zw E K W kommen jch forcht aber er reythe vor dem sontage Jubilate nich(t) von hynnen Der hohemeyster ausz Preussen hatt dyssen tagk aber dy konigynne meynne gnedigiste fraw vmb betzalung an geredett jst jm lautts E: K: W: bevelch anttwortt worden, als hatt er sych rechnunge zw thun erbotten Dy furstlishe durchleuchtikeytt jst wylligk der von Luebegk vnd des hertzogen von Holsteyn bytten szo sy an dy stende des reychs gethan haben soltten sy bey Key: Ma t: zw vorschreyben etc., zw vorhyndern wan es jr :f: d: erynnertt werden F. D. erbeutt sych auch bryffe an hertzogk Albrecht von Megkellnborgk vnd an den byschoff von Ratzenborgk jn Key: r Ma t: vnd auch seynner F. D. namen zw schreyben das ir gnaden zcwm tage gegen Hamborgk kommen jn. E. K. W. besten Vnd das dy von Lubegk vnd der hertzogk von Holsteyn ausz geben szy haben Denmargken jn keyserlicher Maiestatt besten [364 aar1524] vnder sych bracht etc. meltt f. d. das dy oratores genugksam bevelch doryn haben jn jrer jnstruxion Szo wyll F. d. mitt Hannartt do van handelln das der von Lubegk vnd des H. von Holsteyn pesse so durch Ach vnd Metz gehen verhyndertt werden szo vyll moeglich Szo wyll .F. D. jrem orator schreyben vnd an zceigen was dy vorhynderrunge geweszen sey das .E. K. W. wyrde nicht auff den zchenden tagk Aprilis nicht haben mogen bey Hamborgk szeyn Vernner vnderricht wyrtt E K W jn der konigyn schreyben fynden Man vormutt sych der ertzshertzogk werde mantags nach Jubilate hy dan hynwegk Dy zwey hundertt gulden szo her electus jm Nydderlande den Fuggern gegeben hatt her Cristoff von Thawbenheym enttphangen der jst von marggraff Jochyms wegen jm regementt Dy rede gehett das regementt werdde sambtt dem camergerichte gegen Eszlyngen gelegett werden Morgen gedengkt meynne gnedigiste fraw gegen Bambergk zw reyszen vnd hofft vff nechsten sonnabentt adder sontagk zw Aldenborgk zw szeyn Domitt bevelch ich mich E K W als meynnem gnedigisten hern, nechten spatt hatt meyne gnedigiste fraw jrer durchlauchtikeytt reyssen aller erst mitt den ertzshertzogen beschlossen Datum Nornbergk mantags nach Misericordias dominj anno dominj xv c xxiiij
E K W vnderthenigister Georg von Mingkwitz rytter etc.
Albrecht af Brandenburg, Kardinal, Erkebiskop, Churfyrste etc.,erkjender Modtagelsen af et nyt Brev fra Kong Christiern II men finder det ikke i den Anledning nödvendigt at gjöre nogen Forandring i sine tidligere Bestemmelser; dog lover han at sörge for, at Kongens Folk skulle erholde den nödvendige Hjælp hos hans Befalingsmænd, hvis Opholdssteder de skulle faa opgivne, hvis de ikke ved sin Ankomst træffe dem personlig.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 999). Patent med udvendig Forsegling. (Se No. 374 ovenfor). [365 aar1524] 
Serenissime rex idemque princeps illustrissime domine et consanguinee noster charissime. salutem et promptam obsequendi voluntatem. Literas regiæ celsitudinis vestræ iterum accepimus. et quantum ad saluum conductum presidiumque regiæ celsitudinis vestræ in ditionibus nostris prestandum pertinet, nihil mutamus ex his quæ superioribus literis ad regiam celsitudinem vestram perscripsimus, nimirum et hac, et alijs in rebus, regiæ cel. v, gratificarj cupientes. Porro quod ad illud attinet, vt commissarijs nostris seu locumtenentibus, demandare uelimus, quo ad peticionem regiæ celsitudinis uestræ, supradicta(m) diligenter curare uelint, simulque eidem celtitud. v, significare, apud quem nobis absentibus sollicitare debeat, sumus quidem pro nostra in eandem celsitudinem v. beneuolentia ad hoc ipsum paratj. Ceterum quod adhuc pro negotiorum varietate, vbi locorum istos nostros commissarios relicturj sumus, nihil constituerimus, Nolumus quicquam incertj in tanto negotio regiæ celsi. v. scribere. Quicquid autem fiet, id negotij dabimus ijs, quos in arce diui Mauricij apud Hallim relicturj sumus, vt si forte tabellarius regiæ cel. v. eo, nobis uel locumtenentibus nostris. absentibus aduenerit, ut eundem ad supradictos locumtenentes nostros vbicunque tandem illi futurj sunt, quamprimum dirigant. eique locum mansionis eorum designent. Hæc regiam celsitudinem vestram ad peticionem suam scire volumus. eidem omnibus in rebus possibilibus libenter gratificaturj. Datum Hallis in arce diui Mauricij die decima quarta mensis Aprilis. anno dominj. m o, d o, xxiiii o,
Albertus miseratione diuina S. S. Romanæ ecclesiæ tituli, diui Petrj ad vincula presbiter cardinalis Magdeburgensis ac Moguntin. archiepiscopus. primas. et sacri Romani jmp. in Germania archicancellarius et princeps elector. ac Halberstadensis administrator marchio Brandenburgensis Stettin. Pomeraniæ etc. dux burggrauius Norenbergensis Rugieque princeps.
1524
[366 aar1524] 
Hertugerne Otto og Ernst af Braunschweig og Lüneburg tilsende efter Anmodning Hertug Frederik af Sachsen det af Kong Christiern II begjærede Leidebrev, hvilket dennes Bud paa sin Tilbagereise vil afhente i Hertugens Kantselli.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 766). Patent med udvendig Forsegling.
Vnnszer freunthlich diennsth vnnd was wyr mehr liebs vnnd gutts vermuegenn zcuuor. Hochgeporner fursth freunthlicher lieber her vnd vater. Was an vnns [durch hertzog Ferdinandus von wegenn Kay r Mat. zcu behueff kunniglicher wyrde zcu Dennemargk hath ausghenn laesszenn, haben E. L. eynliggende zcuuernehmen vnd nachdeme der bothe jnn vnnserm abweszenn jn vnnszer cantzley verlasszen, vnszer wydder andwurdt jn E. L. cantzley zcuschigcken, die er do selbesth jnn seyner wydder reysze furdernn wolth, schigkenn wyr E. L. hyrmyth zcu behueff kunniglycher wyrde vnnszer geleyth, wylchs wyr vnnszerm allergenedigsten hernn zcu behueff kunniglicher wyrde zcu Dennemargken nyt habenn wisszen abzcuslahnn freuntlich fleyssz bittende E. L. wuellenn bey den jrenn beschaffen da myth sye auff erfurdern des bothenn jm zcugestalth werden, sulchs vmb E. L. freuntlich zcuuerdienen seynn wyr jn alle wege geneygt. Datum Zcell donnerstages nach Misericordias domini anno etc. xxiiij
Vonn gots gnadenn Otto vnnd Ernnsth gebrueder hertzogenn zcu Brawnszwig vnd Luneburgk Ott hertzogh etc. m. prop. Ernst m. propria.
Dem hochgebornenn furstenn vnnszerm freuntlichenn liebenn hernn vater vnd vetternn, hernn Friderichenn hertzogenn zcu Sachszenn, des heyligenn Romischenn reychs ertzmarschalgk landtgraue jnn Dorringenn vnnd marggraffe zcu Meysszenn
1524. - hertzog zu Luneburg
[367 aar1524] 
Hertug Albrecht af Mecklenburg meddeler sin Svigermoder, Markgrevinde Elisabet af Brandenburg, Kong Christiern II. s Söster, hvad hans Marskalk Claus v. Oldenburg har berettet ham fra Mödet i Hamburg, hvortil endnu ikke alle fyrstelige Sendebud ere ankomne, omtaler en Del Nyheder og Rygter, hvoriblandt et om at Hertugen af Holsten (K. Fre derik I) vil give Hertug Erik af Braunschweig sin Datter tilægte, samt lover at meddele hende de Tidender, han senere maatte erholde.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1026). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling.
Hochgeborne furstin freuntliche liebe fraw mutter, jch gebe ewr lieb, guter freuntliche meynung zuerkennen, das jch den erbarn mein marschalckh, rath, vnd lieben getrewen, Clausen von Oldenburgkh, mit ein credentz, ettlicher meiner obligenden, vnd ander sachen halben, zu graf Adolffen von Beuchlingen, keyserlichen chamerichter, der da (als das geschrey) gein Hamburg, zum tag, khommen sollt, abgefertigt hab der mir itzt, geschrieben, das derselbig graf Adam, noch niemands, sunderlich vonn potschafften, nehstuerschinen dinstags, zu Hamburgk, anders dann graf Vlrich vonn Helffenstein, von Ferdinandus, der erwelt von Lubus, vnd er Gebhart Jagaw, ritter, von meins freuntlichen lieben herrn vaters, vnd von des hertzogen von Holsteins, wegen, der bischof von Sleszwigk, er Wolff von Powisch, ritter, Vttenhofer, Heinrich Ranntzaw, vnd ettlich pawern, von den Ditmarschen [als geschickten zur stedt gewessen, mann wer sich aber, noch der andern geschickten potschafftcnpotschafften[sic], teglichs vermutten, Nehstuerganngen sontags, sollen vonn fursten, vile geschickten treffenlichen rethe, zu Lunenburgkh, beyeinander gewessen sein, So sey auch die sage, das hertzogk Heinrich von Braunsweigkh, seinen vedtern, hertzogkh Erichen, biss auf sein sloss Kalenbergkh, gejhagt, haben soll, Es sey auch zu Hamburgkh, jnn der geheym, die rede das der hertzogk von Hollstein, sein frawlin, hertzog Erichen, geben, vnd vertrawen wolle, doch ist solhs nochnit eigentlich offenbar Es ist auch mein marschalckh, vorther von Hamburgkh aus, nach dem lande zu Holstein geritten, jnn meynung, wes es weither diser tagsatzung, vnd handlung halben, vernymbt, mich des vnseumlich schrifftlich verstendigen Jch hab auch noch ein posst, zu Hamburgk, zum erwelten von Lubus, mit brief ausgefertigt, der jch teglichs warten bin, was mir [368 aar1524] nun dieselbig potschafft, von newzeitungen, wie sich der tag, daselbst anlesszt, vnd was die handlung vnd were die geschickten potschafften seyen, anzeigt, dasselbig alles jch ewr lieb bey jrem botten, den jch derwegen, solanng aufhallte, schriftlich vermelden will, dann ewr lieb, die jch hiemit dem allmechtigen beuelhend, zu freuntlicher willfarung, bin jch allzeit willig, vnd geneigt, Datum Wittemburgk, dornstags nach Misericordias dominj, anno etc. xxiiij o
A. H. zu Mecklenborgk etc. manu propria sss.
[Der hochge]bornen furstin. frawen [Elisabet gebor]n aus koniglichem stamme [zu Dennemargkhen etc.] marggrefin zu Bran[denburgkh zu Stettin]. Pommern. dere [Cassuben vnd] Wenden, hertzogin [burggrefin zu] Norinberg. vnd [furstin zu Ru]gen. vnser freunt[lichen lieben] frawen mutter jnn jrer lieb eigen handt
1524
Hertugerne Otto og Ernst af Braunschweig og Lüneburg underrette Kong Christiern II om, at de allerede to Dage för Modtagelsen af hans Brev paa Erkehertug Ferdinands Begjæring have sendt et Leidebrev for ham og hans Tjenere til Churfyrst ( Frederik) af Sachsen i Anledning af Mödet i Hamburg, men for ikke muligens at foraarsage ham noget Ophold oversende de hermed et nyt Leide.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 767). Patent med udvendig Forsegling.
Durchleuchtigster vnnd grosmechtigster furst gnediger herr. Wyr haben e. g. schreybenn eyn glaidt botreffend zcw nodturfftt e. g. vnnd derselbig vorwantenn auff den tagk kenn Hamburg alles jnhalds vernummenn vnd wollen e. g. hyr auff jn andtwurd nytt bergen das wyr ongeferlich vor zcwehn tagenn ehr e g. schreyben ahn vns gelangtt e g. zcu behoff sulcher tagsatzung vnd derselbigen diener, vnnser velich sycher gelaidt ahn vnnsern hernn vnnd ohemen den churfurstenn zcu Sachsen gesandt den wyr van vnserm allergnedigsten hernn herzcog Ferdinand zcu behuff e. g. vmb gelaidt ersuchtt. Damytt abir e. g. zcu behuff sulcher tagesatzung durch vns nytt verhyndertt schygken wyr e. g. pey kegenwertigem, vnser velich vnd sycher gelaidtt, vor vns vnnd die vnnsernn der wyr ongeferlich zcu rechte mechtig. vnnd vmb vnsern [369 aar1524] wyllen pyllich thun vnd lassen sollen vnd wollen den wyr e. g. vnses vermugens zcu dienen geneigtt. Datum Zcell freytags nach Misericordias domini anno etc. xxiiij
Von gotts gnaden Ott vnd Ernst gebruder herzcogen zcu Braunsuig vnd Luneburg Ott hertzogh etc. m. prop. Ernst m. propria
Brödrene Otto og Ernst, Hertuger af Braunschweig og Lüneburg, udstede efter Keiserens Begjæring Leidebrev for Kong Christiern II, hans Sendebud og Tjenere, der i Anledning af Mödet i Hamburg agte at passere deres Fyrstendömmer og Gebeter.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 768). Patent med 2 mellem Underskrifterne paatrykte Segl (Ringsigneter).
Van gottes gnaden wyr Ott vnd Ernst gebruder herzcogen zcu Braunsuigk vnd Luneburg bokennen jn vnd mytt krafftt diesses vnsers brieffs nach dem der durchleuchtigster grosmechtister furst vnd her herr Cristiern kunig zcu Denmargk etc. vnnser g. h. Zcu vrkunde haben wyr vnser furstliche secrett vnd pitzier zcu endtt diesses vnnsers brieffs wyssenthlich heyssen drugken. Datum Zcelle frydags na Misericordias domini anno etc. xxiiij
Ott hertzogh etc. m. prop. Ernst m. propria
1524.
[370 aar1524] 
Hertugerne Otto og Ernst af Braunschweig og Lüneburg underrette Keiser Karl V om, at de efter hans Begjæring have meddelt Kong Christiern II frit Leide i Anledning af Mödet i Hamburg, hvor hans og hans Modparters Sager skulle forhandles.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 769). Patent, udvendig forseglet.
Aller durchleuchtigster grosmechtigster kayser aller gnedigster herr E, K, M tt seyenn vnnser vnnderthenig vnnd allezceytt gehorsame dinste zcuuor. Aller gnedigster h. e. k, M tt boghyr nach schyckenn wyr dem durchleuchtistenn grosmechtistenn fursten vnnd hernn hernn Cristiernn kunig zcu Denmargk etc. vnnserm g. h. zcuw nodturfftiger besuchunge eins ahngesetzttenn tags als jnn jrrungenn vnnd gebrechenn szo zcwuschen s. g. vnnd derselbigenn wydderpartt schwebenn jn kurtzem zcu Hamburg sall gehaltten werdenn vnnser felych vnnd stragk geleyde. Dann szo wyr E. kai rr M tt jn vnnderthenigem gehorsam jnn grosserm vnd s. g. jnn freundttschafftt dienenn muchttenn erkennen wyr vnns schuldig vnnd seynns allezceytt wyllig. Datum Zcell sonnauendes nach Misericordias domini anno etc. xxiiij Vann gotsgnadenn Ott vnd Ernst gebruder hertzogen zcu Braunsuig vnnd Luneburg etc.
Ott hertzogh etc. m. prop. Ernst m. propria.
Dem *allerdurchleuchstigstenn grossmechtigsten hochgebornen furstenn vnnd hernn hernn Carolo erwelttem Romischem kaiser zcu allenn zceittenn merer des reychs zcu Germanien. Hispanien beyder Sicilien. Hierusalem. Hungarn. Dallmatien Croatien etc. kunig ertzhertzog zcu Osterreych herzcog zcu Burgundi graffen zcu Habspurg Flandernn vnnd Tyroll vnserm aller gnedigstenn herrnn.
Hertugerne Otto og Ernst af Braunschweig og Lüneburg udstede efter Keiserens Begjæring Leide for Kong Christiern II og hans Folk til Reise gjennem deres Land paa sin Vei til Mödet i Hamburg.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 770). Helark, Patent med nedenunder paatrykte, store Segl.
Vonn gots gnadenn wyr Otto vnnd Ernnsth gebrueder hertzogenn zcu Brawnszwig vnnd Luneburgk, bokennenn jnn vnnd [371 aar1524] myth kraefft diesszesh vnnsers brieffs nachdeme der durchleuchtigester groessmechttiger fursth vnnd her, her Cristiernn, konning zcu Dennemargk etc. vnnser g. h. [ o. s. v. som No. 380 ovenfor med en Del orthographiske Afvigelser indtil:] Zcu vrkunde habenn wyr vnnser furstlich jnngesiegell zcu endt diesszes vnnsers brieffs wiessenthlich heyszenn drugkenn. Datum Zcell sonnabents nach Misericordias domini anno etc. xxiiij
Ott hertzogh etc. m. prop. Ernst m. propria
1524 - Hertzog tho Luneburg leyde
Georg, udvalgt Biskop til Lebus, erklærer sig paa Begjæring (af Hertug Albrecht af Mecklenburg) villig til at stötte Kong ( Christiern II. s) Sag paa Mödet i Hamburg, men er endnu i Uvished, om det kommer istand, da hidtil kun Gesandter fra Erkehertug Ferdinand og Churfyrsten af Sachsen ere ankomne; dog har han erfaret, at Kongen har erholdt Leide fra Hertugerne af Lüneburg, ligesom Rygtet bebuder de keiserlige og de engelske Gesandters snare Ankomst; Holstenerne vente endnu, medens Ditmarskerne paa fire nær have forladt Hamburg, hvor Priserne paa Levnetsmidler nu ere meget höie.
Efter Kopi. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 988). Halvark uden Forsegling. (Jfr. Dipl. Norv. VI No. 690).
Dorchleuchtiger hochgebornner furst. Mein willig vnd fleyssig dinst seindt e g altzeyt beuor. Gnediger her, ich habe e g abermals schreyben itzund an mich gethon empfangen vndt vorlesen vnd will souill mir muglich gerne das beste helffen furwenden szo es zum handel kompt, das ko w zu gutte vnd nutz gereychen muge, aber es seindt noch zur zeydt keine po(t)schafft mehr ahne Ferdinandus vnd des churfursten zu Sachssen eingekommen, darumb der handel noch nicht angefangen, szo horedt man auch noch nicht warhafftig ab mehr potschoffte vffm wege szein oder ankommenn werden, Jch habe auch nicht vnterlassen, *szondre alsze eyner der die sachen gerne gefordert *sege, vnd habe eynen botten geyn Lunenburg geferttigedt, do selbst an doctor Gloden vnnd auch den Lunenburgischem cantzlerr geschriben mit bidt mir zuerkkennen geben ab auch andere vom babst kayszer konigen churfursten vnd furstenn gescheffte an die fursten oder die stadt von Lunenburg sich angeben oder vmb [372 aar1524] glaydt ansuchen lassen, die mir leydt schrifftlich antwordt zugeschicket, das sich nyemands an die fursten oder die stadt Lunenburg angeben, allein das das kayserliche regyment an die fursten von Lunenburg geschriben das konig Cristiern gesynnet den szachen zu gutte vff die nehde geyn Hamburg sich zu(u)erfugenn, an gedachte fursten begerdt sein ko e wirde mit glayte zuuersehen den ere f g schrifftlich glaydt zugeschyket, Man saget aber alhie das die kaysersche geschicktenn zu wasser von Ambsterdam midt Engelische botschafft kommen sollen wais aber nicht wanne, wie woll alhie kauffleut gestern angekommen aus dem Nyderlande die szagen das die schyffe zu Amsterdamb vff die selben potschaffte zugericht vnd versehenlich in gantz kurtzen tagen alhie ein zukommen. Die Holsten haben ore knechte vnd pferde zu rugge geschicket vnd wollen hie derszelben zukunfft noch ein zeytlang erwartten. Auch szeyndt die Dittmerschen weg getzogen vnnd allein orer vier hie gelassen, was aber noch daraus wirdt stehet zu godt, es lest sich aber noch seltzam ann alleyn stoltzen vnnd puchen die leuthe fast hoch vndt haben doch gereydt nicht zu essen dan man mus ein scheffel haber alhie vmb einen gulden ein iung lamp vmb j mr. betzallen dysz hab ich ewer g vff *ereeschriben im besten nicht wollen verhaltten. Datum Hamburg am montag nach Jubilate anno etc. xxiiij o
Ewer .f. g. williger Georg erwelter bischoff zu Lubus
Borgermestere og Raad i Hamburg meddele Kong Christiern II og hans Folk paa hans Begjæring frit Leide til og fra det dersteds berammede Möde.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 952). Halvark, beskrevet efter Længden, med Hamburgs nedenunder paatrykte Segl. (Jfr. Dipl. Norv. V No. 1040).
Wy borgermester vnnde raidtmanne der stadt Hamborgh bekennenn apentlick vor alszweme, dat wy vpp schrifftlike forderinge des durchluchtigstenn hoichgebarnn furstenn vnnde hernn hernn Cristierns tho Dennemarcken, Swedenn Norwegenn etc. koninges, hertogenn tho Sleszwick Holsten Stormarn etc. grauenn tho Oldennborgh etc. vnnses gnedigestenn hernn, syner ko. w. geschicktenn rhedenn vnnde denerenn szo dissesmals tho vthrichtinge [373 aar1524] angestelleder Romischer keiserliker Maiestatt, daghelestinge bynnen Hamborg bestemmet, vorordent, vnnse szeker velighe vnde vngeferlige gheleyde hirmyt willenn gegeuen hebbenn, des desuluenn sampt erenn denerenn vnnde hauenn vngeferlich kamende handelende vnnde wedderumme jnn ere gewarszam scholen vnde moghenn to gebrukende hebbenn van vns vnnde allenn der wy tho rechte mechtich vnghelettet, alles sunder geferde, vnnde hebbenn des tho orkunde. vnsze signet vpt spatium disser scrifft witlikenn hetenn druckenn gegeuenn am twintigestenn daghe Aprilis anno voffteinhundert vervndetwintich
leyde breff aff Hamborg mdxxiiij
Cornelius Scepper giver (paa Kong Christiern II. s Vegne) dennes Gesandter til Mödet i Hamburg forskjellige Instructioner angaaende deres Forhold ligeoverfor de andre Fyrsters Gesandter og Hertugen af Holstens Fordringer m. m.; navnlig skulle de forlange, at Kongen gjenindsættes i sine Lande, för videre Forhandlinger finde Sted, samt forklare, under hvilke Betingelser Kongen vil komme til Hamburg, og hvorledes Forholdet er med den paaskudte Pantsættelse af Dronningens Enkegods etc.
Efter Orig.-Concept m. Corn. Sceppers Haand i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1202). Helark, uden Spor af Forsegling. (Trykt i Allens Breve og Aktstykker S. 210-13).
Primo ibitis ad senatum Hamburgensem et ostendetis litteras vestras in pergameno et dicetis illi nomine serenissimi regis quod rex audiit multa de illorum erga se fide vnde habet gratias orat vt ita perseuerare velint easque mittetis cum litteris ad comite(m) de Helferstain Secundo jbitis ad legatos regis Angli/,e/ pontificis etc. et à legatis Angli/,e/ queretis si ibidem non sit vnus eques auratus qui vocatur Becher et illi dabitis litteras vestras regias ad illum scriptas. Perquiretis tum prius antequam eatis ad legatos àn ibidem sit. Tertio Agetis gratias regum legatis quod eo dignati sunt illos sui reges transmittere jpsis vero legatis [dicite agite gratias quod ad dictum tempus adfuerint et orate nomine regis vt tractare velint negocia serenissimi regis secundum petitionem et voluntatem sacratissimi C/,e/saris. Quarto Dicite ostensis litteris vestris in pargameno quod vultis [374 aar1524] ex parte serenissimi regis omnia tractare secundum quod C/,e/sar iussit et demandauit et nullo modo transgredi illius preceptum sed in illo velle stare petendo vt et reliqui legati idipsum facere velint Quinto si aduersarii multum institerint vt secum tractetis et agatis iure respondete illam non esse voluntatem sacratissimi C/,e/saris sed velle C/,e/sarem vt rex prius restituatur deinde iure omnis causa decidatur Sexto Si dux Holsati/,e/ adfuerit et voluerint legati quod ipse rex Dani/,e/ adueniat dicite quod si voluerint promittere et efficere vt regi/,e/ ma ti nihil derogetur sed ita habeatur atque si in regno suo esset, citra quod minus habeatur quam intrusi aut cogatur ad ducem Holsati/,e/ [et ducem [et suos ire, neue in minori loco habeatur neque ipse neque legati illius Septimo si valde clamauerint aduersarii pro iure tunc proponite accusationem tunc priusquam responderint et vos replicetis erit tempus longum Si Dani voluerint sibi responderi dicite quod rex prope est, qui bene responsurus est ad singulas personas Si dixerint quod rex debet adesse dicite quod vult habere assecurationem quod erit illic sicut in regno suo 2 o quod iurent omnes legati ita se velle 3 o quod Hamburgenses facient iuramentum regi sicut duci Holsati/,e/. Alias rex est paratus venire ad duo aut tria miliaria in diocesi Bremensi Si dux quesiuerit commissionem querite si habeat commissionem ex parte subditorum regis atque àn velit stare mandato C/,e/saris Hec omnia subiiciuntur prudenti/,e/ ipsius commissarii cum suis retento tum sensu priore
C. SCEPPERVS.
Quod episcopus Bremensis propter consiliarios aliquot nimium confidit et presertim in Clementem van der Vische vnde rex adhuc non potuit saluum conductum acquirere et si obtinu(i)sset dubitaret sibi illud posse infringi. Jdeo rex nisi bene desuper assecuratus eo venire non vult, et primum sibi constiterit si oratores aliquid boni opinentur ex dieta sibi aduenturum et concludi posse ne si adueniret secus scandalum esset Cesari et amicis. Quod si nihil concludatur velint oratores non separari priusquam cum his rex loquutus sit sed deputent locum in quem possint conuenire. Si aliquid concludendum esset in dispendium regis vergens [375 aar1524] tunc d. electus debet dicere oratoribus quod C/,e/sar scripsit regi vt gubernet se iuxta suum consilium quod si fecerit velit restituere (eum). Jdeo electus petet instructiones illorum et diligenter admoneat quod illa voluntas fuit C/,e/saris vt rex primo restituatur. Dvx Holsati/,e/ dixit se non velle intromittere de dote regin/,e/ sed tum primam illam apprehendit. Quod si dixerit inpignoratam fuisse falsum est nam super accepta mutuo pecunia rex dedit litteras et fideiussores idoneos et more Holsatico in euentum non solutionis haberent accessum ad dotem quamuis omnem iurisdictionem habuit in eisdem et posuit suos prefectos etiam Falster Lalant Femeren Segeborg Torring liberi fuit et non inpignorati dos tum regin/,e/ illis tum non pepercit. De his informatus est Christiernus Winter secretarius [Si dux fuerit con
C. SCEPPERVS. Die 21 a Aprilis.
Commissionis a serenissimo rege copia 10 die Aprilis anno domini mdxxiiii
Hertug Christopher af Braunschweig og Lüneburg, Erkebiskop af Bremen og Administrator i Stiftet Verden, erklærer sig i Brev til Kong Christiern II villig til efter dennes egen samt Keiserens og Erkehertug Ferdinands Begjæring at sörge for sikkert Leide og Befordring for Kongen, naar han maatte komme gjennem hans Stifter og Lande paa Reisen til det i Hamburg berammede Möde.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 765). Helark, beskrevet efter Længden, udvendig forseglet med Ringsignet.
Vnnser freuntwillig dienst, vnnd was wir mehr ehren liebes vnd guts vermugen zuuorn, Durchleuchtigister furst, lieber herr vnnd ohaim, Nach dem die Romissche keiserliche Ma t. vnnser allergnedigister herr, vnnd der durchleuchtig furst, vnnser lieber herr vnnd, oheim, her Ferdinand printz vnnd jnfandt, zw Hispany ertzhertzogen zu Osterreich ewrer kuniglichenn wirden halbenn, kurtz hieuornn ann vnns geschriebenn, wie das zwusschenn ewren ku: W: vnnd yrenn widerwertigenn, ein handells tagk, zu Hamburg angesetzt, alsze nehmlich auff denn zehnden tagk Aprilis: vnnd zw der behuff ewre Ku: W: ym heiligenn reich geleitet, mit weiterm befelch vnnd gnedigenn begerende, E: Ku: W: yn [376 aar1524] vnsernn stifftenn vnnd landenn, mit dem bestenn zw fordern, wie dann E: Ku: W: in irenn sondern briuenn, nebenn eynuorslossener ausschultirten copey eines offenenn geleits , so ewren ku. W. in namen keiserlicher Maiestadt ym heyligenn reich gegebenn, itzo auch ann vns gesonnen vnnd vmb vnser geleit jnsondernheit gebetenn, etc: So erkennen wir vnns alsz ein gehorsamer furst des, heiligenn reichs, keiserlicher Maiestadt alletzeit gewilligtenn vntertenigen vnnd geburlichenn gehorsam, vnnd dienst, auch keiserlicher Maiestadt bruder vnnd, stadthalternn dem ertzhertzogenn Ferdinand freundtlich wilfarung vnnd wolgefallens zwertzeigenn, Darumb dan ane nodt: das wir vber sollich keiserlich geleith, E: ku: W: in vnsernn stifftenn oder landenn, dy doch dem reich in aller vndertenigkeit ane mittell vnderworffen, vnd verwandt sonderlich zw geleitenn, Wir wollen nicht desteweniger E. ku. W. mit sambt den irenn: so vill ann vnserm vermugen, wy wir dann derselbtigenn auch bisheer mannigfeltiglich gedienet: vnnd ire sachen getreuwelich gemeynet, vnnd noch zum bestenn gerne gefurdert gesehnn, jnn, vnsernn stifftenn allenthalbenn gerne fordernn, Dann wo mit wir Ro r key. r Maiestadt vnserm aller gnedigistenn hern: vntertenige vnd vorpflichte, auch ewren ku: W: vnnd dem keiserlichenn stadthalter vill angenehmer vnd freuntlicher dinste beweisenn vnnd ertzeigenn mugenn. Des seint wir alletzeit geulissenn, Datum Vohrde auff denn suntag Cantate, anno domini etc. xv c xxiiij. o
Cristoffer von gots gnaden ertzebischof zu Bremen administrator des stiffts Verdenn hertzog zu Braunsweig vnd Lunenburg etc. Cristopherus A. B. sss.
Dem durchleuchtigistenn furstenn hern Cristiernenn zw, Denmargken Sweden Norwegenn der Wenden vnd Gotten, kunign, hertzogenn zu Slesewig zu Holsten vnd Stormarn grauenn zu Altemburg etc. vnserm lieben hernn vnd ohaymenn.
1524 - Cristoffer biscop zu Bremen
[377 aar1524] 
Churfyrst Frederik af Sachsen underretter Kong Christiern II om, at han har faaet Brev fra Johan Hannart om, at denne efter Keiserens Befaling vil besöge Churfyrsten paa sin Reise til Hamburg for at forhandle forskjellige Sager og henstiller nu derfor til Kongen, om han maatte önske at træffe Hannart, eller om han vil komme tidligere.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1161). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet.
Durchleuchtiger. konig. freuntlicher lieber herr, oheym vnnd bruder, Jch habe ewer koniglichen wirde. antwurt, auff mein negst schreyben. so jch derselben ewer koniglichen wirde. von Torgaw ausz gethan, vernomen, vnnd hab ewer lieb dazumalh. vnder anderm angezaigt, das jch nit wuste, wen Hannart komen wurd. Wen jch aber des jn erfarung keme. sol es ewer ko. n wird. vnuerhalten bleyben, als wil jch ewern ko: n wirden nit bergen das mir heint ein brieff von gemeltem Hannart zukomen, darjnnen zaigt er mir an, wie jme vor etlichen tagen. von kay r: Mt: ain post zukomen sey, bey welcher kay e: M t: jm geschrieben. etlich sachen, mit mir zuhandeln, Welchs er dan, als er jtzt, auff seinem zug, gein Homburgk. zu mir kom, thun wolt, vnnd ob er gleich. auff solchen tag, gein Homburgk. nit ziehen muste, hette er dannocht beuelh, zu mir zurayszen, vnnd ob er mir wol, nit antzaigen thut, wen er sich erheben, oder zu welcher zeit er, zu mir komen wolle. vermut jch mich doch. er werd numals. al tag. her zu rugken. wo nu villeicht. ewer konigliche wird. gelegenhait nit were, des tags halben. zu Homburgk. Hannarts zukhunfft zuerwartten, vnnd solang. zuuerziehen. vnnd doch zuuor, gern bey mir sein wolt, das mogen ewer lieb, mir vermelden, wil jch sie gern zu mir erfordern das alles hab jch ewer koniglichen wird. freuntlicher meynung nit verhalten wollen. der jch zu dienen. willig vnnd gneigt bin, Datum zw Lochaw am sontag. Cantate anno dominj xv c xxiiij o.
Fridericus K. m. prop.
Dem durchleuchtigen fursten hern Cristiern, zu Denmargk Schweden Norwegen etc. konig hertzogen zu Slesswig Holstein etc. grauen zu Oldenburgk etc. meinem freuntlichen lieben hern ohemen vnnd bruder - zuhanden.
1524
[378 aar1524] 
Churfyrst Frederik af Sachsen melder Kong Christiern II, at han har faaet hans Skrivelse om, at denne i Wittenberg vil oppebie Churfyrstens Tilsigelse om at indfinde sig hos ham; da han imidlertid i de sidste Dage ikke har befundet sig vel, har han ikke kunnet sende ham Bud; han har ogsaa opfordret Hannart til at underrette ham om sin Ankomst nogle Dage forud, for at Kongen kan være tilstede.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1162). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet.
Durchleuchtiger konig fruntlicher lieber herr ohem vnnd bruder, ich hab aus euer ko w, schreiben, so sie mir itzt getan. vernomen, das euer ko w, meiner erfordrung zu Wittenberg, erwarten wollen, nu hab ich euer lieb am negstn geschriben, wo euer lieb gelegenhait nit wer Hannarts zukunfft. des tags halbn zu Homburg zuerwarten, vnd doch zuuor gern bey mir sein wolt, das ich euer ko w, alsdan, so sie mir solchs vormeldn wurd, erfordern wolt etc. welchs ich auch noch also zutun bedacht bin, allain bin ich etlich tag here, etwas schwach vnnd vngeschickt gewest, aber so bald sich mein sach zubesserung schikt. wil ich e ko w, weiter schreibn, vnd sie zu mir beschaiden. Jch hab auch dem Hannart gestern geschriben, wen er herein in dise lannd kome. vnnd mich besuchen werde, das er mir sein zukunfft, drey oder vier tag zuuor, anzaig, dan ich wolt gern, das euer ko w, auf dieselbig zeit, auch beyhannden weren, das hab ich euer ko w fruntlicher meynung nit verhalten wollen, der ich fruntlich zudinen willig vnd gneygt bin. Datum zu Lochaw am dinstag nach Cantate anno dominj etc. xxiiij
Fridericus K. m. prop.
Dem durchleuchtigen fursten hern Cristiern. zu Dennemarck Schweden Norwegen etc. konig. hertzogen zu Slesswig, Holstein etc. grauen zu Oldenburgk, vnserm freuntlichen lieben hern ohemen vnnd bruder.
1524
[379 aar1524] 
Kong Christiern II. s Gesandter til Mödet i Hamburg, Provst Hans Hanssön, Dr. jur. Christian Beyer og Secretairen Christiern Vinter, give Indberetning til Kongen om sin Reise og Ankomst til Hamburg, om sine Forhandlinger med de forskjellige Fyrsters Gesandter og om Fællesmödet Söndagen 24 April, hvori Keiserens Betragtning af Forholdene gjordes gjældende, og hvortil Kongens Modstandere den fölgende Dag gave ugunstigt Svar; de keiserlige Gesandter, der ikke længer tro at kunne sætte Restitutionen igjennem, have derfor fremsat andre Forslag, om hvilke Brevskriverne nu udbede sig hans Mening tillige med en ny Fuldmagt til at handle ganske paa hans Vegne.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 957). Brevform, 2 Ark, hvis Convolut mangler.
Durchleuchtigister groszmechtiger furst genedigster konig vnd herr. Vff e k w beuelch synd wir vff der Elb vmb sicherheyt willen bisz ken Hamburgk von Magdeburgk gezoegen alsz wir aber vff zwue meyll gekummen, haben wir e k w briff an den graffen von Helffensteyn vnd den radth zue Hamburgk lautend geschickt dynstag frue nach Jubilate, ist vnsz erst van rath das geleyth fur sye vnd alle dye der zye zue recht mechtig seyn vff dye mitwochen zu abent zugefertigt aber von wegen e k w keyn geleyt erlangt des dornstags frue haben wir vnsz mith ertzherzogk Ferdinanden churfursten von Sachssen vnd Brandenburgk geschickten vnterredth vnd sye gebetten vleysz furzuwenden dar mith dye sach zue gute end gereichet auch keyn vnwillen zuhaben des verzugs mith entschuldigung vnsers aussenbleybens darauff sye vnsz zu anthworth gegeben das dye Dhenen jren abschyed neben den Holsteynischen vnd jren anhangk genummen wolten vff freytag frwe hynwegk zyhen vnd geben e k w schuld das dye handlung wye zuuorn auch geschehen verzoegen wurd etc. Wye aber dem szo sye gesehen das wir eynkummen synd sye anders syns, worden vnd zuuorausz das desselben abenths am dornstag dye Engelische botschafft eynkummen ist vnd am freytag K. Maiestat verordenten. mith vollem gewalt vnd jnstruction des wir vnsz bey dem graffen erkundet vff sonabenth nach mittag welcher vnsz angezeigt das Hanarth nicht kumen wurd des er gewise botschafft hetth jezt mit den Niderlendischen bekummen, Es wurd auch bepistlicher legat aussenbleyben etc., vnd das dye Dhenischen vleyssig anhylten mith der handlung zueylen jn ansehung das sye jren reychs dagk zu Koppenhagen vff pfinchstenn allen reychen Denmark Northwegen vnd Schweten zu [380 aar1524] wolfarth vnd auffnhemen angesatzt besuchen muesten, Wir haben aber verstandenn: das dye geschickten alle vff [morgen [sontag keyserlich maiestat jnstruction ersehen wellen vnd darnach dye partheyen erfordernn vnd erfahren was sye fur beuelch habenn. Dyeweyll dann vyell mittel von k M t synd furgeschlagen lauts der jnstruction: vnd vnsz eyns teyls wye zuuermutten furgeholten werden, wissenn wir nicht dye handlung zuuerzyhen odder auffzuhalten, sunder sehen fur notturffteg an das e k w vnsz genediglich versorgeth mith eym sonderlichen mandat was wir lassen vnd thuen soltenn ader andere jn der eyll an seumen mith genugsam gewalth was e k w zu bewilligen bedacht, dae mith wir nicht vnfruchtberlich von hynnen scheyden dorffenn, Jn den mandaten wher nutzlich vnsers achtens zu setzen et omnia que gesserint prouiserint et fecerint nomine nostro promittimus ratum gratum habere, Vff [heuth [den sontag zue drey schlegen synd wir fuer dye geschickten gefordert dae ist vnsz furgehaltenn wordenn eyn antragen szo dem herzog von Holsteyn vnd den von Lubeck solt furgehaltenn werden nach inhalt der jnstruction keyserlicher maiestat, vff dye meynung das sye ewer k w vnerkandts rechtens der konigreich vnd erbland entsagt vnd dye vntherdhane jrer eyd vnd pflicht erlassen, welche yen nicht geburth vnd ob gleich e k w vbelgehandelt als nicht gestandenn: szo solten sye doch e k w gemahell keyserlicher maiestat naturliche schwester jres leipgedyngs nicht entsagt habenn vnd wie sye solche jre jrrung an keyserlicher cammergericht oder regiment hetten gelangen lassenn szo wir den dyngen woll geratten vnd wywoll k M t vnd k w zue Engellandth zu sampt kurfursten vnd fursten gebureth e k w widerumb mith heres crafft eynzusetzen szo hetten sye doch vyll blutvergyssenn verhutten wollen hirumb jrer k M t meynung das e k w vor allen dyngen jn vorigen standth mith erlegung aller erlydner schedenn ergentzt vnd restituirth wurden mith zusag was gehandelth wird [das vnd jn vertragk bracht das solch von e k w stedt vhest vnd vnuerbruchlich gehalten werdenn, Es solt auch e k w dye von Lubeck vnd jr bunthverwanten mith vngewonlichen vnd neuen zollen nicht beschwerenn. vnd das k M t k w churfursten vnd fursten sollichs alles zu halten verschreyben wolten dae mith dasselb von e k w solt stedth vnd vhest gehaltenn werdenn. Vff denn montag frue haben wir vnsz bey allen geschicktenn angegeben vnd gesagth dyeweyhl e k w in der stadth keyn sicher vnd vhelich geleyt haben mochten szo woltenn wir von yen verstendigth wer [381 aar1524] denn ob wir e k w schreyben solte vff dye nehe zukummen mith anzeig ob sye vermeynten das vnser mandat nicht genugsam nach eynem andern zuschicken vnsz auch erpoten vff alle zuspruch richtig anthworth eynzubringen darauff sye vnsz geanthworth wye sye vnsz nicht wusten zuratten dae mith sye nicht parteysch geacht, sye sehen aber fuer gueth an: das wir dae mith verzogen bisz dye widerteyl ir anthworth eyngepracht desselben dags haben dye gegen part jr sach nicht in schrifft bringen wollen gesagt dye vrsachen weren ym druck wer sye haben wolt der mocht sye kauffen vnd doch dye hern mith langen reden auffgehalten sich vyll erpoten k M t k w k f vnd f zu gefallen zu seyn vnd doch letzlich beschlossen ehe sye e k w widerumb haben wolten sye wolten lyber alle ir leyb vnd guth verlyren vnd zulezt den Turcken Tarten vnd Soldann anruffen welchs dye gechickten vnsz haben furgehalten wye woll wir es zuuorn von den Engelischen erfharen dye ob jrem antragen eyn grosz beschwerung gehabth. gesagt das yen dye handlung nichts gefyll sye sessen dae gleich wye simie asini cornuati etc. Es wher ir gemuth vnd sye hetten es in jr jnstruction das e k w solt restituirth werden, es wolt auch k w zu Engellanth fidenntiren das dye berichtung solt gehalten werden vnd vnsz szo vyll zuuerstehen gegeben, das sye nach den von Lubeck schicken wolten vnd jres herren gemueth erdenken den dye von Lubeck westen was yn fuer schaed darausz entstehen mocht etc. Was sunst dye Engelleser gesagt haben wollen, wir vff eyn ander zeyt e k w berichten. Jn summa wir haben gegen den geschickten beschwerlich angezoegen das sye gestat haben, das dye widerteyl iren furgeben noch nicht ir vrsach in schrifft haben stellen wollen, konnen darausz abnhemen das sye k M t vnd k w von Engellandth vnd ander k f vnd f verachten. Wir haben vnsz erpoten vff alle articel vnser anthworth zu thuen darausz sye befinden sollen das jr furgeben erdycht vnd nicht stadth hath, vnd wie e k w restituirt szo erpiten wir vnsz von wegen e k w des rechtens zuseyn dar von offentlich protestirt, darneben angehength das nicht zu kleyner verschympffung k M t gereicht, das dye widerteyll szo dem heyligen reich an mittel vntherworffen dye Turcken anruffen wollen szo noch vyll christlicher konig vnd fursten dye jrrung wol entscheyden mochtenn. Darauff sye mith vnsz den halben tag gehandelt vnd ist eyn red vmb dye andernn geschehen haben zuletzt angezeigt, dye restitution wher nicht zue erheben darumb musten sye andere mittel lauts jrer jnstruction furhaltenn, vnd dysz das e k w mith [382 aar1524] eyner ehrlichen pension versorgt, vnd das e k w soen zu eynem konig erwelt wurd. vnd das dem selben eyn regement bestelt wurd bisz szo lang er zu seynen mundigen jaeren kummen mocht, das auch e k w gemahell eyn zutryeth hetth zu irem leipgedyng etc. Wolten auch darauff handeln das e k w dye erbland widerumb erlangtten darauff bey vnsz gesunnen wir wolten eylendts solchs an e k w gelangen lassenn, daemith sye allenthalben was gehandelt des verstendigh wurden. Demnach haben wir solchs an e k w geschryben mith vntherdeniger bieth e k w wolten vnsz genediglich verstendigen was wir thuen oder lassen soltenn. Es ist vnsz auch vnthersagt e k w zu uermelden das e k w gelegenheyt der zeyt ansehenn vnd was k M t itzt zu schaffen hetten, vnd wye woll wir sye erynnerth haben vff den fall wue dye gueth entstuend zu ratschlagen wye e k w solt eyngeholffen werden, haben sye vnsz geanthworth sye westen e k w nicht zu vertrosten hetten auch nicht in beuelch entlich zu schlissen, sye wolten aber woll von eyner meynung ratschlaegen wye sye hulff thuen wolten es gesche durch dye acht ban oder ander weg, szo wir aber dye dagleystung nicht lenger verzyhen moegen. Wher es vnsers achten vonnotten das e k w eylendts vnd an seumen jr gemueth vnsz entdecket dae mith wir vnsz darnach wusten zurichten dye Dhenen vnd andere wollen nicht lenger verzyhen wye woll wir dye hendler gebetten sye mith jren mittelen auffzuhalten szo wollen wir heuth vnd morgen vff alle articel vnser anthworth thuen vnd den Englischen solchs in das Lateyn bringenn dye weyll wir sye alsz dye freund befyndenn. Wir haben auch sydt der zeyt alsz wir herr kummen synd nymants gesehen der sich bey vnsz angegeben oder eynig schrifft enpfangen. Schicken auch hyr mith e k w. key M t vnd herzog Ferdinandes schrifft dye sollen wollen e k w auch bewegen e k w zu dynen synd wir willig. Eylends zu Hamburgk dynstag nach Cantate anno xxiiij
E k w vntherdenige [Hans Hanssen brobst zw Asznesz Cristiannus Bayer beder rechten doctor vnnd Cristiernus Wynther secretarius
Konigkliche wyrde von Denmargk hatt dys schreyben enttphangen mantags nach Vocem jocunditatis vormittage vmb acht vhr. .1.5.2.4.
[383 aar1524] 
An konigkliche wyrden von Hamborgk geschryben durch dy rethe mantags nach Vocem jocunditatis enttphangen. 1.5.2 4.
Anno mdxxiiij doctor Castanus prouesten oc Christiern Vinther scriffue aff Hamborg till K M t vti Vittenberg, huorledes K M t sagh forhandles vti then dag som stander vti Hamborg
Borgermestere og Raad i Lüneburg meddele efter Begjæring Kong Chri stiern II. s Gesandter, Provsten Hans Hanssön af Assens, Dr. Christian Beyer og Secretairen Christiern Vinter, frit Leide paa deres Hjemreise fra Mödet i Hamburg.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 994). Helark, hvoraf kun förste Side beskrevet (efter Længden), med nedenunder paatrykt Segl.
Wy borghermester vnnd rathmanne to Luneborch bokennen jn vnnd myt desser schryfft vor jdermennychlyken, dath wy dem werdyghen hoechgelerten vnnd achtbarn hern, Hans Hansen prauest tho Asznysz, hernn Crystian Bayer beyder rechtte doctor, vnnd ernn Christyernn Wynter secreterer, alse gheschyckten des groethmechtyghen fursten vnnd hernn etc., konyngk Christiernn von Dennemarcken etc., vp ohre schryftlyke ansynnent, vor sze ohre dener haue vnnd ghuder jnn der affreysze vann dem itzyghen daghe tho Hamborch, bynnen jnn vth vnnd durch vnsze stadt vnnsze szeker fryg velych vngheuerlych gheleyde gegheuen hebben, vor vnns de vnszen, vnnd alle de jennen de vmme vnnszen wyllen byllykenn doen vnnd lathen scholen vnnd wyllen, szo wy de suluigen ock gheleyden jeghenwardyghen jnn craft desser schryfft Dar wy tho orkunde vnnszer stadt secreth wytlyken vnder ann hebben drucken heten, nha Christi vnnses hernn gheborth vofteynhundert vehrunndtwyntith jaer midtwekens nha Cantate.
1524 - Luneborgs leyde
[384 aar1524] 
Churfyrst Frederik af Sachsen giver Kong Christiern II nöiagtig Underretning om, hvorledes det er gaaet i Hamburg med de forskjellige Gesandters Ankomst, der for enkeltes Vedkommende har trukket længe ud, tildels paa Grund af Sygdom, hvorfor de danske, holstenske og ditmarsiske Sendebud for en Del atter ere dragne bort, uden at det er kommet til egentlige Forhandlinger, samt forklarer ham Sammenhængen med et Möde af en Del af Gesandterne, der tilfældigvis har fundet Sted i Lüneburg.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1163). 2 Helark med udenpaa trykt Ringsignet.
Durchleuchtiger furst freuntlicher lieber her ohem, vnnd bruder, Jch hab ewer koniglichen wird schreyben, alles inhalts vernomen, vnnd wo ewer ko: e wird, des tags halben, zu Homburgk. von Wittenbergk nit verrugken, vnnd mein sach. sich zu besserung schigken werd, wil jch ewer lieb. zu mir beschaiden, vnnd ob mir in des von Hannarts zukhunfft botschafft komen wurd. des jch teglichs gewart, das sol ewer lieb, auch vnuerhalten bleyben, vnd wil ewer ko: n wird. nit verhalten, das mir nechten spat. von Friderichen. Thun ritter, den jch zu dem tag, gein Homburgk verordent, schrifften worden sein, darjnnen zaigt er an, wie er am mitwoch. nach Misericordia dominj zu Homburg. einkomen, vnnd daselbs, graff Vlrichen, von Helffenstein funden welcher den montag, zuuor einkomen, vnnd von meynem herrn, vnd ohemen, dem ertzhertzogen sampt dem von Geroltzek. dohin verordent worden, so were der bischoff. von Lebus, vnnd er Gebhartt von Gogaw, am dornstag darnach auch einkomen. aber die Holstainisch(e)n dessgleichen die konigkreich. Denmargk vnnd Norwegen. dartzu die Ditmarszen, weren am sontag. Misericordia dominj zu Homburgk erschienen, hetten stadlich geschigkt, vnnd sich so bald. bey graff Vlrichen. von Helffenstein, angegeben, als wer jnen angezaigt worden, man versehe sich teglichs. des babsts kay: e Mt: konigs von Engeland. etlicher churfurstenn. vnnd frawen Marggreten, botschaften dessgleichen haben sich, die Holstainischen, geschigkten, vnnd jr anhang. bey ern Friderichen. Thun, als meynem geschigkten, auch angeben, sein also bisz vff dinstag nach Jubilate. auffgehalten worden, denselben tag. wer der von Geroltzek, auch komen, hetten die Holstainischen, zu jnen allen dreyen geschigkt, vnnd gebeten, jnen stund vnnd malstad. zuernennen, sie jrer notturfft nach zuhoren. dan sie gedochten konten vnnd mochten. sich auch nit lenger auffhalten lassen, mit antzaige. wie be [385 aar1524] schwerlich sie aldo legen, vnnd gebeten sie gewiszlich zuuerstendigen, ob die andern gesanten. in vier oder funff tagen, auch ankomen wurden, dan dieweil sie befunden, das der gegentayl, auch nit da were, noch niemants geschigkt besorgten sie, man wurd sie solchen tag. vergeblich besuchen lasszen, als haben ertzhertzogs Ferdinandus marggraff Joachyms. vnnd mein geschigkten, abweszens der andern, jnen am dornstag nach Jubilate. ain stund. jns Prediger closter. zukomen ernant. da sie erschienen, hetten daselbs, jrs herrn beschwerung, wieder ewer ko e wird angezaigt, Nach angehorter jrer angegeben beschwerungen vnnd gehabtem bedengken, sein die Holstaynischen. abermals gebeten worden. lenger. zuuerziehen, aber weyl solchs, bey jnen nit hat mugen erlangt werden. vnnd er Friderich(e)n Thun, als er anzaigt, ain hart fieber angesstosszen. deszgleichen den von Geroltzek. haben sie jren abschied genomen. nach Luneburgk zurayszen. vnnd als sie jn die herberg komen, hetten sie doctor Cristan, vnnd sonst zwen, als ewer ko: n wird geschigkten funden, die sich bey jnen angegeben, mit furgewanter entschuldigung. das sie nit ehr, hetten komen mogen, darauff hetten sie jnen vermeld. wie der gegentayl, lang gewarttet, vnnd jren abschied genomen, aber der von Geroltzek der von Helffenstain, vnd er Friderich Thun, hetten dannocht, den abschied gemacht, wurden die botschafften, jn zweyen oder dreyen tagen, vngeuerlich ankomen, vnnd sie des, gein Luneburgk, bericht erlangten, vnnd jr schwachait sich zu besszerung schigkte. wolten sie sich beyde, wiederumb. nach Homburgk, fugen, wurden sie aber, jre schwachait, nit besszerung erlangen. das sie der von Helffenstain, alsdan entschuldigen szolt, vnnd als sie hinwegk geraist, weren die Englischen, vnnd Prabandischen botschafften vff freitag. nach Jubilate, auch ankomen, welchs jnen der von Helffenstain, geschrieben, vnnd gebeten. wiederumb gein Homburgk zukomen, dan es weren, die Holstainischen. auch noch da, alsdan solt der handel, angefangen werden, aber nachdem er Friderich so schwach, an dem fieber, vnnd hitz gewest, hat er nit wieder zurugk komen konnen, sondern den von Geroltzek gebethen. solchs den gesanten botschafften, anzuzaigen domit sie wusten. das meynen halben. an der schigkung nit mangel gewest, souil jst mir von dieser handlung bericht vnnd anzaig bescheen, Vnnd als ewer ko e. wird, auff einer zettel anzaigen, wie jr zeitungen. komen, das vil fursten botschafften. zu Luneburgk sollen [386 aar1524] beyeinander szein, aber was sie daszelbs. handelten, wer ewer lieb verborgen etc. Nu waysz jch von kaynen fursten botschaften die jtzt, daszelbs sein sollen, dan wo etwas davan were, wurd mir er Friderich an zweyuel, auch nit vnangezaigt haben lasszen, weil er mir doch, diesze szein schrifft. von Luneburgk aus, gethan, wurd aber villeicht, nach etwas derhalben an mich gelangen, das sol ewer ko: n wird vnuerhalten bleyben, das alles hab jch ewer ko: n wird. freuntlicher meynung nit verhalten, wollen, dan derszelben dinst zuertzaigen. bin jch willig vnd gneigt. Datum Lochaw freitags nach Cantate anno dominj xv c xxiiij o.
Fridericus K. m. prop.
1524
Kong Christiern II. s Gesandter ved Mödet i Hamburg, Electus Johan Weze, Provst Hans Hanssön, Dr. Christian Beyer og Secretairen Christiern Vinter, underrette Kongen om, at Hr. Henrik Göye og Nils Lykke slet intet og Hr. Johan Weze intet specielt Leide have kunnet erholde af Staden Hamburg, samt berette dernæst om de drevne Underhandlinger angaaende Kongens Restitution i sine Riger, hvortil de keiserlige og pavelige Sendebud erklære ikke at have faaet Fuldmagt, ligesaa lidt som til at anvende Achtserklæring og Ban i manglende Fald, hvorimod man tilbyder Kongen en Pension, medens hans Sön under Formynderskab skulde blive Konge, og Dronningen erholde sit Enkegods, hvorpaa dog Kongens Gesandter intet have kunnet svare uden nærmere Besked fra ham; ligeoverfor Lübeck har man ogsaa været uvillig til at anvende Achtserklæring, da der har været truet med, at Staden vilde blive fuldstændig Luthersk, falde fra Riget og give sig under en anden Herre.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1243). 5 Helark, hvoraf det ene, der tillige danner Omslaget, er lidet beskrevet. Forseglet med 4 Ringsigneter, hvoraf 1ste er et Gemmeaftryk, de övrige Vaabensegl.
Durchleuchtigister groszmechtiger furst genedigster kunig vnd herr, ewernn koniglichen durchleuchtigkeyt synd vnser gebeth vnd willig dyenst zuuornn. Ewer k. w. bitten wir dynstlich zuwissenn das wir er Heynrich Goed vnd Niclas Luchce keyn geleyth habenn ausz brengenn mogen vnd ist vnsz solchs gentzlich abgeschlagen vnd wye woll fuer mich electen dye andernn herren bey zweyhen daegen vyll muhe vnd arbeyt zu bekummung eyns geleyts angewanth szo haben sye doch solchs wider bey dem graffen von [387 aar1524] Helffensteyn noch bey dem rath zu Hamburgk erwerben mogen bisz zu letzt bepstlicher heyligkeyth vnd keyserlicher ma t neben andern botschafft solchs in der gemeyn erlangt vnd doch schwerlich dyser gestalt, wue sich der elect an der andernn gemeyn geleyt begnugen will lassen. Dyeweyll wir dan nicht eyn strack geleyth haben dan alleyn fuer dye welcher dye von Hamburgk zu recht mechtig synd mussen wir vnsz dermassen haltenn dae mith wir vnbeschwerth bleybenn. Nach dato des ersten vnd jungsten briffs den wir e k w bey eynem lauffenden botten geschickt habenn wir dye geschikten des gleichen dye widerteyll mith vnterricht des handels vnd anderer erzelung wes e k w beschwerung druegenn ob der widerwertigkeyth der gegenpart bisz her auffgehaltenn vnd vertrostet wir wurdenn bald von e k w anthworth bekummen vnd darneben angezeigt wye e k w keyn genugsam geleyt hetth bey den von Hamburgk noch von andernn fursten auszgewinnen moegenn. Es hetten sich auch e k w nicht vermuttet das ander handlung solten. gemuttet oder furgenummen werdenn nach jnhalt vnd meynung k m t beuelch vnd mandat dan das alleyn e k w solt widerumb eyngesetzt werdenn wye dan e k w des von seyn k m t vnd herzog Ferdinand vertrostet habenn auch offtmals den jnhalt k m t beuelch an dye churfursten vnd fursten auszgegangenn erzelt vnd repetirt gesagt das wir keyn andern beuelch hetten dan nach k m t meynung dye restitution zu bitten wue aber dye gueth entstuend wer vnser beger von wegen e k w vnsernthalben dynstlich bittend sye wolten k m t beuelch ferner nachghenn alszo das dye keyserliche acht nach gehalten das neben beptstlicher heyligkeyt ban vnd *exconmunication mith ansetzung xv daegen doryen dye restitution geschehen solt ergyeng vnd das als dan keyn jtzlicher gentzlichen gewalt solt habenn anzuzeigen wue mith desselben konig kurfurst oder furst hulff thuen wolt etc. Darauff sich beptstlicher heyligkeyth bottschafft vyll erpotenn gesagt er hetthe sich in andernn sachen nicht wellenn brauchen lassen wue er e k w vnd der selben mahell nicht sunderlich mith vntherdenigkeyth vntherworffen vnd verwant mith anzeige das k m t vntherdhan wher erkenth alszo e k w gemahel auch fur seyn genedigste fraw hetth auch jn beuelch wue k maiestat dye von Lubeck vnd ander widerwertig jn dye acht erclert szo wolt er dem cardinall schreyben das dye excommunication auch volgen solt. Aber er wolt nichts dest mynder den bischoeffen den ban trauenn, aber dye keyserischenn haben vnsz angezeigt das sye solch mandat den widerteylen dye acht zu drawen wue sye [388 aar1524] jnwendig etzlichen dagen e k w nicht restituiren wurden bey sich nicht hetten, sunder solchs wer zue Nurenbergk bey Hanart blyben vnd wye woll der graff solchs *solchs geforderth szo wher es yem nicht vberreicht, des wir vnsz nicht wenig beschwerth befundenn vnd widerumb dye handlung verneuth mith anzeig das sich e k w gentzlich k e Mt zuschreyben zusag vnd vertrostung gehalth gehofft es wurd vff dye gesunnen restitution eyn volg von yen volstreckt sey werdenn, wye dan solchs k Mt meynung westen nicht was wir gedenckenn solten vnd wer nicht schicklich in solchen trefflichenn sachen nicht mith allem dem das zur handlung gehorig bereyth vnd volkummen zu dysem das zuerscheynen ane das wher dye muhe vnd vnkoest verhueth. Mith bieth wollen den von Lubeck anzeigen das sye billich dem Romischen keyser gehorsamen willen erzeigen solten vnd das der herzog von yen abgefurderth wurd, dae mith mann darnach dester eherr mith den Dhenen handeln mocht dyewyll dyese sach den von Lubeck nichts zu schaffen geb szo yen jr alte priuilegia gehalten wurden vnd durch bepstliche heyligk(e)yt kay r Mt konigliche wird vnd churfursten vnd fursten zugesagt beschliszlich nach vylen vnterredenn gebitten sye wolten k Mt beuelch nach ghen sunder zweyfell es wer s Mt meynung nicht anders dan das e k w solt restituirth werden vnd zu verzyhen bisz wir ander botschafft szo wir auszgeschickt von e k w bekumen wurden darauff sye geanthworth das sye fuer yr persoen gernn verzyhen wolthen aber dye Dhenisch(e)n vnd andere wolten nicht vber zwen drey oderr vier dagen bleyben. Hette aber der electus eyn sonderlichen beuelch mithbracht szo wolt er den nicht vneroffenth lassen, darauff jch electus geanthworth das ich keyn andern beuelch hetth dan das e k w nach k Mt meynung solt widerumb eyngesetzt werden mith bieth sye wolten k Mt meynung vnwegerlich nachghen, Esz ist mir aber wye den andern hern zuuorn begegent eyn gleichmessig anthworth gegebenn. Des konigs zu Engellandt botschaefft hath sich genugsam erpoten nach vermogen jres herrn alles zu thuen wes k Mt. sich mith jrem herrn vnd andern churfyrsten vnd fursten vereynigen vnd beschlissen wurden. Szo aber k Mt keyn enttlichenn beuelch geschickt westen sye sich hymher k Mt auch nicht alleyn zu ichtes zubegebenn. Dorauff habenn wir gesagt wir vermercken das es an k Mt gebeth des wir nicht wenig erschreckenn musten es goth beuehlenn. Wir verhoffen aber es wher nochmals k Mt meynung vnd wyll das e k w an alle auszflucht solt widerumb eynge [389 aar1524] setzt werden vnd wolten gern das dye comission voelkummen wherr vnd e k w durch Hanarth nicht verzogen wurden vnd das doch ausz vollermacht ex plenitudine potestatis Cesaree vnd pape wider dye von Lubeck vnd den herzog verfharen wurd sunder zweyfell sye wurden sich darfuer forchten wusten dannest zu letzt gehorsam leysten, Szo mocht sich der hertzog nicht widersetztig machenn dyeweyll dye furstenthumb vnd das konigreich Northwegen erbland weren vnd wer von vnnotten mit yen daevon zu handelnn des gleichenn mocht e k w gemahel vnser genedigsten frawen jrer gnaden leipgedyng auch nicht vorenthalten werdenn. Darzu der graff von wegen der andernn gesagth Wir hetten woll vermerckt das sye keyn beuelch hetten entlich zu beschlissen alleyn zuratschlagen wye [man zu land zu wasser vnd jn ander weg den widerteylen schadenn mocht zugefugt werden. Solchs sye an jre herren musten gelangen lassenn vnd mocht nicht alszo in eyner eyl geschehen Szo wheren dye kay en mandat vnd des babst beuelch der arth vnd meynung wie gleich dyeselben auszgyngen szo hylten sye doch ynsich [stil schweygend wue aber dye gegenteyll redlich vrsach anzeigenn mochten wurumb sye dye restitution nicht zulassen wolten szo musten sye dae mith gehorth werdenn Wir wolten auch zu hertzen fhuren das k Mt leychtlich nicht wider dye von Lubeck handeln wolt dae mith nicht gesagt wurd es gesche von wegen e k w gemahel a(l)sz desz keysers schwester: Lubeck mocht auch vom reich fallenn vnd sich zu eynem andern hern begeben vnd musten allerley bedencken. Dar zu wir gesagt wir vermercken. das k Mt vnd das gantz reich von Lubeck geforcht vnd veracht wher sy musten danest gehorsam leysten vnd nicht jres eigen kopffs leben. Es mocht auch nach gelegenheyth dyser sach dye jn jure preuilegirth wer vnd summarie vffs schleunigst konth in causa spolij gerechtfertigt werden wye dan mith dem pfaltzgraff vnd andern fursten vnd stetten geschehenn vnd ob gleich dye Dhenen dye acht verschmehen wurden szo musten denest dye von Lubeck vnd der herzog dye selb nicht verachtenn dergegen sye furgewenth sye hetten dyesz vnd anders alles vnangezeigt nicht gelassen aberr sye weren verhert vnd wolten vff den fall wen sye gebanth vnd geecht dar fuer gedenckenn vnd sich mith Turcken vnd heyden vorbynden dye von Lubeck hetten sich horen lassen dye gantz Teutzsch nation wher schir alle guth Lutterisch auszgeschlossen Lubeck vnd wue man sye excommuniciren wurd wolten sye sich auch darnach halten vff solch red haben wir gesagt es wher eyn [390 aar1524] nerrisch vnd vergebene red mochten nicht anders aenhen dye von Lubeck verachten bepstliche heyligk(e)yth keyser konig churfursten vnd fursten aber sye solten woll zusehe was heuth e k w. begegenth das mocht jren herrn auch begeg(n)en dan goth heth der konig hertz in seynen gewelden es mocht dye zeyt kummen dye von Lubeck mochten nicht szo vyll stolttzen haben vnsz alszo mith vyll waren eyn gelassen der gestalt es wurd nicht mith dem vleysz gehandelth wye wir vnsz versehenn das wir aber vff dye excom(mun)ication gedrungen ist geschehen darumb dar mith dye bischoff des eyn schew hetthen dyeweyl sye e k w vor andern zu der entsetzung verursacht. Musten sich dennest besorgen vor der priuation beneficiorum dorauff hetten sye gesagt es gebrech an der execution. Es ist Hanarths vbel gedacht wye e k w Christiern sunderlich schreyben wurdth [das yem nicht zu glauben vnd das von yem der handell vnd volg verhynderth vnd das er ausz dyser sach wue er het kummen wurd etzlich tausent fl. kauffen wurd /-j/ multa mala, Letzlich haben sye gesagth wue wir erstreckung des dags wolten bitten dae von sye keyn beuelch hetten szo wolten sye es an jr herrn gelangen lassen vnd in vir oder funff monaten widerumb das ansetzen darzu wir gesagt wir hetten des keyn beuelch haben etzlicher meynung vermarckt das sye gernn darauff handelnn wolten das e k werd mith eyner ehrlichen pension versorgt vnd der jungk herr zu eynem konig erwelth vnd das dye Nyderlenderr oder keyserischen das regiment hylten bisz zu seynen mundigen jaeren vnd e k w gemahel eyn zutrieth zu irem leipgedyug hetth vnd das e k w zu iren erblanden kummen mocht alsze wue solchs k Mt vnd e k w gefellen szo solt es voltzogen werden, wue aber nicht szo mochten alsz dan e k w das best bedenckenn. Welchs wir e k w bey zufelliger botschafft nicht habenn wollen verhaltenn vnd sunderlich das dye geschickten von ka r M t herzog Ferdinand vnd frawen Margarethen vyll vleysz bey vnsz furwenden in geheym vnd offentlich villeich e k w daehyen zue vermogen das dye selb sich an eyner prouision begnugen lissen versehen sich sye wolten was guts handelnn. Wir haben aber keyn anthworth anders gegeben dan das wir vff der restitution verharren vngezweyfelter hoffnung k Mt: wurd jr zusage mith der hulff lauts irer briff haltenn vnd alsz wir in Lateyn memoriter tenorem litterarum Cesaree ma(i)estatis haben erzalt hath der keyserliche doctor Hermannus Suderhausen geanthworth wir westen aber woll was k Mt zu letzt ge- [391 aar1524] schryben wye woll wir zweyfeln ob dye letzer schrifft von k Mt auszgegangen. Wir wollen nochmals vleyssig bitten das dye restitution geschehe wue nicht das als dan dye mandat k Mt sub pena bannj lauts k Mt jnstruction dye sye vnsz gelesen auszgehen vnd szo offt wir solchs gesunen sagen sye es wher schympfflich wue dye acht ergyenge vnd nicht alsz bald dye execution hernachuolgt. Wir wollen vnsz aber nicht abweysen lassen vnd drachten dag vnd nacht darauff was e k w zum besten gereichen moegen, vnd befynden doch das alles an k Mt beuelch hengt vnd leyt. dye gegenteyl haben sich horen lassen sye wollen jr sach auch zum rechten stellen oder doch nicht dye restitution vergunnen darauff gesagt Wir vernhemen sye wolten alleyn muthwillig exception sluthenn szo sye doch keyn bestendige jn recht hetten dye weyll spoliatus et eiectus ante omnia deberet restituj etc. wye sye dan gereyth am regement gethan hab yen den *grantzen procesz erzalt mith anzeigung das sye wider das gericht excipiren dae mith wurden alle dye jm reich wheren clag vnd rechtlosz es wher nicht von notten mann konth lenger mith der sach vmbghen dyeweyll dye caution erpoten wer de sz/~n/ . . . b priuilegia eorum aber vnser streyt ist verloren wollen altzeyt vnsz vff ander weg leyten warten vff e k w anthworth versehen vnsz nicht lenger hye zu bleyben wue e k w anthworth eynkumbth vnd dye widerteyl nicht bleyben werdenn wir hoffen dye sachen sollen sich noch in ander weg fuegen wye wyr vermercken e k w wollen dysz vnser schreyben in gnaden auffnhemen wue wir auch vnsern abschyd nhemen, wollen wir dye geschickten mith vleysz bitten das sye e k w eyn gelegen stell anzeigen dae e k w zu yen kummen mogen zweyfeln aber ob solchs geschehen mocht alleyn was des herzog Ferdinanden vnd fraw Margarethen geschickten thuen wurden. E k w vntherdenige dyenst zuerzeigen synd wir willig. Datum Hamburgk sontag Philippj vnd Jacobj 1 Maij
E k w vntherdenigste Jo: Weze electus Lundensis Johannes Johannis prepositus etc. Christiannus Beyer doctor Christiernus Hyemius secretarius
Dem durchleuchtigsten groszmechtigsten hochgebornen fursten vnnd herrn herrn Cristiern der reych Denmarcken Sweden Noruegen der Wenden vnd Gotten konig hertzogen zw Schleszwick [392 aar1524] Holstain Stormarn vnd der Ditmarschen grauen zw Oldenburg vnd Delmanhorst vnserm gnedigsten herrnn etc.
Anno mdxxiiij fredagen fore pinsse dag om affthen klocken ved vij anthuorder doctor Karstanus husfrue vti Vittenberg, mig Hans Mickelssen thette breff paa K. M ts vegne
Kong Christiern II beretter sin Svoger Erkehertug Ferdinand, at der intet Resultat er kommet af Mödet i Hamburg, beder ham om Underretning med Overbringeren heraf, om hvilken Hjælp han nu kan vente sig fra hans Side, samt anmoder ham om at bede sin Broder Keiseren om at anvende Achtserklæring mod hans Modparter, da intet andet vil virke paa dem.
Efter Koncept p. Papir (m. Corn. Sceppers Haand) i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 815). Helark, Patent, uden Segl.
CHRISTIERNVS dei gratia Dani/,e/ Sueti/,e/ Noruegi/,e/ Gothorum Sclauorum Vandalorumque rex. dux Slesuici Holsati/,e/ Stormari/,e/ Dythmersi/,e/ comes in Oldenborg et Delmenhorst. Jllustrissimo principi domino Ferdinando eadem gratia archiduci Austri/,e/ jnfanti Hyspaniarum duci Burgundi/,e/ etc. Sacr/,e/ C/,e/sare/,e/ maiestatis locum tenenti fratri et sororio nostro charissimo salutem et rerum humanarum vicissitudinis memoriam. Jllustrissime princeps frater et sororie charissime accepimus certissimum ex consiliariis nostris quos Hamburgum transmisimus nuncium qualiter eo in conuentu: quod ad restitutionem nostram et reductionem pertinet nihil: componi poterit. Quo factum est vt non possimnspossimus[sic] non grauiter admirari illorum insolentiam qui sacro Rhomano imperio cum fauere sese immo Noluere commeatum ad Hamburgum dare subesse dicant nihil minus tamen efficiunt. quam vt in tam iustis sacr/,e/ C/,e/sare/,e/ maiestatis vestr/,e/ Celsitudinis tot regum et principum votis et requisitionibus obtemperent. Nos sane adhuc quod pr/,e/ter iustitiam fuit non requisiuimus quandoquidem parati sumus coram omnibus regibus et principibus omnium à nobis gestorum rationem reddere et qu/,e/cumque nobis obiecta sunt pleno iure citra vllam fraudem refellere jd quod breuiter libris editis Rex Ferdinando sigillum dabit et litteras se omnia eidem consensu vbi in regnum venerit persoluturum testatum relinquemus. Hec cum talia sint jllustrissime princeps fraterque charissime facile perpendere potest .V.C. àn solos nos hec iniuria contingit et non potius sacratissimum C/,e/sarem D. et fratrem nostrum atque C. V. quorum petitiones illi contemptui habuere. [393 aar1524] fuimus et nos aliquando potentes (si tamen vlla rebus in humanis potentia est). Nunc vero ab eo culmine dei iudicio reiecti didicimus rerum omnium fragilitatem. qu/,e/ et Celsitudini vestr/,e/ ante oculos obuersari d/,e/bet ne eadem extra fortun/,e/ ludibrium positam se putet quanto magis eniti decet eandem: vt quod ex nostro omnium commodo vestro autem summo honore atque erga Rex promittit Ferdinando posteà omne subsidium in quocumque negocio poterit eidem viribus se et succurrere deum pietate fieri possit, idipsum prestet et efficiat. Quare petimus vt auxilium quod V. Cel. nobis prestare possit hoc tabellario dignetur rescribere siquidem cum mansuetudinem nostram contemptam ab hostibus intuemur, oper/,e/ precium tandem est inuentum habere consilium quo vicem nostram vlciscamur quod non tam è re nostra est atque sacr/,e/ C/,e/sare/,e/ maiestatis vestre Cels. omnium regum et principum quos iustiti/,e/ decuit esse defensores. Nos uero nihil preter iustitiam requirimus testaturi idipsum aliquando atque id breuiter vt diximus editis defensionibus nostris. Enimuero litteras consiliariorum nostrorum ad nos missas huic epistol/,e/ adiunximus . Ex quibus V. Celsitudo intelliget rerum omnium seriem atque ordinem. Porro ex quo nobis in animo est ad sacram Cesaream maiestatem nunBannus prior cuius litteras tulit Hanardus promulgetur confestim cium litteras mittere qui rei iniuriam illius maiestati expositurus est petimus vt Cels. vestra in rem nostram, ad eandem sacram dicimus C/,e/sa. Ma tem litteras scribere velit easque ad nos transmittere. Deinde ab eadem sacra C/,e/sarea ma te nouum mandatum de imperiali banno promulgando flagitare quem citra vllam ambiguiScribat quo loco rex sibi queat de tali pecunià prouidere vel apud Focharos aut alios tatem incurrisse hostes neque Celsitudini vestr/,e/ ignotum est. Contempsere enim quicquid regum et principum est. Et ex isto nostro infortunio reliquorum omnium conatuum nostrorum successum estimarunt. Sed adhuc arbiter rerum humanarum in celis est deus qui non sinet citra rationem ita Christianis regibus illudi. Superest sacra C/,e/sarea ma tas quam non dubitamus tam iustis petitionibus nostris adfuturam. Sed et de Cels. vestra ita semper nobis promisimus neque illam iustiti/,e/ neque sanguini defuturam. Reliquum est vt eadem ad nos per hunc tabellarium rescribere dignetur quas: suppetias quod auxilium à Cels. v. debeamus prestolari. Si quis forte casus et vestr/,e/ Celsi. ingruat ita estimare debet sibi futurum, atque laborantibus nobis ab eadem consultum est. Nos quod vnum possumus non deerimus beneficii recognitioni si quando negocia nostra secundari contingat. Deus Cels. v. meliorem quam nobis largitus est fortunam concedat. Datum Eylenburgi die quarta Maii anno domini m d xxiiii o sub nostro sigillo
[394 aar1524] 
Hertug Albrecht af Mecklenburg sender sin Svigermoder, Markgrevinde Elisabet af Brandenburg, en Beretning angaaende Mödet i Hamburg, som han har modtaget fra Electus til Lebus, og Efterretninger angaaende Keiserens Seir over Franskmændene samt raader til at sörge for, at Hannart ufortövet begiver sig til Mödet, för Gesandterne igjen drage bort, og at han medbringer sikrere Befalinger angaaende Achtserklæringen, end de nu tilstedeværende keiserlige Gesandter have.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1027). Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet.
Hochgebornne furstin, freuntliche liebe frawe mutter, heut dato jst mir, von dem erwirdigen jnn gott, meinem besondern lieben freundt, dem erwelten zu Lubus, jnnligender brief zukommen, daraus ewr lieb, allenthalben, wie sich die handlung, aufm tag, zu Hamburgkh nochzurzeit anlesszt, auch die newenzeitungen, wie Romisch keyserlich Mat, mein allergnedigster herr, abermals widder den Frantzosen triumphirt, vnd das feldt behallten haben soll, vernommen werden, Vnd hierauff mein gantz getrewer rath were, das ewr lieb, sich mith hochstem vleiss bearbeiten, vnd souil verfurderten, das Johann Hannart, vnseumlich, zum tag, eher die Holsteinische, vnd andere geschickten verritten, ankheme, auch einen bessern beuelh, von wegen des mandats penal, dann sich noch die keyserlichen geschickten, so zum tag sein hoeren lassen, mit jme brecht, Wel(c)hs alles, jch also ewr lieb, als meiner fruntlichen lieben fraw mutter jm bessten, guter freuntlichr meynung, nicht wollt verhallten, dann derselbigen ewr lieb (die jch hiemit dem allmechtigen befelhend) allzeit zu freuntlichr willfarung, bin jch ganntz willig, vnd geneigt, Datum Dobbertin ann vnszer hern auffarts tag, eylends, anno etc. xxiiij o
A H zu Mecklenborgk etc. manu propria ssss.
Der hochgebornnen *furstenn vnser freuntlichenn lieben frawen mutter. frawen Elisabet. gepornne aus koniglich stamme zu Denmargken. marggreuin zu Brandenburg. zu Stettin Pomern. der Cassuben. vnd Wendenn herzogin. burggreuin zu Norinbergkh. vnd furstin zu Rugenn - jnn jrer lieb eigne handt,
Hertug Albritz breff aff Meckelborg -
1524
[395 aar1524] 
Kong Christiern II. s fire Gesandter ved Mödet i Hamburg underrette ham om hans Modstanderes bestemte Vægring ved at finde sig i hans Gjenind sættelse, hvorfor de övrige Gesandter ved Mödet have önsket at vide, hvorledes Kongen vil optage et Forslag om hans Söns Valg til Konge, medens han selv erholdt en Pengesum m. m.; vel have Danskernes, Holstenernes og Stædernes Gesandter for største Delen begivet sig bort, men de have dog efterladt nogle med Fuldmagt forsynede Personer, hvorfor der nu foreslaaes Kongen, tildels for at spare Omkostninger, at hjemkalde sine Udsendinger paa en nær, der kan modtage Besked om Forhandlingernes videre Gang, ligesom der ogsaa tilraades ham stor Forsigtighed med at indgaa paa de senere, mindre vidtgaaende Forslag, der maaske ikke engang billiges af Keiseren; Kongens Modstandere have hos Pavens Gesandt sögt at svække Interessen for hans Sag ved at fremstille ham som en Kjætter og Lutheraner, idet de henvise til Dronningens Nydelse af Nadveren under begge Skikkelser og den formentlig vildfarende Oversættelse af det nye Testamente paa Dansk; endvidere berettes om Nils Lykkes og Hr. Henrik Göyes Hensigt at oppebie Kongens Befalinger i Stade, hvorimod Dr. Christian ( Beyer) ser sig nödt til i sine Forretninger at drage til Altenburg.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. (Münch. Saml. No. 1244). Brevform; 3 Helark, hvoraf det ene er lidet beskrevet. Spor af 4 udenpaa Brevet trykte Ringsigneter.
Durchleuchtigister groszmechtigster hochgeborner furst genedigster konig vnd her ewernn koniglichen wirden synd vnsere vntherdenige dyenst willigs vleysz beuoer. E k w werden sunder zweyfell ausz vnserm schreyben szo wir an e k w vor zehen daegen vnd mitler zeyt gethan vernummen habenn wes dye widerteyll gesyndth als nhemlich das sye dye widereynsetzung e k w nicht zulassen wollen vnd vyll lyber sterbenn vnd all ir guther daransetzen vnd heyden vnd Turcken anruffen vngeacht das yen mith der acht vnd baen getrawth, derwegen dye geschickten key Mt vnd andere bey vnsz gesunnen solchs an e k w zugelangen welchs dann geschehen vnd dye geschickten bisz herr darauff gewartet in meynung zuuorn anzuhoren ob e k w bedacht wherr yen vff andere mittell zu handelnn zugestatten vnd sunderlich darauff ob e k w sich wolt begnugen lassen an eyner ehrlichen pension vnd das e k w zue den erblanden kummen mocht vnd das e k w soen zu eynem koneg erwelt vnd vnser genedigste fraw zu irer gnaden leipguth eyn zuetrieth haben mocht vnd trosten wue wir dyse macht von e k w erlangen das sye verhofften ichtes guts zuerlangenn. Wir wissen aber nymant zuuertrawenn dye Engeleser haben sich von wegen jres konigs erpitenn vnd neben ka r [396 aar1524] Mt alles das zuthuen was k Mt thuen wurdth es sey mit geldth oder ander hulff. Dye Dhenen Holstenschen vnd dye Stet synd wegkgezoegen vnd doch etzlich hynther sich gelassen mith gewalt achten aber bey vnsz es werd nichts fruchtbarlichs gehandelth. Wir haben gedrungenn vff dye restitution vnd vrsach angezeigt wurumb dye selb geschehen vnd jn Lateyn vff der widerteyl aufflaeg geanthworth mith schrifften dye den keyserischen vnd Engelesernn vbergeben darausz sye e k w vnschuldt vermerckenn dye andern haben wir jn Teutzsch auch szo vyll verstendigt das sye bekennen e k w hab eyn guthe sach wue sye gerichtlich soll gehandelth werdenn, Man muesz aber nuen vff ander weg gedenckenn etc. Dye geschickten von fraw Margarethen haben jr post in Nyderland gefertegt alszo dasz dye selb morgen oder sontag Exaudi zu Bruessell seyn wurdth vnd sydt der zeyt noch eyne hynweck geschickt sich villeicht zuerkundenn wye sye sich haben sollen dan sye vnsz vermeldth das sye eyn gemeyn jnstruction hetten musten sich frawen Margerethen meynung gentzlich vnd gewiszlich erlernen. Wue auch e k w vnsz der selben gemueth noch nicht geschrybenn szo wer vnser vntherdeniger getrewer rath das e k w vnsz in beuelch geben das wir vnsz eyns teyls oder alle von hynnen begeben vnd eyn alleyn mith dem schreyber hye lissen der als dan woll erfhaerenn wurd was dye geschickten mith eyn anderr beschlissen dae mith nicht szo groesz vnkoest darauff lyeff vnd wir alle nicht mherr auszrichten konnen dan eyner alleyn dann nuen alles angedraegen vnd gefurderth was zu der sachen dynstlich gewest haben auch in gemeyn vnd jtzlichen geschickten in sunderheyt offmals gebetten vnd ersucht sye wolten kay r Mt beuelch vnd mandat nachghen. Es haben vnsz gestern der abth von sanct Bernhardt vnd Hermann Suderhusen doctor oratores key r Mt [beuhelenn vff vnser viluelteg anregen angezeigt sye wolten alles das thuen was jr jnstruction von k Mt yen gegeben mithbrecht, vnd sunderlich was dye keyserlich acht belangdth vnd nichts vntherlassenn. Haben sye durch mich electum in geheym befraegen lassenn ob sye beuelch hetten: wue e k w dye furgeschlagen mittel nicht annhemen wurd das sye nichtst destminder wolten handelnn vff dye weg das e k w soen erwelth vnd eynem regement versorgt vnd e k w gemahel vnser genedigste fraw zue jrer gnaden leipgedyng kummen mocht darauff haben sye vff vertrawen gegen mir electum dyse worth gesagt es wher wol von deser meynung geredth worden oder nichts beschlossen darumb hetten [397 aar1524] sye dye poest in Nyderlandt gefertigt. Es ist auch vnser getrewer radth das e k w sich zue keynem mittel begeb, sunder vyl mherr zuuornn bedenckenn was e k w von k Mt. vnd sunderlich dem konig von Engellandt den wir als eyn bruder befynden vnd andern churfursten vnd fursten fuer eyn troest empfangen haben vnd wue gleich e k w vff dye furgeschlaegen mittel zu handelnn sich eynlassen wolten welchs alleyn bey e k w ermessen bedencken vnd rath stehet, szo solt es dennest nicht vnguth sey erstlich zuerfharenn ob dye wederteyl jchtes zu thuen vnd zu willigen bedacht weren. dae mith man sich im andraegen nicht zu bloesz geb vnd was e k w bey jr zu thuen vnd zu lassen [bedacht oder ob sye bey k Mt vertrostung vnd rath bleybenn wollen vnd der selben vertrawenn dye weyl k Mt schreyben clerlich mithbrengt das k Mt e k w mith leyb guth vnd allem vermoegen nicht lassen wollenn vnd k w zu Engellandth auch der meynung noch ist dasselb wollen e k w vffs schirst vnsz zuuerstehen geben dae mith wir vnsz darnach wissen zu richtenn. Als wir auch zuuornn geschryben haben das wir nicht glauben das dye ander schrifft im namen k Mt auszgegangen sey noch durch k Mt handt vnterschryben. Jn dem glauben synd wir noch vnd habben des eyn starcke vermutung szo der schreyber jm etzlichen jaren nicht in Hispanien gewest, sunder zweyfell wie k Mt wurdt bericht wye vff dysem dagk sey gehandelt jr k Mt werden des keyn gefallen draegenn hoffen dye sachen sollen noch guth werden Wir wollen aber e k w nicht bergen das dye widerteyll bey bepstlicher heyligkeyt botschafft anzeignnganzeigung[sic] vffs beschwerlichst gethan habenn. alsz solt e k w der arrgst ketzer vnd Lutterisch sey sich derwegen verwunderth wurumb bepstliche heyligkeyt fuer e k w eynigen vleysz furwend dye restitution zuerlangen vnd sunderlich mith angehafft das e k w gemahel vff derselben beuelch sub vtraque spetie communicirt jn beyseyn des cardinals. Jst jr vleysz gewest das sye dae mith e k w bey k Mt vnd dem konig zu Engellandt haben wollen beschweren. Es ist aber des bapst vnd k w von Engellandth [geschickten als eynem bischoff perfuser ordens vnd Baccarer anthworth daruff werden dran sye begnugen gewesen. Es ist auch des gedruckten testaments vff Denisch vnd Erasmus als solt derselb auch jrren gedacht wordenn. E k w wollen vnsz mith der anthwort vff vnser ersten schreyben nicht verzyhenn vnd vnsz e k w gemueth entdecken. Heut ist Niles Lucke alhye gewesen geworden vmb geleyt von wegen seyn vnd her Heynrichs Goed, dyeweyll sye aber nach ab [398 aar1524] zyhen der Dhenen vff x pf. gleyt erworben wollen sye zu Staden vier meyll von hynnen verzyhen bisz e k w anthworth eynkumpt wue es alsz dan von notten szo wollen sye sich williglich gebrauchen lassenn vnd haben sich vill erpoten bey e k w getreulich zu handelnn wye sye bisz her gethann, dyeweyll auch Lucke her bey auch geschryben werden e k w seyn gemueth vermerken. Es kan auch doctor Christan nicht lenger alhye verharren dyeweyll er nach pfinchsten in der quattember zu Aldenburgk vff dem oberhoffgericht seyn muesz szo mochte es yem auch eyn vngnad bey dem churfursten geberen lenger aussen zupleybenn. szo lang dye schuler zuuerseumen welchs e k w werdenn jm besten nicht haben wollen verhalten dan e k w vntherdenige dynst zuleysten synd wir willig. Datum freytag nach ascensionis jm xxiiij
E K W vntherdenigste Jo: Weze electus Lundensis Johannes Johannis prepositus etc. Christannus Beyer Doctor etc. Christiernus Hyemius secretarius
Kong Christiern II. s Secretair Christiern Vinter meddeler Kongen Underretning fra Mödet i Hamburg som Tillæg til Dr. Christian ( Beyers) Beretninger og anbefaler denne til at være Kongens eneste Forretningsförer under Resten af Mödet; til Grev ( Ulrik v. Helfenstein) sætter han ingen Lid, da han stadig er drukken og i Selskab med Hertug ( Frederiks) Kantsler ( Wolfgang Utenhof), hvorfor han tilraader at vinde ( Johan) Hannarts Hjælp, hvis han endnu kan komme til Hamburg, ved Hjælp af Penge, som han har erfaret er det bedste Middel til at skaffe Ret; han beder derhos om en Sendelse af Penge for at komme vel fra Hamburg, ligesom ogsaa Pavens Sendebud (Dr. Hieronymus Rorarius) fordrer l00 Gylden, som Dronningen har lovet ham, samt beretter, hvad han har bemærket med Hensyn til de nederlandske Stæders Nærmelse til "Hertugen af Holsten."
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1259). Et Halvark og et Kvartark, hvis Convolut mangler. (Trykt i Allens Breve etc. I S. 228-30).
Ether nadis hogmechtighed myn ødmyge tro plichtug thiennest met friid vtj Jesu Christo. Aller nadeste herre, werdes ether nade at wiidhe at efftir som doctor Carstianus scriffuer ether nade til om alle ærende [oc handle oc anslag som heer forgeffuis, [399 aar1524] men the ganger szo bedregeligen om met ethers nade at alle kand forstande huad the haffue forhinder. Jeg befrychter meg offuir alt at thend greffue skal intthet got handle paa ether nadis wegnne thi hand er stedze met hertugens canceller aff Holsten oc cancelleren met hannom oc hand er stedze drucken oc fuld. Ther som ethers nade achter end nw at Hannart skal komme til ethers nade oc siden hiid tha om ethers nade tycker thet raad were tha skulle ether nade icke forladit at tilsige hannom en fire eller sex tusind gillen naar ether nade kom vtj [sin ether nadis land oc siden all aar /-j/ tusind gillen paa thet hand wille flyteligen handle vtj ether nadis sag for ieg haffuir heer formergt, at huo som fleest penning haffuir hand haffuir meist ret, Jtem som doctor Carstianus haffuir scriffuit at en skulle bliffue heer oc the andre skulle fare heer vtaff, szo wiid ieg ingen beydre ther til end hand selffuir om ether nade wil haffue ethers nadis sag met fliit vdret, om ether nade fortroer andre ther til szo haffuir ieg stuor tuiffuel at nogle skal kand giørit szo wel vthen ether nade war heer selffuir for ieg finder hannom gantske willig vtj alle mode, Oc ther til er ther ingen aff alle ether nadis thiener som szomøgit wiid vtj ethers nadis sag som hand wiid, oc at forgeffuit met lempe oc forstand, efftir myn ringe forstand, war it bedre at ware femtan heer til hannom ( sic) tha war hand heer nyttiger tilbage end wij allesammen, Huor ethers nade wil haffue meg ther wil ieg gierne were, alle leyglighed haffuir *haffuir doctor Carstianus scriffuit ether nade til, Jeg haffuir scriffuit ether nade til om teerpenning tre reyser jeg befrochter meg saar at nogle skal geffue ether nade for at wii haffue thennom icke behouff, wisseligen siger ieg ether nade, at hoon forsmeels oc skam gangir oss offuir for betaling om ether nade sendir oss icke teerpenning. Ther for beder ieg ether nade *nade for guds skyld at ether nade sender oss huad wij haffuir behoff at wij kunde (komme) her aff met æren, meist for thend ene mand skyld, hand haffuir troligen beuist seg vtj ether nadis sag, dog liguel thet haffuir werit liddit fruchtbard. Pauens sendebud beger oc aff oss ith hundrit gillen som wor nadeste frue skulle loffuit hannom vtj Nørrimberg som ieg haffuir tilforn scriffuit ether nade til om, Haffuir ieg oc ingen penning fangit aff electo som ether nade screff meg til met hannom framdelis bether ieg ether nade gantske flyteligen at ether nade wil icke legge the thiender paa hiertit som kommir til ether nade enchten wiid oss eller wiid andre, for thet er guds willie at alle ting skal szo skee. Oc [400 aar1524] ther som thet icke gaar nw alle tingest efftir menniskens foorsaat, tha skulle ethers nade liguel gledis vtj gud, oc bethe at hans hillige willie skeer. Dog liguel at alle the som heer er sendir vthen the aff Engeland og margreffuens budskab haffuir intthet endeligen at beslute vtj theris jnstructio, at giøre ether nade nogen hielp eller bestand, tha mwe ether nade frieligen forlade seg til gud som ingen forladir hannom paa kallendis at alle tingest skal liguel gange wel til, thi thiende gangir her at alle regimente vtj Danmarck standir som en wendir en haand om. Ether nadis hogmechtighed siel liiff stande thend alsommechtigeste gud befalendis. Scriffuit vtj Hamborg friidag nest efftir wor herris himmelfaar dag actum mdxxiiij.
S. E. N. K. M. ødmyge tro thienner Christiern Winter Secretarius
Aller nadeste herre som wii haffde tilluchte thesse breffue kom theris buod aff Amsterdam Antwarp oc Flander om afften two reyszer vtj wor herberge oc begerede thet breff af cancelleren som koningen haffde loffuit alle the Westerste steder vtj Holland Brabant oc Flanderen szo forname wij strax, at the skulle haffue szodanne breffue aff hertugen aff Holsten, men huad breffue thet skulle were wiide wij icke, men wii forwiiste thennom at the skulle szøge en andersteed, huoss oss war ingen canceller. Jeg befrøchter meg at the ere forlichte met hertugen oc haffue foruerffuet the priuilegie aff hannom som the begerede aff ethers nade vtj Wittemberg for faste ther Pompeius screff ether nade til, men gud kand liguel omkringe wende alle ether nadis vuenners forsaat oc handell. Ske guds wilie amen
Electus Johannes Weze beretter (Kantsleren Klaus Pederssön) om sit Ophold i Rom, sin Fængsling, Sygdom og Afreise, hvorom han tidligere fra Mantua har sendt ham et Brev, som ikke er naaet frem; han har derpaa sögt Kongen og Dronningen, fulgt den sidste til Nürnberg og senest været tilstede ved Mödet i Hamburg, hvor dog intet har kunnet udrettes, da Kongens Modstandere bestemt modsætte sig hans Restitution, som ikke engang stöttes tilstrækkelig af de keiserlige Gesandter og muligvis hindres ved Formodningen om hans Lutheranisme; han omtaler Dronning Elisabets og Erkehertug Ferdinands Henvendelse til Paven i hans Sag og beder Kantsleren skaffe ham Anbefalingsbrev ogsaa fra Statholderinden og om muligt fra Keiseren.
Efter Orig.-Koncept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1245). Halvark uden Forsegling. (Trykt i Allens Breve og Aktstykker I S. 230-34). [401 aar1524] 
Fraterni amoris semper incrementum cum salute. Amantissime frater accepi vltimas litteras vestras Noremberge de data prima Martij quas gratissimo accepi animo ex quibus omnibusque alijs precedentibus intelligho [fraterni animi constantiam erga me etiam non obstante quacumque fortuna. Amantissime frater et constantissime vir vnice (dvs -ca) spes, mee promotionis et honoris [ag nescio [propterea quas vmquam cum toto (dvs -ta) gente mea sibj (dvs tibi) gratias [de hijs agere possim. Sed [hoc nouit altissimus quod nichil erit tam graue tam periculosum quod vestri amore et gracia non subibo [quamquam si sanguinem essem cetera d . . charissime frater quamprimum vrbem Ro exiuj per postas Que prius ex Mantua cum ab urbe per postas recessissem copiosissime scripsi iterum repetam breuibus [et hoc est quia ex vestris litteris intelligo illa ad vos delata non fuisse et est videlicet Cum reuerendissimus dominus cardinalis de Cesis pretendens sibj deberj fructus per me perceptos ex ecclesia Lundensi fecisset me (licet nunquam in ius vocatum) carceribus manciparj donec dedissem cautionem de stando jurj et soluendo judicatum et representando me totiens quotiens etc., obligatio illa fuit facta, ad certum tempus videlicet ad mensem, vtilem que est, ad mensem in qua seruantur consistoria et tenentur audientie in urbe quia obligatio fuit facta, superante vacatione sedis, Ecce quid contigit [gratia in fine terminj grauatus sum, infirmitate maxima etiam quod de vita dubitaretur. Tum cardinalis habens in domo mea expiatores quomodo mecum ageretur quotidie, finito termino aliquantulum deo dante restitutus sum sanitatj qua(m) tandem omnino consecutus et propter lapsum terminj [fideius obligationis et liberatis fideiussoribus timens de nouo incarcerarj ascendj postam et in tertium diem Mantuam peruenj vnde ista latius ad v. d. scripsi. Deinde me ad serenissimum regem contuli vbi cum duobus familiaribus me contineo et inseruio in hijs que michi creduntur. Serenissimam dominam reginam primum Nurembergam insecutus deinde quamuis minus ad hoc dignus aut sufficiens a regibus nostris Hamburgum cum doctore Cristanno Wittemburgensi, preposito Asinensi et Cristierno Winter destinatus sum, vbi nichil penitus bonj tractatur de restitutione serenissimj regis, [cum hij Cesarej qui Lubicenses dux Holsatie Lubicenses atque Danj omnes inseparabiles sunt nec negotium per nostros cum ea auctoritate et sinceritate [non agitur [402 aar1524] vt deberet quia meo juditio si verum fatear vobis, nostri met nolunt regem nostrum restituj sed vellent filium et reginam restitui et ad hoc laborant, propterea hostes dicunt se potius bellum inituros cum quocumque et se velle coniungere potius Sarracenis et Thurcis quam eundem regem restituj. Sed credo quod rex noster non velit consentire aliquo modo quod tractetur de concordia preter eius restitutionem, Sed quum ego secrete habeo, quod etiam rege non consentiente, Cesarei habent in mandatis concordare rem etiam citra restitutionem regis, pro regina et filio etiam eo non volente, sic dubito quod infra duos aut tres dies abhinc recedemus quia si negotium tractatur citra consensum regis nostri frustra hic ageremus. Hec noluj v. d. ignorare quicquam etiam sequitur vlterius significabo Demum charissime frater mitto hijs introclusas certas litteras a serenissima domina nostra regina et jllustrissimo domino Ferdinando emanatas jn promotionem meam quarum copias ad vos mitto ut iuxta illarum tenorem poteritis apud serenissimam dominam nostram Margaritam archiducissam, etc. impetrare litteras promotoriales in eandem sententiam, et ut sua serenitas impetraret similes a Cesarea maiestate non dubitarem summum pontificem ad eorum preces omne facturum quod postularent et curare litteras istas et alias per vos impetrandas cum copijs illarum ad vrbem [per postam de Taxis quantotius ad manus. Mathie Wildenroit prepositj Wyssemburgensis transmittj, ut idem apud ducem Suesse Cesaree maiestatis oratorem, (cui et summo pontificj precipue scribendum est) negotium sollicitare poterit Si littere a Cesare impetrande cum earum copijs etiam ad manus eiusdem peruenire possent optimum esset in hijs debitum ordinem fatiatis in hijs diligentiam confisam apud serenissimam dominam et vtiminj fauoribus et intercessione jllustrium principum nostrorum juniorum quibus et dicte domine Margarite quousque vixero pro minimo mancipio fidelissime inseruiam. Quibus cum omni humillima subiectione me commendabitis [Si Quam inconsulte res nostre aguntur et acta sunt partim a magistro Melchiore regio secretario habuistis: dubito Lutherianam sectam (quam regem insequi credunt quamuis id minime spero) omnem fortunam regis nostrj impediuisse, et hoc pro certo habeo si meis *acquieuiscet consilijs in hoc conuentu restitutus fuisset ad regna sua certissimam habeo opinionem. De hijs latius oretenus conferendum est [403 aar1524] Disposui in vrbe apud dominum Mathiam Wildenroit ille dabit omnem pecuniam necessariam pro lite v. d. quam nunc ad finem deductam esse non dubito Habeam litteras quantotius a vobis quid in hijs obtinueritis, et si non potueritis impetrare aliquid (quod tamen non spero) omnino mittantur iste littere per postam vt supra Vellim meo nomine salutarj dominum G. Blioul serenissime domine audientiarium et dominum Remaclum de Qumena(?) secretarium illisque offitium meum offerre Cetera supplebitis iuxta voluntatem et discretionem propriam. Scitis enim quibus egeo et estis plenissime informatij. igitur hijs me meaque omnia vobis subijcio atque commendo deum optimum rogans uos diu incolumes in hac fraterna charitate preseruare dignetur. Ex Hamburgo die septima Maij 1524 Jsta fuit copia sed propter diuersitatem negotiorum non dabatur tempus ad lineam rescribendj igitur parcatur
Vester bonus frater Joannes Weze electus Lundensis
Erkehertug Ferdinand erkjender Modtagelsen af et Brev fra Dronning ( Eli sabet) af 24 April, der har underrettet ham om Fyrsternes Uvillighed til at meddele hende og Kongen Leidebrev paa deres Gjennemreise til Mödet i Hamburg, hvortil han önsker at vide Grunden, samt lover senere Svar paa hendes og Kongens fælles Brev paa Latin, der angik forskjellige Sager.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 896). Halvark, udvendig forseglet med et stort Segl.
Madame ma bonne seur humblement et de bon cueur a vostre bonne grace me recommande.
Madame jay receu vostre lettre du xxiiij. e Dauril passe, parlaquelle mauertissez la cause pourquoy le roy vostre mary et vous nestes ala journee de Embourg, quest que les princes ne vous ont voulu bailler saulfconduit pour passer par leur pays, dequoy mesmerueille fort. Je vous prie mescripre la cause pourquoy jlz lont fait, Quant aux lettres en Latin que mauez escript joinctement auec ledict s r roy concernant aucuns affaires, je vous fais par autres miennes responce. [404 aar1524] Ausurplus vous auise madame que en toutes choses ou vous pourray faire plaisir et seruice me trouuerez tousiours vostre bon et humble frere prest a my emploier de corps et biens. Et atant prie dieu qui madame ma bonne seur vous doint bonne vie et longue. De ma ville de Brisach ce xxiiij e de May a o xxiiij.
vostre bon et humble frere Ferdinandus ss.
A madame ma bonne seur. madame la royne de Dannemarcke.
1524
Hans Knutssön, Degn i Bergen, gjör vitterligt, at han og Biskop Olaf af Bergen med sit Kapitel under Mægling af Erkebiskop Olaf af Throndhjem og det övrige Rigsraad ere blevne saaledes forligte, at Hans Knutssön resignerer Biskopen Degnedömmet i Bergen, mod at denne strax udbetaler ham 100 Rhinsgylden og senere 60 Rhinsgylden aarlig, saalænge han lever, og hvordan "Verden skiber sig", samt paatager sig Vedligeholdelsen af Allehelgenskirke og Tjenesten derved.
Indtaget i Vidisse af 2 Novbr. 1527 nedenfor (Münch. Saml. No. 2202).
Kong Frederik I forlener Biskop Olaf Thorkelssön af Bergen med Tromsös og Nordfjords Lene mod en aarlig Afgift af 100 Mark Danske.
Indtaget i Vidisse af 2 Novbr. 1527 nedenfor (Münch. Saml. No. 2202).
Jörgen v. Minckwitz beretter Kong Christiern II om sine, Hertug Albrechts ( af Mecklenburg) og ( Johan) Hannarts Underhandlinger med Regentinden Fru Margrete, hvis Svar senere vil blive meddelt, og beretter, at han har Udsigt til at faa Kongens Edelknaber (Pager) anbragte hos forskjellige Herrer, deriblandt sin egen unge Slægtning hos Kardinalen af Lüttich, især hvis Kongen og Dronningen vilde stötte ham med en Anbefaling.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1544). Helark med Spor af udvendig Forsegling.
Durchleuchtigster groszmechtigster konig gnedigster furst vnnd herr. Eurn ko n w n sind mein gantz vnderthenig gehorsam willig dinst zuuor gnedigster konig vnd herr e. k. w. sachen hab jch nach empfangenem beuelh jn gehorsam moglichs vleys anbracht vnd vff morgen nach mittag antwurt zuerfordern wiederumb beschieden bin wie die lautten wurdtt soll e. k. w. vnuerhallten bleyben, Hertzog Albrecht hat nechten abents von fraw Margarethen freuntliche audientz gehabt meins versehens werden s. f. g. morgen auch freuntlich antwurth erlangen etc., Sein f. g. haben auch herrn Hannarth anher beschyden welcher bewilliget morgen zw mittag hie zuerscheynen, So bin jch bericht das vil landthern jn kurtz alhie zusamen komen werden alszdann vermuth jch mich e. k. w. edle knaben wol vndertzubrengen, Jch hab diesen tag mit dem cardinal von Luttych von wegen e. k. w. vnd jrerer gemahell m. g sten frauen red gehabt der will gutwillig einen von den edlen knaben bey sych nemen. Wo nun e. k. w. mir denselben morgen anher fertigten wolt jch jne er jch hiedan abschied hochgedachtem cardinal vberantwurten vnnd wo e. k. w. vnnd derselben gemahel [407 aar1525] meinen jungen vettern daselbst haben wolten das jch doch gantz jnn willen e. k. w. vnd m. g sten frauen stell verhofft jch er sollt jnn kurtz Welsch vnnd Latein lernen vnnd von dem cardinal genediglich erhalten werden zuuoran wo e. k. w. vnd jr gemahel ein claine schryfftliche furderung dem cardinal neben meiner werbung vberantwurten liesen welchs alles e. k. w. jch vnndertheniger maynung nicht hab verhalten wollen damit thw jch mich e. k. w. alls m. g sten lieben konig vnd hernn beuelhen. Datum Mechell an der heyligen drey konige abenth anno etc. xxv
E. K. W. vnderthenigster Jorg von Mynckwytz Rytter etc.
Dem durchleuchtigsten groszmechtigsten fursten vnnd herrn herrn Cristiernn der reych Denmarcken Sweden Noruegen etc. konig hertzogen zw Schleszwick Holstein etc. meinem genedigsten herrn
1525
Cornelius Duplicius Scepper erkjender Modtagelsen af Kong Christiern II. s Brev og Artikler med Gotskalk ( Erikssön), der atter overbringer Svaret. Seiren over Franskmændene og deres Konges Fangenskab have været heldige for Planerne om Kong Christierns Gjenindsættelse, hvorfor Keiseren mener at kunne virke, naar den til 1 Mai paabudne Raadsforsamling er over; imidlertid har Scepper efter Keiserens Anvisning underhandlet med hans Storkantsler, der er gunstig stemt for Restitutionen og har megen Indflydelse, medens Bestræbelserne for at faa Jörgen v. Minckwitz aflagt med en lönnet Raadspost ved det Burgundiske Hof ikke ere blevne vel optagne hos dem, hvem Sagen er forebragt, og selv er Scepper i saa stor Pengeforlegenhed, at han har maattet laane af Mag. Melchior ( de Germania) og deraf atter overlade Herolden Hans Jylland noget, hvorfor han beder Kongen om en Pengeforsendelse, hvis han ikke med Skam skal være nödt til at vende hjem.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1611). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling.
Serenissime et potentissime princeps post humilem exhibitionem obsequiorum meorum. Vno eodemque tempore litteras maiestatis vestr/,e/ et articulos accepimus, et ad nos presentium lator Godtscalcus aduenit. Quod ad illos pertinet, nihil omisimus hactenus [408 aar1525] neque adhuc omittemus. Victoria Gallica multorum permouit animos magnumque negocium fecit C/,e/sare/,e/ maiestati quandoquidem in Kal Maias conuentus omnium Hyspani/,e/ procerum Toleti indictus est jn quo tractabitur de multis variisque rebus. Jpse C/,e/sar nobis dixit post illum conuentum se quicquid poterit facturum iussitque vt cum cancellario magno interim tractaremus de modis restituendi maiestatem vestram in regna sua jd quod singulo quoque die etiam facimus. Quandoquidem is cancellarius est cuius vnius consilio et ductu, aliis omnibus consiliariis dissuadentibus, in Jtaliam bellum tralatum est et potentissimus rex captus. Vnde minime dubium est illum ipsum si velit facile inuenturum rationem qua etiam maiestas vestra sua recuperet. Et pollicetur is omnem operam suam quandoquidem in eo vno sita est spes omnis nostra, reliquis nihil nisi verba dantibus. Speramus interim omnia foeliciter successura. Accepi item litteras per Focharum à maiestate vestra concernentes negocium D. Georgii de Mynckuyts quibus iubet vt nihil omittam quo prefatus D. Georgius consiliarius jllustrissim/,e/ D. Marguaryth/,e/ curi/,e/que Burgundi/,e/ esse possit stipendium item consequatur quod talibus solet impartiri. Equidem jllustrissime princeps is sum qui exiguitatem meam, Cels. vestr/,e/ deuoui, quique paratus sum in omnibus obsequi, sed nobis longe difficillimum est h/,e/c impetrare. Primum tamen hic aiunt multos esse comites et equites qui multis annis C/,e/sare/,e/ maiestati inseruierunt, idipsum petentes assequi non posse. Deinde quum replicamus illum esse C/,e/sare/,e/ maiestatis consiliarium, negant se noscere à quo factus sit consiliarius et per quem. Jtaque jllustrissime princeps precari velimus ne maiestas vestra aliorum rationem habeat, suarummet rerum pretermissa occasione. Jnuidiosa est enim sollicitatio talium rerum, et beneuolentium maiestati vestr/,e/ animi, hoc genere ab eadem alienantur dum sua aut amicorum premia vident à maiestate vestra sollicitari jd quod ego sane expertus sum. Si quis maiestati vestr/,e/ seruitium impendit, poterit eadem vbi in regna peruenerit facile idipsum remunerare. Jntereà maiestas vestra suum negocium agat consyderetque tunicam pallio propiorem. Quando enim tales res sollicitamus respondet C/,e/sar se nihil sine consilio facere posse. Consiliarii autem non facile in ordinem secum recepturi sunt hominem tametsi nobilem et idoneum et peritum quoque rerum multarum, at sane ignotum. id quod mihi cancellarius magnus respondit. Cum autem idipsum niterer coram aliis sollicitare diu ante fores sedens nequaquam ad audientiam [409 aar1525] admissus sum. Mihi credat maiestas vestra plus laboris esse in his qu/,e/ ad maiestatem vestram non pertinent sollicitandis, quam in suis met propriis. Jtaque si maiestas vestra non dedignetur consilium meum facili aure admittere, nunquam sollicitatura est pro aliis sed pro se primum donec in regna sua peruenerit. Sed h/,e/c hactenus. Postquam audita sunt ingentia illa de Francorum rege capto; nihil omisimus quod ad restitutionem eiusdem maiestatis vestr/,e/ pertineret. Jnterim nunciatum est quinque naues bellicas omni armorum genere instructas ex Francis apud Hyspalim captas esse qu/,e/ omnia primordia sunt rerum bene successurarum. Jllustrissime princeps iam sextus agitur mensis ex quo à maiestate vestra profectus sum cum ea pecuni/,e/ summa quam mihi tradidit eiusdem consiliarius D. Joannes Michaëlis, Jntereà quum longe à v/,e/ro littore proiecti essemus importunissimo anni tempore, neque nobis aliquod subsidium à quoquam prestitum sit coactus sum imprimis centum ducatos mutuo à M. Melchiore collega meo assumere de quibus, quadraginta et medium posteà tradidi Joanni Iuydtlando caduceatori vt ad maiestatem vestram perueniret, nihil pecuniarum reliqui manente. Frustrà mercatores à me rogati sunt vt aliquid impartirentur mutuo. Vexabamur à secretariis C/,e/sare/,e/ maiestatis pro solutione decem et nouem florenorum aureorum quanti taxauerant litteras defensorias pro comite de Oldenborg quas Joannes Juydtlandus habet. Non suppetebat id quod assequuti eramus obligatione cleinodiorum jtaque iterum alios centum ducatos accepi de quibus obligationem dedi eidem M. Melchiori me eosdem illi integre restituturum. Neque ab eo accepissem si quis alius mercator adfuisset qui mutuum idipsum mihi dedisset. Sed nemo omnium repertus est qui vnum obulum suppeditasset jmo qui buccellam panis. adeo mutata sunt omnia. Et sane nisi id fuisset testis est mihi Christus deus, aut mori fame debuisse aut fuit vlla expeditione venditis omnibus magna cum infamia redire quod fortassis è re maiestatis vestr/,e/ non fuisset. Proinde oro maiestatem vestram vt eadem dignetur fidem meam prefato Melchiori prestitam, exsoluere ne ego dum nihil in re maiestatis vestr/,e/ omitto, pro laboribus infamiam periuriique notam subeam pre qua sane mors mihi dulcis futura esset. Neque existimet item pinguius aut intemperatius viuere nos quandoquidem quam hactenus seruaui frugalitatem et continentiam illam nunc longe magis tueor partim maiestatis vestr/,e/ nomine partim et meo: ne in his calamitatibus maiestatis vestr/,e/ solus ego insultare videar atque in rebus tristibus [410 aar1525] solus l/,e/tari. Quod hactenus longe à me fuit. Jd spero facturos esse nos, vt aliquando boni fidelesque magis quam prodigi aut gulosi inueniamur. fecerit maiestas vestra gratum nobis hac in re si jllustrissimam coniugem suam conueniat petatque ne D. Melchiori colleg/,e/ meo succenseat ob id quod is mihi eam summam suppeditauit. Alterum tamen faciendum erat, aut dimittenda maiestatis vestr/,e/ negocia aut ea ipsa pecunia assumenda. Et existimo fortassis aliquando profuturum id ipsum maiestati vestr/,e/ quod hic permanserimus. Nunc aliud nil scribendum obuenit quam exspectandum esse tempus hoc finiti consilii. Tunc enim non dubitamus omnia melius esse adfutura. Deus optimus maiestatem vestram diu incolumem conseruet. Ex Matrylia ipso die palmarum anno domini m d xx v
Eiusdem vestr/,e/ regi/,e/ maiestatis obseruantissimus Cornelius Duplicius etc.
Jllustrissimo et potentissimo principi D. Christierno Dani/,e/ Sueti/,e/ etc. regi duci Holsati/,e/ etc. comiti in Oldenborg etc. domino meo et principi obseruandissimo
Hans Arnessön, Degn i Bergen, kundgjör, at han har overtaget de Forpligtelser ligeoverfor Degnen Hr. Hans Knutssön, som tidligere Biskop Olaf af Bergen havde paataget sig i den under Erkebispens og det övrige Rigsraads Mægling med Hr. Hans Knutssön sluttede Kontrakt, hvorhos Hr. Hans Arnessön oplader Bispen og sine Medbrödre i Kapitlet sit tidligere havte Beneficium og Præbende ved Domkirken, hvis de ikke ville bevilge ham samme, samt forpligter sig til i 3 Aar at overholde de af Bispen indgangne Leiemaal med Allehelgenskirkes og St. Catharinepræ bendes Landboer.
Indtaget i Vidisse af 2 Novbr. 1527 nedenfor (Münch. Saml. No. 2202).
Regentinden i Nederlandene, Fru Margrete, tilskriver Kong Christiern II angaaende det Giftermaal (for Keiserens Söster), hvorom han gjennem M. Herman Suderhusen har underhandlet, og hvorom han senere vil faa nærmere Besked, samt forklarer, hvorfor hun eller Keiseren ikke nu kan hjælpe ham med Krigsfolk til hans Gjenindsættelse i sine Riger, som hun dog stadig önsker og haaber paa. Hendes Hofmester Sonastre har bragt ham Svar paa det, som Dronning ( Elisabet) ved sidste Sammenkomst talte om.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1487). Brevform; enkelt Blad med udvendig Forsegling. (Trykt i Allens Breve og Aktstykker etc. I S. 340-41). - (Jfr. Dipl. Norv. VIII No. 534).
Treshault tresexcellent et trespuissant prince treschier et honnore seigneur et cousin je me recommande trescordialement et affectueusement a vous. Monseigneur jay oy et entendu ce que maistre Herman Suuderhuusen conseiller et maistre des requestes ordinaire de lostel de lempereur monseigneur et neueu lequel ay enuoye vers vous, [412 aar1525] ma dit et declaire de vostre part touchant vostre traictie de mariage que demandez, et autrement, Surquoy monseigneur je feray chercher et visiter ledict traictie, et extraire les articles seruans ace propos, et les vous enuoieray le plustost que bonnement faire se pourra. Et quant aux mil pietons que Seuerin vostre capitaine vous demande, disant que moyennant jceulx il espere a layde de dieu reduire la reste de vostre royaulme, en vostre obeissance: jay tousiours desire et desire de tout mon cueur ladicte reduction et restitucion a jcelluj vostre royaulme et vous y vouldroye faire et donner tout ayde secours et assistence a mon pouoir. Mais comme sauez et vous ay autresfois dit, jl ne mest aucunement possible vous faire aucun secours de gens de guerre ala charge de mondict seigneuret neueu sans son sceu, et de son expres commandement et ordonnance, Aussi vous congnoissez parfaitement les grans et vrgens charges quil a detous costez tant pardela que pardeca, Pourquoy monseigneur vous prie y auoir regart, et vous contenter de ceste ma responce, et me desplait quelle nest telle que desirez. Quant au iij e point dont la royne vostre bonne compaigne me parla dernierement estant vers moy je vous ay fait dire responce par mon maistre dostel Sonastre, Et sur ce prie dieu que treshault tresexcellent trespuissant prince treschier et honnore seigneur et cousin vous doint par sa grace bonne vie et longhe auec lentier accomplissement de voz desirs. Escript a Malines le xiij e jour de May xv c xxv.
Vostre humble cousine Marguerite.
A tresault tresexcellent et trespuissant prince nostre treschier et honnore seigneur et cousin le roy de Dennemarcke Norwegen etc.
Statholderinden i Nederlandene, Fru Margrete (af Savoyen), sender efter Aftale Dronning Elisabet Svar paa den Skrivelse, som hun gjennem denne modtog fra Kong Christiern II, til hvem hun beder Svaret oversendt, og som forhaabentlig vil være tilfreds dermed.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1488). Enkelt Blad, udvendig forseglet. [413 aar1525] 
Madame, Ensuyuant ce que vous dis hier, je vous enuoie la responce, sur lescript que le roy mauoit par vous fait presenter, laquelle je vous prie lui vouloir bailler et faire entendre, et jespere que le tout bien entendu et considere, jl se contentera de ladicte responce, Au demourant madame si en quelque chose a lui ny a vous puis faire seruice ny plesir, de tresbon cueur le ferey, dieu en ayde auquel je prie madame vous donner sa grace, de Malines ce xxv. e de May anno xxv.
Vostre humble tante Marguerite.
A madame ma bonne nyece madame la royne de Dennemarke.
Statholderinden af Nederlandene, Fru Margrete, erkjender Modtagelsen af Dronning Elisabets Brev med Underretningen om Churfyrst ( Frederik) af Sachsens Död, som hun meget beklager paa Grund af hans Forhold til hendes afdöde Fader og hende selv; efter Begjæring meddeler hun Besked om, paa hvilken Maade Kong Christiern og Dronningen bör bære Sorg for ham og lover forövrigt nærmere Underretning gjennem Mademoiselle de Virtz.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1489). Enkelt Blad, udvendig forseglet.
Madame, jay receu voz lettres par lesquelles me signiffiez le trespas du duc de Zas electeur, oncle du roy vostre mary, Me requerant vous auertir de la maniere du deul que debues tous deux porter, Surquoy madame vous auertiz pour responce quil me desplaist dudict trespas, car cestoit vng bon et vertueulx prince, qui cadeuant auoit fait de lhonneur au feu empereur mon bon seigneur et pere, cui dieu absoille, et a moy, Mais jl fault de toutes choses se conformer au vouloir de dieu. Et quant ausurplus jl me semble que le roy et deux ou trois de ses principaulx doibuent porter grans robes auec le chapperon sur lespaule, lespace de quarante jours ou enuiron, et dumoings jusques le seruice fait, Et vous et vostre dame dhonneur et deux filles les mantelletz et chapperon de velour, ainsi que madamoiselle [414 aar1525] de Virtz vous scaura bien dire plusaplain, Et surce madame me recommandant a vostre bonne grace prierey a nostre seigneur vous donner bonne vie et longue, De Bruxelles ce xxvii de May anno xxv.
Vostre humble tante Marguerite.
Dr. Alexander Kyngorne beretter Kong Christiern II, at han, saa godt han har kunnet, har udrettet hans Erender, hvorom David Herold (Danmark), Mag. Lambert Anderssön og Klaus Kniphoff kunne berette; fra Skotsk Side vil nemlig det gamle Forbund med Kongen blive overholdt, og dennes Folk har erholdt Leide til at bringe sine Varer og sit Bytte til Skotland, ligesom ogsaa Kongen ved sin personlige Nærværelse der vilde kunne skaffe sig en betydelig Hær; selv önsker han Leide til at sende et Fartöi med Varer til Nederlandske Havne.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1459). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet. (Trykt i Allens Breve og Aktstykker etc. I S. 349-50). - (Jfr. Dipl. Norv. X No. 463).
Maria.
Jllustrissimo et (domino duce) inuictissimo Cristierno dei gratia Danie Noruagie Suecie [Gottorum Vandalorumque regj Sla(s)uicensi Holsacie Stormarie et Ditmercie ducj comitj in Oldenburg et Delmenho(r)st subscriptus salutem et victoriam dicit. Que mihj tua celsitudo expedienda negocia commisit meliori quo potuj modo expediuj velutj dominus Denmark magister Lambertus et Nicolaus Knyphof cum ceteris tuis seruitoribus latius declarabunt. Nam serenissimus Scotorum rex cum suis consiliarijs inter Daniam et Scociam fedus hucusque inuiolatum ayunt perpetuo continuandum. Consequenter saluum adeptj sumus conductum pro fidelibus omnibus tue m tis seruitoribnsseruitoribus[sic] vt libre possint suas merces vendere predas quoque et spolia ab hostibus sumenda diuidere et vendere ac necessaria emere. Jnsuper milites nautas et cum nauibus naucleros conducere ad celsitudinis tue seruicium et defensionem. Diffusius promittere audio quod si personaliter tua m tas Scociam petere dignetur comitum centurionum equitumque auratorum et militum immensem exercitum et inexpugnabilem parare poterit. Nondum inter Scotos et Anglos pax confirmatur sed future pacis multj [415 aar1525] spem habent. Si enim tua clementia a curie Burgundie rectoribus in mej fauorem saluum conductum impetrare dignetur pro vna duntaxat raticula que cum mercibus et litteris tue m tj dirigendis libre posset Brabancie Holandie et Flandrie portus et litora atingere ac sine impedimento sua vendere et necessaria reemere [inde vero haud parum comodj consequj posset tua celsitudo et multorum fauores sibj et amicicias vendicare. Valeat tua maiestas dieu trihunphalis victor. Ex opido Lecht 3 o nonas Junias anno supra sesquimillesimum 25.
M tis tue sacrificulorum humilimus Alexander Kyngorne, dr. etc.
Maria. Jllustrissimo ac (duce domino) inuictissimo principj Cristierno Danie Noruagie [Suecie Vandalorum Gottorumque regj ducj Slasuicensj Holsacie Stormarie Ditmercie comitj in Oldenburg et Delmenho(r)st domino suo graciosissimo etc.
1525
Statholderinden Fru Margrete underretter Kong Christiern II om, at hendes Fætter Marquis d´ Archots Betjente have klaget over, at Kongen og hans Folk have jaget i hans Skov ved Merdat, hvilket Keiseren og hans Forgjængere aldrig have anseet sig berettigede til uden Marquiens eller hans Formænds Tilladelse; hun fraraader ham derfor at lægge sig ud med Marquien, der kan være ham til Nytte.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1491). Halvark med udvendig Forsegling.
Monseigneur. Les officiers de mon cousin le marquiz Darschot mont fait de grosses doleances de ce que vous et voz gens chassez en sa forest de Merdat. Je vous auertiz que elle est preuilegee et que nul y peult chasser autre que le marquiz si non lempereur en sa personne, et que jamaiz lempereur monseigneur mon pere ny le roy monseigneur mon frere cui dieu pardonet ny lempereur a present. nont accoustume dy chasser nait este a la requeste du marquiz et ses predicesseurs. Ledict marquiz est vng des meilleurs personnaiges de pardeca et qui plus vous pourroit fere de scruice et de plaisir je vous requiers que vous gardez [416 aar1525] luy fere desplaisir. Atant monseigneur je prye dieu vous auoir en sa garde. Escript a Breda le xvij me de Jullet lan xxv.
[Marguer vostre humble cousine Marguerite.
A Monseigneur Monseigneur le roy de Dennemarke
Lagmanden Jon Pakke og tre Raadmænd i Tunsberg gjöre vitterligt, at Hustru Anne Ottesdatter, som døde i Tunsberg, gav Husvik til St. Annæ Alter i Graabrödreklosteret sammesteds for en evig Messe hver Tirsdag for sin og sine Forældres Sjæle, hvilken Gave hendes Söster Ottilia Ottes datter stadfæstede.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Af de 5 Segl vedhænger kun förste (Lagmandens). - (Trykt i J. Müllers Beskr. over Tonsberg S. 31, jfr. m. S. 89 og 92. Jfr. ogsaa Dipl. Norv. I No. 1038 og 1082; II No. 1049; V No. 981; VI No. 625; IX No. 482, 568 og 594 samt ovenfor No. 280).
Ollom monnom them som thette breff see edher høre sendher Jon Packe lagman y Tunsbergh Yngwar Olsson Hellie Jerwnsson oc Olaff Holk rodmen ther samestad (q. g. oc sine) Giøre witterliigth med thette worth opne breff ath wii saghom oc hørdhom oppo ath hostrw Anne OttissdottterOttissdotter[sic] som dødhe i Tunsbergh hwess siel gudh nadhe wnthe oc gaff Hwsswiigh for segh och syne oreldhre siele tiill Grabrødher closter y for ne stad Tunsbergh tiill sancte Anne altere for en ewyge messe hwar tiisdagh med alle them luthom oc lundhom som tiill ligger oc legeth haffuer fran forne och nyo wthen garss oc indhen med fyske oc fwgle och alle wedestede y fraa seg oc syne erffwinge oc wner aderneffdhe Grobrødher closter tiill ewerdeliige ege. Jtem kenness iegh Ottilie Ottissdotter ath ieg fwlkomeligh tiill staar all then deell som myn søsther Anne Ottisdotter hwess siel gudh nade gaff tiill Grabrødher closter bodhe Hwsswiigh oc andre penningh. Tiill yttermere bewiisningh her om hengher ieg Ottilie Ottisdotter myt ingsegel nedhen for thette breff med tesse gode mentz ingsegel som for screffne stoor screffued y Tunsbergh aar efter gutz biwrth mdxxv sancte Lauress affthen.
Breff om Hwswiigh. -
Nomera. 4.
[417 aar1525] 
Jörgen Hanssön anbefaler Brevviseren Henrik Blaw og hans Hustru, der före Besked med sig fra Dronningen, til en Belönning af Kong Christiern II, ligesom Henrik ogsaa skal forebringe ham nogle Sager fra Jörgen Hanssön selv, der siger sig at have forstaaet Kongens Villie saaledes, at hans Tjenere heller skulle leve efter Guds Lov end anderledes (d. e. heller være Lutheranere end Katholiker).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1434). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben) over Seglgarn.
Jesus
Myn plictuge tro tienneste ether nades høgmectugheidt altiid foresendt met gud. Høgboren furste kæreste nad e herre werdes ether nadhe ath wiidhe ath thenne breffuisere Henrych met hans husstrw haffue all besceyt met segh om thenn handelinghe met wor kæreste nad e frwe etc. at ether nade will werdes till och betencke them met terepeninge szo thet bliuer wthen theres scade. Kæreste nad e herre jeg haffuer befalet thenne breffuisere Henrych Blaw noghen merckelige erendhe at handele met ether nadhe pa myne wegne begerendes fore gudz skyld oc myn lange tiennestes ath ether nadhe will giffue megh ther ether nades williæ ath kendhe wti met ether nades breff etc. Jeg will ingen deell slaa oppa wthen ether nades raad och williæ thij jeg haffuer jngen trøst nest gud wthen ether nadhe och haffuer jeg well forstandet ether nades williæ ath ether nadhe heldher will ether nades tiennere leffue skellige effther gudz lagh end anderledes etc. Huess *tiidendende her er kand Henrych wnderuise ether nadhe. Her met ether nades liiff siell stadt och werdugheidt the helge trefoldugheidt befalendes till ewiigh tiidt. Datum Campis altera die Bartholomei, mdxxv
Ether nades fatyge tiennere Jørien Hanssen
Høgborenn furste och mecthugeste herre her Cristiern met gudz nadhe Danmarckes Sueriges Noriges Wendes oc Gottes konnung hartug wti Holsten Sleszuig Stormaren oc i Ditmersken greffue wti Oldenborig oc Delmenhorst myn kæreste nad e herre
1525
[418 aar1525] 
Jacob Beton, Erkebiskop af St. Andrews, underretter Kong Christiern II om, at han gjennem sin Slægtning og hans Sendebud, M. Alexander Kyngorne, har modtaget hans Brev saavel som Brevene til Skotlands Konge og Rigsraader, efter hvis Beslutning han har udfærdiget Svar under Kongens Mindreaarighed, som han af Hensyn til Kong Christiern beklager, idet han dog lover stadig at stötte dennes Sag, hvorhos han overlader M. Alexander, hvis Iver i Kongens Tjeneste han höilig roser, at berette, hvad der ellers maatte være at meddele.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1453). Patent, med udvendig Forsegling.
Excellentissimo, potentissimo et jllustrissimo principi, Cristierno dei gracia Danie, Norwagie Suecie, Vandalorum Gotthorumque regi, eiusdem maiestatis capellanus, Jacobus miseracione diuina sancti Andree, archiepiscopus tocius regnj Scocie, primas legatus et cancellarius, humilimam cum omni seruicio et humanitate, commendacionem loco salutis, Tue maiestatis potentatusque litteras, omni beniuolencia plenas, ab eiusdem tue excellencie nuncio, lete suscipimus et credenciam supremo, domino regi, et consulibus, per tue celsitudinis oratorem, magistrum Alexandrum Kingorne, artis medice professorem, nobis et sanguine et amicicia junctum, tua ex parte declaratas, audiuimus, jntelleximus, responsalesque litteras regias consulum decreto, excurauimus, cuius minorem et jmpuberem etatem, tue excellencie tribulacionis, exilij, et patrie rebellionis tempore, egre tulimus, et deflemus, nec deerit, nostra animosa continua, et specialis solicitacio in singulis tue, maiestatis rebus causis et negocijs, ad eiusdem releuamen quouismodo cooperantibus crescentibus etenim in eodem annis, credimus et speramus, nostris laboribus consilijs et persuasionibus, tue, regie celsitudinj, suo tanquam amantissimo, et sanguine, et confideracione juncto, larga manu, suplementa prestaturum. Reliqua pro presenti, fidelitatj dicti tue maiestatis oratoris, magistri Alexandri Kingorne, qui, tue excellencie, tam strenue, et animose, quam prudenter constanter et fideliter deseruire non desinit, nec pericula ponit, enarranda commisimus, precantes quatinus eidem, credenciam et fidem jndubiam, in nostris actis gestis et persuasis adhibere, tua maiestas dignetur, Excellentissime, potentissime, et jllustrissime princeps, tuam serenitatem opitulare, erigere, exaltare, et conseruare, tuaque regna naciones gentes et popu tue celsitudinj subigere dignetur deus gloriosus qui reges regnare, et gentes subesse, et obedire, constituit et ordinauit, Ex [419 aar1525] cenobio nostro de Dunfermling quinto mensis Septembris anno salutis, 1525 etc.
Eiusdem V, R, maiestatis capellanus Ja Sanctiandr. archiepiscopus rigni Scocie primas legatus et cancellarius.
Excellentissimo, potentissimo, et serenissimo principi Cristierno, dei gracia Danie, Norwagie Swecie, Wandalorum, Gotthorumque regj, *Flasuetensi, Holstacie Stormarie, Ditmercie ducj, Holdynbrig et Delmenhorst comitj etc. etc.
Dr. Alexander Kyngorne besvarer Kong Christierns Brev af 16 Septbr., som han modtog med Günther ( v. Lauichz), og beretter, at det lykkedes ham at bevare det gamle venskabelige Forhold mellem Kongen og Skotland, navnlig ved Hjælp af Erkebiskop Jacob af St. Andrews, der nu önsker at blive Kardinal, hvorved han gjör Regning paa en Anbefaling til Paven fra Kongen og gjennem denne ogsaa fra Keiseren; Dr. Alexander tilraader Kongen at tilskrive Erkebispen og love at opfylde hans Önske, da han vil sörge for, at Kongen erholder Hjælp til sin Gjenindsættelse; i modsat Fald ville dennes Modstandere, Hertugen af Albanys Parti, let faa Overhaand, da (Frederik I.s Sendebud) Hr. Mogens Lauritssön ( venbalk) söger at virke derhen og endog stræber Dr. Alexander efter Livet.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1460). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling. (Trykt i Allens Breve og Aktstykker etc. I S. 367-69).
Maria
Jllustrissime princeps cepj a Guntero alchimista litteras ad me datas xvj Septembris in quibus celsitudo tua optat ante festum carnis priuij certificarj quid rex Scocie et consiliarij in maiestatem tuam machinantur auxilium. Quamquam bonj regiminis defectu vetustissima inter tuam celsitudinem [et regnum Scocie amicicia pene dirumpibatur: maximis laboribus eadem plus solito conseruata est velutj ex regijs litteris et quorundam primariorum regnj epistolis manifestatur in quibus omnibus credentie mihi committuntur. Has enim retexere personaliter coram tua ma te decreuj quod vento repulsus contrario perficere nequiuj. Mitto [cum earundem latore easdem litteras cum aliquali instrucione ampliorem propidiem missurus. Qui vero ducis Albanie conspiracionis conscij sunt clamculum tue maiestatj inuident sed aperte nemo. Archiepiscopus [420 aar1525] sanctj Andree regnj cancellarius et primas petit celsitudinis tue promocionem apud papam et cesariam ma tem vt cetuj cardinalium associetur. *His enim est qui tradecim pene annis Scocie rexit imperium et adhuc regit diuciusque recturus speratur. Eius etenim (ad presens) ope sola in omnes celsitudinis tue hostes trihumphauj. Promittit maiestatis tue suppicias copiosas si vncquam constanciorj animo tua repetere decreueris et ad idem regiam maiestatem instigauit, Quare obnixe precor tuam maiestatem quatinus prefatum archiepiscopum sanctissimo (pape) et cardinalium collegio litteris recommendes et easdem bankario suo Angelo de Assisa in vrbe Romana derigere maiestas tua dignetur. diffusius idem archiepiscopus confidit in eadem causa promocionem cesaream habere per tuam celsitudinem sibj impetratam. Eatenus opus est vt in primis maiestas tua [sibj respondeat nihil non polliciendo in sua promocione. Quod si tua celsitudo in primis faciat aduersarij tui succumbant. js enim cum ducis Albanie adhesit opinionj me frustratum tenuit cuius se penitet factj. Magnus Laurencij munera magna corruptibilibus, duntaxat in Scocia erogauit, et pro mej nece eisdem incredibilia pollicitus est non obstante sibj timet et ni fallor priusquam euadet timoris causam habebit ampliorem. Nunc autem vt ad priora redeam oro quatinus ne tardetur responsio sed efficaciorj modo quo fierj poterit responsum habeat. Gregorius Nauclerus et Vilhelmus Frank Scotorum pro presenti amicicias et meam valitudinem declarabunt. valeat tua maiestas traditorum et hostium trihumphalis victor. ex Lecht viij Octoberis sole anno salutis etc. 25
Subditorum tuorum jmfimus Alexander Kyngorne dr. etc.
Maria. Jllustrissimo et inuictissimo principj Cristierno Danie Noruagie Suecie Vandalorum Gottorumque regj Sleszuicensi Holsacie et Stormarie et Ditmercie ducj in Oldenburg comitj et Delmenho(r)st etc. domino suo graciosissimo etc.
[421 aar1525] 
Kong Henrik VIII af England besvarer to Breve fra Kong Christiern II og Dronning Elisabet og forklarer Forholdet med deres Sendebud Nicolaus Tyrry, der ved at tage sin Tilflugt til Kirkens Immunitet selv vakte Formodningen om en begaaet Forbrydelse, medens Grunden i Virkeligheden var Gjæld, hvorfor han atter har faaet Anledning til at drage, hvorhen han vil. Han takker for det ham tilbudne kostbare Skib (Maria), som han imidlertid antager, at de selv ville have god Brug for til sin Gjen indsættelse, for hvilken han lover at virke hos Keiseren og andre allierede Fyrster.
Efter beskadiget Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1439). Helark, pat., med Spor af udvendig Forsegling. (Jfr. Allens Breve og Aktst. etc. I S. 468).
Henricus dei gracia rex Anglie, et Francie, fidei defensor, ac dominus Hibernie. serenissimis ac jllustrissimis principibus domino Christierno eadem gracia Dacie, Swecie, Noruegie, Gothorum Wandalorumque regi [duci] Sleswicensi, Holsacie, *Stormacie, et Ditmercie, comiti in Oldenburgh, et Delmenhorst, et domine Elysa[bethe dic]torum regnorum regine ac innate Hispaniarum etc. fratri, sorori, consanguineisque nostris carissimis salutem, [et uestrorum] successuum jncrementum. His unis litteris ad binas, quas vestre serenitates die .xiij. Augusti, et .xxj. Sep[tembri]s *nos dederunt, impresentia respondebimus. Non multo postquam Nicolaus Tyrry noster subditus, [nec non uest]rarum serenitatum familiaris cum credite fidei litteris ad nos missus ipsarum litteras reddidisset, mandataque e . . . . sset, nullo super expositis adhuc a nobis accepto responso, ad sanctuarium, ecclesieque immunitates illum [fugisse intelleximus, id quod tum facti gratia, tum maxime vestrarum serenitatum ratione demirati fuimus, . . . . . mus, uisusque est secretioris alicuius, quam uestris serenitatibus constaret, admissi facinoris, ultro . . . . . . . eum . . vero quicquam illi falso impingi potue[rit] longe profecto mu . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . possit ex earum familiaribus quenquam, in aliquam, uel minimam s . . . . . . . . . nos adducere, sed probe re, postmodum cognita, non aliam ob causam, quam ob contractum æs a[lienum dictum] Nicolaum, à quibusdam sibi mercatoribus timentem, in sanctuarij tutelam se recepiss[e intelleximus], quocirca nos, sicuti ad id eum neutiquam adegimus, ita uestrarum litterarum intuitu, et contemp[lacione q]uocunque uoluerit, abeundi, uestrarumque serenitatum negocia agendi, nil modo aduersus subditos, confo[ederatos et] alligatos nostros quoscunque moliatur, liberam illi licentiam dedimus, et facultatem. [422 aar1525] Alia aute[m in pre]dicti Nicolai instructionibus continebantur, et que dominus Denmark armorum rex nobis exp[osuit pau]llatim omnia percepimus nullaque prorsus lucidiori declaratione ad dicti Nicolai purgandam innocen[tiam opu]s erat, quum nullius noxe aut culpe apud nos ille suspectus esset. De naui porro, quam nobis [uestre serenitat]es dono obtulerunt, munus certe est, et preciosum, et regia magnanimitate dignum, sed quum, ut uniuerse christianitati nostro exemplo, atque opera plurimum prodessemus, ad pacis studia, et cogitatus, animum, consiliaque nostra applicuerimus, iamque cum Gallia conuenerimus, classe ingenti, ac numerosa affluentibus nobis, nullo aliunde nauali presidio amplius est opus, proinde muneris oblateque nauis loco, fraternum uestrarum serenitatum erga nos animum benigne accipimus, totumque complexamur, et existimamus excellentem, munitissimamque istam nauim, vestro recuperando juri, accomodatissimum juuamen esse posse, pro qua re tum Cesarem, tum etiam alios confoederatos nostros, quantum gracia, et fauore ualebimus, pro uirili nostra interpellabimus. Et felicissime ipsæ ualeant. Ex regia nostra apud Hamptyll. die .x. Octobris. m. d. xxv.
vester bonus frater Henry R. (Med foregaaende Haand:) Petrus Vannes,
Serenissimis ac jllustrissimis principibus domino Christierno dei gracia Dacie, Noruegie etc. regi, duci Sleswic. etc., ac domine Elysabethe eorum regine, et jnnate Hispaniarum etc. fratri sorori, et consanguineis nostris carissimis
1525 - Rex Anglie
Hans Michelssön forklarer Kong Christiern II, at det især maa tilskrives Klaus Hermelins, Benedikt ( v. d. Wischs) og Kort Pfennings Forsömmelse, at Kongen tabte sine Skibe og Folk (i Greetsiel), idet Klaus Kniphoff i fulde 6 Uger laa der og ventede paa de hvervede Folk, der allerede længe för vare berettede at være tilstede; han anser de nævnte Personer tilligemed ( Wilken) Klencke for Folk, der mest søge sin egen og ikke Kongens Fordel, og raader ham derfor til at skille sig af med dem; hvis han ikke kan erholde Hjælp hos Kongen af England eller af Borgermesteren (i Danzig), bör han indtil videre forholde sig rolig.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1539). Brevform; Halvark, udv. fors. m. Gemmesegl. (Jfr. Dipl. Norv. IX No. 552 og X No. 475 og 480). [423 aar1525] 
Jtem keriste nad e herre jeg gaff Claues Hermelyn til kenne huor ylle hand giorde athan screff ethers nade huorledes hand oc Benedictus haffde forsamlyt en fennicken knechte som thee haffde giordt stoor vmkost paa, oc laa altingeste rede, oc forvonderde seg at Klaues Kniphoff icke vor kommen for sodan hans scriffuelsse och Kort Pennings oc hans løsse selskabes handel skyld som thee søge theris nwtte oc fordel at bruge ebland ethers nades penninge, ther vt offuer haffuer ethers nad e myst bode folch oc skyben, nw forstaar jeg vel thee ere hoss ethers nade om thee end nw kunne bekomme flere therepenninge, Claues Hermelin fick siste gong aff ethers nade xx nobelle, ther vt offuer gick hand til myn verdt Henric fan Lyt paa ethers nades trøst, oc lontte aff hannom xx gilden nw vil Henric besetten i Androp eller i Meckellen for samme xx gl. at betalle egen, ther som hand ved athan icke skal fortørne ethers nade ther met, Jeg forstod och nw aff Claues athan haffuer breff och befalling her vti hoffuit at beskicke fore syn biscop etc. nw skal hand vel sige athan er reysder ethers nade til villige oc thieneste athan kand end nw hentte soo møgit til thering som i systes etc. Jtem Klincke som med hannom er haffuer jeg vel forstaat athan er icke soo løøss ath handle met som Claues met (dvs men) thet er ondt met thee som ville haffue soo mange herrer at thiene, Som ieg forstod aff Claues thaa haffuer her Jørgen Menchuiss inttit budit eller screffuit hannom til, ethers nade skall oc visseligen formercke athans handell skal icke vare møgit bedre emod ethers nade, end som her Hans fan Skønebergs var etc. Jtem norsom ethers nad e fanger hørt thet syste breff som Kniphoff screff meg aff Grette, huorledes hand beclager seg bode om Claues Hermelyn Kort Penning oc alle andre som haffde loffuit oc tilsagt folck, och laa ther i fulle vj vger oc fand aldrig en mand forsamblit. Jtem Kort Penning skenckede hand en seck met peber oc noger tømber mencken foder soo got som j c gilden. Jtem sidhen gaff hand oc skenckede thee andre høffuismen Kleine oc thee andre j c golt gilden, huorledes thee haffue thet belønt hannom fore vtspørges vel met tiden huosom skylden findes hoss. Jtem ther som ethers nade icke kand bekomme noger merckelig hielp aff kongen aff Engeland thaa rader jeg ethers nade at settit i rolighed effter guds villiie ther som ethers nad e kommer then bor [424 aar1525] gemestere til ordz thaa stonder ther fast gode raad til, vden krig och orlog at bekomme ethers villiie etc. Och tesse penninge thienere som soo store anslege viide, tock mest at skilliie ethers nade viid penningene at ethers nad e foruiser them fran seg met beste lempe, sodanne begere helst at thet aldrig skulle bliffue fred ther som thet stode til thennom
Hans Mickelssen
Tiil K M aff Danmarch syn nad e herre
1525 - 1525
Hans Michelssön beretter Kong Christiern II om sine Underhandlinger med Borgermesteren af Danzig ( Johan Wendlandt) og om Salget af Skibet Marie, i hvilken Anledning han giver Kongen forskjellige Raad, samt meddeler derhos Uddrag af et Brev fra Electus ( Johan Weze) om dennes vanskelige Stilling ved Keiserens Hof, om Udsigterne for Restitutionen, naar Freden med Frankrige er kommen istand, og om Hensigtsmæssigheden af, at Kongen pantsætter noget af sit Rige til Fyrster, der ville overtage hans Gjenindsættelse, samt at han i Stilhed personlig begiver sig til Spanien for at underhandle med Keiseren.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1528). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet.
Hogborne første naduge herre myn skyldige euangelisske thienestafftighed, vare ethers K. M t altiid redebon, soo møget som gud forlent haffuer, oc jeg Christi vnøtte thienere formaa, Alder keriste nad e herre verdes E K M t viide, at jeg sender nw til ethers nade met thenne breffuisere, twenne breffue, ith til ethers nad e, och ith til myn frues nade, som ethers nades thienere mester Melchior, vtscriffuer paa thee swar, som hand haffuer fongit aff frue Margrete, vti ethers nades sager etc. Jtem angaende [en then handel, som borgemesteren aff Danssken oc meg emellom varit haffuer, vill jeg [her effther ethers nades villiie oc bogere, gøre mit beste ther ebland, norsom hand nw snarist fonger offuerlest och offuerset ethers nades responsiones, emod hertugen, och thee Lybsskes, haffuer hand meg tilsagt, ther effther at ville ther om ithermere handle met meg [ther om , thii at jeg gaff hannom samme responsiones ij dage siden, ther fore vil jeg icke hasteligen falle til met hannom, førre end hand thennom vel offuerset haffuer [425 aar1525] Jtem angaende then handel om Marien etc., ther om giffuer jeg ethers nade saa til kenne, at thet er nw altingeste besluttet emellom Henric fan Lytte paa ethers nades vegne, och met samme købmend soo at thee reisse her aff i dagh til ethers nade, och ville lade anamme samme skyb, at ethers nade skicker thee till, som thennom samme skyb offuerleffuerere etc., soo at theris folck anammer henne strax i theris foruaring Jtem huessom thee til forne haffue beseet, aff tackel och redskab som til Marrien tilhører, effter thet register som Peiter Martenssen Henric fan Lytte offuerleffuererit haffuer oc samme købmend nw haffue [paa register thet maa och ethers nade lade leffuerere thennom ther som thet ligger Jtem er ther [thaa noget ithermere, som Marien tilhører, och thee til forne icke beseet haffue, och i samme Peiter Marthenssens skrifft icke klart vtbestemmit er, sodant torff ethers nade icke lade leffuerere thennom, wære seg ehuadsom thet thaa helst er, thii at Henric bad meg scriffue ethers nad e ther om, at ethers nad e torff icke ved, at leffuerere thennom noget andet, eller ithermere, end som the tilforne beseet haffuer, er ther ithermere noget aff tackel eller thwg, thaa er thet til ethers nades profyte etc. Jtem bad mig Henric oc scriffue ethers nade, huorledes samme køpmen haffue i dag varit hoss hannom, och vilde handlet met hannom, soo at en af theris factorer som samme køpmen opholde oc haffue her i staden, som theris godtz ingscriffuer oc anammer, soo at samme skulle haffue [aff til meglere penninge xx pund aff samme swm, som thee skulle giffue for Marien, thaa suarde Henric thennom ther paa korth noch, soo athand ville icke myste en styffuer aff then hoffuitswm som hannom tilsagder er for skibet, som er xlvij c gilden met thee ij c som thee skulle haffue skencket Henric och meg ther aff etc., thaa bode thee hannom ther om athan ville vare til fridz, oc icke vare thennom ther om emod, thaa ville thee forsøget hoss ethers nad e selff, at ethers nade ville vnde samme theris thienere ther aff xx eller x pund til meckelleriie, for hand giorde købet met Henric om samme skib, thaa suarde Henric athan [thet wel kunde lyde, huessom ethers nade ville vnde eller giffue hannom ther aff, men hand ville icke giffue them ther fore en styffuer, vthen soo haffde varit, at thee tilforne sodant haffde vtbestemmit met hannom førre end købet varth besluttet Jtem narsom thee nw komme til ethers nade, oc giffue sodant fore, thaa bad Henric meg scriffue E N, at i maa saa giffue thennom [426 aar1525] for swar, at ethers nade haffuer giffuet Henric fuld macht til en fuldkommen ende at gøre met thennom om købet oc alle ting huorledes holles skulles, Oc ther paa haffuer Henric screffuit ethers nade, at ethers nade skal haffue for Marien xlvij c gilden. Ethers nade kand ther om icke gøre andit regenskab end som Henric ethers nade ther om tilforne tilscreffuit haffuer, oc foruise thennom soo paa Henric ighen, at regne oc betalle, effther som thee ther om ere forligte Jtem angaende then vmkost som ethers nade haffuer ladet giort paa Marien, siden købet vor giordt, oc thee haffde fongit Henric theres guds penning, ther paa, som nw siden ere forgangne iiij vger oc mere, ther om sywnes meg soo goth være, ethers nade lader holle stille [ther met, til hoffuitstolen er betallit som thee vel gøre strax anden eller trediie dag effther, at thee nw haffue anammit henne etc. Oc siden maa ethers nade lade talle, om then vmkost som ther om giort er, thet kand *eller herren aff Fere eller ethers nades forleggere i Fere Pouil, paa skywdes, at thee haffue forlagt sodanne vmkost met theris penninge som paa docken er giordt, oc paa skibet at fore ther heden, soo athuo ducken vil bruge, skulle giffue them theris vmkost ighen, oc end tock at herren aff Fere haffuer vndt ethers nade sodan fordel, tock vil hand icke fordii vnde thennom lige soo, vden sodan vmkost betalles ighen, Ethers nade rammer her ebland fast bedre lemppe end jeg ethers nade nw ther om scriffue kand Jtem samme købmen verffuede selffue breff aff frwe Margrete, och nw ere thee bogerendes at herren aff Fere ville oc vndertegne samme frue Margretes breff met syn hand etc. Jtem om thet Lybsskere markit som ethers nade scriffuer om, thet gaar paa nyares dagh, och thet stander paa vti xiiij dage i thet lengeste etc. Jtem angaende her electi breff thaa er thette meningen ther aff paa thet korteste fførst athan haffuer screffuit ethers nade ith breff til, met frue Margretes secreter myssyr Guillermo de Baro, then xiiij dag in Augusto, oc mener at ethers nade skal haffue fongit thet oc beker seg at key. M t kand icke vntholde hannom ther, thii athans nade er offuerladen met mange thienere oc officers, oc hand [er ther samme(n) met mange flere store personagia, er end nw skildig for xxv manede soldt, oc ther fore kand ingen vnderholdinge gøre hannom vti Spannien, men vil gerne oc nadeligen forscriffue hannom til Nederlanden, til frue Margrete, och [427 aar1525] strax til met til paffuelig hellighed, oc til andre, soo athan skal fonge syn confirmation, oc mener athan kand icke gøre ethers nade ther noger ithermere thienste, effter thii at Cornelius haffuer fongit merckelige breffue til ethers nades behoff som hannom er forsagt, oc boger at ethers nade vil scriffue hannom huorledes thee befalle ethers nade, oc haffuer ethers nade nogen brøst ther vti, at ethers nade ther om ville sende hannom en instruction, vel lang som forklarede ethers nades [ithermere villiie oc [ithermere bogeringe, thaa ville hand ther om gøre syn yderste flytte, och bekerer [seg athans thering icke kand løbe seg lengger end ij manede at vntholde seg ther, oc ther fore beder hand ethers nade ødmøgeligen at ethers nade met aller første post, vill ferde hannom aff, oc tilscriffue hannom ethers nades villiie. Oc skal hand lengere tøffue there, vil hand thet gerne gøre, ther som E N ville besorge hannom nogen madelig thering, oc forscriffue hannom then op vti Fuckere bencken vil och ethers nade icke bruge hannom, thaa vil hand strax giffue seg ther aff, effter athand haffuer fongit ethers nades scriffuelsse oc villiie at viide Jtem ithermere boger hand ødmøgeligen end nw, en forscriffte aff myn nad e frue, til key M t oc til Leonoram, oc ther vti at formelde, huorledes hennes nade haffuer fornommit af her electo, at key M t seg besuarer paa thenne tiid, at gøre hannom there vnderholding athennes nade end nw ville gøre en god forbøn for hannom, oc skicke hannom copier ther aff bode breffuene, paa thet athan maa vide huad som hand førdere skal vil hand gerne altiid ødmøgeligen met syn thieneste forskilde, oc strax som hertugen aff Burbon offuer kommer, vil han thee ithermere scriffue ethers nade om ald legeligheden Jtem siden scriffuer hand huorledes hand haffuer oc soliciterit ithermere i ethers nades sag hoss key M t, thaa haffuer hand gansske kerligen oc villigen giffuit hannom samme swar som hand til forne haffuer giffuit ethers nade til kenne, i thet breff som hand screffuit haffuer nest fore thette, soo athans nade vil gøre ether hielp oc bistand strax hand kommer til nogen god ende met kongen aff Franckerige etc. och alle thee punchter oc artichle som stonde i hans førmer breffue, ethers nade tilscreffuit om giffter maal oc anden handel thee trachtere at gøre fred met, thet samme stonder oc nw vti thette breff, Oc giffuer [hand ethers nade for raad at forpantte noget aff riiget eller oc aff hertugdømmit, hos noger [428 aar1525] førster, som ville tage thennom offuer oc sette ethers nade i siit land oc riige igen Jtem soo møgit scriffuer hand mere i thette breff end hand tilforne screffuit haffuer huorledes hand hemmeligen haffuer forstaat aff then store cancellere, at ther skal snarligen bliffue en almindelig god fred, oc at alle Spanniert ere ethers nade gandsske gode, oc saa gerne ethers nades restitutionem, huilcket hand gerne soge, at ethers nade gaffue seg selff til ordtz met keysserlige M t, oc kunde soo hemmeligen reisse ther aff at mange thet ey viste, thaa vti sodanne store herres forsamblinge, skulle key M t, nødes til at gøre ethers nade restitutionen met thet første, oc sodant soge hand gerne at skede, men tock icke [drister at ville rade ethers nade, hand mener her Antonius skulle vel leydsage ethers nade egømmen met gode lempper oc raad Jtem hand scriffuer oc at thet stander vti dag oc stunder melløm key M t oc kongen aff Franckerige ing til Januarij manet exclusiue, oc hand scriffuer om en mechtig frwe som kalles domina dee Lansom huilcken som kommer til key M t vti stoor pompa. Tesse for ne punchte ere principalia som thenne hans scriffuelsse haffuer vti seg. Then som er en herre offuer freden hand giffue ethers nade frid vti alle tiide oc [vti alle made, herren vere met ether, Screffuit hasteligen vti Androp then vij dag Nouembris anno mdxxv
E Nades villige vnderdanige Hans Mickelssen
Tiil K M t aff Danmarck syn naduge herre
1525-1525
Hans Michelssön sender Kong Christiern II et Brev med Kjöberne af Skibet Marie, hvilke ogsaa medbringe Henrik v. Lits Skrivelse om Overdragelsen; Skibet er dem lovet frit for alle Heftelser, hvorfor Kongen maa sörge for Betaling til Borgermesteren og Linedrageren i Veere, der kunne henvises til Henrik v. Lit for at erholde sit Tilgodehavende.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1529). Brevform; Halvark m. Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet.
Hogborne første nad e herre myn vnderdanige plictuge troo thieneste altiid forscreffuit met vor herre. Alder keriste nad e herre verdis ethers K M t at vide at tesse breffuisere oc købmen haffue met thennom Henric fan Lyttes scriffuelsse till ethers nade [429 aar1525] om Marien offuer at leffuerere thennom huilcket mig icke twiffler paa ethers nade vorder ther om vel tilseende effther then vnderuisning som iegh ethers nad e tilforne screffuit haffuer met skipper Jens Jude aff Malmø etc. Jtem en brøst bekere them samme købmen, som skibet køpt haffue, at skibet skall vare frigt for alle aresteringe eller tilsagn for ethers nades skyld skwlld som aresteres kunde paa ethers nades vegne, som ethers nade aff rette plictug vare at betalle vti forleden tiid, førre end købet er gangit oc theres guds penning ther paa vtgiffuit. Ther paa vti sodanne made haffuer for ne Henric van Litte loffuit thennom at sodant skal thennom vorde holdit etc. sodant er icke emod thet som jeg ethers nade tilforne tilscreffuit haffuer Jtem ther fore maa ethers nade sodanne støcker offuerpasse oc offuertencke vti sodanne made, fførst er ethers nade lyndrageren vti Fere noger swm skildig at betalle effther mester Lambritz handscrifftes lydelsse, sammeledes Pouel borgemester vti samme steds for kost oc thering Jtem her om giffuer jeg ethers nade saa fore ith raad at ethers nade skal foruisse samme skyldener til Henric fan Lytte saa athan skal stille thennom til frede paa ethers nades vegne, met penninge oc vare at betalle thennom for samme skyld saa at thee skulle met penninge och vare bliffue fornøgede, tock saa at thee icke foruises paa hannom at betalle met rede penninge paa ethers nades vegne thii ther aff ville komme trette etc. Thette skal ethers K M t forstaa at jeg oc hand haffue sodant offueruegit til ethers nades profytte oc beste, vti sodanne made hoss meg ere end nw noger gildene støcker aff dammasske, som ethers nad e tilkomme, ther aff ville jeg oc hand, noget aff samme lagen til ethers nades beste formanghe oc forbytte vti samme betallinge, som ethers nad e thennom skyldug er etc. oc saa rede betalling ther hoss, paa thet at ethers nad e kand beholde thess myndre hoffuitsummen aff for ne Marien vbeskoren etc., men ethers nade maa icke foruise thennom paa Henric fan Litte met rede penninge at betalle, vden saa er at thet teckes ethers nad e anderledes at skee. Ethers K M t gud befalendes screffuit hasteligen vti Androp thend viij dag Nouembris anno mdxxv
E K M t villige thienere Hans Mickelssen
[430 aar1525] 
M. Melchior de Germania beretter Kong Christiern II efter hans Begjæring et og andet fra det Burgundiske Hof, hvor man i Anledning af Klaus Kniphoffs Nederlag har opgivet at sende ham en Meddelelse, som tidligere var paatænkt, og hvor man mener at Kongen har et eget Sind og Hoved, der ikke vil böie sig for "Keiseren eller nogen, der lever", men fölger slette Raadgiveres Mening; selv kan Mester Melchior ikke godt atter drage til Spanien, da han der er i Gjæld, og han anser heller ikke Kongens Breve for sikre, naar de sendes med Hoffets Bud.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1422). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet (Gemme?).
Høgboren første och mechtugh konigh kieriste nadige herre. Mynn allerydmidigste thienste ether nadis hogmechtughedh redebodenn och forsent met gwdh: som ether nadis hogmechtughedh skriffuer meg tiil ath ieg skulle giffue ether nade tiil kiende: hwes deel ieg weedh ydermeher som ieg skulle haffue fornommet wthi hoffuet. her paa werdus ether nade ath hwiide: ath ther som ieg hadde seendt myne swar paa ether nadis vegne wthi Hertwgenbusk: tha hadde thii wthi raadh besluttet ath giffue meg moget tiil kiende: thet the haffue nw begiffuet. effter thii Claus Kniphoff och hans selskap (gwdh thet bethre wille) bleffue nedlacht. Men thet er vel eth almynneligt ruchte wthi hoffet ath er naadhe haffuer eth eget syn: och howet: och wil ingen ansee. hwerken keyseren eller nogen ther leffuer: och ath ether nade lywder nogres raadh: som ey kwnne were ether nade ethers nadis hwsfrw: eller børn nytteligt. andet tor ieg ey skriffue. Om thee breff som electus skulle haffue sendt ether nade: aff Hispanien. wille ieg gerne skriffue effter: och giøre mit beste: ath the kwnne kumme ether nade tiil hande: och om ieg wille sielffuen faare ther effter: ther haffuer ieg ingen penge. ieg er en: then deel skyldig ther som ieg forterede systh. Jeg sender ether nade then copia aff key. ma ts breff. Then anden collacionerte copia haffuer ether nadis hwsfrw: vor nadigste frwe: her Hans Mickelssen haffuer talet medt meg: om nogre breff ath sende tiil Spanien medt then poste: tha [moi [verdus ether nadis hogmechtughedh ath. hwiide: ath mester Guillaum Barres skal nw strax faare tiil Spanien igen (som man syer) men meg tyckkes: ath thet haffuer altiidt noghen faare poæ seg: ath ether kongligh naadhe sender nogre breff affstedt medt thee som er aff hoffuet her: eller och eneste haffue kundtskap medt thennom. sodant giffuer [431 aar1525] ieg ether nade som en troo thener: ther wille gerne see ether nadis beste, tiil kiende: ether nade haffuer altiidt macht ath giøre hwat som hannom tyckkes: doch skal ether nade altiidt finde meg wthj borligh troskab: medt gwdh alsommechtugste hielp hwilken wille forware ether nadis hogmechtughedt for alt faarlighedh tiil liiff och siel. De Lyre then xij daag Nouembris anno etc. xxv
Ether nadis hogmechtughedh ydmiduge troo och plichtug thener Melchior aff Germania etc.
A[u] roy de Dennemarque d[e] Suede et de Noruege
1525
Hans Michelssön erkjender Modtagelsen af Kong Christiern II. s Brev fra Middelburg af l0 Novbr. og beretter om sine Forhandlinger med M. Mel chior ( de Germania), der har forklaret, at der vel om 8 Dage bliver affærdiget Post til Spanien fra det burgundiske Hof, men han fraraader Kongen at sende sine Breve paa denne Maade, da de vistnok ville blive opholdte og aabnede; han beretter forövrigt om sine Forhandlinger med Borgermesteren af Danzig, der formentlig hemmelig vil besöge Kongen i Lier og forhandle om Restitutionen, meddeler, at Hoffet tror, at Kongen vil drage til Spanien, samt skriver om Begivenhederne i Tydskland, om Skibet Maries Salg m. m.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1530). Brevform; Helark m. Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet.
Nade oc fred aff gud vor fader och herre Jesu Christo hand vare alletiide met ethers K M t, oc myn vnderdanige plictuge troo thieneste altiid forsend met gud. Kereste nad e herre then xij dag Nouembris fick jeg ethers nades scriffuelsse som er screffuen i Middelborg then x dag Nouembris oc haffuer forstadt ethers nades bogere oc villiie ehuad made som jeg skulle til her electo aff Lund ethers nades villiie etc. och ith breff som myn frues nad e scriffuer hertugen aff Burbon til som och skulle sendes til her electum. thaa haffuer jeg hafft raad met mester Melchior effther thii hand vor nw snymen vti hoffuit noger post som ville reisse i Spannien, thaa siger hand jaa at nw om viij dage bliffuer ther en post afferdiget, men hand forroder meg at jeg ingen breff skall fange noger thee poster som her aff hoffuit vorde vtsende thii at alle thee breffue [432 aar1525] bliffue opholdne entigen here eller there, och maa ther til met jngen breffue anthuorde fran seg førre end thee haffue offuerset alle sodanne breffue oc anden post kand jeg end nw icke vtspørge, ther fore ved jeg icke vel huad som jeg ther ebland gøre skal, vden huessom ethers nade tøcker selff got at vare, ther ebland, och mener hand ther som thee vt aff hoffuit forfare at ethers nade eller noger aff ethers nades thienere haffue ther breff ebland, thaa men hand thet er icke møgeligt at thee komme til stede. Jtem ithermere alt then del som ethers nade nw befaler meg at scriffue hannom at foruerffue sodanne breffue aff Key M t effther the copier som hand ther om førde met seg, ther om haffuer ethers nade tilforne til thuende tiider, screffuit hannom samme mening, oc befal vnden tagit then ene befal, om Klaues Kniphoff om thee aff hoffuit, nogit haffue vtilbørligen screffuit til Key M t om ethers nade, eller om Klaues, oc soo nw thette breff til hertugen aff Burbon alt andit som ethers nade nw befaller er hannom tilforne twenne reysser tilscreffuit Jtem ther som thee breffue ere framkomne, thaa er thet vel bestyret, men ther som thee ere icke framkomne, thaa maa ethers nade fuldkommelige troo oc viide effther thee breffuis data som ethers nade nw sistes fick, thaa er hand ther aff dragen thii thet er nw hart hoss fire maneder siden, oc hand scriffuer athand kand icke holle seg lenger end ij manede there, thii at thet er hannom icke møgeligt fore penninges brøst skyld etc., thii troor jeg fuldkommeligen effther hans scriffuelse, thaa haffuer ethers nade hannom her til stede ingen faa dage Jtem verdes ethers K M t at viide ath thaa jeg fick ethers nades breff thaa vor hand her aff reisset paa hiemreissen oc vor i Amsterdam, Jeg haffuer tock noget bestirit met hannom paa ethers nades vegne som jeg ther om ithermere haffuer at sige ethers nade Jtem angaende then handel som jeg stoor vti met borgemesteren aff Danssken etc. thaa kand jeg nu icke lengger komme met sagen, førre end ethers nade kommer her til stede for ithermere handel som ther ebland falder end som meg *meg nw kand vare møgelicht at scriffue. Hand haffuer giffuet megh tilbørlige och christelige swar, ther som ethers nade vil ladit paa alle syder huessom her til brøst paa er komme til en euangelisk oc broderlig handel, thaa vill hand ther ebland forarbeidit hoss thee andre steder som euangeliske ere at ald ethers nades sag skal komme til en god ende, Norsom ethers nade selff kommer til stede thaa [433 aar1525] kand jeg bedre vnderuise ethers nade om ald ting en jeg nw scriffue kand for scrifftens mangfoldighed skyld, och skal hand vel selff komme ethers nade til ordtz hemmeligen vti Lyre, hand mener met guds hielp at forarbeidit, at ethers nade skal komme til syne land och riiger igen, tock hans ed och ere her vti bewarit huessom skelligt oc møgeligt er Jtem sender jeg ethers nade her vti inglacht then kopia som ethers nade scriffuer til mester Melchior om etc. oc sammeledes hans scriffuelsse til ethers nade Jtem then Peither eller Adrian som beskickede ethers nades breff til her electum vti Spannien jeg kand icke komme thennom til ordtz thee ere vti hoffuit Jtem thee køpmen som ethers nad e scriffuer om som Marien skulle anamme tuiffler meg icke paa at thee vore jaa hoss ethers nade then dag som jeg anammede ethers nades scriffuelsse, thee haffde scriffuelsse aff mig oc aff Henric fan Lyt til ethers nade om samme leffueringe. Ethers K M t her met gud befalendes til siel oc lyff screffuit i Lyre then xiij dag Nouembris anno mdxxv Jtem ingen besønderlige tidinge er her om ethers nade vden saa møgit at ethers nad e vil seyglle i Spannien thet holle thee fore i hoffuit Jtem ther kom en post met breff fran Nørberg hand siger for vist ath thee Swartzfeldere bønder ere reisde ighen, oc møgit aff adellin som haffue møst theres bønder oc godtz ere met bønderne. Jtem stederne aff bundit haffue nw varit sammen oc holdit en herredag, oc adellyn vnder them en herre dag oc nw ere førsterne til sammens oc holde en herredag, huad ther af komme vil spørges met tiden Jtem Francfordes marcket begindes mitfaste oc stander til posske affthen
E K M tis altiid tro thienere Hans Mickelssen
Tiil K M t aff Danmarck syn naduge herre
1525-1525
[434 aar1525] 
Hans Michelssön beretter Kong Christiern II om sine Sendelser af Breve til ham gjennem Henrik v. Lit, som ogsaa gjennem Welserne har modtaget Breve fra Spanien til Kongen, sandsynligvis fra Electus ( Johan Weze); Hanschen v. Halberstadts Skrivelse er strax oversendt Kongen, men derimod har Hans Michelssön ikke selv efter Kongens Ønske kunnet komme til ham, da hans Sön Nicolaus ikke er tilstede.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1531). Brevform; Kvartark, udvendig forseglet med Ringsignet (Gemme).
Nade och friid aff gud vor fader oc vor herre Jesu Christo och myn vnderdanige villige thieneste altiid forscreffuen met gud. Alder keriste nad e herre verdes ethers K M t at viide at jeg sende ethers nad e noger breff som myn verth Henric fan Lytte [scriffue framdeles forskicker til ethers nade then xiiij dag Nouembris och forstaar jeg aff myt bud som jeg haffde hoss myn verdt i Androp athand skal haffue fongit siden jeg for ther aff noger breff aff the Velssere køpmen som ere komne aff Spannien [til ethers nad e tilscreffne huilcke som hand och i dag skal haffue forsendt til ethers nade met myn scriffuelsse, haffde jeg varit ther til stede, oc jeg haffde forstad at thet haffde varit her electi scriffuelsse thaa ville jeg thennom offuerseet haffue och forscreffuit ethers nade meningen ther aff etc. Jtem vti dag fick jeg Hanssken fan Halffuerstads bud oc scriffuelsse som och er skicket ylende til ethers K M t met breffue, then afferdigede jeg strax til ethers nade oc gaff hannom ij gilden til theringh Philippus gilden Jtem kereste nad e herre jeg fick ethers nades breff met Jens Jude at jeg vfortøffrit skulle komme til ethers nade soo framt som myn søn Nicolaus vore til stede och holle hannom her til stede soo lenge jeg komme fran ethers K M t ighen och effter thii athand vor affreysd som jeg haffuer screffuit ethers nade, ther fore haffuer jeg icke reysd til ethers nade oc haffuer oc icke vti andre made kundet forstaet ethers nades scriffuelsse, Alder keriste nad e herre effther som jeg forstaar aff Hansskens scriffuelsse, thaa vore thet godt ethers nade afferdigede hannom fran ethers nad e ighen met aller første. Ethers K M t gud befalendes til siel oc lyff oc guds nade vare met ether screffuit vti Lyre then xiiij dag Nouembris anno domini mdxxv
E K M tis villige troo thienere Hans Mickelssen
[435 aar1525] 
Statholderinden Fru Margrete sender den keiserlige Secretair Maximilian Transsylvanus til Kong Christiern og hans Dronning med Underretning om Keiserens Ønsker og beder om snar Besked om Kongens Planer.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1498). Brevform; Kvartark uden Spor af Forsegling.
Monseigneur jenuoye messire Maximilian Transsiluanus secretaire de lempereur vers vous et la royne pour les causes quil vous dira. Je vous prye loyr et croyre. et faire ce quil vous dira qui est le bon plaisir de lempereur, et de vostre jntencion me veullez promptement auertir. Atant monseigneur prye a nostre seigneur vous donner sa grace. Escript a Bruxelles le xx. e jour de Nouembre lan xv. c et xxv.
vostre hunblehumble[sic] cousine Marguerite.
A monseigneur monseigneur le roy de Dennemarcke.
( Hans Michelssön) melder (Electus Johan Weze), at Kong Christiern II har modtaget to Breve fra ham og lader ham takke for hans tro Tjeneste samt paalægger ham fra Kongen at takke Keiseren for de til Fyrsterne i Tydskland m. fl. udstedte Breve, som dog ikke have havt den tilsigtede Virkning for Kongens Restitution, da Fru Margrete ikke har villet udstæde Kopier af disse Breve og i Holland forbudt at hjælpe ham; han beder derfor, at lignende Breve maa udgaa direkte fra Keiseren til Nederlandene paa Flamsk og Vælsk, hvilke Electus kan lade prente, da dette ikke tillades ved det Burgundiske Hof; han giver Besked om, hvad der skal svares med Hensyn til mulige Klagemaal over Klaus Kniphoff, og paalægger ham at tale til Hertug ( Karl) af Bourbon om Indsættelsen af en anden Regjering i Nederlandene; nye Instructioner og Tærepenge skulle senere sendes.
Efter Orig.-Concept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1532). Halvark uden Spor af Forsegling; synes at have været indlagt i et Brev. (Trykt i Allens Breve og Aktstykker etc. I S. 372-73).
Verdige fader framdelis tuenne ethers breffue som vore signerde met thette tal No 4 oc 5 ere annammede af K M t then xvj dag Nouembris oc ith ethers breff forscreffuit til Gerardum van der Verffue borgemester vti Androp haffuer K M t anammit then 29 dag Octobris. Alle tesse breff haffuer K M t vel offuerset oc offuerlest, oc tacker hans nade ether for ethers troo arbeide oc [436 aar1525] bedendes meg at jeg skulle scriffue ether swar vti hans nades naffn. Vti thet første tacker hans nade keysserlige maiestat for thee breff som hand haffuer giffuet til førsterne vti Tyskeland, til hertugen aff Holsten til thee Lybsske, oc til hogborne førstynne frwe Margrete, end tog hans nade ingen frucht haffuer tagit ther aff, breffuene vore gode noch for kongens restitutione, ther som frue Margrete haffde saa stort yndeste oc villiie til K M t som keysseren, thii at frue Margrete giorde inttet aff thet som keysseren screff til henne, men [sandeligen ther emod forbød offuer ald Holland at ingen skulle gøre kongen hielp eller bestand, icke ville hwn heller tilstede at thee rette copier aff Key M tis breffue motte vnderscriffues vti hennes cancellarie. Ther fore beder K M t key. M t vti ald ødmighet at hand ville giffue sodanne breff til førsterne aff Tysskeland som i selffue ther aff haffue en kopie met ether, ther fore sender ieg ether och en copia aff key. M tis breff som hand screff til frue Margrete, effter huilcken copiies tenore beder K. M t keyserin ødmøgeligen athan ville giffue sodanne breffue ith til ammeralen aff søen herren aff Fere oc till alle stederne yt breff som dubeld vore screffuit i tesse tuenne tungemol Flamsske oc Valsske, mutatis mutandis, tock for vden then syste clausula huilcken som omkulkaster aldt thet som forscreffuit staar huilcken clausula som er noterit met thette tegen 0000 [oc om i bekomme sodanne breffue [Jtem om ther kommer keremol Oc om i bekomme nogre breffue som [oss K M t gaffnlige ere, thaa kunde i letteligen lade thennom ther prenttes och vnderscriffues, thii at thee ville thet icke gøre her vti garden paa K. M tis vnkost Jtem er thet soo at ther er kommet [eller kommer keremol for Key. M t om Klaues Kniphoff, eller oc vti andre sager, thaa skulle i for vden ald forsømmelsse gøre K. M tis orsage, oc sige Key. M t athan icke letteligen troer, thii norsom gud forseet haffuer athan kommer hannom selff til ordz vden ald twiffuel skall hand *vden ald twiffuel skelligen noch gøre syn orsage, oc huorledes som sagen haffuer seg nw met Kniphoff scriffuer ether Cristiern Vinther Jtem ther som i kunde forstaa at krigen skal [begyndes optages ighen emellom Key. M t oc Fransoser, thaa siger thet hertugen aff Borbon, athand fore alle ting rader keysserin athan skicker ith andet regementte vti tesse lande som i selffue viide at folcket er icke vel till freds met nogre aff tesse herrer [437 aar1525] Jtem sender jeg til ether myn frves nades credencie breff som hwn scriffuer hertugen aff Borbon til, oc i hannom paaachteligen bede skulle, athan ville forførdere oc promouere K. oc drongningens sag hoss Key. M t thaa acther K. M t at thet skal møget hielppe oc ville thet met hannom forskille Jtem thee forscriffter som i nw bogere for ether kand jeg icke nw sende ether thy at K. er icke til stede, men met første post effter thenne vill jeg sende ether thennom, sammeledes vil jeg oc forarbeydit hoss K. M t, athans nade skal met første skicke ether nogre therepenninge och *oc huessom i her effter forthere at i [ther forhandle kongens sag vil K M t ther vti holle ether skadesløss. Oc vti tesse erender oc verff gører ethers største diligentie oc giffuer ether til oss ighen thet snareste som i kunde fongit handlit i for ne vor sag. Datum Lyre xxv die mensis Nouembris
Regentinden af Nederlandene, Fru Margrete, der for nogle Dage siden har sendt den keiserlige Secretair Maximilian Transsylvanus til Kong Chri stiern II og hans Gemalinde, begjærer nu indtrængende, at de inden 4 eller 5 Dage ville indfinde sig hos hende i Mecheln, hvor hun til den Tid vil være ankommen, for der at modtage Svar paa deres Begjæringer, og beder om bestemt Besked med Overbringeren af hendes Brev.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1499). Brevform; Halvark med udvendig Forsegling.
Durchleuchtigister furst vnd kunig freundtlicher, lieber her vnd vetter, vnsern grues, vnd was wir guts vnd liebs vermugen sey eurn kuniglichen wirden zuuor, Wir haben jn kurtz verschinen tagen kay: M t secretarj Maximilian Transiluan zu eur .l. abgefertiget, mit beuelch eur kuniglicher wirden anzuzaigen. das, so wir von kay: M t jn beuelch, vnd e. l. vnd derselben gemahel. auch tren kuniglichn kindern zu eren vnd froemen, dienen vnd raichen vermainten, vnd dweyl wir gut wissen haben das kay: M t sich befrembden wurd, das eur lieb, seinem kayserlichn beuelch vnd ordnung, nit gelebt, noch nachkhumen were, begern wir an eur kuniglich wirde, mit sondern hohen vleisz. vnd damit die, selbst von vns mundtlich kay: M t meinung vnd gebot, desterpasz vernemen vnd versten muge; sy wellen sich jnnerhalb vier oder funst [438 aar1525] tage. bey vns zu Mecheln mitsampt der kunigin jrem gemahel erscheinen vnd finden lassen da wir dan zu der zeit, personlich sein werden, vnd eur lieb auch alsdan, auf jr, vnd jrs gemahels begern, so vns jetz durch jr diener beschehen ist, antwort geben, wie dan e k. w. dits alles weytter, von gegenwurtigem edelman Chenu vnserm diener vernemen wirdt, dem e k. w. seins anzaygens gelauben geben, vnd vns durch jnn, e. l. gruntlich mainung vnd antwort zu wissen thuen sol, dern wir vns thuen freundtlichn beuelhen, geben zu Brusel am xxvij ten Nouembris anno etc. xxv ten
Margretta von gots gnaden ertzhertzogin zu Östereich etc. kay: M t regent vnd guuernant Marguerite.
Den durchleuchtigestem fursten vnd herrn herrn Cristiern kunigen zu Denmarck Sweden Norwegen etc. vnsern freuntlichn lieben herrn vnd vettern
Aff frwe Margareta
Hans Michelssön gjör i Brev til Kong Christiern II Rede for, hvad han har tilskrevet Hr. Johan Weze paa Kongens Vegne, og begjærer af denne en Anbefaling for ham til Keiseren, Dronning Leonora og Hertugen af Bourbon for at skaffe ham en Stilling, beretter om Underhandlingerne med Borgermesteren af Danzig, der er villig til at indfinde sig hos Kongen, om Forholdet mellem Danzig og Polen m. m.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1533). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet.
Nade oc friid aff gud vor fader oc vor herre Jesu Christo. Hogborne første nad e herre myn vnderdanige villige troo thieneste altiid forscreffuen met vor herre Jesu Christo. Alder kereste nad e herre som ether nad e scriffuer meg, at scriffue her electo til ethers nades villiie oc [bogering effther hans scriffuelsse Thaa haffuer jeg giort thet fylleste i alle made effther ethers nades bogere oc scriffuelsse som ethers nade meg tilscreff met Jørgen Stegetins dreng etc. oc haffuer jeg sendt hannom then kopie aff keysserens breff som vort screffuit til frue Margrete etc. sammeledes myn frues nades breff til hertogen aff Borbon, soo at ald ethers nades befal oc scriffuelsse til meg er altingeste fuldtgiordt, oc jeghaffuer skicket breffuen til thee Velssere i Androp effter ethers nades befal, oc vil end en gang gøre dubelde breff [439 aar1525] norsom mester Melchior kommer til stede athan kand giffue meg en kopia eller flere af samme [frue keysserens breff til frue Margreta oc jeg scriffuer her electo athan effther then samme form oc mening skall skicke ethers nade keysserens breff oc scriffuelsse til herrene her vti landet [och ith breff paa Valsske oc Flemmisk screffuit, sammeledes ith till alle steder her i landet oc paa Flamsske, oc ther som hand bekomme sodanne breff, skulle hand them ther lade afftrøcke oc prentte och vnderscriffue thennom ther i keisserens cancellarie etc. Jtem ther stod en clausula bag vti frue Margretes breff thend bad ieg hannom hand skulle myde oc affslaa thet beste hand kunde thii then clausula forderffuer ald thet som forscreffuit staar, ther som ethers nad e haffuer onde gyndere som thess verre formange ere Jtem jeg scriffuer hannom oc at jeg met første post vill skicke hannom dubelde breffue oc at jeg vil forførderit hoss ethers nade athand skal thaa met samme post fonge myn frues nades oc ethers nades forbidde oc forscriffte til keysseren oc til frue Leonoram end en gong, effther hand icke kand anammen i thieneste athan motte fonge en føye prouision atholle seg aff etc. ethers nad e kand icke vel veygre hannom sodan forskriffte Jtem thet som stod i her electi breff met syfrer vor icke andit vthen meste dell som førre vor screffuit til ethers nad e, vthen soo møgit at paffuen sambler møgit folck met thee Fenecianers och Fransosers macht, oc vil icke tilstede keysseren at komme vti Ytaliam vthen met salffuo conducto oc met ith beskedit tall folck. Andit merckeligt finder jeg icke thet som behoff gørs at scriffue, vthen huesdel som ethers nade haffuer selffuer offuerset och lesdt, skal jeg nw scriffue hannom flere breff thaa maa ethers nade lade gøre thee kredentier rede som hand skal haffue til keysseren Leonoram oc hertugen aff Borbon, soo vil jeg snardt gøre hannom thee andre breff Jtem om borgemesteren aff Danssken skal ethers nad e viide at jeg icke kand mere gøre ther til en som giordt er, førre en hand kommer ethers nade selff til ordtz, och fonger hørdt ethers nade selff, oc huessom ethers nad e thaa giffuer hannom i befal athandle, vil hand beuise seg ther ebland som en tryg ven och som en cristelig broder, hand tøffuer icke mange (dage?) her effther athan vil reysse huadsom ethers nade vil gøre thet maa ethers nad e snart lade gøre, hand ligger til herberges i Androp [440 aar1525] hoss Jost Blanckefeldt i Engelborgh oc samme Jost er ethers nade gandsske god oc haffuer slagit seg met borgemesteren i samme handel Jtem ville nw ethers nade selff forscriffue samme borgemester til ethers nade at komme ther som thet vore icke for lang(t) at reysse thaa komme thee gerne til ethers nade, ther stander inttet ithermere nw at gøre eller beslutte førre end ethers nad e oc hand komme til ordtz Jeg formercker oc at K. aff Polen vore gerne i trette med them aff Danssken fore thenne euangelisske handel, ther fore soge hand gerne at thet komme til friidtz met ethers nade, hand er en møgit viiss oc lerder mand huad heller ethers nad e scriffuer Latine eller Tysske Jtem jeg sender ether nade en copia aff ith breff som vordt screffuit til en syn ven i Androp aff hoffuit etc. E K M t gud befalendes til siel oc liff screffuit i Lyre sancte Andree dag anno mdxxv
E K M tis villige thienere Hans Mickelssen
Hans Michelssön tilskriver Kong Christiern II angaaende de Planer, Borgermesteren af Danzig ( Johan Wendlandt) i Anledning af Kongens Skrivelse har fattet til at istandbringe et Forlig mellem denne og de Østersöiske Stæder, som han dels vil besöge og dels tilskrive, ligesom han ogsaa vil besvare Kongens Brev, saasnart han igjen bliver frisk; han omtaler Petrus Paulus Kempes og Christiern Vinthers Afreise (fra Nederlandene), Kongens og hans Smaasvendes Klæder, Hr. Jörgen v. Minckwitz´ s Tjeneres altfor store Fortæring i "Falken" i Lier, Otte Holgerssön ( Rosenkrantz´ s) Död m. m.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1534). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet (Gemme). (Trykt i Allens Breve og Aktst. I S. 374-78).
Nade oc friid aff gud vor fader oc vor herre Jesu Christo. Hogborne første naduge herre myn vnderdanige villige troo thieneste altiid forscreffuen met vor herre, Kereste nad e herre ethers K M t verdes at viide at ieg met then borgemester aff Danssken haffve(r) nw hafft ithermere handel oc talle til sammens effther ethers nades scriffuelsse, hwilcken hannom gandsske merckeligen vel befaller oc behager, [oc loffuer oc tacker gud for sodan nade oc barm [441 aar1525] hertighet som gud vti ethers nades forstand nw ingiffuit haffuer, at leffue oc effterfølge hans hellige ord oc lerdom, Oc er hand ved en mectug trøst och hob, athan formiddelst gwdz nade vil thet soo forarbeide hoss alle thee steder, oc besønderligen hoss thom som gwds ordt haffue anammit, soo at ethers nade skal komme til fred och kerlighet meth thennom alle ingen en kort tiid, som hand ethers nade oc migh ther om ithermere vil tilscriffue ald legeligheden fran Lybeck, huad som hand met thee Hamborgere och thee Lybsske forhandle oc forfatte kand, til friid oc bestand, Och soo vill hand strax met samme befal oc affskeide som hand fonger aff thee Lybsske oc Hamborgere, reisse til Vyssmer Rostock Strolsund Grybsuold Stetyn, Kolberge, oc handle met tesse steder, effther ethers nades scriffuelsse oc christelige tilbud, oc vil endeligen beslwtte met thennom, soo vil hand strax hand kommer til Danssken, forscriffue til seg alle thee steder vti Pryssere land som ligge till szøkanten sammeledes Ryge och Reffuele, oc vill oc sammeledes forholde thennom ethers nades christelige tilbud, oc twiffler hand icke ther paa, at thet skall jaa komme till en bestandig fred oc kerlighed imelløm ethers nade oc thennom, och her om vill hand aff guds nade gøre syn yderste flyt oc arbeide at beslutte meth thennom, soo ath ethers nade jngen posske skall [oc ther om ithermere fonge hans scriffuelsse etc. thet er hans principal mening athan vil beskaffit at ingen posske dag skall berammes en qwem sted til [ith mode, som ethers nad e bequemmer oc skall bliffue foruarit met starck oc secker leyde, oc ville soo haffue ordt oc ithermere talle met ethers nade selff ther om, och ingsette begge parttes sager vti christelige predickers hender at remediere effther guds log oc retferdighet och formentte hand at tage doctorem Martinum oc Pomeranum ther til, paa syne vegne oc theres aff Prissen, sagde jeg hannom ther om skal K. M t vel met nøges och ieg haffuer hollit hannom fore i himmelighet oc atwarnit huor paa thee Lybsske och thee Hamborgere sette theris handel oc fortrøstinge [som er paa nogre store personagia [her i hoffuit etc., thaa gaff hand meg soo for swar, effther ethers nades cristelige scriffuelsse oc tilbud thaa skal thet icke komme til theris handel etc. Och soo sender jeg nw til ethers nade hans egit breff oc scriffuelsse huilcket ieg icke gerne soge at ingen lessde vden ethers nade selff, eller oc huessom ethers nade ther till vil betroo at thet bleffue icke for almendeligt for mange gwds vuenner skyld som nødigt sodant vilde skulle skee etc. [442 aar1525] Jtem om ethers nade tøchtes thet radeligt vare at effther thii hand er her, ath man lode hannom forstaa och lesse thee: key: mandata som ethers nade haffuer tøckes meg, skulle vare møgit til forbedring vti ethers nades sag, men jeg setter thet ing til ethers nade selff, vil ethers nade gørit, thaa tøffuer hand en nw ved vj eller viij dage, Ethers nad e gud befalendes til siel oc lyff. screffuit i Androp mandagen fore Luciie virginis anno mdxxv. Jtem huessom ethers nade meg tilscriffuer om Paulo er alting beredt, Jtem sammeledes haffuer Cristiern Vinther sijn affskede
E N villige thienere Hans Mickelssen
Jtem kereste nad e herre siden ieg haffde tilscreffuit och besluttit thenne myn scriffuelsse, gick jeg til for ne borgemester om thet breff som hand tilsagde meg selff ath ville scriffue ethers nad e thaa laa hand til sengen och vor soo ille til passe at hand icke scriffue kunde, men ingen en dag eller ij, thet snareste som hand kand bliffue til passe, vil hand selffuer scriffue ethers nad e swar ighen paa alle punchter och artickle, hwilcket jeg vil anamme och skicke ethers nade til hande met thet første Jtem Paulus rider her aff i dag som klocken vor xij hand kom hiid vti gaar thaa klocken vor x, Jeg haffuer leffuerit hannom paa ethers nades vegne /-j/ c golt gilden vti kroner oc ducater, men golden gilden kunde jeg icke bekomme, och hand fick ij gode heste oc redskab ther til som stande hoss viij pund noget mere Jtem effther gud thet nw soo skicket haffuer, ath thenne man Paulus icke kand bliffue paa thenne tiid hoss ethers nade seer jeg nw gandsske faa hoss ethers nad e vndentagit myn frues nade som ethers nad e hugsualle kunde etc. ther som jeg vti noger made kand gøre ethers nade nogen thieneste vil jeg altiid gerne vare hoss ethers nade eller huorsom ethers nade mig haffue vil Jtem Tommes tallede meg til om x alne dammask til trøyer til ethers nades smosuenne thaa ville jeg ther om inttet gøre, effter thii ethers nade gaff meg thet icke selff vti befal, thet faller ethers nad e vel swart atholle thennom stedes met sylcke trøyer etc. Jtem ethers nades kiortel klede vor icke førre bereydt ther [443 aar1525] fore haffuer Tommes inghen skyld eller brøst athan soo lenge tøffuit haffuer Jtem verdinnens swend aff Falcken vti Lyre kom hiid til meg met ith register som her Jørgen Menchwiss thienere ther fortherit haffue vti mad øll och fast vyn drucket oc hestefoder som vor beregnit vti en swm hoss j cxx gilden oc atspurde meg om ethers nade skulle betallit, thaa sagde jeg hannom ney, vthen soo er ethers nade scriffuer henne ther om, om thee nw haffue varit hoss ethers nad e ther om ved jeg icke, men meg sywnes at her Jørgen van Menchuiss handel skal icke vare møgit bedre end som her Hans fan Skonebergs vor hoss ethers nade Jtem ingen besønderlig tidinge aff Danmarck vthen Otte Holgerssen met syn husfrve bleffue bode døde i Lybcke aff pestilencie, oc bleffue theer begraffne, Ethers nade gud befalendes til siel oc liff screffuit i Androp then xij dag Decembris anno mdxxv Jtem kereste nad e herre nw men Paulus er icke til stede at ethers nad e vill selff offuersee oc lesse mine breff
Ethers K. M tis villige thienere Hans Mickelssen
Tiil K. M t aff Danmarck syn nad e herre
1525-1525
Regentinden Fru Margrete tilkjendegiver Kong Christiern II, at hun har modtaget Breve fra ham og hans Dronning baade gjennem Grev de Gaure og Junker Cheny, hvori han har lovet at indfinde sig uopholdelig hos hende; hun beder ham nu med Gemalinde og Börn at opholde sig i hendes Nærhed, da hun ikke kan modtage dem for Øieblikket paa Grund af den franske Gesandts Ankomst.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1500). Brevform; Halvark med udvendig Forsegling (uden Anvendelse af Signet).
Monseigneur jay par mon cousin le conte de Gaure receu les lettres que a vous et a madame ma niepce la royne vostre compaingne vous a pleu mescripre parensamble, et tant par luy comme par le seigneur de Vinderhout entendu, ce que leur auez charge moy dire, enquoy deuez croire quilz ont fait leur entier deuoir, [444 aar1525] Surquoy monseigneur, adfin de vous y faire ample responce, ensamble sur ce que dernierement mauez fait dire par voz seruiteurs en ceste ville, et aussi vous declarer lintencion de lempereur sur aulcunes choses quil ma escript et ordonne vous dire, comme ja vous ay escript et mande par mon escuier Chenu, par lequel mauez mande que viendriez incontinent je vous prye monseigneur vous voulloir trouuer au lieu de lamire le plustost que porrez et y faire venir maddame ma niepce, monseigneur mon nepueu, mes dames mes niepces voz enffans ou porrez pour aulcuns jours prendre vostre passetemps a la chasse, et vous estre arriue jllecq, je vous feray sauoir le jour et lieu ou nous porrons parler ensemble, ce que a present ne sauroye faire a cause de larriuee de lambassadeur de France, vous priant monseigneur affectueusement et de rechief ny voulloir differer ny mettre delay, Monseigneur je prye atant nostre seigneur vous donner bonne vye et longhe. De Bruxelles le xv e de Decembre anno xxv,
Vostre humble cousine Marguerite.
A treshault tresexellent et trespuissant prince mon treshonnoure seigneur et cousin, le roy de Dennemarke,
Hans Michelssön sender Kong Christiern II med Piro fire Exemplarer(?) af det trykte Svar til "Hertugen" ( Frederik I) og Lübeckerne, beretter om Underhandlingerne med Borgermesteren af Danzig, der har været meget syg i 8 Dage men nu med det förste vil svare paa Kongens Brev, og som selv har skrevet om hans Anliggender til Borgermester og Raad i Danzig og formentlig andre Steder; Henrik van Lit, der er under Tiltale for sin Forbindelse med Klaus Kniphoff, beder Kongen om Underretning, hvis der fra Hoffets Side söges Besked hos denne i hans Sag, hvori Dom formentlig vil falde, naar Regentinden til Julen kommer til Antwerpen.
Efter Orig. p. Papir i det norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1536). Brevform; enkelt Blad, udvendig forseglet m. Ringsignet (Gemme).
Nade oc friid aff gud vor fader oc vor herre Jesu Christo, hogborne første nad e herre jeg sender ethers nade nw met Pyro iiij bøger aff ethers K M tis swar emod hertugen oc thee Lybsske etc. Jtem then borgemester som ethers nad e ved, vil i dag vere til handel met meg vti ethers nades sag, oc huessom vii ther om vnder oss forhandlendes vorde skal hand selff met syn eghen [445 aar1525] hand scriffue ethers nade, oc ther til met swar paa ethers nades scriffuelsse som ethers nade haffuer screffuit hannom, hand haffde vel lenge siden screffuit swar fran seg, nw haffuer hand varit møgit sywg vti viij dage, men thet bedris nw noget met hannom Jtem tredie dag effther athand haffde fongit ethers nades breff skickede hand strax aff sted ith bud til Danssken, och kand jeg ey andet forstaa end hand haffuer screffuit borgemester oc raad i Danssken ald thenne legelighed som hand nw haffuer forstaad aff ethers nade, och maa vel skee flere steder met hwilcket jeg vti dag aff hannom vel forfare vill, och for hans sywgdoms brøst skyld, haffuer hand twenne reisser sendt meg bud at jeg skall icke forlenges, hand vil scriffue ethers nade gode christelige och tilbørlige swar paa ald ethers nades forsette, som ethers nad e vel met skal nøges etc. Jtem myn verdt Henric fan Lytt bad meg scriffue ethers nade, huor soo skede at thee vt aff hoffuit, lode besøge ethers nade, oc ville noget vtspørge aff ethers nade hans sag angaendes, som hoffuit end nw procederer emod hannom for Klaues Kniphoffes skyld etc., thaa boger hand at ethers nad e ther om vil giffue hannom atwarelsse, førre end ethers nad e giffuer thennom swar thee haffue hafft hannom tøsser for rette i thenne vge, nw er thet soo ner kommit at ther skal gaa dom paa sagen, men jeg formoder thee dømme toch inttit paa sagen førre end frw Margrete er til stede, hwn kommer hiid til Androp i tesse tilkommende hellige dage etc. Nade oc friid vare met ethers K M t bode til syel och lyff screffuit i Androp then xvij dag Decembris anno domini mdxxv
E K M tis troo thienere Hans Mickelssen
Hans Michelssön forklarer efter Cornelius Sceppers Begjæring Kong Chri stiern II, hvormeget denne lod ham udbetale ved hans Afreise til Spanien, hvilket var 300 Courant-Gylden; hvad Cornelius tidligere har modtaget og kvitteret Hans Michelssön for, kan denne først angive, naar han kommer til Lier, hvor hans Regnskab ligger; Borgermesteren af Danzig er meget syg, men Hans Michelssön vil ikke komme til Kongen, før Sagen med denne er bragt til Ende.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1537). Brevform; Kvartark, udvendig forseglet med Ringsignet (Gemme).
Hogborne første nad e herre myn skildige ewangelisske thienstafftighed vare ethers K M t altiid bereyt soo møgit som gud [446 aar1525] meg forlent haffuer, och jeg Christi vnøtte thienere formaa, alder kereste nad e herre verdes ethers K M t at viide i dag fick jeg magistri Cornelij scriffuelsse at jeg ville giffue hannom sandhess vitnesbyrd oc scriffue ethers nade huor mange penninge som jeg antworde hannom til Spannien met seg paa ethers nades vegne, thaa verdes ethers nad e at viide at thet vor icke vthen iij c korrentte gilden som han fick met seg, huilcke som ethers nad e selff talde meg sodant guld til, oc sagde seg sodant athaffue opborit aff myn frues nade som jeg ey rettere forstod, och [vor samme guld gick jeg strax oc talde hannom thet till ighen i samme stund vti Korrettes huss vti Meckellen, som her [Hans harhold och vor ther hoss neruerendes, oc ethers nade beholt selff hoss seg thee sedelle som laa ingen hoss samme guld. Jtem tock skall ethers nade viide, at jeg tilforne paa ethers nades vegne haffuer fast fongit Cornelio penninge som myn regenskab ther om ithermere forklarer oc jeg hans scrifft paa haffuer, oc then swm kand jeg icke scriffue ethers nade førre end jeg farer til Lyre oc offuerser thet huad som thet seg løber vil jeg thaa scriffue ethers nade ther om. Jtem then borgemester er gandsske ille siug som jeg handler met nw vil jeg icke giffue meg til ethers nade førre end jeg haffuer giordt en fuld ende met hannom. Jesu Christi nade vare met ether euindeligen, amen, screffuit i Androp then xix dag Decembris anno mdxxv
E K M tis villige thienere Hans Mickelssen
Kong Jakob V af Skotland anbefaler Alchymisten ( Günther von Lauichz) til Kong Christiern II, da han nu vender tilbage til denne efter at have undersøgt en Egn i Skotland, hvor der skal findes Guld, og hvorhen han vil vende tilbage med Arbeidere og Redskaber, hvilket Kong Jakob ønsker, og vil da sørge for, at han kan være fri for Indpas af hans egne Undersaatter.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1452). Helark, pat., udvendig forseglet med et stort Segl. (Trykt i Allens Breve og Aktstykker etc. I S. 378-79). [447 aar1525] 
Jacobus dei gratia. rex Scotorum jllustrissimo ac serenissimo principi domino Cristierno Danie Suetie Noruagie Vuandalorum Gottorumque regi, Sle(s)uici Holsacie Stormarie et Dithmersie duci, in Oldenborghe et Delmenhorst comiti, salutem cum. jntimo, animj affectu. Serenissime ac potentissime rex. frater, consanguinie noster carissime. quem ad nos transmisit celsitudo tua familiarem suum, jn alchimia virum apprime solertem, quum arte jlla singularem, tum a celsitudine tua commendatum, libenter excepimus: hunc ad regnj prouintiam, vbi vulgo auri copia abundare dicitur, soli naturam et metallorum venas scrutatum misimus. Renuntiauit commodi plurimum posse exportari, deesse tantum opifices, et aurifodinarum instrumenta, que omnia vt comparare possit, a nobis abeundi facultatem impetrauit, pollicitus se breui rediturum. Hunc cum ad celsitudinem tuam redierit, non secus atque jllum eadem nobis commendauit, recipiat, nec diu, abesse sinito, quotiens enim jlli et comitibus suis jn regnum nostrum, jre redireque placuerit, a nostrorum omni jniuria saluum vbique fore curabimus. que reliqua ex mente nostra sunt jn celsitudinis tue prosperitatem, ex alteris nostris ad triduum jam datis, eadem accipiet. que valeat semper felicissima, Ex Edinburgo, vigesimo primo die mensis Decembris anno ab incarnato Jesu Christo millesimo quingentesimo vigesimo quinto
James rex.
Jllustrissimo ac potentissimo principi Cristierno dei gracia Danie Suecie Norwegie Gothorum Sclauorumque regi Slesuici Holsacie Stormarie Dithmercie duci in Oldenborg et Delmenhorst comiti fratri confederato et consanguineo nostro charissimo etc.
1525
Hans Michelssön erkjender Modtagelsen af et Brev med Budet Greger, medens denne ikke har medbragt det andet deri omtalte; beretter om Borgermesteren af Danzig, der venter Svar fra denne By og fra Lübeck, för han vil tilskrive Kongen, beder om Anbefalingsskrivelser for Electus ( Johan Weze) til Keiseren, Dronning Eleonora og Erkebispen af Capua, der har stor Indflydelse hos Paven, samt begjærer Besked, om han skal udbetale ham 100 Courantgylden; M. Cornelius ( Scepper) har, foruden de för omskrevne Penge til den spanske Reise, oppebaaret 85 Guldgylden.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1538). Brevform; enkelt Blad med Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet. [448 aar1525] 
Nade oc fred aff gud vor fader oc vor herre Jesu Christo. Hogborne første nad e herre myn vnderdanige plictuge troo thieneste altiid forscreffuen met vor herre. Alder kereste nad e herre ethers nades scriffuelsse oc breffue som ethers nade nw sender meg met Greyer bade haffuer iegh vndfangit och vil thet bestyre effther ethers nades villiie och scriffuelsse Jtem ethers nade scriffuer, at ethers nade sender meg ith breff som ethers nades procurator i regementtit skall haffue etc. huilcket som kand beuise thee sloth som ere myn frwes nades liffstillinger, sodanne breffue haffuer Greyer bade icke førdt meg thii kand ethers nade vare ther om ithermere fortencht huorsom thee skulle vare bleffne Jtem om then borgemester aff Danssken etc. screff ieg ethers nade met Villom fan Swolle ald besked, vti soo made athan er aldtingest ved then første mening och handel oc behager oc befaller hannom ethers nades scriffuelsse gandske vel, och siger at thet bliffuer ethers nade vyst at komme til fred oc handeling met Stederne, och besønderligen met thennom som haffue anammit guds ord, Jeg forstaar strax hand fick ethers nades scriffuelsse giorde hand strax tuenne poster aff sted met breffue til Lypcke och Dantzick, oc drager hand ingensteds førre end hand fonger scriffuelsse aff thennom tilbage ighen, som hand dageligen er nw venttendes, och ther met forhaler hand tiiden athand icke vil scriffue [til ether førre end hand fonger swar ighen, oc ther fore forhaler hand meg soo lengge tiden fore, jeg formercker och soo, ther som hand formercker aff theres scriffuelsse ath thee ville ingaa venlig handel och forligelsse, thaa bliffuer hand her til stede, at handle selffuer met ethers nade thet groueste aff, soo athand bliffuer skicket paa theres syde sodant at forhandle met ethers nade Jtem angaende thend scriffuelsse til her electum, vil jeg oc bestyre, thaa tøtte meg møgit got vare at ethers nade, ville [lade [met myn frues nad e scriffue fore hannom thee breffue oc forskriffte, som hand er bogerendes, til Key M t, til frwe Leonoram huorledes ethers nade haffuer forstandit [aff electo at thet er Key M t beswarligt ath gøre hannom vnderholling ther etc. at Key M t ville end nw for ethers nades och myn frues nades oc frwe Leonora forbidde skyld, forsee hannom met en føge pensyon atholle seg aff etc. oc at ethers nade vil sende meg copier ther aff huessom [449 aar1525] ethers nade oc myn frves nade scriffue for hannom athan kand thess bedre rette seg ther effter huad hand forsette skall. Jtem hand er oc bogerendes ethers nades forskriffte, met en venlig forskriffte til erckebispen aff Capua om hans confirmation, thii at samme erckebiscop regerer paffuen offuer alle andre. Jtem vil ethers nade vndsette hannom met noget til vnderholling thaa maa ethers nade oc scriffue meg ther om, om ieg skall anamme j c korrentte gilden ther til aff Henric fan Lyt som ethers nade sagde meg i systes at ville gøre, tock vil ieg thet icke gøre vthen ethers nade scriffuer meg. fonger hand noget til vntholling thaa vorder hand thess villigere Jtem huad som her er for tidinge aff Peiter fan Høll thet haffuer ieg sagt Greer at sige ethers nade. Her met ethers nade gud befalendes, oc Jesu Christi nade vare met ether screffuit i Lyre then xxij dag Decembris anno mdxxv
E K M tis thienere Hans Mickelssen
Jtem thet som (ieg) haffuer fongit mester Cornelius paa syn løn oc aers penninge, løber seg lxxxv golt gilden for vden thee iij c korrentte gilden ethers nade fick hannom til then Spansske reisse
Kong Jakob V af Skotland, som har tilladt den ham af Kong Christiern II sendte Alchymist ( Günther v. Lauichz) at reise bort for at hente flere, der forstaa hans Kunst, anmoder Kong Christiern om at gjöre ham bekjendt med de af hin paaberaabte særegne, ukrænkelige Love, der gjælde for Alchymisterne, og som det er ham lovet at skulle nyde ogsaa i Skotland.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1449). Helark; Patent, udvendig forseglet med et stort Segl. (Jfr. No. 428 ovenfor).
Jacobus dei gracia rex Scotorum jllustrissimo ac serenissimo principi Cristierno eadem gracia Danie Suecie Noruegie, Vuandalorum Gothorumque regi Slauicensi Holsacie Stormarie et Dithmarcie duci jn Oldenborgh et Delmenherst comiti fratri, consanguineo et confederato suo felicitatem cum salute optima, jllustrissime ac serenissime princeps. Discedens a nobis quem huc pro aurarijs fodinis transmisit celsitudo tua vt illum eijdem commendaremus [450 aar1526] (exigere videbatur) quamquam id non, magnopere faciendum duximus, quoniam jam ex tuo dono noster factus multo est apud maiestatem tuam charior futurus concessimus illi quemadmodum alteris nostris scripsimus, abeundi facultatem, vt artis sue peritos secum vna transportaret asserit alchimiam exercentibus suas -esse leges peculiares atque ipsas jnuiolabiles fore oportere harum seriem capitaque et, quid in ipsis obseruandum erit nobis transcribi curet celsitudo tua, nam et nos solerti huic viro ceterisque omnibus quos, adducere voluerit leges suas cum omnibus priuilegijs saluas fore promittimus, plura nunc scribere distulimus, quod alteras jam, pridem animum nostrum testantes celsitudini tue misimus, cui felicissimos rerum omnium successus a deo optimo maximo precamur, Ex palacio nostro Edinburgi secundo die mensis Januarij anno domini millesimo quingentesimo vigesimoquinto,
James Rex
Jllustrissimo ac serenissimo principi Cristierno dei, gracia Danie Suecie Norwegie Vuandalorum Gothorumque, regi Slauicensi Holsacie Stormarie et Dithmarcie duci in Oldenborg et Delmenherst comiti, fratri consanguineo, et confederato suo charissimo etc.
1525
Kong Christiern II paalægger sin Secretair Johan Weffring at indstille Trykningen af de keiserlige Breve og Mandater i Antwerpen, da Kongen agter at sende dem til Biskoppen af Köln og bede denne forsyne dem med Indledning og Efterskrift, hvorpaa de skulle aftrykkes i Köln og sendes Kongen til Lier til nærmere Forföining.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1740). Brevform; Kvartark, udvendig forseglet med et stort Segl. (Formentlig Gotskalk Erikssöns Haand).
Christiern van gots gnaden to Dennemarken Sueden Noruegen etc. koningh hertog to Sleswigk *oc to Holsten Stormarn etc.
Vnse gunst thovorn vns duncket guth syn dat du affstellest keyserliche Ma tis brieue vnd mandaten affdrucken to laten dar to Antwerpen dan wy gedenken dyr strax an deme biscop van Collen to vorschicken vnd so he in der sake willich befunden werdt vnd syn preambel vnd conclusien dar an setten will, [kan mach [451 aar1526] vele arbeides gespaert vnd vnder eynem gedruck lympelich dar to Collen durchgaen vnd so papyr dar gkofft were dat late betalen ock deme meister voer syn arbeyt offte he wes gedaen hefft vnd fughe dy an vns to Lyre vmme wyder boscheyde. Datum Ghentt am mandage nach Esto michi jm jaer etc. xxvj
An vnsem leuen getruwen secretarien Johannes Weffringen
Kong Christiern II anmoder sin Svoger, Markgreve Joachim af Brandenburg om at lade de medfölgende trykte Exemplarer af de mod hans Fiender og Modstandere rettede keiserlige Mandater overrække disse, eftersom han ved Veienes Usikkerhed og andre Omstændigheder er forhindret fra at lade dette udföre ved sine egne Tjenere.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1742). Helark, Patent med Spor af udvendig Forsegling med stort Signet.
Wyr Christiern von gots gnaden zu Denmarkenn Sweden Noruegen etc. kunigk hertzog zu Slesswig Holstain Stormarn etc. empieten dem hochgebornen fursten hern Joachim marggrauen zu Brandenburk des hayligen Romischen reychs ertzkamerer vnd curfursten, zu Stettin Pomern etc. hertzogen etc. vnserm freuntlichen lieben ohmen swager vnd bruder vnser freuntschafft vnd alles guts zuuorn. Hochgeborner furst freuntlicher lieber oheym swager vnd bruder, wir geben e, l, guther meynung zuerkennen wie das die Ro: kay, Mat. vnser lieber her swager vnd bruder vnsz jn vnserm oblygend etliche mandata vnd gebotsbriue gegen vnsern veynden vnd wyderwertigen haben zugeschigkt vnd ausgehen lassen, dauon wir e, l, hiermitt warhafftige copien vbersenden, Dweyl dan dy notdorfft hochlich erfordertt das dyselben kayserlichen mandata vnsern kegentaylen mussen vberantwort werden, vnnd jn vnserm vormugen gar nicht ist durch vnsicherhait der wege vnd andre hinderung das wir dyselben durch vnser dyner ynen mochten behendigenn lassen, vnnd vns zu e, l, viel ehren vnd freuntschafft versehen, Bytten wir mitt gantzem vleysz e, l, wolden vmb furbitt wyllen des durchlauchten fursten hern Ferdinanden vnsers lyben swagers vnd bruders, vnnd vns zu sunderlichem gefallen, auch jn betrachtung der grossen beschwerlichen vnbilligkayt vnd der grausamen gwaltsamen thatten so vns vnsern kleynen vnschuldigen [452 aar1526] kindern vnd vnsern getreuen dynern vnd vorwanten wyder gott ehr vnd recht, auch wyder alle krigsvbung vnnd vber vnser vberflussig vollig recht erbyten, von vnsern veynden vnd yren anhengernn begegnett vnd wyderfahrenn vnbeschwert sein, vnd dyselben kayserlichen abgedrucktenn warhafftigen mandat copien vnsern veynden vnd gegentaylen jnsinuieren vberantworten vnd anzaygen lassenn, wie dan e, l, gnugsamlich aus beygelegten schriefften vernehmen werden, e, l, geruchen sich jn dem hochgnantem ertzhertzogen Ferdinand, zugefallen, vnns vnd vnsern klaynen kindern zu sunderlicher freuntschafft guthwillig vnd vnabschlegigk zuerzaigen, jn behertzigung das vns dorann mergklich belegen, wie wir vns zu e, l, hochlich vertrosten, das werden vngezweyffelt ytztgedachter vnser lyber swager vnd bruder vmb e, l, gutlich beschulden, So wollen wir auch sulchs hienwydervmb dyselb e, l, vnsers vormugens jnn allwege gantz freuntlich zuuordynen gneigt sein, Geben zu Antorff am letzten tag des monats Februarij, anno dominj etc. xxvj ten
Christiern
Dem hochgebornen fursten hern Joachim marggrauen zu Brandenburg, des hayligen Romischen reychs ertzcamerer vnd curfursten, zu Stettinn Pommern der Cassuben vnd Wenden hertzogen, burggrauen zu Nurnbergk vnd fursten zu Ruegen vnserm freuntlichen lieben ohmen swager vnd bruder, - jn s, l, eigen hant
1526
(Bergmesteren) Günther Lauichz erkjender at have modtaget paa Regnskab 10 Philippusgylden af Hans Michelssön paa Kong (Christiern II.s) Vegne og lover at indrette alt paa det bedste med Hensyn til Kongens Part i Guldberget.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1853). Kvartark med Spor af paatrykt Voxsegl. (Jfr. ovenfor No. 428 og 430).
Jch Guntter Lauich bekene mitt meyner hantt scryff datt ich von meynem geneydegen h. k. m. von Dennemarken von dem vahastygen her Hans Mylysen. habe enpfangen opp reygen schaff xx Fyllippest gulden vnd was er begern ist partt in goltt perge von wygen m. g. h. dar sal ich das beyst innenrettett das .m. g .h. noch breygen mach. Das zw warhett habe ich myn an ge porren sygel onder getrogk in 17 tage Marczy in jor 1526
[Gu]ntter Lau(i)ch [453 aar1526] 
1526 - then 17 Marcij Gyntter Laytzses handscrifft paa 10 Philippus gilden opborit paa K M tis vegne folio 110
Markgreve Joachim af Brandenburg udtaler for Erkehertug Ferdinand sin Mening om det ham overdragne Hverv at lade de keiserlige Mandater til Fordel for Kong Christiern II overlevere til "Hertugen af Holsten" og Stæderne ved et Bud fra Markgreven, hvilket han tror vil være af liden Virkning, da baade Brevene ere af gammelt Datum og vedkommende oftere oversendte; han foreslaar derfor, at det skal ske paa en höitideligere Maade ved et keiserligt, edfæstet Bud; i Paavente af et saadant vil han lade tage bekræftede Kopier af Keiserens Mandater, men ansees den först paabudne Fremgangsmaade alligevel tjenligst, er han villig til at udföre det begjærede.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1703). Brevform; Helark, Patent, udvendig forseglet med Ringsignet.
Vnnser freuntlich dienst, vnnd was wir liebs, vnnd guts vermogen zuuorn. Durchleuchtiger hochgebornner furst, freuntlicher lieber her vnnd oheim. Als ewer lieb vnns etlicher kayserlichen mandat halben, den durchleuchtigsten hochgebornnen fursten, hern Cristiern, zu Dennemarcken, Norwegen, Sweden etc. konnig, vnnserm freuntlichen lieben hern oheim, schwager, vnnd bruder, belangend, zugeschrieben hat, haben wir alles jnhalts vernohmen. Vnnd wissen ko: w: das wir nach vnserm hochsten vermugen jr ko: w: zuwilfharen vnnd zudienen gantz gutwillig, wie sie auch hieuor wircklich erfharen vnnd befunden hatt, Wir bedencken aber das jrer ko: w: nutzlicher vnnd fruchtbarer sein solt, auch von den widerteylen mehr angesehen werden, das kay: M t vnnsers allergnedigsten hern, geschworner bott, mit jrer Mayt. wapen vnnd buchssen, dieselben mandat, wie allezeit jn dergleichen fellen gescheen, auch nach ordenung des reichs sich eigent, dem hertzogen von Holstein, vnnd den Stetten, vberantwort werden, dann wir besorgen wo wir die mandat durch vnnser bottschafft, dem hertzogen, vnnd den Stetten, zusenden, das es bey jnen schimpflich jrer ko: w: vnnd vnns nachteylich, vnnd verechtlich, sein mocht. So sein auch die mandat von einem altten dato, vnnd mit dergleichen mandat brifflich vnnd muntlich, seind sie mehr, dann eins, besucht worden, Demnach wir die mandat bey vnns enthaltten wollen, die auch vidimiren vnnd auschultiren lassen, vnnd bitten mit freunt [454 aar1526] lichem vleisz ewer liebe wolle solch vnnser bedencken, nicht anders, dan freuntlicher, vnnd notturfftiger meynung vormercken, vnnd als kay: M t stadthaltter jm reich vleisz haben, einen des regiments geschwornen reittenden botten, zuuerordenen, vnnd den one seumen, an vnns ferttigen, dem wollen wir die kayserlichen mandat vberantwortten, vnnd domit abferttigen, Wo auch vor notturfft vnnd nutzlich angesehen einen notarien dem kayserlichen botten zu zuordenen sol an vnns nicht mangel erscheinen, Wo es aber ewer lieb auch vor nutzbar, vnnd fuglich, nach gelegenheith der sachen, ansehen wurde, das wir die kayserlichen mandat den widerparthien zu senden, sol sovil an vnns ist, ko: w: vnnd ewer lieb wilfharung gescheen, dan ewer lieb freuntlich zudienen seind wir gantz gneigt, Datum Coln an der Sprew am freytag nach dem suntag Judica anno etc. xxvj o
Joachim von gots gnaden marggraff zu Brandemburg. des hey n Romischen reichs ertzkamerer vnnd churfurst. zu Stettin Pomern etc. hertzog etc. manu propria s t sss.
Dem durchleuchtigen hochgebornnen fursten hern Ferdinando princen jn Hispanien etc. ertzhertzogen zu Osterreich, hertzogen zu Burgundt Brabant Steyr, Kerntten etc. grauen zu Tyroll etc. kayserlicher mayestat regiment jm heyligen reich stathalttern, vnserm freuntlichem lieben hern vnd oheim.
margreffuen scriffuer her Ferdinando om K M tis mandater etc. - 1526
Markgreve Joachim af Brandenburg fraraader Kong Christiern II at sende de keiserlige Mandater mod " Hertugen af Holsten" og Stæderne Lübeck og Wismar paa anden Maade end ved et keiserligt, edfæstet Bud, da de formentlig ellers, som noget gamle og dem oftere för tilsendte, ville være af liden Virkning; han foreslaar ham at anmode Erkehertug Ferdinand om et saadant Bud og tilbageholder imidlertid Mandaterne, hvoraf han vil lade tage bekræftede Kopier.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1704). Brevform; Helark; Pat., udvendig forseglet med Ringsignet.
Durchleuchtigster konig ewer ko: w: sein vnnser willig freuntlich dienst vnnd was wir liebs vnnd gutts vermogen zuuorn, Freuntlicher lieber her oheim swager vnnd bruder. Als ewer ko: [455 aar1526] w: vnns geschrieben vnnd etlich kaiserliche mandat wider vnnserm oheim vnnd swager, hertzog Fridrichen von Holstein, vnnd den Stetten Lubeck vnnd Wiszmar, lauttende, zugesant hat, haben wir mit angeheffter bete, alles jnnhalts vernohmen. vnnd wissen ewer ko: w: das wir nach vnnserm hochsten vermugen ewer ko: w: zuwilfharen, vnnd zudienen gantz gutwillig wie sie auch hieuor wircklich erfharen, vnnd befunden hat. Wir bedencken aber das ewer ko: w: nutzlicher vnnd fruchtbarlicher sein solt, auch von den widerteylen mehr angesehen werden das kay: Mt. vnnsers allergnedigsten hern geschworner bott mit jrer Mt. wapen vnnd buchssen. dieselben mandat wie allezeit jn der gleichen fellen gescheen, auch nach ordenung des reichs sich eigent, dem hertzogen von Holstein, vnnd den Stetten vberantwort werden, dann wir besorgen wo wir die mandat durch vnnser botschafft dem hertzogen vnnd den Stetten zusenden das es bey jnen schimpflich ewer ko: w: vnnd vnns nachteylich, vnnd verechtlich sein mocht. So sein auch die mandat von einem altten dato, vnnd mit dergleichen mandat briflich vnnd muntlich seind sie mehr dann eins besucht werden, Demnach wir die mandat bey vnns enthaltten, wollen, die auch vidimiren vnnd auszchultiren lassen, vnnd bitten mit freuntlichem vleisz ewer ko: w: wolle solch vnnser bedencken nicht anders dan freuntlicher vnd nottorftiger meynung vormerken, vnnd bey vnnserm freuntlichem lieben hern vnnd oheim dem ertzhertzogen zu Osterreich als kay. Mt. stadthaltter jm reich, vleisz haben, einen des regiments geschwornen reittenden botten zuuerordenen, vnnd one seumen an vnns zuferttigen dem wollen wir die kayserlichen mandat vberantwortten vnnd domit abferttigen, wo auch vor nottorfft vnnd nutzlich angesehen einen notarium dem kayserlichen botten zu zuordenen sol an vnns nicht mangel erschinen, dan ewern ko: w: alsz vnnserm freuntlichen lieben hern ohem swager vnnd bruder freuntlich willig dienst zuerzeigen thun wir gantz geflissen. Datum Coln an der Sprew am freytag nach dem suntag Judica anno etc. xxvj o
Joachim von gotts gnaden marggraff zu Brandemburg etc. vnnd churfurst, zu Stettin Pomern etc. hertzog burggraff zu Nuremberg vnd furst zu Rugen manu propria s t sss.
Dem durchleuchtigsten fursten hern Cristiern zu Dennemarcken Sweden Norwegen der Wenden vnd Gotten konig [456 aar1526] hertzogen zu Sleszewigk, Holstein Stormarn vnd der Ditmerschen grauen zu Oldemburg vnnd Delmenhorst vnnserm lieben hern oheim swager vnnd bruder.
1526 - Aff Margreffue Joachim
Markgreve Joachim af Brandenburg lover Kong Christiern II at lade de keiserlige Mandater, hvoraf han har ladet tage Afskrifter under sin egen Haand og Segl, overrække hans Modstandere ved en Notarius, hvis der af dem kan erholdes Leide dertil, da Kongen ikke har været enig i Markgrevens Forslag om Oversendelse ved et keiserligt, edsvorent Bud.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1705). Patent med Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet.
Durchleuchtigster konig vnnser freuntlich willig diennst, vnnd was wir liebs vnnd guts vormogen, alletzeit zuuorn freuntlicher lieber herr, schwager, vnd, bruder. Wir haben ewer ko: wirden schreiben, alles jnhalts vornohmmen, vnd wiewoll wir ewer ko. w. hieuor notturftige vrsachenn vormeldet, das es ewer ko. w. fruchtparer. wer, das solche keyserliche mandat, durch jrer Mt. geschwornen potten exequiret, vnnd bestalt, wordenn, darumbe wir vorhoft, ewer ko: w. solt vns damit freuntlich vorschont habenn. Doch nichts desteweinige dieweill es ewer ko: w. ye also vorgut ansicht, vnd von vnns. haben will, wollenn wir solch. keyserlich mandat, zum schirstenn, vnd zum besten als es gescheenn. mag. durch einen notarien exequiren, vnd ewer ko. w. widerwertigenn behendigen lassenn, so fernn die vnsernn, vonn denselben vf vnnser ansuchenn mogen dartzw gleit werdenn, Wir haben auch die abschriefften der keyserlichenn mandat, mit jren originaln vbersehenn, vnd gelesenn, mit vnser hant, vnderschryeben, vnd mit vnserem jngesigel vorsygeln lassenn, dann ewer ko: w. freuntlich willig dienst zuertzeigen, thun wir gantz gneigt, Datum Kolnn an der Sprew dornstag in heiligen ostern anno etc. xxvj o
[457 aar1526] 
Dem durchleuchtigstenn hochgebornnen furstenn hern Cristiern zu Dennemarken Sweden Norwegen der Gotten vnd Wenden konig etc. hertzogen zw Sleszewig Holstein vnd der Dietmerschenn grauen zw Oldemburg vnd Delmenhorst. vnserm freuntlichenn lieben hern schwager vnd brueder - jn seiner ko. w. eigen hanndt,
1526 - margreffuen scriffuer om mandaterne at exsequere
Markgreve Joachim af Brandenburg underretter Kong Christiern II om, at han, för han modtog hans sidste Skrivelse, havde affærdiget en Notarius med et Bud, der skal söge Leide hos Hertugen af Holsten (K. Frederik I) for derpaa at overrække Kopierne af de keiserlige Mandater, hvorefter samme Fremgangsmaade skal anvendes ligeoverfor Lübeck og Wismar; hvis dette ikke kan opnaaes, maa Kongen oversende Mandaterne ved sit eget Sendebud.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1706). Patent, udvendig forseglet med Ringsignet.
Durchleuchtigster konig ewer koniglichen wirdenn, sein vnser freuntlich willig dienst vnd was wir liebs vnd guts vormogen, zuuoran bereit, lieber her oheim, swager vnd brueder als ewer koniglich wirde, vnns der keyserlichenn mandat, halben. geschriebenn hat, habenn wir alles inhalts vornohmmen, vnd eher. dann vnns solch schrieft behenndigt, vf ewer ko. w. bet, einen notarien, mit einem poten abgefertigt, erstlich gleyt, bey ewer ko. w. vetternn dem hertzogen von Holstein anzusuchen vnd so das erlangt, dem notarien vnder augen zwbringen, der alszdann forder. zw dem hertzogen reysszen sol, vnd die auscultirte copeyen presentiren, vnd *vnnd exequiren, desgleichenn sie es mit den von Lubeck vnd Wiszmar auch halttenn sollenn, demnach sein wir guter zuuorsicht sie werdenn sich allenthalbenn pillicher weisz haltenn, vnd die vnsernn gleittenn. woe es aber nicht geschee, vnd das gleit geweigert wurde, hat ewer ko. w abzwnehmen, das vnns in keinem wege fugen will, dermassen wie ewer ko: w begert, die abschriefftenn der keyserlichenn mandat, durch die vnsern. anslahenn zwlassenn, sonder. ewer ko. w. will es fruchtbarer vnd ansehelicher sein, durch jr diener dieselben auscultirte copeien anschlahen zwlassen, freuntlich bittende ewer ko. w. wolle solchs von vnns. nicht anders, dann freuntlicher wolmeynu(n)ge vormerken, dann [458 aar1526] wir ewer ko. w, mit dienstlicher wilfharunge, alletzeit zwdienen gneigt sein, Datum Rathenow mitwochs nach Quasimodogenitj anno etc. xxvj. o
Dem durchleuchtigsten hochgebornnen furstn hern Cristiern zw Dennemarken Sweden Norwegen der Wenden vnd Gotten khonig hertzogen zw Slesewig Holstein vnd der Dietmerschen graffen zw Delmenhorst vnnd Oldemburg vnserem freuntlichen lieben herrn oheim swager vnnd brueder - jnn seiner ko w. selbst hanndt
1526
Markgreve Joachim af Brandenburg gjör Undskyldning for Kong Christiern II, fordi han ikke för har besvaret hans Begjæring om Leide til et Besög hos ham, hvortil Grunden har været den, at han ikke vidste, naar hans Gemalinde vilde komme hjem; da dette nu er skeet denne Aften, beder han Kongen om Löverdag den 28 April at komme til Byen Brandenburg, hvor han og Gemalinde ville indtræffe Dagen för; Kongen skal blive modtagen paa Grændsen mellem Brandenburg og Belitz og erholde Markgrevens Leide tilsendt.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1707). Patent, udvendig forseglet med Ringsignet.
Durchluchtigster hochgebornner furst vnnser fruntlich willig dinst vnd was wir liebs vnd guts vermugen zuuorn. Freuntlicher lieber her bruder vnnd swager ewer ko w schreiben an vnns gethan dar jnnen sie begeret zu vnns zubeschaiden vnd zuglaiten so wir dann nicht gewust zu welcher zeit vnnser fruntlich liebe gemahel zu vnns anheymisch kommen wurde habenn wir mit der antwort biszher vertzogen. Wann aber ir lieb dissen abenndt hirher zu vnns kommen ist vnnd wir willens sein vff nechstenn freitag jn vnnser stadt Brandemburg mitsampt irer lieben zuerscheinen bitten wir fruntlich ewer lieb woll vff nechstenn sonnabndt zu vnns gein Brandburg einkommen wollen wir an dem selbn sonnabndt ewer ko w zwischenn Brandemburg vnd Beltz vff der grenntz durch die vnnsern glaitlich annehmen vnd zu vnns gein Brandburg fhuren lassen. Schicken gleichwol ewer ko. w irm ansuchen nach vnnser schrifftlich glait fruntlich bittend ewer lieb wolle vertzogerung [459 aar1526] disser vnnser antwort nicht anders dann fruntlicher meynung vnd ausz oben angezaigten vrsachenn gescheen vermercken dann derselben e ko w fruntlich zu dienen sind wir gnaigt. Datum Rathenow am dinstag nach Jubilate jn xxvj
Joachim von gotts gnaden marggraff zu Brandburg churfurst zu Stettin Pomern etc. hertzog burggraff zu Norinberg vnd furst zu Rugen
Dem durchluchtigsten hochgeborn fursten hern Cr(i)stiern zu Dennemarcken Norwegen Sweden etc. koning zu Slezewig Holstenn der Ditmerschen vnd Stormern hertzogen grauen zu Oldemborch vnd Delmenhorst vnserm fruntlichen lieben hern bruder vnd swager
1526
Markgreve Joachim af Brandenburg udsteder Leidebrev for Kong Christiern II og hans Tjenere paa den Reise, denne agter at foretage for at besöge ham og hans Hustru.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1708). Patent med et paa Ryggen trykt Ringsignet.
Wir Joachim von gots gnaden marggraff zu Brandenburg, des heiligen Romischen reichs ertzcammerer vnd churfurst zu Stettin Pommern der Cassuben vnnd Wenden hertzog. burggraff zu Nurmberg vnd furst zu Ruggen. bekennen vnnd thun kunth offentlich mit diesem briff. vor allermenigclich, als der durchleuchtigst hochgeborne furst, her Cristiern. zu Dennemarcken Sweden Norwegen der Wenden vnd Gotten konig, hertzog zu Slesewigk. Holstein. Stormarn vnd der Dithmerschen. graff zu Oldenburg vnnd Delmenhorst, vnnser freuntlicher lieber her bruder vnd swager, zu vnns, vnd vnnser freuntlichen lieben gemahl, zukommen begert, das wir seiner konig: n wirden sampt iren diehnern vnnser sicher fridsam, vehlich vnd vngeuerlich glayt, vor vnns, alle die vnsern, vnd die vmb vnsern willen, thun vnd lassenn wollen, gegeben haben, vnnd geben seiner konig. n wirden, sampt seiner konig: n wirden, diehnern. solch vnnser sicher gleyt. jn crafft vnd macht dits briues, Begern darauff an allermenigclich den vnnsern ernstlich gebietende, das ir auch an konig: e wirde zu Dennemarcken. vnd seiner konig: n wirden di ehnern. hab vnd gutern. nicht vorgreyffet, sonder dits [460 aar1526] vnnser glayt stett, vest, vnd vnuerbrochen haltet, daran geschicht vnnser gantze ernste vnnd zuuerlessige meynung. Datum mit vnnserm vfgedrucktem secret besigelt zu Rathenow am dinstag nach Jubilate anno etc. xxvj o
Arne Gudthormssön erkjender at have solgt Eilif Baardssön 1 Mælesleie mindre end 1 Fjerding i Synes (Vigerens eller Roalds Sogn, Harham) og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 96). Af 4 Segl mangler 2det. (Se Dipl. Norv. I No. 724 og II No. 1054).
Thet bekennes ieg Arnæ Gwttormsson for ollom them godæ men som thættæ breff see eller høræ læssæ at ieg haffwer solt Eleff Bordson paa Syness j fiørding myndræ en eith mælæss legæ j Syness met ollom them løttom och lyndom som ther til lyggher och lyggæ kan bodæ indan gordz och wtan fore ifro meg och mynne arwingæ och wndher for de Eleff och hans arwingæ æffwerdlig at bliffwæ. jtem bekænness ieg och at haffwæ oppæ borret aff for de Eleff mynstæ penningh och mestæ som j wort kiøb kom for sæmmæ iordæ part saa ieg hanom tacker for god bettaling. Til ydhermeræ wissen her om at saa er i sandan som forskreffwet standher bedher ieg Arnæ Jonsson paa Blindeim Swen i Rossæwigen Engelbret paa Skedangher och Olaff Torstenson paa Syness hengæ synæ indseglæ næden for thette myt obnæ breff som giort war paa Syness sancti Marci dag euangeliste anno dominj mdxxvj
Synes iii fiordungs lauge
Georg Friberg, den ældre, der netop er hjemkommen fra sin Sendelse til Kong ( Frederik I) som Hertug af Holsten samt Stæderne Lübeck og Wismar efter at have overleveret de keiserlige Mandater, beretter Churfyrst ( Joachim af Brandenburg) de erholdte Svar, der alle gaa ud paa at forsikre deres Lydighed mod Keiserens Befalinger og at give Kong Christiern II Skylden for, hvad der er skeet.
Efter samtidig bekræftet Kopi p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1793). Helark, uden Segl.
Durchleuchtigster hochgeborner curfurst gn ter herr mein gehorsame vorpflichte willige dinst allezeit beuor gn ter herr jch [461 aar1526] gebe e. churf. g. hiemit dinstlich zuerkennen das ich vff heut datum dyser schriefft wyder anheyms gekohmen vnnd e. churf. g. beuelich nach dy execution key. r mat. mandat mitt vleysz bestalt, vnnd hadt mir ku, w, nach vorhaltung E, churf, g, beuehl vnd werbung durch yrer ku, w, cantzler lassen zuantwort geben, das sein ku: durch e, churf, g, freuntliche wyllige dinstliche erbietung gutwillig annehmenn, vnnd bedanckede e, churf, g, derselbigen, vnd wydervmb beuohlen, E. churf, g, seiner ku, d: freuntliche wyllige dinst mitt vormugen alles guthen anzusagen, vnd wu es e. churf. g. meyner gn ten frauen vnnd junge herschafft zusampt yrer f, g, gemahel meyner gn ten frauen zu allen teylenn glukszeligen wol gienge erfure sein ku. d. willig gernne, vnnd were von vnnothen geweszen e, churf. g, entschuldigung dan sein ku, d, truge guth wissen, das e. churf. g. ein hochberumbt glydmasz des heyligen reichs were, dy dem heiligen reych statlich vnnd hochvorwant vnd demselbigen gehorsam zuleysten schuldig, vnnd sunsten dy zehrung vnd muhe vngerne derwegen gethan etc. vnd wolte derhalben e, churf. g. entschuldigt habenn, vnd daneben des mandaten bekentlich sein vnnd zustehenn, dan dergleychen mandaten weren jn den Burgundischenn vnnd andern keyserlichenn stetten offentlich angeschlagen dy s. ku, d, auch zuhandenn geschickt vnd wolt sich als ein hertzog von Holstein nach gethaner entschuldigung bey dem reych keyserlicher constitucion vnd lantfrieden dy vom reych auffgericht vnd angenohmen der gebur wissen zuhaltenn, das auch der anlasz vnd auffgerichte compromisz zwischenn konig Christiernn vnd s, ku, d, nicht gehalten, Jst der mangel bey hochgnantem kunig Christiernn gestandenn der das erstlich gebrochenn, sein ku. d. wolt auch e churf. nit bergen das er sich mit den Burgundischen Franzosischenn Brabantischen vnd andern stetten hochuorbundenn, welche vorbuntnisz key, Mat confirmirett vnd bestetigt desselbigen wolte sich ku, d, auch vortrosten etc. Dy Lubischenn haben sich der gnedigen e churf, g, erbietung hochbedanckt, vnnd e, churf. g. yre willige dinst wydervmb anzusagen gebethenn, vnnd wusten sy e. churf. g. jnn vielen zudynen wolten sy willig befunden werden, vnnd daneben langkweylige vorzehlung gethan wie sy zu dem veydlichen furnehmen gekohmen das sich konig Cristiernn zu sich genotigt, dy yren vberzogen beschediget vnd viel gewalt gegen sy geubett, vnd damit dy guthe stadt Lubeck welche an allen mittel dem reych vorwant demselbigen zu schmacheyt vnd nachteyl abhendig zumachen vnd abzu [462 aar1526] trennen. des sy sich zuentsetzen dy vterste not gedrungen, sy zweyffelten auch nicht E churf. g, tragen gut wissen wy s. ku. w. aus dem reych zu Denmarken gekohmenn, were auch sunsten yedermenniglich landkundig, Bethen dorvmb sy durch e churf. g bey dem reych gnediglich zuentschuldigen, sy hetten auch wol leyden mugen das dy zerung durch e. churf, g, zusampt andernn furstenn vnd hern vortragen gewurden etc. Sie hetten auch kein krigsvolgk angenohmen den sy noch vormuge des mandaten soltenn vrlaub geben, Vnnd vber sulch friedlich mandat hette dennoch ku, w, wyder sy schieff jn der sehe, doch wy dem allen wolten sy solch mandat jn ratschlag andernn stetten dy jen auch vorwant stellen vnd sunst der gebur zuhalten wissenn, Dy Wiszmerschen haben auch e. churf. g. gnedigliche erbytung nach hochlich bedancket vnd wydervmb erbottenn [wy dy Lubschen, mitt dysem anhang sy wolten das mandat yren burgern lesen vnd der gebur zuhalten wissenn, etc. wilch mir zu antwort gegeben wie ich auch e churf. g berichten wyll wu es von nothen, dan e churf. g vndertheniglich zudynen bin jch allezeit gewilligt. Datum mitwoch nach Phillippi vnd Jacobi anno etc. xxvj. ten
E curf. g gehorsamer Georg Friberg der elter
Auschultata et diligenter collationata est preszens copia per me Thomam Petersszen alias Holsten clericum Sleswicensis diocesis apostolica auctoritate notarium et concordat cum suis veris litteris originalibus de verbo ad verbum quod latius attestor manu propria
Kong Christiern II erkjender forud at være sin Svoger, Markgreve Joachim af Brandenburg, skyldig 32,345 Gylden efter et Gjældsbrev, udstedt i Potsdam 26 Juni 1524, og da hidtil intet deraf er blevet betalt, erkjender han efter foretaget Opgjör endvidere at skylde Markgreven 7440 Gylden, der tillægges den forrige Gjæld, angaaende hvis Tilbagebetaling nærmere Aftale træffes.
Efter samtidig Kopi p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1749). 2 Helark, hvoraf kun 5 Sider beskrevne, uden Segl.
Wir Cristiernn von gots gnadenn, zu Denemarckenn Schweden Norwegenn, der Wendenn vnnd Gotten, kunig, hertzogk zu [463 aar1526] Scleszewig zu Ho(l)stain Stormarnn vnnd der Dittemerischenn, graue zu Oldenburg vnnd Delmenhorst, bekennen vnd thun kunt offentlich mit diesem briue vor vnns vnnser erbenn, vnd nachkomenn, vnnd sonst vor allermeniglich, Als wir dem hochgebornenn furstenn, hern Joachim marggrauen zu Brandemburg, des heyligenn Romischenn reichs ertzkamerern, vnnd churfursten zu Stettin Pommern, der Cassubenn vnnd Wendenn hertzogenn burggrauen zu Nurenberg vnnd fursten zu Rugenn vnnserm freuntlichenn lieben oheim schwager vnnd bruder, Nachgehaltener bestendiger vnnd bedechtiger rechung, rechter bekentlicher wissentlicher schuldt, zweyvnddreissig tausennt dreyhundert, vnnd funffvierzig guldenn an golt vnd muntze, schuldig wordenn sein, vnnd vnns deszhalben vorschriebenn vnnd vorpflicht habenn, dieselbenn sum, als zwey vnd dreyssig tausennt, dreyhundert, vnnd funffvndvierzig guldenn, an golt vnnd muntze, vff fristenn zubezalenn, nach meldung vnnd jnhalt vnnsers besigeltenn briues, vonn vnns daruber auszgangenn, des datum stehet zu Potstamp, am sonntage nach Johannis baptiste, anno tausennt funffhundert, vnnd jm viervndzwentzigstenn, dieselbenn fristenn nuhe vast nahett, vorschinenn, vnd wir die, ausz vnuermoglicheit nicht gehaltenn, noch seiner lieb, an obberurtter berechender sum, biszher nichts habenn abgebenn, noch bezalenn mogenn, sunder die gantze sum, wie obstett schuldig bliebenn, darauff dann mehr zinsze renthe vnnd schedenn, vnnserer nichtbezalunge halben, ergangen, sein, deszhalbenn wir abermals [mit seiner lieb, hewt dato, rechnung gehalttenn, vnnd sich erfundenn hatt, nach scheinbarlicher anzeigung, das wir derselbenn auszgegebenn, zinsz, rente beweiszlicher erlitten schedenn halbenn, biss vff heut dato, gnantem vnserm freuntlichenn lieben oheimen schwager vnnd bruder, neben der vorangezeigttenn sumenn, der zweyvnddreisig tausent, dreyhundertt vnnd funfvndvierzig guldenn, an golde vnnd muntze, sieben tausennt vierhundert vnnd virtzig guldenn an muntz, Merckisch grosschenn, oder Hamborgische oder Lubeckische schillinge, zweyvnddreissig grosschenn oder viervndzwentzig schilling, vff einen guldenn, gerechent, wie daselbs genge vnnd gebe sein, rechter bekentlicher vnnd beweiszlicher schult, schuldig wordenn sein, vnnd so dann vnnser jungste vorschreibunge, der datum obstett, klerlich anzeigtt, was auch nue hinfur, solcher vorzcogerunge, vnnd vnnser so lange nicht bezalunge halbenn, mehr beweiszlichs schadenns, auff solche angezeigtte gantze sum lauffenn wirdt denselben schadenn sollenn vnnd wollenn wir oder vnnsernn erbenn, bemel [464 aar1526] ttenn vnnserem liebenn oheimen schwager vnnd brudern, oder seinenn erbenn, nebenn der letztenn bezalunge seiner liebenn ferner anzeigung nach, auch dencklich zalenn vnnd darlegen one alle auszzuge vnnd behelff. Demnach geredenn vorsprechenn vnnd vorpflichtenn [wir vnns, bey vnnsernn khonniglichenn wirdenn, warenn worttenn, vnnd guttenn glaubenn, vor vnns vnnser erbenn, vnnd nachkomenn, das wir obgemeltem, vnnserm liebenn oheimen schwager vnd bruder, oder seiner lieben erbenn, die vorberurte vnnd jtzt berechentet sum, als sibenn tausennt, vierhundert, vnnd vierzig guldenn, an muntze, wie obstett, sampt vnnd neben der vorigenn bekentlichenn schult, der zweyvnddreyssig tausent, dreyhundertt, vnnd funffvirtzig guldenn ann golde vnnd muntze, wie dieselbigenn vnnser vorschribunge auszweist, welchs als thut jnn einer summa, newenvnddreysig tausennt siebenhundertt vnnd funffvndachtzigk guldenn, an goldt vnnd muntze Merckische grosschenn, oder Hamborger, oder Lubische schilling, nemlich zwevnddreissig Merckische grosscheenn, oder viervndzwentzig Hamborger oder Lubechsche schillinge vor einen guldenn, wie sie dasselbs genge vnnd gebe sein, zum allerschirstenn vnnd furderlichsten, als wir vnnser barschafft kleynott, habe, vnd gutter, ausz dem Niderlandt, oder aber wir die restitucionn vnnser khonigreiche, lant vnnd lewt, alle oder zum teyll erlangenn, oder sich sonnst vnnser sachenn, vnnd vormuglicheit, jnn ander wege, wie sich das begebenn oder nahmen haben mocht, ausz vortregenn oder sonst, schicket vnnd bessert, nichts hirann auszgeschlossenn, on alle vorzcogerungk, einrede vnnd behelff, wie die menschenn synne erdennckenn, auch onn alle jrer lieben schadenn an ortter vnd stettenn, jren lieben gelegenn, der wir vnns jtzt zu Hamburch zugeschen voreinigt habenn, gewiszlich, vnd zu gutem freuntlichen danck, entrichtenn vorgnugenn vnnd bezalenn sollenn vnd wollenn, Vnnd so wir oder vnnser erben gnantem vnnserm liebenn oheim schwager vnnd bruder, vor der restitucionn vnnser khonigreich, nicht die gantze sum, vorgnugenn mochtenn, so wollenn vnnd sollenn wir oder vnnser erbenn, seiner lieben oder jrenn erbenn, nach vnnser restitucionn, vff denn negstenn vmbschlag, so darnach gehalttenn wirdt, zum Keyll oder anderszwo, ann welchem ortt, der sein wirdt, die gantze sum, oder souill alszdann hintterstellig sein wirt, on alle vorzcogerung bezalung thun, Doch wollenn vnd sollen wir oder vnnser erbenn, nach vnnserm hochstenn vormogen fleis thun, jnn massenn wie obgeschribenn, die bezalung vor der restitucionn zuuorschaffenn, [465 aar1526] vnnd soll diser artickell der vorigenn vnnser vorpflichtunge nicht schadenn bringenn, noch nichts daran begebenn sein, vnnd ob wir vnnser erbenn vnnd nachkomenn, auch an solcher obberurtten bewilligtenn. bezalung wie allenthalbenn vorberurt, vnnd jnn vnnsernn briuen auszgedruckt ist, sewmig sein, vnnd nicht dermassenn haltenn wurdenn, das doch jnn keinem wege noch vmb keynerley sache willen gescheenn soll, alszdann sol vnnd mag, vilgemelter, vnnser freuntlicher lieber oheim schwager vnnd bruder, der churfurst, oder seiner liebenn erbenn, von wegenn solcher nichthaltung, vmb hauptsum, auffgelauffen beweiszlichenn vnnd billichenn schedenn, vnnd alle ander vncostenn, so vnnser nichtbezcalung halbenn darkhommen, jnnhalts vorigenn vnnser vorschribungenn gein vnns vnnd vnsern erbenn, hab, vnnd gutternn, landenn vnnd lewtten, so weitt sich solchs alles jnn buchstabenn, derselbenn vnnser vorigenn vnnd jtzigenn, vorschribungenn, erstreckt frey vnnd vnuorhindert gentzlich fortfahrenn, vnnd soll jrenn liebenn, durch diesenn vortrag, darann nichts vffgehabenn noch begebenn sein. Alle vnnd jgliche punct vnnd artickell, dieses briues, geredenn vnnd vorsprechenn wir bey vnnsernn khoniglichenn wirdenn, warenn wortenn vnnd gutten glaubenn, wie dann auch vorberurtt ist, stett, fest, vnnd vnuorbrochentlich zuhaltenn, vnnd zuuolzichenn, getrewlich vnnd on alles geuerdt, zuurkundt habenn wir denselbenn vnnsernn briff, mit vnnser eigenn hanndt vntterschribenn, auch vnnser siegel darann thun hengkenn, der geschribenn vnnd gegebenn ist, Coln an der Sprew am suntag Exaudj, (nach) Cristj geburt, tausent funffhundertt, vnnd jm sechsvndzwentzigstenn jar
Christiernn
Ein copey der verschreybung dem curfursten zu Brandenburk gescheen nach Exaudj jm xxvj ten jare,
Hans Michelssön tilskriver Gerhard Stercke, at Kong Christiern II efter Günther Lauichz´ s Begjæring er villig til at anbringe en Sum Penge i det Skotske Bergverk, samt anmoder Gerhard om at udbetale Bergmesteren de 500 courante Gylden, der tilkomme Kongen for Mai Maaned, hvorfor han da skal modtage Kvittering i Henhold til det Fuldmagtsbrev, Kongen har givet Brevskriveren og Kantsleren Gotskalk Erikssön.
Efter Kopi p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1907). Halvark uden Segl. Hans Michelssöns Haand. [466 aar1526] 
En copia aff ith breff jeg scriffuer Gerit Stercke om v c gilden correntte at inglegge i berckuerck
Min villige denste mit vormøge alles gudes. Ersame leffue Gerit Stercke gunstiger here vnde vryndt, Gynter Løytzso hefft my nw berichtet huo hee myt jw vordragen yss vmme dat berckuerck in Skotlande etc. desgelicken hefft hee my och angelanget van K M tis vegene vffte hee in demme sølffuen berchuercke hwes mede inleggen volde, dar vp hebbe ick emme soo geantwordet huo ick van jwer loffte møchte krigen dat gelt, alsso K M t nw tosteit van døsser maanith Mayo, soo volde ick jw dar vp fornøgen van K M tis vegene nogafftiger quitancie, mit K verde fulmachte breffue, alsso hee my vnde sin cancellere mester Gotskalch dar vp gegeffuen hefft, edder mith K verde breff vnde segel alsso jw it den best beleffuit, dar vmme soo iss nw mine vrintlicke bede vnde bogere an jwer leffte, huo gy sodanne v c gilden van K M tis vegene, anleggen villen in demme sølffuen vorgescreffuene berckuercke naa antale liget den juen gelde, vnde dat in befelle geffuen jwen procuratoren vffte factore alsso gy dar heen senden villen, liget den juen gelde too besorgende, dat sall K M t vedderumme by jw erkennen in gunst vnde genade vnde in vellen groteren, vnde ick sammit mit mester Gotskalch dee canceller, villen ju dar vp nogafftige quittancie geffuen naa jwer egene ville vnde bogere alsso gy see hebben villen, vnde lat e see scriffuen alsso gy see gerne hebben villen soo villen vii szee vorsegelen. Hiir mede siit gade befalen vnde biddet stedes offuer mine denste gescreffuen tot Lyre an den 18 dag May anno mdxxvj
Jue villige Hans Mickelssen
An demme ersamen vnde eruerdigen Gerit Stercke vrintlicken gescreffuen Jtem Hogstede er i selffskab met Gerit Stercke om samme berckwercke i Skotland oc haffue bode vtlagt j m korrentte gilden
Kontrakt, afsluttet mellem Joachim Hochstetter fra Augsburg og Gerhard Stercke paa den ene Side samt Bergmesteren Günther v. Lauichz (Leitz) paa den anden, angaaende det Skotske Bergverk, hvori ogsaa Kong Christiern II har Andel, navnlig med Hensyn til Drift, Bestyrelse, Omkostninger m. m.
Efter Afskr. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1825). Helark, uden Segl. [467 aar1526] 
Es jst zw wissen menigklich das sich auff dem 23 tag des monatis May jm 1526 jar mit ain ander vertragen vnnd vergleicht habe mit die ersamen Jocham Huchstetter Gerat Starckh am ainem mit dem ersamen Gunter van Leitz ann andern jn der gestalt verpintnung aller manier wie hernachuolgt Zum ersten, szo hat wnns der genant Gunter van Leitz etlich freyhaiten vnnd freyhaitz briff anzaigt vnnd mit jm pracht vonn dem berckwerck gelegen in Schotlant. auff welche freyhait brieff ist von wnnss in geben worden jnstructiones suplicationes ann *Kay: M t. Schotlant darauff der genant Gunter sich verpint zw handlen solitziteren fort an, mer freyhaiten mit hochem fleys heraus zw bringen Zwm anderen so sol gehandelt werden laut der jnstruction vmb das gantz berckwerck szo in Schotlant ist wnde gefunden mocht werden was dan ist oder gefunden mocht werden fortail nachtail wie das got der almechtig fugen wiert all solch durch aus in aller handlung soll den Hochstetter vnnd Starckhen zw gut der halben tail kummen vnd den andern halben tail Gunter van Leitz wnd welche partey ain jetlicher macht vnd gwalt hat zuuerkauffen vberzugeben, mit in andern in geselschaff nemen wie vnnd es in gefellig ist doch soll mans albns der ander partey anner verkauffen wolt ansagen wan die andern partey sovil darvmb gibt als frembt sollen sy for gan vnnd solch behalten Va sich begebe das Hochstetter vnnd Starckh oder Gunter von Leitz weiter jer tail verkaufften vnd andern mit ingeselschafft nemen so sollen sy die silben jrer geselschaffter machen mit disse contra(c)t vnderschriben vnd sich der massen halten als diser vertrag vermag Zum driten, so hat der gemelt Gunter van Leitz gelobet vnnd pey sein ern zugesagt den Hochstetter vnnd Starcken druilich fleissig vnnd vngefarlichen zw arbaiten lassen, sin muglichen fleis furkommen alles dem Hochstettern vnd Starcken 1/2 zw guet den andern 1/2 im selb zw guet dar mit gegan hat der Hochstetter vnd Starckh zw gesagt den Gunter van Leitz wo got der almechtig ain gluckh geben wil das man mit nutz vnnd on schaden arpeiten wurden dem bemelter Gunter von Leitz ain vererung vnd belonung than sollen nach an wnd ab seiner mie vnd arbait wa sy ain aber mit zu friden machten stellen, sollen sy ain jetliche partey 2 man [468 aar1526] nemen vnd was die selben erkennen vnd zw sagen dar mit sollen pait bartey zw friden sein. Zw fierten so soll das berckwerckh geregnnert werden durch Gunter von Leitz dar by sollent Hochstetter vnd Starck alezeit ainen von denn jeren dar bey haben welche mit ain ander ratschlagen sollent wie er am nutztisten vnd pesten fur zuuennen sey, welche 2 solle mit auch verpunden sein kain wngepurlichen kosten noch schaden zw furen in kainerlay weis nach weg es sey dan der Hochstetter vnd Starcken wissen wnd willen. Es sol auch der Hochstetter vnd Starcken diener ausgeben das geltz summen Zw funnfften der *nan van der bruederschafft auch die frihait vnd vorschribung allen wie die aus gepracht mochten werden sollen gestellet werden auff Jocham Hochstetter Gerat Starckh Gunter von Leitz vnnd geselschafft Zw sechsten wans dan sich begebe durch gotes gluckh das was von forat wesch werckh wnd ertzt vorhanden mochten werden das schmeltzer halben wie das gepraucht sol werden sol mit paider partye wissen wnd willen beschen Zw sibiten der kosten halben seint die Hochstetter vnd Starcken zw friden mit sampt anderen gewercken noch dem 12 ertzknappen wnd maister auff genamen seunt durch Gunter von Leitz das sy von dem selben tag an, ain jetlicher nach seinem gepurden tail kosten zurnug als sie wnd sich das raichen wiert zallun vnd entraichen wil vnd fort an, wellent vnd sollent in aller kosten vnd zerung ligen vnd bezallen jetweder im sennen gepurnden taill doch das die selb wncost vnd zerung zimlich gepurlichen gehalten wert mit paider partey willen wissen vnd consent von solcher aus gabe vnd ein nemen wie das werdan mechten soll den Hochstettern vnnd Starcken auff rechte redliche raicnung geben werden wan vnnd wie offt sy es begeren Zw achten die bruederschafft soll gehalten werden nach datum 6 iar lanng wnnerprechlich wo got der almechtig ain geluch gibt das mit nutz gearpait wiert wa es aber mit schaden zw wiert gan so hat ain jeder partey seine gepunden tail auff zw lassen zw verkauffen oder nach allen seinem gefallen mit handelen doch pjs auff die selben zeit ain jetlicher *senein part nach an wnd ab die wmcost zw zallen Zw neunten so haben wir an (dvs ain) annder gelobet bey hanntez treuen disse bruederschafft stet fest trulich vnnd wngefarlich zw halten welcher in diser bruede(r)schafft vonn ainicherley [469 aar1526] partey weiter genomen wiert sol sich hier mit auch wnderschriben vnnd verpunden pey eren vnnd treuen zw befestingung vnnser secret hiernider gedrucket. Datum 23 tag May jm 1526 jar
Jachim Hochstetter vonn Augspurg Gherart Sterck Gunter von Lauichz
Anno mdxxvj then xxiij dagen in Mayo artickle oc frigheder opgiffne paa berchuercket vti Skotland
Markgreve Joachim af Brandenburg underretter Keiser Karl V om, at han efter hans egen og hans Broders, Erkehertug Ferdinands, Begjæring ved sit Sendebud har ladet de keiserlige Mandater til Fordel for Kong Chri stiern II overlevere til Hertug Frederik af Holsten samt Stæderne Lübeck og Wismar, der alle erklære at ville holde sig Keiserens Befalinger efterrettelige men söge at tillægge Kongen Skylden, for hvad der har rammet ham, hvilken Anskuelse Markgreven imödegaar og anmoder Keiseren om snarest muligt at hjælpe Kongen til igjen at blive indsat i sine Riger.
Efter samtidig Kopi i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1709). Brevform; 2 Ark, hvoraf 3 Sider ganske ubeskrevne. Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet.
Allerdurchleuchtigster grosmechtigster, kayser. ewr kayserlichen maiestatt, sein mein vnnderthenig gehorsam schuldig vnnd willig dinst, mitt allem vlais zuuorann beraitt, Allergnedigster herr, als ewr kayserlich maiestat, mir jnn jrem mandats briue hatt schreyben lassen, etlich ewr kayserlich matt, mandat den durchleuchtigstenn hochgebornnen fursten, hernn Cristiernn zu Tennemarcken Norwegenn vnnd Schwedenn konig etc. meinem freuntlichenn liebenn hernn ohaimenn schwager vnnd bruder. belangenndt seiner ko n w. widerwertigenn zu jnsinuirn auch retlich vnnd hulflich zusein mitt fernerm jnnhaltt, hab ich nach aller gebur enttpfanngenn vnnd jnnhalts vornomen, vnnd so ich dann hieuor vonn dem durchleuchtigenn fursten, hernn Ferdinando, jnfantenn jnn Hispanien, ertzhertzogenn zu Osterreich ewr kay. Matt. stadhaltter. dergleichenn auch ersucht bin, hab ich dieselbenn, mir zugesanntten ewr kay. matt. mandat, dem hochgebornnen furstenn hernn Fridrichenn hertzogen, zu Holstain etc. meinem liebenn ohaimen vnnd schwager, ann die vonn Lubeck vnnd Wismarr durch meine botschaft, jnnsinuirnn vnnd vbergebenn lassen, die mir [470 aar1526] volgennde antwortt eingebracht habenn, erstlich vonn dem hertzogenn vonn Holstain, das sein lieb der jnsinuation der mandatt, bekenntlich woltt sein, dann dergleichenn mandaten wernn jnn denn Burgundischen vnnd andern kayserlichen stettenn. offenntlich angeschlagenn die seiner liebenn auch zuhandenn geschickett, vnnd woltt sich sein lieb, als ein hertzog vonn Holstain nach gethaner entschuldigung, bey dem reich kayserlicher constitution vnnd landtfriede, die vom reich vfgericht vnnd angenomen, der gebur wissenn zuhalten, das auch der anlasss vnnd vffgerichte compromis, zwischenn konig Cristiernn vnnd seiner lieb nicht gehaltenn, sey der manngel bey konig, Cristiernn gestannden der das, erstlich gebrochenn, sein lieb wolte mir auch nicht bergenn. das sein lieb sich mitt den Burgundischenn Flanderischenn Brabantischenn vnnd andernn stetten hochuerbunden, dieselb buntnus, ewr kay. Mat. confirmiret vnnd bestettigtt. desselbenn wollt sich sein lieb auch getrosten, Der rath zu Lubeck hatt volgennde antwortt gegebenn vnd darnebenn langweylige vortzellung, gethann, wie sie zu feidlichen furnemen, gekommen, das sich konig Cristiernn zu jnenn genottigtt. die jrenn vbertzogenn beschedigtt vnnd vill gewalltt, gegen sie gevbett, vnnd damit die gutte stadtt Lubeck. so onn mittel dem reich vorwanndt demselbenn zu schmaheitt vnnd nachteyll abhenndig zumachen, des sie sich zuentsetzen, die ewserste nott gedrungenn, doch were landtkundig wie konig Cristiernn ausz den konigreichen gekommen, doch wie dem allenn woltenn sie solch mandatt jnn ratschlag der andernn stett die jnen auch vorwanndt, stellenn, vnnd sich sonnst der gebur zuhaltenn wissenn, Desgleichenn die vonn Wismar auch antwortt gebenn habenn, ausz dem allenn, ewr kay. Matt. zuuormerckenn, das die widerwertigenn ko r w. zu Tennemarcken ewr kay. Matt. mandaten zugelebenn. vnnd denselbenn volge zuthun nicht vormeint sein, wie dann solchs durch das sie ko e. w. noch auff diesenn tag jr konigreich lanndt vnnd lewtt, wircklich vnnd offenntlich vorenthaltenn erscheintt vnnd hell. am tage ligt, vnnd als ewr kay: Matt. ann mich begerett ko r. w. hulf vnnd beystanndt zuthun mitt gnediger dancksagungk voriger ertzaigtenn gutthatt, bin ich alltzeitt gneigtt gewest nach meinem vormogenn, ko r w. rath vnnd hulf mittzutailenn. wie das scheinbarlich befundenn, vnnd nochmals auch gerne thun will, So aber sein ko. w. vnnd auch seiner ko n w. kinder ewr kay n Matt, hoch vnd nahentanngebornner sipschaffthalbenn, zugethann, vnnd vorwanndt sein, will die hochste hulf vnnd trost [471 aar1526] bey ewr kay n Mat steenn, ko. w. zu Dennemarcken jnn seine reiche, darausz sein ko. w. mitt muttwillen vnd gewallt wider alle billigkeitt entsatzt, widerumb eintzusetzenn [jn ansehung das es die meynung nicht hat als solt ko w den anlassz vnd compromissz nicht gehalten sunder das widerspil bej dem widerteil befunden wirt. Demnach ich mitt vnderthenigem fleis bitte, ewr kay Matt. woll als der gnedig vnd mechtig kayser [aus volkommenhait irer obrickait dieweil der hertzog von Holstein mit seinem anhang ewer kay M t, mandatt vor vd . . . t auszgangen nicht pariret sunder verechtlich vnd mutwillig angesehen die acht vnd vberacht zum schirsten vnd onuertzogerung wider sie ausgeen lassen vnd auch wircklich forderlich dartzu thun, vnnd trachtenn. damitt E. kay Matt, schwager. ko e w zu Tennemarcken vnd sein kinder, widerumb. seiner ko n w. reich landt vnnd lewt erlangenn moge, vnnd nicht also jammerlich derselbenn vorjagtt, vnnd entfrembdet werdenn, Dann vorwhar allergnedigster kayser die vortzogerung, vast schedlich jnn dieser sachenn sein will, ausz vrsachenn das die gehorsamen jnn denselbenn reichenn. so seiner ko. w. noch mitt trewenn zugethann sein, ausz drancksall vnnd nottigungk, so sie kein trost noch hulf spuren, abfallen mochtenn., dadurch die reiche vast beschwerlich vnnd mitt grosenn costenn eintzubringenn sein woltenn, darumb geruch ewr kay. Matt. als der gnedig kayser jnn disz thun gnediglich zusehenn vnnd alle gelegennhait zubetrachtenn, was auch, ewr kay. Matt. schimpfs vnnd vorachtung ausz dem. das ewr kay: Matt: angebornne freundt ausz koniglichen stammen gebornn also vnuorschuldt. soltenn vortriebenn, vnnd vorjagt werdenn, entstehenn woltt. Das will ich vmb dieselbenn ewr kay: Matt, jnn aller vnderthenigkeit zuuordienen, gefliessenn sein. Datum Coln ann der Sprew am sonntage Trinitatis anno etc. xxvj to
E: Kay: Mat: gehorsamer churfurst Joachim marggraf zu Brandemburg des hey n Ro. n reichs ertzkamerer zu Stettin Pommern etc. hertzog burggraf zu Nurnberg vnnd furst zu Rugenn
Dem allerdurchleuchtigstenn grosmechtigstenn furstenn vnnd hernn. hernn Carlnn Romischenn kayser zu allenn zeittenn mehrernn des reichs in Germanienn zu Hispanien baider Sicilienn vnnd Hierusalem etc. konigen, ertzhertzogen zu Osterreich etc. [472 aar1526] hertzogenn zu Burgundienn, Brabanntt vnnd Geldernn, grauenn zu Flandernn Habspurg vnnd Tyroll, meinem allergnedigstenn hernn
1526 - Margreffue Joachym sender K M t thenne copie huorledes hand scriffuer til key M t vti K M tis sagh, huad swar hannom giffuit er, aff thee Vendesske steder oc aff hertugen aff Holsten
Gudthorm Nilssön, Lagmand i Bergen, afsiger i Hr. Vincents Lunges Nærværelse Dom i Sagen mellem Sjurd Baardssön paa den ene Side samt Olaf Magnussön og Asmund Erikssön paa den anden angaaende 21/2 Maanedmatsbol i Stein (Stene i Vikör), som Sjurd havde faaet af sin Farbroder Erik Amundssön, og som nu tilkjendes ham, medens Olaf og Asmund skulle eie ligesaa meget i Gaarden.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Steine i Vikör). Alle 3 Segl mangle. (Jfr. ovenfor No. 7).
Alla men *thetta som thetta breff see eller høre kennis jeg Guttorm Nielz son Gulatinghz och Berghen lagman offuer varande vel byrdigh man her Vincentz Lunghe ridher oc stass haldare nordan fielz i for de stad Berghen ath kom foor megh och alla lagretthen aa Brede almenninghen pa eith seeth lagtingh tysdagen nesth efther sancte Botolfz dagh anno m d xxvi o Siurdher Bordh son aff ena halffuan en af then andre halfuan Olaff Magnus son och Asmundh Erik son oc talade pa the gaffuer som Erik Amundhson gaff synom brodher son for d Siurdher ii/-j/ mamatha bool i Stein oc i Lofth stoffvanetune med sin god vilia varth thet tha alla lagretthen dom och myn lagha orskordher ath for dher Siurdher Bordh son skulde nytha och bruka for da ii/-j/ mamatha bol i Stein til euerdeligen eiigh han och hans erffuinghe fry och frelz fore hueriom manne. En Olaff och Asmundh skulo nytha oc *och fylia annor ii/-j/ mamatha bool i for sagde Stein och there erffuinga til eiigh ok odaldz ther medh vorthe the vener ok vel saather til sanindh her om hengher jeg mith jnsighle med there dande menss som saa heithe Tordh Masson Jørien Vinther radmen ther sama stess for thetta breff som giorth var i Berghen myduiko dagen nesth efther sancte Botolfz dag anno domini m d xx vi. o
[473 aar1526] 
Markgreve Joachim af Brandenburg oversender Kong Christiern II en Hjort og en Raa af det Jagtudbytte, han har erholdt mellem Spandau og Potsdam, og lover at sende mere, hvis han senere har Lykke med sig.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1710). Patent, udvendig forseglet med Ringsignet.
Durchleuchtigster konig, vnser willig dinst vnd wasz wir liebs vnd guts vormugen altzeit zuuorn, freuntlicher lieber her ohem swager vnd bruder, Wir geben ewer ko: n wirden, zuerkennen, das vnns in vnserm abher zciehen vfm wasser der Hauel, zcwischen Spandow vnd Potstamp, das gluck zugetragen. vnd wir ein hyrsz, dartzu ein stuck wylds vnd ein rehe, darnyddergelegt vnd erjagt habenn, dauon wir E: ko: n wirden, hiemit den hyrsz vnd das rehe, vbersenndenn, freuntlich bittende, ewer konig: e wirde geruhenn solchs vor lieb vnd gefallen antzunehmen, vnnd zusampt vnser freuntlichen hertzlieben gemahl, vnd tochtern, vnser mitangedenckend zugniessen, hoffenn trostlich, got vnd das gluck, soll vnns mehrberathen alszdann wollen wir E: ko: n wirden, auch mehr wyldtprads zusennden. dann womit wir E: ko: n wirden, vil beheglicher dinst zuertzeigen wissen, thun wir alwege gneigt vnd willig. Datum Potstamp am tag der zcehen tausent ritter anno etc. xxvj o
-
1526.
Markgreve Joachim af Brandenburg bebreider Kong Christiern II, at han og hans Tjenere spise Kjöd paa Fastedage, og formaner ham, saalænge han er i hans Lande og har hans Leide, til at rette sig efter Kirkens Forskrifter.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1711). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet. (Trykt i Allens Breve og Aktstykker etc. S. 423-24).
Durchleuchtigister konig, vnnser freuntlich willig dinst, vnnd was wir liebs vnnd guts vormogenn. zuuornn, freuntlicher lieber herr. ohaim schwager vnnd bruder, vnns ist glaublich angelanngt, das E. ko. w. als sie gesternn. am abendt der heiligenn aposteln tag. Petrj vnnd Paulj vonn hier getzogenn, gekocht fleisch mit sich genohmen, das mitt jrn dienern zuessenn, desgleichenn offt vnnd [474 aar1526] vill, ann gebottenn vnnd vorordentenn vastelltagenn vonn der heiligenn cristlichenn kirchenn, vonn E. ko: w. zu Berlin jn vnser behawsung, gescheenn sein soll; das vnns vast beschwerlich auch vnleidlich, ist, vonn Ewr ko. n w. als einem cristlichenn konig zuhorenn, vnnd jnn vnnsern landenn zugeduldenn. wissen auch solchs. gein kay r Ma. t vnnserm allergnedigstenn hern. vnnd andern cristlichenn hauptern vnnd stendenn nicht zuuorantwortenn, vnnd mocht bey jnen angesehenn werdenn, wir weren. solchem furnehmen, anhengig vnnd teilhafftig, vnd mocht auch bey denn vnsern ergernus vnnd allerley vnrath geberenn, jnn ansehung das E. ko. w. jnn vnnser sicherung. vnnd glait ist, Demnach bittenn wir ganntz freuntlichs vleis E. ko: w. wolle solch. vnnd annder furnehmen das wider die althergebrachte. ordenung, vnd aussatzung, der heiligenn cristlichenn kirchenn ist abstellenn. hinfur meidenn vnnd jrn dienern auch nicht vorhengenn noch gestattenn. sonnder sich als ein cristlicher konig nach der cristlichen kirchenn altenn aussatzungen vnnd ordenungen wie E. ko. w. vater. vnnd eltern. seliger gedechtnus loblich gethann, haltenn, die auch jr ko. regirung jnn gluckseligem stanndt zu endt gefurtt, einen seligenn abschiedt genomenn, vnnd on zweiffell bey gott. gnedige belonung erlangt haben, Wo aber Ewr ko. w. jnn dem vncristlichem furnehmen sampt jrn dienern vorharrenn wurde, als wir vnns doch nicht vorsehenn hatt e. ko. w. abzunemen. das vnns vast beschwerlich [vnd vorkerlich sein wollt, solchs jnn vnnsernn landenn, wissentlich zugeduldenn, vnnd jnn vnsernn glaitt gescheenn zulassenn, Solchs. [vnnd ausz obenn angetzaigten vrsachenn, geruch e. ko. w. vonn vnns nicht anders dann freuntlicher notturfftiger meynung, zuuermercken dann wir sonnst E. k. w. mit freuntlicher dinstlicher wilfarung gneigt sein. Des bittenn wir freuntlich zuuerlessig antwortt. Datum Wandalitz am tag Petrj vnnd Paulj anno etc. xxvi to
Joachim von gots gnaden marggraf zu Brandemburg etc. vnnd churfurst, zu Stettin Pommern etc. hertzog etc.
Dem durchleuchtigsten hochgebornnen furstenn, hern Cristiern zu Tennemarcken Schweden Norwegen, der Wennden vnnd Gotten konig hertzogen zu Schleswig Holstain Stormarn vnd der Ditmerschenn grauen zu Aldemburg vnd Delmenhorst vnserm freuntlichen lieben hern ohaimen schwager vnd brudern - jnn seiner ko n w. aigenn hanndt [475 aar1526] 
1526 - margreffuen scriffuer K M t om kød at ede om fastedage oc fredage etc. oc K M t antuort ligger her vti som hand scriffuer margreffuen
Hans Michelssön undskylder sig hos Kong Christiern II, fordi han uden dennes Vidende og Villie har ladet Brevet (til Borgermesteren af Danzig) trykke og ikke nöiagtig nok bevaret Paul Kempes Gravskrift over Dronning Elisabet; han beretter om Provst ( Hans Hanssön af Assens), om Henrik v. Lits Behandling, om Kongens Pengesager, de kongelige Börns Befindende, Danskes Besög i Antwerpen, om Antonius v. Metz, Mandskabet paa Peter van Höll etc.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1912). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet. (Tildels trykt i Allens Breve og Aktstykker S. 426-29).
Nade och friid aff gud vor fader och vor herre Jesu Christo vonnsker jegh E K M t met myn villige vnderdanige troo thieneste altiid forskreffuen. Kereste naduge herre verdes ethers K M t at viide at then xxvj dag Junij anammede jeg aff her Antonio fan Mess ethers nades breff och skriffuelsse, huilcket jeg vti en god mening ethers nades gunstige formaning vti nogre merckelige støcker gansske vel forstandit haffuer, oc tacker jeg ethers nade ødmøgeligen fore sodanne gunstige vnderuisning och formaninge, och vil altiid gerne rette meg effter ethers nades villiie oc bogere, oc strax jeg ethers nades breff haffde lesdt foruarede jeg thet soo at ethers nade ther vt aff ingen affterklappe høre skal noger tiid etc. Oc beder jeg tog ødmøgeligen ethers nade for en christelig kerlighed skyld vil verdes gunsteligen noger aff samme mine brøsters vskyldighet at høre, Fførst bekender jeg myn brøst nadeligen, at jeg giorde ther icke vel vti ath jeg lod ethers nades epistel vtgaa vden ethers nades raad oc samtøcke, end tock skal ethers nade verdes at viide at jeg thet giorde aff en god mening, oc godt hiertte, som jeg drager til ethers nade, Oc haffuer samme epistel grund och meninghen vti seg selff huor fore jeg thet giorthaffuer, Nw er thet jaa sandt at mennisskens talle obenbarer hwad hand er, oc vii skulle alle aff vore eigene talle vorde dømde, som screffuit staar Mathei xij: ther vt aff mentte jeg at thet skulle væridt christeligt oc godt [476 aar1526] at ethers nades christelige skriffuelsse oc tilbud til friid och kerlighed, motte bliffue kuntgiordt ebland folcket, gud til en priiss oc ere, som ether aff nade haffuer kallit til hans hellige ordes oc euangelions bekendelsse, huilcket som retferdugt gør alle som troo ther vppa, End tock at herredommen i tesse lande ere nw ther emod, tog haffue vii guds ord emod thennom, som vii starckeligen skulle staa paa, Matei x och Luce xii, J skulle icke frøchte ether aff thennom, huilcke vtihielslaa legommit men frøchter mere thend, som kand forderffue syellen och legommit, Here haffue vii guds ord faste ath staa vppaa, at gud oc icke mennissken skal mand frøchte, oc ald vor sorgh och modgangh at kaste paa hannom, oc huosom fore mennisskens frøchte skild fornecther skrifften, thend maa vel timelige, men aldrigh then euige straff at fly eller vndtgaa, stander oc i samme euangelion, huilcken som vederkender meg fore mennissken, then skal jeg oc vederkenne fore myn fader, oc huosom forsager megh fore mennissken, thend skal jeg oc forsage fore myn fader huilcken som er vti himmelen, Nw see vii [vel at thet szoo befalder gud vel, at thee som vantro ere, skulle bedrøffue och vndertrøcke thee vskyldige, oc theris tolmodighed bliffuer thee andres orssage til euig fordømmelsse, som vii haffue Luce 18 och 17 thet er icke møgeligt at fortørnelsse skall jaa komme, wee thend ved huilcken thee komme; oc narsom forfilligen er paa thet største, oc fienderne paa thet starckeste szoo skal herren hasteligen komme, oc thee som hans ere at frelsse, szoo twiffler meg och inttet ther paa, hand skal oc nw snarligen gøre en ende paa thenne ethers nades modgong oc forfilling, soo beder jeg end nw vnderdaneligen oc ødmøgeligen om forladelsse vti hues made som jeg nw ethers nade fortørnithaffuer met for ne epistels vtgang Jtem angaende then brøst om thend mand vti Meckellen etc. skal ethers nade vide for sandhed, at jeg inttit met hannom haffuer handlit eller giffuit til kenne, andet end som Jørgen Skriffuer gaff mig i befal med ethers nades credencie breff at verffue hoss frue Margrete forskriffte til hertugen aff Gylicker om leyde, som hand selff haffuer ther om skreffuit ethers nade. Ethers nade skal icke troo at jeg vti soo kort tiid haffuer forget thee ord hand suarede ethers nade om then tilsagn som hand selffuer bekende athaffue giordt hertugen, szoo athan inttit skulle handle emod hannom etc. Jtem angaende thet prouesten och nogre met hannom ere reisde til ethers nade, er icke myn skyld eller befal, hand fortørnede seg noch paa meg at jeg icke vnderuisde hannom paa then [477 aar1526] del som jeg tog selff ingen besked aff voste, oc athan icke kunde fange szoo mange penninge som hand bogerde til loens aff mig, hand haffuer ith vonderligt hoffuidt som hasteligen er fortørnit, jeg sagde hannom førre hand afffoor jeg viste ingen thieneste hand kunde gøre ethers nade ther, om end szoo vore ath ther bleffue noget tog aff som jeg tock viste ingen besked at sige hannom ther paa, som hand meg selff vel skall bestaa, om szodant vore end for handen, thaa skulle hand rede seg til met en helleborde paa hans halss oc gaa szoo fyre eller fem mile om dagen thii tiden ville thaa giffue seg soo athand finge ingen kammervong at age vti och sodane dage kunde huercken hans hoffuit eller ben tolle Jtem angaende thet epitaphium paa verss som Paulus haffde dichtet er myn skild och brøst ther vti, vti sodanne made, samme carmina bleffue liggende paa mith bord vti mit skriffuekammer, thii jeg lesde ther offte vti, och formentte at haffue lerdt thennom uden at, oc gud ved thet i sanningen thet mennisske er icke til som sige kand at jeg lod thennom noger mand see eller lesse, och vor meg fore selffsywnt ther om nw jeg forstod ethers nades formaning ther om, Haffuer jeg nw ther om sodan vnderuisning forfarit aff myn dreng Henric, athan haffuer taget samme carmina oc lesdt thennom for Bartolomeo ethers nades dreng, oc for ingen anden som hand siger for meg, szoo er tock nw brøsten hoss meg ath jeg icke bedre haffuer foruarit thet, szodant skal icke mere hende meg szoo beder jeg ethers nade om forgiffuelsse, oc beder ethers nade vnderdanelige ødmøgeligen, at ethers nade vil vti sodanne made oc haffue myn orsage giordt for Paulo fore hans consciencia skild, athun icke ther vt aff skulle fortørnes, at sodant skulle varit skeet met myn villiie eller vidskab, end tock ther stander inttit andet ther vti, vden thet som sandt er, oc mange er viderligt Jtem som ethers nade skriffuer at [jeg huessom jeg here haffuer aff ethers nades til ath selge, oc andet huessom jeg mere kand gøre vti penninge aff thet andet ethers nades tinggeste, at jeg thet skal strax gøre i penninge, sammeledes huessom jeg kand komme aff sted met venners hielp, och forskriffue thet ethers nade til Brunsuig eller Lybsk met visse køpmen, huilcket jeg och szoo gøre vill met thet aller første som møgeligt er, men ther som tesse køpmen kunde formercke at toget vil visseligen gaa for seg, thaa hobess meg til guds hielp jeg ville vell bekomme noger merckelig swm penninge ethers nade til beste, men jeg kand ingen endelig [478 aar1526] swar bekomme førre thee høre oc forfare ther om visse tidinger, och ere sammeledes mange forskreckede ther aff at thee szee dageligen huorledes hoffuit handler met Henric van Litte som jeg ther om screff ethers nade met her electo, Hoffuit lader talle hannom til paa hans liff oc godz vti fyerskolene, ther som andre misdedere bliffue dømde til døde, jeg haffuer varit ther hoss hannom vti tree retgongs dage, oc hørdt paa alle tiltalle oc genswar, vden thee ville gøre hannom offuervold, thaa stonder hans sag end nw fast, Norsom alting trenger thaa skall hand holle paa thet leyde ethers nade haffuer aff Key M t paa ether oc ethers nades thienere Jtem hertugen aff Brunsuig skreff meg oc til jeg skulle gøre myn yderste flyt om penninge ethers nades sag skal fange met guds hielp en god framgong ther paa sender jeg hannom swar igen, met her Antonio som hand skal vnderuise ethers nade. Jtem sender jeg til ethers nade nw met her Antonio thend ring met thend skarppe demantte som ethers nad e skriffuer meg at offuerantuorde hannom Jtem her Antonius førde meg icke vden en quittancie paa ii/-j/ c gilden aff then manit Marcio. Ethers nade haffuer end nw ij quittancier hoss seg at vnderskriffue, som ere aff Aprili oc aff Mayo, at ethers nade ville sende mig thennom tilhande met første vist bud, jeg fanger here førre ingen penninge aff tesse finantzserer Jtem tesse skibmen aff Peiter fan Hølle haffuer jeg affuist och skildt meg ved effter som ethers nade skreff mig met her Antonio Jtem verdes ethers nade oc at vide thet printzsen och printzcesserne ere vel til passe gud thess loff haffue. Jtem her haffuer mange Dansske mend och borgere aff Købnehaffn varit i thette Androps marcket jeghaffuer bestyrit hoss noger merckelige ethers nades troo venner at huessom aff herremen som komme i staden til thennom skulle bliffue til stede Jtem jeg sender och til ethers nade met her Antonio myn frues nades ring met thend skøne store torkoss. Her met ethers nades hogmectighed gud befalendes til siel och lyff och Jesu Christi nade vare met ether screffuit vti Lyre thend iiij dag Julij anno mdxxvj Jtem her Antonio haffuer jeg fongit til thering vj dubelde realer szom gøre xxj gilden korrentte, oc ther for vden haffuer jeg betallit hannom aldt huessom hand och mester Melchior haffue fortherit til Brigge hoss frue Margrete oc tilbage igen Jtem hand haffde en ethers nades handscrifft som icke var [479 aar1526] inglagt vti thet breff ethers nade screff meg huilcken som lyde paa nogen geld aff Klaues Hermelin etc. ther om gaff jeg hannom gode ordt til en anden tiid at jeg kand ithermere ther om forstaa ethers nades villiie
E. K. M tis villige thienere Hans Mickelssen
Tiil K M t aff Danmarck syn naduge herre
1526 - 1526 - nota bene
Markgreve Joachim af Brandenburg underretter Kong Christiern II om, at han, da han modtog dennes Brev om en Sammenkomst i Berlin Löverdag (7 Juli), allerede havde fastsat en Reise til Amtet Betzow, eftersom han ikke havde ventet, at Kongen saa snart skulde afreise; men for ei at opholde ham længere end nödvendigt, vil han Söndag igjen komme tilbage til Berlin.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1712). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet.
Durchleuchtigsterr konig, vnnser freuntlich willig dinst, vnnd was wir liebs vnnd guts vormogenn. zuuornn. freuntlicher lieber herr ohaim schwager vnnd bruder. Wir habenn Ewr ko: w. schreybenn, ann vnns gethann, alles jnnhallts leszennde vormercket, Hettenn vnns des stumpffenn abschieds, vonn ewr ko n w. vber gethane zusage, nicht vorsehenn etc. Weill aber ewr ko. w. jnn jrem schreibenn freuntlich bittenn, das wir vff morgenn sonnabendt, zeittlich zu Berlin, bey ewr ko n w. erscheinen, vnnd etlicher sachennhalbenn vor jrem abschiedt vntterredenn wollenn, welchs wir zuthun gneigt werenn, Vnns ist aber Ewr ko n w. schreibenn hewtt dato spaett zukommen, vnnd wir jnn willenns vnns auf morgenn. vonn hier zuerhebenn, vnnd jnn vnnser ampt Betzow, vnnser gescheffthalber zuuorfugenn, derhalbenn vns vnmoglich ist, auf morgenn bey ewr ko n w: eintzukommen. doch wie denn allenn wollenn wir vnns. auf negstkomenden sontag. vffs furderlichst gewislich gein Berlin vorfugen vnnd mit Ewr ko n w. jrer sachen halbenn vntterredung habenn. Domit Ewr ko e. w. nichts desterweniger noch desselbenn tags eins teills weges jrer gelegennheit nach reysenn vnnd ziehenn mogenn. Das wolltenn wir Ewr ko n w: vf jr schreibenn, widerumb zu anttwortt freuntlicher meynung nicht vorhalltenn. [480 aar1526] Dann derselbenn, angenehme dinst zuertzeigenn sein wir gneygt. Datum Liebenwalde freitags nach visitationis Marie anno etc. xxvj to
Dem durchleuchtigstenn hochgebornnen fursten. hernn Cristiern zu Dennemarcken Schweden Norwegen der Wenden vnd Gotten konig hertzogen zu Schleswig, Stormarn vnd der Dittmerschen etc. grauen zu Aldemburg vnnd Dellmenhorst vnserm freuntlichen lieben hern ohaimen schwagern vnnd brudern.
1526
Laurens Jakobssön, Prest i Sillegjord, erkjender, at han efter Paalæg af Biskoppens Ombudsmand, Broder Jörgen, modtog Regnskab af Gunleik Gunleikssön for det Kirkeombud, han havde havt i 3 Aar, hvorved 6 Dannemænd vurderede, hvad han i denne Tid havde udført til Kirkens Bedste; han gav imidlertid Kirken endnu 2 Kyrlag over, hvad Mændene ansatte ham til, og modtog derpaa Prestens Kvittering for Kirkeombudet.
Efter Orig. p. Papir i Throndhjems Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 92, "af Hr. Krag"). Spor af et paatrykt Voxsegl. (Tildels trykt men urigtigt dateret i H. J. Willes Beskrivelse over Sillejords Præstegield S. 18 f.)
Allum mannum them som thette breff ser eller h/oe/re kennyss iagh Lawrenss Iacobson prest y Syllegiordh ath iagh haffdhæ befalningh aff myn herriss ombossman som war brodher I/oe/rin ath iagh skwlle thaghæ reeinskap aff Gwnlegh Gwnlegson for thet kirckæ ombwd som han hafde i iii aar oc haffdhæ iagh sex dannæ men wdawer som meedhe thet som han haffde giorth lod han g/oe/re handhen paa thet ene kor/son/ oc lod maalæ the ii korss oc sancte Mickel lod han malæ [aff] ny ther gaff han iiii lodh sølff for oc ii alther bleer ther gaff ith tiell oc en skynblee oc laghde han the ii k/oe/rlagh tiil kirkin wdawer syn rey(n)skab som the sex dannæ (men) dømde. Ty giwer iagh hanom quith oc fry paa thet kirckæ ombwd for migh oc mynæ effther komman(d)e. Tyl meere wisse oc sandhæ trycker iagh mith inghseyle for thet breff som giorth war y Syllegiordh sabbato ante Margarete anno dominj m d xx oc sex
[481 aar1526] 
Markgreve Joachim af Brandenburg underretter Kong Christiern II om, at han idag har jaget paa den Flodö, han sidst tilskrev Kongen at ville spare til dennes Ankomst, og fandt der 12 Hjorte, af hvilke han fik nedlagt 6, og hvoraf han sender Kongen den ene, idet han beder ham at lade sig den smage vel i Selskab med Markgrevens Gemalinde.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1713). Patent med Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet.
Durchleuchtigster konig, vnnser willig freuntlich, dinst, vnnd wes wir liebs vnnd guts vormogenn alltzeit zuuornn, Freuntlicher lieber herr ohaim. schwager vnnd bruder. Als, wir E. ko n. w. jnn negstenn vnnsernn schreiben anngetzaigt, das wir mit dem grostenn werder, nach e ko n w. vorharret, vnnd denselben. vf e. ko n. w zukunfft gesparet hettenn, Gebenn wir E. ko n w. daruf zuerkennen, das wir solchen werder auff hewt dato bejagt, vnnd jnn die zwelf hirsz daruf gefunden, haben. dauon auch vier geschossenn. vnnd zwein jm wasser geschlagenn, wordenn, Vberschicken demnach, e k. w. hiemit, einenn hiersz vonn denselben, die wir aldo bekommen, gantz freuntlich bittenndt, E. ko. w. wollenn denselben zudanck annemen, vnnd sampt vnnserer freuntlichen lieben gemahell jnn frewdenn essenn, vnnd. jr woll schmeckenn lassenn, Das wollen wir widerumb E. ko n. w. *widerumb willig vnnd gerne vordienenn. Datum Potstamp, am mittwoch nach diuisionis apostolorum etc. anno etc. xxvj to
Markgreve Joachim af Brandenburg minder Statholderinden, Fru Margrete af Savoyen, om at han og flere Fyrster, der for 3 Aar siden vare forsamlede i Köln ved Rhin, efter hendes Begjæring vare villige til at foretage et Feldttog for at gjenindsætte Kong Christiern II i sine Riger, men at dette atter gik overstyr, fordi Kongens Pengemidler tilbageholdtes hos hende i Brabant, hvilket indtil nu har hindret ethvert Foretagende til hans Fordel; han beder hende derfor om igjen at give Kongen Raadighed over sin Formue, for at Foretagendet kan komme i Gang, og han selv og andre Fyrster erholde, hvad der tilkommer dem hos Kongen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1715). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet.
Durchleuchtige furstin, was wir in angebornner freuntschafft. ere, liebs vnd guts vormugen altzeit zuuorn, Freuntliche [482 aar1526] liebe fraw muhme. Nachdem ewer lieben vnuorborgen, das sie, vor dreyen jharen, als wir bey dem durchleuchten fursten, hern Cristiern, zu Dennemarcken. Swedenn. Norwegen etc. konigen etc. vnserm freuntlichen lieben hern ohmen. swager vnd bruder, eigner person, zu Koln am Reyn, etlicher anliggenden geschefft halben, wahrenn, potschafft. bey vnns doselbst hetten, vnd vnns, von wegen Ro: r Key: r Mat. vnsers aller gnedigsten hern, auch vor Ewer liebenn, selbs, freuntlich ersuchen vnd bitten liessenn, wir wolten vnns seiner key n Mat. zu vnderthenigem, vnd Ewer lieben, zu freuntlichem gefallen, neben andern fursten, gedachter ko: n wirden, vnsern lieben hern vnd swager, zu gute, vnd zu widdereinbringung. seiner ko: n wirden, reich, lande, vnd leutthe, mit seiner ko: n wirden, in die fhede, widder jre widderwertigen vnd fheinde, begeben, vnnd eins zcugks vntterwynden, welchs wir hochgemelter kay: n Mat, zu sonderlichem vnderthenigem, vnd Ewer lieben. zu freuntlichem gefallen, willigten, vnd vnns. neben andern fursten, ko: r wirden, in bestellung begaben, vnd ein statlichen gewaltigen zcugk furnahmen, der trostlichen hoffnung, so derselbe furgangk, gewonnen, wir wolten auch etwas fruchtpars vnd rumhlichs ausgericht haben, Aber als wir bericht, soll die vorhinderung desselben zcugks gewest sein, das Ewer liebe, konig: r wirden, iren schatz, habe, vnd guter, welch sie danydden in Brabant, vnd bey Ewer lieben gehabt, bekommert haben, Dadurch sein ko: e wirde, dann, bisz vff diesen tag, zu eroberung irer reich vnd lande, zukommen, gesperret, auch vnns, vnserer nichtbetzalung halben, mercklicher schade vnd nachteil erwachssen, vnnd dieweil dann, als wir. von vilgemelter ko: n wirden vorstendigt, solch seiner ko: n wirden, schatz vnd vormugen, noch bey Ewer liebenn. jnn hafftung sein soll, vnd sein ko: e wirde, des, noch heutigs tags nicht mechtig, vnnd also, die lenge, etwas zur sachen zuthun, vnnd furtzunehmen, dadurch gesewmt vnd vortzogen wirdt, haben Ewer liebe, zubedencken, in wasz schade. schimpff vnd nachteil. solchs. seiner ko: n wirden, key: r Mat, Ewer lieben, vnns, vnd andern, seiner ko: n wirden, hern vnd freunden, die sich doch zum teil, auff Ewer lieben, selbs, anregen, ersuchen, vnd guten glauben, also, in den feltzugk begeben, hinfurder, gereichen vnd gedeyen will, Vnnd ist derwegen an Ewer lieben vnnser gar freuntlich vnnd fleyssig bitt, Ewer liebe, wollen solch ko: r wirden zu Dennemarcken, vnsers lieben hern vnd swagers, hohes anliggen, auch vnser getrew, wolmeinlich wilfharigkeit, key: r Mat, ko: r wirden, vnnd Ewer lieben, geleysst, [483 aar1526] freuntlich behertzigen, vnnd seiner ko: n wirden, jren schatz vnnd guter, wie sich dann Ewer liebe, sein jm, vorschrieben, vnd key: r Mat, gleyt jnhalt, one lengern vorenthalt, zukommen. vnd volgen lassenn, domit doch sein ko: e wird letzlich zu jren sachen etwas trachten, vnd auszrichten, vnd auch iren enthalt dauon haben mogen, Auch wir, von seiner ko: n wirden, vnserer nachsteenden schulde, dest furderlicher zcalt, ergetzt, vnd erstatt werden, wo es aber nochmals vorpleyben, vnd nit gescheen solt, mussen wir neben ko: r wirden, vnd den andern fursten, den gleichmessig ir zcalung auszstehet, vf ander wege vordacht sein, dem vnsern nachzukommen, Seint aber der trostlichen zuuorsicht, Ewer liebe, werden hir jnnen, ko: r wirden, eer, nutz, vnnd frommen, so damit mocht geworben werdenn, auch vnser gutwilligkeit, zu gemuet nehmen, vnd sich freuntlich vnd gutwillig ertzeigen, das wirdt vntzweyfflich ko: e wirde, gein Ewer, liebe freuntlich vorschulden, vnd wir seint auch hinwidder, vilgedachter Ewer lieben, vnsers vormugens. ehr liebs vnd guts zubeweysen gutwillig. Datum Koln an der Sprew, am tag Jacobj apostolj anno etc. xxvj o
E l freuntlicher oheym Joachim m z B kurf. etc. manu propria s t sss
Der durchleuchtigen furstin, frawen Margrethen ertzhertzogin zu Osterreich, etc. hertzogin zw Burgundien Brabant, etc. vonn Sophoy gubernante vnd regente, vnnser freuntlichen lieben fraw m uhmen
Keiser Karl V underretter Kong Christiern II om, at han under de nuværende politiske Forhold, og för Freden er gjenoprettet, ikke kan opfylde hans Begjæring om Achtserklæring mod hans oprörske Undersaatter og andre Fiender, men at han forövrigt har tilskrevet sin Broder (Erkehertug Fer dinand) som Rigets överste Statholder i hans Sted at være ham behjælpelig i alt, hvad han formaar.
Efter samtidig Kopi p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1732). Helark, uden Spor af Forsegling.
Wir Karl von gots gnaden erwelter Romischer keyser zu allen zeiten merer des reichs, jn Germanien zu Hispanien beider Sicilien Jerusalem Hungern Dalmatien Croatien etc. kunig ertzhertzog zu Osterreich, hertzog zu Burgundi zu Brabant etc. graff [484 aar1526] zu Habszburk Flandern vnd Tyrol etc. Empietenn dem durchleuchtigen fursten hern Cristiern kunig zu Denmarken Sweden Noruegen der Gotten vnd Wenden hertzogen zu Slesswig zu Holstein Stormarn vnd der Dytmarschen, graffen zu Oldenburk vnd Delmenhorst vnserm freuntlichen lieben bruder vnd swager, vnser bruderlich lieb freuntschafft vnd alles guth, Durchleuchtiger furst freuntlicher lieber bruder vnd swager. Wir haben euer lieb vnns jungst gethon schreyben vnd begern, wyder etlich jr veindt vnd wyderwertigen als vnser vnd des reichs rebellen vnd vngehorsamen vnsers vnd gemelts reychs acht vnd aberacht ausgehenn zulassen, vornohmen, Vnnd wywol wir yr jn allem jrem begern vnd anlygend statlich vnd ansehnlich gern hulffen, vns auch solchs zum teyl wol schuldig erkennen, so sein wir yedoch dyser zeit wy offenbar vnd am tag ist von vnsern miszgunnernn vnd wyderwertigen, gantz vnbillicher vnd vnuersehener sachen mit neuem krieg angrieffen, vnd beladen, das wir es noch zumal, als euer lieb selbst abnehmen vnd erkennen, mit keinem fueg ankeren noch stat finden mogen, Sunder alsbald wir dieselben mit hulff vnd gnad des almechtigen zu austrag vnd entschafft bringen, werden noch wollen wir euer lieb allem vnserm vermogen nach keins wegs nit lassen, domit sy aber mitler zeit jn allem dem darjn wir jr als Romischer keyser des reychs hulff autoritet vnd furdrung mittailn mogen, vnnd euer lieb derhalben vns alweg jn vnsernn Hispanischen kunigreychen, zuersuchen nit notturfftig, vnd dardurch ferre, auch dyser zeit vnsicherheit vnd geferligkeit deswegs jnn solchen jren sachen vnd begern nit vorkurtzt vnd gesaumbt werde, so schreyben wir hirneben dem durchleuchtigen fursten vnserm lieben bruder, das er als vnser obrister stathalter jm reich an vnser stadt vnd jn vnserm nahmen, vnd sunst fur sich selbst auch euer lieb, jn disem jrem begern, auch sunst alweg, auff yr ansuchen, jrer nottorfft vnd gelegenheit noch moglich hulff rath forderung vnd beystandt beweyse, alsdan sein lieb vngezweiffelt gern thun vnd nit vnderlassen wirdt. das yr zu nutz vnd wolffart raichen vnd kohmen, des mag vnd soll sich euer lieb gentzlich vorlassen vnd zu vns trostlich vorsehen, aller bruderlichen lieb freuntschafft hilff vnd beystandt alsferr sich vnser eigen vermugen leybs vnd guts erstreckt zum furderligsten, so wir es dyser vnser eigen last vnd obliegen halben ankeren vnd bekohmen mogen, das wolten wir jr bruderlicher vnd freuntlicher meynung jm besten nit vorhalten, [485 aar1526] Geben jn vnser stadt Granaten am xviiij tag des monats Octobris anno etc. jm xxvj ten vnsers reychs des Romischenn jm achten,
Vester bonus frater Carolus Ad mandatum cæsaree ac catholice maiestatis scripsit L. Brantner V. Waltkirch
Copey key, Mat brieff an ku. w. Hungern vnd Behaim etc. - Key M t - Kunig Ferdinand.
(Bergmesteren) Günther v. Lauichz beklager sig for Kong Christiern II over, at han ikke ved Ankomsten til Antwerpen har faaet de ham af denne lovede Penge udbetalte hos Hans Michelssön, hvorfor han med 12 Tjenere i 3 Uger har maattet opholde sig der med stor Bekostning; han omtaler det i Forbindelse med Gerhard Stercke og flere stiftede Bergverkscompagni, der af den skotske Konge har faaet Eneret til at drive Bergverk i Skotland, hvor han forövrigt er vanskeligt stillet, hvorom ogsaa Dr. Alexander ( Kyngorne), af hvem han har havt god Støtte, nærmere vil berette Kongen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 1855). Brevform; Helark, hvoraf kun förste Side beskreven, med Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet.
Aller gnedigster her. Jch fuge Ewer. K. W. meynnen gansz willigen dinst noch meynnem vormogen, g. h. wie ich E k w von Andorff bey Hans Michlyssen briff E k w habe geschriben angan das gelts das ich von Hansz Michlyssen solt entpfangen haben szo hab ich von jm nicht eyn heller gekrigen vnd byn mit zwelff knechtten dar auff gelegen zu Andorfft drey wochen lang mit grosser vnkosten vnnd habe eynnem knecht mussen auff die handt geben vir Reynnisz gulden vnnd alle wochen ey(nne)m bergk knecht 20 Brabandisz schubber, g. h. die knecht wollen nit lenger darlygen vnd wollen wider zu hausz zygen, g h szo mir E k m brieff gegeben vnd geschriben an Gerhart Starcken vnd jn besuchget vnd mit andere gutthen fronden eynne geselschafft vnd bruderschaff(t) zu machen, vmb besserung willen das ich meynnem. g. h. k. m. von Scotlandt. .E. k. m. herren bruder vnnd oehem meyn gelobnusz mussen haltten g. h. Ewer k w hot angrret Gerhart Starcken vnd jm brieff woll vorstanten, das hie jn Scotlandt ausz *gegeganen seyn von k. m. vnd von gemeynnen reychs rodt die brieff geconfermirt haben von das bergkwergk haben vnd. E. k. m. brieff entpfangen haben vnd getrachdirt nymansz von .f. konni [486 aar1526] gen w jn jr landt bergkwerck zu pawen sonder dy nit mer weren alsz die gebruderschafft vorbenant ist, g. h. E. k. m. kan wol abnemen solchs g h will vnsz got seyn gotliche gnad vorleygen. ich sol E k w nit vorgessen vnd E. g. mit dem pesten mit der bruderschafft ewer bestes zuthon, .g. h. jch bedancke E. k. m. aller fordernusz das mir E. k. w. gethon hot vnd ich sol das vordinen noch meynnem hoesten vor mogen vnd E k m nicht *zugessen mytt eynner grosser referencien .g. h., got vorleyge. E. k. m. seyn gotliche gnade das E. k. m. wider jn ewer kongreych moge komen, jch sol E. k. m. dennen jn E k gnaden besten wessen vnd zu dennen noch meynnem vormogen als mir E k M sol zu drawen g. h. jch hette E. k. m. lang zuschreyben, wan es hot wilde hyr jn Scotlandt zugegangen als auch Ewer lieber gedrawer docter Allexander etc. muntlich vnderrichtten wirtt, dan er hot bey mir gethon von wegen E. k. M. als eyn gedrawer welches ich schuldich byn vmb jn zu vordennen .g. h. jch befelle E k m got vnnd der heiligen dreyfeldickcytt vnnd bitte E k w wolle allezeydt meyn gnedicher her seyn geschriben auff sanct Joheym vnnd sanct Anna bergk jn Scotlandt newgefunden am 6 dag Decembrisz anno 1526
auger .k. m. getrawer w dinner Gunter von Lauichz
Dem durchleuchdigisten hochgebornen hern hern Kyrsternusz kong zu Dennamargk Schweden vnnd Norweden etc. seyn gnedigisten hern
Gunter
Hans Michelssöns Optegnelse paa hvormange Penge han har leveret Wilhelm Fourer ( van Zwolle), og hvortil de skulle anvendes.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2164). Seddel uden Forsegling. Hans Michelssöns Haandskrift.
Villom førrer fonger ieg then 27 Februarij
Hyr aff genomen 20 worren [krech ick wyeder 2(?) st. vnde j st. facit j lb. 10 /skilling/ Vti dubelde st r . . . . . . . . . 7 p d 16 /skilling/ 9 d. Vti stiffuere . . . . . . . . . . 5 p d 11 /skilling/ 9 d. Vti halffue fyryssern . . . . . iiij p d 4 /skilling/ 9 Karollus gilden . . . . . . . j p d xiij /skilling/ 9 d. [487 aar1527] 1 Henricus nobel . . . . . . . . 14 /skilling/ 4 d. 1 Dauids . . . . . . . . . . . . 4 /skilling/ vj d. summarum xx p d vj /skilling/ j d. Jtem van Stercke too børende dat my noch van emme r t . . . . . . . . . . . . . . . . . i/-j/ c iiij fl. vii/-j/ st r Jtem noch Villom mede gedaen ij dubelde Philippus gilden
1527
Jtem szoo r t my noch van den v c fl. i/-j/ c iiij gilden vii/-j/ st r by Gerit Stercke Jtem den kledermacker too betalende vor ij vambøsse tot k. m t vnde j vambøysse tot Tomas Holste Jtem mynem vantsnidere skølle gy doen vppe rekenskop bet ick sølffuen mit emme recke . . . . viij Vilhelmus Mester Johan Nymmegen by søffuen p d Hogsteder . . . . . . . . . . . j c kronen Jtem ick doo jw mede ij Philipus dee Henric van Lytt hebben sall [hebbe ick Pieter wyeder gegeben Jtem tot mynem vandsnider . . . 8 Vilhelmus vppe ene reckenskap st e xxxiij st r
Paa Grund af de Tjenester, Staden Bremen har vist Kong Christiern II, og fordi den har sluttet sig til Reformationen, giver han en Del Bremiske Skippere Söpas til i 6 Aar uhindret af hans Folk og Udliggere at færdes i Öster- og Vestersöen og de omliggende Lande, naar de ikke före hans Fienders Gods og derhos erlægge sædvanlig Told og Afgift.
Efter Orig.-Concept paa Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2048). Patent uden Forsegling.
Vy Cristiern van gadesz gnadenn tho Dennemarkenn Sweden Norwegenn der Wenden vnd Gotten koning hertogen tho Slesewig Holstein Stormarn vnd der Dithmerschen graff tho Oldenborch vnd Delmenhorst bokennen jn vnd mit kraft desses breues vor alsweme botugende dat wy vthe sunderger gunst gnade vnd tho neginge ock vmme menichualdiger annamer denste willen, alsze de van Bremenn thomermalenn by [vns vnd den vnsenn [488 aar1527] sick erthoget vnd bewisett hebben [wy der orsake haluen, [auch jn ansehung vnd jn sunderheit dweyl sy das heylig euangelium vnd wort gots getreulich angenehmen vnd dorjn noch vehstiglich beharren jegenwardigenn schippern Renickenn Dirickom vnse seker, velich, frig geleyde, gegundt vnd gegeuenn, [haben, so wir jm hirmit gunnen ock gnedelich geuen jn vnd mit crafft desses vnses breues, dat he moge vnd schole, mit [deme [dysem sinen schepe en kreger genomet sampt allen jnhebbendenn guderenn copmannen vnd bosgesellen van Bremenn sesz jarlang na datum desses vnses breues durch de Osth vnd Westhshe jn Norwegenn Engelandt Schodlant Hitlant Orkeney ock vpp alle hauinge darsuluest zu Rige Reuel hen vnd here seker felich frig vnd vnboschediget van eneme edern der vnsen vthliggern jn der she segellen lopen varen kamen mogen [vnd scholenn behaluen jn jeniger hande maten vnse apenbarer viander guderer nicht jnthonemende, den suluesten tho edder aff foer tho donde vorbeden [doch der gestalt das er oder dy seynen jn dysem seynem schiffe vnser offenbaren veinde guther jn keynerley weysz jnnehmen noch ynen einichen zu oder abe fuhre thun sollen noch wollen vnd auch mit dysem bescheidt das er vnd dy seynen mit dysem schiff vnd jnhabenden guthern wo sy jn vnsern gebiethen vnd hauen oder stromen lygen (das sy als dan doselbst vnser gerechtigkeyt vnd (gewonliche zoll vergnugen erlegen vnd gnug thun, als sy pflegen (vnd gewonheit ist [Gebeten hirvmb [hir vmme ernstlick allen vnd jsliken [vnsern ammerallen houethluden captenen vnd vthliggeren jn der she dar dusse vnse apene besegelde breff vorkumpt [erthoget vnd dar mit *erschucht werden [gy dem [das yr gedanchten schippere Renicke Dirickohm mit [dem [dysem sinem schepe sampt allen jnhebbenden dessen [seinen gudern kopmannen vnd schepesuolke hir [entbauen [uber vnser sekere geleyde gantz vnd gar [aueral [vberal nicht hinderenn [touen boleten noch beschedigen noch jn jeniger mate, [war [dor an vorweldigen boschedigenn edder bonemen [lassen wollet sunder tho deme allerbestenn forderenn [vnd flotten dar mit [gy von [jr ym alzo vngeschampferet seker felich mit aller siner farendehaue durch segelen hen vnd erwedder faren lopen vnd kamen lassen . Dar anne geschut vns alzo van jw allen vnd enen jslikenn besundern vnse ernstlike gnedige wolgefellige meninge vnd vnder vnsen konigligen huldenn vnd gnaden. Des thor orkunde der warheit hebben wy Cristiern koning etc. vpgemelt vnse jngesegel bened [489 aar1527] denn an dussen apenn besegelden breff withliken hangen laten de gegeuen vnd gesch(r)euen isz tho Lire na Christj vnses heren gebort dusent vifhund(e)rt dar na jm [seuen vndtwintigesten jare sondagesz tho vastelauende
Schipper [Hinrick Ruter Renicke Dirickohm Luder Schomaker [Sweder Honfelder Rabbe Schudtholt Arnt Sparenbarch
Copie v: Bremen
Dronning Maria af Ungarn og Böhmen takker sin Svoger Kong Christiern II for hans Condolence i Anledning af hendes Gemal Kong Ludvigs Fald (ved Mohacs) i August 1526 og hans Lykönskning til hendes Broder Erkehertug Ferdinands Valg til Konge i dennes Sted samt lover nu som tidligere at ville virke hos Broderen til Fordel for Kong Christierns Gjenindsættelse i sine Riger.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2134). Helark; Patent med Spor af udvendig Forsegling med et stort Segl.
Dem durchleuchtigen hochgebornen fursten hern Cristiern konig zu *Temmarkh. Nordweden vnd Schweden etc. Embietten Wir Maria von Gottes genaden konigin zu Hungern vnd Beheim. ertzhertzogin zu Osterreich. vnd Burgundien. marggrauin zu Merhern vnd hertzogin jn der Slesien etc. vnsern freuntlichen grus dienstlichen willen. vnd alles so wir guets vermugen zuuoran. Durchleuchtiger furst freuntlicher hertz lieber schwager vnd brueder. Wir haben .E. L. schreiben des datum zu Anntorff in Brabandt am ainvndzwaintzigsten t(a)g Januari ausgangen. am neundten tag ditz gegenwurtigen monats Martij emphangenn. Daraus erstlichen vernumen das getrew mitleiden so .E. L. mit vns der gantzen freuntschafft vnd gemainer cristenhaitt des laidigen. vnd vnzeittigen todtfal halber der sich den nachstuergangen Augst monat mit weylund dem durchleuchtigen furstenn herrn Ludwigen. [490 aar1527] konig zu Hungern vnd Behaim etc. vnserm hertz allerliebsten hern vnd gemahell loblicher gedachtnus begebenn. tragen. daran vns dan nicht zweiuelt. Bedanckhen vns des mit dem allerhochsten gegen .E. L. vnd wiewol vns auff erdenn nichtz beschwerlichers zuesten hett mugen. dan sollicher laidiger todtfal. so getrost vns doch nit klain das sein .L. vmb sein. jung leben. von cristenlichen glaubens seins erbkonigreichs. vnd seiner vnderthanen konigklich vnd ritterlich verschaiden darumben er vngezweiuelter. zuuersicht. von got dem almechtigen den lon der ewigen sâligkaitt emphangen. vnnd dieweil es also. gottes willen ist. so beuelhen wir es auch seinen gottlichen genaden die all sachen nach dem besten wissenn zuschickhen Wir bedanckhen vns auch gegen .E. L. das sy sich erfreyen der gluckhsaligen erwelung. vnsers liebsten hern vnd bruder. des durchleuchtigen fursten hern Ferdinanden konigen zu Beheim vnd Hungern. jnfanten zu Hyspanien. ertzhertzogen zu Osterreich etc. zu jetzbemelten konigreichen Behaim vnd Hungern sein vngezweiuelt .E. L. die gunnen bemeltem vnserm hern brueder. das vnd alles guts Dan als E. L. an vns begern das wir dieselb .E. L. bey hochgedachtem vnserm lieben hern vnd brueder befurdern woltenn. damit .E. L. widervmb jn jer entwernt konigreich. erbfurstenthumb. landt vnd leutt kumen môcht. zaigen wir .E. L. an das wir solliches bisher nicht erlassen sunder selbs gegenwurtig auch schrifftlich gethan. Wollen solliches hirfuran auch gern thuen in gutter hoffnung vill bemelter vnser her vnnd brueder wierdet sich souil seiner lieb muglich darjnn vngespart erzaigen. Das wolten wir .E. L. die der almechtig got in langweriger gesunthaitt fristen wolle. vnd der wir in alweg zu wilfarnn genaigt sein vnangezaigt nitt lassenn. Geben zu Prespurg an sant Gregorien des hailigen lerer tag. Anno dominj etc. jm xxvij ten.
E L frundliche schwester Maria r.
Dem durchleuchtigen hochgebornen fursten vnd hern Cristiern kônig zu Tenmarckh. Nordweden Sweden, etc. vnserm hern lieben schwager vnd brueder zu handen.
1527 - breff aff drotningen aff Vngern til K M t
[491 aar1527] 
Erkedegnen, to Kanniker og tre Raadmænd i Bergen udstede Vidisse af 3 Breve vedkommende Biskop Olaf Thorkelssön i Bergen og Degnedömmet sammesteds.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2202). Helark med 6 paatrykte Voxsegl, hvoraf No. 5 ganske affaldet; No. 1 rödt, de övrige grönne.
Vij efftherscriiffne Geble Persszøn erchedeghen Moens Jonssøn Jørghen Hænricsszøn canicher Joen Ellingssøn Jørghen Wiinther Anders Hansszøn raadmendt y Berghen gøre vittherlight ath wij haffue seeth oc grandelige offuerfarith beseglede perchmens breeffu(e) lydendis ordt fraa ordt szom thenne copij indeholder. Till szanden her om trycker wij wore insszegle her wnder giiffuit wty Berghen ipso die Eustachij anno domini. 1527.
Dr. Alexander Kyngorne beretter Kong Christiern II, at han for at forklare ham Sammenhængen med sin lange Taushed har sögt ham i Lier, hvor han dog kun traf Hans Michelssön og M. Gotskalk ( Erikssön), og hvor Erkebispen af Upsala laante ham sin Hest, men da han nu er bleven syg paa Veien, sender han med Matthis (Kammersvend) Kongen de fra Skotland medbragte Breve.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2123). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet. (Trykt i Allens Breve og Aktstykker S. 467-69). - (Jfr. Dipl. Norv. IX. No. 584 og 585 samt X. No. 532-39).
Maria.
Jllustrissimo et (duce domino) j(n)uictissimo principj Christierno Danie Noruagie Suecie Vandalorum Gottorumque regj Slesuicensi Holsacie Stormarie et Ditmercie ducj in Oldenburg comitj et Delmenho(r)st subscriptus subieccionem promittit et fidele obsequium Ex litteris maiestatis tue datis nono Januarij criminabar plurinum eo quod per annj curriculum nullas ad celsitudinem tuam misissem litteras. Insuper maiestas tua iussit vt celsitudinem tuam cerciorem redderem de valitudine regis Scocie et quomodo consiliarij regnj erga tuam clemenciam animantur, quod deligenter fecj velutj eorum scripta ostendunt. Sed quod litteras per me directas maiestas tua minime recepit conabar pe(r)sonaliter maiestatem tuam de singulis informare Angliam pertransiuj cum cardinali contuli [492 aar1527] demum celsitudinem tuam Lyre quesiuj vbi Ioannem Michaelis et magistrum Gotschalccum reperj quorum consilio maiestatem tuam adire decreuj eandem de singulis informaturus vbj episcopus Vpsalensis caballum suum vnicum mihi consessit. Nunc vetere mea egritudine preocupatus quam olim in appotheca Haffnensi dieu paciebar cogor in opidilo Suard prestolarj donec discrasia alteretur. litteras per Matheam mitto jnprimis regias et archiepiscopi Sanctj Andree comitis Anguesie atque celsitudinis tue consanguinej comitis Morauie seorsum maiestatis tue fidelis seruitoris Gunterj Lechce quj montes aureos et mineras regnj Scocie gubernat postremo Nicolay Tire Anglicj qui maiestatem tuam de subsidio Anglie in singulis informabit. Valeat maiestas tua hostium victor trihumphalis. Ex opido Swarde quinto kalendarum Aprilis anno domini 1527
Maiestatis tue seruitorum minimus Alexander Kyngorne, dr. etc.
Maria - Illustrissimo et prepotentissimo principj Christierno Danie Noruagie Suecie Slauorum Gottorumque regj ducj Slesuicensi Holsacie Stormarie et Ditmercie jn Oldenburg comitj et Delmenho(r)st domino suo graciosi[ssimo] etc.
Kong Christiern II beder Nicolaus Tyrry at meddele M. Gotskalk Erikssön eller Hans Michelssön den Besked, han maatte have at overbringe fra den engelske Konge eller Kardinalen (af York), og lover ham Belönning i Fremtiden.
Efter beskad. Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2049). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet. (Jfr. Dipl. Norv. IX No. 582).
Christiernus diuina gratia Dacie Suetie etc. rex dux Holsatie etc. comes Oldenburg. etc. nostrum syncerum fauorem.
Postulamus ornatissime Nico[la]e Tyrry vir integerrime vt quecumque nobis communicatum [esse] volueris ea bona fide nobis dilectis magistro [Gotsca]lco adeoque Joanni Michaelis communicabis, p . . . . . . . . illis eque atque nobis ipsis presentibus fidem haberi . . . . . . . . quocumque tibi commisso negocio voluerit [493 aar1527] potentissimus [Anglie] rex atque illius cardinalis maximus nobis opitulari, . . . . . . . . istum tibi sit predictum communicare tue magne . . . . . . . . olim (diuina gratia) beneuolentie annitamur p[ro v]irili respondere. Vale nobis commendatissime Berlinij 4 die Aprilis anno millesimo quingentesimo [vi]gesimo septimo.
Christiern
Et maiorum imaginibus e[t] singulari prudentia egr[egio] viro D. Nicolao Tyrr[y] nobis inprimis dilecto.
Kong Christiern II anbefaler sin Svoger, Markgreve Joachim af Brandenburg, der i forskjellige Anliggender, hvoriblandt som Lensmand af den Böhmiske Krone, agter at besöge Kong ( Ferdinand) af Böhmen og Ungarn, til denne og hans Gemalinde, Dronning ( Anna), til Opnaaelse af sine Önsker, da han stadig har vist Kong Christiern og hans afdöde Gemalinde, Dronning Elisabet, Kong (Ferdinands) Söster, mange Tjenester.
Efter Orig.-Concept (med Markgreve Joachim af Brandenburgs Secretairs Haand) i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2050). Halvark uden Segl.
Durchleuchtigster konig, vnnser willig freuntlich dinst vnd was wir liebs vnd guts vormugen altzeit zuuorn, freuntlicher lieber her [oheim, schwager. vnd bruder, der hochgebornne furste, vnnser freuntlicher lieber oheim schwager vnd bruder, her Joachim marggraue zu Brandenburg, des hey: n Ro: n reichs ertzcammerer vnd churfurst zu Stettin Pomern der Cassuben vnd Wenden hertzog, bruggraffburggraff[sic] zu Nurmberg. vnnd furst zu Rugen, thut sich itzo etlicher seiner lieben vnd gantzer herschafft zu Brandenburg, hochanliggender sachen vnd geschefft halben. vnd sonderlich auch von wegen der lehnstuck, so sein liebe, von ewer konig: n wirden vnd der cron zu Behmen zu lehn tregt, vnd der Pomerischen handlung, zu ewer konig n wirden vorfugen, vnnd dieweil dan sein liebe, vnns, auch weylendt der durchlauchtigsten furstin, fraw Elisabethen, geborn aus konig. m stamme zu Castilien etc. konigin zu Dennemarcken etc. E, ko n: wirden, freuntlichen vnd leiplichen lieben swester, vnd vnser freuntlichen hertzallerliebsten gemahl, loblicher vnd seliger gedechtnus, [in vnsern biszhere vil [trewlicher [wilfhariger , dinst, freuntschafft, ehr, [liebs vnd guets vnd wolthaet [wie wir ewer konig n wirden woll hieuor vermeldt ertzeigt, vnd desgleichen noch in teglicher vbung stehet, Jst demnach an ewer konig. e wirde vnser gantz freuntlich vnd embssig bit, ewer konig: e [494 aar1527] w: wollen, gedachten vnserm lieben oheim schwager vnd bruder denn churfursten zu Brandenburg, [allenthalben, in solchen seiner lieben anliggenden sachenn in freuntlichem guten beuelh haben, vnd forderlich seiner lieben, mit freuntlicher furderungsschrifft der Pommerischen handlung halben, an Ro: e kay: e Mat, vnsern freuntlichen lieben hernn [ohmen vnd schwager [vnd bruder E, ko: n w. hern vnd bruder gutwilligclich erscheinen, vnnd seiner lieben hirin allenthalben freuntlich sein, [auch dieser vnnser freuntlicher wolmeinlicher furbit sonderlich gnieszlich werden lassen das seint wir neben seiner lieben, [wasz seine liebe hieuor noch nicht vordiehn zuuordiehnen nach allem vormugen freuntwillig zuuordiehnen erputtig. Datum Koln an der Sprew, mitwochs in Osterfeyertagen anno etc. xxvij o
Cristiern von gots gnaden konig zu Dennemarcken etc. An konig zu Behaim vnd Hungernn etc.
Mutatis mutandis an die konigin, vor ir person dergleichen bey irem hern gemahl, dem konig hulfflich vnd furderlich zusein, vnd mein g ten hern, in guten [beuelh zu freuntlichen beuelh zuhaben etc.
Vnnd eynen rothenn peutel peutel hadt
1527
Markgreve Joachim af Brandenburg meddeler Kong Christiern II, at han nu er paa Hjemveien fra sit Besög hos Kongen af Ungarn og Böhmen (Erkehertug Ferdinand) i Breslau, hvor han er bleven vel modtagen og har faaet udrettet, hvad han önskede, hvorom han vil give nærmere Underretning, naar han 23 Mai kommer til Berlin, ligesom han ogsaa haaber, at Kongens Secretair, som han har stöttet efter Evne, nu har faaet Expedition og har forladt Breslau.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2019). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet.
Durchleuchtigster konig vnnser willig freuntliche dinst vnd was wir liebs vnd guts vormugen altzeit zuuorn, freuntlicher lieber her oheim schwager vnd bruder, Wir geben ewer ko: n wirden freuntlichen zuuorstehen, das wir vnns negsts vorschynens [495 aar1527] montags nach Jubilate zu Breszlow erhaben, vnd itzo vfem wege sein, vnns, vfs furderligst widerumb in vnser lannde vnd furstenthumb begeben vnnd, mit gotlicher vorleyhung, vngeuerlich vf dornstags nach Cantate zu Berlin ankommen wollen, weitter das vnns konig: e durchl t zu Behmen vnd Hungern etc. vnnser besonderer freuntlicher geliebter her vnd freundt, allenthalben, mit gegenschickung gegentziehung, einholung, auszrichtung, aller freuntlichen ertzeigung. vnd darnach widerumb gleyttung, gantz furstlich ehrlich, vnd woll gehalten, wir auch vnnser sachen (got lob,) zu guter masz, nutzparlich bey seiner konig n durchl t auszgericht haben, wie wir allenthalben ewer konig: n wirden, zu vnnserer zukunfft freuntlich bericht thun wollen, so seint wir auch guter hoffnung, ewer konig: n wirden secretarie, habe vff vnnser manichfaltigs freuntlichs vnd wolmeinlichs furdern gute expedicion erlangt, vnd werde nuemehr auch von Breszlow abgeritten sein, Welchs alles wir ewer konig: n wirden, vnuorhalten lassen wolten, dan derselben ewer ko: n wirden, vil freuntlicher vnd annehmlicher dinste zuertzeigen seint wir gewilligt. Datum zu Grossen Glagow, mitwochs nach Jubilate anno etc. xxvij o
Joachim von gots gnaden marggraue zu Brandenburg vnd kurfurst zu Stettin Pommern etc. hertzog etc.
1527
Dronning Anna (af Ungarn og Böhmen) forsikrer Kong Christiern II, at hun ifölge hans Begjæring gjerne har været hans Svoger, Markgreve Joachim af Brandenburg, behjælpelig til at opnaa, hvad han önskede, hos hendes Gemal (Kong Ferdinand), samt sender ham efter hans udtalte Önske en Pasgjænger saa god, som hun for Tiden kan skaffe den.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2008). Patent, udvendig forseglet med et stort Segl.
Dem durchleuchtign fursten herren Cristiern zu Denmarckhen Sweden Norwegen der Wennden, vnnd Gotten etc. khunig, hertzogen zu Slessewig Holnstein Stromern vnd der Ditmarschen, grauen zu Oldennburckh, vnnd Delmanhorst, vnnserm freuntlichen lieben ohaim vnd brueder, embietcnembieten[sic] wir Anna von gotes [496 aar1527] gnaden zu Behaim Hungern Dalmacien Croacien etc. khunigin, fürstin in Hispanien ertzhertzogin zu Ostrreich hertzogin zu Burgundi etc. marggraffin zu Merhern, hertzogin zu Lutzenburg vnnd in Slessien, marggrauin zu Lawsitz etc, vnnser freundtschafft vnnd was wir eeren liebs vnnd guets vermugen zuuor, durchleuchtiger furst, freuntlicher lieber ohain vnd brueder, Wir haben ewer lieb schreiben bede jungst an vnns gethon, empfangen vnnd jres jnhalts freuntlichen vernomen, vnnd als E L, in derselben ainem an vnns begert, E L, swager den hochgebornn fursten vnnsern lieben vetter marggraff Joachim churfursten etc. pey vnnserm lieben herren vnd gemachel, in seinen sachen zufürdern, fuegen wir E L, zuwissenn, das wir desselben vnnsers lieben vettern wolfart nutz vnd eer zufurdern, aus angebornner freuntschafft vnnd wie sich geburt selbst auch freuntlichen genaigt sein, dartzu wo wir auch von E L, wegen jm vil freuntschafft vnd guets beweysen heten mugen, wolten wir kainen vleysz gespart, vnnd solchs gern gethon haben, Wiewol egedachter vnnser lieber herr vnd gemachel zu seiner lieb selbst auch sonnder freuntliche naygung, vnnd vertrawten willen tregt, vnnd nachdem E L. in jrem anndern schreiben, verer an vnns begert, dieselben mit ainem gueten zelter desz E L, notturfftig sey, zuuersechen, wären wir solchs zuthuen ganntz willig, sein aber diser zeit, mit gueten zelter vbel versechen, vnnd konnen dieselben nit wol zuwegen pringen, aber nichts destweniger, so schickhen wir E L, hiemit ainen, den pesten, so wir yetzo bekhumen haben mugen, wolten gern das E L, darmit wol versorgt war, dann war jnn wir derselben vil eeren alles guets, vnnd gepürliche freundtschafft, beweisen möchten, waren wir zuthon alltzeit willig vnnd freuntlichen genaigt, Geben in vnnser stat Presl den zwaintzigisten tag May, anno etc, im sibenvnndtzwaintzigistenn,
e l getrewe swester Anna kunigin etc. Welfkolanndt(?) ss t
Dem durchleuchtigen fursten, herren Cristiern, zu Denmarckhen Sweden, Norwegen der Wennden, vnd Gotten, etc. khunig, hertzog zw Slesewig, Holstain Stromarn, vnnd der Dytmarschen, grauen zu Oldennburg, vnnd Delmanhorst, vnnserm freuntlichen lieben ohain vnnd brueder,
[497 aar1527] 
Markgreve Joachim af Brandenburg underretter Kong Christiern II om, at Hertug Erik af Braunschweig og Lüneburg for ham har erklæret sig villig til at tjene Kongen med 1500 Ryttere og 2000 Knegte, naar denne ikke vil begynde Feldttoget, för han har 2500 Ryttere og 7000 Knegte til sin Raadighed; ved Markgrevens Hjemkomst er Hertugen villig til at underhandle med Kongen om denne Sag.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2020). Brevform; Helark, hvoraf kun förste Side beskreven, udvendig forseglet med Ringsignet.
Durchlauchtigster konig. Mein willig freuntlich dinst vnd was ich liebs vnd guts vormage altzeit zuuorn, freuntlicher lieber her oheim schwager vnd bruder, Jch gebe ewer ko: n wirden freuntlichen zuerkennen. das ich mit dem hochgebornen furstenn, meynem freuntlichen lieben szon vnd ohmen. hern Erichen hertzogen zu Braunschwig vnd Lunenburg, gehandelt, vnnd seine liebe vormocht, das, sein liebe, abermaln gewilligt, Ewer ko: n wirden, vff gewonliche besoldung, vnd vorwarung, mit funfftzehnhundert reysigen, vnd zcwey tausent knechten, vff ir, gefallen, diehnen wolle. doch auch mit diesem bescheidt, das Ewer konig e: wirde, vntter drithalbe tausent reysigen, vnnd sieben tausent knechten, sich nicht jn zcug oder felde begeben, dann, one das, achten sein liebe das nichts, ausztzurichten sey, so nue Ewer konig: e wirde, haben wollen, das ich weitter. vntterwegen, mit gedachtem meinem lieben szon, etwas hanndeln soll, wil ich mich hiemit gutwilligclich erpotten habenn, dann Ewer ko: n wirden vil freuntlicher dinst vnd wilfharung zuertzeigen, thue ich alwege gneigt, damit Ewer konig: e wirde, dem hochsten in ewigkeit, zu gluckseliger wolfhart vnd allem wolmugen freuntlich beuelhende. Datum Franckfurt sontags nach Cantate anno etc. xxvij o
Joachim (etc. Rugen) manu propria s t sss.
Wir wollen ewer ko: n wirden, auch nicht vorhalten das vnnser lieber szon vnd oheim, hertzog Erich gneigt ist, sich vff angetzeigte meynung (wil gott.) zu vnnserer heymkunfft, mit Ewer ko: n durchl t: entlich vnd beslieszlich zuuoreynigen vnnd zuuortragen, Datum vtsupra
-
[498 aar1527] 
1527 - margreffuen scriffuer K M t om hertug Erick athand haffuer formøgit hannom ther til athan vil theene K M t met syne rythere paa K M tis sold
Opgjör mellem Dr. Alexander Kyngorne og Henrik v. Lit paa Hans Michels söns Vegne angaaende udbetalte Penge til den förstnævnte.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2124). Kvartark, uden Segl.
Maria
Jtem myn her doctoer . . . . . . . jx lb. iiij /skilling/ Jtem vij cronen . . . . . . . . . . . ij lb. iiij /skilling/ iii d. Jtem x kuriales . . . . . . . . . . . j lb. xiij /skilling/ iii d. Jtem vj Philippus g. . . . . . . . . j lb. v /skilling/ Jtem ij ducaten van Ytalyen . . . xij /skilling/ viij Jtem parment . . . . . . . . . . . . viij d. summa to samen xv lb. (Med en anden Haand:) Octauo die Junij fateor me recipisse ab honorabili viro Henrico van Lecht in auro et mercibus summam extendentem a(d) centum florenos Renenses teste manu propria
Alexander Kyngorne dr. etc.
Allexsander -
1527 - quittancie aff doctor Alexander paa xv pund Flams opborit aff Henric van Lit vti møntte paa Hans Michelssens vegne folio 151
Kong Christiern II erkjender, at han foruden den Sum af 39,785 Gylden, som han 13 Mai 1526 tilstod at være sin Svoger, Markgreve Joachim af Brandenburg, skyldig, nu endvidere skylder ham et Aars Renter, 2385 Gylden, der, tillagte den forrige Sum, udgjöre 42,170 Rhinsgylden.
Efter Orig.-Concept (med Markgreve Joachims Skrivers Haand) p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2054). Helark, hvoraf 2 Sider beskrevne, uden Segl.
Wir Cristiern von gotsgnaden, konig zu Denemarcken etc. bekennen vnd thun kunth offentlich mit diesem vnserm offenen briue, vor vnns, vnser erben vnd nachkommen konigen zu Denne [499 aar1527] marcken etc. vnd sunst allermenigclich. das wir heut dato, mit dem hochgepornen fursten. hern Joachim marggrafeumarggrafen[sic] zu Brandenburg, churfursten etc. vnserm freuntlichen lieben ohmen schwager vnd bruder, abermaln, vnd sonderlich der zcinse halben. von neunvnddreissig tausent, siebenhundert vnd funff[tzig [vnd achtzig gulden gulden hauptsumma, so wir seiner lieben vormoge vfgerichter briff vnd sigell schuldig, vonn [sechs sontags Exaudj jm sechsvndtzwantzigsten iare, biszhere [heut dat sontags Exaudj jun(g)st vorschynen dis leuftigen siebenvndtzwantzigsten iars, rechnung gehalten. vnd sich befindet, das wir seiner lieben solchs [jarsz jarzcinsz halben nue von newem, zcwey tausent dreyhundert, vnd funfvndachtzig gulden schuldig vnd zuthun werden, welche nue sampt vorberurten hauptsummen, in einer summa thut, xxxxij tausent, ein hundert vnd [xxxv [siebentzig gulden Reinischer wehrung, gereden vorpflichten vnd vorschreiben vnns daruff, bey vnns ko: n wahren wortten trewen vnd glauben, das wir [vnser erben erbnehmen, vnd nachkommen konigen zu Dennemarcken solch summe gelts allenthalben wieuor stet Reinischer wehrung, an hauptsummen vnd zcinsen, gedachtem vnserm lieben ohmen schwager vnd bruder, hern Joachim churfursten zu Brandenburg, oder seiner lieben erben vnd nachkommen marggrafen zu Brandenburg, vff zceit vnd frissten, wie wir seiner lieben hieuor vorschrieben sein, gewyszlichen gelten, pflegen, vnnd gnuglichen zu danck vnuortzoglichen zcahlen, auch seiner lieben, dieweil die zcalung noch nicht geschicht, mitlerzceit, dieselben angetzeigten hauptsummen samptlich. mit ei(ne)m geburlichen jerlichen zcinz, wie wir vnns deszhalben mit seiner lieben vormals auch entlich voreynigt vnd vortragen haben, vorzinsen sollen vnd wollen, jn crafft dits briues, alle argelisst *gerferligkeit vnnd ausztzuge, wie die menschen synne ymmer erdenken konnten oder mochten hirin ausgescheiden, getreulich vnd vngeuerlich [zuurkundt mit vnserm konig. n sigel besigelt, vnd vnser eigen handt vntterschrieben, Datum Koln etc. montags am tag Johannis baptiste anno etc. xxvij o
Copia der verschreybung so marggraffen Joachim churfursten zu Brandenburk bescheen am tag Johannis baptiste anno xxvij
[500 aar1527] 
M. Melchior de Germania, der er vendt tilbage fra sit Gesandtskab til Spanien, beretter Kong Christiern II Udfaldet af sine Forhandlinger med Keiser Karl V og hans Raadgivere, der alle viste sig lidet tilböielige til at gjöre noget for Kongens Gjenindsættelse i hans Riger, idet man dels anförte de store Omkostninger, dels Kongens Forhold mod sine Undersaatter og deres formodede Sindelag mod ham, dels Hensynet til Kongens Sön, der hellere antoges at burde indsættes til Konge, medens Faderen modtog en Pension; M. Melchior har imidlertid erhvervet gode Breve til Erkehertug Ferdinand, Markgreven af Brandenburg, Hertug Henrik af Braunschweig, Fru Margrete, Storfyrsten af Rusland og Kongen af Polen, de to sidste til Fordel for Hr. Sören Norby; han tilraader Kong Chri stiern at söge Keiseren personlig i Rom eller Tydskland, beretter om sin vanskelige Hjemreise, om Kongens Börn og om Rygter angaaende franske Forhold samt anmoder om Penge og Klæder.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2091). Brevform; 2 Ark, udvendig forseglede med Gemmesignet. (Trykt i Ekdahls Christiern II.s Arkiv (III) S. 1154-70).
Høchboren første: oc mechtug konig: keriste nadige herre: ether nadis hochmechtughedt werdus at wiidhe at ieg er kommen tiil Granaten then vj daagen Decembris: som ieg skildes fran ether nade vtj Brabant wtj Octobre: oc hadde werit ther som konigen aff Franckrick war wthi eth steedt som heder Mont pipeau: ligger ij mile fran Orlientz viij dage long: oc vj daage hoes frw Leonore y Burghus: oc hafuer ieg ther wtj Granaten strax om anden daagen werith hans mats. tiil ordz wthi en stwr saal wthi mange herris nerwerilse som ware wel neer om kring meg doch hafuer ieg talet til hans Mat. gantze hemelige: so at ingen hafuer hordt: oc grusset hannum forst som sedwan err: met sodan tilbiuelse oc welwillighet som ther tiil horer: oc begint at sye then tiidt: oc so snart som eder nade hafuer fornommet then forferlige: oc sorgfoldige tiidinge af thet slag som ware skeedt wti thet kongriige Vngern (wor so mangen christen mand war slagen: medt sampt theris konig af the Turcker: wor fore al christenhed war y stor wode oc faare oc war at befirchte om the blef icke y tiide forseet at hans Mat. matte falle wti en vbødeligh oc vforwintlich skade oc war muglich hans mat. matte miste syn eniste broder ther vdofuer [syn egen broder oc syne arflande) tha hadde ether nade afferdet meg medt ganske stor hast oc giffuet meg nogre befaling: at gifue hans .M. hemelig til kiende oc at atware hans Mat. for syn scade: medt nogre andre ordt: som ensdeels ware begreben wti then første artickel y myn instruction: om hans mat. [501 aar1527] wille taget thet: tiil gode oc y sodan mening up: som. Then thiit ieg hadde so longt talet: betengete key: at sie: oc saade. y moe giffue meg i scrift wes deel y hafue at sye meg: paa myn broders wegne: tha wil ieg sodant sende til midt raad oc naer ieg kommer til Waldolid oc myt raad kommer samen: wil ieg gifue ether swar ther paa suarede ieg igen: ieg hadde [hans mat. sodant ey y beualing men eniste at sye hues deel ieg hadde: hans mat. egen person: om thet sculle blifue hemeligt swarde han thet war weel hemeligt naer hans raad wiste thet. Tha blef ieg ganske forferdt: oc fornam wel at man ey sculle sye hannum nogen tiidt: noget: at han ey scal gifue syne raad til kiende doch tog ieg mig gud trost til: oc fortalde hannum iij artickle som rørde eniste ther paa. At then skade som giort ware paa christenhed tesligest at konigen af Vngern war slagen oc so møget christen blud war sturt: thet war ether nade hertelig emod oc leed: oc giorde ether nade en meer vndt at y ey paa thenne tiidt kunde hielpe menig christenhed y sodan nødh: som eder nade wel hadde begirlich willie oc beger: oc ther som ether nade hadde then macht oc welde: som tilforn: da wille ether nade bewise seeg som en christen herre oc konig: so at wer man sculle sie sandelig key. M. hafuer ther en troo broder oc ven. Sieden fortalde ieg hannum at eder nade tyckedes rodlicht were at were paa sodant fortenckt oc forseet oc at forkumme sodant war thet [war thet negste [roodh at gifue herr Ferdinand ydermer: oc fulkomelig befaling wti thet Romiske riighe oc alle hans arflande at handle medt alle herrer oc førster oc wat han beslutter medt thennom: at ether .M. wil holde: sodant alt gafue ether nade hans .M. som en gudh troo brodher til kiende then ther wilde vpsette for hans M t wes deel han hadde paa iorden oc siit egit liif om behof gordes. Oc effter thij ether nade formerckede at thet wille giores behof: at alle forster oc koniger wti christenhedt skulle bewise thenom her wti: som thennom sielfuen macht paa ligger: oc som the wele forsware then christenlige troo: tha hadde ether nade sendt meg til hans .M. om han wille bruge ether nade: met her Ferdinand at handle medt the førster: af Tyslandt: wilke nogre af thennom ware ether nade anrørrendis paa blotsens vegne: oc medt [the andre hadde ether naade godt kindscab ens deels af thenom: eller oc y anden deel: tha wille ether nade seeg sampt oc medt her Ferdinand som en tro broder skildig oc plichtug ær: troligen erligen oc redligen bewise som ether naade wille hafue hans M ts gode gonst: willie, oc tack: oc [502 aar1527] wille ether nade medt gudhs alsommechtugste hielp: aldri andet raade: eller hielpe raade en ther hans Mat. sculle komme godt eere oc venscap af: oc sodant som gudh sculle foæ ere oc loff vdaf. Som ieg hadde endt myn taale suarede han strax igen wes deel ieg hadde sacht hannum nw; eller wille sye hannum ydermer: skulle ieg gifue hannum y scrift han wille sende thet tiil syn cantzler wilken war paa veyen tiil Waldolid; oc naer han komme ther heden: oc syt roodh komme samen wille han gifue meg swar: So hafuer ieg blefuet v daage y Granaten: oc siiden gifuet meg paa veyen fore: som alle andre effter cantzelern medt mester Corneljo oc hertugens af Bourbons sendebudh: oc hafue werit y Waldolid xviij daage for key. kom: then tiidt hans ma t war kommen: kunne ieg y long tiidt ey fonge audientz so mange herer oc førster ware ther: oc rodde the meg: synderlige mester Johan Lallemand: som hadde foendt myne artickel: at ieg sculle ennw forbiede en tiidt long ieg matte ellers fortorne key: som ware nw beladen medt sware mechtuge ærende: men meg tygktes tiiden were alt for lang: for edher naade. oc for meg sielfuen thij ieg fandt wel tiil meg: forthii gick ieg sielfuen en daag tiil hans .M. oc sagde Herre wel at ieg hafuer gifuet eder nogre erende tiil kiende wti Granaten som myn herr konigen hadde befalet meg: so hafuer hans naade doch thes foruden befalet meg nogre andre mergklige hemelige ærende at sye ether mat. muntlich om: tha fald han strax y myne ordh oc saagde: Wes deel y hafue at sye meg wat thet kan were gifuer meg y scrift ieg wil andworde thet myt roodh oc lade ether fonge swar ther paa: so gick ther en anden tiil hans mat. then talede han medt. Siden giorde ieg iij artickle paa Franchois hwilkens mening her effter følger som man kan paa thet negste vdsette men the hafue doch møget schinlicher form y Franchois en y Danske. Weel at then alsommechtugste gud hadde lacht syn hand vdofuer eder naade (wilket han hafuer macht at giore ofuer alle som ere oc komme skulle tiil ewig tiidt) oc hafuer tilladet at ether naade: er kommen af stur macht: y so stwr oc ganske beclaglich elende: wor wti hochboren førstinne oc drotning ether nadis gemahel (loblicher gedachtnus) ether mats. syster af stor sorg jamer oc elende ether nade: oc ether nadis born tiil lang sorgfoldighedh mergklich nachdeel oc beclagung: ware af gangen medt død: oc wel ether naade: ether nadis born hadde werit: oc ennw ware wtj sodant weermod: so hadde y doch altiidt haft ethers fornemlichste hoep negst gudh alsommechtugste tiil [503 aar1527] hans mat. som tiil then: som ware thet ouerste hofuet: oc key: wti christenhedh: oc som tiil then som ware theris boren frende, moderbroder, oc broder: hobendes at same hans .M. skulde aldri lade thennom wthi theris beclaglich elende vorharre: angeseen at theris saag oc anfordring ware so retferdig: oc the hadde liidt so stor spot oc forsmeelse vthi theris elende: men hans M t scullde hielder hielpe thennom medt all got: oc restituere thennom y theris riige oc lande igen: som naturlig orsage oc kerlighedt tiil syer: som och hans M t medt skrift oc ordh nogen tiidt tiil forn hadde lofuet oc tiilsacht: wor fore ieg war begerindes paa ether nadis vegne: thet hans mat. for syn egen ere: oc reputation: then wer mand holder: oc bøer at were stwr: wti all werden: oc so for all wenscab, broderskab, confederation, oc all then ære konglich nam hafuer medt seeg: wti wilken alle koniger medt keyseren ere brodere: at hans .M. ville indsette ether naade met syne bornn wti syne land och riige: wilket nw: hans M t: seeg sielfuen tiil eere oc eth ewicht godt ruchte: medt liiden vkost letteligen matte giore: som ieg: ether nadis secretaire ydermer kunne forclare oc til kiende gifue om ieg blef ther om af spiurdt etc. Then anden artickel war at eder nade gafue key: M. til kiende at ether nade hadde mangen tiidt laadt besøge ether nadis venner: the førster aff Ty(s)ckeland: thesligest oc konigen af Engelant oc Skotlandt: at the wille giore ether naade hielp oc bystandt tiil ether nadis restitucion vti syne riige oc lande: hwilke allesamen altiidt hadde gifuet for answar Naer keyseren then som er hofuet wti all christenhedh: oc then ther skal were en sandelig tiilflucht oc trøst af alle førster oc koniger: som bedrofuet oc elende ære: beginner at hielpe konigen af Danmargk so wille wy andre alle samen ey lade same konig foruden wor hielp: oc bystandt oc wille bewise os (naer so neer kommer) som wenner oc frender. sinderlig konigen af Engelant hafuer altiidt gifuet for swar: Naer keyseren wil beginne at hielpe konigen af Danmargk tha wille han for syn deel giore so møget som keyseren sielfuen forthi war ieg begerendis at key: M t wille beginne: paa thet han kunne gifue the andre gudh exemple som y sodan handlung hadde tiilsacht oc lofuet at hielpe: oc sette eder nade oc ether nadis born yn y syne land oc riige. Oc om thet so ware at hans .M. erende paa thenne tiidt ey kunne fordrage at same hans ma t matte giore ether nade sodan hielp: thet thaa hans M t medt syne obene bref oc segel wilde ether naade vorsekeren oc vorwissigen wat tiidt han wilde indsette oc restituere [504 aar1527] ether naade wti sine riige oc lande: eller oc hans M: wille gifue endelig tiil kiende om venscap confederation frenscab af blod eller oc naturlig tilbøgelse hafue ladit enig beger eller willie y hans M t: at han wille hielpe ether naade til syne riige oc lande igen. Then tredie artickel war at ieg gaf tiil kiende: Jeg hadde ingen twifuel hans M t war weel vnderweist worlundes hochboren forstinne frw Marguarita (effter ether nadis husfrwes wor nadige frw drotnings dødh: hwes siel gudh hafue) hadde vorordent eder nade en pension til ether nadis vnderholdung wilken tyckeges ether nade ganske liiden at were: thij begerde ieg paa ether nadis vegne: hans M t wille beteyge syn diidt oc broderlig venscap oc kerlighedt: og forbetre sodan pension medt so møget hans naade sielfuen godt tyckedes were: oc om hans ma ts ærende ware so beleyne at han ey paa thenne tiidt kunne forbetre sodan pension: at tha same hans Ma t wille ratificiere oc stadfeste sodan pension y sodan maade at ether naade matte pantsette sodan pension x aar lang: tha hadde ether naade thette hop: at finde met sodane penige oc andre sodane lempe oc veye thet eder nade wille ther medt komme tiil syne riige oc lande igen. Oc giorde ieg tiil besluting: ther som hans mat. thet giorde: giorde han som en keyser tilborde wor af han kunne foe ewig rum oc ere: oc ether nadis born ewig trost oc hielp oc bystandt: wilket ether nade wille beplichte seeg met sampt syne born, riige, lande, oc vnderdan, at forscilde: y sodane made: at hans mat. skulle hafue gudh orsage at were weel til frids: met fuldt andre eerlige tilbiu(e)lse oc ord som faller møget betre paa Franchois en paa Danske. Sodane myne article blef andwordet key: Mt oc blef roodh holdet at man skulle sye meg: key. mat. wiste ingelundis lempe eller veye at restituere ether naade: thet wille wel koste mange hundrede twsent gillen: ether nade hadde y so swart at komme wthi sine riige: oc land igen som en frombde: ridderskabet betrude ether inthet the beclagede thennom at the ware ilde met faaren: som the wele bewise: for key M t oc alle riigs stender medt mange andre ord: om ieg wiste nogre andere gude middele som ieg hafde gifuet tiil kiende matte ieg sie thennom. Tha saagde ieg at ether naade for wiste seeg so wti landet: medt menig almuen oc nogre herrer oc ridderscab: at so tiidlich ether naade komme: ware ther mange twsende till reede: ther wille vpsette hoes ether nade liif oc gotz: oc ther som ether naade formatte alt eniste at nederlegge xl m golt gulden: tha wiste eder naade en første y Tyskeland en af the [505 aar1527] mechtugste som wille sette ether naade wthi syne riige oc lande igen: oc sette louen: at aldri anname eller rørre sodane penige for en ether nade ware wti syne land oc riighe igen: spoirde the meg at: hwem then forste ware: sade ieg hertug Henrick af Brunswick: swarede thee: at xl m gulden war ey vden for x m landsknechte en monat lang wem skulle betale theen anden deel som løber paa sodan krigsuolk paa heste: paa puluer oc skuttet: swarede ieg at ether naade weet ther at finde gode raad til: naer eder naade er wti landit: Tha swarede the oc saade: ether naade skulle so swarligen beskatte oc forderfue landene: oc om ether naade dødhe: eller blefue ther vdoofuer: skulle ether naade hafue gort eder nadis søn: oc boren: swar skade: oc effter thij ether naade ware weel weed alder: oc for en liiden tiidt ether naade skulle formue at regere: war betre for ether naade: oc nyttelicher for ether nadis søn: at tagge en gudh pension vdaf landene: oc at ether nadis søn kunde blifue seet in for en konig: tha swarede ieg: at ieg hadde ingen befaling at handle paa sodant: men eniste at forbiede: wat swar key. Mt. wille gifue meg paa myne ærende: so hafue the ther efter lenge vpholdet meg: oc paa thet siste gifuet meg endeligen for swar at key: Mt. wiste ingen vey at indsette ether naade wti syne riige: forthi thet wille koste store penige: oc ther som ether naade kom ther wti: for en liiden [tiidt y sculle kunne mwe regire skulle landene so forderues at ethers søn skulle aldri forwindet: forthi om ether nade war keer af syne born: skulde y helder tagge en eerlich pension vdaf landit oc hielpe tiil at ether nadis søn skulle komme ind: her: blef ieg aspoirdt: om ether naade war kerr af syne børn: swarede ieg at meg tyckedes: at ther kan aldri prince eller konig lefue paa iordhen som elsker syne boren meer en ether naade: oc wille ieg ther fore gerne begere af key Mt at myn herris naade matte fonge thennom igen: tha blef meg suared: at ieg ey skulde sodant giore: thij handlingen ware giort so emollom frw Marguareta oc ether nade: ther som ieg nw wille begere biøren igen skulle key: fortornes: oc skulle syes paa ether naade: ati holde ingen handling: men giore y daag oc bryde vp y morgen igen: medt nogen andre ord oc at ether nade skulle foæ pension vdaf landit: oc ether nadis søn skulle blifue vdwald tiil konig thet wille key: forskrifue til frw Marguarite: hwen skulle framdelis forhandle thet medt beste: keyseren wiste ingen anden roodh: wercken tiil penige eller andre weye: han hadde noch at gøre y syn egen saach: at han sielfuen kunde forsware seeg sodant forskrefue thee strax medt [506 aar1527] en poste tiil frw Marguarite: oc holde meg vp: wel en monat ther effter: doch war thet endeligen myn afsceedt oc beslut: Then tiidt ieg formerckede ieg skulde ingen anden beskeet hafue: gick ieg y thet tyske cantzeley oc forwerfuede eth got bref tiil ether naade som ether nade ma lese so sender ieg ether naade oc eth got bref tiil ertzhertzog Ferdinand: oc eth andet tiil margrefen som Cornelius hadde forweruet: y Granaten: at the sculle fordere ether nadis saag medt thet beste. Oc sender ieg ether nade eth got bref tiil hertog Henrick af Brunswick som ether naade ma see copien ther vdaf: oc eth andet tiil margrefen. Jtem key hafuer skrefuet frw Marguarita tiil paa Franchois: oc gifuer henne befaling at handle: at man skulle kunne maa sette ether nadis søn ind wthi riiget oc fly ether naade en gudh pension: wij hafue beholdet brefuet herr: oc tygtes meg roods wise som en troo thener: at naer ether nadis ærende ginge lucksalig: fram: matte ether naade allige[uel weel [lade antworde brefuet: oc fornomme waat hun wil sware ther tiil: key: weel ey tilstede at ether nade maa forsette then pension: han skrifuer frw Marguarite tiil ther om: oc y blandt andet skrifuer han thet giors ey behof at edher naade eeder syt korn men thet er gron: Siiden hafuer ieg forwerfuet eder naade et bref af keyseren: at ether naade y egen person: eller nogen ether nadis daalige thiener maa kallis: eller [sto were nødder tiil at sto til rette vden for key: egen person: siiden men ieg hafuer werit y Spanien fornam ieg: oc hørde sye at her Soffrin Norby skulle were fongen y Ruslandt: tha forwerfede ieg et bref tiil grosforsten af Rwslandt: at han for key Mt. bøn skiildt wilde gifue same Soffrin Norby som ware hans thiener frii ledig: oc løes: oc lade hannum kumme tiil key Mt. igen: Samelundes et andet bref tiil konigen af Polen: at han for key. Mt. bøn skildt: wille lade frij oc vhelich passere egømen syne land for uen her Soffrin Norby: Thesligest et breef til Soffrin Norby sielfuen at han skulle komme tiil key: som hans thienere: oc thet er giordt ther fore: at han moæ deste dristlicher taale tiil grosforsten af Rwslandt: oc deste snarder kumme loes. Keriste nadige herre thet er sommen paa thet ieg hafuer bestelt wti keiserens hoff: och hafuer ieg ingen af thee andere erende som ieg hadde y myn instruction gifuet fore: eller rørd: thii ether nade hadde icke befalet meg at ofuergifue thennom y schrift: oc weet ieg sandeligen: oc hafuer vormerckt hadde ieg gifuet thennom fore effter myn instruction: han hadde gifuet syne roodh tiil kiende: so hadde ieg wisseligen foerdt eder [507 aar1527] naade wti mehre scaade oc vgunst: oc sandeligen om then pension: waat andet meer vndt hadde fiølgt effter: man syer doch noch om ether naade: meer en ieg nogen tiidt torde fordriste meg tiil at skrifue eller sye: ther er mange som wille eder naade icke godt: oc taale ilde: oc gifue eder naade stor skild oc vreeth: thij er rodeligt eder nade hafuer ennw en liiden tiidt pacience: so lenge ether naade kommer keyseren sielf tiil ordz naer han kommer tiil Rome: eller oc y Tyslandt som man taaler om: thet skee skal: y thenne sommer: om thaa eder nade kunde [tha giore noget godt matte eder naade were vdt vmb thet: ieg hafuer giordt myn yderste vliit wti alle ærende (skal gud kiende) hadde ieg nogen wey wist eller kundet finde: wor medt ieg kunne hafue giort ether nadis nyet oc ære: will ieg ey hafue spaardt nogen ting: men then tiidt ieg hafuer vormerckt at thet ey wille were: tha hafuer ieg ey willet giore edher naade skaade at gifue nogen myne ærende skriftlich offuer wti theris hender: som ether naade sielfuen kan besynne: oc meg hobes tiil gudh alsommechtugste at ieg hafuer ther wti troligen oc eerligen tiendt ether nade som ether nade y fram tiiden weel skal befinde. Keriste nadige herre ether konglich naade verdus at wiide at ieg hafuer haft en ganske swaar reise: oc hafue femf reiser weret paa meret: nogen tiidt medt herren af Prat: oc andre herrer: oc siidhen medt en godh man som konigen af Behem hadde sendt ther heden: oc altiidt hafue wy weret trengt tiil bagge igen: oc hafuer ieg ther fore werith nødder tiil at lone xl ducater oc beplichtet meg wel hocht: at betale thennom medt thet første: thii beder ieg eder naade ganske ydmideligen ether nade wille werdus tiil ath forscrifue tiil Hans Mickelsen at han wille betale meg meg hobes ether naade wil aldri falle meg so vgonstich oc lade meg blifue y sodan skade er naade weed wel at myn formue er liiden: at betale sodan penige: ieg badh Hans Mickelsen om hielp tha gaf han meg iiij ducater thee kunne liidet hielpe ther til: Siiden werdus ether naade at wiide at ieg hafuer ingen kleder vden then rw kiortel ieg fick effter myn frwes nade (gudh hennis siel nade) oc er thet lenge sindt: mer en i/-j/ aaer at ether nade gaf meg nogen cleder. Thii beder ieg ether nade ydmideligen ether nade wille werdus tiil at bescencke meg medt nogre kledere som ether naade inthet kan skade som her electus: eller Jehan ether nadis secreter ydermer kunne vnderwise ether naade: wilke: wille werdus tiil at skrifue meg et nadig swar her paa: thet wil ieg medt myn troo thenste [508 aar1527] som ieg plichtug er: forthene medt gudh alsommechtugste hielp: tiil hwilken ieg wil trolich bede: han wille forware oc bescerme ether naade fran syne fiender oc forlene same ether naade wes deel ether nytteligt kan were tiil liif oc siel. Skrefuet y Mechlen then xvij daag Julij anno etc. xxvij Ether nadis Hogmechtigheds søn oc ether nadis dottere bode hafue werit Suastre homesterens geuatter til en vng søn in die diuisionis appostolorum
Ether nadis hogmechtughedt Jdmidige tro oc plichtug tiener Melcior van Germanien
Keriste nadige herre ingen nye synderlige tidinge wiste ieg at sk(r)ifue ether nade en eniste at hertugen af Bourbon slagen er oc man syer at konigen af Franckreich hafuer seendt folk y Italien: oc at keyserens hwsfrw hafuer foendt en vng søn oc somme sye her at konigen af Franckreich skulle were døder
Au roy de Dannemarce de Swede et de Noruege etc.
Hans Michelssön anmoder Henrik v. Lit om at forstrække Wilhelm Fourer ( v. Zwolle) med 20 Gylden, hvilke han samme Dag erholder.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2174). Seddel, uden Segl. Egenhændigt.
Jtem leffue Henrik dot voll alsso en vrynt vnde vndsettet [my Villom forrer myt xx fl. fordene ick gerne gescreffuen tot Lyre den 19 dag Julij anno mdxxvij
Hans Mickelssen
Villom forrer opborit aff Henric van Lit xx gilden then 19 Julij anno 27
[509 aar1527] 
Hans Hanssön (Provst af Assens) beretter Kantsleren M. Gotskalk Erikssön, at Kong Christiern II, efter hans Raad i Skrivelse til Provsten, har takket Dr. Alexander Kyngorne for hans Troskab og Virksomhed og lovet ham Belönning, naar han bliver gjenindsat i sine Lande; han fortæller endvidere om M. Melchiors ( de Germania) Hjemkomst fra Spanien, Roms Plyndring og en forestaaende Herredag i Nykjöbing c. 10 August, samt sender ham Hilsener fra flere blandt Kongens Omgivelser.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2097). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling. (Se fölgende No.).
Salutem et omnem felicitatem optat. Kære her canceller tacker jeg ether foræ alt gott och fore ethers gode fortrøsting j scriffue mig till wiste jeg j nogræ maade jeg kwnne tienne ether her hoss wor k te n. herre eller anderstatz tha skulle j finde mig aff hiartthet ther till gantze welwillige. Som j och screffue mig till de d. Alexandro tha haffuer wor k te n. herre effther ethers scriffuelsæ tilscreffuit hannom oc tacker hannom storlige for sin troskab oc willige fliit oc tienneste och ther som gud will hielpe hanss nade ind j sinæ lande och rige igen tha will hans nade met all gunst oc nade well belønæ hanss troskabb och willige tiennestæ swo bode j oc hand skulle befynnet j sandhed, hanss nade skall icke bliffue huercken ether eller hannom wtacknemelig. Och beder jeg ether gerne at nar som j scriffue nw wor n te herre till atj oc tha welæ scriffue mig it ordt till de bona et felici prosperitate vestra quam semper vobis opto. Jtem jeg will well atj wide at mester Melchior er kommen till Braband aff Spanien igen oc høre wij ther om ingen sønderlige tidinge hwor wor sag stander dog hobes mig well. Wij haffue her ingen ny tidinge andre end j haffue hørdt a deuastacione Rome etc. Ther stander och en herre dag j Nykøping j *Dammarckh nw Laurencij nest komendes hwad han betyder fange wij at høre met tiden. Kære mester Gotscalch biwder oc raader nw (oc) altiid ower mig som ower ether egen tiennere. Et omnino oro ne defatigeris vnicum verbum rescribere quum offert se tempus oportunum. Et quam felicissime valeas maxime opto. Salutaturus ecciam mei nomine dominum Alexandrum Kinckorn cuj me semper ad beneplacitum offero. Jterum vale. Ex Berlinis septima mensis Augustj anno etc. mdxxvij Jtem salutant te Joannes Weffringh Mauricius Joannis Joannes de sacris ceterique tuj amantissimj
Tuus ex animo Joannes Joannis [510 aar1527] 
Nobili wiro magistro Gotschalco Erisson Regie M: Dacie Cristiernj cancellario domino et fautorj suo colendissimo
Kong Christiern II takker Dr. Alexander ( Kyngorne), hvis Troskab og Arbeide for Restitutionen Kantsleren Mag. Gotskalk Erikssön nylig har omtalt, for hans Virksomhed og lover ham at vise sig taknemmelig, hvis han naar dette Maal.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2058). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet. (Provst Hans Hanssöns Haand).
Cristiernus dej gracia Dacie Suecie etc. rex dux Slesuicensis Holsacie Stormarie etc.
Premisso nostro sincero fauore. Quamquam de propensa animj tuj erga nos beneuolentia, vbj nostris in rebus nobis inseruiendum foret, minime dubitauerimus vnquam tamen cancellarius noster magister Gotschalcus nobis admodum dilectus, dudum. scriptis suis nobis significauerit de sincera tua fide, et integra quam geris erga nos mente, quodque omnem diligentiam. laboremque pro restitutione nostra. hactenus subire non recusaueris. Eapropter et jpsi nos multum tibi gratificamur non ecciam jnanj spe promittentes. Si deus optimus maximus quacumque conditione. liberam viam jn regna et dominia nostra nobis benigne concesserit neutiquam facti laboris tuj diligentieque. erga te fore jmmemores, Ceterum. de rebus jam nostris in futurum agendis. scripsimus antedicto cancellario nostro cuj in omnibus ut maxime de tua beneuolentia erga nos fidimus, in omnibus. et opera et consilio tuis. adesse velis obsecramur: jdque omni fauore et gratia erga te promererj pollicemur. Vale quam felicissime. Ex Berlinis septima mensis Augustj anno a partu diue virginis millesimo quingentesimovigesimoseptimo nostro sub signeto secretissimo
Christiern
Magnifico viro d. doctorj Alexandro N: ecclesie Roskildensis decano consiliario nostro nobis sincere dilecto
1527
[511 aar1527] 
Kong Frederik I medgiver Hr. Ove Lunge, der i hans Erende reiser til Norge, Anbefalingsskrivelse til Erkebiskop Olaf ( Engelbrektssön) og beder ham betragte, hvad han forebringer, som kommende fra Kongen selv.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2088). Halvark, Pat. med Levninger af udvendig Forsegling med et större Segl.
Fridericus dei gracia Dacie Sclauorum Gothorumque rex jn regem Noruegie electus dux Slesuicensis Holsacie Stormarie etc.
Premissa reuerencia cum nostro sincero fauore. Kiere herre oc fader moj wiide att wij haffue nu tiilltrodt oc beffallett oss elskelige her Offue Lunge ridder wor mand oc raadt att giffue ether noger wore oc riigens merkelige ærinde oc werff tiilkiende som begge thissze riiger magtt paa ligger. Thij bethe wij ether kerligen athij wele hannom betro wthij hues han ether paa wore wegne forgiffwendes worde ligerwisze som wij selffue personligen tiilstede wore oc athij wthij the werff oc ærende han ether forsiigendes worder wele wiide oc ramme wort gauffn oc beste som wij ether fuldtkommeligen tiilltro oc engttett paa twiffle. Thett wele wij kerligen oc gerne mett ether forskiilde oc bekiende. Jn Christo valete. Ex ciuitate nostra Otthoniensi in vigilia beati Bartholomej apostoli anno etc. mdxxvij nostro sub signeto.
Reuerendissimo jn Christo patrj domino Olauo ecclesie Nidrosiensi archiepiscopo nobis sincere dilecto
Credentz breff som her Aghe haffde tiill Norge
Kong Jakob V af Skotland, der har modtaget Kong Christiern II. s Breve ved hans Gesandter Gotskalk Erikssön og Alexander Kyngorne og deraf erfaret hans Stilling, lykönsker ham til Keiser Karl V. s og Kong Ferdinands Interesse for hans Restitution og erklærer sig villig til efter tidligere Aftale at understötte ham, hvis ikke et Gesandtskab til "Hertug" Fre derik og andre kan bidrage til at ordne Sagen uden Anvendelse af Vaabenmagt.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2111). Helark, Patent udvendigt forseglet med et stort Segl.
Jacobus dei benignitate rex Scotorum jllustrissimo ac potentissimo principi Christierno Danie, Suecie, Noruagie, Sclauorum [512 aar1527] Gothorumque regi etc. confederato et consanguineo nostro charissimo salutem et felicitatis incrementum. nobis reddite tue sunt litere a Gotschalco Erici, viro prudencia singulari, aliisque summis virtutibus predito, et ab Alexandro Kingorne, tuis legatis, princeps serenissime. Quum idem sane Gotschalcus nobis seorsum tua explicaret mandata, tuum prorsus introspeximus, ac manibus propemodum contrectauimus beniuolum erga nos nostrumque regnum, tum animum, tum judicium, hoc plane tuo animo nihil nobis gracius ab vllo alio proficisci potuit. quippe quum a charissimorum parentum memoria discedo, sanguine coniunctiorem, vetustive federis obseruantiorem, habeo neminem. Ex eodem preterea Gotschalco, F(r)ederici Holsacie ducis inhumanitatem, atque populi tui insolenciam audiuimus, que non tam nunc dolemus, quam ab jnicio doluimus. recentem enim illum casum eque grauiter, ac meus esset ipsius, tuli, quod tua prestancia, et ille Holsacie dux, parili prope sanguinis necessitudine michi juncti essetis: nostrum quoque regnum intempestiuis agitatum motibus, hijs temporibus egre sustinebatur, neque adhuc motus illi omnino depulsi sunt. Nam nostra etas quam sit tumultibus apta, facile iudicari potest, gaudeo tamen vehementer, te his malis rebus jnuictum, atque infractum prestitisse animum, gratulorque tuam reduccionem Charolo cesari, Ferdinandoque, Bohemo regi, esse cure: Nos autem hoc tempore nihil videmus, cur quicquam de antiquo velimus jmmutatum federe: nec nos nostra tue fidei anxietas remoratur, quum nedum opes, sed eciam sanguinem pro tue maiestatis salute fundamus. Sed quo iustius tue cause defensionem sumere videamur. prius (si tibi videbitur) tentabimus per legatos nostros, tam apud ipsum ducem, quam apud quosuis alios, si res componi transigique citra arma possit, Quod nostrum consilium, si parum ceciderit prospere: nihil cuntabimur, suppecias nostras dare aduersus contumacem, boni equique contemptorem, vtercumque vestrum is fuerit. Jllud quidem velimus tue excellencie persuasum veluti a fidissimo consanguineo, amiciciam reconciliacionemque principum tuis regnis finitimorum proposito tuo quam maxime esse necessariam quo solidius res tua progredi possit. Postremum jllustrissime potentissime rex. confederate ac consanguinee charissime. vbi hic tuus conatus bene et solide maturuerit. Nos tue maiestati consilium pro tempore et nostri regnj dignitate studiose apparabimus, que reliqua sunt animj nostri, et que presens est nostrarum rerum condicio, ex Gotschalco tuo, viro sane tum eloquentissimo, tum prudentissimo accipies. Cui [513 aar1527] et alia quedam nostro nomine serenitati tue dicenda credidimus. nec minorem apud te pro nobis fidem mereatur, quam eiidem tuo nomine prestitimus. Jllustrissime potentissime rex diu ad meliores rerum successus viuas. Ex palacio nostro apud Salutifere Crucis edem vigesimoquarto Augusti anno virginei partus vigesimoseptimo supra millesimum et quingentesimum.
James R.
Serenissimo potentissimo et jllustrissimo principi Cristierno dei gracia Danie. Suecie. Noruagieque regi etc. fratri confederato et consanguineo nostro charissimo etc.
Dr. Alexander Kyngorne beretter Kong Christiern II, at Mag. Gotskalk ( Erikssön) ved sin kloge Optræden har fört tilbage til hans Parti en Del Personer, der allerede vare vundne for hans Modstandere, og forklarer den Stilling, Kongen af Skotland, Greven af Angus ( Archibald Douglas), Kantsleren ( Jacob Beton) og Hertugen af Albany ( John Stuart) indtage i Forhold til Kong Christiern.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2125). Patent, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben). (Trykt i Allens Breve og Aktstykker 495-96).
Jllustrissimo et prepotentissimo principj Cristierno Danie Noruagie Suecie Slauorum Gottorumque regj Slesuecensi Holsacie Stormarie et Ditmercie ducj in Oldenburg comitj et Delmenhost, subscriptus subiectionem perpetuam et suum fidele promittit obsequium Quamquam Joannes Elgeyn tyrunculus ab emulis in Scociam missus munerum erogatione quosdam philargyria infectos ad suam traxit opinionem, singulj pene (laus superis) ad celsitudinis tue fauorem modo reducuntur. Nam magister Gotschalcus orationis sue grauitate et lepore audientium adeo aures demulcet quod ij quj a prefato tyrone munera prius acceperunt proditorum conspirationes intencius detestauere. Dissidia tamen conspirationes neces et intestina bella quibus Scocie totum fere imperium (ad presens) agitatur maxima nobis impedimenta intulerunt. Regia celsitudo plus solito maiestatis tue sitit restaurationem. Comes Angusie quj nunc regnj prefectus est cancellarius cum suj tota cognominis familia maiestatj tue indubitanter adherebunt. Jn hoc regno paucissimi repertj sunt quj obprobrij quidquam in tuam maiestatem palam effare presumunt: paucos excipio negociatores cum emulis commercia habentes [514 aar1527] quj per prestandum cleme(n)tie tue presidium susurrio quodam eminentia sua dampna deplorant. Sunt equidem alij domino cancellario notissimj quj in clementie tue promotionem magnalia pollicentur quos cum aduersariis sepicule (non sine suspitione) conniuere notauimus. Ducis Albanie in Scociam reditus rumor haud modicus vbique volitat: Quidam namque ex secretioribus suis seruitoribus frequenter nobiscum conferunt, M, T, repetentes fauorem. cum hisce aliquocies amice dissimulanter contulimus velutj dominus cancellarius diffusius, M, T declarabit. Valeat tua regia celsitudo cum triumphalj victoria et pace. Ex Leith septimo kalendas Octobris anno salutis supra sesquimillesimum vicesimo septimo
Seruitorum humilimus Alexander Kyngorne dr. etc.
Jllustrissimo et prepotentissimo principj Cristierno Danie Noruagie Suecie Slauorum Gottorumque regj Slesuecensi Holsacie Stormarie et Ditmercie ducj in Oldenburg comitj et Delmenhost domino suo graciosissimo
To Lagrettemænd bevidne, at Olaf Nilssön og hans Söster Margrete samt (hans Hustru?) Sigrid Persdatter solgte en Skovteig (Höllefos?) fra Hof til Thorp (i Idd) til Thorgard Halvordssön og erkjendte at have oppebaaret Betalingen; i Skovteigen, hvis Grændser beskrives, skulle begge Gaarde have Ret til Beite som för.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Selskabet for Norges Vel). Begge Segl vedhænge. Trods Seglene er Brevets Ægthed neppe hævet over enhver Tvivl. (Se No. 256 ovenfor).
Allæ men them thet bref sær hællær hørrer quede gwd oc sine aar æfther gwsbør *d m. hwndræ xx po thet vij att vy vare y Torpe st. Bæretis dagh: Trwnne Trycson Twore Ville(m)son [scworde lawrettismen hørde wy oc soo att Torgar Haluorson kyøpttæ Høllæfoss skotth (dvs skoffh?) ænne væsth y bærotth strængh oc rræri (dvs rrætt?) som læger po tæssæ scy Stor dal oc føler thet bærro som hæde Slette bæro oc scøder y scøæø oc soo lawntth østh som Scunbero ær oc lægher vetth Scøwde ænge oc ænnis Scwnbæro oc y skottdetth y ghæn oc der øfte vægen af beckymøde oc y Oosceynghen (Ooscen y ghen?) oc bede hwer om andhen som har wæretth af fyøn y thet same skof thøy: oc bækyænis oc iegh: Ollaf Nelson: oc Margretth scøster hans: oc Scyri Persdather att wy hawwæ scollæ Torgar Haluorson for ne skowæ thæy thyl *Tropæ thyl [515 aar1527] ævinnele æyæ fry oc ffrels fro Hoff oc thyl Torp thyl ævinnele æyæ barne æfther barn barne: oc bækynnis oc vy att vy hawwæ op poretth mynner pennigh oc mere y godh bætalingh y vissæn oc y scanhitth hyænge vy vortth inzellæ neden for thetth voertth obnebref
Anno 1617 den 3 Aprilis er dethe breff lest paa aastedenn jmellum Hoff och Thorp effter steffnings jndholdt for 6 mendt
Petrus Paulus Kempe underretter Kong Christiern II om, at Hr. Bernhard ( v. Mehlen) snarest mulig vil udføre de ham paalagte Forretninger, og at Dr. Martin ( Luther) igjen er frisk, samt udtaler sin Glæde over, at Hans Michelssön nu fölger hans Raad og tager sin Hustru til sig, saa at han kan ophöre med sit forargelige Levnet.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2122). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling. (Tildels trykt i Allens Breve og Aktstykker S. 499-503).
Jesu Christi nade och barmhertigheid wære met ether alletiidh Aller kæriste herre kong verdes i ath weede ath wi ficke wti dagh Torstag om affthen ethers scriffwelsze til her Bernharth och til meg. Tha siger her Bernharth ath han will gierne gøre ethers befallinge och willye, och lade wti morgen tidelige skicke buoid til Synneuald eller Fynsterwald, och skicke szo mangne støcker klæde til ether som i begærer, men thet hendner seg offthe ath szodanne klæde ere icke tilreedde strax athfange. Ther fore thet alle snaresthe han kan fange thet skwlle i strax fange thet, han er ether welwillige och troe som ieg kan fornemme. Jtem om D. Martiin haffwer iegh nyølige hørdh ath han skal wære wel til patz och stercke som han pleyer, wthen hans gambmel syugdom han pleyer ath haffwe meg hobes til gwdtz hielp ath thet skader hannom inthet til liffweth. Mand siger och thet holder fasth wp ath døde till Wittenbergh. Gwdh giffwe them alle syn naade. Jtem gwd wære loff ath myn raid er framgangede hwilken iegh gaff Hans Mickelszøn tha ieg war hwoss hannom wti Nederlandh ath han skwlde annamme syn æckthe hwsfrve til seg om han kwndne icke læffwe forwthen hworery. Men end dogh han thend tiidh thet forsmoede, haffuer gwd fwldkommede thet, hwarfore hobes ieg ath han skall giffwe seg fran thend dieffwels læffwenet [516 aar1527] etc. Thend ewige gwd fore Jesu Christi wore Herres skyld, heelp, och trøsthe, och størcke, ether, och ethers kæreste søsther wti troen fore thend stoore hwgeswalels jeg och alle Christne ja och Engle wti hemmelen fanger ther wd aff ath i bliffwer harth weed hans hellige ourdh och Jesu Christi euangelium. Jeg hobes ther fore aldeles nw ath thet skall snarlige bliffwe gotth met oss alle. Thi thet kand aldrigh bedrige oss som Ps: siger Jeg haffuer aldrig seeth eller fwndnet thend forladet aff gwd hwilken sætther syn hob och troe til hannom. Ere wi nw fore leggommetz skyld skrøbelige wti troen dog er aldrig troen szo lidet til Christum ath hwn woxer i til ith stoor synnapi treedh och fanger alt thet hwn begærer aff gwdh. Thet er wore ytherste trøstiinge ath gwd han handeler szo nær lige met them hwilke troer paa Jesum Christum Hwes nade och barmhertigheid wære met ether och ether søsther myn kæreste frwe och alle andre Christne, Screffwet wti Swynesth thend xiiij dag Nouembris *aaar 1527
Paulus P K tuus ex animo
Sereniss, et christianiss, principi D, Christierno 2, Dacorum regi optimo, suo D, et Mec/,e/nati clementissimo
Apothekeren Mester Peter de Tornaco sender Kong Christiern II den forlangte Opskrift "paa den Urt, som er god for den kolde Syge", samt paa det, han har begjæret for sit Hoved, alt efter de bedste Forfatteres Udsagn, samt anbefaler sig til Kongens Erindring, naar han igjen kommer tilbage til sine Riger og Lande.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2092). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med et Gemmesignet. (Hovedbrevet med Melchior de Germanias Haand). (Jfr. Allens Breve og Aktstykker etc. I S. 484, Noten).
Høgboren første oc mechtug konig keriste nadige herre: ether nadis hogmechtughedt ere myn fatige troo thienste altiidt redeboden oc forsendt medt vor herre: keriste nadige herre verdus ether nadis hogmechtughedt at wiidhe: at paa then deel som Thomes hafuer gifuet meg paa ether nadis vegne at kiende sender ieg ether nade en schrift paa den yrth: som er gudh vor den kolde siwge: oc all anden deel som ether nade hafuer begeret til siit hofuet och hafuer ieg ther fore socht och vdwald wat thee beste autores sie oc ieg hafuer kunde finde effter myn forstandt wat [517 aar1527] eder nade kan were nytteligst som ieg sender ether nade skrefuen bedendis ydmideligen ether nadis hogmechtughet wille anname af syn tro thener sodant y thet beste ether nade skal altiidt finde meg redeboden oc velwillig al then deel en tro thiener skildig err syn herre at giore oc konig: hobendis naer gudh alsommechtugste sender ether nadhe y syne riighe oc lande igen som meg hobes snarligen skal skee ath tha edher nade wil ey forgløme meg som syn tro thiener thesemøllem wil ieg troligen bidde at gudh alsommechtugste for syn mildhedh oc nade wil forware ether nadhe for syne fiender oc forlene ether nade wees deel ether kan were nytteligt tiil liif oc siel. Skrefuet y Mechlen then xxiij daag Nouembris anno etc. xxvij
E R Ma t Jdmidige troo thiener Per me Petrom mgr. vestre maiestatis apotecariom jn omnibus semper paratissimus P T
Au roy de Dennemarce de Suede et de Noruege duc de Sleswick Holsten etc.
Aff mester Melchior
Serenissime domine. Nomen herbe, que confricato sale brachio supraligatur contra ffebrem apud Latinos nuncupatur fflammula et est herba gerens flores citrinos Vlterius petyt Thomas ex mandato vestro vt litteris significarem quid regia vestra Maiestas posset vtj pro alleueatione, et pro confortatione cerebrj, sic consulo vt circa jntroitu(m) lectj vtaminj jnterdum quatuor vel quinque grana masticis aut coriandro preparato, aut granis cubebarum jn jntroitu lectj alternatis vicibus Jtem lauamentum oris vtile valde ad eundem casum R. stauisagie piperis 33 cuminj pulegij regale aut partem, coquatur cum aceto fortj dulcorentur cum melle roserato, vtendo bis vel ter jn sebtimana et est confortatiuum capitis et purgat maxime fleugmam Jtem cum vis lauare caput, confice lixiuium ex vna parte cinerum quercus et altera cinerum vitis additis his herbis R. pulegij regalis rorosmarini maiorane folia lauri bethonice sauine (dvs saluie) vtriusque sticadis aut partem vnam foliorum sene partem mediam Conuenieret etiam semel jn mense, purgare caput his pillulis [518 aar1527] R. pillarum cochiarum elessenginarum de yera cum agarico, aggregatinarum aut j ij misce cum aqua bethonice, fiant pil. xviij de quibus accipiat dominus die congruo, duabus horis post cenam ix, Jtem pro lotione pedum jn maien(?) R. Arthemesie florum camomille mellilotj rosarum nenupharis rorosmarini foliorum lauri foliorum salicis albj foliorum vitis aut m. ij salis m. 15 furfuris triticj m. ij. Sic vale et meo jngenio paret,
Per vestrum jngenium aromatarium Petrum de Tornaco R. M. die ac nocte semper paratissimus
Churfyrsten Markgreve Joachim af Brandenburg beklager, at han paa lang Tid ikke har hørt fra Kong Christiern II, hvis Opholdssted han ikke for Tiden kjender ligesaa lidt som Tiden for hans Tilbagekomst, hvorfor han beder ham træffe saadanne Foranstaltninger, at hans Folk ikke skulle blive for besværlige ved Markgrevens Hof, samt udbeder sig Oplysning om de ham laante Klenodier, som han befrygter ikke anvendes paa den aftalte Maade.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2032). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling.
Durchleuchtigster konig vnnser willig, freuntlich dinst vnnd wes wir liebs vnnd guts vormogenn zuuorn freuntlicher lieber herr, schwager vnnd bruder, wir habenn ewr ko n w schreibenn vnnd teglichs vonn kay r Mat. vnnserm allergnedigstenn hern. trostlich vnnd zuuerlessig bescheids, jnn aller Ewr ko e w: sachenn, wartende sein, mitt ferrerm jnhalt vornhomen vnnd ist nicht weniger wir habenn etlicher masz, beschwerung getragenn, das Ewr ko. w. vnns dem abschiedt nach so lange nicht geschriebenn, noch bottschafft gethann, das vnns auch vorborgenn bisher gewest, wo Ewr ko: w sich enthaltenn, vnnd wie jr sachenn stehenn, dann wir ye gerne sehenn vnnd vornehmen wolten, das sich ewr ko n w: sachenn. zu guttem schicktenn, Wir mogenn aber dannoch ausz solchem E. ko: w schreiben nicht vormercken wann sie gemeintt ist sich zu vnns zuuerfugen habenn. aber bisherr gernne mitt Ewr ko. w. dienernn gedultt getragenn, als wir auch noch gernne thun wollenn, Es kommen aber vil kriegsknecht, die sich vf ewr ko. w. beruffenn, vnnd hier ann vnserm hof jr weszenn [519 aar1527] haben wollen das vnns nach gelegennheitt, beschwerlich ist, freuntlich bittennd, Ewr ko. w. woll jnn dem ein masz vororden, vnnd schaffenn wie ewr ko e. w. woll zuthun weysz, Auch freuntlicher lieber herr schwager vnnd bruder, mogen wir auch ausz diesem Ewr ko w. schreibenn nicht vornehmen wie es mitt den kleinotten. so wir E. ko n w. vf jr ansuchenn vnnd vorpflichtigung dargeliehen, habenn, zustatt, wär die sein, oder wie es ein ding darumb ist, das doch dem abschied nach vnnser notturfft, zuwissen, erfordertt, dann Ewr ko. w. tragenn gutt wissen. welcher gestallt wir Ewr ko n w: dieselbenn vorgonntt habenn soltt anders damit gehandelt werdenn, dann vonn E. k. w. zugesagtt bewilligtt vnnd vorpflicht ist, wurd vnns vast vordrieslich sein vnnd so ewr ko w. dieselbenn, der gestalltt wie der abschiedt ist, itzt nicht gebrauchenn kan noch will werenn dieselbenn kleinot. sicherer vnnd besser. Sey ewr kon. w. schwester, vnser freuntlichenn liebenn gemahel. dann an frembden enden, demnach bittenn wir freuntlich E. ko e w. wolle vnns on alles sewmen, die meynung vnnd gelegennheitt, derselbenn kleinott vormeldenn vnnd antzeigen, auch dermasz damitt gebarn, damitt wider E. ko w. vorpflichtigung, vnnd dem abschiedt entgegen nicht gehandelt noch furgenomen werde, dann E ko n w. freuntlich willig dinst zuertzaigenn thun wir gneigtt. Datum Coln ann der Sprew am tag Catharine virginis anno etc. xxvij to
ohaimen schwagern vnnd brudern. -
1527
Hans Michelssön erkjender i Brev til Kong Christiern II at have fortjent Irettesættelse og Straf for det onde Levnet, hvori han har ligget, og som han nu høiligen angrer og beder om Tilgivelse for, men beklager sig over den haarde Maade, hvorpaa Kongen og Paul Kempe have tilskrevet ham i denne Anledning; han beretter om Begivenhederne i Nederlandene og England, om Udsigterne til at kunne faa Knegte hvervede, om Wilhelm Fourer, om Penge og Klæder, der sendes til Kongen, samt om Udbetalinger til forskjellige af dennes Folk, der forøvrigt ere meget uvenlige stemte mod ham og bagtale ham hos Kongen, medens han kommer godt overens med alle Udlændinge.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2185). Brevform; 2 Ark, udvendig forseglede med Ringsignet (Gemme) over Seglgarn. (Jfr. Allens Breve og Aktstykker S. 502). [520 aar1527] 
Nade oc fred aff gud formiddelst søndsens forladelsse vti Christo Jesu vor herre, oc myn ødmøge vnderdane plictuge troo thieneste altiid redebon. E N breff screffuit vti Berlyn then 10 Octobris haffuer jeg vntfangit then 7 Nouembris, och eders nades mening ther vti vel forstadt, Kereste nad e herre ther stander screffuit prouerbiorum 20 hwo er then ther siger myt hyertte thet er reent, oc jeg er reen vtaff sønden, Jeg ved at jeg er en arm elende vantro søndere, oc at guds and icke haffuer værit leffuendes vti meg, thend gamble Adam at regere oc straffe, ther fore haffuer jeg vandrit vti mit hierttes onde lust oc bogerlighed, Jeg er nw sywg, jeg er en søndere, oc haffuer vandrit vti vantro, nw ved jeg och saa at troen er en gwds gaffue, saa er oc nw Christus myn meglere och saliggører, ther fore viil jeg met apostolene hiertteligen bogere och bede aff gud, o herre formere troen vti meg, o herre hielp myn vantro, Jeg ved nw at Christus haffuer tilsagt meg syn barmhertighed, och vill see til myn notorfftighed, Jeg er arm oc elende, oc kand inttit godt gøre vtaff meg selff for vden hans hielp oc nade, ther fore viil jeg nw bede hannom hierttelighen, athand optender vti meg, kerlighed til syn nade, oc athand vill giffue meg syn tilsauffns troo, och at jeg icke mere fortørner hannom met myn sønd och vantro, soo at jeg formeddelst troen, kand vorde ighen it ledemod vti Christo, thii at vtij Christo er ald myn retferdighet oc forløsinge, Christus siger Jngen kan komme til meg, vden myn fader drager hannom, thet forstaes formiddelst troen, saa vii nw ere retferduge giorde aff troen, saa haffue vii fred met gud, formiddelst vor herre Jesum Christum, aff huilcken vii haffue en tilgang til thenne nade, vti huilcken vii staa oc glede oss vti hobet at vii ere guds børn Jtem saa jeg nw achtede myn egen swached, som jeg vtaff legommelige lwst oc frestelsse vor offuervonden vti, sende jeg :E: N. bud met E N pige Gertrud, kerligen oc ødmygeligen bogerindes, at eders nade ville verdes vtaff en christelig kerlighed, oc haffue en christelig medelidinge offwer myn swached, oc søndtzsens sywgdom som jeg vor fallen vti, och at .E. N. met then christelige menhed ville verdes oc gøre bøn fore meg til gud, at jeg som nw er ith aff thee sywge faar, motte formiddelst then christelige menhedz bøn skyld komme til thend rette hywrde ighen Christum, och efftterfølge hans hellige ord och ewangelion met [521 aar1527] ith godt leffnit, paa thet at ingen skulle arge seg vti myt onde leffnidt, met ydermere befallinge oc formaninge jeg befoll henne at verffwe hoss :E: N: Oc her paa gaff .E. N. henne inghen swar, som jeghaffuer forstadt vtaff hennes scriffuelsse, men athaffue ther om varit fortørnit, som och vell forstandeligt er af thenne eders nades scriffuelsse, vti thet at :E: N vonssker meg til ald myn forderffue och vanløcke, vti frwe Margretes straff ved x m gilden skenck oc gaffue etc. Sancte Pouel lerer oss Roma 12 at vii skulle jngen mand formaledide, banne, eller oc nogit ondt vonsske, men at velsigne och gøre huerman godt, oc thet er ther fore, at vii ere velsignelssens børn, oc som sancte Peder siger til velsignelssen kallede, at vii skulle vare arffuinge til velsignelssen, met huilcken velsignelsse, formiddelst Christum ald verden er velsignit, genesios :22: Vti thin szeed skulle alle slechter paa jorden vare velsignede, Oc ther fore quemmer thet seg icke, at noger christen skall gøre noger maledielsse eller nogit ondt at vonsske offuer syn broder jaa icke offuer syn aller verste fiende, eller mysdedere, vden saa er at mand haffuer guds befalinge ther offuer, duffuen vtaff arcken, førde icke vti mwnden noger forgifft eller thyørne qwisth tiil Nohe vti arcken, men en olliie qwist, szaa er och nw en christen befalit euangelion at føre vti sin mwnd, saa er och nw euangelion inttit andit, vden it sødt fridsommeligt salighedzsens ordt, som fører met seg ydell velsignelsse och nade til huer mand vti verden, At vonsske it mennisske aldt godt til lyff och syell, er inttit andit end thet samme mennisske at velsigne, oc at vonsske it mennisske aldt thet som ondt er, thet er thet menniske at formalediie, ther fore stander oc screffuit Mathei 5 at en christen skall elsske synd fiende oc vuen, och thet er nw andens fruchter, Jeg kand skøøt icke komme tiill større vanløcke oc forderff paa verdens vegne end som jeg er, vden ald eneste thenne gamble slemme fwle jordseck som jeg end nw haffuer aff verden at drages met huilcken som tock dageligen skynder seg til graffuen, hannom kand nw inttit saa møgit ondt bliffue vonsket eller hende kand, athand jaa fast mere straff forskyldit haffuer. Er thet nw saa forseet aff gud, at frue Margrete skall vorde hans straff, fiat voluntas dei thaa vill jeg giffue henne samme gamble seck vti en skantzse, jeg ved athennes macht strecker seg offuer liff och godtz och icke lenger, syellen viil jeg ingsette vti guds reene oc blotte barmhertighed som oss arme søndere er forelagt oc tilsagt vti Christo, [522 aar1527] Jtem framdeles giffuer E N oc tilkenne, huorledes at eders nade och Paulus K: skulle vti noger forleden tiid, haffue giffuit meg vnderuisning och formaning om sodan last och brøst som jeg nw er fallen vti, thet er nw sandt at E N och hand saa giordthaffue paa then tiid. Men ther stander screffuit Mathei .9. thee som swnde oc karsske ere, haffue legen icke behoff men thee som sywge ere etc. Jeg ville nw gerne vonsske meg aff gud, at jeg haffde nw saa leffuit som thaa och at myn samuittighed vore nw icke mere saar giordt end som thaa vaar ville jeg letteligen oc gladeligen haffue screffuit eders nade anderledes heer om. Men nw jeg er sywg och saargiorder aff sønden, och er kommen til søndzsens bekendelsse, haffuer ladit besøge E N om raad och legedom, ville gerne vare løss fran sønden thaa kommer eders nade først fore, oc forsøger meg met logens hordhed och straff, som oc ald scrifftten syger aff gud, athand met første skarppeligen oc hardt handler met mennissken, oc ther efftter venlighen kerlighen oc faderligen, som hand haffuer giordt ved thet gantske Jsrahelitisske folck j regum 2, oc her vti haffuer E N och saa reet giordt Jtem sancte Pouel lerer oss athuer christen skall vtaff en venlig[hed oc broderlig kerlighed athaffue medelidinge met syn broders swackhed och kranched, och raader oss, at vii skulle gøre oss lige met hannom bode vti drøffuelsse och gladskab ligesom thet oss selffuer hende, vti gladskab athaffue en behagelighet vti theris gledskab, ther som hwn icke er emod gud, och vti drøffuelsse och modgang, lige som sodant hende oss selffue eller ginge oss selff yllde Jtem sancte Pouel tager seg then fattige Onesimvm kranched och swached til, som thet vore hans egen, oc gaar emellom hannom oc hans herre vti ald hans formuge oc hand stiller seg icke anderledes, end som hand vore selff Onesimus som haffde søndit Jtem sancte Pouel j Corint 12 ingfører oss ith exempel aff kerlighed, och siger at ther skall icke vare noger vsamdrectighed vti legommit, men ledemodene skulle sorge for hwer andre, och om it ledemod piness, soo lider oc alle thee andre met, Jtem sancte Pouel Gallatarum .6. scriffuer til thee Gallater, Kere brødre, om noger vorder offuervonden vti noger sønd, soo skulle i huilcke som andelige ere, thend samme vnderuise vti en sachtmodig and, oc huer tage vare ther paa, athand och icke vorder forsøgt, hwer skall bere thend andens byrde saa fuldkomme [523 aar1527] i guds log thet er, kerligheden, som hand skulle sige, byrder och thet som swardt er at bere hoss vor neste, skulle i anamme, oc icke burdtkaste. Oc thenne Pauli lerdom forstaas icke anderledes, end om thee mennisske som swage ere vti troen [och eller vti kerlighed, oc bekenne theris swached oc sønd, men thee som ville fordectinge theris sønd oc ondtskab, oc ere genstridige, thennom skall mand sky, och achte som hedninge som Christus sigher Mathei 18 Jtem apostolene vore och noch vnderuisde aff herren selff haffde oc saa seet hans vonderlige gerninger, jaa och saa selffue predicket ewangelion end toch haffue thee snaffwit, end toch fordømmer thennom icke Christus och ey heller forkaster thennom, men kerligen trøster och anammer, efftter thi at skrifften holler oss Christum fore til sodant exempel, ther fore er thet nw retferdeligt at vii møgit mere skulle anamme huer andre, gud till ere efftter Christi exempel Jtem Paulus Roma 4 end toch at vii arme søndere som staa vnder nadens riige som er søndsens forladelsse, offtte falle ther aff, och icke bliffue ther stetzse och faste vnder, bliffuer toch guds nade offuer Petrum, end toch hand haffuer affallit och forsworit Christum, haffue vii och vtii skrifftten exempel aff mange lerde oc hellige folck, som ere vigtte aff theris retferdighed, end toch ere thee beuarde vti nadens riige Jtem end haffue vii arme søndere en euangelii trøst och tilfluch(t) Mathei 18 thend parabola Christi, om thend konge som hioldt regenskab met syne swenne, oc en bleff hannom skildug x m pund, oc haffde icke thet hand kunde betalle met etc. herren forbarmede seg offuer hannom, skencker hannom thette aldt oc forlod hannom ald gelden, vii arme søndere ere och gud skildige x m pund thet er for vden ald made eller taall ere vii alle gud skilduge oc hand vtaff syn grundlosse nade oc barmhertighet skencker och forlader oss aldt. Tette er nw en løstelig och trøstelig talle, och skenck, huilcken som ingaar vti ith forsagit oc mystrøstigt hiertte, gleder och trøster thet thette er nw euangelium, huilcket ith bedrøffuit hiertte gleder oc annammer. Thenne skench offuergaar frwe Margretes oc ald verdens skenck Jtem forstaas af E N scriffuelsse at .E. N. sammeledes Paulus K vore synnede oc skulle haffue screffuit meg en christelig epistolam till, men Christus siger mand skall icke kaste perler for swyn etc. Jeg bekender icke ald eneste met mwnden, men gud skall [524 aar1527] selff sigit vti mit hiertte at jeg er en sønder, och viille gerne vare mine sønder løss, och jeg veed at jeg er icke guds nade verdt, En doch viil jeg robe met Dauid til gud, o herre teg ald ene er jeg en søndere, oc efftter thii at jeg nw er en bekender oc forachtit søndere, saa maa jeg oc vell bruge søndige menneskers reet, som thennom giffuit er (besønderligen) søndtzsens forladelsse. Saa haffuer jeg toch en anden Paulum, huilcken som meg møgit venlig er, och trøsteligen scriffuer Roma 15 setter meg Christum til it exempel at vii skulle tolmodeligen fordrage thennom som skrøbelige ere, ligge vti obenbare sønder, hwilcke søndere, mand icke strax skal forkaste, men lyde oc tolle til saalenge thee och forbedriss, thii at Christus haffuer saa giordt met oss, och gøør end nw dageligen, athand lyder oc toller vor vdøydelighet, och vfuldkommenhed, och icke afflader at hielpe oss etc. Och thee som nw sodan Pauli lerdom icke efftterfølge thee samme gøre opror, sechter, oc dellinger ebland folckit, szom vti fortiden thee kettere, Donatister, Nouacianer giorde, thee skilde thennom fran menheden, och ville icke lyde vnder thennom, thee som søndere, oc skrøbelige vore, theer fore kand thet icke vden sechter och ketteriie tilgaa, huorsom for ne Pauli lerdom icke holdes Men sodant Donatisters oc Nouacianers hoffmod oc ondskab, regerer end nw mest vti thee samme, som nogit besønderligen ere fore andre, oc føre it erligt leffnit, oc haffue mere nade end thee andre, thee blesse thennom op oc vtbrede thennom, saa athuadsom thennom icke er ligt, theet maa styncke, thet dømme thee, thet forachte the, oc see icke till then hoffmod, som ligger vti theris hiertte forborghen ther met thee theris neste saa jammerligen forachte fore hans swached oc brøst skyld. Thet er nw vel sandt at Christus er oc en fiende til sønden, och elsker retferdigheden men toch paa *theande made etc. at thet bliffuer och bestaende huadsom Moses aff hannom siger Deutro. 33. Jtem qualis dominus talis seruus etc. Myn dreng skall met guds hielp saa skicke seg at E. N. och huer god christen skulle haffue en god behagelsse vti hans leffnit oc skickelsse barnit skall nw icke lyde for faderens ondskab, møgit mindre swenden, men the nw som hannom for E N berychttit oc fordompthaffue thee skulle vell offuerse thet andit capittel som sancte Pouel scriffuer thee Romere, gud gaffuit thee vore andelige, soo vore theris dom vell reet, aff hans sønd och ondskab loffuer jeg hannom icke eller fordectinge viill, Jeg viilde vell at ebland [525 aar1527] E N thienere vore icke mere guds fortørnelsse, end som hoss hannom thaa skulle met guds hielp alleting snarligen komme till en god skickelsse at frøchte gud oc forlade sønden, gud skall thet nw snarligen skicke met syn nade Jtem Villom forrer haffuer jeg vnderuist efftter ethers nades befall oc skriffuelsse, hand swarer meg at skall hand tage henne eller noger anden til husfrue, thaa staar thet icke vti hans villiie at tage noger [efftte som hannom løster men thet er ordinerit och forseet aff gud oc icke aff mennissken, haffuer nw gud theet saa forseet thaa skeer thet och saa, er thet oc icke aff gud saa skicket oc forseet, szoo bogerer hand toch ødmøgeligen oc vnderdaneligen at E K M t viil tock vare hannom en gunstig herre, hand viil oc skicke siit leffnit som en christen thii athand ved at mand oc quinde at vare til sammens er en besønderlig guds gerning Jtem keriste naduge herre jeg tacker E K M t gansske ødmøgeligen oc vnderdaneligen fore thenne ethers nades venlige och christelige vnderuisning och formaning til myn siels salighed. Jeg veed oc forstaar, at eders nade haffuer thet giordt til myn forbederinge oc icke till nogher myn forderff, jeg vill met gwds hielp heer efftter saa leffue, som thend ther er vnderuister oc straffeder och toch icke vtihielslaghen, oc huessom jeg E N scriffuelsse icke tilbørlighen swarit haffuer aff myn kleyne forstand som ieg skulle, viil jeg altiid gerne vare vnderuist oc folge skrifftens rette forstand, och ther tiil met beder jeg end nw ødmøgeligen och vnderdaneligen at E K M t viill vende meg syn gunst och nade til, Jeg vill met guds hielp thend stund jeg leffuer, erligen troligen oc vell thiene ethers nad e aff myn yderste forstand oc formuge Jeg tacker och ødmøgeligen E K M t fore eders nades raad som E N scriffuer meg vti her Jørgen Menckwiss sag, thet er meg it christeligt oc saligt raad, end toch er thet meg gansske swardt førre end gud fornyer meg met syn and, oc bede gud om naden at jeg tolmodeligen kunde fordrage hans tyrannye, met flere aff eders nades thieneres vnøtte och vkristelige ord oc talle som thee offtte bruge emod meg vskildeligen. Thet er it hardt ord som Christus taller Mathei .5. at alle christne skulle viidet at thee ere hedninge vnder it christit naffn, thee som bogere heffnd eller gaa fore dom, fore theris godtz eller ere skild, och Paulus Roma 12 straffen er myn och jeg vil betallit siger herren [526 aar1527] Heer met viil jeg nw eders K M t gud alsommechtugeste oc vor herre Jhesu Christo befallit haffue, huilcken eders nade forlene størcke och krafft hoss hans guddommelige ordt stadug oc fast at staa vti ald nød, paa thet eders nade maa regere och forestaa alle eders nades vnderdane met ith godt exempel, vtii en christelig kerlighed seg at offwe oc beuisze, som oc vor kere herre Christus emod alle syne vtualde paa dommedag beuisze vill, oc Jesu Christi nade vare met eder ewindeligen amen. screffuit vti Lyre then 13 Decembris anno etc. 1527
E K M tis villige troo thienere Hans Michelssen
Jtem kereste naduge herre verdes E K M t at viide at eders nades breff screffuit vti Berlyn then 14 Decembris (dvs Nouembris) haffuer jeg anammit aff Mattis kammersuend then 8 Decembris och then eders nades meinung som eders nade scriffuer om thee knechte skall szoo vorde beskickit som ethers nade scriffuer, naarsom theris thieneste er vde, men thet sywnes at thenne krig skall icke paa en kort bliffue endt, bispens krig haffde nw varit endt ther som thesse herrer aff hoffuit icke haffde giort hemmelig hielp och bestand met penninge. Oc narsom theris thieneste er vde, er icke møgelig at thesse hoffuitzmend Pels eller Pyle tage thennom offuer at garde met thesse knechte thii at thee ere thesse herrer møgit tilfeldige, men jeg vil szoo bestillet thee skulle en maanit tilforne førre end theris thieneste er vde eller suerge noger herre giffue E nad e atwartzsel, och sodant at forkyndige meg met theris scriffuelsse saa viil jeg strax skicke Mass ther om vfortøffrit til eders nade saa kand E nade thaa skicke en til thennom som handler met thennom efftter eders nades villiie Jtem huorledes endell aff bispens knechte haffue skicket thennom emod hannom, oc huorledes en slachtinge haffuer standit och hertugens folch haffuer hafft nederlag gørss icke behoff at skriffue thii at Thomas kand vnderuise eders nade ald thenne processe huorledes tilgaat er, sammeledes huorledes nw tilstaar vti Engeland met it gantzske stordt oproor och vplub er forsamblit vti mod cardinalen, sammeledes ingen en manyt haffue vii here aff thesse lande antigen friid eller obenbare orlog met thee Frantzsoser Jtem tilforne haffde E n sendt meg noger kredencie breffue som jeg skulle bestillit met Hans Teckeler, till thend herre som E N selff ved, nw haffuer jeg anderledes ther om forfariit, soo at [527 aar1527] jeghaffuer icke villit giffuit Hans Teckeler noger eders nades mening oc villiie at forstaa vti sodan befall efftter noger ordt som ieghaffuer forstaat *aff Thomas haffuer hafft vti Busk met Hans Teckeler, icke haffuer heller Hans varit here till thette Lyresske marckit met øxsene Jtem efftter eders nades scriffuelsse forskickede jeg Villom forrer at forfare hoss thet folck som E N scriffuer om thee dadelstene som Sygbrit bruchte til quinne brøster etc. och haffuer nw Thomas met seg Villoms scriffuelsse vti alle made som hand ther om forfarit haffuer aff Hermen Villomssen som Sigbrecht hans søster thet brugtte, thend Villom som E n screff om [at vnderuisning er ald thette samme som Hermen sagde for Villom forrer, och quinden bor vti Ytrecht, lige som hand haffuer ther om fongit vnderuisning saa haffuer hand oc selff screffuit E N, met ydermere vnderuisning oc andre recepter som hand tog paa skrifft aff then beste doctor i Holland er som hand oc sender E n samme recept fortegnit met Thomas, och dadelstene haffuer jeg oc fongit Thomas met seg, och huessom Johan Dioniss hoss thee nwnder bestyrithaffuer effter E N scriffuelsse Jtem Thomas haffuer jeg fongit thette effterscreffne godz at føre til eders nade, først then kiorttel aff sort fluel bremmit met gildenstøcke, jtem en nye sortter kiorttel lod jeg gøre lige efftter eders nades volffskyns kiorttel, oc sender ethers nade samme volffs foder, vj paar skoo til E n søster met punttoffeler, oc ii par skoo til eders nade oc xv alne smot lerit til E N skiortter och iij klede kofte och j paar punttoffler, thette tilsammes er vti it fad som her electus packede met siit godz. Jtem end ij paar hosser til eders nade Jtem effter E K M tis befall haffuer jeg nw offuerskreffuit E N: j m correntte gilden at anamme vti Lybsig som her electus fører met seg ther om en viidere bosked, sammeledes om thee iij m gilden som jeg tilforne haffuer forscreffuit E N vti Lybsig at anamme, sammeledes effter eders nades befal haffuer jeg fongit her electo iij aff eders nades gildenstøcke kiorttelle, och narsom hand reisser viil jeg oc offuerantuorde hannom myn frues nades ringe som E N scriffuer om, sammeledes och saa stene huessom heer er tilstede Jtem effter eders nades scriffuelsse haffuer jeg fornøgit hertug Albrit paa E N vegne j c golt gilden, oc juncker Mauricius xl gil [528 aar1527] den correntte, oc her electus haffuer alle rede opborit j c xxx gilden for vden huessom hand och mester Gotskalch ville end nw staa at afferdige Jtem thend artickel som eders nade skriffuer sist vti eders nades breff at jeg skall holle stille hoss meg selff, skall och saa vell bliffue, men jeg siger eders nade viist, athan arbeider gantzske flitteligen til E N restitucion, som eterseders[sic] nade vell skall snarligen forhøre aff hannom paa ald handel, som hand nw endeligen met thesse køpmen besluttit haffuer, til eders nades restitution, oc thee giffue hannom stoor loffue, ther maa eders nade rette seg efftter, thet hand saa lenge nw tøffuit haffuer, thet er icke aff køpmennens brøst, men thesse herrer haffue forholdit hannom saa lenge vppe, førre end thee kunde vorde forsamblede, beuilligit, forseglit, och besluttit, som E N vel selff ved huor lenge E nade stod vti handellen førre end then første E nades beslutting bleff forseglit och then beslutting vor nw casserit vti thenne tilkomende Marcio, therfore skulle nw alle ting oc beslutninger fornyes met borgen och forseglinger Jtem kereste naduge herre E N ved nw selff ehuad sorg och elende jeg husfrue och børn ere skickede vti thesse fremmede lande, jeg viil toch gerne thiene E N aff myn yderste forstandt oc formuge, saa vore nw vel myn ødmøge bøn til eders nade at ethers nade paa thenne tiid ansse myn villighed, at jeg thend stund jeg er vti thenne elende icke foor møgit skulle haffue at handle met eders nade(s) egit folck, vden huessom ethers nad e meg obenbare scriffue vil, met vttrøchte ordt, eders nades villiie, thaa kunde jeg ther met viisse thennom aff, thee mene alle ther som jeg icke rade eders nade, thaa vore alle ting vell skicket, gud haffue loff jeg kand skicke meg tiil villiie och venskab met ald fremmit nation, vden met E N egit folck, thee ere nw thee ther som thet vore vti theris macht forførde meg gerne fran ere, liff, och godz, men herren straffer thet vell vtii syn tiid, men huessom vti myn macht oc forstand er vil jeg gerne villigen met ald vnderdanighed thiene E Nade, her met E K M t gud befalendes formiddelst Jesum Christum vor herre, screffuit vti Lyre then 14 Decembris anno 1527 Jtem jeg sender E K M t vj quittancier at vnderscriffue oc Thomas Holste haffuer jeg fongit xj gilden correntte och xvj st r [529 aar1527] til at klede seg met oc andit smoploch och til thering at reisse met v golt gilden, oc hans hest fortherit i herberge viij gilden
E K M ts villige troo thienere Hans Michelssen
Tiil K M t aff Danmarck syn naduge herre
Thesse bref feck ieg then xxvi dag December. -
1527.
Thomas Holste meddeler Hans Michelssön Kvittering for Modtagelsen af 4 Pund, 13 Skilling og 4 Hvide, som han har udlagt og fortæret i Kong Chri stierns Erender.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2107). Kvartark, uden Segl.
Jck Thomas Holste bekenne myt dussze myner eigenen handt dat jck entfangen hebbe vnde von mynent wegen entrycht ys, durch dem erszamen man Hansszen Michelsszen tho kledinnge vnde perde kost vnnd tergelt iiij lb. xiij /skilling/ iiij d., dussze in myns gnedigsten heren ghewerue alle vth ghelecht vnde vortert de anno dominj etc. 1527 die 25 December
Jta est vtsupra quod latius manu propria attestor
1527 - quittancie aff Thomas Holste paa iiij p d xiij /skilling/ 4 d. - folio 139
Kong Christiern II. s Forskrifter for Gotskalk Erikssön og Electus ( Johan Weze) i Anledning af de Underhandlinger, de i Nederlandene skulle drive med Kjöbmændene angaaende Kongens Pengesager, samt Bestemmelser med Hensyn til Hans Michelssön, Jörgen Hanssön, M. Melchior ( de Germania) og de fra Skotland kommende Breve.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2304). Halvark, uden Segl. Gotskalk Erikssöns Haand.
Befalingen som wor kieriste nadigste herre haffuer giffuit meg Gotschalk Ericksen met her electus at forfare oc bestille nona Marcij anno 1528 [530 aar1528] Først at forfare oc met paa høre om then jnteresse som kiøpmenden skulle haffue aff thet forgangen aar oc end nw framdelis, hwes han ther vdinnen wor nadigste herre till beste kand forhandle endeligen at the wele wære met till frids om pendingen i hanss franwerilse skulle vpbæris at ieg thet tilforn boschedeligh motte wijde hwor møget the fore jnteresse wille affkorthe Siden effter then leylighed som her electus ther i Nederland om krig oc orlogh forfarer at met wijde hwor lenge same pendinge hoos kiøpmænden end nw skulle bliffue oc poa hwad monath oc tijd, the pendinge igen poæ wor nadigste herris interesse skulle reede ligghe. Wor nadigste herre haffuer nw her besluttet at the mwe well bliffue stille liggendis hoos kiøpmænden till May moneth er at ende Thet tridie skall electus saa bostyret oc jeg forwijde meg endeligen om hanss nade bleffue lenger vdhe end nw formodendis ellir andet till slogh thet gud forbywde at jeg dog poa wor nadigste herris wegne motthe wære sodane swm pendinge wiss oc kwnde them vpfaa aff kiøpmænden ehwo thet emodt war nar hanss nade ther om endeligen scriffuer oc thet jærtegn som them emellom er fran seg schicker Om ther kand i her electus franwærilse kommet noget hinder eblant anthen om kiøpmænden først wille beraade them met the herrer førre end the wille vdgiffue pendingen oc om herrerne tha wille giøre forbudt ther poa oc wille først wijde mer boscheid oc poa hwad anslag Skulle sodane eller thesliges anslag komme ther eblant oc forhindere vpbøringen tha tørffte wor nadigste herre icki lenger staa fore sodane skaade oc jnteresse Jtem nar knechten foa foreloff oc jeg thet kand fonge at wijde tha schal ieg [och Hans Michelsen vden all forsømmelse forscriffue thet till electum met posten ehwad thet koster oc thesligest sambledis met Hans Michelsen vfortoffrit scriffue wor nadigste herre ther om till i Tyskeland Jtem met her electus at afferdiige M. Melchior oc giffue hannom tillkenne all then leylighed jeg ther om wedt Jtem Hans Michelsen skall scriffue Jørgen Hanssen at han lader bestaa met then meninghe han haffuer fore giffwit Hans Michelsen oc jeg skulle oc haffue macht at vpbryde alle the breffue som komme aff Scotland bode nw oc met M. Melchior [531 aar1528] tilbage them owersee oc ther effter at raade till wor keriste nadigste herris beste
Christiern
Kvittering fra Melchior i Den Röde Löve i Antwerpen til Hans Michelssön for Modtagelsen af 9 Gylden og 81/2 Styver, som Electus ( Johan Weze) og Gotskalk ( Erikssön) have fortæret sammesteds.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2582). Seddel, uden Segl.
Jtem ontfanghen wan Hans Mychel ix gulden viii/-j/ st. die byscop wertert anno m d xx viij Mers xxx dach
1528 - then 29 Marcij recongnitio aff Melchior i then Røde Løffue i Androp paa jx gilden viij st r her electus oc Gotskalch fortherit - folio 167
Hans Ditzer erkjender at have modtaget en Del Penge og Klæder af Hans Michelssön for de Reiser, han i Aarene 1526-28 har foretaget i Kong ( Christierns) Erende.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2333). Halvark, uden Segl. (Jfr. Dipl. Norv. IX No. 617 og 620).
Jeg Hans Dittssert kendis met thenne myn egen hantt att jeg haffuer oppeboredtt aff erlige oc fornwmstige mand Hans Michelssen pa vor k e nad e herris vegne jtem in anno 26 then 27 dach Septembris then tiid jeg for till Gisse 3 gl. oc 8 dach Nouembris 4 gl. jtem anno 27 then 3 dach Julij 34 st. oc then 26 dach Septembris 2 gl. oc j Hornecke gl. oc gaff hand meg eet par hosser oc een lærkrage. Jtem haffuer jeg oc twenne tidher reysd mett Hans Michilssens scriffuelsse till Jørgen scriffuer oc till Kort Penning oc till Pels van dem Busck vtj k m t sager anliggende oc haffuer Hans Michillssen giffuit meg till thering vtj bode reyserne halffemte gl. chorrent oc ther till mett haffuer jeg oppeborett aff hannom 2 Philippus gl. till att købe meg eet harnesck fore som jeg her effter vill fortiæne aff k, m t, mett myn villige tro tieneste szom jeg hans nade plectug ær dach oc natt giffuit vtj Lire then vj dach May anno domini 1528 [532 aar1528] 
1528 - j quittancie aff Hans Dysser - folio 121- 127- 53- 158
Kong Christiern II tilskriver Hans Michelssön angaaende den Hochstetters Anvisning paa 1000 Gylden, hvorpaa Kilian Reitweiser i Leipzig ikke har villet udbetale mere end 400 Gylden, hvorfor han paalægger ham at bede Hochstetternes Fuldmægtig i Antwerpen sörge for, at han faar Penge udbetalte et andet Sted; han beretter derhos om de Breve og Sendelser, han dels har og dels ikke har modtaget, samt beder ham at hjælpe Christiern Thomessön og M. Christiern ( Pederssön).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2303). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet. Med Provst Hans Hanssöns Haand. (Se Dipl. Norv. X No. 554).
Cristiern met gudz nade Danmarcks etc. konning hertug wdj Slesuig Holsten Stormarn etc.
Vor sønderlige gunst tilforn. Som j tilforn haffue screffuit oss till at the Hogstrather haffue owerscreffuit oc sendt oss the breff paa it twsinde gl. och tha her electus fulde oss till then dag i Nwenborg tha antwordit her electus Kylian Reytweiser j Libisk theris breff j wor nerwærelsse och wdredde oss ther iiij c gl. och tha wij komme tilbage igen och begerede then annen restantz tha swarede han her electus at han wilde ickæ haffue ther mere met at gøre och sagde, thet han haffde giordt thet haffde han giord them till wilge och ther met beholt han bode wort banck breff oc quittantz swo bede wij ether atj thettæ wele giffue the Hogstratthers fuldmectuge till kende wdj Andorff at for ne Kylian swo met oss handlet haffuer och at oss maa end nw fornøgis till gode rede thet oss aff samme swm tilbage stander met hwess interesse ther paa lobe will, hwar wij tage them wd it annet stedt swo wij ther wdj mwæ bliffue wskade holden etc. om the her electus oc mester Gotskalchs breffue wy screffue ether om, them haffue wij fanget men ethert breff war vpbrodith. Jtem thet fad er icke kommet som j screffue oss om och icke heller thet wij screffue [ham ether till om met Skram. Swo bede wij ether atj icke forglemme at scriffue oss till om all leigelighed. Jtem the penninge som skulle wdgaa j thenne manet kwnnæ wij ingen beskeid scriffue ether till om før wij fange at wide hwat heller her electus kommer tilbage igen eller ey och bede wij ether atj hielpe Cristiern Thomessen oc mester Cristiern swo the icke lide armodt befallendis [533 aar1528] ether gud. Screffuit wdj Twrgaw the(n) siettæ dag May aar etc. mdxxviij vnder wort signet
Christiern
Oss elskelige Hanss Michelssen wor mandt och raadt
1528 - anammit aff Hans fan Kolne then 20 May
Kong Christiern II tilskriver Hans Michelssön angaaende den af Hochstet terne udgivne Anvisning paa Kilian Reitweiser i Leipzig, hvorpaa denne har betalt 400 Gylden og Joachim Pruner 300 Gylden, og som nu af Tebald Pruner er tilbageleveret Ambrosius Hochstetter, og hvis Rest (300 Gylden) Kongen önsker snart at erholde udbetalt.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2305). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet. Samme Haand som foreg. Brev.
Cristiern met gudz nade Danmarcks etc. konning hertug wdj Sleszuig Holsten Stormarn etc.
Vor sønderlige gunst tilforn. Wider at wij sende ether nw it wort breff wij haffue tilscreffuit Jachim Hogstretther bedendes ether atj thet welæ antworde hannom met thet aller førstæ och ther som han icke selffuer tilstede er tha antwordher thet hanss fuldmectuge factoer wdj Andorff och beder hannom at han endt nw will fornøge Jachim Pruner try hundritt gyllen paa Kilian Retweisers wegne aff Libisk som han oss fornøget haffuer paa huilcke wij haffue giffuet hannom wor quittantz och forarbeider och end nw hoss the Hogstratthers fuldmectuge om the andre try hundrittæ gl. restantz ath the them och fornøge for ne Jachim Pruner at wij them her igen mwæ fange aff Kilian till Libisk och ther thet ickææ maa skee tha begerer aff them eller theris fuldmectuge at the wele skicke oss theris banck breff ther paa met thet aller førstæ. Wii sende ether it recognition breff aff Tebalt Pruner huilcken kender siig at *haffuer owerantwordit [the [Ambrosius Hogstretter [fuldmectige theris breff igen paa the twsinde gl. som [the Kilian skulde fornøge oss paa theris wegne met wor quittantz paa the iiij c gl. som for ne Kilian oss først fornøgede aff samme swm. Thet mwæ j och antworde them at the mwæ wide hwad oss aff samme twsinde gl. fornøget er och gører her wdj ethers storstæ fliet at [wij thenne restantz mwæ fange thij thet er stor [534 aar1528] ligen behoff och ramer oc wider wort bestæ j tessæ ærende oc alle andre som wii ether fuldkomeligen tiltro thet wele wij altiid gerne met ether forskylde befallendis ether gud. Screffuit wdj Twrgaw ix May aar etc. mdxxviij vnder wort signet.
Christiern
Oss elskelige Hanss Michelssen wor man och raadt
1528 - Anammit af Vrban bode then 24 May oc giffuit samme bode i golt gilden som Thomas Holste hannom loffuede - folio 171
John Crechton, den Throndhjemske Erkebiskop ( Olaf Engelbrektssöns) Tjener, beder Jon Teiste at overlade den Edinburgske Borger Alexander Foster en Tönde smeltet Talg, da denne for Erkebispens og Jon Teistes Skyld har skaffet ham Penge, som han tiltrængte.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2508). Seddel, uden Segl.
Wenligh ok kerlighe helse forsenth med vorherre. Jon Teyst bedher jeg eder kerlige ath j willin wel gøre ok affhende ok betale Allexandher Foster borgher till Eddinborgh j tønne smølten talli, for then skyldh thenne forscreffne Allexander haffuer meg betaledh tha meg gørst thet behoff till myne nødsynne ok haffuer wnderwist meg *dydg ok ere for edher nadig herres skyld ok eders hwerffor bedher jegh edher ath (j) gørin well ok latj thet jngeleides wttan han faar thette forscreffne tønne tallj. Ther med edher gudh beffallendes. Jeg haffuer trakteredh till thenne breff myne husbonds mk. Screffwedh till Eddinburgh then seineste dag i Maij
Eders Jon Crechtonnen tiener till archibispen i Trondheim
John Strawgthon, Borger i Edinburg, erkjender at have modtaget af den norske Erkebiskop ( Olaf Engelbrektssöns) Tjener John Crechton et Stykke Skyts med 2 Kammere, hvilket Erkebispens Skibscapitain Paal Jonssön) i Aaret 1527 udtog af Hans Halberts Skib i Merdö Havn i Norge, og som Hans har solgt til John.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2535). Seddel, uden Segl. (Jfr. Dipl. Norv. X No. 540-41). [535 aar1528] 
Jiohnne Strachten burges of Edin. in Scotland grantis me to haue resauit fra Johnne Crethonne Scotts man serwand to y e archbischop of Noroway anne gwnne. wit twa chalmers. quillc was tayn out of Hans Halberts schip skipper of Traill sownd be Paull Iohnneson serwand and capitanne to y e said archbischop uppon his schip of weir in y e zeir of god j m v c and xxvij zeir and yat in y e havin of Mardo in Noroway. The qwillc forsaid gwnne pertenit to me be alienacion of y e samyn to me be y e said Hans. Halbret. of y e quillc j sall keip skaithless y e forsaid my lord archbischop and Jonne Crethonne his serwand and all vders quhare efferis at all mans handis yat dee may for now and euer. Jn witnes heirof j haif put to my mark to yis present to gidder wit my subscription manuall at Leith y e sevinten day of Junne y e zeir of god j m v c and twentty aucht zeir
J S o Strawgthon with my hand
Kong Christiern II erkjender at være Hr. Georg v. Minckwitz 1700 Rhinsgylden og 20 Styver skyldig, som han lover at betale ham i Leipzig til næstkommende Paaskemarked 1529, og hvis dette ikke skulde ske, at holde ham skadeslös paa anden Maade.
Efter Orig.-Concept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2308. a). Helark, uden Forsegling.
Wir Cristiern etc. Bekennen vor vns vnser erben vnd erbnehmen vnd thun kunth offentlich mit dysem vnserm brieff fur allermenniglich, dy jen sehen oder horen lesen, das wir dem gestrengen vnserm rath vnd lyben getrauen hern Georgen von Minckwitz ritter auff der herschafft Sonnewald rechter wissentlicher berechenter schuldt vnd dienstgeldt schuldig sein, [nehmlich dreytausent vnd sybenhundert Reynische golt gulden hauptsumma [xvij c R. golt gulden vnd xx stuber hauptsumma nehmlich . Gereden vnd geloben derhalben jnn vnd mit krafft dits briffs vor vnns vnser erben vnd nachkohmen kunige zu Denmarken das wir angezeigte summa goldes an guthen wolwichtigen R. golt gulden ader Meysznischen zinszgroschen jhe xxij gr. vor ein gulden gerechent, gedachtem hern Georgen von Minkwitz ritter seinen erben oder erbnehmen vff negstkohmenden Leipzigen [Michaelis [Oster markt [536 aar1528] [wan man den minder zal xxix schreyben wirdt doselbst zu Leiptzk jn Cuntz kuchenmeysters behausung on allen schaden wol zu danck wyder vmb vergnugen vnd bezalen lassen sollen vnd wollen, wo wir aber an der bezalung wy jtzberurt seumigk wurden, das doch der almechtige gnediglich vorhueten wolle, vnd jme eynicher weytter schaden vnd vnkost darauff gehen wurde, denselben sollen vnd wollen wir jene sein erben vnd erbnehmen gantz vnd gar vnwegerlich schadlosz halten, vnd sampt der hauptsumma gnugsamlich entrichten vnd gnediglich bezalen lassen, alle geuerde vnd argelist hirjnn ausgescheiden, des zu wahrer vrkund steter vnd vehster haltung haben wir vnser kuniglich jnsygell vor vns vnser erben vnd nachkohmen an dysen briff wissentlich thun hangen vnd mit vnser eigen handt vnderschryben, vnd geben zu Weymar am zehenden tag des monats Junij nach Christj gepurt etc. jm xxviij ten jare.
Her Georgen von Minckwitz verschreybung vff 1700 fl.
Da Kong Christiern II, efter at have givet Hr. Georg v. Minckwitz en Forskrivelse paa 1700 Rhinske Guldgylden, erfarer, at han ifölge et til Electus Johannes Weze overleveret Regnskab yderligere skal være ham Penge skyldig, lover han at ville tilfredsstille ham, naar Electus, der er fraværende, vender hjem, eller hvis dette ikke sker, efter dennes Död.
Efter Orig.-Concept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2308. b). Paa samme Ark som foregaaende Brev.
Wir Cristiern etc. Bekennen offentlich mit dysem vnserm briff fur allermenniglich, nachdem wir dem gestrengen vnserm rath vnd lyben getrauen hern Georgen von Minkwitz ritter eine vorschreybung vff xvij c R. golt gulden haben gegeben vnd zugestellet vnd doch mit jme seinem anzeigen noch, etlichs [gelt hinderstellig [sein sollen [geldt [so wir jme zu thun schuldig sein sollen jrrig stehen jnhalts einer vbergebenen verzeychnisz vnserm rath vnd lyben andechtigen hern Johansen von Weze erwelten ertzbischoffen zu Lunden behendigt der dan jtzo nicht einlendisch ist. Demnach gereden wir wan obberurter erwelt ertzbischoff von Lunden wydervmb bey vns ankohmen [das wyr vns kurtzlich vorsehen , oder aber jm fall wan er tods halben [das [den doch gott gnediglich fristen woll abgehen wurde, vnd alszo aussenblybe so [537 aar1528] sollen vnd wollen wir doch dy vorzeichnisz wy obangezeigt vbergeben forderlich zu vnsern handen auffsuchen vnd brengen lassen. was sich alsdan jn berurten artickeln vnd vff ein gnugsame bestendigen rechenschafft gepurlich befindet das wir bemeltem von Minckwitz zuthun schuldig sein sollen das wollen wir jme als dan on alle wegerung gnugsamlich verbrieffen vnd versichern vnd vns dorjnn aller gepur gnediglich vnd vnuerweiszlich halten alles gantz getreulich vnd ane geuerden. Zu warer vrkund etc.
Hans Michelssön tilskriver Kong Christiern II angaaende Ordningen af hans Pengesager med Hochstetterne, om Joachim Hochstetters Underhandlinger med Kongen af England angaaende Restitutionen, hvorom ogsaa M. Mel chior ( de Germania), der drog med ham til England 7 Juni, vil forhandle, samt om de Forsigtighedsregler, der bleve iagttagne ligeoverfor Fru Mar grete; han beretter om M. Cornelius Scepper, der antagelig bringer gode Efterretninger fra Keiseren, om Forhandlingerne med Pensionens Udbetaling, om Markgreven af Brandenburg og Kongens Søster, samt om den Gelderske Feide.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2481). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet (Gemme) over Seglgarn.
Ether nades hogmechtighed myn ødmøge troo pligtuge thieneste altiid tilforne met friid vti Christo Jesu vor herre, Aller nadugeste herre verdes ethers nade at ville viide then 27 May screff ieg eders nade met *met en bode aff Lybsig, Vrban Hessze huad som ieghaffde handlit met Jachim Hogstetter vti then dell som ethers K M t meg tilforne skreffuit haffde, om eders nades rest aff hannom sammeledes om regenskaben som hand meg loffuede oc tilsagde athans factor vti Lybsig skulle strax gøre eder nade fylleste vti all then dell som eders nades rest vor, sammeledes om regenskaben at gøre klaar met ithermere forklaringe som samme myn scriffuelsse haffde vti seg, Oc vti samme mit breff laa end en handscrifft lydendes paa iiij c golt gilden E nade ther anamme skulle 22 sølff grosser at betalle for j golt gilden, som samme handscrifft vti seg selff viidere forklarer Jtem then 31 May screff ieg eders nade sammeledes met it Lybsiger bode, Donat Hoffman ved en made oc mening, som thet andit førmere mit breff oc scriffuelsse met Vrban ingeholdt och [538 aar1528] sende jeg eders nade nogre breff som mester Gotskalch scriffuer eders nade, met ydermere forklaringe om alle tyng, som samme mine breffue haffue vti thennom etc. Jtem ebland andre ting, screff ieg sammeledes eders nade, huorledes her Jachim Hogstetters handel tilstaar met K M t aff Engeland vti stoor gunst och nade hoss hannom, oc huorledes hand och szaa haffuer haffdt ord oc talle met K M t om eders nades sag och restitution, och vordt handlit emellom mester Melchior oc Hogstetter, athand skulle farit til eders nade och giffuit eders nade tilkenne aff then mening som ieg oc screff eders nade, oc ville saa haffue haffdt eders nades kredencie breff til K M t aff Engeland som mester Melchior skulle haffue hendt etc. Jtem nw giffuer ieg eders nade vti en god mening tilkenne huorledes Hogstetter bleff nw anderledes ther om til synde, och veed at K M t aff Engeland skall vell haffue hannom saa vell betrod for vden credencie, som met credencie breff, oc formener klarligen at handle eders nades sag saa longt hoss K M t aff Engeland, athand skall oc saa vndsette eders nade met en merckelig swm til eders nades restitution, oc viil tog bruge ther till sodanne list oc fund, vti thet athand nw tilforne ved K M ts synd, athand gantzske nødugt vill skilliie seg fran hans liggende oc forsamblede penninge oc skaat, men ellers paa it aars dags tiid at købe en ting, thaa torff hand købet dubeldt offuer siit verdt, Oc i thet hand haffuer forfarit sodan natur oc synd vti hannom viill hand ther fore handle vti sodanne made met hannom vti eders nades sag. først at thet er hans nade oc sammeledes andre førster stoor blussel athøre, at køpmend ville gøre eders nade hielp oc bestand til eders nades restitution at herrer oc førster skulle icke gøre theres ther till, oc ther som K M t vill gøre hannom foruaring vti en aff hans nades told i Engeland viill hand selff forstrecke sodan swm paa K M ts vegne aff Engeland och mener thet fast at bekomme, och ther fore bogerde hand at mester Melchior skulle følge hannom til Lunden i Engeland, ther vill hand siden afferdige hannom ther vtaff, oc ing i Skotland vti then handel eders K Mt selff ved, oc bad ieg Melchiorem at scriffue Gotskalch oc meg huessom hand kand forfare athand vti eders nades sag vtrettendes vorder, Sammeledes haffuer Hogsteter loffuit at ville scriffue eders nade ther om ydermere besked efftter som handellen thaa giffuer seg oc vti sodanne mode ere Hogstetter oc Melchior her aff reyssede then 7 Junij, Nw Melchior skulle reysse brugte Gotskalch ther vti then [539 aar1528] beste lyst oc mening athan [gaff baad frue Margrete om loff at reysse vti eders nades verffue oc befall til K M t aff Skotland, oc ville icke reisse vden hennes consentte som E N skulle oc saa befallit hannom, huilcket hun storligen tog til tacke, oc vor ther gantzske villig till at giffue hannom saluum conducht met seg, Oc thette giorde vii nw icke vden sag thii hand gaff frue Margrete saa til kenne athan ville entigen reisse til vandz ellers oc egømmen Engeland. Haffde hand nw icke tilforne sagt hennes nade ther aff, oc hand haffde saa bleffuit seedt vti Engeland thaa skulle thet aldt varit eders nade til onde lagdt, athaffue noghen forborgen handel met K M t aff Engeland oc emod Key M t etc. Jtem jeghaffuer nw togange varit i Androp met mester Gotskalch bogerendes aff Ambrosio Hogstetter effther som Jachim Hogstetter nw soo kort haffde varit her oc reyssede saa kort til bage i Engeland ighen, och bogerde aff hannom at ther som hand viste athans broder Jachim Hogstetter, icke fuldgiordt haffde thet som han loffuede oc tilsagde meg at ville for vden alle feyll scriffue met for ne Vrban til siit kungtor vti Libsig at betalle eders nade ald resten bode aff thee iij m gilden, oc aff thet syste twsende gilden, oc hans kunttor scriffuere skulle theer offuerleffuerere eders nade it klart regenskab efftter hans registers ingehold, thette vor then affskeide jeg *jeg kunde bekomme met Jachim Hogstetter. Om saa er skeet ved jeg nw icke førre end jeg fonger scriffuelsse fran eders nade, oc haffuer Ambrosius oc nw sammeledes loffuit meg, athuessom hans broder icke haffuer giordt meg sodan tilsagen filleste, ellers oc icke betallit er, tilsagde hand meg oc sammeledes sodant strax at ville forscriffue oc fuldtgøre, oc loffuede meg at thette samme bud Hans fan Colne skulle fonge sodanne breff oc scriffuelsser met seg, oc nw hand kommer til Lyre forfarer jeg anderledes at icke saa giordt er men sagde budit athan ville scriffue ingen v eller vj dage met it andit vist bud, gud kendit jeg tager ther inghen forsømmelsse fore, oc ther som jeg fyølde thennom om bordt met skarppe talle oc ord at thee gøre eders nade vti thend dell, stort vskell oc komme eders nade paa stoor skade oc interesse, oc jeg kunde met sodanne ord snarer gøre eders nade skade end gaffn staende eders nades sag som end nw stander, oc fore sodan fare skyld forførder jeg tock thennom noch met then beste lemppe jeg kand Jtem jeg tallede met mester Cornelio Skippero i Androp, forstod ieg aff hannom sammeledes mester Gotskalch oc Melchior, [540 aar1528] athand skal haffue noger trøstelige ord oc befalling aff Key M t til eders nade, oc forstod jeg aff hannom athand ther om enlighen vill handle met eders nade, vden ther som mester Gotskalch Melchior eller jeghaffde varit tilstede hoss E N thaa ville hand vell vti vor neruerelsse, giffuit syn befall till kenne, oc narsom hand haffuer varit eders nade ther om enligen til ordz, viill eders nade siden selff giffue noger sodan hans befal tilkenne, viill hand sette vti eders nades egit vold, met flere forblømmede ord etc. Eders Nade viill her om vell selff paafinde thend beste lemppe som ther kand høre tiil, fast bedre oc forstandigere end jeg kand viide at scriffue eders nade, eders nade maa anamme Key M ts tilbud oc raad tacknemeligen, och narsom gud vill at eders nades sag kand vti anden made vorde handlit och fattit, thaa maa mand vdkesse thet beste ther aff som jeg tog hobes til gud, athand thet snarligen anderledes skicke skall Jtem jeg giffuer E N til kenne thend lange fortrecke oc forhalling som thee nw beginde at gøre meg paa eders nades pe(n)sionis betalling, thend ene foruiser meg til then anden then dell jeg skulle haffue fore then manit Aprilis fick jeg nw først then 5 Junij. Aff Mayo kand jeg icke viide norsom thee ville betalle meg, saa at thee køpmend som jeg offuerkøber penninge met til eders nades behoff møster jeg myn loffue hoss, fore sodan theris vuisse betallinge. Jeg rader eders nade icke at fonge frue Margrete siit obligationis breff ighen, oc tage ved Key M ts ratification, vden ther stode noger staad eller persone ther vti beneffnd som stetzse skulle giffue eders nade sodanne penninge, thee skulle thaa gøre eders nade fast lengere fortrocke paa betallingen. Oc beder jeg eders nad e scriffuer meg met første om thee iiij c golt gilden bliffue eders nade redeligen betalde, thaa viil jeg idermere handle met samme om flere penninge at offuerkøbe Jtem jeg formoder mester Gotskalch scriffuer eders nade huessom margreffuen haffuer screffuit om eders nade her til hoffuit, om eders nade tøckis godt eller radeligt at scriffue ther nogit emod, men hans eigen ondskab, oc skendeligt oc vchristeligt leffnit skall vare scrifft og vytnesbyrd ther noch emod, saa athand selff er en orsage till ald then dell som skeet er, som hans egne landsatter, ther om viide sandhedz vitnesbyrd noch, gud for syn nade see middeligen til hannom oc vnde hannom thend nade athand kunde bekende syn forblinde vilfarelsse etc. Jtem jeg ved inttit besønderligt at scriffue eders nade om [541 aar1528] thette orlog thet gonger møgit sachteligen oc spagferdeligen til, thii at Stederne løne oc betalle selffue alle ryttere och knechte, ther fore ville thee gøre thennom orlogit thess lengere at staa, men Stederne oc mene landit ere ille till friidz at icke anderledes bliffuer forfuldt. Jtem pinsse dag fick hertugen skade paa siit folck, bleff hoss x eller xij c nederlagt aff statholderen aff Fresland, hand skicker seg aff alle best i Key M ts thieneste. Oc herren aff Ysselsten er och nw dragen til felde met it stort tall folck ryttere oc knechte inttit er end nw bedreffuit som man kand scriffue aff Jtem jeg sender eder hoss thette mit breff met thenne bode Hans fan Colne it mester Gotskalcks breff til eders nade, och her electi breff oc scriffuelsse som oc er forseglit vti mester Gotskalcks breff. Her met E K M t gud befalendes vti naden met eders nades kere søster screffuit vti Lyre then 10 Junij anno 1528
E K M ts ødmøge villige troo thienere Hans Michelssen
Tiil K M t aff Danmarck syn nadugeste herre
1528
Kilian Reitweiser, Borger i Leipzig, underretter Kong Christiern II om, at han har udbetalt Thomas Holste 300 Gylden og noget tidligere andre 300, hvorfor han udbeder sig Erkjendelse; endvidere har Thomas underhandlet med ham om Udbetaling af 400 Gylden i Antwerpen gjennem hans Compagnon Joachim Pruner ved Urban ( Hess´ s) Ankomst did, og herom udbeder han sig nu Kongens nærmere Befaling.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2510). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Vaabensegl (uden Hjelm) med Bogstaverne K. R.
Durchlauchtigster konig, Ewr kuniglichen wirden seindt meyn vntterdenig willig vnd gehorsam dienst alzeitt zwuoran bereidtt, genedigster kunig, vnd herr, vff k. w. quitantz hab ich Thomas Holstain, dreyhundertt fl. zw xxij gr. betzalltt, darunder l fl. an d. des ich mich hochlichen beschwertt jn sonderhaitt die weil ich vergangen ostermarkt, iij c fl. an gulden gr. enttrichtt, Bitt vnterdenigklich E. w. wolle soliches jn ander wege widerumb genediglich erkennen, Hatt also gedachter Thomas, van wegen k. w. ferner vmb iiij c fl. mit mir gehandeltt, dermassen, so paldtt [542 aar1528] disser pott Vrban widerumb van Antorff kompt das solichs aldo betzalltt sein, vnd ein schuldttpriefflin van E. w. factor, van Joachim Pruner meynem mitt verwanthen, mitt pringtt, das ich als dan jn 8 dagen, nach vberanthwortung prieffs, ader wan mir dis zw wissen gethon wurdtt, dy selbigen iiij c fl. zweydrittayl ganzer gulden zw 22 gr., ader gulden gr., vnd ein dritterttaill an new pfenn(i)gen zw dank enttrichtten, nach vberantthworttungh des schuldttpriefflin so dan nhun solichs k. w. dermassen, mitt der betzallung gelegenhait sein wolltten mich dasselbig verstendigen, vff das [ich k. w. nicht lang vertzöhen wurde. E. w. wolle sich hirinnen gnedigklich ertzeigen vnd mir antzeigen obs hinfuro der wechsell halbe alse k. w. zw friden were, dan will ich in allem gehorsam, willigklich verdinen. Dattum Leiptzk am xiij dag Juny jm xxviij jar
E. K. W. vnterdeniger vnd gehorsamer Killian Reytwiser zw Leiptzik burger
Dem durchlauchtigsten grosmechtigsten fursten vnd herrn herrn Cristiern zw Dennenmarken Schweden, Norwegen, der Wenden vnd Gothn, etc. konig, hertzog zw Schlessewigk, vnd Holstein, etc. meinem genedigsten herrenn zw - Weymar
Hans Michelssön beretter Kong Christiern II om Afsendelsen af sine sidste Breve og de dertil anvendte Budbærere, om Forhalingen med Pensionens Udbetaling, om Modtagelsen af det trykte Skrift om Kong Ferdinands og de övrige tydske katholske Fyrsters Forbund (mod Lutheranerne), om M. Gotskalk Erikssöns Underhandling med Klaus Hermelin, om Monu mentet over Dronning Elisabet og om den Gelderske Feide.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2482). Brevform; Helark, hvoraf 2 Sider beskrevne, udvendig forseglet med Gemmesegl over Seglgarn.
Hogborne første nad e herre myn ødmøge vnderdanige plictuge troo thieneste E K M t altiid forscreffuen met nade oc friid vti Christo Jesu vor herre. Kereste nad e herre E N breff screffuit vti Veymmer then 26 in Mayo haffuer jeg vntfangit then 12 in Junio, oc forstaar jeg vtaff samme E N scriffuelsse at E N skall ingen scriffuelsse haffue vntfangit aff meg syden jeg screff E N met Skram huilcket icke skall findes fore noger myn brøst [543 aar1528] eller forsømmelsse skyld, thii at jeg ved thet met got skell at vti thenne forgangne manit Mayo haffuer jeg screffuit E N met trende Lybsigere bode, then første som vor Vrban Hesse, then anden Donat Hoffman, thet trediie bud, som heder Hans van Kolne, oc vti samme myn scriffuelsse met for ne, finder eders nade alld bosked, oc nw met thenne bode Andreas veffuere Jtem screff ieg eders nade met thet syste bud Hans van Kolne huor vuilligligen och forhaleligen thee nw begynne at betalle meg E N penssion, och drage then ene manit paa then anden vbetallit, saa at ther som jeg nw gerne ville offuerkøbe oc forscriffue eders nade syn pension till Lybsig, kand jeg icke vedkomme atholde køpmenden loffue, fore sodan mystuiffuelinge och forhalinge som thee nw begynne at gøre meg vti betallingen, jeg bliffuer vbetallit aff 2 manede, mester Gotskalch gick till herren aff Hogstrate oc gaff hannom sodan betalings brøst tilkenne, oc forblømmede syn forgifft, met verba honoris, huorledes at E N haffuer befallit Gotskalch at narsom nogen brøst er, entigen vti thee made eller andre, thaa skulle hand stetzse haffue tilflucht till hannom om raad, som til K M ts sønderlige vuen, men ven skulle jeg skriffue ffick hand tog icke andit swar, end at eders nade maa haffue en føge stwnd patientia met Key M t, thaa ville thee foruise Gerhardt Starcke, huorsom hand skall søge syn betalling ighen, fore huessom hand vtlegger til eders nades behoff. Nw ved jeg icke huorlong thee ville gøre then føye stund, syden at margreffuens scriffuelsse kom hertil hoffuit, siiden haffuer jeg inttit godt formercht aff thennom, thii athuadsom for gud er sønd oc fordømmeligt, thet er hoss thennom loffueligt ergo etc. Jtem jeghaffuer fongit vti prent all then process som her Ferdinandus met flere Tysske førster haffue forbundit thennom først emod gud, och saa emod hans christelige thienere kørførsten aff Saxsen, oc sammeledes landtgreffuen aff Hessen etc. jeg senden til Gotskalch oc lod hannom lessen, saa fick henne oc herren aff Hogstrate at høre, oc vor bogerindes aff Gotskalck athand motte beholde then, thii at her vor førre ingen kommen vti prent oc ingen viste reet orsage huorfore sodan stoor armeye giordes i Tysskeland, oc nw thet er saa obenbarligen kommit for dagen, er thennom end verre til mode end førre och besønderligen Antechristi tilhengere oc metfølgere etc. Vtaff samme førsters forbundt maa klarligen huermand forstaa vtaff huad orsage margreffuen kunde icke lyde eders nade vti siit [544 aar1528] land oc førstedomme, sammeledes met syn hogborne husfrue, sodan forbundt oc forplictelsse haffuer noch besuarit oc twngdt giordt hans hiertte, mere at frøchte verden end gud, gud aff syn store nade oc barmherttighed oplywsse hans hyertte til en sand bekendelsse paa gud Jtem eders nade skall viide at met thet syste bud Hans van Kolne sender jeg till eders nade her electi breff oc scriffuelsse som vor inglagdt oc forseglit vti mester Gotskalcks breff. Jtem Claues Hermelyn haffde siit bud efftter mester Gotskalck at møde hannom vti Thørno, och vor hand ther hoss hannom i gaar, och huessom hand mester Gotskalch forholdit eller forgiffuit haffuer scriffuer eder nw mester Gotskalck alld bosked om Jtem jeg giffuer eders nade oc tilkenne at then verckmester vti Gent som betynget haffde myn frues nades graff, er nw all tyngest rede giordt til opsettelssen neer, som hand scriffuer, oc bogerer syn betalling efftter contrachtens lydelsse och siger at opsettelssen skall eders nade selff bekoste, oc then som laetwnne eller koberit berithaffuer, skall oc haffue fore siit arbeyde 17 pund Flams at E Nade her vti viil scriffue meg eders nades villiie och bogere, och narssom betales skall, forstor jeg vel saa møgit, at arbeidit skulle besigtigis efftter patronen Mabusze giorde, aff thee som forstand haffue vti sodant arbeyde, oc vti sodan handel haffuer jeg ingen forstand, sammeledes siges at Johan Mabusse skall vare død som giorde patronen, at eders nade nw her vti viil verdes oc scriffue meg alld bosked huadsom gøres skall Jtem aff thenne feyde formoder jeg Gotskalch scriffuer eders nade ydermere bosked ther om end jeg aff veed, men saa møgit szeer jeg och forstaar thet er en sagt feyde oc gonger vel longsomt till, i thet at Stederne betalle folcket, at thee ville jaa gøre thennom trette och møde aff feyden, deth thee kunde fonge orsage til en szone oc contracht at gøre, vnder thess kunne Stederne saffne flere penninge och hertugen kand gøre thennom en feyde til ydermere penninge at forsamble, huor som sodan fynantzse eller andit skulle jeg scriffue, icke skede, thaa vorde thesse Key M ts steder for møgit riige och mectuge. Jtem jeg formoder snarligen at ther skall komme post aff Ytalia oc breff fran her electum huessom mester Gotskalch oc jeg ther vtaff forfare kwnde skall gøres eders nade aduordt met thet første bud. Jeg forstoor icke andit aff her electi scriffuelsse end at hertugen och electus skulle snarligen komme aff Ytalia longt førre end thenne feyde i Gelleren bliffuer [545 aar1528] stillit. E K M t her met gud befalendes vti naden, screffuit vti Lyre then 17 Junij anno mdxxviij
E K M ts
Jtem kereste nad e herre mester Gotskalch scriffuer eders nade it føye sedel vti siit breff at eders nade viill lesse thet selff och lade thet inghen anden komme tilhande at lesse, er myn ødmøge bøn fore mange sager skild som nw icke gøris behoff at scriffue
villige thienere Hans Michelssen
(Kong Christiern II), der ved sin Ankomst til Nederlandene har erfaret, at hans Raad Hans Michelssön tilligemed flere af Kongens Tjenere ere fængslede og förte til Vilvorde uagtet de sidste Aftaler med Statholderinden Fru Margrete og Ordensherrerne samt til Trods for det keiserlige Leidebrev, anmoder Herren af Ysselstein (Grev Floris v. Egmont) om at tilskrive Fru Margrete samt Herrerne af Fienis og Bergen for at bevirke de fængsledes Lösladelse.
Efter Orig.-Concept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2322). Helark, hvoraf 3 Sider beskrevne, uden Forsegling. (Se fölg. No. og Dipl. Norv. X No. 557-59).
An den von Jeselstein
Lyber freund, Wir geben E. l. guther meynung zuerkennen, das wir aus erforderung mercklicher vnser notsachen bewogen vns alhier zuerfuegen, vnser freuntliche lybe muhme fraw Margrethen ertzhertzogin zu Osterreych [etlicher vnser oblygend halben freuntlich anzusprechen vnd dorneben vnser hertzlybsten kinder zubesuchen, vnd haben alszo jn vnser ankunfft bericht empfangen, wie das vnser rath vnd lyber getrauer Hans Michelsen dem wir jn vnserm abwesen alle vnser gereytschafft, von heymlichen brieffen regiester vnnd andern thun [doran vns merklich belegen zu getrauer verwarung jngethan vnnd vorlassen, mitsampt etlichen andern vnsern dynern gefengklichen angenehmen vnd gein Fielforden gefurt worden sein soll, doselbst er sampt den andern noch gefengklich enthalden wirdt, welcher befahrung wir vns keins wegs vorhofft hetten, jn betrachtung, das vns von vnser lyben muhmen frauen Margrethenn [jn negstgehabter handlung, von e, l, vnd den andern mitbrudern vnd hern des ordensz jn negstuorgangner gehaltener vereynigung glaubwirdig vorsprochenn vnd zugesagt, das [546 aar1528] wir vnd dy vnsern, jn dysen landen frey sicher vehlich vnangefochten vnd vngehindert sein [vnd bleybenn handeln vnd wandeln solten, dorzu auch vnd zum vberflusz das wir von Key r. M t. vnserm lyben hern bruder vnd swager fur vns vnd alle dy vnsern noch aller nottorfft gnugsamlich geleytett, mitt dem anhang op jemands eyniche zusprach zu vnns oder den vnsern zuhaben vormeynt fur nymands andern dan fur Key r, M t, eygner person rechtenns zusuchen vnd gewertig sein [wy dann e.l. aus hirbeygelegter copeyen gruntlich vernehmen werden vnd ist vnns getreulich leydt vber [solch berurt Key r. M t. tapffere vorgleytung vnd sicherheit, auch vber [zu glaubwirdig vorheyssen vnd zusagen [vns jn dem vffgerichten vortragk bescheen, solche beschwerung vns vnd den vnsern zuwyderfahren, zuhoren vnd zuuornehmen, dweyl wir vns aber zu e. l. als zu vnserm mitbruder viel ehr vnd guts getrosten. Demnach bitten wir freuntlich e. l. wolten vns zu freuntschafft vnbeschwert sein, vnd an hochgnante vnser lybe muhme frawen Margrethen, auch an vnser freund als den von Fenisz vnd Bergen vnd andere mehr mit allem vleysz jn schrifften vorbitten anhalden vnd befordern das ehberurter vnser lyber getrauer Hans Michelsen vnd dy andern vnser dyner zum allerforderligstenn on eynichen weyttern behelff vnd vffenthalt jres gefenknisz wydervmb mochten gefreyt [ledig vnnd [ledigk [losz gegeben vnd gelassen werden, jnn betrachtung wy hirobenangezeigt, das wir vnd dy vnsern von Key r, M t, gnugsamlich geleytet, vnnd das vns auch dyselbig sicherheit zusein vnd zubleyben glaubwirdig jm vertrag versprochen vnd vorheissen worden ist, Vnd das vns aus dem. wo Hans Michelszen vnd dy andern nit geledigt an vnsern hendelnregister vnd rechenschafft, so wir jme zu getrauer hant vorlassen, kein weytter schaden [doraus vnd gegen vnsern wyderteyln nicht vnglimpff vnd vorkleynung doraus erstehen vnd erwachssen mocht E. l. wolten sich hir jnn gutwillig erzeigen etc.
[547 aar1528] 
(Kong Christiern II), der ved sin Ankomst til Nederlandene har erfaret, at Hans Michelssön og flere af Kongens Tjenere ere fængslede og förte til Vilvorde uagtet det keiserlige Leide og Aftalen med Fru Margrete og Ordensherrerne, henvender sig nu til hver af disse med Begjæring om at udvirke de fængsledes Lösladelse med Tilbud om at stille dem for Keiserens Domstol, hvis Fru Margrete ikke vil opgive Tiltalen til dem.
Efter Orig.-Concept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3543). Helark uden Forsegling. (Se foregaaende No.)
Lyben freund, Wir geben euch guther meynung zuerkennen, das wir aus erforderung merklicher vnser notsachen [vns erhaben vnd jn geheim alhier ankohmen sein, vnd haben jn vnser ankunfft glaubwirdigen bericht empfangen, wie das vnser [rath vnd lyber getrauer Hans Michelszen [welcher vnserm lyben hern vather seligen vnd vns ein lange zeit treulich gedint vnd volgends das sein verlassen vns jn vnserm elend nach geuolget dem wir [auch jn vnserm abweszen all vnser gereytschafft von heimlichen briffen vnd andern thun doran vns viel vnd merklich belegen zu getrauer vorwahrung gelassen mitsambt etlichen andern vnsern dynern gefenklich angenohmen vnd gein Filforden gebracht worden sein soll doselbst er dan noch sambt den andern gefenklich enthalden wirdet, welchs vns gar hoch vnd sehr befrembdt jn ansehung dweyl wir von Ro r Key r, M t, vnserm lyben hern swager vnd bruder fur vns vnd alle dy vnsern geleytett mit dem anhang so jemands zu vns oder den vnsern [zusp eyniche ansprach hette, dasselbig fur Key. r M t. eigner person zuersuchen vnd [zubeclagen [zuclagen , deszgleichen auch das vns jn dem vortragk vnd eynung so zwischen vnser lyben muhmen frauen Margrethen auch [euch vnd den andern hern des ordens, vnd vns beredt besprochen vnd zugesagt das wir vnd alle dy vnsern, jn dysen landen allenthalben frey sicher vehlich vngehindert vnd vnangefochten sein vnd [vnd bleyben vnser nottorfft nach dorjn handeln vnd wandeln reyssen vnd passiren solten, vnd hetten vns derwegen vber solch gegeben keyserliche vorgleytung auch vber auffgerichte vnd zugesagte voreynigung dyser befahrung keins wegs vorsehen, vnd ist demnach an e. l. vnser gar freuntlich bitt. jr wollett als dy hern vnd mitbruder des ordens, vnd auch als dy jenigen dy neben vnd bey der auffgerichten vertragen gewest. vmb vnsernt willen vnbeschwert sein, vnd bey hochgedachter vnser lyben muhmen frauen Margrethen mit allem vleysz vorbitten befordern vnd dorob sein, das obberurter vnser dyner [548 aar1528] Hans Michelsen sambt den andern vnsern dynern jres gefencknisz mochten wydervmb on eyniche befahrung zum forderligsten [los frey vnd ledigk gegeben vnd gelassen werden, [Dan wo [sy [er vnd dy andern [jn der sach dorvmb sy beschuldigt [vorfurth werden [sich versehen hetten, [dan wo jhe dy sachen darvmb er vnd dy andern beschuldigt (so grosz vnd sch alszo gestalt vnd gelegen weren das vnser lybe muhme sy vmb dyser vnser furbit willen nicht erledigen lassen wolten, wy wir doch nicht verhoffen, szo wollen wir vns erpetten haben sy alwegen fur Key r. M t. jnhalts vnd noch laut des gegeben keyserlichen gleits zu recht halden vnd stellen. vnd e. l. wolten sich hierjn gutwillig erzeigen als wir vns *vns vngezwe(i)ffelt zu euch versehen. das wollen wir vmb e. l. zuuorschulden geneigt sein vnd wes wir vns dyszfals gentzlich vertrosten sollen bitten wir forderlich schrifftlich zu . . . . . . . . . Dardurch wir an vnserm [ehre vnd glimpff, nit vorletztet dweyl wir jme jn vnsern sachen [gar viel [vor einem andern vertrauet vnd auch das Hans Michelsen jn seinem alter seiner lang gethanen getreuen [ehrlichen vnd vleissigen dinsten halben nicht vorunglimpfft werden mocht, jn betrachtung das wir vns des vnd alles das vns zu ehren vnd allen guten [gereichen moge zu vnser lyben muhmen frauen Margreten jn sonderheit hochlich vortrosten
Hertug Johan af Sachsen meddeler Kong Christiern II, at han har modtaget hans Brev med Underretningen om hans Tjeneres Fængsling for Religionens Skyld, hvilke han dog haaber, Fru Margrete snart igjen vil frigive paa Kongens Begjæring, oversender ham en Kopi af det Brev, han har tilskrevet Hertug ( Johan) af Jülich, Cleve og Berg og hans Gemalinde i Anledning af det Leide, Kongen önsker for sin Tilbagereise til Tydskland, overbringer hans Sösters, Markgrevinde Elisabets, Hilsen og beretter om Nikolaus v. Minckwitz´ s Streiftog i Biskoppen af Lebus´ s Stift og hans Skjærmydsel med Markgreve Joachims Folk.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2519. a). Brevform; Helark med Levning af udvendig Forsegling med Ringsignet.
Durchlauchtiger konig vnnser fruntlich willig dinst vnnd was wir liebs vnnd guts vormogen alzeit zuuor sonder lieber herr veter vnnd bruder. Eur ko n wirdenn schreibenn. so sie vnns itzt [549 aar1528] getann des datum heldet. zu Mechelnn. montags nach Jacobj vnnd vnns nechten als wir vonn dem waidberg anher komen vberantwort worden, haben wir jnhalts gelesenn vnnd nachdem eur ko e wirde anfengklich anzaigenn, wie sie zu jr ankunfft. zu Mechelnn. befunden, das etliche jre diener vmb des gotlichen worts willen gefencklich angenomen. wordenn, die noch also enthaltenn wurdenn, aber eur ko e wird, heten frauen Margareten ertzhertzogin zu Osterreich vnnser liebe muhmen aigener person. angelangt vnnd das eur lieb also jnn hoffnung stuenden gemelte jre diener soltenn entledigt werden als sein wir der zuuorsicht vorgedachte. vnnser muehm werde sich auf eur lieb beschehen bitlich anlangen jn dem domit die gefangen. entledigt, gegen eur ko n wirdn fruntlich erzaigenn, Als eur ko e wird. auch furder vormeldenn wie sie vorglaitung vnnd sicherhait zu jr raiss herauf, jnn frembden furstentumb vnnd landenn die eur lieb gebrauchen musten, vonn noten, mit bit das wir vnbeschwert. sein, vnd. an vnnsern liebn oheymen vnnd schweher denn hertzogen von Gulch etc. eur ko n wirde halbenn. fruntlich furbit thun woltenn. eur lieb zu derselbenn ersuchenn mit starckem lebendigem glait, anzunemen etc. Darauf haben wir gedachtem vnnserm lieben oheymen vnnd schweher. dem hertzogen vonn Gulch vnnd Cleff etc. vnnd derselben gemahel vnnser lieben muhemen, auf eur lieb bit nach meldung jnligender copey geschriben, die schrifft auch eur lieb diener Thomas Holstain zustellenn lassenn, Eur ko n wirden schwester. der marggreuin vnser fruntlichenn lieben muhmen, habenn wir eur ko n wirden, zu entbietung des gruess, angesagt. welichs ir lieb vonn eur ko n wirdn zu fruntlichem danck vnnd gefallenn vormarckt, vnnd das eur ko e wirden, ir lieb jnn dieser eyl nicht geschribenn, des sein eur ko n wird., bey ir lieb woll vnnd fruntlich entschuldigt, dan ir lieb kan woll bedenckenn. das eur ko e wird., ane das. mit geschefftenn, genug beladenn sein, Die zeitung so vns eur ko e wird. angezaigt, haben wir vonn eur lieb fruntlich vormarckt, vnnd wollen eur lieb widerumb auch nicht bergenn, das sich seind eur ko e wird. abraisen ein reuterej zugetragenn also das Nickel vonn Minckwitz mit etlichen raisigen vnnd fueszfolck dem bischoff vonn Lebuss jn seiner stete ayne Furstenwald. genant, do der bischoff sein thumbstifft hat., eingefallen, die geistligkait, vnnd kirchenn doselbst. geplundert, des, bischofs bruder vnnd etlich ander vom adel auf dem schloss. do [550 aar1528] selbst gefangen, so soll vnser, oheym schwager. vnnd bruder marggraff Joachim vonn Brandenburg churfurst etc. wie dauon gered werdet, etliche seine ainspennige darunter Mertan Behaim der vornembste gewest. itzt vor wenigen tagen jnn vnnserm ambt. Liebenwerd auf gedachten Nickeln von Minckwitz lassenn straiffen, dieselben Merckischen reuter habenn drey Nickel vonn Minckwitz diener zu Wortenbruck jm flock der vnns an mitel zustendig antroffen, dieselben gefangen vnnd mit jnen aus vnnserm ambt. jn das land zu Lausitz gein Doberlug jns closter gefurt. Als aber Nickell vonn Minckwitz, des jnn erfarung komen, sol. er zu Sonnewald. mit etzlichen pferdenn, vnd knechten ausgewest, fur das closter Doberlug, geruckt, vnnd mit vorwissenn des abbts. hineingeriten sein, jn maynung die seinen ledig zumachenn. Als sich aber vnnsers oheymen des marggrauen reuter vnnd ainspennige zu der gegenwehr geschickt, seind sie miteinanden zu gemang komen, also das Mertan Behaim erstochen vnnd die andern sein mitgesellen, alle durch den von Minckwitz, gefangen wordenn, das wolten wir Eur ko n wirden, wie es ann vnns gelanget, fruntlicher maynung nicht vnangezaigt lassen dann derselben zudienen seind wir willig vnd genaigt, Datum Weymar am neundten tag Augustj anno dominj etc. xxviij Von gots genaden Johans. hertzog zu Sachssenn vnd churfurst etc. lantgraf. jn Doringen vnd. marggraff zu Meissenn
Johans K. (Herefter fölger et Monogram).
[Dem durc]hlauchten fursten heren [Cristiernn] zu Dennemarck, [Schwedenn Nor]wegen, der Wenden [vnnd Gotten ko]nig, hertzogenn zu [Schleswig Hols]tain, Stormarnn [vnnd der Ditmersche]nn. grauen zu [Oldenburg vnd D]elme(n)horst, vnnserm [fruntlichen lieb]en hern, vetern vnd brudern - zu seiner ko n wirden handen
Hertug Johan af Sachsen begjærer paa Kong Christiern II. s Vegne Leide til en Gjennemreise til Tydskland af Hertug ( Johan) af Jülich, Cleve og Berg og hans Gemalinde.
Efter samtidig Kopi p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2519. b). Halvark uden Forsegling.
Vnnser fruntlich dinnst vnnd was wir alle zeit liebs vnnd guts vermugenn, mit fruntlichenn, erbiethenn zuuor. hochgebornne [551 aar1528] furst, vnnd furstin, freuntlichenn liebenn ohem sweher, muhm vnnd swiherin, eurnn liebdenn gebenn wir freuntlicher meynung, zuerkennen das vnns der durchlauchtig furst, her Cristiernn, zu Dennemargk Swedenn Norwegenn etc. konig vnnser sonnder, lieber her ohem vnnd vetter, von Mechelnn, aus geschrieben wie sein, konigliche wirde willenns, irenn wegk widervmb herauff, jnn diese lannd durch eur liebdenn furstennthumb. zugenehmen vnnd zugebrauchenn vnnd vnns gebettenn das wir eurnn liebdenn schreibenn vnnd bittenn wolttenn. wenn jr konigliche wirde, bey dennselbenn eurnn liebdenn annsuchenn wurde, das eur liebdenn. ir konigliche wirde, mit starckem lebenndigenn geleidt annehmen vnnd furder, souernn sich, eur liebdenn furstennthumb vnnd gebieth erstreckenn sicher vnnd vhelich, wolttenn furen, vnnd durch brenngenn lassenn etc. Weyll wir dann sein konigliche wirde, als vnnsernn lieben hernn ohem, vnnd vettern jnn dem gern gefurdert. wissenn wolttenn. So ist, ann eur liebdenn, vnnser gar fruntlich bith, wann konigliche wirde zu Dennemargk eurnn liebdenn schreibenn vnnd vme die vorglaittung annsuchenn werdenn, eur liebdenn wollenn verordenen, domit jr. ko. r wirde, mit, solcher lebenndiger vnnd annder, notturfftiger vorglaitung, anngenohmen vnnd furder durch eur liebdenn lannde vnnd furstenthumb, sicher vnnd vhelich bracht werde das seindt wir nebenn irer ko. r w, vmb eur liebdenn willig vnnd geneigt freuntlich zuuordienen vnd zubeschuldenn. Datum zu Weymar am neunden tag Augustj anno etc. xxviij o
Vonn gots genadenn Johanns herzog zu Sachssenn vnnd churf. etc. Ann denn herzog vnnd herzogin zu Gulch Cleue vnd Berga,
Hertug Johan af Cleve, Jülich og Berg erklærer sig i Brev til Hertug Johan af Sachsen villig til at opfylde Kong Christiern II. s Ønske om at erholde en Sauvegarde til Ledsagelse paa Reisen gjennem hans Lande, naar han atter skal drage til Tydskland, men beder sig i betimelig Tid underrettet om Tiden og den Vei, han vil reise.
Efter samtidig Kopi p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2323). Halvark uden Forsegling.
Vnnser freuntlich diennst grus, vnnd wes wir erenn liebs vnnd guts vermogenn, mit freuntlichem erbiethenn altzeit zuuor, Hochgebornner furst freuntlicher lieber ohem vnnd schwager, eur [552 aar1528] lieb schreibenn, vnns ietzt gethann, meldende, das der durchlauchtige furst, vnnser lieber her, vnnd ohem, her Cristiernn zu Dennemargken, Schweden Norwegen etc. konigk, eur lieb vonn Mecheln aus geschriebenn, sein konigliche wirde willenns, jrenn wegk widerumb hinauf jnn die lannde, durch vnnser furstenthumben zunemen vnnd zugebrauchenn, mit der begere, seine wirde, mit lebenndigenn gleit vorglaittenn zulassenn, wyder jnnhalts wir gutlich vernomen, vnnd wollenn nit allain jnn dem, (wiewol nach itziger gelegennhait, vnnd kriegsleuffenn vnnd henndeln, gantz beschwerlich) sonndernn jn vielen grossernn, E. L. zu eren vnnd gefallenn, auff gemelte ko e w. zu Dennemargkn gesinnen, seine konigliche wird., durch vnnsere lannde vorglaittenn zulassenn, doch mit der meynung, vnnd begere, das seine k. w, vnns zeit, zuuor vorkundigenn lasse, wannes, welcher zeit vnnd wege, seine w. des gleides gebrauchenn wille, vnd vnns darnach, mit denn vnnsern wissen zuhalden welchs wir also zur gutlicher antworth antzaigen, derselbenn E. L. der wir freuntlich zudienen mit aller wilfarung, vonn ganntzem hertzenn, gnaigt sein, vnnd vnnser her got, lange, jnn wilfarth gesparenn wolle, Gegebenn zu Duesseldorff, vf sonntag (nach?) vnnser lieben frauen tag assumpcionis, anno etc. xxviij o
Johanns hertzog zu Cleue zu Gulge zu dem Berge, graf zu Marck vnd Rauenszbergk etc. Ann denn churfurstenn zu Sachssenn. etc.
Wilcken Klenck underretter Kong Christiern II om, at Underhandlingerne med Rytterne nu ganske ere indstillede, da han intet nærmere Budskab erholdt, hvorom ( Christiern) Skram formodentlig nærmere vil underrette Kongen, som i Lüneburg paa sin Reise vil kunne træffe den ham bevidste Mand paa et nærmere aftalt Sted, hvorfor Klenck skal sörge.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2438). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet.
Durchluchtigeste groitmechtigeste gnedigester her jwen kon ken werden sin myne vnderdaenige schuldige plichtige vnnd gans *gerhorsame dienste alletidt voran bereit gnedigester herr ick hebbe jwer kon ken werde schrifften vnderdaenich vnnd dienstlig entfangen vnnd lesendes jnholdes vornommen, geue jwen kon ken werden alszo mynem allder gnedigesten hern jnn aller vnderdaenicheit dienstlig torkennen: dath de handell mit denn ruthern [553 aar1528] whu j kon ken werden bewust genszlig ist affgeszlaegen nach deme neine bothschop wedder gekomen whu jwen kon ken werden Schramme ohen allen twiuel de nae jwer kon ke werd. vthem stiffte Minden schulle gereden sin, als ick des jm stifft Minden vnderrichtet furder woll vnderricht dhoen werdt. vnnd ist itzundt gar nein geschrei ader *ader gewach von neinen ruthern: sunder men szecht myn gnedige her von Mynden hebbe sursseit wes vorhanden: dat edt sunder alle vormerkenth steidt. Szo wyll ick nun Schram brieff: de will hei, als ick des bin bescheden tho jwer kon ken werde gereden by megk beholden vnnd schal nicht vp gebroken werden: weit szo lange jw kon. werde sulffs thon handen nhemen: Ock gnedigester here: de man jm lande tho Luneburg jwen kon ken werden bewust: ist noch jn wardende vnnd wolde willig sin dar edt szigk nun begeue jwe kon ken werde heruther worden reisen [vnnd oheme thowo scholde hei wol by jwe kon ken werde ahn eyne stede komen. dat ik jwen kon ken werden alszo mynem aller gnedigesten hern jn stediger vnderdaenicheit dienstlig torkennen geuen: vnd j kon ken werden vnderdaenige dienste thodhoende kenne ick megk tho dhonde schuldich vnnd wyllt alles vormogends lyffs vnd gudes gerne dohen. Datum vnder mynem pitzer fridages post Assumptionis Marie Anno xxviij
J kon ken gnade alletidt vnderdaenig w Wilcken Klengken zeligen Ludolffs szohen
Dem durchluchtigesten grotmechtigesten fursten vnd hern hern Christiern, der reiche Dennemargk Sweden Norwegen konnungk hartoge tho Sleszwick Stormarn vnd Holsten der Dethmerschen hern graffen tho Oldenburg vnnd Delmenhorst etc. mynem gnedigesten hern vnderdanich g.
1528 - aff Vilcken Klyncke then 29 Augusti
Kong Christiern II tilskriver (Fru Margretes?) Kantsler og beder ham om at sörge for, at han erholder sin Pension udbetalt af Gert Stercke, der endnu ingen Besked har erholdt derom; ligeledes beder han om Underretning om politiske Nyheder, og hvad der bliver besluttet om Freden.
Efter Orig.-Concept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2313). Kvartark, uden Segl. Oprindelig med Gotskalk Erikssöns Haand, Rettelserne med Hans Michelssöns. [554 aar1528] 
Christiernus dei gracia Dacie Suecie Noruegie etc. rex dux Slesuicensis Holsacie Stormarie et Ditmercie etc.
Premisso nostro sincero fauore. Kiære her [cantzeler wider [wider at wij wore nw wtj dag wtj Anderop oc tallede ther met Gert Stercke om [wore peninge [then pension som [key Ma t [ffrue Margrette met (Brabandzs raadt haffuer [haffuer forlendt [tilsagdt oss met, tha gaff hand oss tilkende at hand haffde end nu ingen [endelig beffalling foet [ther paa , men herrerne haffde beskedet hannom ath hand skulde i morgen [komme til [wist were i Meckel oc tha skullde hand fange ther [ytthermere beffalling [huor effther hand skulde wide at rette seg [paa at fornøyge oss samme peninge , thij bede wij ether atj wille talle met hannom ther [om paa wore weigne, [oc fly oss at wide huad andsuor hand fanger, [om hand fanger beffalling at fornøyge oss samme peninge eller ey ther som hand icke fanger befalling at giffue oss samme peninge, atj tha wilde talle met werduge fader bispen [cardinallen aff Palarum eller mett herren aff Bergen [szo at wij motte fange at widhe, aff huem wij skulle anamme samme peninge [at thij wilde talle met ffrve Margrette oc flyt (fforwnde szo at hand motte fange beffallning at fornøige oss samme peninge , Sammeledes bede wij ether atj wilde biude oss till hues nyy tydende ther er paa ferde thij wij haffue hørt at [herrerne skulle sambles ther nw paa fredag nest kommendes och skall ther worde handlet om freed etc. atj om altingiste wilde biude oss till igen [ther skal handles om friid thet forskylde wij altiid gerne. Jn Christo valete. Ex Lyre xvij die mensis Septembris Anno etc. mdxxviij nostro sub signeto.
til cantzeler
[555 aar1528] 
Hertug Johan af Sachsen erkjender Modtagelsen af Kong Christiern II. s sidste Skrivelse, hvori han beretter om det lange Ophold, hans Anliggender lide ved det Burgundiske Hof, hvad Hertugen antager foranlediget ved de forhaandenværende urolige Tider; han oversender Kongen en Kopi af et Brev fra Hertugen af Cleve og Jülich, der lover ham den begjærede Ledsagelse gjennem sit Gebet, naar han itide bliver underrettet om hans Ankomst; omtaler sin Villighed til fremdeles at være Kongens Söster ( Elisabet af Brandenburg) efter Evne behjælpelig og takker paa sine Börns Vegne for Hilsener fra Kongen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2520). Patent, udvendig forseglet med Ringsignet. (Se ovenfor No. 495-97).
Durchlauchtiger konig, vnnser freuntlich willig diennst, vnnd was wir liebs vnnd guts vermogen zuuor, Freuntlicher lieber her vetter, vnnd bruder, Vnns ist ietzt ain schriefft vonn Eur koniglichen wirden zukomen, des datum heldett zu Lyr, an dem zwayvnndtzwaintzigisten tag, des vorganngen monats Septembris jnn welcher Eur ko e wird., vnns zuerkennen gebenn, das Eur lieb, nach biszannher vonn der durchleuchtigenn furstin frawen Margarethenn, ertzhertzogin zu Osterreich etc. vnnser freuntlichenn liebenn mhumen, vnnd denn Burgundischenn hern, auffgehaldenn wordenn, vnd keinen grundtlichenn abschiedt, erlanngen konnen, solchs habenn wir sampt denn zeittungen so vnns Eur konigliche wirden darnebenn angetzaigt freuntlicher meynung vernomen, vnd weil wir wol achtenn konnen, das an solchenn hoffenn, vnnd regimenten, der itzigenn kriegsleuffte halbenn, vnnd sonnst vil zuschaffenn, so ervolget villeicht das Eur lieb, etwas dester lenger, mit jrenn sachenn auffgehaldenn, vnnd vertzogenn werdenn, Darnebenn wollen wir Eur koniglichenn wirden, auch nit bergenn, das vnns von vnnserm liebenn ohemen vnnd schwager, dem hertzogenn vonn Cleue vnnd Gulich etc. auff die schriefft, so wir seiner lieb hieuor, auff Eur koniglichen wirden bitlich ansuchenn gethann, antwurth zukommen, dauon wir Eur lieb hierjnuorwarth copey vbersennden, vnnd wo Eur ko e. w. jrenn weg durch obgemelts, vnnsers liebenn ohemen, vnnd schwagers, des hertzogenn vonn Cleue vnnd Gulich, land vnnd furstenthumb zugebrauchenn furhabenn, so werdenn Eur ko e. wirdenn, jrer lieb solchs wol zeitlich zuuor, antzuzaigenn wissenn, darauff sie dann sein lieb mit der vorglaittung, vnnd sonnst, jrem erbiettenn nach, sonndertzweiuel wol freuntlich ertzaigenn werdenn, Die zeittunge, so vnns Eur konigliche wirden mitgetailt, thun wir vnns gegenn derselbenn freuntlich bedannckenn, so wollenn wir [556 aar1528] auch Eur ko. w. schwester, vnnser freuntliche liebe mhumen, abgottwil, nit weniger dan hieuor jnn freuntlichem beuhel habenn, Dartzu habenn wir, denn freuntlichenn grus, vnnd zuentbiettung, vnnsern lieben sonen vnnd tochtern, vonn Eur koniglichen wirden wegenn, jrem begernn nach, auch angesagt, die sich solchs gegenn Eur ko n wirden ganntz freuntlich bedanckenn thuen, Das alles woltenn wir Eur koniglichen wirdenn, freuntlicher meynung nit vorhaltenn, vnnd sein dieselbenn zudienen willig, vnnd gnaigt, Datum Weymar am funfftenn tag, Octobris, Anno dominj etc. xxviij. ten
Vonn gots gnaden Johanns hertzog zu Sachssenn des heiligen Romischen reichs ertzmarschall vnnd churfurst, lantgraf in Doringen vnnd marggraff zu Meissen, Johans K. (Monogram).
Kong Frederik I tillader Degnen Hr. Hans Knutssön at erholde Degnedömmet i Bergen tilbage med alle sine Friheder og Tilliggelser, stadfæster tidligere Breve derom og tager ham med Tjenere og Gods, der hörer til Degnedømmet, Allehelgens Kirke og St. Catharinæ Alter i Domkirken, under sin Beskjermelse.
Efter Vidisse p. Papir af 17 Juli 1529 i norske Rigsarkiv (se nedenfor). (Se Dipl. Norv. IX No. 618).
Vij Ffrederiich met guutzs nade Danmarckis Venndis och Gottis koningh vdwoldt koningh tiil Norgi hertug vtj Slesuigh Hollstenn Stormarenn och Ditmerschenn greffuue vtj Olldennborgh och Dellmennhorst giøre alle wittherligth at vii aff wor szinnderlige gunst och nade haffuue szamtyckt vndt oc tilladet och met thette vorth obnne breff szamtiicke vnde oc tiillade att oss elsk e her Hanns Knudtszen degenn vtj Bergenn mao oc skall nw anamme jgeenn sziith degenndomme vtj wor ffor ne stadt Bergenn met alle szine ffriiheder oc tiilleggellsze szom han thet tiil fforne vtj were haffde och thesligiste szamtiicke vij och stadfeste alle the breffuue szom han ther pao haffuer bode thet forligelsze breff szom oss elsk e Norgis riigszenns raadt giorde emellom ham oc menige *capitall vtj ffor ne Bergenn och alle andre breffue oc stadfestelsze szom han haffuer pao ffor ne degenndom och thesligiste haffue vij och aff szamme gunst och nade taget annamet och vndfanget och met [557 aar1528] thette wort obnne breff tage anname och vnndtfange ffor ne her Hanns Knutszen hans hion tiennere godtzs kiøbsted godtz lanndtzs godtz bønnder oc landboo szom tiil ffor ne degenndom ligger oc tiennere tiil wor capell Alle Helgenn kircke oc tiil sancte Katharine allter vtj domkiircken vtj wor kongelig hegenn wernn ffriidt och beskermelsze beszinnderlige at forsware fordagtinge tiil alle retthe thij forbiwde vij alle ehuo thii helst ere eller were kwnnde serdelis vore ffogeder och embitzmendt och alle andre ham her emodt pao perszone hion tiennere godtzs rørendis och vrørendis jnthed vndertaget vtj noger made at hindre hindre lade møde platzee ffeyde eller vtj noger maade forfangh at giøre vnnder wor konngelig heffnn och vrede. Giiffuit pao wort slott Fflennsborgh sanctj Galli dag aar etc. mdxx nono vnnder vort signett.
Relator her Anders Biilde
myn nad e herris (breff) paa deghendommyth
Brödrene Jakob og Diderik Duyst (af Delft) og deres Consorter bede Kong Christiern II om, at han vil stadfæste deres Kjöb af det ham tidligere tilhörende Skib den nye Danzigerholk, som de i Aaret 1523 kjøbte i Veere af sal. Mester Lambert ( Anderssön) for 1000 Guldgylden, men som Michel Vryholt nu vil tilegne sig.
Efter samtidig Kopi p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2332). (Se Dipl. Norv. X No. 440, 561 og 563 samt Brev af 20 Januar 1529 nedenfor).
Aenden C. W. van Dennemercken
Verthoenen ende geuen zeere oitmoedelycken te kennen uwen guetwilligen Jacob Duyst ende Dirck Duyst gebruederen mit haren consoerten, hoe dat omtrent den jaere xxiij lestleeden soe here supptn. best voirstaet, zij gecoft hebben gehadt, binnen der steede vander Veere in Zeelant van wylen saliger memorie meester Lambrecht, uwer c w secretaris, een uwer hulckscip groot omtrent driehondert vaten, genaempt den nyeuwe Danckzicker hulcke, von de somme van ses hondert gouden guldens, mit expresse conditie ende voirwoort dat tselue scip, syne reyse ofte voayge [gehadt gedaen hebben soude weeder an uwer c w commen, mits restituerende die voorsc. vj c goudengulden, ende alsoet uwer c w, ter seluer tyt alst tvoirsc. scip jn dese landen gearrueret [558 aar1528] was, nyet geleegen en was te redimeren, noch hem daer meede behelpen, soe dat doer dien uwer c w [ons dede den voorsc. suppltn. dede verclaren ende presenteren tvoorsc. scip te laten ende vercoopen, achteruolgende welcke verclaringe ende presentatie hebben sy suppltn., tselue scip mit allen synen toebehoerten cabellen anckeren bombaerden stocken ende anderen jnstrumenten van uwer c w gecoft gehadt [omme de somme van thien hondert goudengulden tot .lx. grooten vlams stuckt, ende die pennigen daer vooren belooft wel ende getrouwelyck betaelt, ende achteruolgende dien zeercken tyt rustelycke ende vredelycke possessers gheweest vanden selue sceepe tis nv zo dat een Michiel Vryhout hem veruoordert heeft onlancs leeden arrest an tselue scip te doene voor die gerechte van Middelburch sustinerende tselue hulckscip hem ende synen consoerten toe tebehoeren, ende tselue by uwer c w hem afhandich gemaeckt te zyne, soe dat ter cause vanden selue arreste proces hangende js ongedecideert voorden voorsc. gerechte van Middelburch, aldaer ouermits dat zy suppltn. tselue scip hebben willen verantwoerden zy gecroustingeert syn geweest tselue mit alle scaden ende jnteressen te verborgen ende alsoe sy suppltn. den voorsc. coopie, met uwer c w ter goeder trouwe angegaen syn als betrouwende doerdien van alle moeyte wel voir gestaen te wonden, so versoecken sy suppltn. an uwer c w, dat v gelieue wille, tgarant vanden voorsc. proces te willen aenuaerden, ende hem suppltn. vanden selue processe te vryen, sulcx dat sy buyten alle moeyte ende scade mogen bliuen dit doende zult wel doen etc.
1528 - then 22 Nouember. En supplication opgiffuen aff Jost Dirichssen aff Delfftte om then nyee Dantzskere holck
Jörgen Hanssön erkjender at have modtaget af Hans Michelssön 11 Courantgylden og 15 Styver, som han har udlagt i Kong ( Christiern II. s) Tjeneste, samt 9 Courantgylden til Henrik Blaw for Fiskevarer.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2406). Seddel uden Segl. Jörgen Hanssöns Haandskrift.
Anno domini [1528 dend 25 dagh mensis Nouembris annammet jeg Jørien Hanssen aff Hans Michelssen pa k m wegne [559 aar1528] xj currentte gl e j st. som jeg haffde forreset oc forteret fore k m. Jtem end annammet aff Hans Michelssen aff samme myne wdlachte peninge xiiij st er Jtem for ne dagh annammet jeg oc aff hannom pa Henrich Blawes wegne fore bergerfisk oc raff till wor nad e herris behoff som nw pa wege ær fran Amsterdam vj currente gl. pa regenschap Jtem annammet aff Hans Michelssen thend 6 dagh Ffebruarij 3 currentte gl e pa bethalinge pa hans fisk. Summa summarum in toto som jeg haffuer annammet pa regenscab pa Henrich Blawes wegne ær .9. currentte gl e
1528 - then 25 Nouember en handscrifft aff Jørgen Hanssen paa 20 gilden 15 st r
Jörgen Hanssön erkjender at have modtaget en Del Penge af Hans Michels sön for Reiser, han har foretaget i Kong ( Christiern II. s) Anliggender.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2407). Kvartark uden Segl. (Se Dipl. Norv. IX No. 620, jfr. m. 616-17).
(Med Hans Michelssöns Haand:) 1528 then 25 Nouember anammet thenne regenskab aff Jørgen Hanssen oc betallit paa k m tis vegne (Med Jörgen Hanssöns Haand:) Thette effter ne haffuer jeg forlacht oc forteret wti ether nadis reyser nw seneste Primo thend tiid jeg reed til Hanssken met ether nadis breff seneste gaff jeg fore j *helst tillege . . . . . . . . v st. Jtem en karl som fwlde meg . . . . . . . . . . 3 st. Jtem forterede jeg . . . . . . . . . . . . . . . . v st. Thend reyse till Wtert ther fran till Gorrekom tilbagher igen till Wtert, fran Wtert igen oc till Gorrekom ther fran oc till Dørt oc siden hiem jgen therede jeg iii/-j/ golden gl. [ende iii/-j/ st er de gl. xxviij st. (Hans Michelssöns Haand:) Summarum v gilden x/-v/ st r som jeg betaller Jørgen then 25 Nouember (Jörgen Hanssöns Haand:) thenne reyse nw maa ether nade giiffue meg huad ether nade tyckis jeg begerer intthet mere end theringhenn arbeydet will jeg altiid gerne willigen gøre wthen penninge eller løn etc. ther som jeg formotte thet willde jeg oc nw ingen [560 aar1528] penninge begere eller esske aff ether nade fore teringe [end jeg som jeg tilfforn mange reyse giørt haffuer etc. (Hans Michelssöns Haand:) Jtem for vden aldt for ne regenskabs affklaring och betalling, ther for vden fonger jeg Jørgen Hanssen vj gilden correntte til hans thering at reysse met til Kamppen oc saa tilbage ighen til Lyre til K M t som vor sancte Katherine dag then 25 Nouember
Matthis Mayer, Borger i Wittenberg, beklager sig for Kong Christiern II over, at dennes Tjener Peter Ancker ( Ankersen) for henimod 2 Aar siden borgede en Del Töi hos ham til 61/2 Gyldens Værdi med Löfte om at betale det den fölgende 24 August; da dette trods flere Krav ikke er skeet, beder han nu Kongen om at lade ham Summen udbetale.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2446). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet.
Durchleuchtigster groszmechtigster gnedigster lieber her euern konigklichn Maiestat gnaden, gebe ich armer zuerkennen, das mir Peter Ancker e k M t g, dyner, vasth vor zcwayen jarn jn der abfertigung von Wittenberg nach Berlin etc. ein tuch gewandt vor vi/-j/ fl. hat abgeborgeth, welchs er vf Bartolomej hernach zubezcalen, anlobttet, dan ym e k M t g, die zceit gelt geben wurde etc. Jch hab aber byszher widder durch schreiben oder bitten, nichtz bekamen kannen, Weil ich dan nicht weys vnd auch bey vns, ruchtbar ist, das e k M t g, aus angeborner lautter gnaden vnd guthe nymantz schaden begert, szonderlich so es van e k M t g dyner kamen solde, hab ich auch zu e k M t g, zuflucht, mit vntertheniger vleissiger bitt, bittend, e k M t g, wollen, mich genyessen lassen das ich etlich e k M t g dyner bey mir in kostung gehabt, gedinth, vnd gethan, was ich vermocht etc. vnd mir solche vi/-j/ fl. gnedigklich lassen entrichten, auch in ansehung das er itz nichtz vermagk, auch in warheit, nit seiner person. allein vertrauet szondern mehr, acht gehabt. das e k M t g. so frohm, wie dan ruchtbar, vnd mir, noch nymantz van Wittenberg van e k M t g dynern adder vnderthanen eynigen schaden widderfharen solt noch gescheen ist. An mir auch allein dasselbig nit erwinden lassen, vnd also Thilodhen ader sonsten jmandes zuentrichten gnedigklich beuelh geben, will ich [gegen gott vmb e k M t g zustandt [561 aar1528] zu szeligem gedeyen alweg helffen bitten, vnd auch nach vermogen willig vnd gern verdinen. Datum Wittenberg am tag Katarine anno etc. xxviij o
E K M t G vndertheniger Matthes Mayer burger zu Wittenberg
Dem durchleuchtigsten hochgebornen fursten vnd hern, hern Cristiernno, der reiche, Denmargk, Schweden Norwegen, der Wenden vnd der Gotten etc. konig hertzog zu Schles(w)ig, graf zu Holsteyn Stormarn Oldenburgk vnd Delmenhorst, meinem gnedigsten hern etc. zu handen.
Kong Christiern II paalægger sin Skriver og Rentemester Anders Glob at udbetale til Peiter Timandsen, Borger i Haarlem, hvad der blev ham lovet for den Reise, han gjorde til Sverige med to Skibe.
Efter Concept eller Afskr. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2316). Halvark uden Segl.
Wii Christiern met guds nade Danmarckes Sueriges Norges Wendes oc Gottes konning hertug i Slesuig i Holsten Stormarn oc Ditmerschen greffue wtj Oldenborg oc Delmenhorst giøre alle wittherligt at thende breffuissere oss elsk e Peitther Tymandsen borger wtj *Herlam j Hollandt haffuer beredt for oss huorledes mester Anders Glob wor scriffuere oc renttemestere haffuer tilsagt hannom nogne peninge for hand wor wtj Suerige met tw syne skyb [etc. Och effther thij at forneffnde mester Anders Glob icke end nw haffuer giordt oss rede eller regenskab for hues hand haffuer oppeboret paa wore weigne, szo bede oc biude vij for ne mester Anders Glob, at hand fornøyger [for ne Petter Tymanssen til gode rede, oc scriffuer thet i wort regenskab, hues hand forneffnde Peitther Tymandsen aff rette skyldug er oc loffuit oc tilsagt haffuer och at hand lader thet jngenlunde. Giffuit wtj Lyre xj dag Decembris aar etc. mdxxviij wnder wort signet.
relator d(ominus) r(ex) per se f t Christiernus Thomas.
[562 aar1528] 
Esge Bilde beretter sin Svigerfader, Hr. Henrik Krummedige til Vallen, at Kongen har önsket, at han skulde opgive Hagenskovs Len (i Fyn), hvilket han strax gjorde, og i Steden derfor overtage Kongsgaarden i Bergen, hvorom han önsker at höre Svigerfaderens Mening, saasnart det lader sig gjöre, navnlig om Opreisen, om Slottets Styrke til at modstaa en Fiende, om Forsyningen med ferskt Vand og Adgangen til at erholde de under en Beleiring nödvendige Gjenstande; hvis Nils Jepssön eller Stig ( Bagge) ere tilstede hos Svigerfaderen, beder han, at en af dem maa komme til ham for at give ham nærmere Besked; Kongen har lovet ham, at Hr. Henrik skal faa sine Len tilbage.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 36, Krummedige). Brevform; Spor af udvendig Forsegling.
Sønligh kerlige helssen altiid tillforn send met vor herre kære ffader tacker jegh eder kerlige och gerne for all ffaderlige kerlighet oc for alth thet gode som j megh altiid giorth oc beuist haffwer vill jegh thet altiid kerlige oc gerne met all sønlige fortienniste forskylle oc fortienne met eder aff all myn yderste formw oc macth saa lenge jegh leffwer som megh bør ath gøre emod myn kære ffader kære ffader mai viide j sanden ath strax jegh kom hiem tha gaff jegh megh offwer till vor nadigste herre strax jegh kom hanss nade till ordz tha var hanss nade aff megh begerendes ath jegh skulle oplade hannom thette mith leen som jegh haffwer aff hanss nade hwilkett jegh oc saa giorde ther for haffwer hanss nade loffuith och tillsagd megh ighen kongs gardhen vtj Beren kære ffader thesse twenne meningher haffwer jeg taghet megh i beraa till saa lenge jegh kand faa bud till eder oc tilbage ighen. Thij beder jegh eder gerne athi ville vell gøre for all then gode troo och loffue Soffi oc jegh haffwer till eder athi ville besinde och betencke ederss vore och vore børnss beste oc bestandt her vtj och dele ederss gode raad met megh her vtj hwilkeledes j ville jegh skall gøre ther vell jegh aldeles rette meg epter kære ffader mai viide ath jegh sender eder en copi aff eth breff som vor nadigste herre haffwer giiffuith megh paa thenne handell ther vtj kand i formerke all leylighedhen ydermere end jegh kand scriffue eder till kære ffader ther som eder saa tyckes ath jegh skall till kongs gardhen ath i tha ville vell gøre och byde megh till hwor Soffij och jegh vij kunde met best lempe komme ther op thij ath strax om paasske skall jegh ther op och i ville byde megh till om gardhen er saa fast thet hand stor ath holle eller om ther [563 aar1528] er ferst vandt paath eller hwad leylighet ther er till kære ffader om ederss leen tha mai viide ath jegh tallet hanss nade till ther om tha loffde hanss nade megh ath i skulle vesselige faa them ighen kære ffader vore thet saa ath Nielss Jebssen eller Stij vore hiemme ath j tha ville vell gøre oc giiffue en aff them loff ath hand motte komme hiid till megh tha haffwer jegh ath talle met hanum om then leylighet som ther faller ydermere end jegh kand nw scriffue eder till thj allerførste jegh fangher bud fraa eder ighen tha skall jegh strax offwer till vor nadigste herre ighen. Thj beder jeg eder gerne athi ville vell gøre och skynde thette mith bud fran eder ighen met thet allerførst. Thij ath i vell viide hwad macth megh ther paa liggher kære ffader beder jegh eder gerne ath i ville vell gøre och holle thette hemelige hoss eder for merkelige orsage skyld thij ath myn herre befallith megh ath jegh skulle inghen ord gøre ther aff, och ville jegh till inghen endelige ende met thenne sagh før jegh haffde faath bud fraa eder ighen thij beder jegh eder gerne ath myn moder oc i ville scriffue megh till hwar i ville jegh skall gøre i thesse erinde kære fader beder jegh eder oc gerne ath i ville vell gøre och byde megh till om ther stander miell oc malth och hommel och andhen dell ath faa som mand hadde behoff j en bestallningh om ther komme noghet paa her met eder gud befallendes rader och byder altiid offwer megh som eder bør ath gøre gør vell oc sier myn moder och børnen mange gode nat paa myne vegne lader Soffij och børnen sie eder oc myn moder mange gode nath. Ex Haghenskoff fierde jule dagh 1528.
Esske Bille
Erligh och welbyrdige mandt och strengh ridder her Henric Krwmmedige tiill Vallen myn kære fader kærlige sendes thette breff.
[564 aar1529] 
Hr. Henrik Krummedige raader sin Svigersön Esge Bilde til at modtage Kong ( Frederiks) Tilbud om at bytte ( Hagenskov) Len i Fyn med Ber genhus og at afgjöre Sagen snart, da Hr. Mogens Gyldenstjerne skal önske at faa dette Slot istedenfor Akershus, som han vil oplade Michel Blik; han udtaler sig derhos efter Begjæring om Slottets Fasthed og Forsyning med Vand og andre Nødvendighedsgjenstande samt om den hensigtsmæssigste Maade, hvorpaa Esge Bilde og hans Hustru kunne drage til Norge, og beder ham hos Kongen at udvirke, at de ham berövede Len, hvorover han sender en Fortegnelse, maa blive ham gjengivne, da de saa forhaabentlig med Tiden kunne komme i Esges egne Hænder.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 36, Krummedige). Brevform; Spor af udvendig Forsegling. (Bilaget er trykt i Dan. Magazin 3 R. 2 B. S. 271).
Venligh oc kiarligh helszen altiidt fforsendt medt vor herre Kiære Esge suager oc sønderligh gode ven tacker jegh edher kiarligh ffor altt gott i haffue altiidt beuisthe megh oc myne venner hwilckett i skulle altiidt finde migh villigh at ville giarne forskylle medt altt j mijn mactt er. Kiære Esky jegh ffick edher scriffuelsze j afftess medt edher suendt Jens scredher lydendes at i haue værett till en handell medt vor kiæresthe naadighe herre om edher fforlenningh j haffue aff hans naade oc krunen der i Ffyn at hans naade er dy begerendes aff edher oc vill der ffor vnde edher slotthett i Berren po regenskab oc at j der paa beger mitt oc myn hostrues raadt hwadt vy ville rade edher ther om. Kiære suager thett skal gud vide visthe vy nogen gode raadt dem raade vi edher giarne som oss bør oc vell ærre edher plictigh j vide nw vell sielff edher tiidt oc leylighedt po edher fforlenningh j Ffyn oc er hans *nadett begeren medt villie at i skulle lade ham dett opp da vedth jeg ey om deth skulle være edher ralycth om i ey fyllie hans nades villie effther der medt oc som jegh mercker tha biudher hans nade megett vell till medt edher om samme hannell oc hobis till gud at om saa skeer at thett bliffuer hans nade oc hans nades børn till bistandt oc edher vdhen skade oc raader jegh edher at j ffølle hans nades villie effther ther j oc j alle maade hwar j kundhe som vy alle er hans nade plictighe. Kiære suager raader jegh ether at huadt i skulle hanle der om at i deth giøre medt aldersnaresthe at der ey kommer andhen lengher fforhallingh paa dy j mo vide at jegh fformodher her Manns Gyllenstiarn oc Michell Blick hiidt strax oc vill till vor naadighe herre oc rycthett goer at her Manss ffar om oc ville haffue Berren sloth oc vill [565 aar1529] lade Michell Blick opp Aggershuss oc ffly ham detth nw aff vor nadighe herre om handt kandt ffaa Berren j gen. Her ma j altt retthe edher effther at bestille edher ærendt medt vor nadighe herre strax medt fførsthe ffør noghen andhen kommer der j meldom at j haffue ffasth ffodh at standhe paa at j bliffue viss paa kungsgorden at j kunde ffaa en i hender. som i scriffue om der stodt maltt oc mæll at ffaa oc om handt stodt at holdhe ffor bestollingh oc om der er ffersth vandt jnne tha mo j vide at ther er nogeth ffersth vandt jnne salth wandt kandt ham jcke fformenes oc er slothett vell saa bygdt aff mwr at deth stoer vell at holdhe oc er megetth fasth oc som i scriffue om der stoer at faa malth (oc) miell om mandt venthe bestollingh tha mo j vide kiære suager at jegh vedt jngen stedt som snarer er at komme till spysningh till en langh bestollingh en der thy der er malth oc miæll nock po Brygen aar oc dagh kommer der skib oc smør ffoer mandt ther nock, oc alle handhe ffisk oc speck er der altiidt nock till fangs oc altt thett besthe bodt spiisningh oc klenodij oc andett huadt po Brygen oc i Berren er thett kommer altth jndt po gordhen om nogett po kommer saa handt er fasth oc bestiller ligeuell alth fflesk malth miæll gryn oc arter oc miødth j kunne ffaa thy giøres thett edher ey sielff behoff da kwndhe j jngenstedt selledt dyrer endt j ederth egetth len som liger till kongsgordhen oc kiære suager om i skulle haffuen po regnskab at j da fforuide edher hwadt j skulle haffue till edher ffordell oc hwre lengij j motthe være en viss at behollen thy eth aar eller tu komme j jcke till at ffaa nogen stoer fforberingh oc ey heller kunde j so snartth faa leylighedhen at vide. kiære suager som i scriffue at jeg skulle oc rade edher hwre myn dotther oc j skulle besth komme till Bern tha mo j vide kiære suager at jegh meen at besth var at j handlett medt vor nadige herre saa at hans naade lodt jett skib ffølle edher dith oc j stegh ther jndt medt sielff oc vor nadige herre lodt en godt mandt være ther hoss nar j annammett slotthetth oc giorde jnuentarium thy i faa da megett at vide thett j jcke nw vide thy ther var megetth po gordhen som vor nadighe herre jcke vedth then tydt Jøren scriffuer ffoer effther kongh Kristiern oc saa komme j ringesth oc snaresthe oc om vor nadige herre vill till Opslo oc annamme sin krøningh tha vedt jegh i skulle tydt tha kunde myn dotther møde edher der oc da skulle henne modher ffølle hende dith oc so kunde hwn følle edher hiem hwre edher tøckes sielff ther om setther jegh till edher sielff oc henne komme oc jcke vor [566 aar1529] nadige herre till Opslo da vill ju jegh oc henne modher ffølle henne so lantt jndt j landetth at hwn skall vell komme till edher till Brønlagh Tonsbergh heller Opslo. kiære suager altt som edher sielff tøcker giøre henne modher oc jegh giarne. kiære suager som j scriffue om Sty eller Niels Jeppszen da var dy bode po veyen till Norie then tiidt jegh ffick edher scriffuelsze der om vel xiiij daghe tillforn. kiære suagher bedher jegh edher oc kiarlighe at j ville hanle medt vor nadige herre om myn leen at jegh motthe ffaa them j gen jegh vill være hans nade oc hans nades barn so storligh till tienesthe oc villie der aff som jegh vill haffue hans hyllesthe kiære suager haffde jegh visth edher villie ther paa tha haffde jegh giarne screffuett vor kiæreste nadige herre sielff till ther om men effther thy j haffue rødt thett ffor hans nadhe tha kunde j besth fforffølleth oc sendher jegh edher en kopy aff hwilcke leen jegh jcke haffuer oc them haffuer her Mogens oc thy loe aldhri till slotthett vddhen nw kongh Kristern togh them ffra migh oc mesther Hans Mwle haffde them nogen tiidt men dogh haffde jegh them alle j gen ffør kongh Kristern drogh aff landt. kiære suager jegh haffuer dogh j sindt om jegh haffde them j gen at hanle medt vor nadige herre ther om at j oc myn dotther kwnde ffaa sodan breffue ther paa effther myn tydt som Anne oc jegh nw haffuer ther paa aff kongh Hans. kiære suager giører i alle made som jegh troer edher till ydermere endt jegh nw kandt scriffue thett skall nesth gudtz helpp bliffue edher egne oc edhers børns fordele huadt heller jegh leffuer eller døer haffuer ther jngen tyuell paa. kiære suager jegh haffuer screffuett edher till medt Annes drengh oc handt møtthe edertt budt j Korssør oc screff jegh bode om her Vlff om vor han(e)ll oc regenskab oc om thy penningh som j haffuer loffuett ffor till Kill oc vedt jegh jnthett at retthe migh effther ffør jegh ffoer budt ffran edher. Her medt edher then almectisthe gud beffalendes. Ladher Anne oc børnen sye edher oc theres modher oc jomffrveren oc theres syskindt mange gode natther, Radher oc biwdher altiidt offuer megh som edher bør. Ex Vallen sancte Knudt hertugs dagh anno dominj mdxxix.
Henrick Krommedick ridder.
Erligh oc velbyrdighe mandt Esge Bildhe høffuetzmandt po Hagenskoff myn kiære suager kiarligh sendes.
Kiære suager dette er nauen paa de len som jeck hauer myst oc h(er) Mans hauer dem nw j værre oc de [567 aar1529] laa aller tiil Agershus ffør nw kungh Kristiern togh dem ffra megh oc ffick dem mester Hans Mulle oc jeck ffick dem dock sel j gen oc hade dem j være der kungh Kristiern ffor aff lannedh oc jntil dayteren oc de bisper togh dem bort oc skiffte dem siden var nadigh herre var hyllet bade j Narrie oc Danmark som deres ayt var at giort medh mer om de hade ffat fframgangh som op var layth i Bærren paa deres herdagh oc var kæristhe nadig herre hauer altidh lauedh megh j gen bode mynligh oc met sin nades skriuelsse. Jtem ij sma sagner lige j Barsysle den enne heder Tunskibre oc Skiab(e)rsagen heder den annen. Jtem et len heder Mytsysle oc et heder Rabyglagh oc et heder Nomdal oc liger vidh et heder Sansuerff det renter *jek visste rente x mark om arridh jeck ffick dem alle aff myn kæriste nadigh herre kungh Hans oc var kæristhe nadigh (herre) hauer stadffest met sit breff alle kungh Hansses breff som jeck hauer bade liffsbreff oc andre oc er alle myn len registerdh j var nadigh herres regist(e)r kære suager gører nw myt oc eder eget beste hos var kæristhe nadigh herre der om som megh jntedh tuil oc alt met snarist som jeck hauer giuet Jens skræd(e)r tiil kenne han skal sie eder. laue j eller læge naget wt ffar breff det skal j vel ffaa st(r)ax i gen.
Hr. Henrik Krummedige udtaler sig i Brev til sin Datter Sophia, Esge Bildes Hustru, angaaende dennes Overtagelse af Bergenhus Len, som han omtaler som meget fordelagtigt, og tilraader derfor snarest muligt at bringe denne Sag i Orden hos Kongen, da Hr. Mogens Henrikssön ( Gyldenstjerne) er paa Veien fra Norge til Kongen for at søge at komme i Besiddelse af samme Len.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 7, Bilde). Brevform; Spor af udv. Forsegling. (Skrevet med Peder Hanssöns, Hr. Henrik Krummediges Tjeners, Haand).
Ffaderligh kiarlighe helszen altiidt fforsendt medt vor herre. kiære dotther tacker jegh degh ffor alt gott thw haffuer migh beuisth hwilckett jegh vill altiidt giarne fforskylle medt degh. kiære dotther mo thw vide at din modher oc dine børn mo vell den almectigste gud des loff haffue oc vnde oss des ligesth till degh oc alle vore venner at spøre. kiære dotther jegh ffick j afftis Esges oc din scriffuelse lydendes at vor naadige herre oc Esge hade [568 aar1529] hanlett om at Esge hade lath op vor nadige herre sin tiidt oc fforleningh po Hagenskogh oc vor nadige herre hade ther j modt fforle(n)th Esge Bern sloth po regnskab oc scriffuer Esge oc du thyn modher oc migh till at vij skulle ther om dele vor gode raadt medt edher hure i skulle holde edher ther medt kiære dotther kiende gud at alle the raadt oc huadt vij haffue thett gott er ville vij altiidt raade oc delle medt edher j alle made som oss bør oc vij er edher plictighe kiære dotther effther thett er saa tallett meldom vor nadige herre oc hannem tha vedt jegh jcke bedhre endt Esge retther sigh aldelss effther at giøre till en ffuldt ende at jngen andhen kommer oc giøreth till jnthett oc ffoer gordhen ffraa hannem oc mesth ffor hanhedtz skyldt effther han er ham tilsagdt oc at handt fforuidher huadt handt skall haffue ther aff om aaretth oc hwre lenghe handt motthe væren viss oc behollen oc hwre megetth ffalck handt skulle holdhe oc om handt skulle sielff staa ffor regenskab heller myn herres egne scriffuere skulle være ther oc staa ffor regenskab dogh tytthe migh ralysth at Esge hade siell sin egne scriffuere oc giorde sielff regenskab megh hobes till den almectigste gud oc her sancte Olleff kungh at thett vell skall bliffue vor nadige herres oc rigens gaffn oc edher oc vore børn oc venner vdhen skade jegh vill see ther saa till medt oc rade edher saa der j, kiære dotther der stoer j den kopij Esge sende migh aff thett breff myn herre haffuer giffuett ham at om Esge jcke ffinge Berren sloth da vill handt faa ham eth bedhre j Dannemarck jegh radher jcke andett endt at bliffue vedt Berrenhuss, ffor mange ærindt skyldt som jegh jcke kandt scriffue paa thenne tiidt. Stodt thett migh till budtz da vedt jegh jnthett j Danmarck eller Norie jegh ville haffue dher ffor megh till ffordeell oc ther er mandt altiidt ffrij ffor de Suenske oc all Bern skall bliffue fforderffuetth ffør slotthetth skadher. kiære dotther mo thw vide at her Manss Henrickszen er po veyen till vor nadige herre oc thett gieller om Bern sloth, der j mo thw oc Esge mercke om ther er ffordeell paa effther handt ville slippe Aggershuss oc tage vedt Beren j gen jegh giorde oc saa om migh stodt till budtz. Raadt Esge at handt tager jngen snack eller sødtalle ffor deth budt om Beren sloth oc giør ther en ffuldt ende po strax ffør her Magens kommer till vor nadige herre at Esge bliffuer slotthett viss oc at handt jcke treder ther ffraa her Moghens oc Michell Blick komme hiidt till gordhen jndhen en dagh eller tu. kiære dotther raadt oc biudt alltiidt offuer migh som digh bør haff ther jngen twiffuell [569 aar1529] paa kiære dotther haffuer jegh oc screffuett Esgij till hwre thw oc handt skall besth komme ther opp tha vedt jegh jnthett thw kandt bestille ther tigh till gaffn ffør Esge haffuer ffoeth slotthett j være oc tha vill jegh oc thyn modher nesth gudtz helpp skickett at thw skaltt vell komme ther opp som jegh haffuer screffuett Esge all lelighet ther paa oc du foer at se j hans breff bodt ther om oc om andett mere. Her medt tigh then almectigste gud beffalendes oc sancte Olluff kongh beffalendes. Raadt oc biwdt altiidt offuer migh j alle made som tiigh bør oc lader thyn moder oc tyne børn sie tigh oc theris søskene oc jomffrveren mange gode natther oc fflij migh strax scriffuelse jgen aff Esge om alle ærendt. Ex Vallen sancte Knudt hertugs dagh mdxxix
Henrick Krommedick ridder.
Erligh oc velbyrdighe quinde Soffie Krommedick min kiære dotther kierlige sendes thette breff.
Kantsleren Gotskalk Erikssön ( Rosenkrantz) lover Kong Christiern II, at han hos Herren af Bueren (Grev Floris v. Egmont) skal söge at udvirke det omskrevne Brev til den keiserlige Kammerret, beretter, at Prins ( Hans) igjen er bleven syg, medens hans Söstre nu atter ere friske, at M. Johan Aleman og en af Keiserens Kammertjenere ere henrettede, samt at Adrian ( Wille) önsker at drage til Keiseren, hvor han haaber at skulle indtage M. Johans Plads og at blive Kongen til Nytte, m. m.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2703). Halvark, udvendig forseglet med Vaabensegl (en skaktavlet Skraabjelke).
Høchboren furste kieriste nad te herre. Werdis edher ko: Ma t wijde at jeg haffuer vndfonget thenne copie efftir huilken breffuit skulle skriffues till camere richtern oc will thet met flijt gerne bestille hoos herren aff Buren oc werdis edher ko: M t wijde at herren aff Buren aff Beueren oc herren aff Røøse ere here tillstede oc siger mand at frwe Margrete will drage here aff till Brussel poa tijsdagh nestkomendes. Oc er myn vnghe herre princen oc fallet i sywgen ighen vti gaer oc ligger till sængs doch ther ere end nw poa hannom inthet vdslaget, bode princesserne haffue hafft saare mange oc stoore dog the ere nw well till passe æde oc dricke well oc the bleener falle fast oc tørres bortt saa meg hobes the faa aldelis inghen lyde eller mærke ther aff. Jtem [570 aar1529] hære siges nw obenbare oc fore wist at mester Johan Aleman er rætth oc ere tillforn pyniget soa at keys: Ma t skall haffue foat møgen secrete aff hannom at wijde oc er een aff keyserns cammertienere, Bortoen, met hannom worden retth oc flere boskuldiget oc somme greben, Nu siger Adriaen Rolandines fader at thet ware tijdt edher ko: Ma t wille hielpe hannom poa weigen till keyserlige Ma t keysern foar nw well at høre sandhed aff thesse lande oc han forhober at mwe komme vti Alemans stæd oc wille siden flitigh tiene edher ko: Ma t igen. Jtem thesse ambasiater som ware vti Engelandt haffue icki wærit koningen till ords [oc ey heller card mæn cardinalen oc sige at thet skall stande nw framdelis stille vti fijre moneder oc inthet handles ther vti anthen till skilssmyss eller till samblinge ighen førre end the iiij monede forluben ere. Andhen ny tidinge ere here inghen som ieg kand forfare. Edher ko: Ma t gud alsommech te bofalendes. Datum Lire anden hellie treekoninger dag vij Januarij anno etc. mdxxix
Edher ko Ma ts ydmyge troo tienere Gotschalk Erickssen
An koninchliker Maiestat toe Dennemarken Sueden Noruegen etc. mynem aldergnedigsten heren.
Hr. Henrik Krummedige tilskriver sin Svigersön Esge Bilde angaaende dennes Overtagelse af Bergenhus Len, som han önsker snart maa ske, og beder ham arbeide for, at Hr. Henrik kan faa de Len tilbage, som nu ere henlagte under Hr. Mogens ( Gyldenstjerne), beretter om en Sum Guld, som Dr. ( Vincents Lunge) efter ( Sortebrödre) klosterets Brand i Bergen lod optage af Ruinerne, og hvoraf der tilkommer Kongen en Andel, samt omtaler dennes forestaaende Ankomst til Norge og sit og Hr. Holger ( Rosenkrantz´ s?) Skib, som agtes sendt til Bergen eller længere nordover.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 36, Krummedige). Brevform; Spor af udvendig Forsegling.
Venligh kerligh helssen altidh ffarsænth met var herre kære suager rader jeck eder auer alth at j gørre i alle made huat var nadigh herre er tiil villie effther jeck kan merke j alle made hans nade biuder j alle made vel tiil met eder oc vil vide edert beste j alle made saa jeck ey annedh kan merke oc haaber met hans nade oc fflir eder til fful enne som tallet er om Berren hus j tar nest gushiælp jnthet ffarre ffar j ffaa der nock huat behoff [571 aar1529] gørs at halledh medh der kam(e)r nock bade aff Tyslan oc annerstædh saa j ffaa jngen nødh nest gushiælp hade j deth fførst j henner ath deth jcke kamme eder ffra effter deth er eder til sayth j ffar(nø)mme snart nar j kamme der huat Narske len erre beder til ffardel en Danske. kære suager senn(e)r jeck eder en skrifft paa huat de len hede som her Mans hauer oc var nadigh herre hauer lauet megh j gen kære suager værer der om medh nogen varre vænner at jeck kunne kamme der til j gen effter j haue talledh der om tiil hans nade jeck vil vel ffarskylledh. kære suager maa j vide at der brende et klasther j Bærren et ar siden der bleff optagen aff murren eller jorden en sthor merkligh som gul oc effther Narries lagh burde det var nadigh herre. dayteren ffick gullet som ryctet gar hau(e)r var nadigh herre jcke ffat deth saa vare gat han vistet oc ffinge naget medh. kære suager gører i alle made som jeck tror eder tiil ydermer en jeck nw kan skriue oc rader oc biuder medh megh som medh eder brod(e)r oc bliu(e)r vidh godh trøst men j vide oc kunne ffarmerke vij haue en gynstigh herre her medh eder gud oc sante Olleff beffal(e)ndes oc maa j vide at Hans Persson skal jntet ffattis til edert skib huat her sthar til ffangs oc jeck hauer oc skal deth snart bliue rede maa j oc vide her Halgerdh oc jeck vil oc haue et skib til Bæren eller lenger nør oc nw megeth heller en tiilffarren ffør jeck viste des tidenne. kære suager som j skriue at jeck skulle haue dette hemligh hos megh sel hauer der jngen tuil paa aff megh skal deth jcke kamme leng(e)r oc kære suager er deth j eder mayt daa rader ju var herre at hans nade ju kamer sel til Narrie j ar oc an(a)m(e)r sin krøningh hans nade oc hans nades barn ligger der mayt paa j fframtiden at saa sker ex Vallen lørdagen effter sancte Knut hertigh mdxxix
Henrick Kromdick rider.
Erligh oc velbyrdigh man Esge Bille høuisman paa Hagenskogh myn kære suager kerligh sendes.
Borgermestere og Raad i Middelburg henvende sig efter Begjæring af nogle af Stadens Borgere til Kong Christiern II med Bön om at bringe disses Sag til Ende (angaaende Kjöbet af "Danzigerholken").
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2484). Halvark, udvendig forseglet med Staden Middelburgs Segl (en Ørn). - (Jfr. Dipl. Norv. X No. 561 og 563). [572 aar1529] 
Harde hoge groetmogende, ende zeer duerluchtige vorst, wy gebieden ons jonstelyck tuwer. conincklycker wairde, uwe mogenthede mit onsz gezwooren camerbode hier jnne beslooten zendende zeker reguest , ons jn rechte gepresenteert, by Jacob Oom Jacobs zon, Dirric Duyst Jacob Duyst ende Dirrick Henricks zon met hoeren consorten, ten eynde dat de selue by uwe .c. w. gevisittert zynde, scriftelyck dairop geantwoordt wordde, zoe uwer genade, te rade zal vinden, omme tselue gesien, mitsgaders de voirn. regueste ons wederomme ouergesonden wesen, partien te mogen administreren cort onuertogen recht ende expeditie van justicie. Harde hooge grootmogende ende zeer duerluchtige vorst, hiermede zyt god almachtich beuolen. Gescreuen desz xx en January anno xv c ende xxviij nair styl van Zellant
Burchmrs. scepen ende raiden der stede van Middelborch jn Zeellant uwer .c. wairden jonstich
Anden grootmogenden ende zeer duerluchtigen coninck van Denemarke.
1529 - staden aff Middelborg scriffuer til k M t vtij then sag om then Dantzskere holck Jost Dirichsson køpte -
r ta xxj Januarij
Melchior ( de Germania) beretter Kong Christiern II, at hans Börn atter ere friske efter deres Sygdom, og meddeler Nyheder fra Nederlandene, Spanien og England.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2730). Halvark med Spor af udvendig Forsegling.
Kæriste nadigste herre: efter som ethers nade befalede meg: ath foæ at hwide naer Gerhard Stercke wille: eller achter at were y Antwerppen: tha hafuer ieg spoirt hannom ath: gifuer han meg for swar han achter ey for at were ther: en paa fredagen: herren af Fyenes: oc af Yselsten: eller Buren: medt thet hob som sedwan ær: the ære here nw igen: visse tiidinge ær [ey at frw Margrite [skall komme hiid t]henne fastelabent: wilket som ieg troer sk[all] . . . . . . . . . myn herre prince och princesserne ære w[eel tiil pas gud] thes lof hafue: men princen hafuer ennw [573 aar1529] nogre [saar] y ansichtet ther legge the noget salbe paa thet synes ille: men hans nade er ganske weel tiil pas och edher en eengang so møget som till forn: som alle sye meg: och hans nade sielfuen. Nye tidinge af Hispanie eller Italie ere herr ey synderligh: en thet: the hafue sacht om meister Johan Alemand: oc nogre andre skulle hafue wereth reeth med hannom. Man syer nw at tre edelmen skulle were y Engelant kummen fran Hispanien: oc ath then ene skall were Constances mand: then anden hofmesteren af herren af Roes: och en anden: the skulle fore nogre visse tidender: om soæ ære wil ieg ey hafue skrefuet ether nade for sandhedt etc. Waat anden deel ether kong: na: hafuer befalet meg: wil ieg bewise meg vthi: och giore myn flit oc beste, som ieg plichtug och skildig ær: och som ieg wil hafue ether nadis gude gunst villie oc løn: medt gudh alsommechtugste hielp: wilken wille forlene ether nadis homechtughedh wees deel ether nade kan were nytteligt tiil liiff oc siel. Datum Mechlen then første daag Februarij anno etc. *xix
Ether nadis hochmechtughedt jdmidige troo thiener Melcior etc.
Au Roy de Dennemarce Swede Norwege etc.
Gotskalk Erikssön ( Rosenkrantz) fremförer for Kong Christiern II en Undskyldning fra Gert Stercke for Forsinkelsen af Pensionens Udbetaling med Löfte om, at den skal ske i de nærmeste Dage, beretter om Fru Margretes og et Par Nederlandske Herrers Reiser, om Hr. Antonius ( v. Metz) og de kongelige Börns Befindende.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2704). Halvark, udvendig forseglet med Vaabensegl.
Kieriste nad te herre efftir myn willige plichtige troo tieniste werdis edher ko Ma t wijde at jeg haffuer ighen taledt met Gerardt Sterke etc. tha haffuer han hardeligen boclaget seg at edher nade skulle saa foregæffwes ladet førdere the v c fl. oc vndskuldiget seg at han ickj wiste hwad brøst ther eblant war kommen at hanss swend icki haffde vdrett them. Endeligen sagde han at wele selff i morgen at afften wisseligen wære i Antuerpen oc hwo edher nade dijd schicker poæ mondag till hannom then [574 aar1529] skall vden twyffuel foa sodan pendinge v c gl. wære seg Hansz Michelszens swen ellir en anden Kieriste nad te herre hære ære inghen anden nytidinge end thet siges at frwe Margarete wisseligen drager hære aff till Bryssell poa fredag nestkomendes, Herren aff Fyenæss droeg i dag aff till Flandren, Herren aff Buren drager aff vti morgen jnd i Hænnegow till syn husfrwes søster dog kommer han ighen till hoffit till Bryssell ellir hwore frwe Margarete er indhen sex ellir syw daghe Jeg haffde bosluttet met her Anthonio at mødes poa mondagh at morgen oc drage tillsammen till hanss gard. Nu wijdt ieg inghen affscheed at holde efftir thij som edher ko: Ma t meg schriffuer dog poa othensdag ackter her Anthonies at wære i Antuerpen oc thære bostille nogit till hartoch Henriks behoff een dag ellir two oc saa kand han well drage hiem ighen oc lader seg sette offwer wijdt sancti Bernardus clostir saa han kommer hwerken till Mechelen ey ellir andenstedz poa adelweyen oc thet er en goed giæn wegh som han offte pleiger at rijde ther vdinnen moo edher ko: Ma t botænke seg Myn vnghe herre princen oc princesser ere gantzwell till passe, loff haffue gud almæchtigste huilken edher ko: Ma t alltijd will boware. Datum Mechelen vj Februarij
Edher ko M tis ydmyge troo tienere Gotscalk Ericksen
An koninchliker Maiestat to Denmarken Sweden Norwegen etc. mynem gnedigsten heren.
1529 - Anammit aff mester Gotskalch
Hr. Henrik Krummedige underretter sin Svigersön Esge Bilde, Hövedsmand paa Hagenskov, om, at han efter hans Raad har tilskrevet Kongen angaaende sine (norske) Len, ligesom han ogsaa har skrevet til Hr. Mogens Göye og den danske Kantsler ( Klaus Gjordssön) i samme Anliggende og sender nu Svigersønnen Kopier af disse Breve samt beder denne skrive for ham til den tydske Kantsler ( Wolfgang v. Utenhof), da han ikke selv staar i noget Forhold til ham; Biskop Anders Mus, som netop har besögt ham, har meget store Tanker om Fordelene ved ( Bergenhus) Kongsgaard og Len.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 7, Bilde). Brevform; Spor af udv. Forsegl. (Med Skriveren Peder Hanssöns Haand). [575 aar1529] 
Venligh oc kiarligh helsen fforsendt medt vor herre. kiære suager som i skriue oc rade megh at [je]gh skulle skriue vor nadighe herre till om myn len da haffuer jegh oc sa[a gi]ørdt effther edhert radt tisligesth her Mons Gøie oc den danske cance[ller] oc sender jegh edher en kopy aff huar deriss breff saa at j [maa] vide huadt jegh skriuer. bedher jegh edher giarne at j giøre j alle mad[e] som jegh troer edher till oc j ville skriue then tyske canceller till dy jegh kandt jntett skriue ham till dy jegh hauer jntett gott fforskylth aff hannem oc huadt j hauer sagdt then danske canceller till thet vill jegh giarne holle tuiler der jntett paa enthen hanem eller nogen anden. kiære suager maa j vide at bisp Mus var her hoss megh oc ffoer heden j dagh oc kom strax nedt aff Narrie da fforffoer jegh medt hanem medt lempe om then lelighedt ther nordt bode om kongs gordt oc om læneth da kunde jcke ffuldt sye megh ther aff den ffordell ther stoer att fforhuerre oc fformoer jegh at handt kommer till edher oc vill till myn herre. kiære suager radher oc biudher altidt offuer megh som edher bør oc ladher Anne oc edher børn sye edher mange gode natther oc bede vij edher giarne at j sye Sophie mange gode natther paa vore vegne. Ex Vallen tisdagh nesth effther sancte Mathie appostells mdxxix.
Henrick Krommedick ridder.
Erligh oc velbyrdigh mandt Esge Bille høffitz mann[dt paa] Hagenskoff myn kiære suager kiarligh sendis t[hette breff]
Hr. Henrik Krummedige udtaler for sin Datter Sophia, Esge Bildes Frue, sin Tilfredshed over, at hendes Husbonde er kommen vel overens med Kongen (om Bergenhus), og lover, at han og hans Hustru ville komme til Sjælland saa snart efter Paaske, som det er ham muligt for den Laghævd, han da skal tage paa Mogenstrup, beretter om Esges Skib og omtaler sine Anliggender med Hensyn til de norske Len.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 36, Krummedige). Brevform; Spor af udvendig Forsegling.
[K]erligh *kerligh helssen altidh kerligh ffarsænth [met] var herre kære datter maa thu vide at din moder meg [oc] dinne børn lider vel gud des laff haue oc wnne os des[li]gesth tiil degh [576 aar1529] oc alle varre vænner at spørre. kære datter som du skriuer megh tiil at Esge er vel kamen tiil en godh enne met var nadigh herre gud des laff haue oc wnne deth maa vorde gud tiil laff oc eder oc eder børn tiil lykke oc salighedh som megh habbes tiil gud vel sker. kære datter som Esge skriuer megh tiil at jeck skal mode ham j Sællen sthrax effther paskæ daa matthu vide kære datter at den annen ffredagh nesth effther paske skal jeck gaa lagh paa lagheffd paa Manstorp met xij ridermensmen modh her Klauis Pudbusk oc her Preben oc nagre andre om den brordel som her Laxman her Olleff Stigssen oc Nils Hack paa Hickeb(e)rgh skulle haue køpt aff mester Olleff Hack j Manstorp oc hauer hafft stort plas ffør jeck ff[i]ck dreuet derris delle oc bleff ffunnen tiil lagheffd . . . . . . . . . . [de]r effter vil jeck oc Anne kamme auer til Sællen kan jeck jcke kamme saa snart ffar desse ffarffal skyl daa skal din mor kamme sthrax auer nar jeck kan snarist ffaa vide j er kammen j Sellen. kære datter matthu vide oc sie Esge at hans skib skal kame j van nw paa ffredagh oc skal nest gushielp bliue rede at seyle jnnen dagh atte dage oc skul de vel ffaa huat de sie megh tiil *om der tiil om. kære datter ver vidh godh trøst jeck hauer ydermer skreuet Esge tiil suom du vel merker j myn skriuelsse oc sigh hannem at huat han hauer lauet wt paa mynne veyne enten til var nadigh herre eller kanceler eller her Volff Paavisk eller nagen annen det vil jeck alt halle ham wden skade ehuat tidh han hauer lauedh ell(e)r sayth paa oc vil jeck deth kerligh ffarskylle met eder oc edre børn saa j skul jcke skylle megh *hauat heller jeck leuer eller dør. her met degh gud oc sancte Olleff beffallendes rad oc biudh altidh met megh som degh bør oc lader din mor oc dinne børn sie Esge oc degh mange gonæter. ex Vallen tisdagen nest effter sancte Matteis [md]xxix.
Henrick Kromdick rider.
Erligh oc velbyrdigh quinne Saffia Kromdick myn kære datter kerligh sendes detthe breff.
[577 aar1529] 
( Esge Bilde) sender sin Svigerfader Hr. Henrik Krummedige en Koncept til de Breve, han paa dennes Vegne og efter hans Begjæring har tilskrevet den danske og den tydske Kantsler angaaende de norske Len, hvorpaa han har Kong Hans´ s, Kong Christiern II. s og Kong Frederik I. s Breve, men som Dr. Vincentius ( Lunge) har berövet ham, og som Kantslerne nu anmodes om at hjælpe ham til at erholde tilbage.
Efter Udkast paa Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 36, Krummedige). Uden Segl. (Se Brev No. 515 ovenfor).
div>Wenlig och kerlige helssen altiid tillforn send met vor herre. kære her canceler synderlige gode ven tacker jegh eder kerlige oc gerne for althet gode som i megh altid giorth och beuist haffue vell jegh thet altiid kerlige oc gerne forskylle och fortienne bade met liiff och godz saa yderlige som noghen then ven j haffuer kære her canseler som eder vell vitterligt er hwrledes myn høstrvs ffader her Henric Krumdige haffwer tiith oc offthe oc iegh paa hanss vegne haffwer varett for kongelige majestat vor nadigste herre och sammeledes for menige Da(n)markes riiges raad oc haffwer bekerd oss then store vold oc vrett som doctor Vincencius haffwer [giortt hanum j saa made taget hanum hanss forleningh fraa som hand haffwer kongh Hanss och kongh Crestiernss breffue paa oc sammeledes kongelige majestat vor nadigste herres breff oc staffestelsse paa etc. kære her cansseler for sligh orsage och leylighet skyld tha haffwer kongelige majestath oc sameledes Danmarkes riiges raad haffwer tiitt oc offthe aff kongelige nade oc mildhet screffuith oc formanith doctor Vincencius ath hand skulle inghen hinder eller forfangh gøre her Henric paa syn forlenningh eller renthe j noghen made hvilke for ne kongelighe breffue och nadige paa myndelsse [oc Danmarkes riiges raad docteren jcke ville accthe eller høre j noghen made men ther offwer haffwer taget myn høstrvs faderss forlenningh godz oc pendinge fraa hanum emod gudz retferdighet oc all screffven logh och rett som hand selff kand ydermere vnderviisse eder end jegh kandt scriffue eder till. kære her canseler beder jegh eder gerne ath i ville vell gøre for all then [gode troo och loffue jegh haffwer till eder oc for althet [retferdighet skyld oc for [then tienniste mynne venner [eller jegh matte gøre eder eller ederss venner nogher tiid j mynne daghe ath j ville være hanum behelpelige [till kongelig majestat j syn rettferdige sagh ath handt matte komme till syn len oc hwess andet som [docteren haffwer taghet hanum fraa oc [578 aar1529] matte fange oprettingh for syn store forderffuelige skade som hand hanum giorth haffwer. kære her canseler gør j alle made som myn gode troo er till eder [vell hwiketh mynne venner oc jegh altiid gerne forskylle vill her met eder then almegtigste gud
Till then Tydeske Canseler.
Kære her canseler ma j viide ath myn ffader her Henric hadde vell kommett her till en ha(n)ddell och ende met docteren om hanss læn godz oc pendinge som hand haffwer hanum fraa [segh taghet hwilken condracth och handell myn fader jcke ville indgaa met hanum før end hand hadde tallith met konggelige majestath vor nadigste herre oc veste hanss nades ville ther paa etc. kære her canseler gør her j som [j ville myn gode troo er till eder oc gør megh thet skell oc fyllesthe som j ville haffue aff megh om noghen voldz mand vilde for velde segh till ath gøre eder sligh vold oc vrett emod kongelige breffue oc befallingh som myn høstrvss fader nw er skeed.
Tell her Henric Krumdige.
Borgermestere og Raad i Rostock henvende sig til Erkebiskop Olaf af Throndhjem i Anledning af den brøstfældige Tilstand, hvori Erkestolens Hus (Studenterbolig) der i Byen, Regentia Olavi kaldet, befinder sig, og hvorover sammes Naboer besvære sig som baade farlig for dem og vanzirende for Byen og Gaden; Erkebispen anmodes derfor om snart at raade Bod paa de paaklagede Mangler.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2870). Patent, udvendig forseglet med Stadens Vaaben.
Hochwirdigste jnn gadt herre. Jwer hochwirdigenn gnaden synt vnnsse gantz bereitwillige dennsthe vhoerann boreitt. Gnedigste here wy szynn tho vhelmalenn van den bywanendenn nabernn jwes husszes jnn vnnsser stade belegenn Regencia Olaui genantt mitt clage ersocht worden, dath idt szeluige husz szeher bwefellich vnnd alszo gestalt szynn szold, dath thobeszorgenn, woe deme mitt tydigem rade vnnde bwende nicht foergekamenn, dath szeluige jnn korth nedderfhallen moge, dath denne ehrgnanthe nabere vnnd oehrenn hueszenn tho mercklickem vnuerwintlicken [579 aar1529] schaden vnd nahdeel gerekenn, ock szoest wiele idth jnn der gemeinen apenbaren heerstrate belegenn tho misszyrung vnnsserer stadt gelanngen worde, vnnsz der wegenn dennstlick biddende dussze oehre nottrofft darmitt sze thokomstiges schadenns vorhauen szynn mochtenn. J. H. G. tho erkennen geuen, vnnd diewile wy denne szolke erhe bede vhor temelich vnnde dem rechte gemethe, angesehenn, hebbe wie ehnn darvp vnnssze fruntlicke forder breffe mitt thodelenn mit kheinen redenn wust tho weigernn, vnnd ist demenach vnssze dennstlicke bede J. H. G. wolle mitt ernstem jnsehen, vorfogen, dath sodan husz thom forderlichsten gebwett edder einem andern thobwend thogestellet werde darmitt vth vorthogeringe des seluigen der naberschap kein schade vnnd nahdeel ock vnns vnnd vnser stadt keine mysszyrunge enthsthahen moge vnnd der haluenn, vann vnsses amptes wegen, nach stadischer gewanheitt vnd billicheitt, ferners jnnsehenns, noth worde mochte, desz wie vnnsz vp dyth vnnssze denstlick schriuen, dewile. J. H. g. fast affgelegenn, vnnd dorch vnnsz, nicht fakenn kone mitt breffenn erszocht werden, thom forderlicksten thogeschehende versehenn wollenn, dath szynnt wy, vmb de szeluige J. H. g. (de wy gade lugklick beuelhenn) allesz vormogennsz weddervmbme thouerdenenn willich vnnd boreitt, vnnd biddenn desz J. g. schriftlich antwortt mit dem fhorderlichsten, mit wisszer thofelliger botschap. Geschreuen jlich vnnder vnsser stadt secrett donnerdages nah Palmarum, anno etc. xxix. o
J. H. G. gudthwillige Borgermestere vnd radtmanne der stadtt Rostock.
Deme hochwirdigstenn jnn gott herren hern Oloff ertzebischoppe zu Dronthen vnnssem gnedigsten hern.
Respondendum est in primis
(Kantsleren) Gotskalk Erikssön beretter Kong Christiern II om sin Forhandling med Herren af Hochstraten angaaende Kongens Pension, som man vistnok vil sörge for bliver rigtigt udbetalt ved hver Maaneds Slutning, men hvorpaa man ikke vil give Gert Stercke nogen fast Assignation; han meddeler nogle Nyheder fra Keiserhoffet, oversender et Brev fra Dr. Alexander ( Kyngorne) og omtaler Johan de Brunes Villighed til at understötte Kongen med Krudt for 2000 Gylden, saasnart Keiseren sikkert vil hjælpe ham til at gjenerobre sine Lande.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2706). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Vaabensegl (Ringsignet). - (Se ovenfor No. 499). [580 aar1529] 
Høgboren furste kieriste nadigste herre. Jeg war vti gaer vti Bryssell efftir edher ko Ma tis scriwelse oc talede met herren aff Hochstrate nærwerindis tresorier oc vndfonger. Tha swarede han at the ingenlunde kunde saa forwisse Gerit Sterke poa then pension som edher ko Ma t bogerede dog wille the giøre flijt at ther skulle ingen brøst wære poa botalingen, nar hwer monade fore seg ware vdhe, Han sagde dog framdelis han wille taale met frwe Margrete ther om oc sige meg swar at afften som han oc giorde. Oc war thet same at the kunde icki giffue Gerit Sterke nogen certe assignatien ther poa, Han wille dog saa forseet at botalingen skulle wære till rede nar monaden ware vdhe, Som edher ko: Ma t screff meg till om doctor Sønderhwsen tha er han affreisdt anden pasche dagh nedh till Lubeck oc han skulle icki lenger, oc formoder at wære her ighen indhen v vgher ellir vj, Men hwad hanss bofalinge er, haffuer ieg icki end nw kunde foæt atwijde, Kieriste nadigste herre vti Bryssell war end nw inghen ny tidinge, andit end tree aff keys: Ma tis drawanter arceer som komme met thesse skiib ower, sige fore wist at keys: Ma t drogh till Monteserra oc wille holde ther syn pasche oc saa strax till Barcelona oc then fierde dag jn Aprili som er i morgen, skulle vden fore Barcelone een mijl wegs poa een øø holdes stoer fest met process oc messer oc siden strax gaa till skibs, vti dag kom tidinge her egønnom Mechelen oc reed till Brussel at hoffmester Mocreon, Johan Monfortt oc Morny skulle were wist vti Engeland oc komme hiit met all boskeed fran keys: Ma t. The første the komme ower tha forstaer jeg at alle herren komme till sammen till Bryssell. Jeg sender oc edher ko: Ma t eth breff som jeg fick fran doctor Alexander pasche dag oc two Schotske supplicatien ther hoes, Meg tyckes thet er lijdet werd dog skulle han scriwe noget ighen, lighewell han giffwer till kende at han inghen breff haffwer foæt fran edher ko: Ma t hellir fran meg, Om Johan de Caeser, wijdt ieg inghen sønderlige boskeed Thette breff sender ieg edher ko: Ma t, Han sagde meg at Johan de Brune haffde sagd hannom nar han soo edher nades sag ware fast at edher nade kunde komme till syn lande ighen at keys: Ma t oc thesse lande wille hielpe edher ko: Ma t ther till tha wille han oc vndsette edher nade met ij m gilden vti puluer dog skulle han thet wijde een monat tillforn, Kiereste nadigste herre Gerit Sterke sagde meg oc saa vti [581 aar1529] jafftes at han wille vti jafften were her i Mechelen ighen oc morgen botijden hiem at Antuerpen, Her met edher ko: Ma t gud alsommech te bofalendes. Datum Mechelen iij Aprilis
Edher ko: Ma tis ydmyge troo tiener Gotscalk Erickssen
An ko: Ma t toe Denmarcken Sweden Norwegen etc. mynem gnedigesten heren.
1529 - Af mester Gotschalch 3 Aprilis
(Kantsleren) Gotskalk Erikssön og Melchior de Germania berette Kong Christiern II, at Secretairen Hans Weffring har været hos dem med Lübeckernes Indlæg mod Kongen i deres Sag for Kammerretten, til Svar paa hvilket Christiern Vinter har udarbeidet et Skrift; de udtale derhos sin egen Mening om begge Parters Stilling med Hensyn til det keiserlige Mandat og Arbeidet for Kongens Gjenindsættelse i sine Riger, medens de dog henstille alt til Kongens egen grundigere Indsigt og de Raad, Electus ( Johan Weze) og andre kunne give ham.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2707). Halvark med Levninger af 2 udvendige Forseglinger (Ringsigneter). Hele Brevet, undtagen den anden Underskrift, med Gotskalk Erikssöns Haand.
Høchboren furste oc høgmechtige koningh kieriste nad te herre werdis edher ko: Ma t wijde at Hans Weffringh edher nades secretarius haffwer werit hære hoos oss met nogen artickle som ere thee Lubescher theris [første position oc vorclaringe emod edher nade poa huilke artickle edher nades procuratoere som ther hoos retthen haffue wærit, oc leiligheden all wijde, nw haffue swarit vti iiij eller v aar oc sagde Christiern Winter selff at han ther emodt haffde giord een boegh som alltingh endelige skulle forclaere oc haffue wy sandelighen liden forstand ey hellir wijde leyligheden aff retthen, at raade vti then sagh ellir noget at beslutte ther om, Angaende then anden copie exception tyckes oss wære een vformligh exception emod edher nades actien. Edher ko: Ma tis principael actien er nw som wij haffue forstandit, at hertogen aff Holsten oc the Lubeske haffwe brwdit then menige rigks lanttfrijd, huilket the befrøchte at edher nade skall well kunde bowise, Nu exciperre oc sige the at edher ko: Ma t ower then retthegangh som the stande vti met edher nade, dageligen øwer oc bruger seg met herrer wænner oc tienere, emod them at komme [582 aar1529] till syn lande oc righe igen, met huilket the meene edher ko: Ma t skulle wære fallen fran retten oc the icki wære plichtigh vtj retten wijder at forsware anseende camerretthens ordninge oc forbudt oc keyserlige Maiestatis sønderlige forbudt som the sige ther poa emod begge parte er giord oc *vndganget tha haffue wij icki hørdt ellir seet sodant express mandat aff keys: Ma t ellir aff camergericht men keys. Ma tis mandat er well vdganget at the hertogen oc the [Holste Lubske skulle stelle edher ko: Ma t vti syne lande oc rige igen oc alle sager lade vpstande till keys. Ma tis rett forhøringe wij meene oc thet er icki forboden vti nogen rett at then som er met wold oc vrett trængd fran guds oc sijt eiget then moo alltijd tænke oc arbede at komme ther till igen, dog som wij førre haffue sagt efftir wore tycke tha er thenne exceptien icki dweligh emod edher nades principael petitien oc actien om then lantfrijdt brugk, wij meene oc at camerretter icki kand forbywde edher ko: Ma t at tænke oc arbede efftir at komme thill syne lande oc rige igen som the Lubeske bogere at were forsecherit poa oc tyckes oss thette wære een slætt sag som procuratoere icki haffde behoff at søøge edher nades raad vti. Wij wijde dog icki hwad han haffwer swarit ther poa ighen. Thette giffwe wij edher ko: Ma t ydmygeligen tillkenne oc edher ko: Ma t moo aff sijt eget grundeligere forstand oc her electus oc andre theris raad ther poa lade sware efftir edher ko: Ma tis gode raad oc tycke. Datum Mechelen then viij Aprilis aar etc. 1529
Edher ko Ma tis ydmyge troo tienere Gotscalk Erikssen Melcior af Germania
Høgboren furste oc høgmechtige koningh her Christiern Danmarkes Sweriges Noriges etc. koningh wor keriste nad te herre
1529 - then 8 Aprilis suar aff mester Gotschalch paa Christiern Vinthers opgiffne artickelle
Esge Bilde beder (paa Reisen til Norge) sin Hustru, Fru Sophia Krumme dige, snarest muligt at betale Albert Skotte de Penge, han skylder ham, og at besörge et Brev til Hr. Henrik Aagessön ( Sparre).
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 7, Bilde). Brevform; Spor af udvendig Forsegling. [583 aar1529] 
Hosbondelige kerlige helssen altiid tillforn send met wor herre kære Soffij matw viide ath jegh er Albrett Skotte noghen pendinge skyldige beder jegh tegh om tw wilth betalle hanom them thet aller forste tw kanth. Her met tegh then allmegtigste befallendes hand vnde megh then glede och lycke jegh ma finde tegh glad och helbrede gør. Screffuit paa barken søndaghen nest epter vor herres hemelfars dagh 1529. Sender jegh tegh eth breff jegh haffwer screffuith her Henric Agissen till beder jegh tegh ath tw thet velth fly hannom till hende.
Eske Bille
Syn kære høstrv Soffij Krumediges datter kerlige sendes thette breff.
Borgermestere og Raad i Lübeck anmode det norske Rigsraad om at sörge for, at de nye Prædikanter, der have erholdt Tilladelse til at virke i Bergen, og som der forsöge at afskaffe den gamle Lære, atter maa blive fjernede og erstattede med andre christelige Lærere.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 81). Patent, sammenlagt som Brev, med Spor af udvendig Forsegling med et stort Segl i gult Vox. (Se følgende Brev og Dipl. Norv. VIII No. 603).
Vnnse willige vnuerdratene denste vnd fruntliken grut touorenn. Hochwerdigeste hochwerdige jn godt gestrengen erberenn vnd wolduchtigenn, gnedigestenn gnedigen ock gunstigen heren vnd guden frunde, Juwhe g: vnd l: hebbenn in erfaringe vnd guden bedrucke, dat wowol wy mit hochgemelter gedechtenisse herren Johann kuninge to Dennemarckenn dem godt gnedich, vth vnuerbigenckliker noth, tor wedderwere vnd apenbarer veyde gedrungen, vnd als tuschen siner ku: w. siner ku: w: vndersaten vns vnd vnsenn tostenderen vientlick entholden, js doch van vns in sunderheit betrachtet wordenn, dar de vientlike handelinge, mit dem rike vnd jngeseten to Norwegenn, drepenn muste, dat nicht alleine den vnderdanen vnd ryke, in afbrock notruftiger tofor, dan ock vns vnd vnsen verwanten, jn vorlatinge eres copmans handelinge, geen geringe vngefal vnd bedruck erwassenn wurde, vnd derwegenn de toganck tom ryke etlikermaten (wo wol namals mit vnsem nicht geringen schaden) vorbeholden, vnd szo wy denne [584 aar1529] mit herren Cristiern, vth noch hoger bedrenckenisse tom orlage storten moten, vnd sodans deme ryke Norwegenn tom bestenn gerne bedinget gesehen, heft dat dermaten wo wy verhapet nicht gescheen edder gedan syn willenn, dan de almechtige godt yd susts tom bestenn gefuget, dat jummer betanher de eine den anderen entsetten konenn, wy ock vnses dels, ane berom, darjnne nicht weinich sorchfoldich dat yd louelike ryke, van des viendes tostenderen, vnangelopenn gebleuen, darjnne wy ock nochmalen mit hulpe vnd todaet des durchluchtigesten hochgebornen fursten vnd herren, herren Fredericks tho Dennemarcken der Wenden vnd Gottenn kuninges erwelten kuninges to Norwegen hertogen to Sleiszwick Holsten Stormeren vnd der Dethmorschen grauen to Oldenborch vnd Delmenhorst etc. vnses gnedigesten herren vnd anderer vnser frunden, na vormoge gerne syn willen, Vnd szo wy denne in erfaringe gekregen, dat etlike nige predicanten jm rike Norwegenn vnd in sunderheit to Bergenn togestadet, de im schine der godtliken vnd euangelischen lere de eintfoldigen simpelen vnde vngelerdenn vorforen, vnd van den olden lofliken der kristlikenn kercken constitution vnd insettinge jn vmmilde vnd vnboschedene wege der vorachtinge gades denste vnd denere leidenn, hebbenn wy des gein geringe misfallenn gedragen vnd noch dregenn, vnd derhaluen an den copman des erdoms tobegeuende vnd by dem oldenn tobliuen vpt ernstlikeste geschreuen, jn touorsicht sullich vnsze schriuent wandel vnd beteringe geboren werden, vnd szo wy yd, mit hulpe des almechtigenn, betanher in vnser stadt jn allen dingen gades densten, na older cristliker ordeninge geholden, wolde vns gans entiegen synn, dat sick junge coplude, vnd de gennen jn sunderheit, der wy billich mechtich synn scholen, in sulliche vnbedachte wege foren leten, vnd willent daruor genszlick achten vnd holden juwe g: vnd l. werdenn in de dinge alszo sehen, dat de vprorigen predicanten afgestellet vnd kristlike lerer in de stede genamen werde, deme vnd allen anderen werden juwe g. vnd l: vnsers copmans gnedigesten, gnedige vnd gunstige heren vnd hanthaueren syn, de by olden gebruke frigheiden vnd priuilegien beschuttenn vnd beschermen helpen, denstlick biddende vnd gutlick bogerende juwe g: vnd l: willen de gebreke, szo de copman juwen g: vnd l: werdenn antogenn (de ock nicht myn dat vordarff der armen des rykes vndersatenn alsze krenckinge der priuilegien vnd gemeinen wolfart antreffenn) gnedichlick vnd gunstlich tohertenn forenn, vnd mit ernstlikem flite helpen affdon vnd [585 aar1529] wandelenn, vnd duth vnse schriuent in gnaden vnd gunsten vptonemen touorstan vnd todudenn, Sodans alle wy vns to juwen g: vnd l: nicht alleine vortrosten dan ock dar tho vorlatenn, vnd vordenent vmbe juwe g. vnd l. der wy ohre gnedige vnd gunstige antworde bidden vnd bogerenn stedes willichlikenn. Schreuen vnder vnsem secret frigdages nha Exaudj anno etc. xxix
Burgermeistere vnd radtmanne der stadt Lubeck
Dem hochwerdigestenn hochwerdigen jn godt gestrengen erberenn vnd wolduchtigenn herren, herren ertzebisschuppen bisschuppen ritterenn vnd manschuppenn gemeinen rykeszrades in Norwegenn vnsenn gnedigesten gnedigen ock gunstigen herenn vnd besunderen gudenn frundenn samptlich vnnde sunderlich.
Breff fraa raaedt i Lybyck
Borgermestere og Raad i Lübeck bede Erkebiskop Olaf af Throndhjem om at medvirke til, at de nye Prædikanter, der i Bergen under Skin af evangelisk Lære söge at forføre de enfoldige, maa afskaffes og erstattes med rettroende Lærere.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 82). Patent, sammenlagt som Brev, udvendig forseglet med Levninger af et stort Segl i gult Vox samt et Ringsignet i grönt med Rustung-Vaabenet og Bogstaverne: K. T. (Se foregaaende Brev).
Vnse willige denste synn jwer hochw. g. stets touornn. Hochwerdigester jnn got gnedigester her, juwe hochw. g. hebbenn jnn erfaringe vnd gudem gedenckenn, dat wowol wy mit hochlouiger gedechtenisse, hernn Johann koninge to Denmarcken dem got gnedich, vth vnuorbygencklicker noett tor wedderwer vnd apenbarer veide gedrungenn, vnd als tuskenn siner ko. w. siner ko. w. vndersatenn, vns vnd vnsen tostenderenn viantlick entholdenn, js doch van vns, jn sunderheit betrachtet wordenn, dar de viantlicke handelinge, mit dem ryke vnnd jngeseten to Norwegenn, drepen muste, dat nicht allene den vnderdanenn vnd ryke, jnn afbrock noturftiger tofor, dann ock vnns, vnd vnsen vorwantenn, jnn vorlatinge orer koepmans handelinge, geen geringe vngefall, vnnd bedruck erwassenn wurde, vnd derwegenn de toganck tom ryke, etlicker maten, wowol namals mit vnserm nicht geringenn schadenn, vorbeholdenn, vnnd so wy denne mit hernn Cristierne, vth noch hoger bedrencknisse, tom orlage stortenn motenn, vnd sodans dem ryke Norwegenn tom bestenn gerne bedinget geszehenn heft [586 aar1529] dat dermatenn, wo wy vorhapet nicht gescheenn, edder gedaenn synn wyllenn, dan de almechtige got jdt sustz tom bestenn erfuget, dat jummer bethanher, de eyne denn anderen entsettenn konenn, wy ock vnsers dels, ane beroem dar jnne nicht weinich sorchuoldich, dat dat louelyke ryke, vann des viandes tostenderenn, vnangelopenn gebleuenn etc. dar jnne wy ock nochmaln, mit hulpe vnnd todaet des durchluchtigestenn hochgeboren fursten vnd hernn, hernn Frederickes to Dennemarcken der Wende vnd Gotten koninges erwelten koninges to Norwegen hertogen to Slesewick, Holsten Stormarn vnd der Dethmerschenn grauen to Oldenborch vnnd Delmenhorst etc. vnsers gnedigestenn hernn, vnd anderer vnnser frunde, na vormoge gerne synn wyllenn. Vnnd so wy denne jnn erfaringe gekregenn, dat etlicke nye predicantenn jm ryke Norwegenn vnd jnn sunderheit to Bergenn togesthadet, de jm schyne der gotlickenn vnnd euangelischenn lere, de entfoldigenn, sympelenn vnnd vngelerdenn vorforenn, vnnd van den oldenn loflicken der kristlickenn kerckenn constitutionn vnd jnsettinge jnn vnmilde vnnd vnboschedene wege, der vorachtinge gades denste vnd dener leidenn, hebbenn wy des geenn geringe misfallenn, gedragenn, vnnd noch dregenn, vnd derhaluenn ann denn coepmann, des irdumbs tobegeuenn, vnnd by dem oldenn to bliuenn vpt ernstlickeste geschreuenn jnn touorsicht, sulck vnse schryuenn, wandel vnd beteringe geberenn werde vnnd so wy it mit hulpe des almechtigen bethanher jnn vnnser stat jnn allenn dingenn vnnd gades denstenn na older cristlicker ordeninge geholdenn wolde vns gans entkegenn synn, dat sick junge coplude, vnd de gennen jn sunderheit, der wy billich, mechtich syn scholenn jn sulcke vnbedachte wege forenn letenn vnd wyllent dar vor gentslick achtenn vnnd holden, jwe hoch. g. werdenn jn de dinge also szeenn, dat de vprorige predicantenn afgestellet vnd cristlike lerer jnn de stede genamen werdenn jn dem vnd allen anderen werden jwe hochw. g. vnsers copmans gnedigester her vnd hanthauer synn, de by oldem gebruck, fryheit, vnd pryuilegienn, beschutten vnnd boschermenn helpenn denstlick biddende jwe hochw. g. wyllen de gebreke, so de copmann, jwen hochw. g. werden antogen de ock nicht myn dat vorderff der armen des rykes vndersaten, als krenckinge der pryuilegien vnd gemene wolfart antreffenn gnedichlick to hertenn forenn, vnd mit ernstlickem flite helpen afdoen vnd wandelenn, vnd dith vnse schryuent jn gnadenn vptonemen, touorstan vnd to dudenn. Sodans alle wy vnns to jwer hochw. g. nicht allene vor [587 aar1529] trostenn dan dar to ock vorlaten vnd vordenent vmme jwe hochw. der wy gnedige andtworde biddenn stets willichlikenn. Schreuen vnder vnserm secrett fridages na Exaudj anno etc. xxix o
Burgermester vnnd radtmanne der stat Lubeckh
Dem hochwerdigestenn jnn got hern, hernn Olaue ertzbysschuppe to Druntenn, vnserm gnedigestenn hernn.
Fru Anne Rud (Hr. Henrik Krummediges) udtaler for sin Svigersön Esge Bilde, Hövedsmand paa Bergenhus, sin Frygt for sin Datters (hans Hustrues) forestaaende lange Reise (til Bergen) og for den i Norge herskende store Dödelighed, beder ham om Underretning, saasnart hun er kommen til ham, da hun selv ikke kan blive rolig, för dette er skeet, samt lover at beholde deres Börn hos sig.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 7, Bilde). Brevform; Spor af udvendig Forsegling.
Moreligh kerlig helsszen til fforne scryffuett met vor herre kiære søn tacker jegh eder kerligh oc gerne for alth gott som y haffwe megh bewysth huess y skwlle altid ffynne megh vell viillighe at for skyølle som megh bør at gøre met myn kere søn. kiære søn kan ieg aller fwll scrijffue edher till den store soryghe fryøctt oc fare ieg har for myn datter for den langhe ryesse som hynne nw for stor oc har jegh hyørtt at thet dyør ganske swore y Norre gwd fader oc søn och den helliigh andh beware hynne vell fraa althet hynne kan skade til lyff eller syell kere søn bedher ieg edher gerne ath nar gudh vyll hwn kommer til edher atj ville dha vell gøre oc scriiffue megh strax till ygen dhy gw(d) skall vydett at ieg icke vorder glad ffør gwd vill jeg ffwor gode tyenner fra edher bode kiære søn den almectiiste gwd benare edher børn vell ieg vill gerne tha vare paa dem saa yderliighe som dhet vare mynne eghen kiære søn kan ieg nw iecke mer scryffue edher till paa denne tyd men her met eder den alsommectyste gwd beffalendes gwd vnde meg den løcke oc glede at vy mo fyndes glade oc helbrede roder och byøre altid offuer meg som eder bør ath gøre offuer edher kere more. Scryffuett vdy Gwretofft tamper fredag mdxxix.
Anne Rwdz datter [588 aar1529] 
Erliig oc velbyrdiig mandh Eske Biille høffweds mandh paa Bergen huss myn kiære søn kerliighe sendes thette breff.
Fru Anne Rud beretter sin Datter Fru Sophie Krummedige, Esge Bildes, om Herremödet i Kjöbenhavn, hvortil Herrerne nu samles, og hvortil hendes Fader (Hr. Henrik Krummedige), Jörgen ( Kock) Myntmester, og Hr. Albert ( Jepssön Ravensberg) idag havde agtet at fare, men hindredes af Modbör; en Rostockerskipper, der havde fört Dr. ( Vincents Lunges) Sager fra Helsingborg til Bergen, beretter, at han paa Hjemreisen har mödt Esge Bilde kort udenfor Bergen, og at Dr. Vincentius har beredt sig til at overgive Slottet til Esge, over hvis Ankomst Borgere og Bönder glæde sig; hun beretter derhos om et Par af Fru Sophies Börn samt om Pigernes Fremgang med Vævningen.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 7, Bilde) Brevform; Spor af udvendig Forsegling. (Med Henrik Krummediges Skrivers, Peder Hanssöns, Haand).
Moderligh kiarligh helsen altidt fforsenth medt vor herre kiære dotther tacker jegh tigh ffor alt gott thu haffuer megh beuisth hues thu skalt altidt ffinne megh veluillige at fforskylle hues j min macth er som jegh des plictigh er kiære dotther maa thu vide at thin ffadher, Jøren møntmesther ock her Albrett var vdlagdt j dagh ock ville till Kiøbnehaffn ock ffinge de gienbyr thet fførste de ffonge bør da ville de offuer till vor kiæreste nadige herre ock maa thu vide at hans nade kom tidt j torsdags ock sye de at ther er fult aff raadt kommeth. Er her ock j byen her electus ock meste skonske herrer ock acthe sigh strax offuer maa thu ock vide ffor gode tidenne at Villem Fforbusk i Helsingborg var her i byen till jett brøllop da sagde han ffor megh at then skiipper aff Rostock som fførde docterens kister medt clenodie ock kledher till Berren ffra Helsingør var nu kommen till bage j gen ock sagde at han møtte Esge paa iij eller iiij vegesøss ffran Berren. Sagde han ock saa at docteren hade ladett ffløtt aff huadt paa garden (var) ock rette sigh effther at antuorde garden ffra sigh strax Esge kom ock viste han nu at Esge skulle haffuen ock var bode kiøbmendt borger ock bønder glade at Esge skulle komme tidt ock kom han vell ffrem ock hobes megh till gud at Jes Jepsen kommer snart j gen medt gode tidenne ock vill thin ffadher bespørre sigh j Kiøbenhaffn bodt medt skipperens høstrv ock andre hues tidende han kan ther fforffare vill han strax bye tigh till ock [589 aar1529] maa thu vide at jegh ffar jntett offuer dij jegh tør jcke ffare aff landett ffra tigh ock badt jegh Hans keldersuendt ffare hiem till degh ffor thin ffadher ffarer offuer ock haffuer han loffuedt at scriffue oss alle ærindt till. Maa thu ock vide at Jøren fføller thin ffadher offuer ock skall Josth ffølle ham till Nestedt ock haffuer bodt thin ffadher ock jegh screffuedt prieren ock lecther Rasmus till som skall lære Jøren. hobes megh at han bliffuer vell fforuaredt saa ham bliffuer jntett at skade. Ock maa thu vide at her er endt nu jngen tidende aff huem bisp skall være. Her medt tigh then almectigste gudt beffalendes r[ad]t o[c]k biudt offuer megh som tigh bør, ladher thin ffadher sije tigh man[ge] god[e natter] ock bedher jegh tigh at thu syer ffrve Kierstine man[ge gode natter pa]a myne vegne ock sye henne at jegh haffuer [hafft bodt j] Københaffn effther en busse hør till henne ladher thin [ffadher ock s]ye ffrve Kierstine ock børnen mange gode natter. Ex Malmø tis[daghen ne]sth effther guslegoms dagh mdxxix.
Ane Rudts datter.
Maa thu vide at thin pige veffuer ffast ock ffaa de thet hiøne veffuedt j dagh oc maa thu vide at hun veffde jntett paa anlett paa thette hiøne the nu veffue men nar thette er aff veffuedt da skall hun sielff veffue jett anle ock veffuer hun saa ffast at min pige kandt jcke ner ffølle henne dogh giøre hun henne arbedt megett vell oc maa thu vide at Anne lille er hemme paa Manstorp oc skaer jntett gud des loff haffue. maa thu vide om thett læredt jegh sende tidt j sist at thu vilt bye megh till om ther ffattes nogett eller ther er nock at jegh vedt at rette megh effther.
Erligh velbyrdighe quinne ffrve Sophie Krommedigs datther myn kiære datther kiarligh sendes thette breff.
Hr. Henrik Krummedige meddeler sin Datter Fru Sophie, Esge Bildes Hustru, Efterretning om dennes lykkelige Ankomst til Bergen og Overtagelse af Kongsgaarden efter Dr. ( Vincents Lunge), der dog skal have fört formeget bort derfra; Esge var meget velkommen i Bergen og staar i stor Gunst hos Kongen, ligesom ogsaa Dr. Vincents har vist ham megen Ære; Hr. Henrik har talt med Mogens Lauritssön ( Lövenbalk) angaaende Söskendeskiftet om Svanholm; denne erklærede sig villig til at overlade Esge sin Andel, hvis Hr. Knud og Hr. Mogens Bilde vilde afstaa sine Dele.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 36, Krummedige). Brevform med Spor af udvendig Forsegling. (Ikke egenhændigt). (Se Dipl. Norv. VI No. 706 og IX No. 624). [590 aar1529] 
Ffaderligh kiærligh helsen altidt fforsent medt vor herre kiære datter maa thu vide at min herre sagde ffor megh j dagh at han hade ffoeth skriuelse aff tolleren j Helsingøør saa at ther var skib kommett till Helsingøør som var løbben aff Berren paa den tidt som Esge kom tidt ock sagde at Esge bleff vell kommen ther och hade annammett garden dogh hade docteren blotett thet vdt saa at han ffick jcke ner thet paa garden som min herres nade syer at han skulle haffue ock sagde min herre at han viste at Esge ville haffuett j gen dij han hade beffallett Esge at tagett ock fformer(ck)te jegh j mange made at vor nadige herre haffuer stoer loffue till Esge vor herre giffue at thet lenge varer som megh vell hobes thet giør maa thu ock vide kiære datter at jegh talde Mans Laurisen till her j byen hure thet skulle være om thet skiiffte mellom Esge ock hans brødre om Suanholm da sagde han at thet kunde jcke komme till nogen ende dij her Mans kom jcke nu hidt sagde han ock ydermere at her Knudt Bille hade suorett paa at han aldri ville afflade sin dell ther vti da spurde jegh ock Mans at om han jcke ville vnde Esge sin dell ther vti ffor ffult verlagdt da sagde han at kunde Esge ffaa her Manses ock her Knudtz dell da skulle han altide ffaa hans dell ock kunde jegh jngen ffast suar mercke aff hannem ther paa kiære dotther bedher jegh tigh at thu vilt være ved en godt trøsth ock tage tigh jngen omhugh till dij jagh mercker j alle made at vor nadige herre er Esge megett gynstigh oc setther store loffue till ham ock er han jcke vell till ffredtz at docteren ffick Esge gorden saa blott kiære dotter maa thu vide at then tidt jegh hade screffuedt then fførste dell som jegh fførst scriffuer j breffuett da viste jegh intett aff Esge at sije da kom Jes Jepsen til min herres nade medt scriffuelse ock gaff megh ock saa till kiende at han hade scriffuelse till megh dogh haffuer jegh jcke ffoeth then hun var j skibett ock skibbett var jcke en dagh kommett ffor byen oc sagde Jes Jeppsen megh at docteren oc Esge bleff venligh ock vell fforlicth ock giorde han Esge stoer ære ock bleff Esge megett vell kommen ther bode aff kiøbmen borger bønder ock aff alle ock sagde han ffor megh at han hade sentt tigh Esges breff ffran Helsingborgh kiære dotter bedher jegh tigh at thu est vedt en godt trøst vill jegh altidt bye tigh tiende till aff Narrie jntill des gud vill vij komme till sammel ock bedher tigh at thu oc trøste thin modher ock bede henne [591 aar1529] være vedt en godt trøst dij thet skall nest gudtz helpp vell gaa lige till medt all tingh jegh haffuer saa megett at giøre paa min herres nades vegne medt thette ffolck skib oc spiisningh at jegh kan jcke ffaa screffuett tigh nu mere till, vill jegh dogh scriffue tigh till ffør vij løbe her aff thin modher tisligeste oc maa thu vide kiære dotter at viltt thu jegh skall nogett bestille hoss min herres nade paa thine vegne eller Esges som thu sagde ffor megh at thu hade i beffalingh aff Esge da bye megh till medt thet snareste da vill jegh giærne giøre min største fflij ther till her medt tigh gud beffalendes ock sancte Olleff kongh giør vell ock sye thin modher børnen oc ffrve Kerstine mange gode natther paa myne vegne. Ex Kiøpenhaffn medt hast mandagh nest effther sancte Erasmj dagh mdxxix.
Henrick Kromdick ridder.
Erligh velbyrdigh quinne Soffie Kromdick min kiære dotter kiærlige sendes.
Peder Villadsen (Slotsskriver paa Kjöbenhavns Slot) takker Erkebiskop Olaf af Throndhjem for al bevist Godhed og navnlig i det sidste Aar, denne bestyrede St. Olafs Hus (Regentsen) i Rostock, hvorfor han stadig har taget Erkebispen i Forsvar, naar han har hørt ham ilde omtalt for Kongen, samt tilbyder ham fremdeles sin Tjeneste, i hvad han formaar; Kongen er ham en naadig Herre og Hr. Henrik Krummedige en god Ven, medens Erkebispen vel selv ved, hvem der klager paa ham (Dr. Vincents Lunge).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2915). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet (Gemme).
Jndefessam familiaritatem ac beneuolentie promptitudinem cum summa reuerentia et honore debitis humiliter humillimeque optat. Værdigeste herre oc fader kiære nadige herre ieg tacker ethers nade ganske ydmygeligen fore møget goth som ethers nade meg beuist haffuer i myn wnghdom then tidt oc i thet siiste aar ethers nade haffde domum sancti Olauj vtj Rostock i befalning. gud almectisthe giffuit ieg matte oc kunde i noger made met myn fattige oc willige throe tieniste thet forskylde saa gierne ieg thet giøre wilde kiære nadige herre ethers nade will werdes till atwide at ieg wilde gierne lange siden haffue screffuit ethers nade till om mange hande ærende oc tidinge som kand skee ethers nade [592 aar1529] icke nødigt wide wilde, men dog haffuer iegh thet forholdet icke wden merckelig sagh. gud i hemmelenne hielpe meg saa sandelig som ieg haffuer offthe hafft oc fanget stoer harm oc sorig i myt hiarthe fore then skyld at ieg haffuer hørt ethers nades ærende och sager wæret hordeligen oc hadeligen wdlagde och sagt her fore wor kiæreste nadiste herre, endog jeg icke andet ther till sware kunde. end then stund ieg først kiende ethers nade i Rostock. tha wiste ethers nade then tidt gantske well atskicke seg emodt alle menniske huilket meg ingen feyell paa er, at ieg well end nw maa sware lighe saa men jeg siger ethers nade fore wist oc i sandingen at her Hinrick Krommedige er ethers nades wen oc haffuer altid swaret merckeligen well till alle ethers nades ærende. Oc maa ethers nade wide oc forlade seg till at ethers nade haffuer en gunstig herre oc konning som ethers nade well ydermere formercke skall nar her Hinrich Krommedige kommer i thale met ethers nade. som ieg throer han snarlig kommer met gudz hielp. Kiære herre ieg will icke ydermere vmage ethers nade paa thenne tidt met myn fattige schriffuelsze ethers nadhe wed well then persone som møget haffuer klaget oc kierdt paa ethers nade, men meg hobes till gud at retferdighet fanger victoriam. saa wed ieg well ethers nade kand inthet hindhre: Ethers nades sendebud kandt nw wnderuise ethers nade altingest mwndelig som ieg icke schriffue kand. Huor ieg kand wære ethers nade till willie oc tienisthe her i Danmarck eller anderstedz tha skall ethers nade haffue oc fynde meg gantske weluilligen ther till som ethers nades egen sworne thro plictuge tienere. Oc forhober ieg till møget goth hoes ethers nade. Hiis paucis valeat vestre gratiose dominationis reuerendissima paternitas summo deo ad kalendas Grecas semper commendata. Ex castro Haffnensi die sanctj Botulphi abbatis mdxxix o.
Vestre gratiose dominationis deditissimus seruulus Petrus Vilhadj
Reuerendissimo in Christo patri ac domino domino Olauo dei gratia archiepiscopo in Trundehem etc. domino suo gratioso humillime.
Petrj Vilhadj
[593 aar1529] 
Skipper Herman ( Hoyer) melder Erkebiskop ( Olaf) af Throndhjem, at han har solgt hans Skib for 350 Kjöbmandsgylden, men at Erkebispens Tjener Jakob deraf har taget 108 Gylden samt en Del af Skibets Ladning, saa Summen beløber sig til 300 Gylden; derpaa har Herman forgjæves reist efter ham og har i Amsterdam maattet betale Folkene efter Dom, hvorved han har mistet alt, hvad han eiede; tilbagebetale, hvad Jacob har taget, formaar han ikke og beder derfor Erkebispen at skrive ham sin Villie til; Vidnesbyrd fra Borgermester og Raad m. fl. i Amsterdam kan han fremlægge til sin Undskyldning.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2784). Brevform; Halvark uden Udskrift eller Forsegling; synes at have ligget i Convolut.
Erwerdyghe her van gotz gnaden [erwe ertzbysschvp to Druntem. Jck schypper Hermen, voge juwer gnade to weten dat yck dat schyp vorkofft hebbe vor iii/-j/ c kopmans gulden sso hefft Jacob juwer gnade dener gestalen van den gelde van den sschepe hundert vnd viij kopmans gulden vnd dar to hefft he van de last sso vele dat syck de summe belopt by iij c kopmans gulden sso hebbe yck dar vmme gereyset vnd mende one wedder tho ffynden vnd hebbe dar gelt vmme vortert vnd dar to hebbe yck myt den luden to rechte gegan to Amsterdam sso als yck juwer gnade to voren geschreuen hebbe sso hefft my dat recht to ghefunden dat yck de lude betalen moste sso hebbe yck de lude betalt sso langhe dat yck nyn gelt mer en hebbe jck byn dat myne dar auer quid geworden sso wolde jck juwer gnade gerne rekenschup don van dat genne dat yck van juwer gnade entfangen hebbe sso ys myn begere dat juwe gnade my schryuen wyl wo ydt juwe gnade myt my holden wyl, wente dat yck dat vt leggen scholde dat Jacob ghestalen hefft des en kan yck nycht don, wente yck byn dat myne mede quyd geworden sso hape yck nycht dat men myn recht to vnrechte maken scholde, wen yck yn [or Norwegen queme, wente yck hebbe by juwe gnade goedt gedan so lanck als ydt recht *recht ys [dat ick betugen wyl myt jtlyken ratluden vnd borgermesters vnd ander frame borger to Amsterdam sso ys myn beger dat yuwe gnade my beschet schryuen wyl yn eynes borgers hus [to Bremen genompt Gotfryes schomaker myt den ersten nycht mer vp dusse tyd men got sammel vns geszunt. Gescreuen yn Bremen des sunnauendes vor sunte Peter jnt jar m v c vnd xxix
by my sschypper Hermen juwer gnade trowe dener alle tydt bereydt [594 aar1529] 
Hr. Mogens Bilde beretter sin Svigerinde, Fru Sophie Krummedige, at hendes Mand, Esge Bilde, har meldt ham sin lykkelige Ankomst (til Bergen), og tilbyder hende sin Tjeneste, hvor han formaar; hendes Fader har faaet sine Lene igjen, og Hertug Christian er idag med sin Gemalinde draget til Akershus.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 7, Bilde). Brevform; udvendig forseglet.
Venlig kierlige helssen altiid forsend met wor herre kiere Sophie søster oc sønderlig guode wen tacker jeg teg kierlige oc gerne for alt gott som thu meg beuist haffuer huilket thu skalt finde meg weluiligt tiil thet at forskilde huor som [thu meg y myn macth oc som meg bør at giøre kiere søster motthu vide at nu vtj søndags fick jeg myn broders Eske Bildis scriffuelsze oc formercker jeg vtj hansz scriffuelsze at han er wel framkomen gud tisz loff haffue kierre søsther beder jeg teg gerne at thu scriffuer meg tiil nar teg stedis bud om jeg nogen ting kan bestille for teg her vtj landen heller oc vtj Jøtland tha haff meg ther vtspart ther vtj oc skalt thu finde meg veluiligt ther tiil som thu haffde en kiøddelige broder vtj myt stedt kiere søster om tiden at scriffue teg tiil tha mottu vide at thin fader haffuer fanget the leen vtj gieen som han haffde tiil forne oc log tiil Aggershusz oc motthu vide at hertug jnde hun haffuer fuldt hertug Carsten tiil Norge oc loeg the her aff vtj dag, kiere søster hellers wiid jeg jngen sønderlig tiden at jeg kan scriffue teg tiil paa thinne tiid meden thu rad oc byd altiid offuer meg som teg bør at giøre oc som offuer thin egne broder oc lader Sophie sege teg oc thinne moder mange gonatth. Her met teg gud alsomecttigste beffalindis datum Haffnie aar etc. mdxxix.
Magnus Billde ritther.
Erlig oc velbørdig quinne frue Sophie Eske Billdis sin kiere søster kierlige tiil screffuet
[595 aar1529] 
Fru Pernille Olufsdatter ( Krognos), Hr. Anders ( Bildes), beretter Fru Sophie Krummedige, Esge Bildes, at der er kommen gode Tidender fra hendes Mand, om at han er kommen vel frem (til Bergen) og har udrettet, hvad han skulde; Hertug ( Christian) og hans Gemalinde reiste den foregaaende Dag til Norge.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 7, Bilde) Brevform; udvendig forseglet.
Søsthers kerlig helssen til fforn sent met gud. Kære søsther tacker ieg tig kerlige oc gerne ffore alt gott szom tw meg altid beuist haffuer huilket tw skalt altid finde meg weluelig til att fforskylle hues wdij myn macht er. kære Sophie motw wide att her er komen gode tidende ffran Eszge Bilde szaa han er komen wel ffram oc har skaffuet alle sine erende ther effter syn egen willie then ewige gud giffue meg nw gode tidende till tegh. Kære Sophie motw wide at y goor gick hertwgen oc hertwginden til skiibs oc thet folck til Norge skall. wor herre giffuit atthe komme glade ygen alle. Kære Sophie wedstw nogen then dell y thenne landzende szom ieg kand bestelle ffor tig tha scriff meg till tha will ieg thet szo gerne gøre szom ieg wore tyn egen søsther. her met tig the helligtreffoldighet beffalendes gør wel oc sig tyn moder monge gode netter po mynne wegne oc lader her Andhers sige bode hende oc teg monge gode netter. byd altid offuer meg som offuer tyn egen søster. Screffet y Køffnehaffn wor ffrowe afften visitacionis mdxxix.
Pernelle Oluffz dotter.
Erlig oc welbyrdig quynne ffrw Sophie Eske Bildes syn kære søsther kerlige tilscreffueth.
Esge Bilde, Hövedsmand paa Bergenhus, og Geble Pederssön, Erkedegn til Domkirken i Bergen, udstede Vidisse af Kong Frederik I. s Brev om Degnedömmet i Bergen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv, 1822). Patent med 2 paatrykte Segl.
Bekenndis vij effter ne Eskiil Biilde høffuitzmand pao Bergenhues Geble Perszen ercke dieckenn tiil domkiirken j Bergenn met thette obnne (breff) att vij haffue szeet och offuuer lesziith eth [596 aar1529] wor kieriste nadigste herris koningh Ffrederiics breff pao pergement met hengendis jndszegle lydendis ordt frao ordt szom her forschreffuit stander. Tiil yttermere szanden her om triicke vij wore jndszegle neden ffaore thette vorth opnne szom giordt vor vtj forneffnde Bergen octauis Kanutj regis et martiris anno domini milesimo quingentesimo vigesimo nono vnder wore jndtszegle
Hr. Henrik Krummedige beretter sin Datter Fru Sophie, at det gaar hendes Mand Esge Bilde godt (i Bergen) med alle hans Foretagender; han har spurgt Svigerfaderen, hvor han skal lade hende hente, men denne, der ikke ved, hvorledes hun befinder sig, beder hende selv underrette sin Mand herom, da han længes meget efter hende; Stig ( Bagge), der skulde have bragt hende Esges Brev, maatte atter vende tilbage til Bergen med et vigtigt Kongebrev til Esge.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 36, Krummedige). Brevform; Spor af udvendig Forsegling. (Ikke egenhændigt).
Ffaderligh kiærligh helsen altiidt fforsent medt vor herre kiære datther maa thu vide at megh lidher vell gud vnde megh tisligeste till degh thin modher ock thine kiære børn at spørre kiære datter maa thu vide at jegh ffick scriffuelse ffraa Esge saa at thet goer ham aldeliss vell ock effther hans villie ock haffuer handt beuisth sigh nu j min herres ock rigens ærindt som en tro dannemandt som vor nadige herre sielff skall bekiende kiære Soffie maa thu vide at han scriffuer megh till at jegh skulle biude ham till huar han skall lade henthe tigh, paa Brynlagh eller annerstes, thet er megh ffasth vuisth thij jegh vedt jcke hure thin tingh er goett om thu ligger eller ey kiære Soffie lade megh ffaa snarligh thin leylighedt at vide saa vill jegh biude ham till huar handt skall lade henthe tigh enthen j Tonsbergh Opslo Brynlagh eller huar oss daa tyckes. hobes megh till gudt thu skalt vell komme ffrem kiære datther, Sty skulle værett nedre hoss tigh medt Esges scriffuelse da kunde vij icke bekommett dy handt haffuer strax min herres budt till Berren till Esge ffor merckeligh ærindt skyldt. kiære datther bedher jegh tigh at thu tager tigh jngen omhugh till dy thet goer ham vell j alle made thet jegh kandt fforffare ock haffuer handt jett gott ynneste gud des loff haffue, dagh lenges ham megett effther tigh thet er thet meste ham skaer. kiære Soffie biude megh strax till jgen ock radt ock biudt offuer megh som [597 aar1529] tigh bør at giøre her medt tigh gud almectigste beffalendes ock sancte Olleff. kiære Soffie giør vell ock sye thin modher ock børnen mange gode natther. Ex Aggershuss onsdagen effther sancte Margarete dagh mdxxix
Henrick Kromdick ridder.
Min kiære datter Soffie Kromdicks datter kiarligh sendes thette breff.
Apothekeren Peter ( de Tornaco) meddeler Kong Christiern II, at han allevegne har forhört sig om Bud til Cambray, og at den keiserlige Modtager har lovet strax at besörge Kongens Breve derhen, hvis de kunne være færdige inden Natten, da en Post afgaar; men i alle Fald vil han sörge for, at de sendes senere.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2866). Brevform; lidet Halvark, udvendig forseglet uden Anvendelse af Signet. Med Undtagelse af Underskriften er Brevet skrevet med Melchior de Germanias Haand.
Kæriste nad te herre som ether kong: Mat. befalede meg at bespøre meg fore om noger budh ware ther wille medt thet første tiil Cambrich: tha hafuer ieg alle veyen forspiort meg och kan ey finde nogen meen ieg kom tiil then recepueur general som man kaller keyserens vndfanger: och badh hannom om han wiste nogen ther wille tiil Kamerick han wille hielpe tiil om ther war noget budh at ether Kong. Mat. kunne faæ eth breef medt tiil Cambrich swarede han meg paa ethers Kong. Mats. vegne han wille gerne fly ether nadis breef theer hedhen och om thee kunde komme hiidt y afthen eller y naet naer thee komme wil han sende thennom strax afstedt: ther skall gaæ en poste af y afthen then will han holde saa lenge vpp ethers nadis bref komme doch [wil han ath ether Kong. Mats. breue were heer y naadh oc war thet saa at thet blef forsymet at brefene ey hiidh komme wil han doch altiidt bestelle her medt ether Kong: Mat. befalendis. Mechlen then xxviij daag Julij anno etc. xxix
Ether Kong. Mat. jdmidiger troo thiener Petrus apotecarius
Kw er Ma t zw Dennemargken Sweden Norwegen etc. meynem aller gnedigstenn herrenn
[598 aar1529] 
Hr. Henrik Krummedige underretter sin Datter Fru Sophie, Esge Bildes, om at han sender Nils Linderup til hende for at ledsage hende til Verneklo ster eller Oslo, hvor det falder hende beleiligst; hvis hun ikke kan komme til Oslo, vil Hr. Henrik möde hende, men hvis hendes Moder ledsager hende, beder han hende dog komme til ham, da Esges Bud formodentlig til den Tid vil være kommet for at hente hende; Esge lever vel, men der hersker fremdeles stor Dödelighed i Borgesyssel, i Tönsberg og ved Brunlag.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 7, Bilde). Brevform; Levning af udvendig Forsegling. (Med Skriveren Hans Pederssöns Haand).
Ffaderligh kiarligh helsen altiidt fforsendt medt vor herre. kiære datther maa thu vide at jegh sendher nu thenne jactt ock Niels Lindervp till degh ock skall ffølle tigh till Verne kloster eller hidt till byen huilckett tigh sielff tøckes kandt thu icke komme hidt da vill jegh komme till degh nar jegh vedt thu est ther ock er thin modher met tigh da vill jegh biude henne till at hun skall ffølle tigh hidt till megh ock vill jegh tro at paa then tidt du kommer hidt da skall ock Esges budt være her effther tigh kiære datther gudt skall kienne megh lenges ffast effther thin modher ock tigh gud vnde megh gode tidenne till edher. Esge skaer jntett vy ffaa altiidt tidenne ffra hannem ock maa thu vide kiære datther at thet døer ffast i Borresyssell tiligeste j Tonsbergh ock vedt Brynlagh som Niels Lindervpp kandt vnderuise tigh. Her medt tigh gudt beffalendes ock sancte Olloff kiære datther ladher Juer Tonsen sye tigh mange gode natther. Ex Opslo sancte Lauris afften mdxxix.
Henrick Kromdick ridder.
Erligh velbyrdige quinne Soffie Kromdiges datter myn kiære datther kiarlighen sendes thette breff.
Almuen i Solör takker Hr. Henrik Krummedige for, at han atter vil komme og tage den i Forsvar, og erklærer sig villig til at betale den udskrevne Skat med Jern, Huder og Penge, uagtet Flommen har borttaget baade Hö og Korn, som hans Foged kan bevidne, samt beder om at erholde sine " Retteböder" stadfæstede, naar de komme ind (til Oslo?).
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 36, Krummedige). Spor af 6 paatrykte Segl. (Jfr. Dipl. Norv. V No. 982 og 1024; VIII No. 527; IX No. 463 og 589). [599 aar1529] 
Thet bækannas wy mænag almag som byggæ oc bo i Saløiær ma i væta nadag harræ Kramædik takæ vi ædær at i vilæ koma i gæn oc taga os ffatigæ almog i fforsvar oc vi vilæ giærnæ vara ædær høroge oc *lydod æftær vor fatig mag ma i vata om dænnæ fornæ(m)dæ skat at vi vilæ gærnæ bætal dænnæ skat æftær vor fatigæ formago os ær skætt stor motægong om dæn flot hon takær bort badæ hø oc korn som ædær fot ær væl vætærlig oc anda vilæ vi gærnæ vara hørog oc lydoc æftær vor fatig formago iarn hoc hvdær oc rædapæning bædiæ vi ædær ffør ædær strænhæt at i vilæ vara os bæhælpælig at wi matæ koma i *vvii skæling at i vilæ gæra hær vti som vor godæ tro ær til ædær i skvlæ finnæ os vælviliog i alla matæ mæt nær os til *satg bliviær vi fatigæ almag bædiæ vi ædær nat nær vor rættæ bøtær koma in at dæ blivæ yttær mær stadffæst som gamal sæt vana ær da vilæ *væ gærnlæ forskyl *mæc ædær strænghæt hær mæt ædær gvd bæffalnæs skrivæt a Grava ting manædagæn næst æftæ vorfrv dag dyræ skrivæt vndær dæssæ godæ mæns insægæl som hætæ Torkæl Kælson Tord Iænsson Kolbyorn Gvnnarson Torær Torkælson Ivar Kælson Ævin Bænsson ffør thet(te) bræff som giort var dag oc or som færæ sægær anno domini d c xxix(?)
Hr. Henrik Krummedige sender sin Datter Fru Sophie et Brev fra hendes Mand Esge Bilde, hvilket Hr. Henrik har aabnet for at höre Tidender fra det Nordenfjeldske; han har deri omtalt, at Svigerfaderen skal faa Brev med Stig Bagge, som imidlertid endnu ikke er ankommen, men naar dette sker, lover han hende nærmere Besked.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 36, Krummedige). Brevform; udvendig forseglet. (Ikke egenhændigt). - (Jfr. Dipl. Norv. IX No. 644).
Ffaderligh kiarligh helsen altidt fforsendt medt vor herre kiære datther maa thu vide at jegh sendher tigh jett breff som Esge haffuer screffuett tigh till ock screff handt megh jntett till dy brødt jegh ditt breff opp at jegh at ville vide huadt tidende ther nordt er ock haffuer jegh beseglett thet j gen medt mitt singnet ock scriffuer Esge at han vill bye megh alle ærindt till medt Sty Bage ock at han skulle komme nedt till megh daa maa thu vide kiære datther at jegh haffuer jcke endt nu ffoett budett nar gud [600 aar1529] vill han kommer till megh skall thu vell ffaa all legligheden at vide ock kandt jegh jntett fforffare andett endt Esge lidher vell j alle made her medt tigh gud almectigste beffalendes. Sye Anne ock thine børn ock ffrve Kierstine mange gode natther. Ex Helsingøør onsdaghen effther vorfrve dagh natiuitatis mdxxix
Henrick Kromdick ridder.
Sin kiære datther Soffie Kromdicks datther kiarlighen sendes.
M. Melchior de Germania underretter efter Begjæring af (Hofmesteren) Souastres Hustru Kong Christiern II om, at der saavidt muligt skal blive taget Vare paa Prinsen og Prinsesserne, saa at de ikke skulle komme i Beröring med nogen fra Antwerpen, hvor den smitsomme Sygdom hersker, ligesom hun ogsaa gjennem sin Mand har sögt Raad fra Fru Margrete om, hvorledes man skal forholde sig, hvis nogen faar Sygdommen.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2764). Brevform; Kvartark, udvendig forseglet med Vaabensegl.
Kæriste nadigste herre. Ether kongeligh Mat. verdus ath wiidhe: at myn jomfrw: Suastres husfrw hafuer bedet meg synderlig at skrifue: ether Mat: ath hun will giore then aldri største fliit muglicht kan were: at forware princen och princesserne at ingen af Andwerppen, som nw then siuge regirer skall komme tiil thennom: och ther fore hafuer hun ladit forbiude y porten at man skall ingen laade indh vdhen thee som thiene: ydermer hafuer hun strax skrefuet tiil syn mand Suastre: at han wille gifue frw Marguarite tiil kiende och spiore roodh om then siughe komme hiidt: och noghen blefue herre neer siugk worlundendis man skulle therre faare medt: och twifuel ieg inthet herre paa hun paa syn siide thesliigest oc hann skulle weel ehrligen heer vthi wiidhe thennom at holde. Skrefuet y Mechlen then xxviijj daagen Septembris anno etc. xxix
Ether Kong: Mats. jdmidige troo thiener M. Melcior af Germania.
[601 aar1529] 
M. Melchior de Germania beretter Kong Christiern II, at (Statholderinden) Fru Margrete har bestemt, at Hofmesteren Souastre den fölgende Dag skal före Kongens Börn og deres Folk fra Mecheln paa Grund af den smitsomme Sygdom, som mangesteds hersker, og som nu ventes did; hun har tidligere sendt et Preservativ, som skal gives dem daglig, og som hun ogsaa selv bruger derimod.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2765). Brevform; Halvark, nu uden Forsegling.
Kæriste nadige herre: ether konglich Mat. verdus at wiidhe at hofmesteren Suastre kom hiem i onstags thiil myddag och hadde befaling af frw Marguarite ath fornømme heer wthi Mechlen om then siwge som nw er paa veyen begintes heer wthi byen: om saa ware wille frw Margrete forware princen och princesserne ether kong: Mat. børn: som thee ther ware føedt af syt egit liiff: och sende thennom en anden stedt: thee kund[e emo]dt mynskens forstandt (emodh g[ud] kan ingen) blifue betre forwaret: y gaard efter hogmesteren hadde forfaret all leyligkeit gaf han seeg tiil frw Marguarite igen: ath fornomme hennis villie: y daag viij slog sende frw Marguarite een aff syne archiers som hedher Petit Johan igen: och befaler myn jwmfrw Suastres hwsfrw at princen och princesserne ether nadis biørn skulle fierdis her vdaff y morgen ix slaer tiil Føerde [eller Fueer som ether nade tiil forn hafuer weriith: ther at blifue tiil soæ lenge gudh ouerseer medt thenne siuge: och hafuer frw Marguarite sendt hiidt eth preseruatiieff tiil princen och princesserne ath gifue thennom weer daag om morghen som hun hafuer sielfuer ladit giøre for seeg: och skulle alle som thiene ether mats. biørn thennom fiølge: och wij thesliigest. Wij wenthe hofmesteren ygen y afthen ther skall faare medt princen och princesserne: waat ydermer nyet forfaller wiil ieg gerne gifue ether nade tiil kiende. Skrefuet y Mechlen then førsthe daag Octobris anno etc. xxix
Ethers Kong: Mats. jdmidige troo thiener M: Melcior aff Germania
Kw er Mat. zw Dennemargken Sweden Norwegen etc. meynem gnedigsten herren zw handen.
[602 aar1529] 
Lagmanden Gudthorm Nilssön og 8 Raadmænd i Bergen dømme, i Nærværelse af Esge Bilde, Hövedsmand paa Bergenhus, i en Sag mellem Hr. Hans Knutssön, Degn i Bergen, og Olaf Sindressön angaaende Gaarden Flora i Söndfjord (Kinn), som Degnen havde bygget Olaf for fuld Landskyld men nu vilde, at han skulde fravige; i Henhold til Degnens eget samt Bisperne Hans´s og Andors Breve tilkjendtes imidlertid Olaf Ret til at beholde Gaarden sin Livstid, og Degnen henvistes med Hensyn til 9 Maanedmatsbol deri til Rigsraadets Dom.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv, 1851). Kun förste Segl er paatrykt; de övrige mangle.
Alle men som thette breff see eller høra kennest wij efftherskreffnæ men Guttorm Neilsson laghman Toordh Matsson Jon Ellingsson Siword Morth Andres Hansson, *Haldour Steynersson Yørien Wynther, Jon Thomesson Oloff Persson radmen i Bergwin met thette wort opne breff ok nærwarendes ærligh ok welbyrdoghe man Eske Bille howitsman po Berghen husz ath aar effther gudz byrdh m o dxxix po sancte Britta dagh, kom for oss hedherlighen man her Hans Knwtsson dekin i Bergwin aff ein halffuen æn aff andre halffwen Oloff Sindrithsson, Taledhe tha Oloff Sindrithsson till her Hans [om ein jordh som Floora heither ok ligger i Sundfiordh, som dekin hadhe honom bygdt for fulle landzskyldh met later ok lunnendom, som ther tiill liggith haffuer, wildhe tha fornempdhe dekin ath Oloff skulle roome aff gordhen, kom Oloff tha fram met mange merkeligh breff som bisp Hans ok bisp Andor hadhe wtgiffuit gudh theris siell nade, Ok epther thi breff, ok epther thet breff som dekin hade honom giffuit wpa for ne Floora, dømde wij met fullan dom, ath for ne Oloff skall nyotha brwka ok beholla for da jordh j hans liiffs tiidh, for fulle landskyldh, som gammelt haffuer warith, Haffuer her dekin honom till ath tale om thi ix mamataboll, thet skall ransakest ffor rikensens raadh, Till sannindha her om hengie wij wore jndsigle for thette breff som giort war aar ok dagh som for segher
Kong Christiern II anbefaler sin Tjener Antonius v. Metz, der har at forebringe nogle Sager paa Joachim Hochstetters Vegne, til sin Svoger Keiser ( Karl V) til god og snar Expedition.
Efter samtidig Kopi(?) p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2667). Maaske Spor af en udvendig Forsegling. (Jfr. Dipl. Norv. VIII No. 617) [603 aar1529] 
Sire, tant et sy treshumblement que je puis a vostre jmperialle maieste me commande. Sire, Anthoine de Metz mon anchien seruiteur porteur de cestes doibt a vostre maieste remonstrer aulcunes affaires de par mon trescheer et bien aime conseiller et seruiteur Joachim le Hoochstetter, dont plus a plain jl aduertira jcelle, Par quoy je vous recommande tant et sy affectueusement que je puis ladicte affaire et prie treshumblement quil plaist a vostre maieste ly fere bonne et briefue expedition et response, de sorte quil puist par effect sentir ceste ma recommandation et priere ly auoir este fructueuse et proffitable. Sire, je prie a dieu le createur vous donner accomplissement de voz desirs, De Lyre le vj e de Nouembre xv c xxix
Vostre humble beau frere Cristierne
A lempereur
Kantsleren M. Gotskalk Erikssön beretter Kong Christiern II om Gert Sterckes og Lazarus Tuchers Reise til Brüssel samt om Forhandlingerne med det Burgundiske Hof; et Skib kan Kongen faa kjöbt for 5000 Gylden, og fire Personer ere villige til at sætte Penge heri, naar der kan stilles dem Sikkerhed for Betalingen; Fortæringen i "Den röde Löve" (i Antwerpen) bedes Kongen at gjöre Udvei til at betale.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2713). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Vaabensegl (Ringsignet) samt et andet Segl, hvorpaa Signet ikke synes anvendt.
Hochboren furste kieriste nad te herre. Werdis edher ko: Ma t wijde at Gerardt Sterke oc Lazarus ere i dag faaren till Bryssell, oc emedhen ieg nw haffwer wærit hoos edher ko: Ma t tha er wore siste schriffte som edher nade haffde copie aff met Thomes, icki wordit antwordit arbitres, oc ther fore kunde the well vndskyldige them nw hoos hoffit at forhalinge er ickj hoos them, dog nw i dag er wor scrifft ower antwordit oc fore thenne [wor forsømmelse tha wele wij icki end nw ower antworde frwe Margretis breff, førre end wij høre hwad the wele sware oss [eller forlænge tijden . Om skijbet siger Willom saa at fore v m gulden er thet well till kiøbs oc nær købmænden fore skijbet moo wære theris penninge wisse, met nøghafftige borgen tha wele the oc well [604 aar1529] wære till friidz om een rædeligh dagh dog een partt ellir halffdeelen rede pendinge, skulle giøre thet beste kiøb men kand icki well ythermere ellir endelige handele met kiøbmænden ther om vden mæn er wisse poa een partt aff pendingen oc poa nøghafftige borgen fore then annen deel, tha er end well i thenne somme at afftinghe. Willom Bornwater siger at war han till ende met thenne første forlagh oc ther aff botalet redeligh som thet seg burde i thee tree assignerde monæder tha wille han edher ko: Ma t till gode, hænge ther met poa eth m golt gulden. Jochim Hochstetter siger at fore seg selff will han woghe ther poa j m gl. oc een Hamborger Hans Wilkens haffuer oc sagdt Jochim till at han will legge j m gl. ther vtj, Her poa wijdt ieg ickj mere grwnd. Cornelius van Kessell som skiibet tillhør will gerne edher ko: Ma t till gode lade skiibet poa syn wærd oc giffue dag poa betalingen. Dog han will wære wisse poa syn botalingen. Edher ko: Ma t werdis i morgen at bywde oss ythermere syn wilie till i thenne sag oc om andre ærinde ther efftir ieg meg ydmygeligen rette will, Kieriste nad te herre edher ko: Ma t finde nogen raad at botale thenne werdt vti Rødeløwen ther bedher ieg ydmygeligen om. Edher ko Ma t gud alsommechtigste bofalendis. Datum xxix Nouembris
Edher ko Ma tis ydmyge troo tienere Godschalk Ericksen
An ko: Ma t to Dennemarken etc. mynen gnedigesten heren.
1529 - Af mester Gotschalch 29 Nouember
Hr. Henrik Krummedige beretter sin Datter Fru Sophie, Esge Bildes, at han nu först af nogle Bergefarere har hört Besked fra hende, idet de havde været ombord i hendes Jagt nogle Mile nordenfor Lindesnes; han er selv nylig hjemkommen fra Jylland, hvor han har været til Möde med Erik Ottessön ( Rosenkrantz´ s) Arvinger, uden at man kom til Ende med Skiftet; Esges Svend er kommen fra Kongen og medbringer Skrivelse efter Ønske; Hr. Henrik har erfaret, at Esge er almindelig yndet i Bergen og beder sin Datter altid raade ham til det bedste, saa han holder Venskab med Bisperne og behandler Almuen vel; deres Börn, der ere hos Bedsteforældrene, befinde sig vel og hilse sine Forældre.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 36, Krummedige). Brevform; Spor af udvendig Forsegling. Egenhændigt. [605 aar1529] 
Ffaderligh kerligh helssen altidh ffarsenth met var herre kære datter maathu vide din mor megh oc din børn maa vel gud des laff haue oc wnne os des ligisth til degh oc alle var venner ath spørre. kære datter matthu vide at din mor eller jeck ffick jngen budh eller tidenne ffra degh ffør nw j gar ffick jeck sport aff nagre bærenffar som nw var bleuen vidh Mastran de sade ffar megh at de hade møt degh vj wgsøs paa hinsyde Linnesnes oc sade de at de hade værredh j jayten hos degh oc kære datter maa thu vide at jeck kam nw sthrax aff Jullen oc var der tiil mode met her Erick Atssens aruingh om deth skiffthe oc kam deth jcke ennw til enne. kære datter maa thu oc vide at Esges suæn kam nw hith tiil megh oc sade han ffar megh at han kam nw sthrax ffra var nadigh herre oc sier han ath han hauer vel enth Esges ærenne hos var nadigh herre oc hauer skriuelsse tiil Esge effther hans villie. kære datter matthu vide at jeck hauer ffarffarredh at Esge hauer gat ynnest j Bærren bade af køpmen barrier oc bønner gud giuedh deth kan lenge varre oc beder jeck degh kære datter at du rader altidh Eske tiil det besthe oc at han haller venskab met alle oc serdels met de bisper wden han nødes til met wrætte oc at han hauer nade auer ffattigh almughe om de kamme ffar brøde daa tar eder jnthet tuille at deth gar bade eder oc edre børn vel bade tiil liff oc sel oc kære datter sigh mynne ffod(e)r oc biuth dem tiil ath de ffarre vel met myn almu oc thiæner oc ffli at jeck kan haue gat jnnest aff dem oc nytte. kære datter radh oc biudh altidh auer megh som degh bør oc lader Anne oc dinne børn sie degh oc Eske oc Hartig mange gonætter her met degh gud oc sancte Oll(e)ff beffallendes ex Malmø sante Andreis dagh mdxxix
Henrick Kromdick ridder
Erligh oc velbyrdigh quinne Soffi Kromdick myn kære datter kerligh sendes dhette.
Jon Jonssön, Lagmand, Ingvar Olssön, Raadmand og Hospitalsforstander, samt Sven Knutssön, Byfoged, alle i Tunsberg, udstede Vidisse af Kong Frede rik I. s Brev angaaende Skattefrihed for Hr. Henrik Krummediges Gods.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 36, Krummedige). 2 paatrykte Segl. [606 aar1529] 
Vij eftherscreffne Joen Joenssen lagman j Tonsbergh Jngwar Olssen radman oc forstander ofwer hospitaled i samme stedh oc Swæn Knwdtssen byfogedh giøre viterligt met thette wort obne breff ath wii hafwe seett hørt och ofwerlæsedh ith vor nadige herris b(re)ff kwngh Fredericks met helt hengende incegle lwdendis ordh fra ordh som her efther følgher. [ Her følger Brev No. 317 ovenfor .] Till ydermere bewisningh trycke vii vore insegle for thette transcrifte breff som giort var j for ne Tonsbergh aar oc dagh som fore siger.
Thomas Holste, der har opholdt sig i Leipzig i Paavente af Penge og et Leidebrev, sender Kong Christiern II Efterretninger om hans Söster (Churfyrstinde Elisabet af Brandenburg) samt om Tyrkernes Stilling i Ungarn og Foranstaltninger derimod; han har talt med Philip Melanchton om Paul Kempe, som denne tror afreist til Erasmus Roterodamus; selv vil Thomas i Wittenberg tale med Dr. Martin ( Luther).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2980). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet (Gemme).
Hochgeborner furst kere nad te herre. Effter myn ymodige wilie plichtigh tro thienist met Jhesu Christj nade oc messchundtheit forsendt til redebon. Werdis E: k: m: wide at jeg kam anden juldag til e: k: m: suster oc fand hindis nade mogelig wel til pasze, Haffuer hindis nade screuet hindis szone M: Jochim oc til szendt hannom thend copie aff tet leyde etc. oc wil hindis nade szende meg strax ther komer sware paa thil e: k: m: om hindis merkelige anliggendis erende, Vder mer nad te h: haffuer jeg bidt ij 4 dage i Liptz fore end jeg feck thij 2 c fl. ther met giffuer ieg meg nhu tyl Wittenbergh, weedt icke anderlis, forst jeg haffuer betalit tyl dene at jeg wil anname thend schower, oc ouerantuorde thend e: k: m: suster, effter thy jeg jngen anden e: nadis meninge weedt ther ome, oc er meg szeltzen at meg intet er til screuet om thend deel e: k: m: suster schulde haffue ouer fran Antwerpp, Nouitates non habeo vden siges at Turcken haffuer effter seg laet j: c: m: folck vti Vngariæ, Haffuer curfursten sendt sin cantzeler tyl en dag i Nurenbergh oc bleffe H: Dobelche nu send til Key: m: oc ere her komen scriuels til kurfursten etc. at pawen haffuer giffuet k: m: en gratiam, at hans m: schal anname alt tet guldt [607 aar1530] oc suluer som findes y kyrcker oc kloster vti Ouertwysche landt, oc ther effter schatte alle gesteligh personer pa haldele theris godtz, oc theris rette oc indkomels, schatter H: Jurgen oc mogit suarlig sin vndersate, Talit jeg met Philippo Melancton, weedt hand icke andit jnd Paulus Kemp haffuer giffuet seg til Erasmum Roterodamum wilde ieg jngen bescheedt sige hannom effter jeg weedt at hand wil osz icke mogit got, wil ieg tale met D: M: i Wittenbergh, Here siges at ther bliuer en stor lasme y tende szommer, gud for Jhesu Christj sin einste sons doet oc pine, hielp e: k: m: met sin fatige arme thiener til stor howsuales eders n: k te suster vtj sydt landt ther mannige gode mennesscher here oc beder om, eders k: m: suster buder e: m: hendes thienist, Dend ewig gud bescherme eders nade fron alde sin finde amen. Datum Liptie 7 Januarij anno 1530
E: k m: ffatige thiener Tho: Holste
Konighlicher Maiestatt von Dennemarcken etc. mynen aller g ter hern tho Lyre oder wor sin gnade js vnderdenich etc.
Cornelius Scepper melder Kong Christiern II, at han intet har kunnet udrette til hans Bedste, fordi Keiseren hidtil har været optaget med Pacificeringen af de Italienske Stater, af hvilke nu kun Florents staar tilbage; Scepper skal snart reise til Siena og senere til Rom, hvor Keiserens Kro ning skal foregaa; han skal, naar Leilighed gives, söge at virke for Kongens Anliggender og udtaler Ønsket om, at denne vilde sende en af sine Raader med Fuldmagt til at underhandle med Paven og Kardinalerne, da hans Sager i saa Fald vistnok let kunde bringes til Ende og Hertugen af Holstens Bansættelse opnaaes, hvorom han ogsaa har tilskrevet Erkebispen af Lund (Johan Weze).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3016). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling.
Serenissime et jllustrissime rex et domine domine clementissime
Premissa debita seruitiorum meorum oblatione. Hactenus in rem jllustrissim/,e/ vestr/,e/ regi/,e/. celsitudinis nihil agere potui ob negocia qu/,e/ sacr/,e/ C/,e/sare/,e/ maiestati fuere in pacificandis Jtali/,e/ statibus potentatibusque. jd quod nunc magna ex parte factum est nisi quod cum Florentinis bellum nobis est asperum ad quam [608 aar1530] vrbem euertendam, fere quicquid virium est in Jtalia accurrit. vnde breui finem speramus. jam enim ipsi oratores suos huc mittunt. Hinc autem profecturi sumus Senas, et inde Rhomam vbi de more est C/,e/sarea maiestas coronam acceptura. qua habita in Germaniam redibimus prout rumor passim est. Serenissime princeps per occasionem non desinam res Cels. vestr/,e/ regi/,e/ pro virili mea promouere tamen eadem consulto fecerit si huc mittere possit aliquem ex suis consiliarijs qui esset maxime idoneus data illi potestate cum sanctissimo domino nostro papa tractandi et concludendi, et cum cardinalibus agendi tunc enim negocia facile absoluerentur. possetque Holsati/,e/ dux non solum banno subijci sed omnibus ecclesiasticis censuris qu/,e/ via facillima mihi videtur. quam rem et nouitates occurrentes ad reuerendissimum dominum electum archiepiscopum Londensem scripsi cui hac in re et aliis serenissima vestra Cels. dignabitur fidem integram adhibere. cui me semper humillime commendo. Datum Bononi/,e/ xviii a die mensis Januarij A o xv c xxx o
Eiusdem vestr/,e/ Regi/,e/ Cels. Humillimus inseruitor Cornelius Dup. Scepperus.
Serenissim/,e/ Regi/,e/ Celsitu. Dani/,e/ Suetie etc. D o et domino suo clementissimo.
1530 - Aff her Cornelio
Melchior de Germania underretter Kong Christiern II om, at Herren af Beve ren (Adolf af Burgund) er i Mecheln, og at Herren af Bueren (Floris v. Egmont) ventes samme Aften tilligemed andre Herrer, samt at der siges at være sendt Bud efter Kardinalen (af Lüttich), hvorom han senere skal give nærmere Besked.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2963). Brevform; Kvartark, udvendig forseglet med Ringsignet (Gemme).
Hochborenn første keriste nadige herre: Ether konglich Mat. verdus at wiide ath herren af Beueren erre her vthi bien: och man sier at herren aff Bueren skall komme y afthen doch er ther ingen kommen aff hans folk: the wille och saa sye at ther ere budh effter cardinalenn. Jtem man syer och saa ath nogre andre herrer skulle komme hiidt: naer thet skeer och om ieg kan [609 aar1530] forfare thet will ieg gerne skrifue ether nade tiil skrefuet y Mechlen den xv daagen Februarij Anno etc. xxx
Ether Kong: Mats. jdmidige troo thienere M. Melcior etc.
Kw er Ma t zw Dennemarckenn Sweden Norwegen etc. meinem gne ten gnedigstenn hernn zw handenn
M. Melchior de Germania berigtiger sin forrige Beretning derhen, at Herren af Bueren er ankommen samme Aften, men at Herren af Beveren först senere vil indfinde sig, og beder om Undskyldning for sin tidligere urigtige Beretning, da han kun kan holde sig til, hvad der fortælles ham, og mægtige Herrers Sind ofte forandrer sig.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2964). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet (Gemme).
Kæriste nadige herre. Ether konglich Ma t verdus at wiidhe ath herren aff Buren kom hiidt silde om afthenen i daag wilket ieg hafuer willet gifue ether nade medt thenne brefuisere at kiende: och syer man ath herren af Beueren will feeris y morgen eller och visseligen paa fredag som hans folk meg syer. Jeg kan ey mehre skrifue: en folk meg syer: thee same sye och mangen tiidt there herris mening: men mechtige herris sind forwender seeg mangentiidt: och forthij om thet war icke saa: eller skede kunde ieg ey bethre: och giorde meg vndt ath ieg skulle blifue logenstraffet. Jeg beder ether kong: Mat. wilde ey tagge meg tiil misticke: at ieg skrifue thet som kunde skee: forthij ieg wil altiidt giore som en troo thiener: oc bewise meg so flittig och velwillig som meg bor: men there som *altinds ey so [wel ginge forfølgde seeg: som ieg af andres mund skrifuer: kunde ingen skellig legge meg skild tiil skrefuet y Mechlen xv daagen Februarij Anno etc. xxx
Ethers kong Mat. jdmidige troo thiener M. Melcior von Germania
[610 aar1530] 
Fire Raadmænd i Bergen gjöre vitterligt, at de af Esge Bilde, Hövedsmand paa Bergenhus, tillige med hans egen Skriver Anders Pederssön vare udsendte til Vincents Lunge med Spörgsmaal, om han ikke i Henhold til Kongens Skrivelse vilde overlevere Esge Bilde Guld, Sölv og Klenodier fra Apostelkirken og Sortebrödrekloster til midlertidig Bevaring paa Slottet, hvortil Hr. Vincents svarede, at han selv vilde före samme til Kongen, og paa Forestillingen om det farlige ved at före det paa en liden Jagt ved Vintertide, gav han til Svar, at han maatte kunne vove det paa det Skib, hvorpaa han vovede sit eget Liv, hvorefter Esge Bilde gjorde ham ansvarlig for, hvad der maatte hende.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv, 1822). Patent med 4 paatrykte, grönne Segl, hvoraf No. 1 er Vaabensegl, de tre andre Bomærker.
Vij effther ne Anders Hanssøn: Ion Ellingsøn: Haldor Stenerssøn och Laurits Pederssøn raadmendt i Bergenn kiendis och giøre alle wittherligt mett thette wort obne breff att aar effther guds byrdt mdxxx løffuerdagenn nest effther sanctj Mathie apostolj dag wore wij wdszendhe aff erlig och welbyrdig mandt Eske Bille høffuitzmandt paa Bergenhuss mett hanss eigenn schriffuere Anders Pedersszøn om nogle merchelige ærinde som han paa kong e Mats. wegne loedt tiilbiude erlig och welburdig mandt och strenge ridder her Vincentz Lunge tha sagde for ne Anders schriffuere tiill her Vincentz giffuendis hannum fore første artickell oc ærinde som Eske oss i beffaling gaff szaa lydendis Kiere her Vincen. som ether well fortencker attj nu i siistis finge kong e Mats. breff och schriffuelsze attj skulle forantworde Eske Bille paa hans nadis wegne hues guldt sølff oc clenodier som i haffue aff Apostell kircke och aff Swarthe brøder closther i Bergenn etc. Ther som i wille hannum thet offuer antworde och beseglet wnder laugmandz raadz oc andre danne mendz jndszegle tha wiill han thett effther for ne wor kieriste nad e herris breffs lydelsze indsetthe paa slotthett tiill giemszell och forwaring kong e Mat. och rigeth tiill beste oc biistandt indtiill saa lenge han anderledis fanger hans nadis høigmectighetz schriffuelsze och beffaling ther om. Tha gaff her Vincen. szaa for swar at han wiill selff personligen føre kong e Mat. wor kieriste nad e herre thet tiilhende. Ther effter goffue wij hanum saa fore Thet tyckis Eske Bille ingeledis raadeligt eller gott wære att indskiibe saadant guldt sølff och clenodier paa sligen jacth som i nu acthe att reysze mett och besønderligen thet att forwouge om winther dagenn som nu er. Ther paa gaff her Vincen. saa for swar at ther som han wouger sziitt liff paa samme jacth ther [611 aar1530] wiill hand och forwouge for ne guldt sølff och clenodier. Jtem paa thet siiste loedt for ne Eske Bille giffue hanum tiilkiende mett oss Ther som samme clenodier guld och sølff aff søø salt watnn eller i nogen anden maade forkomme thet gudt forbiude eller borthe bliffue tha er thet icke huercken hans wilge raadt eller samtycke i noger maade thet nu her aff rigith wd att føris paa thenne tiidt och haffuer han icke heller formercth i kong e Mats. breff att hans nade er samme guldt sølff eller clenodier begerendis i andre maade endt thet skall indføris paa slotthet hans nade oc rigith tiill thet beste huilchet wij for ne iiij mendt sandeligen hørde oc forhandlith oc witne wij thet framdelis mett wore jndsegle triicth neden for thette wortt obne breff som er giffuitt oc schreffuitt paa Bergenhuss aar oc dag som forschreffuit stander
Cornelius Duplicius Scepper beretter Kong Christiern II om Keiserens Kro ning til Lombardisk Konge 22 Februar og til Romersk Keiser 24 Februar, hvorefter han agter at begive sig til Augsburg, hvor Kongen bør møde ham, da han der vil afgjöre de Tydske Anliggender, som han hidtil ikke har villet befatte sig med, ligesaalidt som med Markgrevinde ( Elisabet af Brandenburgs) Sag, da hin Sect ( Lutheranerne) ikke tör omtales ved Hoffet.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3018). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben). Egenhændigt. (Trykt i Allens Breve og Aktstykker etc. S. 570-71).
Serenissime princeps domine clementissime post humilem oblationem seruitiorum meorum. Non defuit mihi diligentia in rebus regi/,e/ celsitudinis vestr/,e/ proponendis, sed C/,e/sarea maiestas omnia postposuit Germanica negocia ad aduentum suum in Augustam qui erit breui nam hinc abimus intra viii dies. fuit Maiestas ipsius coronata in regem Lonbardi/,e/ die xxij a pr/,e/terita et in Rhomanorum jmperatorem die xxiiij a magno cum honore in ecclesia Sancti Petronii tulitque coronam dux Sabaudi/,e/. pomum Philippus comes Palatinus junior. ensem dux Vrbini. sceptrum marchio Montisferratj. dux Mediolani non interfuit propter morbum quo tenetur. et timetur de ipsius vita. Regia vestra Celsitudo dignetur non abesse ab Augusta quia ibi fieri plurima poterunt et negocium eiusdem facile confici. Ego paraui viam. Et erit finis haud dubie bonus de hoc non dubitet. Jnsteti pro litteris iis de quibus Regia vestra Cels. ad me scripsit sed relata sunt omnia ad aduentum ipsius in Germania(m). [612 aar1530] Negocium etiam jllustrissim/,e/ d. Marchioniss/,e/ sororis v(estr/,e/) regi/,e/ Cels. responsum non habet quia de iis rebus maiestas sua nihil voluit audire. Et mihi consultum fuit ne proponerem aliquo modo. quia de his qu/,e/ sectam eam concernunt nemo audet loqui in hac curia. Vbicumque potero libens illius jllustrissim/,e/ Dominationi inseriuam. et sine dubio facilis modus inuenietur ad hec omnia cum C/,e/sarea maiestas venerit in Germaniam. H/,e/c sunt qu/,e/ regi/,e/ vestr/,e/ Celsitudini pro hoc tempore scribenda duxi qu/,e/ me dignetur in numero suorum humillimorum seruitorum habere. Ex Bononia xxvj o die Februarij anno xv c xxx o
Ejusdem Regi/,e/ vestr/,e/ Celsitudinis humillimus inseruitor Cornelius Duplicius Scepperus.
Serenissim/,e/ Regi/,e/ Celsitudini Danorum etc. domino. et domino clementissimo
Cornelius Duplicius Scepper meddeler Kong Christiern II, at Behandlingen af hans Anliggender ere opsatte til Keiserens Ankomst til Tydskland, som nu er nær forestaaende; en tro og ved Keiserhoffet velseet Mand bör Kongen da sende did, hvor ogsaa Pavens Legat Cardinal Campegius vil indfinde sig, gjennem hvem Kongen vil kunne erholde de forönskede Pavebreve, naar först Keiseren har fattet sin Beslutning med Hensyn til hans Restitution; han beretter om Tilstanden i Italien, om Severin Norby etc.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3017). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben). Egenhændigt. (Trykt i Allens Breve og Aktstykker S. 575-76).
Serenissime et jllustrissime princeps domine, domine clementissime. Regi/,e/ Cels(itudinis) vestr/,e/ negocia visum est consultum differre ad aduentum C/,e/sare/,e/ maiestatis in Germaniam qui est futurus propediem, tum quod hic nulla in re sese, C/,e/sarea maiestas resoluit, tum quod illic longe commodius ad omnia poterit intendere jdeoque consultum erit vt maiestas vestra quantocyus illic mittat fidum aliquem sibi, et hic gratiosum qui adsit. De litteris vero quas maiestas vestra voluit a sanctissimo domino nostro papa responsum accepi quod vbi primum C/,e/sarea maiestas sese resoluerit in restitutione eiusdem vestr/,e/ maiestatis, litteras a pontifice et omnia necessaria ad ecclesiasticos in partes pertrahendos non esse defutura. propter qu/,e/ omnia, et alia occurrentia. papa legatum mittit in Germaniam Cardinalem Campegium. Jtaque in iis nulla [613 aar1530] futura est difficultas. facileque transigentur omnia cum hostibus Regi/,e/ Cels(itudinis) vestre. per C/,e/sare/,e/ maiestatis aduentum. Nouarum hic rerum nihil est. Florentia obsidetur eo modo quo prius. Dux Ferrari/,e/ hic est ad pacem habendam a pontifice quam si non impetrat parum curat est enim omnibus rebus par immo superior pontifice. Seuerinus Norby hic fuit nunc ad obsidionem redijt. Alias omnia sunt in Jtalia pacata. H/,e/c sunt qu/,e/ Regi/,e/ maiestati vestr/,e/ scripta esse volui, paratus eidem in omnibus libens inseruire, plurimum humillimeque me eidem commendans. Bononi/,e/ xii o die mensis Martii anno xv c xxx o
Eiusdem Regi/,e/ Celsitudinis vestr/,e/. humillimus inseruitor Cornelius Duplicius Scepperus.
Serenissim/,e/ Regie Maiestati Danorum etc. domino suo clementissimo
M. Melchior de Germania beretter Christiern II, at han har modtaget Brev fra Hr. Cornelius ( Scepper) om, at Keiseren, der nu er kronet, agter sig til Tydskland, hvor Kongen tilraades at möde ham i Augs burg, fremfor alt forsynet med Fru Margretes Anbefaling, da hun har megen Indflydelse hos Keiseren; han har ogsaa bedet, at de ham gjorte Löfter maa opfyldes, hvorimod han forpligter sig til at gjöre sin Skyldighed.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2965). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben). Egenhændigt.
Kieriste nadige herre: Ether kong: Mat. verdus at wiide: at herr Cornelius skrifuer meg tiil ath key: er kronter: och skall snarliigen gifue seeg tiil Tystzlandt och beder meg: ath ieg skall hielpe tiil: och rode: ath ether nade skulle gifue seeg tiil Augspurg naer key: Mat. tiidt kommer forthij som han meen ath ether nadis ærende skulle deste snarder foæ fremgang: men for altings achter han: ath ether nade skulle were y frw Marguarites gude befalinge: wilken møget formoæ hoes key: Mat: soæ skall tings gudh worde: Jder mehr skrifuer han meg: och beder ydmidelig: ath ether Mat. wille verdus tiil och holde hannom wees deel ether Mat. personlich hafuer lofuet hannom: thes ligest och wees deel ieg hafuer sacht hannom tiil vdaf ether nadis befalinge: thet ærr then orden ethers kong: Mat: han beplichter seeg at wille forthienet y sodan maade: at ethers kong: nade skall sielfuen sie: [614 aar1530] oc bekiende han hafuer giort wees deel han skildig warr, her medt ether kong: Mat. gudh alsommechtugste befalendes skrefuet y Mechlen then xv daagen Marcij Anno etc. xxx
Ethers kw: Mat jdmidige troo thiener M. Melcior von Germanien
Kw er Ma t zw Denmargken Sweden Norwegen etc. meynem gnedigsten herren zw handenn
Kong Frederik I underretter Esge Bilde om, at Sagen mellem Skotterne og Kjøbmændene paa Bryggen i Bergen först vil blive behandlet ved Herre dagen i Kjöbenhavn förstkommende 2 Juli, giver Forskrifter om Hr. Vincents Lunges Lene Jæmteland og Sogn, om Klenodierne fra Apostel kirken og Sortebrödreklosteret, om Erkebiskop Olafs Lensafgifter, om Stenen fra Apostelkirken og Esge Bildes Reise til Danmark samt lover ham Besked fra Myntmesteren Jörgen Kock i Malmö angaaende den danske Mynts Godhed.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra dan. Geheimearkiv, 1822). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling med et mindre Segl. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 1097-1100; IX No. 642 og 646; X No. 605-7 og 610).
Frederich mett guds naade Danmarcks Wenndis och Gottis koning vdtuold koning till Norge etc.
Vor sønnderlig gunst tilfornn. Kiere Esge maa i wide att wij nu haffue forschickett till etther xxxvj aff wore lanndzkneckte som i oss om tillschreffuit haffue etc. och som i schriffue oss till om then hanndell emellom the Skotter och kiøpmenden paa Bryggenn vdi Bergenn, tha giffue wij etther k n tilkiennde at wij aldelis indthet wille giøre vtinden samme hanndell førre ennd nu først almynndig herredag szom stande skall vdj wor stad Kiøpnnehaffnn wor ffrue dag visitationis nest komenndis och oss elskelige her Hennrick Krumdige ritter wor mannd och raad mett anndre flere som wede aff samme sag tid till oss komenndis worde tha wille wij tenncke ther till saa thet skall altingest gannge ligeligt till. Sameledis som i giffue oss tilkiennde atj paa wore wegnne och effther wor befalinghe och schriffuelsze haffue annamett till etther oss elskelige her Vincen. leen Jemptelannd och Sogenn etc. bethindis etther kierligenn atj wille [holle etther hoss samme hanns leenn paa wore wegnne, indtill saa lenge hannd haffuer giortt oss regennskab for huessz hannd oss skyldeg bliffuer och ther som [615 aar1530] hannd giffuer seg till oss att wille giøre regennskab tha wille wij wide att retthe oss effther thennd copie aff thet breff paa jnuentarium och tesligist effther the register i oss nu schickett haffue. Sameledis haffue wij och nu fanngett the schriffter som i oss sennde paa huessz guld sølff och clenodier szom bleff tagett aff Apostell kircken och aff Suortebrøder closter vdj Bergenn. Och som i giffue oss tilkiennde att oss elsk e her Hanns Knudtsen degenn vdj for ne Bergen skall haffue clare register paa samme clenodier tha betthe wij etther ennd nu som tilfornn atj holle for ne her Hanns Knudtsen ther till att hannd antuorder etther samme register paa wore wegnne. Thesligist at ther som werdugeste herre erchibiscop Oluff till Trundhiem etther schickindis worder the affgiffther som hannd oss giffue skall aff sine leenn atj tha mett aller første wille schicke oss samme affgiffter till hannde. Sameledis som i schriffue oss till atj ingen skib bekomme kunde till thennd steenn aff Apostell kirckenn tha betthe wij etther atj wille giøre etther flid ther till atj kunde fannge skib till samme steenn och ther wij kunde nogenn skib ther till bekomme wille wij schicke thennom till etther mett aller førsten. Som i aff oss ere begerindis at wij wille giffue etther forloff atj vdj thenne sommer motte giffue etther hid neder till oss tha giffue wij etther k n tilkennde, att ther som i formercke kunde att thet ingenn fare haffuer paa seg saa i kunde were frann slottedt tha ere wij ther mett well till frids och sege thet giernne atj giffue etther hid till oss vdj thenne sommer dog saa atj foruare slotthet som i wide magt paa ligger. Tesligist som i ere begerindis att wij wille schriffue etther leilighedenn till om mynthen huor god enn were skall vdj sit kornn effther som her myntis vdj wortt riige Danmarck tha giffue wij etther tilkiennde att wij haffue tilschreffuit oss elskelige Jørgenn Kock wor myntemester vdj wor stad Malmøø att hannd skall schriffue etther all leilighedenn ther till om etc. Kiere Esge wider och ramer wortt gaffnn och beste vdj alle maade szom wij etther fuldkomeligenn tiltro och indthet paa twiffuele wij wille thet vdj alle maade gunsteligenn och naadeligenn mett etther forskylde och bekiennde. Befalindis etther gud. Schreffuit paa wortt slott Gottorpp tisdagenn nest effther sønndagenn Judica aar etc. mdxxx vnder wortt signet.
Oss elskelige Esge Bilde wor mannd raad och embitzmand paa wortt slott Bergenhussz.
[616 aar1530] 
M. Melchior de Germania melder Kong Christiern II efter hans Befaling Cardinalen af Lüttichs Ankomst til Mecheln samme Dag og beder, at hans Tjener maa blive henvist til en Kjöbmand i Antwerpen for at erholde det belovede Klæde til en ny Kjortel til Paaske.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2966). Brevform; Kvartark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben).
Kieriste nadige herre ether kong: Mat. verdus at wiide: at cardinalen aff Lwtich kom hiidt y daag then tiidt iiij slog eller liidet for efter myddag: thij som ether kong: nade befalede meg sender ieg myn dreng tiil ether Mat. Och kieriste nadige herre som ether nade lofuede mig kledit tiil myn (dreng) tiil en kiørtel ware myn ydmidige bøn ether kong: Mat. wille gifue hannom eth bref tiil Jacob Anrodt eller Henrick von Liit skulde han gaa tiil Antwerppen: och annamet paa thet han kunde foæ en kiortel tiil paske wees deel ether kong: Mat. will werdis tiil ath giore: beder ieg ganske ydmideligen same ether kong Mat. wille gifue thenne myn thiener at kiende. Skrefuet y Mechlen vij daagen Apprilis anno etc. xxx
Ether kong Mats. jdmidige troo thiener M. Melcior af Germanien
Kw er Mat. zw Dennemargken Sweden Norwegen etc. meynem gnedigstenn herren - dinstlich
Knud Nilssön Skriver melder Kong Christiern II om sine Forhandlinger med Hertug Albrecht af Mecklenburg, der har givet ham en Fortegnelse paa 5 Mænd der i Landet, der have tjent " Hertugen af Holsten og Gustav Erikssön" ( Wasa) i Feiden og derfor kunne afgive de Vidnesbyrd i Kongens Sag, hvorom Christiern Vinter har bedet; angaaende det i 1522 tagne Gods, der blev delt i Havnen Kreutzerort i Mecklenburg, skal han skrive, saasnart det lykkes ham at faa noget opspurgt; han beretter om Oplöbet mod Raadet i Lübeck og om det almindelige Rygte, at Hansestæderne önske Kongens Gjenindsættelse.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3005). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Bomærkesegl. (Jfr. Allens Breve og Aktst. etc. S. 574).
Min ydmygeste welligeste tilplictige tro tieneste ether nades hogmechtighet altiit tilforne sent meth wor herre. Hochge [617 aar1530] borne ffurste aller kiereste nadugste herre werdis ether konin e mt. wille wide at ieg haffuer berichtet hogeborne ffurste hertug Albreth the article som iegh vtscreff aff thet breff som Cristiern Winther ether k: mt. tilscreff om windesburdt vti ether nades sag etc. Soa haffuer hertug Albreth giffuit meg poa scrifft the naffn som stander poa thenne sedell the haffue tienth hertugen aff Holsten oc Gøtstaff Ericsen vtj ffeyden men kand her engen flere bespørie. Jtem om thet gots som bleff tageth anno etc. xxij som byttedes oc partedes vtj then haffn her vtj landeth vedt Crutzer orth ther haffuer ieg end nw engen bescheyt aff at scriffue om, hertug Albreth haffuer thet ey end nw kunde ladet forfare ieg kom hiid først i løffuerdags vorgangen ieg will scriffue ether k: mt. ther om met aller fførste. Jtem ieg haffuer engen tidinge forfaret aff Danmarck at scriffue om, ffor xiiij dage siden wor stort vplub vtj Lubeck menigheden wilde slaget burgemesterne oc rodeth i hiell ock then eldste burgemester Claus Bryms war vth rømdt oc er jndkomen igien, menig ruchtet gar her at Stederne wille haffue ether k: mt. indh igien. Jeg wed inthet ythermere at scriffue po thenne tiid. Her meth ether nades hogmechtiighet then almechtigste gud befalindes till ewig tiid. Scriffuit vtj Swerin then siwende dag vtj Aprill aor effter guts burt tusinde femhundreth xxx
E: konin e mts. tro thiener Knut Nielsen Schriffuer
Bilag (Münch. Saml. No. 4107): Fførst Claus van Oldenburg marschalk, thill Grewelin Jtem Vyth Lutzow till Lutzow Jtem [Remer [Jochim Fyregger [till Roszefys Jtem Posche Pentzell bor hoes Gutzstrow Jtem Jochim Bucholt eyn Holst er her i landet eller i Lubech
Hochgeborne ffurste oc grotmechtug herre her Christiern meth guts nade Danmarks Sweriges Norges Wendes ock Gottes koning, hertug vtj Slesuick Holsten Stormarnn ock i Dytmerschen grewe j Oldenburg ock Delmenhorst, myn aller keriste nadugste herre, till eygener handt
Accepit. 20. dag Marcius (dvs Aprilis)
[618 aar1530] 
Skipper Herman Hoyer beklager sig for Erkebiskop Olaf af Throndhjem over, at hans to Breve i foregaaende Aar, i hvilke han tilböd at gjöre Regnskab for Erkebispens Skib og Gods, som han i 1528 förte til Amsterdam, ikke ere besvarede; da han derfor ikke ved, hvorledes han betragtes af Erkebispen, udbeder han sig dennes Leide til Throndhjem eller Bergen for at aflægge sit Regnskab og udtaler Haabet om, at Erkebispen fremdeles vil beholde ham i sin Tjeneste og sende ham et Svar til Bremen til Henrik Hastes Hus, hvor han sædvanlig opholder sig.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2981). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet. (Se ovenfor No. 528).
Hochwerdigester jnn got, forste vnnd here, juwen forstliken gnadenn synt myne gehorsame verplichtwillige denste alletyt thouoran boreyt, Gnedige here, Alse jck jn vergangen jharen juwen f. g. twee mahl geschreuen vnnd my verhapet hadde, vpp sodane myne schriffte, so j. g. vngetwyuelt togekomen, ock vpp myn hoch erbedent jn densuluigen schrifften befunden, alse dat jck j. g. willich were antoginge vnd rekenschup to dohnde, van juwer g schipp. vnnd guderen, so jck vth j. g. bevehl anno etc. xxviij. jn Hollant tho Amsterdamp gefuret, genuchsam geleydett, vnd dar vp j. g. touerlatich antwort togeschicket worden syn, dar mede desuluige J. F. G. were berichtet worden wur hen j. g. gut gekomen, vnnd van my de bose vordacht vnnd archwahn, szo j. g. derhaluen vpp my mochte geworpen, affgewendet worden, Dewyle jck auerst bet noch herdes keyn touorlatich antwort entpfangen, vnnd jck nicht gewust, wu jck mit j. g. dar ahn stunde, hebbe jck myne naringe thor sehwart nicht soken doruen, dat my denne nicht geringlich schadet vnd to nadeel reket, Vppe dat jck dennoch dar mede thom guden ende komen moge, szo js nochmals myne gantz demodige bede, juwe f. g. wolde doch my armen manne so gnedich syn vnnd vpp dat forderlikeste j. g. thouorlatich geleyde toschicken, dar jnne jck versorget werde, vor j. g. vnd alle andere der j. g. mogende vnd mechtich syn vmbefahret aff vnd to tokomende, to Drunten edder to Bergen jn j. g. hoff, na j. g. eygen gefallen, dar jck denne nochmals erbodich byn, wu ok mit velen serteren vnnd schrifften, de jck dar tor stede mede bringen will, bewyslich vnnd tho befunden, wu jck alse eynem getruwen schippere wol getemet by den guderen gehandelt, vnnd nicht allene dorch vpholdinge vnd bekummernisse, sundern ok dorch den schriueyen Jacob Haldensfarer to schadenn gefoertt, ahne myne schult vnnd verwar [619 aar1530] losinge, wu jck hyr to gestadet, my des to verantworden, bin jck verhopens, J. F. G. alse eyn leffhebbende forste der gerechticheyt, werde des guden gefallen hebben, vnd my ock forder jn juwer g. denste vor eynem andern schipper beholden, der jck my ok jn dem falle erbodich sy vor ymandes anders to deenende, Bidde auermals dusses thouorlatige antwort to Bremen jn Hinrick Hasten hws, darsuluest jnn der Sogenstrate wonhafftich, komen moge, by dem jck gewonlich to hws sy, Juwe F. G. my hyrjnne gnedigen willen ertoge, de jck dem almechtigen gode tho glucksaliger wolfart, salicheyt, vnnd regyringe lange to fristen bevele, dat bin jck vmme desuluige mit allen gehorsamen wysen vnd wegen tho verdenenn willich, Gegeuen to Bremen am dornstage jn den pasken anno xxx o.
Juwer F. G. vnderdanige gehorsame Hermen Hoyer schipper
Dem hochwerdigesten jnn got, forsten vnd hernn hernn Olofen ertzbischoppe tho Drunten mynem gnedigen leuen herrnn.
Vppaa thette breff skal giffwis skipper Herman swar
Tre Raadmænd i Bergen gjöre vitterligt, at de efter Begjæring af velbyrdige Mand Esge Bilde have vurderet en Del Oter- og Ræveskind efter den gangbare Pris.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 7, Bilde). 3 paatrykte Segl.
Wij effther ne Anders Hanssen: Iørgenn Winther och Oluff Pederssen raadmendt i Bergenn giøre alle wittherligt och kiendis meth thette wortt breff att wij haffue paa kong e maits. wor kieriste nadige herris wegne effther erlige och welburdige mandz Eske Billis begiere och beffaling wwrdt thessze effther ne ottherskindt och reffskindt effther thet kiøb szom her giengeligt er huertt for sziitt werdt szom her effther følger fførst ottherskindt xvij huertt for xij /skilling/: xix huertt om x /skilling/: xx huert om viij /skilling/: xix huertt om vj /skilling/: vij huertt om iiij /skilling/, reffskindt: iiij huertt om j marck: iij huertt om xij /skilling/. Haffue wij wwrdt for ne skindt szom wij andsware wille for gudt och huer danne mandt. Tiill ytthermere witnesbyrdt trycker wij wore jndszegle neden for thette wortt obne breff giffuit paa Bergenhuss sancti Marcj ewangeliste afften aar etc. mdxxx.
[620 aar1530] 
Provst Hans Hanssön beretter Kong Christiern II, at Knud ( Nilssön) Skriver har sendt ham 10 Gylden men har endnu ikke faaet gjort i Penge, hvad Kongen havde leveret ham, hvilket dog antages at kunne ske inden 8 Dage; han forklarer Anvendelsen (til Klæder m. m. for sig og sine Ledsagere) af de 20 Gylden, som Junker Baltasar (af Esens) paa Kongens Begjæring har givet ham, beder, at Kongen vil udvirke et större Laan fra denne, hvilket han i sin Tid haaber at tilbagebetale, og söger at tröste Kongen i hans ulykkelige Stilling.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2971). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling.
Nade och fred aff gud fader oc wor herre Jesu Christo
Høgborenn ffurste aller kæreste n. herre. Werdes ether nades hogmectighed at wide at ether nades tiennere Knud scriffuer sende meg x currenthe gyllen fran Emden och screff meg till at han icke kwnne gøre thet j penninge som ether nade haffde giffuet hannom meth seg men han wilde dog komme och føre meg thet annet jnnen viij dage her effther. Tha giffuer jeg dog ether nade till kenne at jeg fich wdj winter forgangen effther ether nades scriffuelse xx Emder gyllen till Mauris, drengen oc meg aff welboren første her Baltzer ether nades frende. Ther aff finge wij alle tre hosser och trøyer och thet ower war haffuer wij fortarett till annen nødtorfft oc fich thenne breffuiser Hanss Arildssen ij Emder gyllen till sit behoff. Och er jeg ther wdoffuer myn werd skyldigh x Emder gyllen som hand mig till mith och alles wort behoff forlect haffuer thet hannom skall betales aff thet Knud haffuer hoss sig. Swo giffuer jeg ether nade och nw tillkende at wij alle haffue behoff en føge hielp till cleder och annen dagelige nødtørfft bedendes ether nade ydmygeligen ath ether nade wilde vnne megh en forscrifft till her Baldzer ether nades frende at hanss nade ennw paa ether nades trøst wille forlegge oss met swo meghet wy mattæ fangee hwer ij par cleder aff och ther till en føige tære penninge till wor nodtørfft, leffuer jeg och maa komme met ether nade effther gudz [willij karsk och helbrede till then dell jeg er fran dreffuen tha will jeg thet selffuer met en got willie betalle met alt annet jeg wdj myn ælendighed er skyldig bleffuen. Aller kæreste nadige herre jeg raader och beder ether nade fore gudz och Jesu Christj ære skyld at ether nade icke nw gremmer [sig eller formeghet sørger wdj thenne ethers nades elendighed och anffectingh men tencke at gud er mild och mectugh at wele [621 aar1530] hielpe ether nade och oss alle aff all wor armod och elende, huilcken jeg befaller ether nades siell liiff ære oc welfard till ewige tiid. Screffuit wdj Pantsatt xxviij dag Aprilis aar etc. xxx
Ether nades fattige tro tienner Hanss Hanssen
Hoghborenn fforsthe och stormectuge herre her Christiern met gudz nade Danmarchs Sweriges Norges Vendes och Gotes konningh hertugh wdj Sleszuigh Holsten Stormarn och Ditmersken greffue [wdj] Oldenborg och [Delmenhors]t myn al[ler kæreste nadige] herre
Michel Berckholt i Rostock anmoder Fru Anne Rud til Mogenstrup, Hr. Henrik Krummediges Enke, om at betale med Penge eller Varer en Del af Hr. Henrik i Aarene 1518 i Oslo og 1495 paa Baahus modtagne Sager, hvorover Fortegnelse medsendes.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 36, Krummedige). Brevform; udvendig forseglet.
Myne fruntlyke grothe vnde willige denste touorn, Erbare vnde dogentsame leue fruwe, jck do iw gutlik weten, dat ick vmmetrent anno xviij in deme heruest, juwer erbarheyt husszwerde, zeligen her Henrick Krummendyck sende, j last bers vor xj m/mark/ lub., iij /skilling/ lub. ffeergelt vnde dregelt, noch j sack hoppen, woch xxvii/-j/ lys/pund/, dat schippunt vj m/mark/ lub, vmgelt i/-j/ /skilling/ lub. noch isz he my xiiij t. nornsk teer, lende ick em to Anslo jtem anno xcv, don ick suluen noch to Bahusen was, iss my ix marck densk, noch v ele roet engelsck de ele ii/-j/ marck densk, noch is my ix marck densck, van eyner holuen last bers sende ick em van Ludehusen, dyt jss dat jheinne wes ick noch to achter sy, dewyle ick denne nu lange beydet hebbe vnde ock, zeligen her Henrick Krummendyk, to Kopenhagen hebbe muntliken manen laten, dar he sede, dat he my wolde gutlik in dem sulfften jare betalen, des ouersz noch nicht gescheen isz, dewyle denne ick dat mynte jo eyge, also jss to J. E. myne fruntlike bede, gy willen my sodan nastande schult, an gelde edder ware, wat idt is, dar me gelt aff maken kan, myt den ersten ouersenden, dat wyl ick vmme J. E. alletyt gerne wedder willich vordenen. jtem dar ick ok wes hedde dat jw denende were, so schryuet my, ick wylt [622 aar1530] jwer E. gerne senden vnde bedde, doch by jegenwerdigen eyn gutlik antwort, datum des sunnauendes na Philippj vnde Jacobs dage anno xxx.
Michel Berckholt to Rozstock
Der erbaren vnde dogentsamen fruwen Annen zeligen hern Hinrick Krummendycks nagelaten wedewe, to Monstorpp in [Dennemarken Schone etc. f. g.
Jtem sende ick her Hinrick Krummendyck to Wartberghe, by Joris Oluessen anno xviij in deme herueste, j last bers vor xj m/mark/ lub. iij /skilling/ lubsk fergelt dregelt Noch j sack hoppen, woch xxvii/-j/ ly/skilling//pund/, dat scyp/pund/ vj marck lub. vngelt i/-j/ /skilling/ lub., jss summa xix marck lub. ix /skilling/ lub. Jtem [jss my her Hinrick Krummendyk xiiij t. nornske teer lende ick eme to Anslo, de t. ii/-j/ m/mark/ densk jss summa to hope xxxv m/mark/ densk Jtem anno xcv do ick to Bahusen was, jss my ix marck densk noch v elen roet engelsk, de ele ii/-j/ m/mark/ densk Noch van /-j/ last bers is my - ix m/mark/ densk de sende ick eme van Ludehusen Summa jss dat jck to achter sy, jss jnterste xxxiii/-j/ marck lub. vnde /-j/ /skilling/ lub. Summa iss dat denske gelt lxv/-j/ marck densk
Michel Berckholt to Rozstock
Henrik v. Lits Fortegnelse paa Kong Christiern II. s Gjæld til ham til et Belöb af 300 Guldgylden.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2993). Seddel uden Forsegling.
Anno xxx den vij May
Jtem heb ic k math ghelent baren ghelten K math my scildigh is van te voren soe is nv heer de somma aen goelt ij c xxv sonencronen facet in goltgl. . . . . . . . . iij c
Henrijck van Lijt
[623 aar1530] 
M. Melchior de Germania beretter Kong Christiern II, hvad han har foretaget for at skaffe Kongen tilbage et af M. Gotskalk ( Erikssön) allerede til Postbefordring indleveret Brev (til Hr. Cornelius Scepper), hvori et Brev fra Fru Margrete antoges indlagt, hvilket imidlertid viste sig ikke at være Tilfældet.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2967). Brevform; lidet Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben).
Kæriste nadige herre. Ether kong: Mat. verdus at wiide: ath ieg hafuer fonget eth breff medt Engelken: som war skrefuet tiil mester Gotschalk: ock y hans frawerelse tiil meg: efter wilket ieg meg gerne wille hafue rettet: och sendt ether Mat. syne breff: thesligest och frw Marguarites breff igen: men Seraphin som holder nw postmesterens stedt: war thenn tiidt hoes herren aff Hochstrat: och andere the hafue ath giore medt: so man kan ey kumme thennom tiil ordz weer thyme eller naer man will [komme men ieg er doch gongt strax efter hannom och socht hannom vp: och gifuet hannom medt thet beste tiil kiende: ether Mat. wille villeicht legge nogre zedel y brefuene: eller skrifue mehre tiil: forthij hafuer ieg begeret thennom igen: wilke som han och saa hafuer foendt meg: Jeg hafuer brødet mester Gotschalk segellatz vden paa vpp: tiil ath wiide om frw Marguarites breff war ther vthj: thet som meg hadde werith stor wunder: forthij the pleige vel selden at betro andere theris bref tiil ath sende: vden thee sielfuen: och hafuer ieg mangen tiidt syet: y Hispanien: och her tiil hoffe ath the wille ey [thet mange konigers ambasiater betro tiil ath sende key: Mat. swar: vden thee medt theris budh sielfuen: Jeg fornam ey andet aff ether Mat: then tiidt ethers nade gaff meg forloff ath faare hiidt tiil Mechlen: en ieg skulde sie mester Gotschalk hann skulle bestelle ether nade same breff: medt then forste post tiil her Cornelis som han och giort hafuer: y morgen weedh han ingen stund naer posten skall gaa: thy sender ieg nw ether Mat. medt myn dreng same breff och her er inthet nyet aff key: Mat. Sk(r)efuet y Mechlen den xxj tag Julij anno etc. xxx
E K Mat. Jdmidige troo thiener M. Melcior
Kw er Mat.
[624 aar1530] 
Kong Frederik I meddeler Esge Bilde, Befalingsmand paa Bergenhus, at Skotterne i Bergen og de Wendiske Stæders Sendebud have opsat deres Mellemværende til förstkommende Pintsedag, hvis de ikke inden den Tid have sluttet Forlig, hvilket Esge anmodes om at anvende sin yderste Flid for at istandbringe.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 7, Bilde). Kvartark, udvendig forseglet. (Se ovenfor No. 552).
Ffrederich met guds nadhe Danmarckis Vendis oc Gottis konning vduoldt konning till Norge.
Vor gunst tilfornn. Viidt ath the Skøtther vdj Bergen oc the Wendiske stedhers budt haffuer nw werit her hoss (oss) vdj retthe oc bleff saa talet thennom emellom ath then sag skall vpstande vdj gode till pintzdag nest kommendis om the selff ynderbyrd[is icke kand] fordragis oc ther som andhere ther tilstede [wærendis icke] handele thennom saa emellom till mynde [ath the aff] begge parthen giffue thennom hiidt pintzdag [nest] kommendis och thaa wille wij lade skille [t]hennom at met dom oc retttheretthe[sic]. Thij bethe wij thig kerligen atw wilt giøre thyn ydersthe flydt ther till meth alle theris help tw ther till brugge kandt ath the Skotter oc kiøbmendt kwnde fordragis till mynde oc wenlighet saa the icke skulle behoff haffue at giffue *then at pintzdag hiidt till oss. ther met gjøre tw oss synderlig till vilie. Befalendis thig gudt. Screffuet paa wort slott Kiøbnehaffn otthens daghen effther sanctj Jacobj apostoli dag aar etc. mdxxx vnder vort signet.
Oss elskelige Esgy Bilde wor mandt och tiener oc embitzmand paa vort slott Berghenhwss.
M. Melchior de Germania beretter Kong Christiern II Indholdet af et netop modtaget Brev fra Hr. Cornelius ( Scepper) angaaende Keiseren og hans Broder samt Tyrkernes Forhold i Ungarn og de österrigske Lande.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 2968). Brevform; Kvartark, med Spor af udvendig Forsegling med Ringsignet (Vaaben).
Kæriste nadige herre. Ether konglich Mat. verdus at huide: ath y affthen emollom fæmff och sechs fick ieg breff aff her Cornelius som warre skrefne then viij daagen y thenne monath: och skrifuer han inthet nyet vden all eneste ath key: Mat. will gifue seeg needh tiil Franckfurt ath giore syn broder Ferdinand konigen [625 aar1530] aff Hungern till Romisch konig: och worlundes Turcken hafuer weel xl m mendh y Hungern: och hafuer rofuet och pilliert dy frontier y Osterrich och en anden deel aff Hungern: och Merhern: och fult Christene folgk bort fordt: och saa ath the hafue foendt en flegk paa vj mill neer Presburg som hedher Tyrnauia: och andre flegk som hedde Freystettel och Hongresprot: oc nogle andre. Same her Cornelius sende meg och eth breff: ther tiil medt fick ieg och eth andet bref som jeg sende ether kong: Mat. Jnthet andet nyet er heer: vdhen man er en post verwachtendes ther skall fore visseliige nye tiidinge. Mechlen then 19 daag Octobris anno etc. xxx.
Ethers k Mat. ydmidige tro thiener Melcior
Jens Lauritssön, Prest i Sillegjord, og Alf Olafssön kundgjöre, at Thorgrim Evindssön mageskiftede 6 Markebol i Ormebrekke i Höidalsmo Sogn til Thrond Arnessön imod 3 Markebol i Svalestuen i Haathveit i Morgedal (Brunkeberg) og 13 Kyrlag i Mellemlag samt 1 i Brevlösning.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhjems Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 98, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Nederste Kant af Brevet med Seglene afklippet.
Ollom mannom them som thette breff se eller høra helsær Jens Lavreson prest i Sillegiord oc Alff Olafson q. g. oc sinæ konnoct gerendhæ at te bythæ jerdar syn emellom Trond Arnason oc Torgrim Evindsson med skylordhæ at for de Trond skvlde haffvæ .vi. markabol i Ormebreckæ som liger i Hedalzmo *sagn oc Torgrim for de fic emod .iii. markabol i Hotwet i Swalastven i Morgedal oc xiii kyrlæg med i obøter oc i tyll i breffvæ løsn oc skal for de Trond tesser jord frelsalighæ [egæ tyl everdelikæ eghæ och odal med lvtum oc lvnnwm som tyl (liger) eller liget haffver fra fornæ oc nya vtan gars oc jnnan giordæ for de Trondh oc Torgrim thette jordæ bythæ vensommelighæ som dem bodha vel at nøgdæ. tyl ytermere vissen her om hengæ vy vore inssiglæ for dhette bref som giort (var) i Sillegio(r)d presentacionis Marie dag anno dominj mdxxx o.
[626 aar1530] 
To Lagrettemænd i Lagerdal (Vestfold) kundgjöre, at Ingerid Simonsdatter solgte til Thord Thorgrimssön 9 Öresbol Jord i Baaserud i Kaupmansnes Sogn i Sandshverv, som er dennes gamle Odel, da Sten paa Hval havde givet sine Dötre det i Hjemmenfölge; senere var det kommet i ubeslægtedes Hænder men indlöstes nu, da det var tilfals, af Thord.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 99). Begge Segl vedhænge, utydelige. (Se ovenfor No. 245).
Ollom mannom them som thetta breff se eller høre sender Anderss Olaffson ok Trwlss Ormsson sorne logrettis men i Lagerdall kunnoctt gyørendis at mit vorom a Haneuall som liger j Styreuall sockn a Vesttfollen j Lagerdall for d a femtte dag jwlee anno dominj m d xxx o saagom ok hørdom a handerbande theris aff eyno halffuo Ingieriid Symonszdotter en aff andro halffuo Tord Torgrimsson med thy skyllorde at Ingierid for d selde Tord atternempd jx øris boll iarde(r) j Booserud som liger j Kawpmanzness sockn j Sandzuer som var hanss gamble odall som Sten Huale hade giffuit sinom døtter j heiman fyld ok sydan kom thet godz j wskylld eett. Nw siden thet bleff faltt igien tha løystte Tord tiidnempd thet igien for syn fyllistte peningh som var eit sølff stopp om viij lod ein syllie om vj huder vj alne Hagenstt ok eit /-j/ pund korn. kiendis tha for d Ingierid j sambree handebande at hon haffwer selltt for d godz j fraa segh ok synom ervingom ok vnder Tord ok hanss ervingom til ewerdeligh eygo ok altt affredis med allom lutom ok lundenom som ther til ligher ok legid haffuer fraa fonne ok nyo uttan gardz ok innan ok opbored førstte peningh ok øpstte ok alle the ther j myllom som j kaupp theris kom. Till yttermeir sandheit hei(n)giom mit vor insigle for thetta breff som giortt var dag ok aar som før siger
breff for Boserud ix øris boll. -
Lest paa Effuie steffne stue anno 1601 thenn 16 Decemb:
Gunleik Arnessön erkjender at have solgt til Ketil Thorgrimssön 1 Markebol Jord i övre og ligesaa meget i nedre Dyssjar i Hjertdal samt at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 87, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Begge Segl mangle. Brevet er skrevet paa den nederste, ubeskrevne Rand af et tospaltet, formentlig latinsk Haandskrift. (Se Dipl. Norv. IX No. 382 og 756, jfr. m. X No. 130). [627 aar1530] 
Ollom monnom them som thette bref see eller høere bekenne jeg Gwnleick Arnesson med tesse mine opne breffve at jeg haffver seelt Ketil Torgrimson j merkæbol jerder j øffre Dissiar liggendis i Hierdal med luthom og lunnom fiskæ og fygle som ther til ligger og legit haffver til sama jordh vttan gardz og innan fra meg og minom arvingæ og vnder for d Ketil og hans arvinghæ til averdelig eigho. Jtem kennes og eg for d Gunleick at jeg selde og for d Ketil j merkæbol j nedre Dissiar j same sokn og med lutom og lunnom og haffver jeg fyri tekit fullen pening og allen og al ther j mellom effter thi som i kawp aakon kom og som meg for d Gwnleik vel ath nøgde och til saninde henge tesser goder men sine incigle fore thette breff Torgrim Nicklesson og Jon Drengson scriffvit var i Hierdal anno dominj md xx decimo
1 /mark/bol i øfre Dysze
Broder Matthis ( Henrikssön), Abbed i Tutteröens Kloster, erkjender, at han med Konventets Samtykke har laant 100 Lod Sölv, Norsk Vegt, af Hr. Nils Lykke for at betale Gjæld til Erkebiskop Olaf m. m., og at han derfor har pantsat ham adskilligt af Klosterets Jordegods, samt at han har solgt Hr. Nils et nyt Hus ved Klosteret til Bortflyttelse.
Efter Afskrift i en Jordebog fra ca. 1550 (se nedenfor) i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv, 1851). Uden Segl. (Se fölgende Brev).
Vij broder Matis abet vdi Tutherøen med mieninge co(n)uentis raadt oc samthycke kyndis oc giør wetherligt ffor alle medt thet wort obnebreff, att ffor wor klosters store trang oc nødsz sager skyldt som jeg nu vdi verit haffuer att giiffue werduge ffader y gudt herre erchebischop Olluff aff Trundhem nogen sum penning och annen closter gieldt att betale taa haffuer jeg lonth aff erlig oc welbyrdug mandt oc strenge ridder her Niels Lyckj ett hundrit lodt sølffuer Norske wect for huilcket for ne sølff jeg hanum oc hans aruinge y pant setther thisse effter ne for ne closters gaarde godtz oc eigedom som er Toudall y Øuer prestegieldt paa Nuormør oc skyldher iij spandt, paa Strandt baadhe Hinningis gordhen y Strinde fylcke oc skyller viij spandt, Jtem Haarberg y Hasleuick skyller iij spandt oc ther thill laxefiskende. Tesse for ne gaarde oc guodtz for ne her Niels Lyckj *alle oc hans arffuinge att nudhe oc [628 aar1531] beholle oc haffue for ett friet brugelighe pant medt alle theris retthe thilleggelsze som ther nu thilligger oc aff fordomtiidt thilleggit haffuer wandt oc weiestiidt thil ffieldt oc ffierre renthe affgiifft och herlighedt y alle maade jnthill jeg eller nogen anden paa for ne closters wegne for ne guodtz igien løser aff for ne herre Niels eller hans arffuinge, oc for ne hundrit lodt sølffuer well igien betaler, oc skadeløs holder y alle maade, dog skall for ne her Niels oc hans husfrue ffrue Elinn y begiies theris liffues thiidt haffue oc beholle friith vigen løst for ne Horberghe gaardt met alle sin retthe thilliggelsze som ther nu thill ligger oc aff fordom thil legit haffuer wandt oc weiestiidt thil fieldtz oc fierre oc laxefiskendit ther thell y alle maathe, Haffuer wij for ne broder Matis etc. oc saa saaldt for ne herre Niels ett nyet hus som wij nu thu aar siiden lude bygge, oc standher y for ne wort closter oc er thet threi lofft høyt som thet nu stander jnden oc wthen medt all sin thill hørring, oc maa for ne her Niels thet ladhe hinthe oc giøre aff huadt hannum thyckes, oc wille wj were hans ffrye hiemmele oc thilstandter y alle maadhe, oc haffuer for ne her Niels betalit oss well for samme hus meste penning oc minste saa oss nøgis och betacker hannum y alle maade, Tyll yther miere fasthed oc foruaring haffuer wij thrøckt wort oc conuenth indzegell neden ffor thet wort obne breff som er giiffuet oc schreffuit paa Østraat thiisdag nest effther paaske anno dominj mdxxxi
Broder Matis abbet etc. manu propria
Nils Lykke gjör vitterligt, at han, da Broder Matthis, Abbed af Tutteröen, og hans Konvent skriftlig have opladt ham sit Klostergods, vil være villig til, hvis Kong Frederik I vil unde ham Klosteret og Godset, at give Abbeden 200 Lod Sölv, hvoraf 100 strax er betalt og Resten skal betales inden et Aar; endvidere skal Abbeden, saalænge han lever, aarlig erholde udbetalt 40 Mark Penge, medens hver Prest i Klosteret en Gang for alle skal have 40 Mark og hver Ungbroder 20 Mark.
Efter samtidig Afskrift p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3106). Halvark uden Segl. (Trykt i Saml. t. d. norske Folks Sprog og Hist. II S. 51). - (Se foregaaende No. og No. 572 nedenfor samt Dipl. Norv. IX No. 475).
Kennes ieg Nils Lucke rytther meth thette mith obne breff oc gør vitterligt ffor alle ath effther thii at hederlig velfornomstig [629 aar1531] mand broder Mattis abbot vti Tøtterøn och mene conuent ther samestetz nw weluillig haffue vplathet meg for ne theris cløsther gotz och eye som theris breff ther om yttermere forclarer the meg ther vppaa veluillig oc kerlig giffuidt haffue thaa ther som stormechtugeste høgbornesthe fursthe herre her Ffredric meth gudz nade Danmarckis Vendis et Gottis koning vtuold koning thiil etc. myn alder nadugste herre megh for ne cløsther oc gotz effther theris breffs lydelsse nadeligh vnne wyll, och ieg thet fredelig beholde maa, tha haffuer ieg igen loffuit, och meyt (dvs meth) thette myt obne breff loffuer och thiilsiger at wylle gyffue ffor ne her abbet cc lod ssølff eyt hundret ther vppaa haffuer ieg honum nw straax betalet, thet annet at betale indann aars dagen nest effther som ieg ffor ne kløster oc gotz anammeth haffuer, Thesligist wyll ieg gyffue huer prest som y for ne kløsther ær xl march penning oc hver vngbroder xx march penninge eyn gangh oc *och sydhen ffor de her abbet thiil hans lyffs nering och vphollingh wyl ieg gyffue huert aar then stundh han lyffuer xl march rhede penning thette ffor ne forplycther ieg megh ffor meg och myne arffuinge trolig ffast vden alt argelyst ath holde y alle mathe thiil vithnisbyrd haffuer iegh trycht myth indsegel nedhen for thette myt obne breff ssom ær screffuidt och gyffuid paa Østraath then torsdag nest effther paaske anno dominj mdxxxj
Nils Lucke m: propria
vtscrifft aff her Niels Lyckes breffz
Esge Bilde forsikrer Erkebiskop Olaf af Throndhjem, at han paa bedste Maade skal forhandle hans Sager hos Kong ( Frederik I) og være hans Smaasvend Nils Jonssön behjælpelig til at faa Kongens Brev og til atter at faa Befordring hjem; ifölge Efterretninger fra Holland er ingen Feide fra Kong Christiern ( II. s) Side at befrygte dette Aar, især da Keiseren har berammet en Herredag i Köln til Sommeren, navnlig til Behandling af Religionssagerne; han udtaler Önske i Erkebispens Komme til Bergen förstkommende Sommer for at holde Retterthing, oversender ham en Kopi af sin Overenskomst med Biskop Olaf ( Thorkelssön) af Bergen angaaende hans Domkirkes Nedrivelse, samt giver ham nogle Forklaringer om det ham med Jon Teiste tilsendte Vand, der kaldes Aqua vitæ.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3076). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling. Intet egenhændigt. (Trykt i Saml. t. d. norske Folks Sprog og Hist. II S. 47-50). [630 aar1531] 
Mynn ydmyge oc weluillige thieneste Ether Nadis werdighett altiidt tiilfornn szendt mett wor herre. Kiere herre tacker ieg ether nade ydmygeligenn oc gierne for alt gott szom ether nade haffuer meg oc myn hustrue altiidt giortt oc beuist huilchit ether nade schall altiidt finde meg weluillig oc redeboenn tiill thett mett ether nade att forthiene oc forskylle mett huess wdj myn macht oc formwe er saa yderlige som nogen then wenn ether nade haffuer Kiere herre om the werff oc ærinde som ether nade loedt giffue meg wdj beffaling att forhandle hoess kongelige M t tha maae ether nade wisszeligenn forlade szeg tiill att ieg wiill them szaa forhandle att ether nade schall bliffue wforsømmith oc nest guds hielp tacke kong e M t oc szee myn gode wiilge wdj thessze maade oc alle andre Kiere herre werdis ether nade wiide att her er kommith ith skiib aff Hollandt och haffuer ieg talith mett kiøbmendene som ther paa ære. Tha haffue the szagt fore meg att wij thaare ingenn feide wenthe oss aff konung Cristiernn wdj thette aar helst forthij keiszerlige M t haffuer ladit berammith en herredag som nu wdj thenne tiilkommindis sommer stande schall wdj Colne och alle tydske førster ther møde schulle om thenne ewangeliske handell. Gudt aldmectugiste wnde att thett motthe komme wdj en goed enighet och hadt affuiindt oc wsamdrechtighett motthe affstilles oc nederleggis oc kierlighett cristne menniske emellom motthe ther aff formeriss then menige cristendom tiill nøtthe oc bestandt Kiere herre sammeledis haffuer ieg och forstaaith aff for ne kiøbmendt att keiszerenn haffuer tiilbudith alle thenum som haffue hafft regementhit wdj Hollandt i hanss frawærelsze att the schulle giøre hanum rede oc regenschab for huess som the haffue oppeborith oc wdgiffuit wdj for ne hanss frawærelsze och ære the ther fore megith mistrøstelige. Huad ther aff fødis wiill haffuer ether nade well sielffuer att bettencke. Thesligiste sagde the oc fore meg att Tyrckenn bestercher szeg fast oc achter szeg neder att landenn gudt aldmect e thet nadeligenn oc mildeligenn affwende Kiere herre ther som nogenn andenn tiidende komme meg fore (huilchit gudt forbiude) wiill ieg strax wfortøffuit giffue ether nade them tiill kiende oc spare ther offuer huerchenn natt eller dag szaa ether nade schall wisszelige faae wiide att retthe szeg effter [631 aar1531] Kiere herre ther som ether nadis leilighett saa kunde begiffue szeg tøcktis meg megit raadeligt oc gott wære att ether nade wille giffue szeg hiidt tiill Bergenn wdj thenne tiilkommendis sommer for kongelige M ts rigens oc thess indbyggers nøtthe oc bestandt skyldt. Oc ther som ether nadis leilighett saa begaff szeg att ether nade her komme kunde att ether nade tha wille werdis tiill lade ether nadis obne breff wdgaae hiidt tiill almwenn wdj lenene thett ether nade her komme wiille oc hielpe huer mandt laug oc rætt och samme ether nadis breff motthe bliffue forkynde for almwenn her i lenene før endt ether nade hiidt komme almwenn tiill en stoer gleede oc hugszualelsze oc att ingenn mandt schulle klauge szeg retløess Kiere herre werdis ether nade wiide att ieg szende ether nade nogit watn mett Jonn Teiste som kallis Aqua vite och hielper szamme watn for alle hande kranchdom som ith menniske kandt haffue indwortis. Jeg wille gierne szendt ether nade mere ther aff nw staaer icke wrtherne her att bekomme som thett schall giøris aff meenn ther som ether nade ther aff kandt giøris behoff wdj framtiidenn schall ether nade well fange forthij ieg haffuer nw forscreffuit meg wrther ther tiill Kiere herre wdj huess maade ieg kandt wære ether nade tiill wiilge oc thieneste wdj thenne lands ende schall ether nade altiidt finde meg weluillig oc redeboenn. Raader oc biuder altiidt offuer meg som offuer ether nadis egenn broder. Lader myn hustrue helsze ether nade mett mange gode nætther. Her mett ether nadis werdighett then aldmectugiste gudt beffalindis. Screffuit paa Bergenhuss torsdagenn nest effter poske aar etc. mdxxxj
Ether Nadis willige
Kiere herre werdis ether nade wiide att ieg szender ether nade en copiam aff then contracht som er gaaith emellom myn herre bispen her i Bergen oc meg paa riigens wegne om domkiirchenn wdj huilchen ether nade kandt yttermere forfare leiligheten endt ieg nu scriffue kandt
Eske Bille
Kiere herre werdis ether nade att wiide om ether nadis smoswendt Niels Ionssøn som schall følge meg att Danmarc att ther som ieg kommer wor nad e herre tiill ordt wdj lanthe Holstenn wiill ieg strax fly hanum wor nad e herris breff oc fly hanum tiill [632 aar1531] skiibs hiidt att landit mett the første skiib som wdløffue enchtenn aff Lypcke eller Hamborg. Ther som ieg kommer hanss nade tiill ordt wdj Danmarc wiill ieg well bestille mett the skiib som løbe gemmen Swndit att han schall well framkomme. Och ther som altingist feiler wiill ieg beszørge hanum mett heste att fare her op offuer landt szaa nest guds hielp att han schall well framkomme och ether nade schall bliffue wforsømmith i alle maade. Och schall han her forinden altiidt bliffue hoess meg oc haffuit szaa gott szom ieg thett sielffuer haffuer
Werdiige oc werdiigiste fader mett gudt oc herre her Oluff erchebiscop wdj Trondem oc pauelig sedis legate ydmygeligen sennindis
Kong Frederik I underretter Befalingsmanden paa Bergenhus, Esge Bilde, om, at han efter Lübeckernes Begjæring har paataget sig at forhandle Sagen mellem de Tydske Kjöbmænd og Skotterne paa Bryggen i Bergen, siden han sidst tilskrev Esge angaaende dette Anliggende; det paalægges nu denne at underhandle saaledes med Skotterne, at de lade sig nöie med 800 eller 1000 Mark Lübsk, mod at nöiagtig Caution stilles fra begge Sider, forat Sagen kan blive endelig bilagt.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv, 1822). Halvark, udvendig forseglet med et större Segl.
Frederich met gudts nade Danmarckis Wendis och Gottis koning vduald konungh tiill Norge hertug i Slesuigh etc.
Wor sønnerlige gunst tilfornn. Kere Esgy wiider at siidenn wij siste gang schreffue ether tiill om thennd handell emellom thennd Tydske kiøpmannd och Skotterne paa Bryggenn ther vdj Bergenn atj thennd schulde fordrage och vdkomme paa een swm penninge etc. Thaa giffue wij ether kerligenn till kiende at wore kiere foruantte the Lubeske haffue siiden ladit handle met oss saa at wij haffue thaget samme sag paa oss ath wille lade handle thend tiill een endelig endhe som the breffue oss emellom ther om gangnne och vdgiffnne ære ythermere jndeholde och forclare. Thij bethe wij ether och wille atj strax vden alth lengre forhalinnge wille paa wore weignne handle met samme Skotter saa at the lade thennom nøige met viij c eller ith thusinde marck Lubeske och giøre ther met thet første een endelig endhe paa. Och nar [633 aar1531] i thet paa wore weignne handlet och till endne bekommet haffue, atj thaa och saa wille haffue god agt och fliidt paa at wij wore arffuinge och efftherkommere konunger vdj Danmarck och Norge sammeledis the Lubeske met the andre stæder och menighe kiøpmanndh bliffue well foruarede met nøigafftig caution met breffue och seigll paa alle siider saa her effther tiill euigh tiid aldrig mere schall therpaa argis aff fødde eller vfødde vdj noger maade, medhen ath thet bliffuer een slætt affthalen wighenrobelig sagh. Och hues i her vdinnen giørendis worde atj strax met thet første wille giffue oss thet schrifftligenn tilkende, ther met giøre i oss sønnerligen till wilge och forskyldet gierne befalendis ether gud. Schreffuit paa wort slott Gottorp otthensdagen nest effther sanctorum Philippj et Jacobj apostolorum dag aar etc. mdxxxj o vnder wort signet.
Oss elsk e Esgy Bilde wor tro mannd raad och embitzmannd paa wortt slot Bergenhws
Aage Klaussön ( Thott) erklærer Esge Bilde, Hövedsmand paa Kongsgaarden i Bergen, at det er ham uvitterligt, at nogen af hans Folk har voldgjæstet eller ulovlig behandlet Esges eller (hans Svigermoders), Fru Anne ( Ruds), Landboer i Viken, da ingen Klage derover er kommen ham for Öre.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 7, No. 125, Bilde). Brevform; Kvartark med Spor af udvendig Forsegling. (Se Dipl. Norv. X No. 636, hvor Dateringsstedet skal rettes efter nærværende Brev).
Wenliig oc kierlig helsen forsent mett gud kiere Eske Bille sønderliiginn gode ven som i screff meg til om ethers oc ffrw Annes lanboo vti Vickenn atthi skulle vere giest vlogliig mett offuer uold tha moi vethe att thet er meg *vuitterlictlictt om thenum er sked noggenn vskiel oc troer iack icke thet skall findis hoes noggen aff myne thi thet er inthet klagett for meg anthen aff eters ffogde eller eters landboa oc skall i icke troa meg til at ville fforderffue ethers landboo men hwad iack kan hielpe thenum tilgoede ffor eters skil skall i ffinde meg veluilligenn til eter gud *gud beffalindis skreffuit vti Ffaleby in proffesto Ioannis baptiste anno dominj mdxxxi wnder mit singneett
Aagy Clausen
Erlig oc velbørig mand Eskgy Bille høffuitzma(n)d paa kongsgorden i Bergen k e sent thette breff
[634 aar1531] 
Kong Frederik I tillader Erkebiskop Olaf af Throndhjem og hans Efterfölgere at bruge og beholde to af Stiftets Gaarde, Stenvig og Hammer (i Skatvold Sogn, Stördalen), frie for Leding og anden kongelig Tynge.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 89). Kongeseglet vedhænger.
Wii Frederich mett guds naade Danmarcks Wenndis och Gottis konning vdtuold konning till Norge hertug vdi Slesuigk Holstenn Stormarnn och Ditmerschenn greffue vdi Oldennburg och Delmennhorst giøre alle wittherligth att wij aff wor sønnderlig gunst och naade saa och for troskab och willig tienneste som oss elskelige werdugeste herre mett gud herre Oluff erchibiscop till Trundhiem och *paueligel sedis legatt oss och Norgis riige her till troligenn giortt och beuist haffuer och her effter troligenn giøre beuise maa och skall, haffue vnndt och tilladett och nu mett thette wortt opnne breff vnnde och tillade att hannd och hanns efftherkomer erchibiscopper vdi Trundhiem mue och skulle haffue nyde brugge och beholle tesse tuenne stigtenns gaads och gaarde Stenuig och Hammær, frij och quitt till euig tid, for stud leding och all anndenn konngelige tynnge jnnthed vnndertagenn vdi noger maade, som ther aarligenn pleger aff att giffuis till oss och Norgis kronne. Thij forbiude wij alle ehuo the helst ere eller were kunde serdelis wore ffogter embitzmennd och alle anndhre forbeneffuinde erchibiscop Oluff och hanns efftherkomere erchibiscopper vdi Trundhiem, her emod paa samme friihett som wij hannom och hanns efftherkomere giffuitt haffue paa forschreffne twenne gaarde och gaads att hindre hindre lade eller vdi noger maade forfanng att giøre vnnder wortt hyllest och naade. Giffuitt paa wortt slot Gottorp torsdagen nest effther wor ffrue dag assumptionis aar etc. mdxxxj o vnnder wortt signnett.
Ad mandatum dominj regis proprium
Konningens breff paa Stenuich och Hammer:
[635 aar1531] 
Broder Henrik Christiernssön ( Tornekrantz), Abbed i Sorö Kloster, irettesætter Abbed Matthis af Tutteröen i Anledning af hans Undladelse af at give Underretning om og söge Raad angaaende sit Klosters Tilstand og af at betale sine Afgifter, hvorimod han efter Rygtet udgiver mange Penge, hvorfor han befrygtes at ville forlade Klosteret og overlade det i andres Hænder, hvilket ikke maa finde Sted.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3082). Brevform; Kvartark med Spor af udvendig Forsegling. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. II S. 74-75). - (Se ovenfor No. 566 og 567).
Sjncerissimam jn domino affectionem cum dilectione premissa. Kiere her abbedt sønderligh gode wenn, wnder oss storligh huor fore wij huercken fangher screffuels eller tiidhenge fraa etther, Her ghangher røcth ath i wdgiffuer staare och sware penning e och ey i [wille haffue rodt medt oss eller andhre ordens fædere. Gudt giffue i icky selffuer forføre then werdughe stædt. J maa forlade etther till ath thet icky lenghy saa will ghaa till. Oss tyckis i acther oss saare liideth, huercken will i framskycke och wdtgiffue etthers contributiones, icky will i heller rode megh (dvs medh) [oss huadt i slar paa, men althingh giøre effther etthers eghet sindh. Wii kwnne well troe i acther atskyllies aff medt then werdughe stedt, och kand well skee till andhen mands handh och thess emellom sancker i fasth sammen guld och penninghe, Thet will icke saa ghaa till. J maa wesseligh formode ath thet icke saa will were. Acther etthers eghne gode lempe och bewiser etther som en erligh prelath bør atgiøre. Huor wij kwnne were etther till willie oc gode welle wij althiitt gherne giøre. Cum his jn Christo Jesu valete feliciter. Ex Sora die decollationis sancti Johannis Baptiste Anno dominj mdxxxj nostro sub signeto.
Frater Henricus Christiernj Abbas Monasterij Soremj(-enn.?)
Venerando ac religioso patrj et domino domino Matthie abbatj Monasterii Tute insul/,e/ jn Noruegia amico nostro jn Christo sincerissimo.
[636 aar1531] 
Bendt Henningssön, Lagmand paa Agdesiden, Michel Jute, Foged i Raabyggelaget, og to Lagrettemænd sammesteds kundgjöre, at de dömte mellem Thorgils Gunnulfssön og hans Farbroder Thollak Thorgrimssön, af hvilke den förstnævnte önskede at indlöse Halvparten af Hole i Valle Sogn paa Seter (Setersdalen), medens den anden negtede dette, da han havde faaet den i Böder efter sin Fader, men Indlösningsretten tilkjendtes dog Thorgils, da han fremförte tre Vidner for, at den havde tilhört hans mödrene Slægt i 6 Led uden at være ude af Ætten.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 100, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Alle 4 Segl mangle.
Ollom mannom them som thette breff seæ eller høre lesis sendher Bent Henningsson lagman a Agdesidhe Michel Jwthe ffogit i Rabygelagh Olaff Gwnnarson oc Roaldh Salueson sworne lagrettomen j Rabygelagom q. gudz oc sine kwnnocth gørendhe ath mit worom i Rykene a Settre sancti Mauricij dag anno salutis mdxxxj monghe fflere lagrettismen offweruarendis kom i retthe for oss Torgiulss Gwnnulffson aff eno /-j/ o oc pa andhre haluo Tollack Torgrimson taladhe Tørgiulss til Tollack om helthen i en jordh som Hoole heither ligendis i Walle socken a Settre, och sadis wilia løse thet aff Tollack sin ffadurbrodher effther som Torgiulss hadhe skelighe withne ther pa, en Tollack sadhe ath eighi wilia giffue ffor ne jordh til lowsner, thy han ffeck then deel i ffor ne Hole i gioldh effther ffader sin, tha goffue the sith mal i retthe ath wilia ther om niotha laghen oc danne manna dom pa badhe sidher, tha leidhe Torgiulss fram iij skelighe withne er sa heitha, Are Arneson Asolff Torbiønson oc Stenar Torbiønson oc suoro ffwllen bokareidh, ath vi langffedher i modher etthen ffor ne Torgiulss huar effther annen haffde ffrelselighe ath ffor ne godz Hole oc ther emellom eighi aff eth kommit thy dømdhom wy ff[ore] dome effther som lagh wotthar i odalss *briugdhen om godz liggher wnder iij langfedher [oc er] kommit wnder then fierdhe samfløth, ath ffor ne Torgiulss skal løse ffor ne /-j/deel i Hole effther s[om] vi skønsamer men metha hus jord oc al lunnendhe, oc sidhen skal Torgiulss oc hans arffwinghe eghnas samme jordh til ewerligha egnar til sannind sette wy wore jncigle for thette (breff) datum vt supra.
[637 aar1531] 
Hr. Vincents Lunge erkjender i Skrivelse til sin Frænde Erik Johanssön ( Ulfs) Arvinger Modtagelsen af deres Brev gjennem sin Tjener, velb. Jörgen Pederssön, i hvilket de erklære sig misfornöiede med Arveladerens Handel med Hr. Vincents angaaende Moland (i Baahus Len) og Bröden (Herrebröden i Rokke Sogn, Idd); han forklarer nu nærmere Sammenhængen hermed og navnlig den Omstændighed, at det ene skyldes hans Indflydelse hos Kong Frederik I m. fl., at det Hr. Knut Knutssön ( Baat) tilhörende og af Kong Christiern II inddragne Jordegods igjen kom til de rette Arvinger, til hvilke Hr. Vincents selv hörer; senere afsluttede han Handelen med Hr. Erik Johanssöns Sendebud i Bergen under Tilsyn af Stadens Prælater, Lagmand og Raadmænd samt har yderligere indlöst noget af Godset fra Biskop Anders Mus, Oslo Kapitel og Hr. Henrik Krum medige; han sender nu Jörgen Pederssön til dem for at forhandle med dem om Stadfæstelse af hans Overenskomst med Hr. Erik, bl. a. om Moland, som i sin Tid var kjöbt af Hr. Vincents´s Farmoders Söster, Fru Lucia ( Pedersdatter Oxe), Hr. Erik Björnssöns Enke (Hr. Knut Knutssöns Mormoder).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3101). Helark, Patent, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben i grönt Vox). Intet egenhændigt. (Trykt i Saml. t. d. norske Folks Spr. og Hist. II S. 80-84).
Venligh och kerligh hellssen met hwes jegh goth formoer etther alle i godhe herrer och godemend mynd kere frennitz Erich Jehandssen hwes siell gwdh nadhe arffwinge altidt tillfforenn sendt met vor herre, vbekenthe herrer och venner etther sundhett lycche och vellffard er megh gandske leff altith ath høre spørie och forffare. Haffwer iegh etthers tilskriffwellsse met mynd tro tienere velbyrdigh swend Jørgen Perssen fogett i Jempthelandh nw stacchet tid siiden forleen vndffangett vdaff hwillchen iegh formercher i etther i thet køff szom iegh met for ne mynd kere frende om Molande Brødhen och tiss gottz her i rigett giortt haffwer storligen vdj besware och mysthollene vdj formene andseendes gottzett met sampth penningene szom ther fore giffne bleffwe icche szaa clarligen vdj mith køffue breff beneffnth och bestempt ere etc. Tha moe i viide att then tiidh høgmect e høgborenn fyrsthe mynd kiereste nadige herre kongh Ffrederich met sampt Dannemarch(s) rodh megh met merchelige draffwelighe verff och erinde hid ind i rigett afferdigede och forskickedhe, fforfor iegh oc i sandi(n)gen formercthe hwrledes høghborenn fyrsthe kongh Kristiern noger aar tilfforn alth her Knwtt Knwtssens gotz liggendes her i rigett vnder kronenn tagett och lawtth haffde och efftther thii for ne her Knwt var mynd faderssmor systhersønd saa ner aff blod forwant behiartedhe, [638 aar1531] beswarede och gandsk høgeligen megh met bekomrede hwrledes och i hwad form och modhe hans gotz skwlle vnder kronen kommit vere betracth(e)ndes och offweruegendes the sagher szom laagen formelldher riddere och swene sith arff och eyge vnder kronen forbryde och om halssen komme kwnne [vdj hwilchen betrachtingh iegh beffandt och forstod en gandske ewentyligh gendstridigh och farligh forhandlingh etc. Thaa andseendes then store blotz forwantnesse szom hannom och megh imellom var offweruegede [iegh betencthe och fowgh och veye besøcthe hwrleides iegh besth och beqwemmeligtz forekomme kwnne then gode mandtz erlige ridderlige oc priseligh naffn ey viidere efftther hans dødh i noger modhe mystrycthess besmittes eller beflecthes skulle fortrøstendes megh paa thet gunstige gehøre som iegh hoss kongelige ma tz mynd nadigste herre haffde och mynne gode [och geffwe sleicht och vennerss hielp trøsth rodh och bestandh formedelsth hwilche iegh paa thet siisthe dogh icche vdhen stor møde mange hans affgwnneres och vwenners modstand, gwnsth gaffwer kosth fortheringh och penninge spillingh thet saa hoss kongelige ma t och en partt aff Dandmarchs rodh formoede bekom och beskaffwede at for ne her Knutz gotz aff sunderlige kongelighe godhet gunsth nade och adelisk tillneygingh, fran kronen och vnder reth skabne arffwinge ighen komme skwlle, siidhen megh met for ne mynd frende Erich Jehandssen vdj køff slagendes szom beskicchede megh hith till Bergenhuss sith myndige budh Jens Nielssen kallett met sith indzeille och fulmactz breff tha paa thet inghen skulle faa orsage till at siige megh anderleides en erligen troligen och vpricthelighen met slicth hans bud ath forhandlett haffde, toch iegh prelaterne, lagmanden och xij rodmendh her i stadhen offwer vortt køff och forhandhlingh, setthendes paa bode siidher och granskeligen tilbetroendes thennom for ne gordhe och gotz effther Noriges lagh gotzens vilkor lantzens sedwanne och brwgh for en religh penningh at andslagh(e) och verdere efftther hwilcke for ne myndige och ypersthe mendz i stadhen syelsse skatingh och verderingh iegh met for ne hans budtz ville fwlbyrdt och samtycke for ne gorde och gotz køfftthe [oc thennom offweruerendes religen bethalde skenckendes for ne mynd frende offwer køffuit en sølffkanne omtrenth lx lott sølff vegendes szom iegh hans bud for ne sammestwndes offwerantworede och leffrerde szom myne køffue breff viidere och nochsommelige noch formelde. Jthem haffde høgboren fyrsthe kongh Cristiern i pant satth verdige fadher biscop Anderss Mwss [639 aar1531] och capitelett aff Opslo for ne gotz for twsind lodt sølff hwilche iegh atbethale vdj Opslo herredagh tillffwndet och dømpt bleff. Jtem haffde her Knwt Knutzssen giffuit her Henrich Krwmedige tyende gaffue och fierdinghs gaffue vdj alt for ne gotz hwilchen hand efftther Noriges lagh i for ne herredagh vanth megh till segh strax for ithliche hwndrit lodt søllff at bethale. Jtem /-j/ twsind march haffde mynd fader hans sield gud haffwer paa for ne gotz vdlont som thet breff mynd tienere Jørgen Perssen hoss segh haffwer bewisser. Jtem Molande och Molande gotz køfftte mynd faderss morsyster ffrw Lucie her Erich Biørndssens efftterlewerske for sine eigne penninge och ther som iegh for ne gotz icche [for Erich Jehandssens død och affald køfft haffde lader iegh megh betycke thet efftther lagen haffde fallet megh och ingen anden till, till arffs och var thet her Knutz mørne gotz. Jtem aldrigh haffde then gode mand Erich Jehandssen vwnnet eller bekommet thet gotz fran kronen ighen haffde icche mith hoffuit veriid, Och ther som herrer och firsters skyffthe och forandringh bleffue skald iegh en nw stoo eth stortt ewenttyr ther om, Er tisliges en stor partt aff gotzett her och der her Knudtz vdj hans trangh och nød sagher for yderste penninge forsettet och forpanthet vordeth. Kere herrer och venner efftther sligh swore merchelige och drabelige beleiligheder er mynd kerlige begere i ville, betenche offweruege oc betracthe gotzens och køffssens høyge och beswerlige vilkor och omstandighet, fulbyrdendes oc stadfestendes alle samplichen met etthers obne beseylde breff thet køff som iegh met for ne Erich Jehandssen giortt och forhandlet haffwer saa iegh oc mynne arffwinge ganskeligen och fulkommeligen moe i forwarth oc for alt ydermere tiltall ledigh och frij bliffwe, Och paa thet ville oc fryndskaff etther oc megh imellom tess yderligere beffestes formeres och vnderholles skall sender iegh etther alle sampteligen en skench och foreringh som [er etth stobb paa xx lott sølff och hundret, bedendes etther gerne i then ringe skench tachnemeligen anname och etther icche ville forsmo lade. Sender iegh etther mynd tienere velbyrdigh swend Jørgen Perssen som effter then fulmacthe som iegh hannom tillfforn giffwet haffwer skall met etther om for ne stycker, och sammeledes om thet køff paa Molande gotz i Viigen liggendes forhandle, bethendes etther ganske kerligen och gerne i etther hannom her vdj ville velluillige beffinde lade andslagendes megh thet for en religh penningh noger aarss tiid paa beleiligh tid och stedh atbethale. Och hues for ne mynd tienere som met etther for hand [640 aar1531] lendes køffuendes loffuendes bebreffuendes eller tillsiendes vorder thet vill iegh stadeligen och vbrødeligen vid fuld macth holle fyllesth giøre och betale i alle mode ligerwis som iegh ther hoss etther siellffwer personligen haffdhe tilstede verid vdj huadsomhellsth mode iegh kand i thenne lantzende vere etther till vilge oc fryndskaff eller och velbehagelig kerligh tienesth gøre, vill iegh altiidt velluilligh och redebon tilbeffinn(den)des vere. Beffallendes etther alle sampteligen och besunderligen Christum Jesum alles vor frelssermand vdj døden och alth hues etther skade kand. Datum paa Lungergord altera die sancte Birgitthe anno domini mdxxxj
Vincenssz Lunge ritther
Erllighe velbyrdughe mendh och strenghe riddhere her Lauris Sigetssen Swerriges marss her Jwer Fflemmingh och her [Niels Benth Nielssen meth andre flere Erich Jehandssens arffwinge samptligchen och besunderligen
Hr. Vincents Lunge erkjender i Skrivelse til sin Foged i Jæmteland, velb. Jörgen Pederssön, Modtagelsen af et Brev fra ham, dateret Österaat, og udtaler sig meget rosende om hans Forhold i Sverige, omhandler udførligt Tvisten med Hr. Erik Johanssön ( Ulfs) Arvinger angaaende Moland og Bröden, af hvilke det første Gods var Hr. Knut Knutssön ( Baats) mödrene Gods, der var kjøbt af hans Mormoder Fru Lucie, Hr. Erik Björnssöns (Hr. Vincents Lunges Farmoders Söster) og tildels indlöst af Hr. Vincents, medens Bröden var Hr. Knuts fædrene Gods; Jörgen Pederssön anmodes derfor om atter at ride op til Distings Marked (i Upsala) og underhandle med de nævnte Arvinger om Hr. Vincents´s Kjöb af Godset i Viken, siden at indkjöbe Skindvarer for ham i Jæmteland og der at skaffe ham en duelig Foged, hvis han selv vil derfra, omtaler en gunstig Skrivelse fra Kong Gustav, til hvem han vil anbefale Jörgens Broder Peder Pederssön, og sender ham tre Personer, af hvilke han kan bruge den ene som Skriver.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3099). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben i grønt Vox). Intet egenhændigt. (Trykt i Saml. t. d. norske Folks Spr. og Hist. I S. 74-79).
Venligh hellssen tillffornn sendt met gwd. Kere Jørgen haffwer iegh vnffanget thind skriffuelssze frann Østroth etc. vdj [641 aar1531] hwilchen iegh formercher thind lange farlige beswarlige reysse och sinderlige traa tienesthe szom tw megh till vilge nw till Swerrige och fraa gandske erligen tryggeligen mandligen och troligen giortth och bewisth haffwer vdj alle maade effther thind beffalingh tilbørligen fornwmsteligen och vfforsømmelighen szom vdaff ald thind handlingh och andslagh vdj thith breff befundene lettheligen oc clarligen formerches och forstoes kand sinderligen vdj thet snille och visse rodh tw vpfandt till the sølff och peninge aff then borgere i Vpsall etc. ath iigen biwde then gode qwinde Franne (fru Anne?) Bendssdotter siiden hwn sagde segh vere saa sorligen mishollend vdj køffwit etc. ffor hwilchen thin erlige trygge traa tienisthe och diwfforstandighe rodh och andslagh iegh tegh storligen betaccher inthet paa twifflendes iegh sligh thin trohett iw altiid i alle tilbørlige mode gerne forskylle och betenche vill vfforglømendes then førmere reise som tw for megh till Swerighe giorde proffiteligen ganffligen och bestandeligen i alle maade. The ij c och xx march ørtwghe som tw annammidh haffwer aff Franne Bendssdotter for ne efftther godemendz rodh tillaw oc forhandlingh er iegh ganske och aldeles till friiss met saa then gode qwinne mo oc skall vere qwith och frij for alth ytermere kraff och tiltalld for thet køff mynd modher och henner imellom gich. Fformercher iegh framdeles Erich Iehandssens arffwinge ere the yppersthe vdj Sweriges rige och bere the megett fore om thet køff om Molande Brødenn och thess gotz och siwnis megh i thyn skriffwelsse the haffwe en foett tilbørlige swar ther vppo. Thet haffwer icche stoett megh riinge penninge att frii thet gotz hoss kong e ma at fran kronen och skall en framdeles nar herre skyfftthe bliffwer sthaa eth storth ewentyre om samme gotz thi her Knwtt Knwtssens sagher och handlingh er forløffne segh mangelunde etc. Och ther som mit hoffuid met mynne andhengende venner thet icche voldet haffde tha haffde ther vell strengeligere och anderledes etc. om forhandlet bleffuit. Ther till met the iij m lott søllff till bispen och capitell i Opslaa. iij eller iiij c lott her Henrich Krwmmedige for tyende gaffue och fierdingxs gaffue som her Knutt hannom i for ne gotz gaff och efftther Norriges logh logligen och skellellegen giffue motthe saa vell frynth szom fremmid, Tisligest om Ingelbricth Friisses tilltall etc. i hwor om altingh gaar tha ere iw the i vissen szom penningen vppeboritt haffue efftther dannemendtz tycche siellffe och Erich Jehandssens fwlmyndige samtycche efftther gotzens vilchor och vmstandighett haffwer iegh thet till goderedhe betaldht som mynne viid [642 aar1531] hengendis breff formelder. Och ther som retthen haffwer sind gangh tha var iegh sellffwer odellmand till altt Molande och Molande gotz bade i Bahwsslenn oc i Viigen thii at mynd faderss moderssøsther ffrw Lucie her Erich Biørndssens køfftthe thet fore sine eigne penninge mend Brøden och Brødend gotz var her Knwtz ferne hwilchet iegh dyrtt noch betaltt haffuer indregnendes thet halffue twsind march mynd fader vtlontthe paa for ne Molande gotz jw dogh paa thet thess beyre och yderliigere ville och vendskaff the gode mendtz Erich Jehandssens frender oc megh imellem vnderholles maa sender iegh her Lawris Sichessen met hans medarffwinge for en skench och god ville eit søllff sthoue vegendes vij løde march och iij lott søllff po thet the godhe mend for ne Erich Jehandssens arffuinge alle sampthligen ville samtycche och met theres breff oc segell stadffesthe thet køff szom giortt er saa iegh och mynne arffwinge maa vere forwarett ther met oc frii for altt ydermere tiltalld aff gotzens odelssz mend och theres arffwinge till ewigh tiidh hwilchen meningh iegh och nw tillskriffwer thennom och begerer iegh aff tegh paa thet altingh kand komme till en fulkommelige ende thw en nw then tredie gangh viltt riide op tiil Destings marcchett leffrerendis her Lawris Sichessen och hans medarffwinge mynd skriffuelsse och skench och siidhen framdeles forhandle met thennom till ende om thet gotz i Viigen liggendes saa iegh thet for en reliigh penningh vdj v eller vj samffellde aar atbetthale mere eller myndre szom y forenes kwnne thet kand till køffs for. Och skriffwer iegh her Pedher Haar och Staffen *Saeff till the ville vere offwer thet køff paa mynne vegne och recche hand oc [sighe godh sige for penningenne hwilchet iegh thennom vill skadeløsth holle. Och motthw thage the ij c och xx march ørtwer met hwess flere søllff och penninger szom tw aff lenid vppeboritt haffwer och bethale met paa køffwiidh bestyrendes thet szaa att en myndigh mand i Vpsall tilskicches och tillbetroes hwart aar atannamme till Destings (marchett) hwes penninge i om fforenes kwnne, och skall alt Viigens gotz stycche hoss stycche gord viid gord met sind rentthe vere beneffntt beskedeligh vdj køffwebreffwit, Hwes penninge tw vppeber i lenid siiden tw ighen aff Swerighe kommer ther mothw køffwe megh refskind otterskind vllskind och growerch fore, beffwer skaltw aldelles ingen køffwe. Och motthw viide att iegh haffwer affsagtt her Claus Bille Molande och thess gotz szom nw staar tegh tilhonde efftther thit breffs szom tw aff megh haffwer lyelsse, Siwnes megh rodelighsth vere [643 aar1531] tw giffwer tegh hith till megh strax i fasthe met rettigheden aff lenid och aldt beskeidt aff Swerige och atthw flyer megh en myndigh dweligh och traa geskycth karll till en fogett i Jemptheland ighen om tw ther icche lengher bliffwe vilsth, Kongh Gøstaffs gwndstige skriffuellsze och gode tilbudh behaffwer megh gandske vell och vill thet met then godhe herre ydmideligen gierne fortiene ihwar iegh kand och maa, Pedher Vtroknecth løff fran megh oc stald en bodh met andre vrelige styccher hand i Sogen hoss [Hans Johan Krwcho begich. Kommer hand [fore megh fore szom iegh vell troer hand icche giør skald ther handles met hannom tilbørlighen, Kere Jørgen kwnne tw lone och borge aff kyrkerne saa tw kwnne till Destings affstedh komme /-j/ m march paa thet køff thet siwntes megh megett gott vere andsseendes hwad folch vii haffwe at handle mett. Sender iegh tegh Cristiernn Skøllhallss Lasse Swendske szom haffwer foth theres lønd till poske och en smoswend for en skriffwere ladt hannom flwx øffue segh paa at skriffue szaa lerer hand thet vell, tesse tre skulle bliffue hoss tegh i lenidt vere tegh hørige och lydige fore paa mynne vegne, Och motthw viide iegh dragher ingenstetz i thenne vintther ey heller till kommendes sommer vden iegh bliffwer nødder till, Kere Jørgen dragh megh endeligen thenne reysse till vilge rammendes och videndes mitt besthe szom jegh inthet paa twiffller tw jw giørendes vorder. Jegh vill thet villigen forskylle, The lxxx march tw i Swerige forteride bode megh och tegh till ere er iegh gandske vell till friis om, Thet tw mensth tegh mystrygges for hermelienn eller growerch tha forladt tegh friith och fasth till thet intthet behoff er, thi tw esth hoss megh altiidt rwndeligen betrott varen alle the skind i Jemptheland Arabie gwlld, ladt tegh i thette aar ingen hermelin growerch reffskind eller otterskind vndgaa. Jtem goer køffuid for segh tha tach arffwingeness offne skriffuellssze till hannom ther Karsborgh haffwer oc till alle landboerne i Viigen the sware megh och ingen andhen efftther thenne dagh beffallendes tegh gwd i ewighett. Datum paa Lwngergordh altera die Birgitte anno etc. xxxj.
Vincencius Lwnge Riddher.
Jtem maatw viidhe kere Jørgen att jegh haffwer skriffwet thin brodher till kong e høgmectighet i tienesthe och beclagher hand for megh attw skalltt vere hannom skylligh nochle penninge hwilche hand nw behøff haffwer hwarffore bedher iegh attw villt [644 aar1531] vere hannom behiellpeligh met hwes dell tw kant hannom behellpe szaa hand kand komme i en god tienesthe ther haffwer bode thw och hand hedher aff
Erliigh velbyrdiigh swend Jørghen Pederssen ffogett j Jemptheland tilkommendes
Hr. Vincents Lunge takker den svenske Ridder Hr. Peder Haard for bevist Velvillie siden deres förste Bekjendtskab i Varberg og for den Bistand, han har ydet hans Tjener, velbyrdig Svend Jörgen Pederssön, da denne sidst var i Sverige, hvilken han beder nu atter maa blive ham tildel under hans Underhandlinger med Hr. Erik Johanssön ( Ulfs) Arvinger angaaende Godset i Viken ( Moland), i hvilken Anledning Hr. Peder og den kgl. Hövedsmand Staffan Sass anmodes om at være Hr. Vincents´s Kautionister; han anbefaler ham ogsaa Jörgen Pederssöns Broder Peder, der önsker at træde i Tjeneste hos Kong Gustav, hvem han beder hilset.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3098). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben i grönt Vox). Intet egenhændigt. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Sprog og Hist. II S. 78-79).
Venligh kerligh hellssen altiidt tillfforn sendt met vor herre. Kere her Pedher sunderlige gode vend etthers sundhett lycche och vellfferdh hører jegh altiid gernne och fforfarer, betackendes etther kerligen ffor ere och dydh som i megh vdhi førsthe vortth kunskaffs anffangh vdj Vordberge bewisthe, och sinderligen for etthers gode villge førdring hielp trøst och bestand szom i giorde mynd tienere velbyrdigh swenn Jørgen Perssen thet siisthe hand ther i riighet hoss etther var noghen mercheligh verff och erende paa mynne vegne forhandlendes hwilchet iegh i alle erlige och tilbørlige mode gernne forskyllde vill, Fframdellis kerligen begerendes i hannom en nw ther ind i rigett vdj mynne verff och erendhe dragendes ville met thet besthe førdeligh och behielpelig vere och ther szom hand met erlige velbyrdige mend och strenghe riddere Erich Jehandssens arffwinghe kand offwerendtz komme met thet køff om thet gotz i Viigen liggendes, er iegh kerligen begerendes i ville met sampt Staffand Szas sye godh for penningene paa noger aar till beskedeligh tiidh och stedher at betales skulle, hwilchet i skulle vtwifflendes vere iegh etther gandske och aldeles skadeløsth vill holle i alle adeleske mode, Kere her Pedher, for ne Jørgen Perssens brodher velbyrdigh swend Pedher Pederssen en [645 aar1531] skickeligh rytterss karll haffwer erligen och troligen noghen tiid langh tienth megh oc vill nw gerne vere vdj stormectigiste herres kongh Gøstaffts tienesthe, Bedher iegh etther gernne i ville holle hannom for øgend for myn skyld och met thet besthe behielpeligh vere thet forskyllder iegh altiid tilbørligen gernne, Gører [iegh vell och grøsser kongelige ma t aff Swerige myn gundstige herre met mynd ydmige och gandske villige tienestes arbedningh i hwar iegh kand och maa altiid veluilligh beffwnden, Beffalendes etther gwd och altiid gerne gørendes hues etther lefft er. Datum paa Lwngergord altera die sancte Birgitte anno domini mdxxxj
Vincencius Lwnghe Ritther
Erlligh velbyrdigh mandh och strenge riddher her Peder Haar kerligh sendes
Hr. Vincents Lunge takker Staffan Sass, Hövedsmand over Medelpad og Aangermanland, for den Bistand, han har ydet Jörgen Pederssön, og som han nu atter paakalder i Anledning af Underhandlingerne med Hr. Erik Johanssön ( Ulfs) Arvinger om Godset i Viken ( Moland), i hvilken Anledning Staffan Sass i Forening med Hr. Peder Haard anmodes om at være Hr. Vincents´s Kautionister; han anbefaler ham ogsaa Jörgen Pederssöns Broder Peder, der vil gaa i Kong Gustavs Tjeneste.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3100). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben i grönt Vox). Intet egenhændigt. (Trykt i Saml. t. d. norske Folks Spr. og Hist. II S. 79-80).
Venligh kerligh hellssen altiidt tillffornn sendt met vor herre. Kere Staffan etthers sundhett lycke och vellfferd hører altiid gerne och fforfarer betachendes etther ffor etthers gode førdringh hielp trøsth och bistand szom i giorde mynd tienere velbyrdigh swend Jørgen Perssen thet sisthe hand ther i rigett hoss etther var noghen mercheligh verff och erinde paa mynne vegne forhandlendes hwilchet iegh i alle erlige och tilbørlige mode gernne forskyllde vill, Fframdelis kerligen begerendes i hannom en nw ther ind i rigett vdj mynne verff och erinde dragendes ville met thet besthe førdeliigh och behielpeliigh vere, Och ther som hand met erligh velbyrdigh mend och strenge riddere Erich [Jenhe Jehandssens arffwinge kand offwerendtz komme met thet køff om thet gotz i Viigen liggendes, er jegh kerligen begerendes i [646 aar1531] ville met sampt her Pedher Haar sye godh ffor penningenne paa nogher aar till beskedeligh tiidh och stedher ath bethales skulle, hwilchet i skulle vtwifflendes (vere) iegh etther gandske och aldeles skadeløsth vill holle i alle adeliske mode, Kere Staffandh for ne Jørgen Perssens brodher velbyrdigh swend Pedher Pederssen en skickeligh rytters karll haffwer erligen och troligen nogher tiidh langh tienth (megh) och vill nw gerne vere vdj stormectigste herres kongh Gøstaffs tienesthe. Bedher iegh etther gernne, i ville holle hannom for øgend for mynd skylld och met thet besthe behielpeligh vere thet forskyllder iegh altiid tilbørligen gernne, Gører vell och grøsser kong e ma t aff Swerighe myndh gwndstige herre met mynd ydmige och gandsk villige tienestes erbeidningh i hwar iegh kand och maa altiid veluilligh beffwnden beffalendes etther gwdh och altiid gernne gørendes hwess ether lefftt er. Datum paa Lwngergord altera die sancte Birgitthe anno domini mdxxxj
Vincenssz Lwnge Ritther
Erlligh velbyrdiigh mandh Staffan Sass høffwismand offwer Mellpaa och Agærmannelandh kerligen tillkommendes
Hr. Vincents Lunge takker Kong Gustav I af Sverige for den gjennem Jör gen Pederssön modtagne gunstige Skrivelse, hvoraf han erfarer, at Kongen ikke længer nærer Uvillie mod ham for den Understöttelse, nogle af hans Fiender fandt i Norge, og anbefaler til ham velbyrdig Svend Peder Pederssön, der nogen Tid har været i hans egen Tjeneste i Bergenhus Len men nu ønsker at træde i Kong Gustavs.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3102). Helark, patent, med Spor af udvendig Forsegling. Intet egenhændigt. (Trykt i Saml. t. d. norske Folks Sprog og Hist. I S. 341-42).
Mynnd yødtmigh villighe tienniste Etthers Nadis Kongelig Maiestatt altiid till fornn sendis mett wor herre. Høghe stormectiigsthe koningh nadugiste och gunstige Herre Etthers Nadis Kongelig Høgmectughetz gunstiig tilschriiffuelssze ieg formedelst myn tienner Jørgen Persszen foget j Jemtland tilbørlig mett yødmigh och reuerentze wndffanget haffuer vtaff huilcken meg er forstandiigt wordet Etthers Nadis Kongelig Maiestat alld wgunst och whyllesth som Etthers Nadhe noger tiid siidhen forleden fformedelst nogre Etthers Nadis kongelig høgmectughetz fienders her j [647 aar1531] riiget vnderholningh tiil meg drog gantskeligen och aldelis offuergiiffuet och vtj fforglømsell stiiltth haffuer for huilcket mett sampt Etthers Nadis kongelig fiirstelig och storgwnstige ærbedninger och tillnegenne vtj Etthers Nadis Kongelig Maiestats høgmectugiste tilschriuelssze beffwnden meg Etthers Nadis Kongelig Høgmectughet yødtmigeligen och tienstligen gierne betacker altiid offuerbødiig thet effther macthen ehuor ieg kand och mao moed Etthers Nadis Kongelig Maiestat att ffortienne. Tha verdis etthers Nade ville vide att thenne breffuitsser velbiirdugh swend Per Persszen vnder Danmarkis krone borgen meg en tiid lang vtj Kongelig Maiestatts mynn kieriiste nadugiste herris vtj thenne landsende beffalningh staoendis troligen och wpriictheligen tiendt haffuer andhørendis och formerkendis thet høglofflige och storpriisszelig ord rom naffn och rycthæ som aff etthers Nadis Kongelige Maiestats fran andfang och begyndelssze Etthers Nadis Kongelig høgmectughetz j Suerigis riige chriistelige liickszalige och liberale regementtis gaoetth och staott haffuer er till sinds worden att drage till Etthers Nadis Kongelig Maiestat for noger ander herre och fiirste j tienniste. Thij er mynd gantz yødmigh bøn Etthers Nadis Kongelig Høgmectughet viil verdis tiil formedelst thenne mynn yøtmighe schriuelssze hannom *hannom vtj siind tienniste gunsteligen att annamme ffor øgne holde och siig neer tienne lade jngthet pao twiifflendis hand Etthers Nadis Kongelig Maiestatt io vnderdanlig e tro tryg skiickeligen oc [tilbørligen modhe welbehaffuelig tienniste beuissze skall j alle erlig wpriicthelige oc tilbørg e maodhe Etthers Nadis Kongelig Høgmectughet viil werdis till hannom thenne myn yøtmigeligen och tienstligen fforschriifft gunstligen gott att nywde ladhe viil yødtmigeligen oc tienstligen gierne att fortienne offuerbødug och gantz redebonn till beffwnden were. Beffalendis Etthers Nadis Kongelig Høgmectughetz liiff statt och gode chriistelig och lyckszalige regementte gud aldwoldugiste ewindelig. Schreffuit j Bergen altera die Dionisij anno dominj millesimo quingentesimo vigesimo vndecimo
Etthers Nadis Kongelig Maiestats altiid vell villige Vincenssz Lunge ritther
Høge stormectugsthe Herre Her Giøstaff mett guudtz nadhe Swerigis och Gottis etc. koningh yødmigeligen
[648 aar1531] 
Germund Thorgilssön erkjender at have solgt 3 Markebol i Klev i Brunkebergs Sogn til Thormod Ormssön og at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 221, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Af de 3 Segl vedhænger förste. (Se ovenfor No. 221, 228 og 263).
Thet kennis jak Germwnder Torgilzson at jak hafuer selt Tormod Ormsson iii mark boll i Klef som lyger j Brwgabergs sokn med lutum oc lunnindum som ther til lyger eller leget hefuer fra fonno oc nio vtan gardz ok innan med ffiske oc ffygle oc allum vedestadum altt fritt ok ffrelst firir hwarium manne oc allum loglygum *aagangangum j fra mer Germwnde Torgilsson oc minum erwinghum oc vnder Tormodh Ormson oc hans erwinger ok epter komandum til ewerdelica ego oc hefuer han loket mer firste sal ok senste oc all ther i mellum som i køp akan kom oc ytter mere i saningen bedis egh goda man insigle som sa hethæ Alf Olafson ok Jon i Too logrettis men med mino jnsigle trykkyandis for thetta bref anno dominj mdxxxi
Thenn 22 Martij A o. 1604 war thette breff y rette paa Kleff for 6 mendt oc godszidt er sagdt Tormo y heffdt indtill saa lenge anden beuisning fremkommer.
Optegnelse paa Klagepunkterne mod Abbed Matthis Henrikssön i Tuteröens Kloster.
Efter orig.(?) Optegnelse p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3187). Halvark, sammenlagt efter Længden, hvoraf 3 Sider beskrevne; vedfæstet findes et Kvartark (efter Længden) med begge Sider beskrevne. Uden Segl. (Tildels trykt hos Lange, De norske Klostres Hist. 2 Udg. S. 242-43).
p. 1.
Primo naar som hand stodh i kirkenn tha sloo hand munckenne paa munnen saa ath blodett størthet baade aff nesze och mund som ennw blodett synis i *børgerne (dvs bøgerne?), och sammeleidis kaller hand prestenn som han staar i messen ein meer, etc. Jtem sancte Andree apostoli dag om affthen hordrogz hand meth broder Niels och klorett hwer annen som andre katter etc. Jtem hand haffwer ycke hafft messe i eit aar och ey heller lesiidh hans tydher i iij aar och icke heller kom hand i otthesong eller affthensong i iij eller iiij aar, och sammeleidis faster hand aldrii ffredage, apostole affthen eller andre faste dage om aarett etc. [649 aar1531] Jtem kaller hand syne brødere Lutherianer, tiuffwer, kettere oc gudz forredere, och the gøre honom thet *sammen igen, saa ath thet ær skam och syndh ath høre ther vppaa, Jtem ær alt hans største hoop och snak om dagenn ath myn
p. 2.
herre vilde benaadhe honom, och om saa wore ath myn herre vilde sette ther i kløsterit ein annen forstandere, ath hand motte beholde abbete naffn, thet wore hans begerinng, Jtem then tiidh ath myn herre screff honom tiil ath hand skulde komme tiil Trondem tiil rette etc. Tha suaret hand Jffuer scriffuer ath myn herre war icke hans rettere och sade hand ath haffue ingen annen rettere en paffwen eller kwngenn, Jtem then tiidh hand war fongen ein dag eller ij ther effter, sath hand och her Siurd offwer bordh oc tesligiste Jffwer scriffuer, Peder Hansen oc Lasse Nielsen och sammeleidis alle munckerne, tha talett hand tiil ij smaa drengher och sagde ath the hadhe legidt hoss then quinne som hand hade legidt hoss, oc sagde then tiidh ath hand skulde kriipe paa konen, tha fic konen vti hans hymmell ting, och thet wilde ycke staa for honom, och skylde hand
p. 3.
qwinnen ffore och kallede henne ein meer, ffor thet han fic ycke gøre hans viliie met henne och mygit vnyttuct oc vcristeligt snack som hand snacket i theris neruarelsse som baade synd oc skam ath siige aff, och ær ynthet annet hans snack en om horery och skalckeheit baade affthen och morgen, Jtem øns(k)te hand hans hoffuidh iffraa x faunne, och siiger hand ath hand bliffwer enthen hegnd eller brender eller sencht och weit han yngen annen død Jtem then tiidh ath hand hadhe messe iij aar siidhen, tha hølt Peder Gulringh krogstaffwen, och saa gick Peder vt mytt i messenn. Ther messen var vthe tha sagde hand at hand var heyme och hiønet hans leige piige etc. [Jtem Och nu i thesse dage war Oluff Person paa Aalberg i
p. 1.
Sparreboenn her hos oss och klaget ath han gaff honnom for iij aars tucku ein skød om iiij lod .j. span smør och ein øre Jtem for the andre iij aar ij fframfødde kør Jtem j ffiord vij lod sølff oc nu strax i aar effter warendis begeret han aff samme mand vj lod sølff aff Jon Oluffzon och han bød honom /-j/ wog kell oc thertiill wilde han haffue hafft ein koo, bonden skødt sig ind for oss oc tha begynthe han tale om domkirkens skade etc. [650 aar1531] Jtem Peder Hanson kallede honnom ein witterlig tiwff etc. Jtem han leeth thage naagett salt iffraa bonden paa Nawick Jtem then tiid han for her aff oc tiill Howdøynn solde han bort huad som i kløsteret var
p. 2.
Jtem ein kalck Jtem eitt monstranc. saa gaat som xv spann Jtem ij eller iij kalker fforkom han i Bergenn then førre gong han ther war Jtem i Osloo sloo han och ein kalck swndher Jtem siiden her heime i hans eigidtt kløster fforsmelthet han eyn pyxidem som vog x lod oc for samme sølff lade han Jffwer gulsmiidh eit tuiffuerij tiill etc. Jtem Peder hans tyæner fforkledde segh etc. Jtem han leesz ycke szyne tydher Han holder ycke messe och ycke heller høirer han mesze och ingen ffastedagh Jtem hans kirke renner som ein sold offwer alt Jtem cløsterens landbooer haffwer han alle offwer lag och skeel beskattet och ther met cløsterens jordher forffalne
Abbethenn -
Domine non sum dignus
Fortegnelse paa de 18 geistlige Personer, der dömte Abbed Matthis af Tuteröen.
Efter orig.(?) Optegnelse p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3181). Halvark, sammenlagt efter Længden, hvoraf förste Side beskreven. Uden Segl. (Trykt hos Lange, De norske Klostres Hist., 2 Udg., S. 242).
Thesse effter ne dømde abbethenn Abbethenn i Holm, prieeren i Ellesetter prieren i Swortebrøder gardegenn i Graabrøder broder Niels i Graabrøder lector Robert broder Harrald broder Peder aff Holm broder Swend aff Ellesetter Her degenn her Asmund her Oluff Reiderson mister Peder mister Anders her Siurd her Torfind mister Elling her Hans Symonson
[651 aar1531] 
Fortegnelse paa Inventariet paa Tuteröens Kloster.
Efter orig.(?) Optegnelse p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3186). Halvark, sammenlagt efter Længden, hvoraf 3 Sider beskrevne. Uden Segl.
Inventarium paa Tuterøen
Jtem xvj wetter malt
p. 1.
Jtem xiiij wetter mel
resstantes
Jtem xxx spand aff landskylden Jtem iij st e Tyst mel oc i t e gryn Jtem xxij t er frøth *kron Jtem viij t er fladbrød Jtem xj nøzffald kød oc iij faarekroppe Jtem vij *siderffelssk oc i t e smør Jtem xxxij bokonne osste Jtem ij lesster øll Jtem ij t er salt siild Jtem ij t er tør siild Jtem i t e salt fisk *t e salt fisk Jtem xxx liffnød wnch oc gamelt Jtem xxv faar wnne oc gamle Jtem xxiij swind smat oc storth Jtem xvj senger Jtem xij bencke dyner Jtem vij gryder oc viij ketler Jtem j tiere kædel om j t e Jtem i bryge panne om iij t er Jtem vj bryge kar Jtem vij skerdinger
p. 2.
Jtem v thenkanner Jtem v halffue tenkanner Jtem vj thinther aff then Jtem vij lywsse stager smaa oc store Jtem ij borringer aff messing Jtem iiij wadzkar Jtem vij becken sma oc store Jtem iiij dwger oc iiij hankleæde Jtem xxx røde fad oc xiij hwide Jtem xxx røde talerken [652 aar1531] Jtem vij wegge bonede Jtem ij t er salt Jtem ieth helt smede redsskaff Jtem iij tømerbiler oc vj boløxer Jtem vij høffler smaa oc store Jtem vj naffre Jtem al glarmester redsskaff Jtem al sskomager redskaff Jtem i slibesten Jtem ij kwerner Jtem x leer
p. 3.
Jtem xvj sygder Jtem iiij pliaiern Jtem vj kisster Jtem i skab got for vj mark Jtem iij braadpanner aff kaber Jtem i saff oc ij dørslag oc i syløxe oc i holle hage Jtem i sillegarn om xxiiij fagne Jtem i tenæring met sith redskaff Jtem i sexæring met sith redskaff Jtem i ny stor flasske rød tager iij kanner Jtem iiij lester kalch Jtem i ny skinkiortil Jtem til fo(r)scriffne xvj senger ere xvj ryer oc v par lagen oc xiiij aklæde
Register paa hvad der fandtes i Tuteröens Kloster, dengang Abbed Matthis ( Henrikssön) blev fangen.
Efter orig.(?) Optegnelse p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3184). Helark, sammenlagt efter Længden, deraf 5 Sider beskrevne. Uden Segl.
Register paa all thenn deld szom war i Toutrenn thentiidh att abbethen bleff fonghenn
>p. 1. Jtem xxii nødt oc xiij vngnødt och xij souder oc vii kalffwer Jtem xii nødzfaldkøtt Jtem viii syder flesk Jtem ein vet bygmiøll Jtem ein vet maltt Jtem eit st e Tiist miøll [653 aar1531] Jtem ij woger talg Jtem ij t ner smør Jtem iiij syder ferst flesk Jtem xviij salthet hudher Jtem iiij huder wore bort sende ath barke Jtem iij woxen nødt Jtem iij vngnøtt Jtem iii kalwer hos Peder Benctssen paa Hwgstad Jtem ij vetter kornn Jtem j t ne humble Jtem i/-j/ t ne grønsalthet køtt Jtem iiij senger mett lagenn Jtem v gamble bolstere met naagen aabrøgzle
p. 2.
Jtem ij heste Jtem iij voxen swin oc viij griszer Jtem xxx smaa oste Jtem iij tynkanner oc ij tynther Jtem lxx gamble bøger vp vti ein ram Jtem xv/-j/ alen blaat d r (dvs Deventer) Jtem iii/-j/ alen grønt d r Jtem j alen quarter leysk
J Kirkenn
Jtem eit monstranc. oc iii kalker then einæ ær aff kopper Jtem ein krogstaff aff rosmulstan Jtem ein skaal om xvi lod
p. 3.
Jtem eit stoup om xvj lott Jtem eit fforgilt belte om xv lot Jtem eit stoup om v/-j/ lod Jtem ij skeider om vii lod Jtem xx mark reide penninge Jtem eit spenne om iii/-j/ lod forgiilt Jtem cløsterens jndsiggell Jtem alt ffor ne sølff och penninge fførde her Siurd oss tiilhande Jtem xx skeider lothe wii annamme hos abbadissenn i Backe som voge lvii lott oc ein forgiilt skød om ix lod Jtem hoos broder Harrald i Swortebrøder iiii skeider om xij lod Jtem hoos Oluff i Vick i Stiørdalenn vj stoup vthen lock oc eit met lock som voge tiilhope v løde m(a)rk oc iiii lod Jtem ein silke siidh skiffue duck Jtem eit handklede oc ein long duck siidh met blaat garnn [654 aar1531] 
p. 4.
Thette effter ne finge wore tiænere Jtem her Siurd ein kniffskeide om vii/-j/ lod Jtem Oluff Torgerszon ii gulringer oc eit korrildband Jtem eit sølffbelthe om x eller xii lod Jtem hans indsiggel sunderslagett Jtem ein kiortiill om viii eller x alen leisk Jtem ij sadele Jtem ij st e smelthet gul tiil ii/-j/ gyllenn oc xii /skilling/ penninghe
Thette effter ne togh Mogens Arneson aff Toutren thentiid
Otte Stigszon kom hiidt Jtem vj dyner onde oc godhe Jtem iiij smaa hoffuidh dyner Jtem ij gamble ryær Jtem j gammælt aaklede Jtem j par lagen Jtem viij røde ffath
p. 5.
Jtem viij tallerke Jtem /-j/ wog keell Jtem j t ne smør Jtem x kør oc j vxe Jtem xiij st e liiffwendes fee
Thette effter ne haffuer her Peder aff Towtren annammet
aff ossz Jtem eit st e Tiist miøll Jtem j t ne saltffisk Jtem iiij voger rotsker Jtem /-j/ t ne lax Jtem iiij hwner speck Jtem ein swort Leysk kiortiill tiill broder Niels Jtem ein skød om iij lod goffue wij ein cløsterens landbo igen ind i Beydstadhen
Thesse mend wore i Toutrenn thentiid att abbethenn bleff greppenn
Bottolff paa Riig Oluff paa Lein Lenssmanden Peder Besszon Erick paa Lagetwnn Kolbiørn paa Vagneberg Biørn paa Berg Østen po Alwestadh
[655 aar1531] 
Registeret poo the penninge som fwnnes i kløsteret Tutheronne
p. 1.
Jtem i skoll vm xvi lot Jtem i staup vm xvi lot Jtem eith forgylt belthe om xv lot Jtem eith staup vm v/-j/ lot Jtem ij skeder vm vij lot Jtem xx mark redepenninge Jtem i spenne vm iii/-j/ lot forgylt Jtem xx skeider hoss abbadiissen i Backen som woge lvij lodh oc ein forgiilt skød om ix lod Jtem hoss brodher Harrald iiij skeidher om xij lodh
Thette effter ne war hoss Oluff i Wiick i Stiørdalenn
Jtem vj stoup vthen lock och eit stoup mett lock som woge tiilhope v løde marck och iiij lod Jtem ein sylkesiiett skiffue duck Jtem eit handklede oc ein long duck siidh met blaa garnn Jtem lxx gamle bøcker vpi i ram
p. 2.
Jtem xv/-j/ aln blot Dewenther Jtem iii/-j/ grønt Dewenther Jtem quarther oc en alen Lesk
Llewandis fee
p. 3. Jtem ij oc xx nøt oc xiij vngnøt oc xij sowder oc vij kalffwe Jtem xij nøtffall køt Jtem viij sider [flekss flesk Jtem j vet bygmøl Jtem j veth malt Jtem j stycke tysmøl Jtem ij vager talg Jtem ij t nor smør Jtem iiij sider ferst flesk Jtem xviij salthet huder Jtem iiij hwder er bort set til ad barke Jtem [iij nøt oc Jtem iij vaxen nøt oc iij vngnøt oc iij kalffwe ere hoss Peder Beintson poo Hwxstad [656 aar1531] Jtem ij vetther korn Jtem j t ne humle Jtem i/-j/ t ne grønsalthet køt Jtem iiij sengher met laken oc v gamle bulster met nokon obrelsse
p. 4.
Jtem ij hesthe Jtem iij vaxen swin oc vijj grise Jtem xxx smo ooste Jtem ij sylke duke hoss Oluff i Vik Jtem iij tenkanner oc ij tynther
J kirkenn
p. 5.
Jtem eit monstranc. Jtem iij kalker then eine ær aff kopper Jtem ein krogstaff aff roszmwlltann
Towtrenn -
Sigillum monasterii Jnsule Tute: Taauterøin
Optegnelse paa Tuterö Klosters Landskyld af Skogn, Værdalen, Frosten, Lexvigen med Dragestranden, Aasen, Herjedalen og Stjördalen.
Efter orig.(?) Optegnelse p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3180). Helark, sammenlagt efter Længden, deraf 7 Sider beskrevne; uden Segl.
Towtrens landskiild aff Skognn Anno dominj mdxxxij o
p. 1.
Jtem Iacob paa Køll /-j/ span smør soluit Jtem Torchiild paa Vestrem ii pund smør soluit Jtem Gregorius paa Ffelestad ein vet restat Jtem Biørn ibidem i/-j/ span smør soluit. Restat ein wet och ein wog Jtem Nielss paa Affdall. Restat iij voger miøll Jtem Halstein paa Gudestad eit span smør soluit. Restat ein vog miøll Jtem Tord paa Hoole eit pund smør soluit Jtem Biørn paa Høym eit pund smør soluit Jtem Jon paa Findnem ij lynspund miøll restatt Jtem Torleff paa Renniom ein vog miøll restat Jtem Siurd i Hodenn soluit i p d smør. Restat v voger miøll Jtem Peder i Leffanger ein vog miøl. Restat [657 aar1532] Jtem Baard paa Heglen soluit .j. span smør. Restat ij vetther Jtem Arnæ paa Grvnde /-j/ span smør i/-j/ vett Jtem Oluff paa Lefferaas ij pund smør Jtem Arne paa Mwnckerøstu ij vetter Summa lateris vi span smør och ii/-j/ pund Jtem Erich paa Mwnckeby ii span smør soluit. Restat ij wetter
p. 2.
Jtem Biørn paa Kolberg eit span *seør soluit Jtem Oluff paa Rødestad eit span smør soluit restat ij voger Jtem Smed paa Aukwnhoug ij pund smør soluit j wet oc ij voger restat Jtem Peder paa Guddestad ii pund smør soluit restat ein vet miøll Jtem Giord paa Hoym .j. span smør soluit restat ii vogher Jtem Arnæ paa Halzæ i pund smør soluit. Restat ii voger Jtem Arne paa Szalthammer iiij pund smør oc .i. slacternøt soluit Jtem Gwnnille paa Halse eit pund smør soluit Jtem Jacob paa Setnæ Restat iiij voger miøll Jtem Gwnnar paa Gemlen ij pund smør soluit Jtem Goudleek paa Sunde soluit ij øre i eit slacternødt Jtem Torrilss paa Dalinge soluit /-j/ span smør Jtem Jon paa Ranguoll soluit /-j/ span smør Jtem Pedher paa Wandbergh soluit eit slacternød. Restat ein wett Summa lateris x span smør oc eit slacternødt
Toutrens landskiild aff Werdalenn
p. 3.
Jtem Jon paa Heskeredt ij pund smør [soluit oc .j. slacternødt soluit. Restat ij woger miøl och .j. wet Jtem Hans paa Leenes .j. pund smør soluit restat iiij woger Jtem Erick paa Leirffalld Restat ein vet malt Jtem Oluff paa Wangstedh soluit eit pund smør Summa lateris iiij pund smør oc eit slacternøtt
Towtrens landskiild aff Frostenn
p. 4.
Jtem Biørn paa Berg ij pund smør soluit Jtem Gudbrand paa Hougstad eit span smør soluit Jtem Eline vidua ibidem iij souder soluit Jtem Oblod paa Ffleckestadh eit pund smør oc ein soudh soluit Jtem Oluff paa Stoure /-j/ span smør soluit Jtem Smed paa Ottherloo /-j/ span smør soluit Jtem Jon paa Jwberg eit slacternødt soluitt Jtem Eynar po Nouick iii geitter eit pund humble oc iii mark soluit [658 aar1532] 
Aff Lexwigenn oc Dragestrandenn
Jtem Amunder paa Biørkom ij span smør soluit Jtem Engelbrect paa Dall iiij pund smør soluit Jtem Siowald paa Aaleberg ij pund smør soluit Jtem Oluff paa Myre j span smør soluit Jtem Oluff po Hembrem eit slactenødt oc j span smør soluit Summa lateris ix span smør Jtem ij slacternødt oc vij *faaar Jtem j pund humble oc iij mark
p. 5.
Jtem Nyels paa Hembren eit slacternødt oc j span smør soluit Jtem Pedher paa Hoff ij souder oc .j. pund smør szoluit Jtem Jon paa Manduick eit pund humble soluit Jtem Nielss paa Assznes eit span smør oc ij voger miøll soluit Jtem Berdor paa Setrom i span smør
Aff Aasenn
Jtem Jon paa Strøm /-j/ span smør soluit Jtem Biørn paa Vnderliidh ii span smør soluit Summa lateris v span oc /-j/ pund smør ij woger miøll .j. slacternøt oc eit pund humble oc ij faar Jtem vpbar wor vmbodzmand i Herdall j c smalt oc xviij pund jarn och ligger samme jarn ennw vnder fiellett hooss vort jarn
Towtrens *ladnskiild aff Stiordalen
p. 6.
Jtem Ouden paa Skatwall soluit /-j/ pund smør. Restatt iij voger malt Jtem Symon paa Melem skal giffwe ij woger miøll restat Jtem Halstein paa Kiliæ skal giffue ij woger malt restat Jtem Jeppe i Kleyff skal giffue eit pund smør soluitt Jtem Oluff paa Raa skal giffue /-j/ pund smør soluit Jtem Erick skal giffue iiij woger miøll for ij aar. Restat Summa lateris ij pund smør Restat v woger malt oc vj wogher miøll
p. 7.
Summa Summarum in toto xxxiij span smør v slacternøtt ix faar ij woger miøll ij pund humble oc iij mark Jtem hwes Restanc. som ighenn stor fyndz vti for ne register
[659 aar1532] 
Kong Frederik I paalægger paanyt Esge Bilde, Befalingsmand paa Bergenhus, at söge et Forlig tilveiebragt mellem de Tydske Kjöbmænd og Skotterne paa Bryggen i Bergen og at sörge for, at alle Parter blive vel betryggede ved udgivne Forsikringsbreve.
Efter samtidig Kopi p. Papir i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv 1822). Brevform; Halvark uden Segl. (Formentlig med Esge Bildes Skrivers Haand).
Freideriich mett gudts nade Danmarcks Vendis oc Gottis konning etc.
Wor sønderlige gunst tiilfornn. Kiere Eske som wij tiilfornn haffue tiilschreffuit ether: om then handell oc twedragt som er emellom the Tydske kiøbmendt oc the Schotter paa Bryggenn ther wdj Bergen attj wilde giøre oc bruge ethers yttherste fliidt ther wdj ether mweligt kunde were: saa attj kunde hafft forligt thenum oc kommith thett tiill en endelig oc wenlig fordragt etc. som wij tha ytthermere wdj wor schriffuelse wor willie oc mening wdj samme sag gaffue ether tiilkiendne: oc wij nu forfariith haffue att samme handell oc fordragt: er icke endnu kommen tiill nogen endeligh beslutt eller endne thij bede wij ether kierligenn attj endnu mett aller første mweligt er wille wden ald lengre forhalinge legge ether wdj samme handell: emellom for ne the Tydske kiøbmendt oc Schotther oc handle [oc] bruge ald ethers største fliidt ther tiill paa wor wegne saa i wiss[eli]gen kunde nu komme thet tiill en endelig en[dne] oc beslutt oc en wenlig oc kierlig fordragt: effter som wij ether tiilfornn wor [wiglge wilge oc mening ther om haffue schrifftligenn giiffuit ether tiilkiendne: oc nar j samme sag s[aa] emellom thenum handelet oc endigett haffue attj tha wille haff[ue] goedt acht oc fliidt att wij wore arffuinge effterkomere kon[ninger] i Danmarck sammeledis the Wendische steder oc kiøbmendt: [bliffue] well forwariith oc besorget met gode breffue oc besegliinge p[aa] alle siider som wij ether oc fuldkommeligen tiilthro: oc inthet p[aa]tuiffle i well giørindis [worde oc handlindis worde attj thet strax mett aller første wille giiffue oss scrifftligen tiilkiendne. Ther mett giøre i oss sønderligen tiill wilge oc wille wij thet igenn mett alle gunst oc nade mett ether kierligenn forskylde oc bekiendne beffalindis ether gudt. Schreffuit paa wortt slott Kiøbnehaffn fredagenn nest effter sanctj Petrj ad vincula dag aar etc. mdxxxij vnder wort signett. [660 aar1532] 
Oss elsk e Eske Bille wor thro mandt raadt oc embitzmandt paa wort slott Bergenhussz etc.
Copia. Thets capitale bleff tiill Lubche
(Lagmanden i Stavanger) Nils Klaussön takker Esge Bilde, Hövedsmand paa Bergenhus, for det tilsendte Kongebrev, omtaler sin paabegyndte Reise til Lister, som han paa Grund af Storm maatte opgive, og anbefaler Esges gamle Tjener Villads enten til at erholde Tjeneste hos ham paanyt eller i alle Fald til at maatte færdes, hvor han önsker.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 7, Bilde). Brevform; Spor af udvendig Forsegling.
Min pletyg ødmyg troff tenest eder karlyg all tyd tell vylye kare Esske taker jag eder ganssk gerne ffor alten ere ok døgd ssom j meg beuisst haffer ssyden fforsst j kome hyd ok ssaa ffor ten sstore vmag ssom j haffer hafft ffor myn sskøl altyd huelket eder ten alemektyg gud løne ok jag gerne ffor sskole vel effter myn ffatyg mode tesslygæsst ffor ederss tel sskryffelss som j meg nu tel skryffet ok *oc ssende meg varss karesst nadyg harress breff huelk(et) jag gerne ffor skøled vel ok vere j redbon nat ok dag ner eler huar j meg bedet haffer p(o) var karesst nadige haress vegen kare Esske moj vite at iag var resst aff Sstaffuang akte meg tel Lesste ta kome ssaa møgen sstorom vand at iag kund huarken kome tel lande eler tel vand vden mate gyff meg tel bag j gen thet fforsst at iag kand kome ffram vel iag gyff meg ter hen kare Esske ssaa er her en ffaty karll ederss gamel tener Velass ok begerer aff meg at iag skuld ver hanom behelpel(i)g om j ffor gud sskøll ok ffor myn ffatyg bøn vyld gyff hanom ederss vensskab handh h[ar?] for tete (giffuet?) sseg hyd tel eder ter ssom j er hanss tenest behoff ta tener hand enge heler en eder ok ter ssom j ikke er hanss tenisst behoff at j ffor gudsskøl vyl gyff hanom eder vensskap at ver huar hanom løsster ok j vyle vardess at bøe meg ederss vylg tel huat j vyld gør her vty hermed eder ten almetygss gud beffalen(des) ok ed(e)rss kare hosstrv ok sseger hener mane m. god natt ok møgen tak ffor alle ssyn god gerneg ok Hendrek Bele ok iomffru Margrette ten ale mektegesste gud bevar tem bode ok lader Guderung helsse eder med mane god nate ok møge [661 aar1532] sstor tak ffor alle ederss velgerning sskryffet j Stauang Lukass euanglisst afften mdxxxij.
Nelss Claffssen eder ffatyg ven.
Erligh ok welbørdwgh her Esskiil Bille høwissman pa Beren hwss kerlig ssendes tette breff
Guttorm Nilssön, Lagmand i Bergen, 13 Raadmænd og 6 Skotter sammesteds kundgjöre, at de kom overens med Hövedsmanden paa Bergenhus, Esge Bilde, paa Kongens Vegne om at opgive al Fordring paa Erstatning hos de Tydske Kjöbmænd paa Bryggen i Bergen for Overfaldet i 1523 paa Grund af den Beskyttelse mod Kong Christiern II, de i sidste Feide have nydt, og mod at de fritages for at betale den Skat, der ellers var dem paalagt at udrede i Anledning af Feiden.
Efter samtid. Afskr. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 7, Bilde). Helark, uden Segl. (Trykt efter en anden Oversættelse i J. P. Willebrandts Hansische Chronick III. Abth. p. 89-90. Den norske Text er trykt i Dipl. Norv. VI No. 721).
Allenn vnnd einem jederen bisunderen, als dussen breff szein edder horren leszen begroten wij nhaboschreuene Guttorm Nielssen, gerichtes heer bynnen Bergenn, Jonn Ellingsen, Oluff Torgessen, Oluff Torbornssen, Cristiernn Torbornnssen, Siuerdt Mortt, Andress Hanssen, Jens schriuer, Neils Jwde, Jonn Thomissen, Oluff Siuerssen, Jonn Klerck, Laurenss Peterssen, Seuerinn ouerscherer, radtmenner Sander Jonssen, Jonn Baddi, Andress Jonnssen, Doncker Schotte, Pether Roburtssen vnnd Dauid Jacobssen, Schotten vnnd burgere vpp aller orhre wegen Dannsche, Nordessche, Dudessche, Schotter, Hollender, edder van watterleye nation dhe szyn, edder genometh mochten werden, als dar wonnen vnnd boszitten, edder hebben orhe wesenn vnnd handell hyr tho Bergenn, jnn dem jhar als men schreff mdxxiij [ahm midwecken neigest nha sancte Lucien juncfrouwen dage, werhen wij versameltt , vnnd ledden etlikken schaden vormiddelst, dem vproer, roeff, mortt, auerwoldt, als dho begann, geschach, vnnd gedan worth van dem koepman hijr by der bruggen ewichlich meth god, kunth dhon meth dussem vnnssen apenen brieue, dath ahm jhar mdxxxij des midwecken neigest nha sancte Lucien juffer. dage werhen wy versamelth vpp dem gildestouen hir tho Bergenn jnn biwesende aller burger vnnd gantzen gemeinheitt bynnen vorgescr. Bergen, worth [662 aar1532] dar (vpp des hoichmechtigsten hoichgeboren ffursten konninck Ffredericks vnnsze leueste gnedichste heren wegen, twisschen dem eerlicken wolgeborn man Eske Bijlle houetzman vpp Bergenhuyss, ock vns vnnd alle gemeinheitt, als derhaluen schaden geledden hebben) alszo verhandelt dath wy mitt allen vnnsen leuen husfrowen vulburdt, guden willen, vnnd wollberaden radt, Szo vur jedere cristlike wolldaeth, grote hulp, troesth, vnde bestandt als kong e matt. (helpende vnss vth aller vnszer noeth jnn dusser veide van kon. Cristiern jnn dussem vergangen sommer) vnss bowisede vnnd gedan hefftt och dyeliken vns vnnd [dem gemeine der mannigen armen gemeinheitt hir to Bergen tho nutte vnnd bestandt, dath wij nichtt scholden vthgeuen dem schatt vnnd hulp als vpgemelte Eske Bildhe vp kong e ma ts wegen van vns, vm dhe suluige wolldaeth hulp vnnd troesth (als s. g. vns jnn dusser veide bowisede) vthesschende vnnd nhu bogerende was, hefft verlathen *vpgegen vnnd jngesath kong e maitt. konninck Frederick vnse leueste gnedichste here jnn woldt machtt vnnd handen, war s. g. dath vorder hebben vnde verhandelen will allenth wes recht vnnd rechticheitt saken vnnd anspracke als wy vnsze huysfrowe, kinder, nhakomelingen edder erffinge tho ewigen tyden hebben konden tho vorg en Dudesschen koepman als dhe sake vorg ne vproer roeff, mortt, vnnd auerwoldt begunden vnnd vns vnschuldichliken gedan hebben, war dhe ock szinth tho Lubecke jnn den andern Wendesschen steden edder andersteds, vnde besunderligen den suluigen als hir vnder dem contore by der bruggen tho Bergen, nhu szinth, geweseth hebben, edder kommen mogen jnn szodaner mathe, dath jdt schall szyn eine doede nedergelachte vnde affgesproken sake twisschen den Steden vor ne koepmanner als den sulfften schaden vnnd auerwoldt gedan hebben, ock vns allen vnnd allen vnsen huysfrowen kindern, nhakomelinge vnd eruinge [als den schaden geleden hebben och bekenne wij vnde alle vnse husfrowen kindern nhakomelinge vnd eruinge tho ewigen tiden tho ewigen tyden, vns hirnhamals nha dussem dage gijne ansprake edder rechterganck tho hebben, tho vorgescr. koepmennen als densuluigen auerwoldt, mortt, vnnd roeff, gedan hadden jn jeniger mathe. Tho des mherere twichnissz vnnd bettere bowisinge dath dusse vorg ne contractt vnnd handell jnn allen szynen puncten vnde articulen alszo vnuerbroken tho ewigen tyden schall geholden werden, als vorg n steitt hebben wij vorg ne gerichtes here vnnd radt mitt allen vnser vulborth, willen vnde wettenheitt hir vnder gehangen vnser [663 aar1532] stadts secreth demodigen vnde frunliken dar tho gebeden den werdigen ffader mitt god her Oluff bisschop tho Bergen mester Geble Peterssen archidiacon vnd her Maens Jonssen canonick jnn dusser suluigen stede vmme orhe secreth vnnd jnszegele. Ock noch tho widerer vnde faster stadfestinge hebben wy alle vorg ne ein jeder bisunderen mith alle vnszen consenth guden willen vnde wettenheitt hir vnder gehangen vnsze jnszegell neden vor dussen vnsen apenen breff als gegeuen vnde gescreuen js tho Bergen ahm Christj auendhe jm jhar nha godts geburth dusenth vifhundert twevndertich .
Hr. Vincents Lunge beretter Hr. Esge Bilde en Datters Födsel paa Österaat 18 Novbr. 1532 og sin Hustrues Kirkegang 29 Decbr., hvorefter de nu begge agte sig til Jæmteland og ud paa Foraaret til Finmarken; han omtaler Erkebispens Forlig med Hr. Nils Lykke, der nu bor paa Tuter öen, en Sömil fra Stenvigsholm, Kong Gustavs Brandskatning i Jæmteland samt Hr. Trud Ulfstands, Hr. Klaus Bildes og Biskop Hans Reffs Hjemreise fra Throndhjem, gjör Rede for de Breve, han selv og Hr. Nils Lykke have tilskrevet Hr. Esge, og for Skatten af Erkebispens Len m. m., samt for en Del Mel, Malt og Humle.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, Afd. 1, fasc. 7. a, No. 1). Helark med udvendig Forsegling. Intet egenhændigt.
Wenligh kerligh hiillssenn mett hwes iegh gotth formoer alltiid tillfforn send met vor herre. Kerre her Eske frende och besyndherlige gode venn, etthers lycche, swndhedt och vellffartt vnde meg gud alltiid att spørie och forffare, Kerre frende maa i vidhe att mandagen nest fore presentationis Marie her paa Østroth forløste gud myn hwstrwff och vndthe oss een vngh dotther, thess hanss guddommeligh naadhe och barmhartigheth vere loffuith och priisett tiill ewiigh tiid for alle syne vellgerninger, ffemthe dagh [664 aar1533] jwle gich mynd hwstrvff y kirche, nw draghe vii badhe samptheligen tiill Jempteland, och sidhen framdelis paa foraareth om gud vill till Findmarchen, Taccher iegh etther ganske høigeligen och kerlighen for alld ære och dydth kerligh tillsiwn och elskningh i bewiise vore barn, Sammeledis for hiellp trøsth och allth goth som i giøre och bewiise vore tienere i vor frawærellsse hwilcchet i skulle alltiid findhe oss vellwillige tiill aff vor ydherste macth atth forskylle, vtwifflendis i framdelis och ville kerligen ramme och viidhe vortth, vore barns och tieneres beste indtill saa lenge gud vill vii ighen kommendis vordhe, Then godhe herre erchebispenn och mynd brodher her Niells ere nw thess gud vere loffuith alldelis och endeligen om allth hwes thennom imellom var fordragne vordne, och er her Niells hanss naadis naboe vdj Twtherøenn closther paa en vgesiøs neer Sthennwigholm. Etthers fogedher Niells Viborgh och Niells Iepssen vare i Trwndhem hoess erchebispenn om mange søllff och peninge som hanss tienere fran thennom tageth haffde vedth iegh icche retthere end the finge goedt beskeedt paa theris erendhe, Vore frendher her Trweth och her Claws meth sampth bisp Hans Reff, komme vell offwer Doreffielldth, och erchebispenn skencthe och forærede hwer thennom meth etth hiellth setther søllffstoffue megeth erlige, Hwrledis alld handlingh seg i thesse landtzendher forløffuith haffue schreffwe mynd brodher her Niells och iegh etther samptheligen till meth then Ørchenesche skreddher som førdhe Otthe Stigssen tiill Trwndhem, hwilchen vii begaffuede och formanedhe vdhen alld forsømmellsse samme breff oc ærendhe att framfføre skulle, vndher wisendis hannom hwad macth ther paa loo etc. Dogh haffuer ieg sidhen i sandingen forffaret att hand drogh frann then ene bondhe gordth tiill then andhen i brøllop och barssøll och skaar och siwde clædher for bøndherne fortøffwendis sommestedtz i sex daghe oc somme i otthe taghendis stoor forsømmellsse for vor beffallingh som i vell haffue atth formerche aff breffwenes datis etc. vdaff hwilcchet i [och vor vndskylldingh clarligen beffindhe skulle. metth Cristoffer en borgere aff Berghen schreff ieg etther siermere tiill hwilchen megh siwntis vere i synn erendhe vfforsømmeligh, Kongh Gøstaff haffuer visseligen tagetth brandskatth aff Jempteland och som ieg forstodt paa her Trwetth tha haffde hand ther vppaa vor nadigste herris beffallningh. Jtem kommer meg nogeth ath paa thenne reysse tha schulle i vidhe att alld then dheell som i skath aff erchebispens leenn och aff Størdallen vppeboritt bleff och offwer [665 aar1533] landtzknecthenes besolldingh ighen var som beløb segh vedth ij m lodt søllff thet haffuer iegh offwerantwordeth mynd brodher her Niells Lycche ther fore framdelis oc for alld anden vpbørssell vor nadigste herre regenskaff att giøre, inthet vndertagetth vdhen hwes fittallie aff etthers forlagh etc. Som ieg etther tillffornn omschreffuith haffuer, fformercher iegh hand sellffuer vill giffue segh tiill kong e maitt. mett thet oc hwes andeth som hand framdelis aff syne leen i skatt vppeberindis vordher. Thet meell oc mallth aff etthers offwerloff haffuer ieg hoss megh effther som jegh schreff etther tiill i siistens menn hwmblen annammeth her Niells tiill seg ighen att fitthallie skiffwene vdth met ighen paa foraareth, Haffuer ieg schreffuith Niels Jwde tiill att hand etther meell och mallth ighen giffue skall i Bergen dogh kerre frende var thet mesthe parthen Dansch mallth och Dansch meell, i ther vdj vylle ramme mytt besthe ighenn om i Tysk varningh vpberendis vordhe, Kerre frende vedth jeg inthet andheth besyndherligth paa thenne thiid att schriffue etther tiill, nar etther stedis budth begerer iegh gerne etthers venlige tiillschriffuellsse om alle erendhe i then lantzendhe. Kerre frendhe ville i haffue vmaghe att sye mynd kerre fenche frw Sophie manghe twsende gode netther paa thette godhe sellskaffs och mynne vegne och meghen tach for alle hyndis vellgerninger oc elskningh hynde tecches vore barnn att bewiise. Beffallendis etther gudt. Datum paa Østroth nyaars dagh anno domini mdxxxiij.
Vincencius Lwnghe ritther.
Erligh velbyrdigh mand och strenge riddher her Eske Bylle høffuitzmand paa Berghenhwssz syndh kerre frendhe kerlighen.
Hr. Vincents Lunge, der har modtaget Brev fra Esge Bilde efter netop at have afsluttet et Brev til ham, takker denne for hans Tilbud om at maatte beholde hans overskydende Gods (Mel og Malt) mod til Foraaret at betale ham lignende i Bergen; Humlen er leveret til Hr. Nils Lykke, som ogsaa vil give Besked om Krudt og Kugler m. m.; med Hensyn til Voss, hvoraf hans Rettighed forholdes ham, beder han Esge Bilde at være hans Ombudsmand behjælpelig med at erholde, hvad der tilkommer ham.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 7, Bilde). Uden Segl. Intet egenhændigt. (Har været Tillæg til foregaaende Brev). [666 aar1533] 
Kerre frendhe som thette breff var tillschreffuitt fich jeg etthers schriffuellse meth mynd eighenn tienere Andhres Skotthe lyendhis atth i giffue meg thet koor friitth fore om jegh etthers offwerløbendhe godtz som jegh til mig annammith haffdhe kwnne sellffuer behoff haffwe, atth ieg thet paa foraareth metth lighe sligtth godtz i Berghen bethalle motthe, hwilchet etthers venlige koor och tiilbud ieg gerne annammer och ether ther fore storligen och kerlighenn betacchendis och vill thet etther gerne i Bergen paa foraarith nar i mynd ombotzmand eller her Niells Grymssen tiillsighendis vordhe tiill gode redhe i liighe godhe vare bethale ladhe. Etthers offwerbliffwendhe hwmble alld haffuer mynd brodher her Niels thiill seg annammith som mytt breff tillffornn fformeldher. Ethers krwdth lodth eller andhen dhell som ieg icche omschreffwith haffwer ther schriffwer mynd brodher her Niells etther vell beskeetth om. Kerre frendhe forffarer jegh noger leylighetth om Voss hwrledis meg myn renthe ther forholldis, hwrledis eller i hwad form och maadhe kand iegh icche alldelis fulleligen formerche saa vidhe i vell hwad for mynd her bispenn aff Berghenn och etther ther om før end iegh affdrogh thalletth forhandleth oc beslutthet bleff i thet jeg var i vor nadigste herris och rigssens merchelig forffalldt oc reysse etc. och stoer bekostning oc beswaringh thet vedth gud ieg oc i thesse aar haffth haffuer. Thii er myn kerlighe bønn tiill etther i ville thet saa forskaffe forhandle och mynd ombotzmand her Jens bestandig vere saa ieg maa faa then dheel som i vdhen alldt twiffwell vdaff myn manigffolldig forclaringh vell formercth haffue ieg goed retth oc skell tiillhaffuer. Ther kand io inghen twiffuell vere paa thette aars renthe, om thet tilkommendis skall gudt och lycchen forraade, Kerre frendhe giører her vdj som mynd godhe thro er thyll etther thet vill ieg kerligen och gerne meth allth hwess ieg gott formoer forskylle. dattum etc. andhen nyaars dagh anno vt(su)pra.
V: L: r.
[667 aar1533] 
Hr. Nils Lykke takker Fru Sophie Krummedige, Esge Bildes Frue, for hendes Godhed mod hans smaa Börn, beretter efter Erik Gyldenstjernes Brev, at Kong Frederik I er ved god Helbred, at hans danske Kantsler, Mester Klaus ( Gjordsen eller Görtze) er död og M. Johan Friis bleven hans Eftermand, samt at Peder Brockenhus, der er forlenet med Vernekloster, er kommen til Oslo; han sender Hilsener fra Hr. Vincents Lunge og hans Hustru, Fru Margrete Nilsdatter, der for omtrent 8 Dage siden droge fra Tuteröen til Jæmteland.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv, (Norge, Afd. 1, fasc. 7. a, No. 2). Halvark, udvendig forseglet med Vaabensegl.
Wenlig oc kerlig helssen altiid forskreffuitt mett wor herre. kere frw Soffy søsther oc besynderlige gode wen tacker jeg etther gantz kerligen oc gerne fore all ære oc gott som j meg bewist haffue, besynderlige fore then kerlige dygdelighett som j myne fattige smaa barn thær bewisze oc gøre mett erlige gaffue, paasywn oc altt andett gott, hwilkett jeg will altiidt gerne mett altt hwes gott i myn formwe oc magtt er kerligen forskylde oc fortyene. Och beder jeg etther kerligen oc gerne att om jeg i thenne landzende eller nogen annen stedz kand wære etther till willie oc kerlighettenst attj wille raade oc bywde offuer meg som offuer etther eigen broder, jngen synderlige tyender wedt jeg att skriffue etther till, anditt end Erik Gyldenstierne skreff meg till att hand haffde nw snimen fangett budh fraa Danmark szaa att konglige maitt. wor alder kereste nadige herre war wedt god helbredhe oc sundhett, thes gud wære loff ære oc tack och att then Danske canceler mester Claus er dødh oc att mester Johan Friiss war canceler igien oc Per Brokenhuss war kommen til Vpslo oc wor nadigste herre haffuer forlentt hannom Wærne closter iij myle fraa Vpslo j haffue selffue ther well fast wissere tyender om all tingest en jeg skriffue kand thii her wanker icke møgett sligtt i thenne landz ende, war her Wincencius och myn søster frw Margrette her hoss meg nw wedh viij dage siden oc ere the offuer fieldett dragne ind i Jamtteland lodhe the siige etter monge tusind godhe netther mett samtt myn søster Heluig. her mett etter till *til siell liff oc all welfardt then almechtigste gud befalendes. datum Tuttrøn xxiij dag Januarij anno mdxxxiij.
Nils Lycke ritther.
Erlig och welbyrdig qwinne frw Soffy Billes pa Bergenhwss myn kere søster och besynderlige gode wen kerligen szendenndis.
[668 aar1533] 
Hr. Vincents Lunge, der nu har været en Maaneds Tid i Jæmteland, hvorhen han for sin Hustrues Skyld og for Uföre kom noget sildigt, meddeler Hr. Esge Bilde, at han vil drage derfra ved Midfaste, samt at han har havt sit Bud i Sverige, hvorfra berettes, at Kong Gustav, der 20de Dag Jul holdt en Herredag i Vesteraas, har samlet 18000 Mand, uden at man ved, hvad det gjælder; han sender Hilsener fra sin Hustru og hendes Söster og takker for den mod hans Börn udviste Godhed.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, Afd. 1, fasc. 7. a, No. 3). Halvark med Spor af udvendig Forsegling. Intet egenhændigt.
Wenlig kerligh hiillssenn mett hwess ieg gotth formoer alltiid tillffornn send mett vor herre. Kerre her Eske frende och syndherlig gode venn moo i vide att jeg haffuer nw veritth enn maanidtz tiid her i Jempteland och bliffuer her end nw fortøffwendes indtill midffaste thy jeg for mynd høstrves leylighetz saa och for vfføre skylld kom sillie offwer thet xviij mile felldt. Haffde jeg mytth bwd i Swerige och loed forffare hwrledes ther stodt tiill. Tha forstod jeg y sandingen att kongh Gøstaff haffuer forsamlett .xviij twsind follch och hollth enn herredag xx dag jwle i Vestheraass hwrtth thet henn gelldher kand jeg icche end nw forffare. Thenne breffuisere Oluff Jonnssen Findmarcheffarere som nw aff Swerige kom kand etther thess beleylighedt ydhermere vndherwiise. Ladher myndh hwstrwff mett sampth hindes søsther och jeg hellsse etther och etthers kerre hwstrwff mett mange twsind gode netther høgeligen och kerligen etther betacchendes for thenn store ære och dydt som i vore barnn y mange mode ganske kerligen bewise hwilchet vii att fforskyllde alltiid ville redebonn och offwerbødighe vere. Kerre frendhe nar etther stedes budt begerer jeg gerne etthers schriffuellse om hwess beleylighedher segh i the landtzendher begiffuer. Beffallendes etther gud ewindeligh. Datum i Jempteland torsdagen nesth efftther Scholastice virginis anno domini mdxxxiij.
Vincencius Lwnge ritther.
Erligh velbyrdig mand oc strenge ridder her Eske Bylle høffuitz mand paa Bergenhwss synd kerre frende kerligen.
[669 aar1533] 
Hr. Vincents Lunge beretter Hr. Esge Bilde, at Kong Gustavs Samling af 18000 Krigsfolk gjaldt Indbyggerne af Dalerne og Kobberberget, som foregaaende Aar havde tilskrevet Kong Christiern ( II) og Erkebiskop Gustav Trolle, men Brevene faldt i Kong Gustavs Hænder, der nu strengt har straffet Oprörerne; hans Udrustning af Skibe til Foraaret siges at gjælde Hollænderne; Staffen Sax (Sasse) sidder i Stockholms Taarn, og Hr. Peder Haar er i stor Ugunst. Ved Midfaste drager Hr. Vincents med sin Hustru den farlige Vei til Finmarken; hvis noget paa denne Reise skulde tilstöde dem, anbefaler han sine Börn til Esge og hans Frue.
Efter Orig. p. papir i danske Geheimearkiv (Norge, Afd. 1, fasc. 7. a, No. 4). Halvark, udvendig forseglet med Vaabensegl. Intet egenhændigt.
Wenlig kerlig hiillssenn metth hwess ieg gott formoer alltiid tillffornn send mett vor herre. Kerre frende maa i vide att nogen tiid efftther ieg her ind i landett kom fforfford iegh hwrledes høgmectige herre kongh Gøstaff haffde etth mercheligtt thall follch forsamblett vell ved xviij twsend sterch draghendes ind i Dalene och tiill Koffuerbergett ey fullelig vidhendes hwor vppaa eller hwrtt henn thet monne gellde. Saa haffuer ieg nw sandingen ther om forffaritt att the Dalekarlle och Koffuerbergs mend haffde i thette forlene aar hemmeligen mett theres eygett budt tiillschreffuitt høgborenn furste kong Christiernn och erchebisp Gøstaff enn mercheligh fortrøstningh hiellp och bistand att giøre ville imod for ne kongh Gøstaff hwillche breff kongh Gøstaff samme tiid tiill hande komme och hanss nade indtill thenne tiid hemmelige hoss seg forhollet haffuer ther fore nw tagendes mange aff Dallekarlene och Koffuerbergs mendene vedt theres hallss enn partt fenchelig setthendes och enn partt strax mett swæritt retthe ladendes. Ther mett dellthe hanss nade siitt follch vdj noger raadher vdj foringh thennom offuer alltt siitt land beskicchendes, Hanss nades skiiff rwstes och flux tiill imod foraaritt, mwchelid gaar saa hemmelig thet skall gellde the Hollender paa. Sthaffenn Sax sidder i Stocholms tornn, her Pedher Hoor er i stoer vgwnsth och mange aff hanss fogedher ere vphengde vordne. Kerre frende acther ieg nw mett gudtz hiellp mett samptt mynd hwstruff om midffaste tiid att drage paa veyen tiill Findmarchen enn lang farligh vey som i vdhenn twiffuell vell aff andre forffarett haffue. Haffuer thet gud saa forseetth att meg eller mynd hwstruff noget paa veyenn attkommer tha er vor ganske høigeligh och kerlige bønn att i met samptt mynd kerre fenche frw Sophie ville ramme och vide vore [670 aar1533] fattige barns beste. Ther tro vii etther gansk och alldeles fulldkomeligen tiill atj thennom i inghen maade forffare eller bryst haffue lade, ladendes thennom theres adellske mett etther blodtz forwanttnysse nydhendes bliffue. Kerre frende lader mynd hwstrvff mett samptt hindes susther kerligen begrøsse etther oc etthers kerre hwstrvff met mange twsend gode netther. Beffallendes etther gudt. Datum paa Berg i Jempteland sancte Mathiis affthen anno domini mdxxxiij.
Vincencius Lwnghe ritther.
Erligh velbyrdig mand och strenge ridde(r) her Eske Bylle høffuitzmand paa Berghenhwss synd kerre frendhe kerlighenn.
Jon Jonssön ( Pakke), Lagmand i Tunsberg, og Olaf Olafssön, Lagrettemand i Lagerdal, gjöre vitterligt, at de efter Begjæring af sin Vermoder, Hustru Karin, Matthis Nilssöns Efterleverske, gjorde et Mageskifte med Rollef Thorstenssön, hvorved denne erholdt Halvparten af söndre Lindeim i Neshered (Thelemarken), som er 31/2 Markebol, mod Dele af Gaardene Kaupmansnes, Hvam og Reine i Sandshverv.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 101). Alle 3 Segl vedhænge, utydelige. (Se Dipl. Norv. I No. 1100; III No. 1015 og 1156 samt Brevene No. 297 og 306 ovenfor).
Vij effther skreffne Jon Jonsson lagmand i Tonsbergh Oluff Olufson laurettes mand i Lauerdall giøro vittherligh med thette vort obne breff at effther begis vor vermodher hustrv Karin Mattes Nielssons efftherleuerske hues siel gud haffue: begere oc rad haffue vij giort iorde bitte med beskeligh mand Rolleff Tosthensson i saa made at fornende Rolleff skal hedhen aff frelselige filge oc hans aruinge till euerdeligh eye halffuen sødre gordhen Lindeme som er iii/-j/ marcke boild oc ligher i Nes hæred mett allom them luthum oc linnidum som ther till ligher oc lieget haffuer fro forno oc nio vthen gors oc indhen frelst hemholt oc okereløst for huerium manne oc fra fornende hustrv Karin oc hendes aruinge oc vndher adherneffnde Rolloff oc hans aruinge till euerdeligh eye oc alt affredis. her i mod haffuer fornende Rolleff sett adhernende hustrv Karin oc hennes aruinge till euerdeligh eye x øres boild i Købmandsnes som ligher i Købmandsnes soghen. oc vi øres boild i Huamme i sødergorden som ligher i Efftherløde soghen oc i marche boild i Rene ther till at fornende hustrv Karin for en hude skild [671 aar1533] i iamgott gods effther vi beskedeligh mendz made: haffuer oc titneffnde Rolleff tilsaut adherneffnde hustrv Karin forskreffne iorde parter som er iij marcke boil frelsse hemholle oc okerelosse for hueræ manne med allom them luttum oc linnidum ther til ligher oc lyet haffuer fro forne oc nie vtthen gors oc indhen i fro trodneffnde Rolloff oc hans aruinge oc vndher tidneffnde hustrv Karin oc hennes aruinge till euerdeligh eye oc alt affredis. Till jdhermere beuisingh beder iegh forskreffne Rolleff Tostensson tesse effther beskreffne dannemend Claus Loduigh oc Gutt ..(?) Ollufson rodmend i forneffnde stad at henge theres jndzele med mit for thette breff som giort vor i *adhermande stad anno dominj mdxxxiij vigilie appostolorum Petri et Pauli
Breff for Huamme och Kupmannenes
Biskop Ove Bilde af Aarhus beder Erkebiskop Olaf af Throndhjem at virke for, at hans Fætters Sön, Bendt Bilde, som nu studerer i Paris, maa erholde Brev paa Allehelgens Kirke og Degnedömmet i Bergen, da den nuværende Indehaver M. Anders Glob efter Aftale med Faderen Hr. Anders Bilde har valgt ham til sin aandelige Sön.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3198). Noget mere end et Halvark; Patent med Spor af udvendig Forsegling med et mindre Segl (Ringsignet) i rödt Vox.
Syncerissima fraterna nostra dilectione cum debitis reuerentia et honore in domino premissa. Kierre herre broder oc sønderlig gode wenn giffue wii etther kierligenn tilkiende at ther er gangen nogenn handell och thale emellom erlig oc welbyrdig mand mester Anders Glob oc wor faderbrodersøn her Anders Bilde paa hans søens [Benth Bildes wegnæ som tiill Pariiz nw forskycket haffuer werret at studere om Helgenæ kiercke oc degnedommet wdj Bergenn szaa at han haffuer forre wores her Anders Bildes oc flere worre wenners skiild wppeladt oc elegeret for ne Bent Biilde in filium tiill for ne degnedom oc kiercke post mortem suam, Thij betthe wii etther kierligen och gernæ at i wille welgiørre oc ther wdindenn fauere hannom och giffue hannom etthers tilladelsze, oc tilhielpe hoss myn herre bispen aff Bergenn, at han ther wppaa motthe fangge breff segell met tilbørlig forwarrelsze, ramendes oc wiidendes ther wdinden hans gaffn besthe och besthand, anseendes at han er then person (oc forhobendes nesth gudz hielp) at [672 aar1533] han kand bliffwe then mand, at gud kand haffue loff wdaff oc then helligge kiercke gaffn oc gott, ath i ther forre willæ lade hannom nyde wor schriffuelsze oc bøenn gott at, thet wille wii oc andree hans borne vennere gernæ och kierligenn met etther forskylde, Kierre herre oc broder wdj huilcke maade wii kwnde werre etther tiill willige tiennistæ oc kierlighet wille wii thet altiidt gernæ giørre. Jn Christo valete ex Haffnia feria tercia intra octauas visitationis Mari/,e/ anno domini mdxxxiij nostro sub signeto
Auo Bilde dei gratia episcopus Arhusiensis
Reuerendissimo in Christo patri ac domino domino Olauo ecclesie Nidrusiensis archiepiscopo domino et confratrj nostro syncerissimo
episcopj Arusiensis
Thorbern Bilde, Archielectus til Lund, anmoder Erkebiskop Olaf af Throndhjem om at give sit Samtykke til, at Hr. Anders Bildes Sön, Bendt Bilde, som nu studerer i Paris, maa erholde Brev paa Degnedömmet i (dvs og) Allehelgenskirke i Bergen, da den nuværende Indehaver, M. Anders Glob, Provst i Odense, har udvalgt ham til sin Sön og Efterfölger.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3204). Noget mere end et Halvark; Patent, udvendig forseglet med et större Vaabensegl i rödt Vox.
Syncerissima et amicabilj salutacione cum reuerentia et honore debitis premissa kiære herre maaij wiidhe att erlig welburd(ig) mand oc strænge ridder her Anders Bilde Danmarcks riiges raadt oc erlig oc welburdig mand mester Anders Glob prouest wdj Odhense er szaa emellom thalet oc forhandlett att for ne mester Anders haffwer nw tillkoorett oc eligeret for ne her Anderssz szøen Beint Bilde (szom nw skicket ær wdj Pariis pro syncero sacrarum literarum studio) in filium et successorem post mortem till thet dægendomme szom hand haffwer wdj Helgene kircke hoss Bærgen. Oc er thet swodan en perszoen att oss hans wenner alle forhobes att hand nesth guds hielp wden twill maa oc kand komme then hellige kircke till møgen ære oc trøst wdj framthiden. Thij bede wij edher kiærligen oc gierne attj fore thenne wor bøen och schriffwilsze skyld thesligest fore flere hans wenners skyld wille giffwe samme koor och election magt oc eders gode sambtycke oc ther [673 aar1533] paa eders breff och forwaringe, rammindes hans besthe ther wdj szom wij oc hans wenner alle edher ther om fuldkommeligen tillthro, huilcket wij altiidt kiærligen oc gierne forskylle wille hwor ij eller eders oss tilsigendes wordhe. Jn Christo valeat r: p: v: sana semper et longeua annos per Nestoreos. Ex Haffniis in octaua visitacionis virginis gloriose mdxxxiij nostro sub sigillo.
Torbernus Bilde dej gracia archielectus Lundensis
Reuerendissimo in Christo patrj ac domino Olauo alm/,e/ Nidrosiensis ecclesi/,e/ archiepiscopo necnon sedis apostolic/,e/ legato amico syncerissimo
elæctj Lundensis
Hr. Anders Bilde anmoder Erkebiskop Olaf af Throndhjem om at virke for, at den Aftale bliver stadfæstet, som han har truffet med M. Anders Glob der nu indehar Degnedömmet i Bergen, om at dette siden maa tilfalde hans Sön Bendt Bilde, der for Tiden studerer i Paris, og som M. Anders har udvalgt til sin aandelige Sön.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3196). Brevform; Halvark med Spor af udvendig Forsegling med grönt Vox (Ringsignet).
Myn ydmyghe helsszenn etther nades werdighet altiid kerligenn fforszent met wor herre. Kære herre giiffuer iegh etter nades werdighet till kende att ther er gooet en handell mellom mesther Anders Glob deghenn wdij Bergenn oc megh wdij szoo made att han haffuer wdwoldt en myn szøn wed naffn Beynt Biilde szom nw er wdij Pariis atth stwdere tiill syn andelig szøn oc wiill wnde hannom sziit deghendom wdij Berghenn om gud szoo fforszeet haffuer att han leffuer mesther Andersszes død wdoffuer effther szom etter nade wel fforffarer wdij thenne copie her yndelucht szom lyder po thet breff mesther Anders meg poo myn szøns wegne giiffuit haffuer oc met hans egen handh scrifft ther wnder screffuith szo er myn ydmyghe och kerlige bøn oc begære thet e: n: wiille werdes och tiilstede att szoo skee matthe och wære megh behielpelig met en fforscrifft till myn herre biispen aff Bergenn om e: n: haffuer thet icke szelff att fforlææ meg hobiis tiill gud han skall bliffue then hellig kiircke och kiirckens perszoner god och bystandeligh och y hues made mynne wenner oc iegh kwne thet met e: n: ffortiæne och fforskylle och myn herre biispen aff Bergen [674 aar1533] tyslygest ther skall e: n: altiid finde wossz ganske weluelig tiill oc her om er ieg gerne begærendes etth gott szwar aff etter nade scrifftlig tiillbage ygenn att ieg moo wiide att rette meg effter. ynthet andet szønderligt po thenne tiid meen y hues made ieg etter nade kand tiil wiillie och tiæneste wære ther skulle y altiid ffinde meg ganske weluelig tiill thet gud almegtiste kende then ieg e: n. ewyndelig will beffallet haffue. Screffuit wdj Køffnehaffn sancte Knwd konges dag mdxxxiij
Anders Bilde Riidder
Verdughe herre och ffadher aff gudth her Oluff aff gudz nade erchebiiscop tiill Trwndhiem paffwelig szedes liigatte ydmygh och kerligh szendiiss thette breff.
Her Anders Bille
Kong Gustav I af Sverige anmoder det norske Rigsraad om at være Johan og Lasse Thuressönner ( af tre Roser) og Peder Nilssön ( Grip) behjælpelig til at erholde den dem i Norge tilfaldne Arv efter Alf og Jon ( Jöns) Knutssönner ( af tre Roser), der forholdes dem af nogle Personer sammesteds.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3208). Helark med Spor af udvendig Forsegling. (Trykt i Saml. t. d. norske Folks Spr. og Hist. I S. 349-50).
Gustaff met gudz nåde Suerigis och Götis etc. konung
Wår synnerlig gunst och kerlig helssen altid tilforende etc. Werdige fader strenge riddere och erlige godemen wij foga eder vdj en god ackt och menung tilkenne huruledis ware tro man oc rad her Johan Turson Lasse Tureson oc Peder Nilson, haffue giffuit oss clageuiss tilkenne, att them är någhet arff ther j Norige tilfallit epter salige her Alff Knutson oc Jon Knutson, och the icke kunne ther till komme for några ther j landhit, som them thet forholla, kunne wij icke besiinna för hwad vrsack skuld thet skeer, hwarföre är wår kerlig begären att j goda herrer wele wara them och theris fulmyndige [thenne breffuisere behielpelige, att them må skee så mykit som rett är vm same godz, att the måge komme till theris retta arff och egindom igen, thet wij vdj slike och andre [675 aar1533] större motte gerne met eder forskulla wele. Eder hermett gud befalendis. Aff wår stad Nykoping 16 Julij anno etc. 1533 vnder wårt secret.
Verdige fäder strenge riddere erlige gode men Norigis rikis råd wåre besynnerlige gode wenner kerlige
Thomas Jute, Foged paa Hedemarken, indberetter til Erkebiskop Olaf af Throndhjem og det övrige Rigsraad de nærmere Omstændigheder ved Laurens Aslakssöns Drab paa Olaf Nilssön sidstleden Nytaarsdag.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Nesten i Stange. Remmer til 2 Segl, der mangle.
Werdugeste herre och werdige ffadher i gudt her Oluff met guds nade erchebiscop i Trondhem och pawelig sædes legathe met mennig e Norges riges raadt oppaa Norges kroness wegne helszer ieg Thomes Jwthe ffogett paa Hedmarckenn met myn ytmyge plectug oc troo tienisthe. Werdes ethers nade at widhe ath jeg war paa Gudagher aa retthe stempnestuge odensdagenn nest effther køndermøsse dag aar etc. mdxxxiiij. och tog ther prouff effther Oluff Nielssonns afftag. hues siell gud haffue. som Laurens Aslacsson wort atscade wfforsynio. War thette theres fførsthe begynnelse at Laurens Aslacsson stig offuer bordet och stig hand hart i bordet. saa tog Oluff Nielsson at see segh om kringh, war redt at Laurens schulle taghe tiill werie, saa giich Laurens wdt i gardenn, och stigh for ne Oluff Nielsson op och giich i gordhenn effther hannwm, saa togh Oluff Laurens i armen och ledde hannwm wdt om kring gaardenn. Komme the saa baadhe i gordenn ighen, Togh saa Oluff øxen aff sind drengh saa spranch Laurens tiill en wedekasth, kom saa høstrven i gordenn och togh øxenn aff Oluff, Tha sagde Laurens tiill Oluff, er thette tyn loffue. Ginghe the saa baadhe i stwgenn ighenn saa finghe the i huer andens arme, Togh szaa Oluff tiill Laurens och klørede Laurens wedt øgett, Tog saa Laurens sind daggert och setthe paa Oluff och sagde nw haffuer iegh wold offuer tegh om iegh wilde, Saa tog Oluffs drengh en øxe och wille hwgge Laurens, ther met wore the skyldher att, och proffuede Symon Helliesson [oc aa bog suor met fullom eistaff thet saa stigh Oluff op tiill bordett och haffde kordenn met segh. Tha sagde Symon tiill Laurens, huart mon Oluff wille nw, tha swaret [676 aar1534] Laurens, nw will hand agge paa megh, Tha sagde Symon, kand ieg icke giøre ether tiill wenner, tha swarede Laurens, tiill frids er megh om thet, Giorde saa for ne Symon them tiill wenner om thet gamble aggh, Stood saa Oluff opp och giich wtj gordenn, kom saa Oluff indigenn och setthe segh offuen for boordet, Tha sagde Symon tiill Oluff och Laurens, Recker huer anden handen. Saa racthe Oluff Symon handen, Stiegh szaa Oluff op och sagde, Wii schulle en gangh regnes tiilhoppe dw och ieg Laurens, Kom saa Oluff indigenn och setthe seg wedt bordet ighen och inghen talet till andhen. Jtem proffuede Erich [oc aff bog suor met fullom eitstaff, at Jon och Oluff ginghe wdtj gardenn, Tha sagde Jon tiill Oluffs drengh, gaffstw wore hesthe, Saa giich Jon i staallenn, kom saa Jon framgangendes ighen och sagde tiill Oluff, myn hest haffuer jnthet æthæ, Tha sworet for ne Oluff, Nar thw haffuer icke drengh tha mostw sielff giffue tynd hesth, Saa ginghe the baadhe ind i stwgen ighen, och settes tiill bordet ighen, Tallet saa Jonn tiill Oluffs drengh, Thw togstt høø fraa myn hesth. Sadt saa Jon en stwnd och sidan giich hand wdtj gordenn, Kom hand saa jndighen, och haffde en øxe i handenn. Tha sagde Jonn tiill Oluff, kom opp och hwggx met megh estw willdre eller en weslingh, Olaff sadt och swaret inthet tiill, Jonn setthe segh i høgsetthet och haffde øxen paa laaret. Saa giich Jon wdt j gordenn och Laurens met, Ginge the saa baadhe indt ighenn oc settes tiill bordet ighenn, Jon setthe seg frammen tiill och Laurens setthe seg wpp i benckenn, Saa fiich Oluff sind dreng eth stob och badt hannwm lathe wtj, Tha swaret Jon, Thet ware stooer scade tw hadde icke drengh for tegh, Sagde tha Oluff, hand haffuer sagt megh tienesth och icke tegh, han maa wel giøre hwat iegh bedher hannwm, Tiilswaret Jon, Ther er en aff the Østredallene, the eræ tiwffue en part wtaff, Tha kom Oluff Nielsson jnd ighen och stiegh vp i høgsetthet och skiøff bondhen i gaardhen for segh ind paa Jons kone, Tha sagde Jonn, Skyffuer tw myn kone tha scalt thw faa eth twsind. Estw wredt paa megh tha slaa tiill megh jeg er en karll och ladt myn kone were i fredt, Swaret Jons qwinne, Ney mend myn Jonn, meg scadher inthet, Tha sagde Jonn tiill Oluff, Gott aar Oluff met tanden, Saa lodt Jonn i stobett och fiich Oluff thet, Jtem Laurensses drengh togh swerdet och skiødt thet tiill sind hosbonde wtoffuer bordet, Tha sagde Laurens, Jeg kand troo ieg worder tiill them men ther holss inghen loffue, Jtem saa stodhe the opp Laurens och Oluff och ginge i gordhen, Tha sagde Laurens, Jeg wedt icke [677 aar1534] hui Oluff tw haffuer megh for hadt, Swarede Oluff, ieg haffuer tegh inthet annet at skylle end om Amwnd Steen, Tha swaret Laurens, Jeg wedt icke hui tw giør thet Oluff, er ieg nogit Amwnd Steenn skylligh tha worder ieg at giøre hannwm skiell och inthet legger thw wdt fore megh, Saa ginge the ind och sode en stwnd. Saa giich Oluff wdt ighenn, kom hand saa ind ighenn och risthedt kordenn for Laurensses drengh och sagde, Huer geste thette hene, Jtem slog Oluff Nielsson tiill Jonn eth slag met en korde met balli och alt sammen och slog saa Jonn ighenn met neffuend, ffich saa Jonn kniffuen och steg betther tiill Oluff och tog i armen och rycthe karlenn tiill segh och stacken i rygghenn met en kniff, Stig saa for ne Laurens, som i bencken sat och paa bordet och hwgh ij hwgh tiill Oluff och racthe the i hoffuedit och theraff ffich han siit bannesaar, kunde ieg ey ytthermere prouff faa at these maale, War thette wig wwnnet Nyaarsdag i gredestadt och proffuet taget innan rette konungs dage och laglig e forestempdt then dødes arffwing e, Haffuer han oc sett loffuen och wisszenn for tegnn och fritkowp och then dødes arffwing e for bøttherne. Thii standher thet nw tiill gudt och ethers nade om hans landsuisth eff hand proffues botamader at werde. Tiill ytthermere wissenn och sandingen her om at saa i alle maade tiill er gaaeth som forescreffuit staaer hengher ieg mit signet nedhen for thette prouff som schreffuit war aar. dagh och stæd som foreschreffuit staar.
[breff] om Oluffz Nilszons afftag.
Hr. Nils Lykke beretter Hr. Esge Bilde, at velb. Svend Peder Hanssön ( Litle) har været baade hos ham selv og hos Erkebispen paa Stenvigsholm med Leidebrev fra det danske for det norske Rigsraad til Rigsdagen i Kjöben havn, der blev bestemt paa Herremödet i Bod, samt meddeler noget af de politiske Tidender, Peder Hanssön har fortalt, om Keiserens Forhold til Kong Christiern II og hans Börn, den keiserlige og den hollandske Flaades Hjemreise for at ruste sig til et Tog til Lübeck etc.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, 1 Afd., fasc. VII No. 16). Brevform; fol. pat., udvendig forseglet med Ringsignet.
Myn gantz welwillig kerlig helssen och ærbeding metth hwes jeg gott formaa altiidh for uett metth wor herre, Kere her Eske besynderlig gode wenn giiffuer jeg etther kerligen tilkennde, [678 aar1534] att welburdig swend Per Hanssen war hoes her erchebisp aff Trunndhem paa Stenwigholm och siitthen kam hand hiidt till meg, haffuer hand wpfførdt en beseyglitth leyde, aff menige Dannmarckis riigis raedh Norgis riigis raedh giiffuenn att komme till then almyndelig riigis dag y Københaffn som y Boedh forhandlett och beslutt bleff etc. Haffuer for ne Per Hanssen och giiffuetth meg tilkennde, att hand haffuer schreffuitth etther till, alle leyglighede och thyender, och ther hoss sendt etther breffue, fraan etther wenne aff Dannmarck, saa forszer jeg meg, attj lenge siitthenn samme breffue haffue wndffangetth, och ther aff forstaedt och forffaretth, all thyender och beskeedh, ytthermere och beder, end jeg wedt heller schriffue kand, Doch haffuer hand giiffuett meg thesse effter ne hoffuidtyender tilkennde furst atth thet skall wære en ewig afftalen sag emellom keyserlig matt, och Dannmarckis riigis raaedh fore hwes som handlitth och skedt er emellom høgborne furste koning Christernn, børnenn och alltinng, Jt(e)m atth keyserlig mtte och the Hollenders skiib, skulle wære hyem løben, och wille framdelis metth større och swarere machtt, wdredis, till wand och lannd att drage fore Lybek, vtwifflendis ther som etther breffue framkommen ere etther till haannde, tha haffue j well selffue, dybere och grundeligere beskeedh, pa altingist. kere her Eske y alle the made jeg kand wære etther till wilie, och kerlighet, will jeg altiidh welwillig beffindis och skulle j altiidh wære raadendis och byudendis offuer meg, bedendis etther kerligen attj wille helsse etther kere husfrw myn kere siisther frw Sophye, etthers kere børn och myn siisther Karyne metth monnge tusinnd gode netther paa myne wegne, lader myn kere siisther, Helwig, och smaa barnn thesligiste helsse etther och thennum alle metth monge tusinnd gode netther. Her metth etther till syell, liiff, och all welffartt, then alswoldigiste gudh ewindeligen beffalendis, ex Tutterønn thysdag nest fore fastelagenssunndagh anno dominj m: d: xxxiiij
Nils Lucke riitther
Erlig welburdig mannd och strenng riitther her Eske Bylle høffuitzmand paa Bergenhuss myn besynderlig gunnstige gode wenn kerligen senndenndis
[679 aar1534] 
Fru Inger Ottesdatter ( Römer) takker Fru Sophie ( Krummedige, Esge Bildes,) for den tilsendte halve Ame Vin og beretter om Peder Hanssön ( Litles) Besög hos Erkebispen og Hr. Nils Lykke med det danske Rigsraads Lei debrev og de af ham fortalte politiske Nyheder og Giftermaal iblandt den danske Adel.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, 1 Afd., fasc. VII No. 17). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet.
Søsterlig och kierligen heelszenn altiidt tiil fornne szendt mett wor herre kiere søster tacker ieg etther *keirligenn oc gerne fore all ære oc dygd oc fore alt gott som i meg altiidt giortt oc beuist haffue och besønnderligenn fore thend /-j/ amme wienn szom i szendhe meg for huilkiidtt ieg ether storligenn tacker oc wiill ieg thett gerne forskyldhe i hues motthe ieg kand effther miin fatthiigenn machtt. Kiere søster kom Peder Hansszenn hydtt neder tiill Thronndhiem offuer Dovreffieldtt mett *brreeff tiill erchebispenn, aff Dannmarckis rigis raadtt, mett theris leygdhe breeff szom begeridtt bleff i Boedtt, haffuer for ne Pedher wæretth hoss min szønn her Niels oc giffuiidtt hannum tiill kenne thesse effter ne thiiennder *tiill kenne, først szaa att thet skall wærre i mellom keyserleg maiestatt, oc Dannmarckis riigis raadtt mett all then sag met konninng Cristernn och hans barn en ewig aff thalenn sagh. Jtem att keyserleg maitte. och the Hollenders skiib ærre løbenn hienn i ghen och ære the formwennisz mett møghen større machtt tiill wand och lannd att komme ighen fore Lybeck, huilkiidtt i well ydhermere forfare i her Eskiisz breeff hwre thet bleff forligt. Kiere søster sagdhe hand oc for thiiendher att Axseell Gøiiss brølopp er stodh oc fiick hand Eriick Stygis dotther dotther oc Jacob Harnnebersz brøllopp er oc stoidtt oc fiick hannd Sophie Lyckiisz dotther oc Lodwiig Mwncke redher fast tiill brøpplopsz oc skall hand haffwe iomfrw Kyrsten Lyckiisz dotther forstor ieg att Helwig haffuer well scriffuid edher ydhermere beskeenn oppo hwenn flere ther brøplopp skall haffwe som ieg icke kendher. Kiere søster er her inghenn andhen bescyndherlig thiiendher szom ieg kand scriffwe edher tiill her mett ether thend alsommeictiste gud befalenisz oc segher Eske Bylle manghe thwsendhe gonether. Ladher Jngeboriig oc Lucie helsse [edh bodhe Eske ether oc liidle Carren Lyckis dotther oc mett manghe thwsen gonether. Sc(r)iffuid paa Østeraatt ffastelaghensz løgherdag aaer et cetera 1534
Jngher Ottisdotther [680 aar1534] 
Erlig och velbyrdigh qwinne frw Sophia paa Berghenn hwiiss sienn kiere søsther kierlighenn sennisz thetthe breeff
Hr. Nils Lykke beretter Hr. Esge Bilde om nogle Hollænderskibes Opreise til Throndhjem, hvormed Hensigten er ham ubekjendt, men hvorom Erkebispen utvivlsomt snart vil give nærmere Underretning, og anmoder ham om at skaffe en Styrmand til Danmark.
Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, Afd. 1, fasc. VII a. No. 18). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet. Egenhændigt.
Wenlig och kerligen helssen altid for t mett wor herre mett alt hwes jeg gott formaa. Kere her Eeske besunderlige goede (wen) tacker jeg ether gantz kerligen fare alld dygdh ære [ac gott som i meg bewijst haffue hwilket jeg will altid kerligen forskulle ach forthiene gijffuer jeg ether kerligen til kenne att jeg haffuer nw i tesse dage forffarett aff werge mennen att ther schall were ij Hollender skijb dach smaa stangkreygere løben til Trunndhem och skulle haffue sagd att ther schall komme ij eller iij effther hwad tyende the haffue eller hwad handell wed jeg jnttett jeg er doch wtwijfflendes att her erchebiscop blijffuer ether mett alder furste well tilscriffuende all leylighett ther om. jngenn andenn tydende weed jeg nw sunderligen att scriffue ether till, vten, i alle the mathe jeg kand were ether til willie och kerligen thyeneste will jeg altid welwillig til beffyndes bedendes kerligen ath wille helsse ether kere husfrv mijn kere suster fru Sophie mett mijn kerligen thyeneste och mange twsende godenatt thes lyges ether kere barnn och mijn kere suster Karine mett mange twsynde godenadt paa myne wegne. Kere her Eske bether jeg ether och kerligen attj well [wille gøre och were meg behelpelig om enn styre mand til Dannmarck thet will jeg gantz gerne mett ether forskylle j alle the maethe i meg i slyge eller større deele til sygendes worder, her mett ether til syell lijff och alld welffardt thenn alsweldugeste gud beffalendes ex Wedøenn j Romsdall tijsdagen nest effther søndagen Letare anno md xxx iiij
Niels Lucke ritter
Erlig welbyrdug mannd oc streng ritter her Esske Bylle høuitzman pa Bergen hus mijn besunderligen gode wenn kerligen sendendes
[681 aar1534] 
Fem Lagrettemænd paa Eker kundgjöre, at de istandbragte et Forlig mellem Hr. Haavard ( Nilssön), Kannik ved Mariekirken i Oslo, og Olaf i Skerven (i Hem, Lardal) om, hvad den förstnævntes Landbo havde opryddet i Sameiet og maatte beholde til nedre Bjertnes (i Elftelöd), hvorimod Olaf paa sin Side fik Ret til at indhegne en Del deraf til övre Bjertnes, medens Resten skulde vedblive at være Sameie.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 103, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Alle 5 Segl (Bomærker) vedhænge. (Jfr. Dipl. Norv. IV No. 618 og V No. 125, 305 og 961).
Ollom monnom them som thette breff see eller hører sender Trycke Ingelbryttsson Styllog Ion son *Olaffssf Euindsson Iacop Orm son Kitil Nilss son lagrettes men i Eicker (q. g.) och sine kunickth giærande ath mid vore paa Bertness som ligger i Sanssuerff *q. g. sine kunickth giærande(!) til kraffder aff hederligh man her Haaffuordh kanick til Mari kirke i Oslo aff eino haluo en aff andro haluo Oloff i Skerffuen kraffde aff ffornemde Oloff ath vi skulle see och skode then gard som her Haaffuorss lanbo haffde vtfflyth och ruth i Oloffss samenghn østen och vesten vore the ta saa fforlickte her Haaffuord och Oloff ffornemder saa ath her Haaffuordz lanbo skall beholle same rydningh til nedre Biærtness. En skall Oloff ffornemder ffrelsseligh aaghe och beholle til øffre gaarden Biærtnes til en haghe ath hengne och giærde v stenger ii maall for offuan kuenne dammen och saa syd med lyden som dammenskanthen och saa ffor aaffuan backen och syder i then gard som her Haffuorss lanbo fflyth och gerth haffde och skulle syden baade haghen blyffue vid mackth tyl nedre Biærtness then hagan som her Haffuorss lanbo ingerd haffde och syder i then neste becken for synnen vtgarden och syden i Logen och saa samenghen vttan fore. tocke handom same(n) her Haffuord och Oloff sagdes thet bytte viliæ vbrygdelig holless. til sannind trycker vi var inssigle for thette breff som giorth var logurdaghen nesth effter sancti Hanss dagh anno dominj mdxxxiiii
Biertnesz;
Biertnes til hörende brever
[682 aar1534] 
Hr. Vincents Lunges Tjenere Jörgen Pederssön og Thrond Iverssön tilkjendegive i Prælaters, Herrers og Dannemænds Nærværelse Hr. Nils Lykke de Grunde, hvorfor deres Herre, der af sin Svigerfader, Hofmesteren Hr. Nils Henrikssön ( Gyldenlöve), ved dennes Död blev sat i hans Sted ligeoverfor hans Hustru og Börn, ligesaa lidt som Svigermoderen, Fru Ingerd Ottesdatter ( Römer), kan indgaa paa hans Begjæring om at erholde sin afdöde Hustrues Söster, Jomfru Lucie ( Nilsdatter) tilægte, hvorom han tre Gange har anholdt, da dette i alle christne Lande ansees som Kjætteri og strider mod Lov og Sædvane.
Efter samtidig Kopi p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3265). Helark, uden Segl.
Thette er the ordt oc werff szom ieg Vincencius Lunge befallit haffuer myne thro thienere Jorghenn Person och Trond Iffwerson vdi gode herrers dannemendz neruerelsze att sygie erlig welbiirdig mand och streng ridder her Niels Liicke paa myne wegne,
Kere her Niels Lucke mind herre och myn frue baade sye ether godenatt och haffue beffallett thend gode mand Trond Jffuerson oc meg vdj thesse erlige prelaters herrers och dannemendz offueruerelsze noger synd alworlige grvnd och meyning at giffue tilkiende, ffurst effther thii gvdh thet saa føgett haffde at bade i och hand thwenne aff Danmarcks riiges edlinger haffde vti thette lofflige kongriige *haffde ffoett til ethers eychte hustruffw twenne erlige welbirdige mandtz och streng ridders her Niels *Hencrichsons ffordom Norges hoffmeysters mett sampt erlige oc velbirdige qwinnes ffrv Jngerdz Ottesdotthers, døtthere, thaa haffuer hand altiidt, verit tilbøgelig tryggelig och trolig etther villge ffryndskap brøderskaff och alt kierligtt oc gott at bewise och fforhopis ganskeligen athi vti ethers kiere hustrwes liifz tiidt, so och vti thess nestfølgende sørge aar iccke andit vti sandingen beffwndett haffue, huilkit hand en nu her effter vdj alle erlige cristelige loffuelige forswarlige och tilbørlige mode som icke ere gud thiil wandere torn och ffortørnelsze och mendinskend tiil spott mishaag were bedragerij forargelsze och ketterii alsza tryggelig oc troligen gerne bewise wilde saa ffortencker ether wel kere her Niels at then tiidt myn herre oc ffrv sennest aff Jempteland komme ther lode i fformedelst verdigeste fader myn hererchebispenn paa hans nades slott Stendwicholm ffiirste gange, och anden reyse hoss ether selffwer paa Tøtterønd, tredie fformidelst hans eigne høstruff vti [683 aar1534] Trondhiem *arwoligen begere myn herres ffulbiirdtt oc samtycke tiil att fange ethers eigne hustrves søsther jomfrv Lucie tiil ethers eychte hustrwff, tiil huilkenn ethers begere effter thii hun *kertersk, vchristelig vforswarlig thenn ganske menyge christenhedtt tiil fforargelsze, och fortørnelsze aldriig vtj nogher *crhistelige kongers herrers eller ffursters land riige eller førstedømme vdi blandt noghet adels ffolck hørt seedtt skeedtt eller spurdtt, taa sagde hand ethers bud ther om altiidt aluorlig styffuelig oc straccheligen (som ther oc icke andit til sliig begere tiilhørde) ganske oc aldelis fulkomelig ney thiil, och effther thii erlig oc welbiirdug quinne ffrv Jngerdt Ottesdotter hans kere wermoder hanum nu senest i Danmarck verendes som ein christelig erlig oc dydelig god moder, haffuer ether formidelsth erlig velbirdug mand oc streng ridder her Eske Bilde mett sampt lagmanden oc naager radmen aff Bergend aluerlig ladett forkynde seg aldriig tiil slicht offwenbare ketterij och wchristelig gerning naaghen samtycke vdj hennes liiffztiidtt att giffue wille, och erlig velbirdiig mand och streng ridder her Niels *Hencricson salige ihugkommelsze fforbenemde hans kere hustrues ffadher haanum vti hans dødtz tyme mett veninde øgenn trofastelig syn hustrvff oc barnn effther sind død och affgang tilbetrode oc beffalthe at ville vere vdj faders stedt, endog hand kendes seg thet icke saa tilbørlig szom hand well skulle oc pliicthiige vere nochsompt och fyllest att gøre kunne, thaa vdi forbe de hans kere ffaders *faders her Niels Henrichsons steedt tredendes alszaa aff haanum sielffwer affgangendes ther tiil ffulmyndig giortt, laader myn herre formide(l)st thesse gode herrer, erlige mend, och oss ether en nu ganske høgeligen bede pomynde oc cristelig oc broderlig formaane att ville affstoo fforlade oc ffuldkommelig offuer giffue sliig ethers vchristelig vforswarlige oc vhørlige meyning begere och foretagelsze icche lenger effterstoendes thet symple ædle dydelige blod att forføre bedrage oc forlede ether baade samptligen tiil synd skam last sorg kommer veemodt hondheett spoott oc fforargelsze aff thenn ganske meyninge christhendheet, Thii hand thet aldrig hwerckenn hiemmelig eller offwenbarlig noger tiidhtt vti syne dage, handlendes ther vdj geistelige eller vertzlige høge eller nederlige standz herrer gode mend och hoo szom will samtycke beiae beuilge eller ffulbirde wil mend lader ether soo formide(l)sth oss ganske oc aldelis alworlig oc ffuldkommeligen vare oc tilsyge at for slicht ketterij gud thiil vandære bispottelsze oc ffortørnelsse och hanum hans hustruff barn oc anden [684 aar1534] thes liige affkomme tiil spott hondheett foracht forargelsze fortall oc forsmelsze noger thiidtt skee skulle thaa skall hand fforwaage synd hals ther vtoffuer iv saa tryggeligen och hierteligen thet fortydendes, oc effter allsynd formwe och machtt straffendes szom for ne hans ffadher her Niels Hencricson sielffuer i liffwe waare eller oc thet hans egne kødelig barnd paa gulde och hwes szom i her vti gøre eller lade wille, er hand ethers alworligenn tiilforlassige andswar, wdhenn all disputatzs eller vmslag begerendes som hand seg fulkommeligen effter retthe kand. Datum paa Longegoord die Simonis et Jude anno mdxxxiiij
Vincencius Lunge ritther Ego Vincentius Lungius eques manu *probria subscripsit.
Her Wincentij jnstrvctio tiil her Niels Liicke och ein copie aff eitt hans breff
Hr. Nils Lykke udtaler i Brev til Fru Sophie Krummedige, Esge Bildes, sin Sorg over hendes og hendes Mands Fangenskab og den i Danmark herskende Uenighed samt takker hende for al bevist Godhed mod ham selv og hans Söstre Helvig og Karine Lykke.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve til danske Adels Hist. fasc. 45, Lykke). Brevform; Halvark med udvendig Forsegling. Uden Tvivl egenhændigt.
Wenlig och kerligen helssen altid for(s)creffuet mett wor herre. Kere fru Sophie kere suster och besunderlig gode wen haffuer jeg aff her Eskes scriffuelze *och hørt spurt och forffaret hworledes i alle samtlig ere anholden grepen och fangen i goed troo och loffue och then store wenighett som nw thes wer i Danmarck er hwilket then alsweldugste gud bedre och vnde och giffue szyn nade til endrechtig fredelig bestande. Kere suster er ethers skade sorrig weddermoedt och modgang [meg gantz hyerteligen leett kenne gud och kommerlig gør thet mig sza vntt som thet ware myn egen beder jeg then alsweldugste gud aff allt myt hyertte gerne att hans gudomelig alsweldughett wille ether well trøste hwswale och forløse aff for ne wedermodt och alld sørrig och nød kere suster tacker jeg ether gantz kerligen och gerne fore alld ære och gott meg och myne susken gyord och bewyst hwilket jeg will ganske gerne met allt hwes jeg gott formaa ker [685 aar1534] ligen forskulle och forthyene kereste suster bedendes ether och gantz kerligen attj myn kereste susters Helwig och Karine met ether forstandig lere och tucht wille til theres bestande och welffartt theres beste wythe som i dydelig och kerlig altiid gyort haffue och mytt beste ochza handell och taale hwoer [thet stedt haffuer jeg will thet gerne met allt hwes ieg gott formaa altid forskulle och forthiene och ehwoer jeg nogen tydt kand were ether til willie oc kerligen thieneste skulle i were radendes och bydendes offuer meg her met ether och alle ether kere børn til syell lyff och alld luckzalighetz welffart beffalendes. ex Stenwigsholm met stoer hast then xx dag wdj Nowember manet anno etc. mdxxxiiij
Niels Lucke ritter.
Erlig och welbyrdug quinne fru Sophye Bylles myn kereste suster kerligen sendendes.
Tre Lagrettemænd kundgjöre at Ulf ( Ölver?) Evindssön paa sin Hustru Sigrid Ramundsdatters Vegne solgte 7 Markebol i Flate- Sandland i Brunkebergs Sogn til Kall Tholfssön(?) og erkjendte at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 102, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Alle 3 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. X No. 724 og Brev ovenfor No. 267).
Allom mannom them som thette breff see eller høræ helser Tolleff o Kyssæ oc Swenung Tystolson oc Jon Drengson lagrettis men q. gudz oc sinæ konnockt gerendis at myt vorum i jaa sagom oc hørdom o jaa oc handerband teræ aff enæ halvæ Wlver Ewindson paa sinæ quinnæ vegnæ Siriid Ramundz dotter en aff andræ halvæ Kall Tholson(?) med ty skellordhæ at for de Vluer seldha for de Kall vii markæ bol i Fladdæ Sanland som ligger i Brunckæbergz sogn frelst oc hemholt for hwerium mannæ med lutum oc lunnum som tell liger oc liget haffver fra funæ oc nya vtan gars oc innan i fra for de Vluer oc Siriid oc deris arvingæ oc vnder for de Kaall oc hans arvingæ tell everdelikæ egæ oc odal. kendis oc fornemdæ Vluer at haffvæ oppaborit af fo[r de] Kal førstæ sall oc sistæ som i koup teræ kom tell y[der]mere vissen her om hengæ vy *være insigla for te[tte breff] som giort (var) i Sillegiord in vigilia Thome appostoli an[no] dominj 1534 o
[686 aar1535] 
Jomfru Lucie Nilsdatter ( Gyldenlöve) beder Biskopperne Mogens ( Lauritssön) i Hammer og Hans Reff i Oslo samt Hr. Klaus Bilde, at de ville bönfalde Erkebiskop Olaf, hendes Moder, Hr. Vincents Lunge, Erik Ugerup og disses Hustruer (hendes Söstre) om at forbarme sig over Hr. Nils Lykke og hende selv, saa at de uagtet sin Forseelse maa beholde Liv og Helbred; selv er hun villig til at afstaa, hvad hun eier, om de ikke ellers ville tilgive hende.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3322). Brevform; Helark med Spor af udvendig Forsegling med grönt Vox. Neppe egenhændigt.
Werdugiste feder i gudt her Mogns met gudtz naade bisp i Hammer her Hans Reff meth samme naade bisp i Oslaa erlig och welbirdig mand och strenge ritter her Claus Bille werdiis for gudtz skiill ath anname tet nemmelig min arme idmige kerlige helsenn mett wor herre Jesu Cristi. Aller keriste herrer werdis for gudtz skiill ath milleliig och naadelig sze tiill megh *meg arme qwinne, hwilkit ieg kennes meg ganske høgeligen att haffue suarlig for szeett meg i mod minn kere moder och wenner for medelst min vfornomstighet och wngdoms skiill, och bedennis, idmigeligen om naade for Cristi pine skiill och er tett min idmygeligen kerlig bønn och begere aff eter werduge herrer, ad i wille werdis tiill for gudtz barm hiartighedtz skiill gøre bønn for meg tiill werdugiste fader i gudt her Olaff erche bisp i Trondhem, paffuelig sedis legate och tiill min kere sorre full moder, och myn broder her Winsenc. och Margrete Erich Vgerop och Anna nar gudt will i kunne tem finne ath tii ville naadelig och millelig offuer sze mett thenn fattige mand her Niels och meg wor store brist och for sømmelze och att wii motte be holle worth liiff och helse och wiill iegh vere tem saa idmigeligen kerlig i all tiill børlig wnner dannig och saa fattig som tii wille haffue meg huad som tii ville icki milleligen offuer see for gudtz barm hiartighedtz skiill och min kere fader, och beggis waare wenner och slecting skiill er tett te(r) for e min arme hiarteligen idmige bønn och begere tiill eter werdugiste feder i gudt och herrer och strenge rittere her Claus Biille ath i wille werdis tiill for gudtz skiill ath hulle lig och trolig hanle paa mine wegne i tenne wor sag tiill tett beste som min gaade traa er tiill eter huilkiitt ether then alsom mectugiste gudt lønne och ieg med min fattigen idmigeligen for tienne will. Her mett eer werduge herrers liiff och seell thenn [687 aar1535] alsom mectugiste gudt beffallindis scriffuit paa Østroes nioers dag anno Cristi 1535
Lwsie Niels dotter
Werdugiste feder i gwdt her Mogns bisp i Hammer met gwdtz naa och her Hans bisp i Oslaa met samme naa erlig och welbirdig mand och strenge ritter her Claus Bille idmigeligen och kerlig senendis tette breff.
Hr. Vincents Lunge underretter (Hr. Nils Lykke) om, at han selv, hans Hustru og Svigermoder ligesaa lidt nu efter hans sidste Henvendelse som tidligere kunne samtykke i hans paatænkte Ægteskab, som de anse stridende mod guddommelige og menneskelige Love og for en Indskydelse af Djævelen, ligesom han jo vel ved, at hans egen Fader samt Hr. Peder Lykke og andre Slægtninge saavelsom Danmarks Riges Raad i höieste Grad misbillige hans Forsæt og ville afbryde enhver Forbindelse med ham, hvis han iverksætter samme.
Efter samtidig Kopi(?) p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3319). Brevform; Helark, uden Udskrift og Forsegling; har maaske ligget i Convolut.
Broderlig kierlig helssen mett hues fforsuarligt oc wel andstoendis wij gott formue altiidt tilforn sendt mett wor herre. kere brodher haffue myn kere moder husstruff oc jegh ethers kierlige tiilscriffuelsze grund oc meyning thenn ecteskaffz fforhandling etc. anrørendis mett høig forundring bønn fformaning oc gansk aluorlige begere lyendis vndfangit oc alt thess indhold oc omstandighet gansk well fornummit. Saa giffue wij ether thervppa sampligen alle tilkiende nu som wij altiidt tiilforn giort haffue at wij vdj alle erlige cristelige vprichtiige tuctiige sichtilige forswarlige børlige sømmelige oc oss well anstoendis maade taa wille [mathe vi ganske moderlig brøderligenn oc siisterligen mett alt hues wij gott oc kierligtt nu oc altiidt formue gansk gierne ware ether baade mett raad oc daad for enn good kierlig moder sister oc broder vdj sliig maade ether tiil villie oc welgefalle gierne gørendis hues ether lefft oc welgeffallit er. Mend vdj thenne ethers ganske selsamme vhørlige oc alle menniske foruunderlige [oc vforswarlige begere som wii aldelis skatte oc holde vchristelige vsømmelige oc vforsuarlige atuere etc. tuert modh wor hellige cristelige traa imod gudz budh oc alle cristeløffuige menniskes tuett (dvs tuctt?) oc samholdtt ther wille vii aldriig giffue wort raad [688 aar1535] iaa fulbyrdt eller samtycke tiil thenn stundt wij leffue mend fførre skulle fforuentis hemmelfald end slicht vdydygst vchristeligtt vsømmeligtt aff oss samtyckis oc skulle i vide i sannding at ethers egienn kødelig fader mett sampt her Peder Licke oc andre ethers venner, tesligis meynige Danmarckis rigis raadt oc edlinger haffue bundit et gansk tungt oc hart band emod ether at ther som i sligenn vhørlig vchristelig oc vtuchtiig vmennyskelig gierne gøre thaa ville the aldriig gaa tiil dysk eller duk, handle thale sidde staa eller omgange mett ether mend aldelis sky oc ffly ether som en hedning affskorend oc offenbare publcan. Tij rade bede oc fformane wii ether en nu en gangh andnen oc tredie ffor wor herris Christi Jesu bitther død oc lydende i wille bede gud om synd naade oc affstoo aff thenne ether vchristelige vsømmelige begere gansk oc aldelis thenn aff hiarte leggendis huilkenn vdenn ald tuiffuell thenn fule lede dieffuell haffuer forblindelige vdj ethers hierte oc tancke sett thenn ganske menige cristendomme til forargelsze oc fortuiffuelsze oc *forneruerelsz oc ether selffuer tiil hondhet spott oc fforacht skade oc fforderffue bode tiil siell oc liiff, och allerhøgst oc mest gudtz ord hellige euangelion til voprettelige i thesse lande synderlige fordemptsle foracht oc fortryckelsze. Gud alsommegtugste formidelst syn søn Jesu Christi skiild giffue ether synd and omuendelse oc end sand bekerelsze tiil thet som themmeligt cristeligt oc thenn ganske cristendømme oc mendhett kand tiil gode erlige tuettelige (dvs tucttelige?) cristelige oc brøderlige exempel och effterdøme were, her wide i nu fuldkommeligenn at rette ether effter. Beffallendis ether gud euindeligen oc i andre erlige christelige oc oss vel anstoendis mode gerne gørendis hues ether leefft er. Datum paa Lungergord altera die trium regum anno domini mdxxxv
Vincencius Lunge ritter Jn malis promissis rescinde fidem etc. Jn turpi voto muta decretum
[689 aar1535] 
Hr. Trud Ulfstand beretter Erkebiskop Olaf af Throndhjem om de politiske Forhold i Danmark, navnlig angaaende Grev Christopher ( af Oldenburg), Hertug Christiern ( III), Freden med Lübeckerne, Svenskernes Indtagelse af Halmstad og Beleiring af Varberg, hvor han selv er Befalingsmand, og de store Tab, han og hans Len derved have lidt; han anmoder derhos Erkebispen om at bidrage til, at Jomfru Karine Alfsdatter ( Tre Roser) og hans egen Hustru, Görrild Fadersdatter ( Sparre) maa faa det Arvegods igjen, som "andet Folk" har bemægtiget sig.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3359). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben).
Mynn jdtmig thienest oc kierlig hielszen edhers naadis werdughedtt nu oc altiid forsent mett wor herre, kiere herre, effther ieg hører her er nu nogett budtt fraa edher naade, saa wiill ieg scriffue edher naade tiill huadt her er for tydingher, myn herræ greffue Christoffer haffuer werett tiill ett mode mett hertug Christiernn i Kolling oc bleffu inttet forligtt, hertug Christiernn haffuer Jutland ynde, haffuer nu i thenne wintther slagett ther mange bøndher ihiell for the war hannwm wlydiig, hand er ther jnde mett xvj fennycker landtzkneckte oc ettwsind heste. Mynn herre haffuer Fyen, Siellindt, oc Skaane jnde, oc hand haffuer well x fennycker landtzkneckte, Saa kand edher naade sielffuer mercke hur thett staer i thesze lande, Ther er oc giortt enn fredt emellom hertug Christiernn oc thæ Liibsker, hurledis thend er giordt, ther wedtt ieg yckæ saningenn om, Thæ Suenske haffue nu nedtt fallett her i landett paa hertug Christierns wegnne, oc haffue jndtagett Halmstedt, oc haffue nu liggett her for thette slott oc thenne by i ny weggher oc fuor her fraa mett thend samme rede som thæ kom her, dog haffue the giortt bodtt mig oc mynn forlening enn wbodelig skade, thæ haffue borttaget, opbrendt, oc opædett alt huadt the offuerkom i thette lænn, saa thette lænn neppelig foruindher thett thend stundt thette folck leffuer som nu er fødtt, jeg haffuer well enne foett skade paa mynn partt sydhenn pasche offuer the tyffuetwsind marck, thett tørff ieg well sie paa mynn ædtt atgiøre, wilde gudt endt nu føge thett i enn bedre handle, her bleff dog inttett atskade nest gudtzhielp Nu ære thæ Suenske ned dragne att Sckaane hur thett wiill nu forløbe siig ther, thett spøries i framtydenn, noer ieg foer atuide hurledis handlenn wiill forløbe siig, thaa skall ieg wisseligge scriffue edher naade all lelighedtt tiill saa edher naade skall faa i sandingenn atuide hur altingest er siig forløbett, [690 aar1535] Kiere herre om thett tingest ieg haffuer atgiømme for edher naade, som edher naade well wittherligtt er, thett skall mett gudtzhielp well bliffue tilstede edher naade tiill guode, Kiere herre saa er oc mynn jdtmig bønn tiill edher naade, edher naade wiill werdis tiill i framtydenn atthielpe mig saa møgett som rett er, att jomffrv Karine Alsdatther oc mynn hostrue matte komme tiill theris arffu, som weldeligenn bortt er tagett fraa them, Jeg wedtt yckæ huad jomffrue Karine haffuer aff samme arffu oc gotzs, jeg kand icke helder fuldeliig komme tiill athaffue mitt budt ther yndt ffor thenne feygde skildtt, saa er mynn fulkommelig tro oc loffue tiill edher naade att nor ieg kand komme tiill att forhandle thend sag, att ieg skall faa nogenn ydhermere wnderuisning aff edher naade end ieg sielffuer wedtt, bodtt paa gotzett oc rentthenn oc hur ieg skall thaa best komme tiill mitt oc tage thend sag for, Thett jomffrve Karine Alsdatther haffuer oc opber, thett er ieg saa well tilfredtz mett som ieg thett sielffuer opboret haffde, Jeg haffuer oc spurdtt att ther findis nogett andett folck som haffuer borttaget møgett gotzs oc andhenn rentte oc rettighedtt bodt fraa jomffrve Karine oc mynn hostrue, huilkenn rentte som findis miest ther y Norlandhenn, huilkett ieg haabes nest gudtzhielp, oc mett edhers naadis hielp att ieg skall komme goszett oc rentthend tilsammenn igenn, Kiere herre huar ieg nogennstedtz kandtt were edher naade tiill thienest oc willie, ther skall edher naade fulkommelig forlade siig tiill. Ladher mynn hostrue Gøriill Faersdatther siige edher naade mannge twsindtt guode natther. Her mett edhers naadis werdughedtt, siell oc liiffu thett hellige treffoldighedtt beffalindis tiill ewig tiidtt, Aff Warberg e mandagenn effther hellige tre kongher dag Aar effther gudtzbiirdtt mdxxxv
Trudtt Wlstand Riddher
Verdugæ fadher oc herre mett gudtt her Oluff erchiebiscope y Trundhem paffwelig sedis legate jdtmigliigenn senndis thette breff
her Truedt
Tre Mænd (i Overhalven) bevidne at Ener Arnessön kjöbte Dele af Gaarden Skeid (i Ranheims Sogn, Overhalven) af Lukas og af "beskedelig" Kvinde Sigrid Halvordsdatter og erlagde Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 104, "fra Hr. Pastor Brun"). Levning af 1ste Segl vedhænger; No. 2 og 3 mangle ganske. [691 aar1535] 
Thet bekenness wi effther skreffne men som er Giorth po Rodem Helie po Grande Pedher Weglo ath wi hørdhe po ath Ener Arnesson kiøpthe vij pennix werdh aff Llwkass som hanss ffader otthe i Skede oc ffor nøffdhe hanum *nindre pennig oc mere som hanwm wel ad nødhe och hørdhe wi [fornemde men po ath ffor neffdhe Ener Arnesson køppthe aff beskedelig quine Syrij Halwor(s)dotther vi penninge werdh j fornemffdhe Skede oc bettallede hende oc myndre penning oc mere som henne wel ath nøffde oc solthe bodhe Llucas oc Syri j fforneffde Skede ssine parter ffran seg oc sine erwinge oc wnder Ener Arnesson hanss born oc theriss arwinge thil ewin(deli)ge thiit ath nythe oc brwcke med llwdhe oc lløtthe som gamilth oc ffwnth haffwer legit thiil. Thill ytther mere winness byrd tha henge wi fforneffde mend wore jnsegle ffor thette wor offne breff som skrewith war po Ranim thiissdagen ffore medffaste søndag gwss or mdxxxv
Breff ffor Skede
Hr. Nils Lykke beretter sin Fader (Hr. Joachim Lykke) om de mange Forhandlinger, han har fört med forskjellige Personer i Anledning af sit Önske om at indtræde i Ægteskab med sin afdöde Hustrues, Eline Nils datters, Söster Lucie, og beder ham i Forening med Biskop ( Ove Bilde) af Aarhus og Hr. Mogens Göye at udvirke gunstige Skrivelser fra den nyvalgte danske Konge til Fru Ingerd ( Ottesdatter), Hr. Vincents Lunge og andre Slægtninge samt Erkebiskop ( Olaf), saa at han maa erholde hende til Hustru, da de nu have faaet en Sön, samt at han maa faa Leide til at indfinde sig hos Kongen.
Efter Orig.-Concept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. 3314). Helark, Patent, beskrevet efter Længden med en Skrivers Haand men helt igjennem rettet med Hr. Nils Lykkes egen Haand. Uden Forsegling.
[Mynn [Sønlig gantz [kerligen [ydmygeligen thienstlig [och kerligen helssenn [och all eres erbeding mett altt hwes jeg gott formaa altiid forscreffuit mett wor herre, [gwnstig kere[ste [her canceller oc besynderligen gode wenn [father [ethers mett samt alle myne kere suskens och allis wore wenners helssen och welffart vnde och gijffue then alsomechtigste gud bade til sjell och lijff och mig the gledelige tyender altid att høre. Kereste fater thaccher jeg etther gantz [kerligen [ydmigeligen ffor all [692 aar1535] [faderlig willie ære och [alt gott som i meg altiid bewist haffue, hwilchit gud alsommechtugiste etther belønne, oc will jeg thett aff all myn fattige formwe, altiid i al [sønlig godwillighet gantz [ydmigeligen gerne forschiille och forthiene ther mett etther, som [then [myn kereste fater jeg meg fulkommeligen alle trofaste gode raad trøst [gunstlig hwswalelsse och alltt gott etc. tilforlader obenbarer [ydmigeligen och kerligen tiillkenne giiffwinde, hworledis jeg for ij aar sydthen effther att myn kereste salige hwsfru, Elyne, wor dødt och affgangen, hwes siell gud alswoldugiste wnde oc giiffue then ewige roo och glede, hoss forstandige lerde mend forffoer om jeg effther myn sagis leylighett kunne och maathe haffue en hendis syster som beneffnd er, Lucie, hwilchen jeg wiste meg i samme maade, som jeg henne hierttelig att were begerig tiill myn kere echte hwsfru, Ther vpaa bleeff meg swarett, att thett i jngen maadthe wore jmod guds bud eller then hellige scrifftt, hwilchit jeg ochzaa selff ydermere saa forffaret haffuer etc. Ther vpaa gaff jeg meg ydmygeligen jnd tiill høffwerdugiste fader i Christo her erchebiscop aff Trwndhem etc. handlindis mett hans naade, att wille framdelis handle mett erlig welbyrdig quinne fru Jngerd hendis kere moder oc erlig welbyrdig mand och streng ritther her Vincenc. Lunge etc. att jeg maatthe fange hennde igen tiill myn kere echte hwsfru thii som forscreffuit er, wii ware thett paa baade siider gantz ydmygeligen och kerligen begerinde saa handelde for ne her erchebiscop twenne gange alworlig och wenlig mett thennom ther om och fik begge gange strack ney, ther tiill alldriig att wille giiffue nogen samtycche, framdelis lodh jeg thett forhandle mett erlig welbyrdig quinne ffrw Margrette her Vincenc. [egen kere hwsfru och syster ther tiill, och mett andere wenne, och altiid fick jeg swar som forschreffuit er mett gantz møgett tiillhengende etc., [Gunstige kereste [her canceler [father wore wii thaa, meg forhobindis wdaff gud saa gantzlig mett woere hiertther paa begge syder kerligen tiillsammenn forbwndhen och wdj echtescap mett hwer andre forplychtt szaa wii oss selff wdj jngenn maade mechtug wore, och formerchte doch att thee som woldet haffde wille oss, ther som thett haffde mwelichtt werett, endeligen attskillie, befruchtindis meer wdaff stort hadt, end aff andhenn orsage endoch gwd weedt thett alldriig forschult, men jeg haffuer them paa alle syder all wenlig throhett willie ære och thieniste bewist som etther end ochzaa well wittherlicht er, hwad tilffallinde anhengich hyertteligen bekommernisse nw møgett paa [693 aar1535] tridie aar tillwogenn er, ware langtt att scriiffue, Kere[ste [her canceler [father , szaa ere wii baade aff mennisklig swackhett fallenn och gud haffuer en søn och siell giiffuit, saa bekender jeg gantz hiertheligen myne synder fore gud och myn schulld och brødhe ffor etther och alle, oc beder etther gantz kerligen ffor guds schulld alting [faderlig gunsteligen oc wenlig att wille tiill thett beste legge och forewende [och meg ochza forlade hwad jeg ether ther vdjnnen fortørnet haffuer ochza fore gutz skyld anseendis att alle mennische ere gudz gode schabelsse, saa ochzaa thett fattige barnn, endoch wii alle formide(l)st then adamisch natur forderffuit ære, och kand gudz ordning och forseelsse jngen offuerkomme eller wndgaa, jeg meg doch i alle myne synder och bryster wdj jngen maade wndschiille will, och er jeg i alld godwillighet offuerbodich meg jmod gud, henndis kere moder alle wenne och alle stedtz hwor som thett seg eyer och bør, att ydmyge i alle tilbørlighede kerlig ære och thienistelige maade, ochzaa for ne Lucie, alle the echtescaffe thro beløffthe som thett seg ffore gud och werdhen eyer och bør, i all willie ere och kerlighett trofasteligen att holle, [gunstige kere[ste [her canceler [fader szaa er tiill etther myn gantz [kerligen [ydmygelig tiilfluchtt oc bønn att i wille for guds schiilld och all [sønlig thro [oc loffue som jeg setther tiill etther were meg behelpeligh [mett myn herre bispen aff Aars her Mogens Goyde och annenn wenne, jeg haffuer selff screffuit theris herredøme til ther om och j wille fore faderlig kerlighett selff gøre ether wmage til theris herredømme eller hwaer som thet kand stedt haffue all beste handell forewende att [jeg kwnne fange stormechtig høffborenn furste hertug Christierns wdwold koning tiill Danmark etc. [och theris herredøme [och ethers scriiffuellsse tiill for ne ffru Jngerd, her Vincenc. och andre henndis anhengende wenne att thee mett wenlig willie, wille tiillade och samtycche att wii mwe sammen bliiffue som gud oss sammen føigett haffuer, och wii oss selffue forplychtit haffue, och hans furstelige stormechtighetz christelige frii leyde att mwe haffue tilffluchtt tiill hans kongelige matt. i alle tilffallinde szager och erinde, ochzaa hans furstelige stormechtighetz [och theris herredøme [och ethers forscrifftt tiill for ne her erchebiscop i for ne handelle att wille dispensere och i alle maade thett beste handle och forewende [hwilket hans nade her til gyord haffuer mett all annen ære och gott [meg bewijst sza jeg hans nade aldrij til fulle betacke kand och er hans nade meg i alle mathe ochza gudwillig bedindis etther ochzaa gantz [694 aar1535] [ydmygeligen gerne om etther [gunstlig [faderlig oc kerligen forscrifftt tiill alle, i alle for ne maadhe [gunstige kere her canceler [kere fader i wille nw ffore guds schiill och all thenn [sønlig trøst tro och loffue jeg setther tiill etther nw som altiid tiilffornn i thesse for ne handele och i alle andre maade, handle raade och wiide mitt beste, jeg will bede gud alsommechtugiste etther thett ewindeligen att wille belønne, och will jeg thett mett alltt hwes jeg arme mand gott formaa gantz kerligen och gerne [j all sønlig ydmighett forschulle och forthiene thenn [stund jeg leffuer [kere father lade ether sma barn her i all ydmyghett thyenstlig och kerligen helssze ether mett theris fattige thyeneste och mange twsynne godenatt gud alsemechtugiste vnd(e) meg [och thennom end en gang att faa ether att see och wettalle Her mett etther tiill siell liiff oc alld luckzalighetz welffartt then allswoldugiste gud ewinndeligen beffallindis. Screffuit paa Ffoszønn then viij dagen mensis Aprilis Anno Christi mdxxxv.
[Etters ydmyge Niels Lucke Ritther
Hr. Nils Lykke takker (Erkebiskop Olaf af Throndhjem) for hans Umage med at skaffe ham Forladelse i sin Sag, hvorom han efter Löfte beder sig nærmere underrettet, ligesom han er uvidende om, hvorfor hans Svigermoder har tilbagekaldt sit allerede afsendte Bud; hans Barn (med Lucie Nilsdatter), som han efter Erkebispens Raad vilde taget hjem til sig, kunde paa Grund af Sygdom ikke flyttes og er siden dödt. Et Brev fra Thord Roed og Stig Bagge har intet indeholdt, men hans Söster Helvig ( Lykke) beretter, at Esge Bilde skal frigives af Lübeckerne og faa sit Gods igjen; Thomas Fynbo, som Erkebispens Gaardsfoged har ladet hente, beder han om at maatte beholde, da han har megen Brug for ham.
Efter egenhændig Concept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3315). Brevform; Helark uden Segl, synes at have ligget i Convolut.
Hoffuerdig e ffater y gud gynstige kere herre och besynderlig gode wen tacker jeg etter nades hoffuerdughett gantz ydmyge [695 aar1535] ligen fore ald gunst ære och gott meg bewist, besunderligen fore ald stor [mødhe [møie och vmage y forlatt handlle, jeg will altiid [gerne bede gudh etthers nade alld gode gunst och willie atth wille bæløne och will jeg thett [mett altt h aff all myn fattige formwe mett altt hwes jeg gott forma ydmygeligen och gerne forskylle och fortyene, kere herre haffuer jeg fforffarett, att myn kere hustrv moder haffde affærdett en hyndes tyenere som etther nade schreff meg till och [wa haffde hwn bwdh efftter hanum igen, hwadh orsage wedt jeg icke, giffuer jeg etther nade och ydmygeligen tilkende, att som [etter nade radde meg om barnett jeg [gaff [loedt etter nade [tilkende [forstaa att wille thage barnett hiem till meg och holle thett som thett seg boerde, och etther nade meg ochzaa raadde, tha jegh hiem kam war thett szaare syugtt, szaa beffrychtthett jeg meg att ther som jeg toge thett hiem och thett komme nogett att till liffuet tha skulle meg well thett syes oppa [thett meg [hwylkett gud forbyude jeg [thett nogen tiid tænke schulle etc. nw haffuer wor herre hwilken som thett gaff igen til seg anammett, hans guddommelig myldhett wære ewig loff ære och tak fore altt, [kere herre saa wil jeg thett doch [till selff till jorde [att følge och gøre [tthen thett then ære meg bør i alle mathe, kere herre som etter nade loffuett [meg att wille meg tilschrife om handellens [gang grund saa beder jeg etther nade ther ganttz ydmygeligen om, att wille gøre meg then hwswalelze, kere her(re) er myn dreng hiem kommen jffra Bergen ingen synderlig tyender haffuende ett breff haffuer Tord Roedt och Styg Bagge screffuett etter [till nade till som jeg sender etter nade her indeluchtt ett haffue the schreffuett meg till som haffuer intthett y seg wden the gamlle tyende, haffuer myn siister Helwig schreffuett meg till, att her Eske Bylle skulle haffue ffaett gode endelig swar aff the Lubske, sytt fængzell fritt att ffaa och alltt sytt [som hand myst igen [att ffaa , sch(r)iffer hwn meg inthett annett [till end ther staaer gantz wnderligen till y landen och att hun icke thaar skriffue meg all leylighett til ffore hun befrychtter seg att breffuen skulle komme andre till hande war hyndes breff vdschreffuett Fabianj et Sebastianj Dag kere herre all then dell som jeg gott formaa etter nade till ydmyghett och kerlig tyeneste skall etter nade altiidt raade och byude offuer [meg och will jeg [y alle mathe ther til [i alle mathe welwillig [i alle mathe beffyndes her etc. Ex Fosen xvij dagen mensis Aprilis anno xxxv [696 aar1535]  Kere herre som jeg gaff etther naade y systes tilkende att Tames Ffynbo haffde loffuett meg att wære fforstander her fore then gryfftt jeg haffuer sagdt etter nade aff saa haffer jeg spoerdt att etter nades gaardz ffougett haffuer latt hentte hanum, thij er myn gantz ydmyg kerlig bøn etter nade will werdes att hand motte meg [aff opgiiffues at holle meg som hand haffuer loffuett meg jeg er ellers ther vdj saare fforffaatt thij jeg haffuer slagett myn liitt till hanum kere herre jeg will thett altiid ydmygeligen forskylle och fortyene. Jterum walete
Fru Ingerd Ottesdatter ( Römer) sender Erkebiskop Olaf af Throndhjem med Anders Krabbes Tjener et Brev, hun selv nylig har faaet fra Hr. Vin cents Lunge, men som længe har ligget paa Fosen, og hvori han melder de Nyheder, han ved; hun beder om Besked om den Karl, der drog over Fjeldet med Erkebispens og hendes Breve, og lover at sende det Smör, han har udtalt Önske om, naar dette begynder at blive mere gult.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3305). Brevform; Helark, med Spor af udvendig Forsegling med grönt Vox (Ringsignet). Neppe egenhændigt.
Mynn ydmygelig och kierlig helssenn althiid tillforn sendtt mett vor herre Jesu Christo. Allerkieriste herre eders naadis liiff lyche helssenn och velfferdtt vndne meg then alzommeictigiste gud altiid till eders naade att høre och spørre. Allerkieriste herre tacker jeg eders naadis verdighedtt ydmygelig och kierlig for eders naadis till scriffwelsse och for ald andnen ære dyd och gott hielp och trøst som eders naade meg altiid bewiist haffue hvilkiid eders naade thenn alszommeictigiste gud lønne och ieg effther myn fattig ydmygdtt gerne forskylle vill effther myn machtt. Allerkieriste herre verdis eders naade att vide att jeg fich i gaar eitt breff som her Vincencius haffuer scriffuid meg till och vor thett hiid sentt mett Olwff Ammaffwer, haffwer thett leeyd paa Foszenn ind till nw hvilkid breff ieg sender eders naade mett Anders Krabbis thienere forstaaer ieg att ther er indscreffuen alle the thiender szom hand viste och haffde forsportt vppaa thenn tiid. Allerkieriste herre beder ieg eders naade gerne att eders naade ville verdis att scriffwe meg till hvad thiender eders naade haffuer ydermere faad eller om eders naade haffde faatt nogne thiender [697 aar1535] omm thenn karll som foer offwer feilldet mett eders naadis breff och mine. Kiere herre lod eders naadis thienere meg forsto att eders naade vor begerenn nogitt ferst szmør till eders naadis egitt behoff hvilkiid ieg skall vell haffue i sind oc howe nar gud vill att szmørid begynder att bliffwe nogitt gwlt. Kiere herre haffuer ieg indtet mere att scriffue eders naade till paa thenne thiid vden her mett eders naadis liiff och siæll godtz och penninge och all thett eders naade vell vill then alszommeictigiste gud befallennis. Lader Jngeborg oc the andre mine barnn sige eders naade mange twsszenn goneter. Datum paa Østeraat feria secunda post Cantate domino: anno domini mdxxxv
Jngerd Ottisdotther
Verdwge i Christo fader och herre her Oluff erchebisp i Tronndhem och pauelig sedis legatto ydmygeligh oc kierlig sendnis
Fru Ingerd Ottesdatter ( Römer) beretter Erkebiskop Olaf af Throndhjem de Nyheder, Thrond Ivarssön ved sin Ankomst fra Bergen den foregaaende Dag har medbragt angaaende Kaperier fra Tydskerne paa Bryggen og Bispen af Stavanger; denne kommer ei til den berammede Herredag, og Bispen af Bergen er mere syg end för, hvorimod Mester Geble ( Peders sön) tilligemed nogle Borgere og Bönder allerede ere paa Veien; hun anser det hensigtsmæssigt, at Herredagen bliver opsat, sender ham de fra Hr. Vincents Lunge og Erik Ugerup modtagne Efterretninger og spörger, om Erkebispen kan sige, hvem der vil gaa af med Seiren, Hertug ( Chri stian) eller Greven ( Christopher af Oldenburg).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3307). Brevform; Helark, udvendig forseglet med grönt Vaabensegl (Ringsignet).
Mynn ydmygelig och kierlig helssenn altiid for sendtt mett wor herre Jesu Christo allerkeriste herre eders naadis lycche liiff helssenn och wellfertt vndne meg thend alszommeictugiste gud altiid till eders naade att høre och spørre. Allerkieriste herre verdiss eders naade att viide thett Trond Jffwerszenn kom i gaar fraa Bergen siger hand for thiender att thett er icke kommen ind mære end thu skib siden jeg for dedenn. Then boyier mett thett kriiszfolck som ther vor kommen haffue the paa slotthett tagitt borgen och visszenn aff och hwes deell som the haffue røffuitt oc tagitt vnderlandnitt haffwe the andttworditt ollermennen paa Bryggen oc the paa slotthett haffue thett oc besett. Toch haffwe the giffuid them loff att seyle mett saadann villkor att thee skulle [698 aar1535] komme igen och staa laff oc rett for seg. Wor ther oc en andnen lidenn boyier vndner Agdesidhe som røffwiid och tog fraa prester och bynner oc hagde tagitt møgitt kornn fraa bispen i Staffwanger oc soltt nogne Hollender kornitt som ther laa och lagde oc greffwe en aff hans profster som hæder Steenn. Sendne bispenn sitt folck vd och lod gribe them och slaa i hiell saa neer szom iiij eller v karle the liige *the now for døden och toge the fraa them skib och godtz oc all thett the haffd oc skaade the paa att the hørde greffwen till. End the Hollender som kornid køffthe the wwndne theris seyll wpp meden the slowis oc siylde till hausz ellers hagde the tagitt thennom mett. Siger hand att bispenn i Staffwanger kommer icke till thenne forscreffne herredage och bispen aff Bergen er *nøgitt krancker end hand før vor. Mester Geffle och her Mauns Jonssen, Kristierm Torbiør(n)ssen Niels Jvde Jens scriffuer oc vii eller viii bynder ære paa thenne side Stadtt acter seg och nv till thenne forscreffne herredage. Kiere herre haffuer jeg ingen bescynderlig thiender som jeg kand scriffue eders naade till andnen en the her Vincentius nv scriffuer meg till och Erich Vgrop formaaer ieg att her Vincentius haffuer screffuid eders naade samme tiender till doch sendner ieg eders naade the samme breff som the haffue screffuid meg till. forstaar ieg att her Vincentius haffuer icke end nv faadtt the breff som eders naadis verdighet och ieg senist screffue hannwm till. Kiere herre som jeg forstodtt i eders naadis breff att eders naade villde opskyte thend herre dage hvilkiid meg thycker och gangske raaligtt och nytteligtt wære for mange hande orsager skyld. kand eders naade end yddermere forfare och bespørre hvilken aff the førster herttugenn eller greffwen gud vill vndne seeyer gud vndne ossz thend herre och konge som Norigis rige och tess indbygers vell ville. Her mett eders naadis verdighet liiff oc siæll godtz och penninge och all thett eders naade vell vill thend alszommeictugiste gud befallendis. lader mine barnn helse eders naade mett mange goneter. Scriffuid paa Østeraatt feria secunda post pentechostes anno domini mdxxxv
Jngerdtt Ottisdotther
Verduge i Christo fader oc herre her Oluff erchebisp i Trondhiem och paulig sedis legatt ydmygeligenn och kierligenn sendis
Ffru Jngegerdh
[699 aar1535] 
Hr. Joachim Lykke beklager sig i Brev til Sönnen, Hr. Nils Lykke, bittert over dennes Forhold til sin afdöde Hustrues Söster, da han dog kunde faaet, hvilken Frue eller Jomfru i Danmark af sine Lige, som han havde bedet om; han önsker ikke at henvende sig for ham til Hr. Mogens Göye eller Bispen ( Ove Bilde af Aarhus), da flere af dem, Hr. Nils sætter Pris paa, have erklæret ikke mere at ville sidde i Raadet med ham; Kongen er vistnok den eneste, han nu kan faa Hjælp hos, hvorfor det var meget uklogt, at der ikke fra Erkebispen og Hr. Nils blev sendt ham Skibe og Krigsfornödenheder under Feiden, saaledes som det skede fra Akershus og Baahus; selv har han under denne lidt store Tab og beklager sig derhos over, at Hr. Nils har slaaet Haanden af sin Söster Helvig Lykke.
Efter samtidig Afskrift i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3360. d). Uden Segl.
Ffaderliig helssenn som ffor schilt ere etc. Kiere Nils som jeg ffornemere y tyn schriuelsse thaa giiffuer thu megit gode hogsuaelsze y myn alderdom ffor alt thett jeg haffuer koste och theret paa tegh sydenn thu va(r)st ett barn oc haffuer tu vell ffor syet thett viisdom ther gud haffuer vntt teg. Ther war jnghen then ffrw eller jomffrw i Danmarck thyn liighe kund vere ssom tu haffdhe vell ffoett huilcchen tu haffdhe bedett om thett tw thorste icke hafftaghit thin høsfrues syster och giør megh then sorig oc hoffmodt som meg stander aldrig tiill att fforvinde, oc alle tyn venner tiill fforsmelighett atthu skulle vere then fførsthe ther schulle ffindne paa sliig ffor handelinghe, som aldrigh noger kunde spør y Danmarck vaer skied fføre, som thu oc schriffuer at jeg schulle ffor handele mett myn her bespen her Magnus Gøye oc flere y then ssagh etc. huilckit megh staer vell till att giøre ffor myn hoffmodt, oc ffor smelighett er ycche nach vthen jeg tog [myn meg thett offuer. myn herre bespen skall vell gremme segh saa meghit ther ffor som hans nade skall giør ffor noghen tingh, ffor aldrig haffuer han hørd szadan en skickelssze y Danmarck tiill ffornn, her haffuer vell ganghet røchte tiill fforn langtiid sydhen tha haffuer jeg vell hørd ati haffuer saudh aff thi thu setther stoer tro och loffue tiill att ffandzs thett saa attu haffde saa skicket teg tha skulle tu aldrigh syede paa benckie mett thenom y Danmarcks radt och jeg tror at thett viill och saa ffald sege etc. gud siett ffor kiert att jeg skulle noghen tiid vere ffader att thett barn ther saadan støcke schulle fførst begiende her y DaumarckDanmarck[sic], [700 aar1535] jeg haffuer doch hafft noch vedermodt y thette aar som jeg viill laade tiill gud thett jeg haffde icche ffott sadan tyende, jeg haffuer vell tiitt staet liiffz ffare her i aar oc møst her y myt boo oc bopendning mer end ffor v eller vj tusind marck at thett ær vere end thett vaer ffor vthen then store sware skade jegh haffuer ffotte y Fyen paa thett jeg haffuer ther oc thett ær bortte ald sammell. Jtem som thu schriffuer oc om Heluig tha haffuer ieg inthet siet tiill hinder syden etc. vthen saa meget ffrwe Sophia schriffue meg tiill aff Skane hinders kommer oc vedermod oc saa att hund ær huus hynder huus then anden jeg haffde ycche ffor acte(tt) megh eller lade megh saa om kosthe atthu skulle saa haff skiildz ved hindher. Som tu och schriffuer attu haffuer schreffuet vaer naduge her tiill, thaa er thett gott atthu schriffuer han(s) hogmectiighet vell idmegellygenn tiill oc bedendis hartt att hans nadz e høg m vilde behielpe ffor ieg tror at skaltu haffue noger sted radt tha skalt thu haffue thett ther. jeg ved teg jngen anderstedz hielpe var herre ffor szier oss ganske vell vii forkasther thett sielfuer thett maa vere en gantze vnderlig ting. Then tiid i spurdet erchebispen och tu att herre var sadan ffeide paa landett thett i haffde tha velluilighen oc giord som the giord aff Agershus och Baiehuus oc giord ett skiib eller ii vd mett fetali vaben oc verie oc bøsser krudt thett aldermest y kundne aff stedh komme thett skulle haffue giort møghett gott y fframtiiden ther skulle mand brughe sett vissdom vti thenn gud vntthe och tinche huad epther kund komen oc ycche tiill thett som suarliigen vnøtteligt ær. Och thin suend Rasmus kannd siige teg alle thi tyende som herre paa fferdhe ære. Vy kundne icke end nu viide huor var herre vill haffue thett mett oss herre. Jn Christo valete. Schreffuit paa Østrup løffuerdaghen thi helligtreffoldighetzs affthen aar etc. mdxxxv
Joachym Lucke Riddher
Synn szønn Niels Lucke tiill Ffosszenn szenndis thette breff
Copier aff thei breffue som Niels Lyckæ fic aff Danmark
[701 aar1535] 
Kong Christian ( III) tilskriver Hr. Nils Lykke angaaende hans Önske om at indgaa Ægteskab med sin afdöde Hustrues Söster, hvilket Kongen anser ugjörligt, uagtet det ei strider mod Bibelen; han kan ikke opfylde hans Önske om en Skrivelse til Erkebiskop Olaf eller Hustruens Slægt paa Grund af de politiske Forhold, men meddeler ham det begjærede Leide.
Efter samtidig, ubekræftet Afskrift p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3360. a) og efter samtidig Afskrift i Tegnelser over alle Lande I. fol. 23. b i danske Geheimearkiv, aftrykte nedenfor som a og b.
Copier aff the breff som Rasmus Due her Nils Lyckiis swend fførde aff Danmarck
Christiann met gudz nade vdtualdt koningh tiill Danmarck rett arffuingh tiill Norghe hertug i Slesuigk etc.
Wor szønnerlige gunst tilforn. Kere her Nils szom i nu schriffue oss tiill och giiffue oss tiill kende huorledis ath leiglighedenn siig begiiffuer emellom edher och eders dødis hostrwes søsther etc. Thaa giiffue wii eder ther paa gunstelighenn for swar, at enddogh ath thennd Bibliske lagh well tilsteder och tillader att saadant eckteskab maa skee, och wore billigt ath ffølge thennd mere end menniskens lagh thaa er ær dogh alt keysserlagh oc landzlagh, som oc saa ær aff gud, ther twerdt emodt, oc ther som i tiillforn haffde beradt eder vdi thennd szaagh met oss, førre end gerninghen wordt giordt, thaa skuldde i icke szaa haffwe framffarit, som nu skedt ær, och effther thii att gerningghenn er nu giordt thaa maa mand hielppe at raade ther vdi tiill thett besthe, huilckiit vii och gerne gøre ville saa meget oss mueligt er, oc staar tiill giørendis, men szom i begerendis ære att vii ville schriffue for eder tiill verdugisthe herre her erchebiscop tiill Trundheim oc tiill andre hennes slegt oc venner vdj thennd sagh etc. thaa haffwe i vell selffue at formercke, oc besindne at thett icke staar oss tiill at schriffue thennom ther om tiill effter thennd leglighedt sziig endnu begiffuer thii ati vell sielffue wiide ath the ære oss vdi jnghen maade foruandte eller forplicgtiget endnu tiill thenne dagh, men wor leygdhe som i schriffue om och ere begerendis, thennd szende vii eder nu met thette samme eders bud, oc nar i komme tiill oss hwes vii tha vdj szamme ssagh kunde raade oc viide eders beste oc bestannd wille wii thet gunsteligenn gerne gøre. Befalendis eder gud. Schreffuit paa wort slot Gottorp tiisdaghen [702 aar1535] nest effter gudts legoms dagh aar etc. mdxxxv. Vnder vort signett
Oss elskeliige erliigh oc velbyrdug mand her Nils Lycke riidder
Szuar paa her Niels Lyckis ærennde.
Kiere her Niels szom i nu schreffue oss tiill huorledes att leiligheden siig begiffuer emellom etther och etthers dødes hostrues szøster etc. Tha giffue wi etther ther paa kierligenn for swar att ennd dog att thennd Bibelsche log well tilsteder, och tillader att szaadannt egtheschab motte skee, och wore well skelligth att følge thennd mere ennd menneskes low, tha er dog ald keyszer och landzlow szom och er aff gud ther twertt emodh, oc ther szom i tilfornn haffde beradh etther wdi thennd szag metth oss førre ennd gierningenn word giord tha schulde i icke szaa haffue framfaret szom nu skeed er. Och epther thii att gierningenn er giortt tha maa mand hielpe och rade ther wdi tiill thed beste, huilkett wi och gierne giøre wille, szaa møgit ossz mugligt er, och staer till giørenndes, Men szom i begerenndes ere att wi wille schriffue for etther till werdugeste herre, her erchebiscop i Trundhiem, och andere slegt, och wenner wti thennd szag etc., tha haffue i well szielffue att formercke och beszindne att thed icke stoer oss tiill att schriffue thennom nogett till epther thend leylighed siig ennd nu begiffuer. Thii atti well szielffue wiide att the ere oss wdi ingenn maade foruantte, eller forplicthed, Menn wor leyde szom i schriffue om thend szennde wi etther mett thette szamme etthers eigett bud, och nar i komme tiill oss hues wi tha wdi szamme szag kunde raade och wiide etthers beste wille wi thed gunsteligenn gierne giøre, Datum Gottorpp etc. corporis Christi.
Kong Christian ( III) meddeler Hr. Nils Lykke et frit Leide til med Folk og Gods at komme til ham, hvor han kan træffe ham, uhindret forblive der og atter at drage bort i Behold.
Efter samtidig, ubekræftet Afskrift p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3360. b). Uden Segl. (Uddrag indfört i Tegnelser ov. alle Lande No. 1, fol. 23. b i dan. Geheimearkiv, hvorefter, lidt forkortet, trykt i Norske Rigs-Registranter I S. 44). [703 aar1535] 
Wii Christiann medt gudz naade wduoldh koningh tiill Danmarck rett arffuingh tiill Norghe hertug j Slessuich Holst(e)nn Stormarnn, oc Ditmerschenn greffue vdi Oldenborgh och Delmenhorsth, giøre alle vitterligt, at vii nu aff wor szønderliige gunst och naade haffue vnndt och giiffuit, oc met thette wort obne breff vndne och giffue oss elskeliige erlig velbyrdug mand, och strennge ridder her Nils Lycke, wor frii felige førstlige oc christelige leigdhe, saa hand met syne swenne, heste, skiib, oc haffuenndis kaaste, maa komme tiill oss, huor hand oss fførst ffindne kannd, oc frii feliigh szecker oc vbehindrit were, oc bliffue hoes oss, oc vdj alle maadhe vbehindrit attkomme vdi hanns behold ighen, fore oss, oc alle thennom szom for vor skyld wille, och skulle giøre oc laade. Thii forbiudhe wii alle ehuo the helst ere, eller vere kunde szerdeilis vore fogedere embidtzmend. høffuitzmend befalningsmend, wdliggere wdi syøenn, burgemestere radmennd oc alle andre szom fore woer scyldh ville, oc skulle giøre, och laade, szom for ne oss elskelige her Nils Lycke ridder hendner fore attkomme, hannom her emodt thenne vor førstelige, oc christelige, leigdhe paa perszonn, swenne, hesthe, skiib oc haffuendis kaasthe, szom hand haffuer met att fare, at hindre, hindre lade, møde, platze, feigde, eller wdi nogher maade forfang att gøre wnder wor heffnn och wrede, giffuit paa wort slot Gottorpp tysdaghen nesth effther gudz legoms dagh aar etc. mdxxxv wnder wort signett
Commissio jllustrissimi domini electi regis propria
Fru Ingerd Ottesdatter beder Erkebiskop Olaf af Throndhjem at söge at bevæge Hr. Vincents Lunge til at lade Hr. Nils Lykke faa Leide, da der forud er Orlog nok, og beder ham ei at tage Hr. Vincents´s muligens heftige Skrivelse ilde op, da han baade er hastig af Sind og ilde tilmode over Begivenhederne; hun meddeler ham Nyheder fra Kjöbenhavn, sender en Del Smör og lover mere til Herredagen samt anmoder om at faa de to levende Gjedder, Erkebispen har lovet hende.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3308). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben i grönt Vox).
Mynn ydmygelige och kierlig helssenn althiid for sendtt mett vor herre Jesu Christo. allerkieriste herre eders naadis liiff [704 aar1535] lyche och velferdtt vndne meg thend alszommeictugiste gud till eders naade altiid att høre forfare och spørie. allerkieriste herre schreff myn szøn her Vincentius meg till och gaff meg vell austwr (anscuor?) i sitt breff for thett ieg schreff hannwm tiil att meg thycthe vere raaliigtt att hand lodtt Niels Lyche faa leigde for mange orsager skyld bescwynderlig i thenne skrøbelig tiid som nu er meg tyckis att vij haffue orloff noch och frycther ieg att thett recker vell till oss alle toch icke for thend dyd eller kierlighedtt som hand haffuer meg bewiist vdenn ellers for leylighedens skyld. allerkieriste herre frycther ieg att myn søn her Vincentius haffuer screffuidt eders naade nogitt hastelige till thii beder ieg eders naadis verdighed gerne att eders nade icke ville tage hannwm thett till mistycke eller forach(t)ning fordij att mandnen er bode hastig och gremsk aff slige forderffuelige thiender. Haffuer ieg bode schriffuid ham till och sagtt hans drengh att hvad eders naade scriffuer ther om thett gør eders naade alltt i en godtt achtt och mening att hele slechterne paa baade sider icke skulle forderffuis eller forachtis paa for eitt mendniskis skyld. kiere herre forstodtt ieg och i hans breff att hand haffde boditt eders naade till alle the thiender som hand viiste ther och mer(c)the ieg i mitt breff att ther vor ingen andnen thiender end the vij viiste till forne vthen ald eniste tend att herttog Allbredtt aff Meichelborge och hans førstindne vore inddragne i Kiøffwindhaffn och vor begerendis regenskaff aff greffwe Christoffer. Herttog Albrett laa i byen och greffue Christoffer paa slotthett hvad endne tett foer thett stor nu i gudtz hender. Allerkieriste herre sender ieg eders naade tho bytther smør till eders naadis eygitt behoff och torde ieg icke slaa thett i thyndne fordij ieg frychtett att lagenn skulle løbe ther vd aff nar the slauen wp och bliffuer smøritt gerne harst nar lagenn løber ther wdaff. beder ieg eders naade gerne for gudtz skyld att i icke forsmaa liditt nar gud vill thend herredage stoer tha skall ieg sende eders naade end en bytthe. Kiere herre er och myn kierlig bøn till eders naade thett eders naade ville verdis att giffue meg tho leffuendis gedder som eders naade haffuer lenge loffuidtt meg vill ieg thett gerne i all ydmygtt forskylle. Kiere herre haffuer ieg indthett mere att schriffue eders naade till paa thenne thiid vthen her mett eders naadis verdighed thend alsommeictugiste gud beffallennis mett liiff och siell godtz och penning och alltt thett eders naade vell vill. Lader myn dotther Jngeborge och Anne Lvnge helsse eders naade mett mange thvsen [705 aar1535] gonether. Scriffuid paa Østheraatt thend niende dag Junij Medardi et Gildardi episcoporum anno domini mdxxxv.
Jngerd Ottis dotther
Verdige i Christo fader och herre her Oluff erchebisp i Tronndhiem och pauelig sedis legatte ydmygelig och kierligh szendnis
Biskop Ove ( Aage) Bilde af Aarhus beklager i Brev til Hr. Nils Lykke höiligen det Forhold, hvori denne har indladt sig med sin afdöde Hustrues Söster Lucie ( Nilsdatter), og tilraader ham snarest muligt at hæve samme, hvis ikke de værste Fölger skulle opstaa, hvorimod han erklærer ikke at ville forsöge at forlige en Sag, der saaledes strider mod Love og Anordninger.
Efter samtidig Afskr. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3360. c). Uden Segl.
Auo Biilde dei gratia episcopus *Archusiensis
Salutem cum sincerissima nostra dilectione. Kiere her Nils Lycke szønderligen godhe venn *nogte dage sydenn *fortedne met thenne breffuisser etthers suendt kom oss etthers breff oc schriffuelsse tilhandhe, inholdendes then leylighedt seg met erliig velburdig quindis frue Jnggerdtz dotther Lucia etthers ffordom høsfrues søsther, hues siell gud haffue oc etther begiiffuer, met alle andre punchther och artyckelle thes indholdendis ær, vii altyngest well forstandit haffue, etc. tackendes etther kierlighen fore etthers venlige schriuelsse, tienactiige tilbudt oc gode villige vii ther vdindenn forffareth haffue, then wii gerne forskylde ville, men szadann lelyghedt at høre spørge eller (for)faare etther nu offuerkommen tiilslaghet oc hendet er, er oss saa vell som flere etthers venner, kiønn kødelig slegt och byrdt, gantzaa ledt, oc ycke riinghe *bekompes radendis, bettendis och formanendis etther som then ethers lycke framgang och velffardt altiidt gier(ne), formere, frambrynghe oc fforskaffue vilde saa och szaa ffor etthers eigenn ere, lempe och bestandt, ati tiilltencke met grundeliig ffundt, snylde radt och fforstandiige meining huorledis i hindis handell ombere och affziige kundne, paa thet ey meire wløst, gudtz fortørnelsse, mendiskligh anskrigh adelens forhonyngh oc etthers eighen vlempe wiidere wdi ffremmede *anligendis lange vdrokis och forkyndis schulde, [706 aar1535] oss then sagh at fremme, fordactynge, emodt skiell, loug, christeligh forordnyng oc skicke, er ycche wore lempe. Hues andre maade wii etther goth, gunst eller venskap giøre eller beuisze kundne fyndis wii gerne weluillelighen. Jn Christo valete. Ex Silckeborgh jpso die beati Barnabe apostoli anno etc. mdxxxv nostro sub signeto. Erliigh welbyrdiig mandt oc strenge riddere her Nils Lycke wor szønderlig godhe wenn kierligen
Hr. Nils Lykke takker Erkebiskop Olaf (af Throndhjem) for Tilbudet om at bevare hans Jagt med Ladning og for den Advarsel, han har givet hans Tjenere om at være paa Post mod Fienden, men spörger, hvem denne er, og hvorfra han kommer, idet han beder ham at erindre det ham givne Leide.
Efter Orig.-Concept p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3318). Ikke fuldt Halvark; uden Forsegling.
Høffwerdugeste father [nadige gunstige kere herre och besunderligen goede wen tacker jeg ether nade ydmygeligen fore all gunst ære och gott som ether nade meg bewijst haffuer besunderligen fore then atwarsell som ether nade myne thyenere forwitligede om att were forwacht pa fyende och ether nadis gunstige erbeding myn jacht och hwes ther j er att forware och holle meg til goede och haende sza er myn gantz ydmyge bøn att ether nade will nw were fortencht pa then cristelige troo och loffue som ether nade meg tilsagd haffuer om hwad pa kommer att bewijse meg [och myne raed och trøst och ether nade will werdis att bywde meg til hwad fyend thett er hwem och hweden thij jeg haffuer gantz jnthet ther til spurt førre. kere herre ether nade will fore gutz skyld i alle mathe gunsteligen och nadeligen wythe [rade och ramme mytt beste thett will jeg gerne bethe gud om ether nade att wille beloene och will jeg thett mett hwes allt gott jeg formaar altiid ydmygeligen gerne forskulle och forthiene meg myne barn och alle myne til ether nadis goede gunst och tilforladelsze recomenderende. Her mett ether nade til syel lijff och alld luckzalighettz welffert gud alsommechtugiste ewindeligen beffalendis. ex Foesen xix dagen mensis Junij anno Christi mdxxxv
[707 aar1535] 
Fru Ingerd Ottesdatter ( Römer) beretter Erkebiskop Olaf af Throndhjem, at Hr. Nils Lykke har anmodet hende om at give sig under hans Beskyttelse for sine Fienders Efterstræbelser, men at hun har afslaaet dette, da hun af flere Grunde anser sig sikrere paa Österaat og i alle Fald hellere vil tage sin Tilflugt til Erkebispen; hun meddeler derhos nogle Tidender fra Bod og fra Bergen, navnlig om Hr. Esge Bilde, der först var frigiven i Lübeck og skulde have reist til Bergen, men som derpaa atter blev sat fast paa Grund af nogle opsnappede Breve.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3309). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben).
Mynn ydmygelig och kierlig helssen althiid till forn sendtt mett vor herre Jesu Christo. Allerkieriste herre eders naadis liiff lycke helssen och vellferdtt vndne och giffue meg thend alszommeictugiste gud till eders naade altiid at høre forfare och spøre. allerkieriste herre verdis eders naade att vide att i gaar natt kom ther eitt buid fraa her Niels Lyche och till meg mett Madtz Judhe aff Romsdalenn vell hastelige och formanitt meg for vors herre pine skyld att ieg skulle giffue hannwm venskaff och vwforthøffrid giffue meg vd till hannwm och tage mett meg mitt folch och barn søluff. penninge och hvad ieg haffde och sagde att hand ville forscvore thett mett liiff och godtz hves hand formaathe. gaff ieg hannwm forscvor att ieg vor ther wberaadtt paa saa hastelege att giffue meg ther wd och gaff meg fore att hans thinere och fowgder vore alle gribne thij laa meg ther stor machtt vppaa att giffue meg ther vd forthij hand forstaadtt att fienderne ville først giffue seg wd till meg. Scworid ieg hannwm att ieg viisthe meg ingen fiender att haffue. Tycker meg szaa att komer ther nogen fiender tha maa hand først forvendtthe them till seg. Er ieg icke vden en fattig vidue och sidder her paa en oben gord the kundne ey ventthe seg ther stor priiss att vinde end komer ther icke vden en forlaaren hob x eller xij karle tha vill ieg bide them paa Østeraatt. End fornemmer ieg att offuermachtten komer tha vill ieg tage foden i honden och løbe att skoven. Acther ieg hans thiender icke stortt men setther all min trøst och hob till gud i himmerig och till eders naade och forhober ieg meg till eders naadis gode løffthe att kome ther nogne thiender som macht ligger paa att eders naade bøde meg them vell till. End vore thet szaa. gud forbyde meg trengde tha gaawe ieg meg snarer till eders naade end till hannwm hobis meg att eders naade icke forsaae meg, thett vore min gode tro till eders naade. Kiere herre [708 aar1535] kom her i jafftes tho qwindner aff Bwd och for theden i Torsdags och sagde the thiender obenbarlig løgn att vere en karll vor ther komen som hed Hans och for ther mett købslaaen och hagde hand kiøfftt xl eller l voger fisk ther for sine penninge och foer till Bergen mett till sinn høstrv. kiere herre kom ther och en myn grandqwinner hiem aff Bergen och sagde ath the viid brygen hade forwenthett seg x eller xij skib aff Lybch och vore alltt till rede och wdlagde och hagde her Eske Bille mett och skulle førdtt ham till Bergenhws och hagde giffuid ham alle the gwld och penninge igen som the haffde tagitt fraa hannwm och the ypperste herrer i staden vore folde hannwm till skibs och giorde hannwm stoer ære. Tha hand vor komen till skibs thaa finge the Thyske fatt paa en breffdragere och fwndne nogne breff hoss hannwm som her Eske haffde wdschreffuit paa deris halss saa hand ville forraade thennom och hagde screffuid høgborne fyrste herttog Christiern och kongh Gysta till huad tiid the ville aff løbe och hwre mange skib the hagde och all andnen theris leylighett fore the herrer strax till bage igen till skibbene och greffue her Eske paa nytt och førde hannwm till Lybch och for vende alle the skib till bagge igen och forbøde them alle att fare aff før the finge andre thiender. Siger hvn att ther er nu gangske hord thid i Bergenn for thij the Thyske hagde redtt the Findmarcke fader vd paa thett aller yderste the formaatthe och robitt the nu gangske møgitt wdoffuer her Eske. Kiere herre haffuer ieg nw i(n)gen bescynderlig thiender andre att schriffue eders naade till vden her mett eders naade thend alsommeictugiste gud befallendnis mett liiff och siell och alltet eders naade vell vill. Scriffuid paa Østeraatt Leofredi abbatis dag anno domini. mdxxxv.
Jngerdt Ottisdotther
Verduge i gud. fader och herre. her Oluff erchebisp i Trondhem och paffuelig sedis legatt ydmygelig och kierligh sendnis
Optegnelse paa (Erkebiskop Olafs) Grunde, hvorfor det (Hr. Nils Lykke) givne Leide ikke kan holdes.
Efter samtidig Afskr.(?) p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3363). Halvark, sammenlagt efter Længden, fjerde Side ubeskreven. [709 aar1535] 
Ffor thesse effterscreffne artikle kand icke hans leyde holdis
p. 1.
Item Norgis riigis radt syndenfiels scriffue at te icke wille sitte paa beng met honom wttan begere at [han skal straffis met eld och tiere som eyn ketter bør at straffis item emot thet i leyden at han skulde bøte jmot gud har han icke tagiit scrifft eller nogenn penitentz aff then hellig kyrke item emot then artikel j leydhenn at han skulde fforliige seg met ffrv Jngerd oc hennis anhengendis wenner, bestercker han seg met grauer oc wold, oc tuinger ther tiil meynig almug saa at monge theris jorde ligge therfore vpløgde oc wsodde item ffrv Jngerd for sadan faare skiild nodis hun tiil at beffeste seg i kyrkenn oc weit [seg aldre nat eller dag frij for anffald aff honom item then tiidt han leet begraffue thet barn thaa sade hand thet at were syn ecte søn oc sade oss wppa wttan alt skell och redeligheit at wi hade giffuit loff ther tiil at han skulde aage Lucie Nilsdotter, ffor syn ecte hustrv the same hans ord haffuer hand fforscreffuit innan riigis oc vttan riigis item siidhen han ffick wor leyde tha begeret han ittermere
p. 2.
fforuaring aff os pa nyt i saa mathe at han skulde ware ffrij for al forhanelig tiltal eller ketters namff oc [all lott han seg saa tycke at then gerning wor cristelig och vstraffeliig for alle christne herrer och fiirster, item han oc hans tiener haffue inghen langefaste holdiit ingen ffredag eller andre ffastedage item inghenn helgedag oc fforhaaner gudz hellgenn item han haffuer latit holdiit messer paa Danske och latit giort bryllop paa fforbodne tiider oc latit døpt barnn mot then hellig kyrkis skic och bud item scrifftemal oc alle andre te vij helliig sacrament haffuer hand foracht oc fforsmatt jtem kettere som hade fallit i sadanne sack som han war sielff ffallen i haffuer han giffuit quit vttan all straff os nef(s)t item eyn karl som lag hos eyn nunne tog han i fforsuar ffor ffrv Jngerd oc holder honom ennu i syn tenest wttan scrifft och affløsning item bandzmen oc fforløpne muncke holder han oc j fforswar
p. 3.
[710 aar1535] item i breff tiil hans swene item breff tiil almugenn i Ffoosszenn leenn item eit breff tiil Nordmør, item Touterøn
Fru Ingerd Ottesdatter takker Erkebiskop Olaf for det den foregaaende Dag med Olaf Mogenssön og Jörgen Pederssön modtagne Brev og Tilbud om at maatte komme til Stenviksholm, om Uroligheder skulde opstaa; efter deres Begjæring gav hun dem nogle Baade med Folk med til Fosen (for at fange Hr. Nils Lykke), hvis Liv hun beder maa skaanes, om han vil forlige sig med Gud og Erkebispen samt hendes Slægtninge og ikke begjære Ægteskab med hendes Datter, der ogsaa har lovet at afstaa derfra; men om han end fanges, beder hun, at i alle Fald hans uskyldige Börn intet ondt maa vederfares.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3306). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben).
Mynn ydmygelig och kerlig helssenn altiid for sendtt mett vor herre Jesu Christo. allerkeriste herre tacker ieg eders nadis werdughedt for alld dyd och gott som eders naade meg altiid bewisth haffuer hvilkitt ieg mett myn fattig *ygmygdt altiid gerne kerlige forskyll(e) will effther myn macht. kere herre werdis eders naade att wide att eders nadis thienere erlig och fornwmstig mand Oluff Mauffszens och welbyrdug swend Giøren Pedersen wore hoes meg i gaar och finge meg eitt eders naadis breff lydendis att gud forbyde att nogett skørll kome paa ther meg kondne skade att ieg skulle tha were eder naade well komen till Steennwig hollm for hvilkett bud ieg eders naade kerligh och gerne tacker. kiere herre loede the meg och forstaa att the wore begerende att ieg skulle sende nogitt folck mett thennom wd till Foszenn hwilkitt ieg och giorde hagde iegh icke vthen v eller vj bode mett karle och drenge kand eders naade vellforstaa att ieg er enn fattig werløes qwindne och formaa ey møgitt flere folck och holde ey heller stor feydtt mett nogen bestaa wthen setther myn sage i thend alszommeictugiste gudtz hender och till eders naade och flere mine venner. Thi beder ieg eders naade for gudtz skylld och for rettwishedttz skylld att ieg mothe sidde stille mett mine fattige barenn och thienere forthii ieg haffuer icke hiartthe till att hielpe till att forderffwe ham till hans liiff for hans fattige [711 aar1535] baern skylld. Allerkeriste herre wilde eders naade findne ther enn godtt midell wppaa och naadelige tilse mett hannwm om hand wille end nu bekendne seg och plecht och bod gøre først mod gud och eders naade paa gudtz wegne oc sidenn mett en god forligning mod mine wenner och icke were begerende yddermere ectheskaff aff hindne och haffuer hwn loffuitt meg att hwn will alldrig begere hannwm eller nogen andnen mod sine wenners willie. Doch wille ieg ingenlwnde gerne att haffue hannw(m) heer saa ner, meg wnder øgnen forthii ieg thrøster icke well fordragis mett honum her effther end kundne hand bliffue aw mett sinn leenn thett saae iegh gerne. kere herre finge eders naadis folck offuer honde mett hannwm toch bode ieg eders naade for gudtz skylld att schriffue them till att the for gudtz skylld villie haffue mett yngk offuer the fattige wskylldug barnn. allerkieriste herre haffuer ieg indthet mere att scriffue eders naade till paa thenne tiid wthen beder ieg eders naade for gudthz (skylld) att eders nade icke willde tage meg till mistyckis forthij ieg sorrigfwld och bedrøffuid qwindne gør thet icke aff nogen wndmening wthen aff eitt forskrekiidt hiartthe och meienløsth. Her mett eders naadis liiff och siell godtz och peninge och all eders nade well will then alsswoldugiste gud befallendis. lader mine døchther Jngeborig och Lucie siige eders naade monge gonether och betacker bode ieg och the eders naadis werdughedtt for eders naades gode ord och tale som eders naade haffde hafft om oss nw scancte Hans tiid hvilkiidt alle kundne siige oss then alszommeictugiste gud maa eders naade thend store dyd belønne och alld andnen gohedt etc. Screffuid paa Østeraatt die Petri anno domini. mdxxxv.
Jngerdt Ottis dotther
Werduge i gud fader och herre her Oluff erchebisp i Trondhem och pauelig sedis legate ydmygelig och kerlig sendis
[712 aar1535] 
Fru Ingerd Ottesdatter udtaler for Erkebiskop Olaf, der af sine Tjenere vil være underrettet om Hr. Nils Lykkes Paagribelse, Önsket om, at han, hvis hans Liv ei kan skaanes, dog for sine Börns og Slægtninges Skyld ikke maa lide nogen forsmædelig Död, eller at han maa blive holdt i Fængsel, indtil en ny Konge bliver valgt; efter Begjæring af Erkebispens Tjenere har hun været paa Fosen for at modtage Börnene og det igjenværende Gods, hvilket hun og Oluf Thorrissön lode lægge i Kister med Undtagelse af en Del Rosiner, Figen og Sukker, som Hr. Nils med Erkebispens Folks Samtykke skjænkede Ingeborg ( Nilsdatter) og Börnene; hun roser Folkenes Opförsel og beretter, hvorledes hun paa Hr. Nils´s ydmyge Bön tilgav ham, hvad han havde gjort mod hende.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3310). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben).
Mynn ydmygelig och kerligh hellssenn altiid forsendtt mett wor herre Jesu Christo. Allerkæriste herre eders naadis liiff. lycche. hellszenn och wellferdtt wndne meg thend alszommeictugiste gud till eders naade altiid att høre. forfare och spørrie. kiere herre tachker ieg eders naadis werdughædtt for all dyd och mildhedz och gott som eders naade meg arme qwindne och mine fattig barnn beuist haffue hwilkiidtt eders naade thend alszommeictugiste gud lønne och jegh gerne mett myn fattig ygmygtt forskylle will effther myn machtt. Kære herre forstaaer ieg att eders naadis thienere haffuer well schreffwid eders naade till hwre thett gaaitt och faridtt er mett thend fattigh elende mand Niels Lycche kand hand nu besinde thett att hand haffuer ylle giordtth och fallder nw till stoer ymygtt och setther alld sitt hob i gudz hender och till eders naadis milhett och barmhiertighedtt hwad eders naade will gøre och lade mett hannwm for gudtz skyld och for hans fattig barnn och slechtt och wenner att the icke skulle liide formøgenn hondhedtt och forsmelighet for hans forachtelige dødskylld. kiere herre wore thett saa att eders naade ingenlwnde kundne frij hans liiff, som gud forbyde, maathe hand end togc kumme till swerdz eller och att were i eders naadis fengsell saa lenge att her kommer en herre och konge i landitt och hans tilbørlig domere. Kiere herre fick ieg eder naadis thieners bwd att ieg skulle komme wd till Foszenn effther eders naadis befalling att annamme the fattig barnn och offuersee hwad ther effter wor, hwilkid ieg och giorde och lodtt Oluff Torriszenn och ieg beslwthe thett i kisster och i hans fadebwrd och haffuer hand thend ene nygell hoes seg och ieg thend andnen och beworid ieg [713 aar1535] meg mett ingen deell ther wor eller theden førde saa gott som eidtt haar wthenn en korff rwssiiner och en korff figen och en topp swcker thett gaff hand selff Jngeborige och barnn doch mett eders naadis thieners loff. kiere herre wor ieg eders naadis werdughedtt gangske gerne till ordtz och wide eders naadis willie hwre eders naade wille skicke mett the fattig barnn och meg bode om leenn och andnen deell. will ieg alldtt haffue megh effter eders naadis willie och gode raae. kiere herre tacker ieg eders naade gerne och eders naadis høffzmend och thienere som eders naade diid sentt haffue att the szaa erlig haffue skickitt seg bode mod hannwm. barnn. penning och hwad ther effter wor. kiere herre thend tiid ieg kom ther wd kom hand imod meg och fald i kne och lagde seg korswiis paa iorden mett gredindis thaare och formanidtt meg for wors herris død och pine skylld att ieg skulle giffue hannwm thett mistycke till som hand hagde giordtt megh gaff ieg hannwm tha till for gudtzskylld hwes i myn macht wor och mine wenner samthycke wilde. kiere herre kand ieg icke schriffue eders naade till paa thenne thiid wthenn her mett eders naadis liiff och siell godtz och penninge och alltt eders naade well will thend alszommeictugiste gud befallennis. kiere herre wilde eders naade werdis att byde meg till hwor eller naar ieg mothe komme eders naade till ordtz, Lader mine barnn sige eders naade mange gonetther. Scriffuitt paa Østheraatt octaua Petri et Pauli apostolorum anno Christi. mdxxxv.
Jngerdt Ottis dotther
-
Ff(rv) Jngerd Ottesdotter
Syv Væbnere, hvoriblandt en Lagmand, 13 Raadmænd i Throndhjem og 4 Lagrettemænd kundgjöre, at de efter Begjæring af Erkebiskop Olafs fuldmyndige Befalingsmand, Christopher Throndssön ( Rustung), paakjendte Hr. Nils Lykkes Sag, efter at han var fangen paa Grund af det Kjætteri, han havde bedrevet med Lucie Nilsdatter, hans afdöde Hustrues Söster, hvorfor han nu var villig til at underkaste sig Norges Lov; de dömte ham derfor i Erkebispens Hænder paa Norges Krones Vegne med Liv og Gods, dog saaledes, at Norges Rigsraad endnu skulde dömme i Sagen med Hensyn til hans Liv.
Efter Vidisse af 9 September 1535 (se nedenfor No. 628) i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3358). [714 aar1535] 
Ffirste dom mod her Niels Lycche vdgangen i Trundhiem
[715 aar1535] 
Biskop Hans Reff af Oslo udtaler sig i Brev til Erkebiskop Olaf af Throndhjem bifaldende angaaende hans Fremgangsmaade mod Hr. Nils Lykke i Anledning af dennes forargerlige Gjerninger og henviser forövrigt til Hr. Vincents Lunges Raad i denne Sag, da Hr. Nils muligens med en fra Danmark hjemkommen Svend har faaet Beskjermelsesbrev fra Hertug Christian ( III), der nylig har vundet en Seir i Fyn; han beretter derhos om Gjendöbernes Overvindelse i Münster og Keiser (Karl V.s) Seir i Afrika.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3347). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben i rödt Vox). (Se Dipl. Norv. VII No. 718).
Cum paratissima obsequendi promptitudine reuerentiam honorem et humilem salutem. Erwerdugeste kiere herre fader beszynderlig gode wen wii føge ederss node till widendes att wii nu i tisdags handfinge ederss scriffuelsze jnnehollendes then feyde oc belægtt som ederss node haffuer begyndt emod her Niels Lycke for hanss slemme gerning oc for hanss store wlydelsze emod gud oc hellige kircke etc. aluoldugeste gud wnne ederss node victoriam offuer hannwm oc hannwm szin retthe løn, ther hoss wndfinge wii oc szo ridiculum domini Nicolaj Lycke modo declamatorio emissum, huilcked wii haffue ladett her prouesten oc her Vincencius offuerlæsze, strax her effter wille wii scriffnescriffue[sic] eder noged till ther om. Kiere herre ffinge wii i gaar breff aff Amsterdam efran her Popius lydendes att Mønster bleff weldugtt wwndett xxv die Junij altt mandfolcked ther i byend war bleff slaged forwden en szom the haffde giortt till Jsraels konning oc en burgemestere altt qwindfolck oc barn bleff dreffued aff byen. Jtem then wæderdøpers bisp som sad fangen i Amsterdam bleff skaared twngen aff mwnden hænderne affhugne, hoffuedett satt po en stage oc kroppen bleff sweden oc sænckt etc. oc alle the igendøpte som kwnne fanges skulle døe. Jtem hand scriffuer att thiid er komne vissze tidinger szo keyserliig m t haffuer wwndett Carthaginem oc bestalled principem terre szo hanss m t faar snarlig victoriam i thett land acthendes seg siden till Constantinopolim att forsøge Turcken, hanss m t foer wd aff Barselona prima Junij mett iii/-j/ c galeyder, crakoner kraueler oc andre skiib, szo sterck thett wnder er. Jtem her sies att wii haffue nouum summum pontificem supra sexagenarium Romanum natione et de bona vita. Jtem huorledes att hertug Cristierns krigsfolck ffinge offuerhanden i Ffyen forstaa i klartt vdj her Claws Billes breff som wii sende eder i sistendags. Kiere herre nw i [716 aar1535] dag ffinge wii scriffuelse efran her Seuffrin i Tønnwm att her Niels Lyckes swend kom tiid sancte Marie Magdalene afftenn op efran Danmarck maa well skee mett hogborne ffurstes hertug Cristierns leyde eller beskermelsze breff till her Niels Lycke oc om szo er tha giøres ederss node gode raad behoff wdj then handell szom nu begyndt er, ther fore haffue wii begæred aff her prouesten oc her Vincenc. att the ville dele theres gode raad mett eder vdj then szag forthij att wii ere selffue aldeles vforfarne vdj the maade fforhaabendes att her Vincenc. som er mest forfaren ther vdj giffuer eder the raad szom hand will selff forsuare mett eder effter sliig scriffuelsze som wii vide att hand haffuer eder tilfforn ther om tilscreffued. Kiere herre her wancke inge andre tidinger ther wii aff wide ther werde ere eder att tilscriffue. Wdi huess maade wii kwnne wære eder till tiæneste oc ødmygdt ere wii goduillig oc redebon. Jn Christo valeat reuerendissima paternitas vestra. Ex sede nostra episcopalj Asloensi crastino beati Jacobj apostoli anno domini mdxxx quinto nostro sub signetho.
Joannes Reff eadem gracia episcopus Asloensis
Reuerendissimo jn Christo patri et domino domino Olauo dei gracia archiepiscopo Nidrosiensi et sancte apostolice sedis legato domino patri et amico nostro quam charissimo
om her Niels Luck: om tiiender aff Holland. De genere nobilitate ac doctrina magistri Martini Krab(be)
Fru Ingerd Ottesdatter beder Erkebiskop Olaf at sende hende en af sine Klerke, der kunde sætte hendes Datter Lucie Nilsdatter, som er meget sorgfuld og bedrövet, Pönitents og give hende Aflösning i Stilhed; hun beder ham ei at tro lös Snak, der maatte forebringes ham, og anmoder om at faa Erik Skriver i sin Tjeneste, da hendes Kapellan Knud er meget syg og har maattet forlade hende for at söge Læge.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3311). Brevform; Helark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben i grönt Vox).
Mynn ydmygelig och kerligh helsen altiid forsendt met vor herre Jesu Christo. Aller keriste herre eders naadis liiff lycche och welferdt wndne megh thend alszommeictugiste gud altiid till [717 aar1535] eders naade att høre forfare och spørrie. Aller keriste herre werdis eders naade om thend arme menniske Lvcie att wide att hwn er gangzske sorrigfold och bedrøffuit och bedis ydmygelig och gerne nade och affløsszningh aff gud och eders naade paa gudtz wegne och wore ieg gerne begerende att (dvs aff) eders naadis werdighet att eders naade wille werdis for gudskyld att wndne hindne att hwn motthe taghe lønlig schrefftt och sende hiid wd en aff eders naadis klercke att setthe hindne penitzens och giffue hindne affløszningh will ieg och hindnis fattige wenner thett ydmygelige och gerne forskylle. Kere herre beder ieg eders naade gerne att eders naade wille schriffue meg till hwad nade eders naade will gøre mett hindne eller hwad ieg skall rette meg effther eller forlade megh till och er alld myn gode tro till eders naade i alle mothe och begerer iegh gerne att om nogenn skalk ville wpplade szinn wnytthige mwnd att lywe paa meg eller mine wenner att eders naade thett icke wille thro før end eders naade wed hwad sanningenn er. kere herre er her jngen bescynderlige thiender wden the eders naade selluff till forne wed wden her mett eders naadis liiff och siell och altet eders naade well will thend alszommeictugiste gud befallennis. kere herre wore min kerlige bønn till eders (naade) att eders naade wille werdis att wndne meg Erich schriffuer till thieniste forthij ieg haffuer ingen schriffuere som kand schriffue andthen breff eller regenskaff for meg och er min capellann her Knud gangzske sywg och kranghk och haffuer nu giffuit seg fraa meg och bortt ther hand kand faa en god leyge thij haffuer ieg nu platt ingen etc. Schriffuit paa Foszenn torsdagen nest effther festum scancti Laurentij lader Jngeborg och barnn sige eders naade mange thwszen gonether och ere the karsk och swnde gud tess loff haffwe, anno Christj. mdxxxv.
Jngerd Ottis dotter
Verduge i gud fader och herre her Oluff erchebisp i Trondhem och pauelig sedis legate ydmygelige och kerligh sendis
[718 aar1535] 
Fru Ingerd Ottesdatter udbeder sig Erkebiskop Olafs Samtykke til at reise ind til Stenvigsholm for at tale med Hr. Nils Lykke om, hvorledes han önsker alt ordnet med sine Börn og sit Gods, og erfare, hvorledes Aftalen er mellem ham og hans Fader; hun vil kun opholde sig der et Par Timer og tale med ham i Erkebispens Tjeneres Nærværelse; hun önsker derhos Efterretning om Kongevalget.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3312). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Ringsignet (Vaaben i grönt Vox).
Mynn inmiglig kerlig helsser all tiid fforsent met gud allder kerresste herre erres nades liiff helsser wellffart vnde meg then allmegtiiste gud tyll edders nades werdeheiit all tyd att ssporres. allder kerresste herre tackker jeg edder errss nade ffor all dugh oc wenskap som err nade meg arrme qwiine all tiid bewiist haffue qwyllken jeg gerne mett myn ffattiig ynmiiglig gerne fforskulde wyll. [Kere here fforr vnder meg storliig att errss nadess werheytt haffuer ingen tiinger nuliiss ffaat aff Danmarck heller aff Osslo qwatt ther err tiiess then allsomegtiiste gud vnde oss en god, oc kriisteliig miilld herre kunge som Norress riigge [oc fattiig imborger well wiille, kerre herre warre miin iinmiigeliig kerliig boen tyll errs nadess, werdeheiit att jegg motte iin ffaerre tyll Stenwygh Hollm oc att talle j orr heller ij mett then ffattiigh man Niillss Lucke, oc horre mett hanom bade vm hanss baern vm goss oc, andendell qwatt hanss siinne oc begerr err att jeg matte nogge, wette aff qwatt skiilssee hanss ffaar oc han haffuer gorrtth tem y mellom hor thet skall werre meth hanss ffatiig baern heller qwatt y hanss synne err hoo jeg skall skiickellsse met hanss ffatyg barn. Kerre herre err jeg jckke begerre att snacke mett hannom longliig an(n)e errs nades tenner skall hoerre oc see qwatt jeg goer oc han maa ssee att hanss barn maa well hanom tyll ein hogsswaless oc wyll jeg jckke toeffue ther mer ein tymme heller ij. Kerre herre goer [hær y ssaa myn god troo err tyll err nade att weter meg then bon liigger meg ther nogker macht ther paa y fframty qwatt heller then allsomegtyste gud wyll wnde hanom liiff heller eii. Kerre herre beder jeg eder nade gerne att eder nade werdesse tyll att skriiffue meg tyll y gen qwatt eder nade wylle err heller jeg skall talle mett err nade tyll fforren. Kerre herre err ingen bessunderlig ty(n)ger som jeg kan scriiffue edders nade tyll for staer jeg err nade haffuer well wysslige tynger mett tesse *Tronnomdon farrer en jeg kan [719 aar1535] skriffue edder nade tyll. Her mett err nades liiff oc sell goess oc penninge oc allt tet err nade well wyll allmegtiiste gud beffallen oc latter Jngebor oc de anner born sey er nade ma(n)ge gode neter. Sckreffuen paa Oestratt fredach nest effter worffrwdach anno domi(ni) m d c xxxv.
Werdeste fader y gud her Oluff erckeboskop y Tronnom pawenss settes legatt yn miigelig sendes tete breff
ff(rv) Jngerd
Degnen, Erkedegnen, Kantoren og syv Kanniker i Throndhjem udgive Vidisse af Dommen over Hr. Nils Lykke.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 3358). Helark; Patent med 9 paatrykte Segl, de 2 förste i rödt, de övrige i grönt Vox, dels Vaabensegl og dels Bomærker; Jens Olufssöns Segl ikke paatrykt.
Wij her efftersscreffne Knutt Perssen dekenn mesther Oluff Siwrdssen erchidegenn Asmwnd Jngemarssen cantor Oluff Villemssen mesther Peder Perssen Torffind Oluffssen mesther Anders Aslachssen mester Elling Perssen Jens Oluffsen och Hans Symonssen canicker vdj Tronndhem giøre alle vitterligt att wij haffue seett och grannelige offuerlesit eth papiirs breff besegllt mett jndsigle och signetther ludenndis ordt fraa ordt som her effter følger [ Her følger Brev No. 624 ovenfor ]. Aatt saa er vdj sanningenn som forscreffuit staar tryck(e) wij wore jndsegle och signetter for thette transcripte breff som screffuit er vdj forbeneffnnde Tronndhem die Audomarj episcopi et confessoris aar etc. som for screffuit staar
[720 aar1535] 
Henrik Monssön, Kustos i Graabrödreklosteret i Tunsberg, og hans Konvent kundgjöre, at de solgte den af Hustru Anna ( Ottesdatter Kane) til Klosteret skjænkede Gaard Husvik i St. Peders Kirkesogn i Tunsberg til Halvard Nilssön og hans Hustru Thora Laurensdatter for 100 Lod Sölv og et Stykke Nersk (Klæde).
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Af 6 Segl mangler No. 4. (Tildels trykt i J. Müllers Beskr. over Tonsberg S. 31-32, jfr. m. S. 89 og sammes Beskr. over Jarlsbergs Provsti S. 28 samt ovenfor No. 59, 224, 253, 280 og 409).
Ollom mannom them som thetta breff see edher høra sendher brodher Hendrik Monsson custos i Grabrødra klosther i Tonsbergh ok allæ conuentta brødher ther samma stadz q. gudz ok syna kwnnucth gørande ath wy wore i conuenttæ stwffwna i Grabrødhra i for de stadh om ny arss affthan anno domini mdxxxv aff ene halffwo æn aff andre halffwo Halwordh Nilssen sældho wy tha fornempdom Halwordh ok Tora Lawrens dotther egen kona hans med alles ware jaa och handherbonde en vor gardh som Hwswyk hether och lygher i sancte Pedhers kirke sokn i fornempde stadh som hustrv Anna gaff for syn legher stadh och for syna foreldra syela och hustrv Ottilya henes søster samtøkthe samma gaffwor i fra Grabrødhra klosther ok wndher Halwordh och Tora och teras arwynge til æwerdelighe ægo frelssan och hemhollan for hwariom manne med allom lwthum ok lwnindom som til lygher ok legat haffuer fra forno och nyo vthan gardhz och ynnan med fiske och føglæ och alla vedestade i saadana penninghe anepmde c loth sølff goth sølff och i støkke Nærsk til ythermera visso ok saninde her om bedher jak beskedelighe men som owerwerendis vare Olaff Beyntzen borgemestare Berenth Hanssen Claws Lodwyk radmen och Guttorm Kalbyørnssen lagrettis man appa Hwderim ath hengha tera yncegle med conuenttis och custos yncegle for thetta breff som giorth war i for de stadh dagh ok aar som fore sigher.
Nomera 2.
[721 aar1536] 
Hans vam Holte giver Fru Sophie Krummedige (Hr. Esge Bildes Hustru, der tilligemed Manden da var fangen paa Tuteröen) Underretning om hendes Tjeneres Skjebne, oversender hende en Del Sysager og anförer Grundene til, at de andre Ting, hun har önsket sig tilsendte, især Madvarer, ikke for Tiden kunne skaffes tilveie.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 7, Bilde). Brevform, uden Segl.
Myn ydmigh helsen altidt forsent met Christo. Kere ffrv Sophie szom i er begerende at wethe om eder tenere giffuer jeg eder tilkenne at Micheell oc Berentt ere beskikkedt hoess abboten i Holm, Oluff Swortt oc hans kaarll her i Tronhem hoss ffyne dandemend forhopendes (oc szom jeg haffuer well fforfaredt) at the blyffue nest guds hielp well mett fiittallige oc kost vnderholden. Thee andere kaarll eder tenere haffuer min herre erchebispen lade komme till presterne vden byen otwiffuelendes att them liider well, Sender jeg eder iiij finger bølle kere ffrv Sophie i kunde selffuer them erkenne om thee kunne ware eder nutte oc nogre smaa synotlæ testligest oc nogen traadt. Jtem ij smaa krusze. Jtem j par toffele om thee kunne tene eder ihuad the kunne ey ware eder gangelig tha szender them hiem jgen thet er saa betingett hooss eder wertt. Jtem then boock hoss Casper er ey rede the hanske sammeledes then buntmaker haffuer waredt jnd till thenne daag aff byen doch bliffue the rede met thet snareste. Honning stander her jckke till ffangs. Jtem harer oc riper wanker met oss y minste made. Kere ffrw i huad szom nu strax ey kommer till stede skall met thet alder fyrste bliffue beskikke oc huad szom jeg kand eller moo were eder eders folk till willige tenst oc kerlighedt ther till skulle i fynne meg ofortrodden thet gud kenne then jeg eder nu oc altidt till at beskerme beffale(r). Ex Nidrosia altera Blasii.
Edder willige tenere Hans vam Holte.
Erlig oc welbirdug quinne ffrw Sophie Krummedige pa Towterøø mett stoor ydmighedt till skreffuit.
[722 aar1536] 
Nils Jörensen, Prest i Hjertdal, og fire Lagrettemænd kundgjöre, at Lid vard Sigurdssön solgte til Olaf Tofssön 6 Markebol Jord i Valen (Hvale) i Lidbö Grænd i Hjertdal for 6 Mark Guld samt to Markebol i Hvammen, som kaldes Hegislut, der er værd 12 Kyrlag, og erkjendte at have oppebaaret Betalingen derfor.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 108, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Alle 5 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. IV No. 1016 og IX No. 373).
Allom mannom them som thetta breff see edder høre bekenis vy efftherskreffne men som ere Nylss Jorenson prest y Hyerdall oc Syuort Tofson Eleff Torgrymson Olo Syuorson Peter Haralsson sorne lagrettis men q. guds oc syna konnokt gørende med thetta vort opne breff at myt varom y Hyerdall fastelaue(n)t tyd anno domini mdxxxvj o(?) sogom oc hørdom iaa oc handerband there aff ene haluo Leuort Syuorson en aff andre haluo Olaff Toffson med thy skyllordom at for de Leuor Syuorson selde atternemder Olo Toffson vj ma(r)ker boll iarder y Valen som lyger y Lydby grend y Hyerdall sogn for vj(?) mark gulz y søll oc kabper oc der tyll med ij marker boll y Huamen som hetter Hegislut saa gode som xij kørlag oc skall for de Olo Tofson oge thesse vj marker boll y Valen med lutom (oc) londom fysk oc fugle oc alle vedestader vtan gards oc ynden som tyll lyger oc legyt haffuer fra fonna oc nyo vnder for de Olo Tofson oc hanss aruonge, oc fra Leuor oc hanss aruonge euerdelyg, kendis oc tha for de Leuord Syuerson at haffue op borryt for(s)te penge oc senyst oc alle ther mellom som y koop there kom sua at han vell at nøyss y alle made. tyll vttermere sannygen oc betre beuysny(n)g her om henge vy vorom inzegle neden for thetta vort opne breff som gyort (var) y Hyerdall aar oc dag som for syger
Fire Borgere af Bergen afgive Forklaring om sin Samtale med Christopher Throndssön ( Rustung), angaaende hans Erende og udviste Forhold i Bergen, hvorhos de berette om de Underhandlinger, de efter dennes Önske förte med Thord Roed og Stig Bagge paa Bergenhus om en Sammenkomst, uden at de dog dengang (16 Marts) kunde blive enige om Stedet, hvor de skulde mödes.
Efter Orig. p. Papir (2 Bl. in fol., hvoraf 31/2 Side beskreven) i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 57, Christopher Trundsen). Spor af 3 paatrykte Segl. Sammenheftet med fölgende No. [723 aar1536] 
Jtem thenn første handling som wor emellom Cristopher Trondsszønn oc laugmandenn raaedt oc menige almue: tha foer ther emellom Anders Mogenssøn Claus Henricssøn Thomis Nielsszøn Dauid bøsseskiøtte, then tiid wij fore twert offuer till Cristopher: tha møtthe wij hanss baad met vj hager paa bord: Tha tencthe wij att the wille slaae paa ossz, tha toeg Claus Holst syn hwffwe oc hiøllt hende wpp, tha fogde the stille mett Cristophers baaedt, oc spurde oss huad wij willde. Tha suarede wij: Wij wille tale mett Cristopher, oc the spurde oss att, om wy hagde nogenn breff, tha swarede wij: att wij haffue breff som oss dwger, tha sagde the, Bliiffuer her saa lenge wij ville fare till Cristopher, Tha kom Cristopher till oss oc spurde oss oc sagde, y dannemendt huad er etherss willie, Wij swarede: Wij ere wdsende aff laugmanden raadet oc menige allmugen, att spørie ether huad ether anslaig oc mening waar, oc the houffmendt mett ether ere: om wij schulle hollde ether for wenner eller fiende. Sporde oss Cristopher, huilcken wor høuffuitzmandt att szette jild y thenne kirckenn er thett etherss raaedt. Tha suarede wij ney wij wiide ther inthet aff, Suarede han Lode y brende for myn skylldt thett y acthe att jeg schulle slaae mitt leiger ther op, ney thett will ieg icke giøre, forthij fiende haffue y noch hoiss ether sielffue, then som kirckenn haffuer brendt, han er ethers fiende oc icke ieg. Fremdeliss spurde han oss att oc sagde om nogen aff raadit wore wppaa gardenn eller borgernne. Wij suarede hannom att ther wor houffmendt noch, thet giordis icke behouff att wij gaae ther op, Sporde Cristopher om wij hagde hylldt nogen herre eller konning, vden then som Norigis krone schall bære: Ney swarede wij: Vij ere icke offuer en neffue fulld met folch, huad schulle wij keise, huad som herrer oc førster the giøre, thet worde wij lade oss nøige mett. Thij Thord Roedt hagde oss menige mandt tilhope oc sporde oss att huad herre oc konning wij wille holle mett. Tha suarede menige mandt, met then herre først gwd haffuer forseett som schall Noriigis kronne bære, Suarede Cristopher Saa er jeg oc vdszendt paa Norriigis kroniss beste, oc the erlige houffmendt som meg efftherfølgie, Suarede wij Men y ere vdsende paa Norriigis kroniss beste, tha gaar her ith ganske hart røcte aff ether, attj schulle røffue oc tage fra fattuge almuge, Suarede Cristopher, Er thett saa nogen mandt kandt siige thet, att jeg haffuer tagit enn pen [724 aar1536] ning offuer myn beffallning, tha schall jeg betale hannom dobbellt igienn, Men ieg fornømer att Torckell haffuer ført thett wdt then gode karll, men the gode mendt wppaa gaarden schulle hollet hannom saa lenge, att jeg hagde komit till suards, Suarede wij han er ther tillstedis, Suarede Cristopher Saa gott, jeg haffuer oc saa nogre breffue som ieg wille gierne giiffue Thord Roed oc ether tilkiende, baade raadett oc borgernne mett, Tha foer han tilbage igienn till Kragelange, oc spurde thennom till raads huad swar han schulle giiffue oss igienn, Then tiid han kom till oss wor han begerenndis, att han motte kome oppaa sanctj Hanss wolldt oc liusze the breffue som han hagde till laugmandt raaedt oc menige mandt, Vij suarede hannom, wij wille fare till forbe de Thord Roedt oc Stiig Bagge, huadt suar the oss giiffue, wille wij giiffue ether tilkiende y queld. Jtem fore wij offuer till forbe de Thord Roed oc Stiig Bagge, Then tiid wij kome till slotthet funde wij forbe de Stiig Bagge vdenn fore slotthet, Sporde wij Stiig om wij kunde kome y tall mett Thord Roedt, mett thet same kom Thordt gangendis neder aff slottett, Sagde Stiig till Thord, her ere karle som gierne wille tale mett ether, kom Thord gangendis oc wor wreed oc sagde: Jaa y dannemendt haffue y wærett henne oc tagit leigde aff Cristopher, Suarede wij ney, wij wore icke vdsende att tage nogenn leigde aff hannom, Recte forbe de Thordt vdt fingre syne oc sagde, y wore werde att the huggest aff ether, men thett schulle icke holldis som y loffuede then tiid y stack op handt, Suarede wij, wij hobiss till gwdt att wij haffue icke forskylldet att the schulle huggis wdaff, oc baade Thord høre wore ordt, oc han icke willde, Sagde Stiig kiere Thord, hører [wore ordt huad beffallning oc ærende the haffue till ether, wende Thor seg om igienn, ginge wij till hannom oc sagde, men vy wore vdsende aff laugmandt oc raaedt oc menige mandt, att spørge Cristopher, huad wij schulle setthe wor liid till, wppaa huad maade han wor kommen, om vij schulle (holde) hannom for wor wenn eller fiende, om han wille oss well eller iillde: gott eller ontth, Ney suarede Cristopher ieg er icke komen for nogen fiende, men ieg er komit for Noriigis riigis beste, till attaffuergie kronenss fiende, om the nogen vore effter myn yttherste formuge, icke forargie ether y dannemend eller the gode karle paa slotthet y nogerhande made, Thette er then orsage kiere Thordt som wij wore wdszendt oc icke for nogen suig eller falskhett, forthij wij icke gierne willde att thett fattuge nest schulle bliiffue brendt, thij y haffue en goed [725 aar1536] fast mwer omkring ether, thett haffue icke wij, Suarede Stiig Bagge jeg kandt forstaae y dannemendt, thett gaar saa till, Tha ginge the Thordt oc Stiig, oc beraadde seg, oc kome till oss igienn, oc gaffue oss swar, att han schulle kome paa wollend wed slotthet eller y mester Gebliss hussz, selff tredie eller fierde, oc høre huess deell han mett foer, The houffmend wille icke sliippe mig aff slotthet, oc recthe the oss handt att wij schulle siige hannom leigde till, till fredags om quelldt. Oc fore wij twert offuer then samme quelldt, tha kom Cristopher till oss huadt gode tiidinge, Tha sagde wij huad swar, Thordt Roed oc Stiig hagde giiffuit oss, Thet han schulle kome paa wollenn for slotthet, eller y mester Gebliss hwssz sellff tredie eller fierde, Tha sagde Cristopher oc sad fremme y baadenn, thett giør ieg icke for slotthet, y Graabrødre eller paa sanctj Hanss wolld ther will jeg møde hannom selff tredie eller fierde naar han will, huort schall ieg drage til herbergis y natt, mett then iilldt wore gott, forthij mit folch er frøszit, Tha sagde wij ney, thij Cristopher ther holler wor wecth, kome y ther saa bliffuer ther hwg løessz, Tha spurde han oss, huor sterck er ethers wecth, hundrede karle holle wij paa wecth paa thet berg, wnffrempt y Sundness oc paa Suerssborg, Jaa suarede Cristopher jeg worder att føre mig till ith anditt herberge, ther mett skiilldis wij atth, Att saa y sandingenn er tillgiick oc skeede effther som forschreffuit staar i alle maade, thett wittne wij for ne mendt mett wor jndsegle oc signeter, mett wor friig willie och gode wittschab her nedenn for trøcthe. Schreffuit y Bergenn tiisdagenn post dominicam Oculj anno etc. mdxxxvj.
Syv Borgere af Bergen, der vare udsendte af Lagmanden, Raadet og Borgerskabet, afgive Forklaring om de Underhandlinger, der förtes, og de Sammenkomster, der fandt Sted 17-19 Marts mellem Christopher Thronds sön ( Rustung) paa den ene Side samt Thord Roed, Stig Bagge og Besætningen paa Bergenhus Slot paa den anden, tildels angaaende Hr. Esge Bildes Fængsling, hvilket ledede til, at Thord Roed lod Christopher före fangen til Slottet, da dennes Folk med Skyts og Vaaben sagdes mod Leidet at ligge ved Nordnes.
Efter Orig. p. Papir (10 Bl. in fol., hvoraf 51/2 beskr.) i d. kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. dan. Adels Hist. fasc. 57, Christopher Trundsen). Spor af 8 paatrykte Segl. Sammenheftet med foregaaende No. [726 aar1536] 
Jtem om fredagenn ther nest effter wore wij effter ne mendt vdsende som er Oluff Torbiørnsszønn, Anders Hanssøn, Jens Scriffuere, Thomis Henricsszønn, Jonn Baddj, Simon Jacobssønn, Anders Nesszebiid *wore vdsender aff laugmanden, raadet borgere oc menige almuge, riige oc fattuge som tha tillstede wor, till erliig oc welbiurdiig swendt Thordt Roed oc Stiig Bagge, samptliig mett the andre gode karle paa slotthet, att handle oc forfare om then handell som wor emellom Thord Roedt oc Cristopher, Trondsszønn, om afftenenn tillffornn, om for ne Thord Roedt wille haffue Cristopher y tall mett seg, oc y huad sted som han tycktis best oc beleigeligt att wære, Ther till suarede Thord, her vnder mwrenn, Tha suarede wij for ne mendt, att for ne Cristopher wille ingelunde wæ(r)e hannom saa næær vnder mwrenn, før han hagde talet met hannom, oc forkyndet syne breffue oc ærennder, som han hagde met att fare, Jtem giick tha for ne Thord Roed paa slotthet igienn, oc beraade seg mett the andre gode karle, oc wille giiffue oss swar igienn, Tha kom Thord Roed wd till oss igienn, oc gaff oss forswar, oc sagde, will then gode karll icke saa næær tha møde seg meg paa Cannickeberg, eller som gammell proffueste gaard stoedt: selfftredie eller selffierde, oc will ieg giiffue hannom dag till clockenn slaar xij y morgenn, oc forfare hanss anslaug y huad hanss willie er, eller y huad han haffuer mett att fare oc spører hannom att, yhuad hanss huerff er hiid, Tha fore wij same for ne mend affstedt fra Thord Roed oc till Graffuedall til Cristopher, mett the swar som wij finge aff hannom. Tha spurde wij for ne mend Cristopher att som Thord oss beffallett hagde yhuad hanss ærende eller huerff wor her, om y wille offuer falle thesse fattuge almuge, eller nogre andre aff the gode karle paa slottet. Tha suarede for ne Cristopher till wore ordh, Ney som gwd y dannemendt, thett kom aldriig y myn hwgh, eller tancke att jeg schulle thett giøre, att offuerfalle ether eller nogenn aff the gode karle paa slotthet, mett mindre y dannemendt wille giiffue mig ordsage ther till, forthij ieg er her komen hiid att affuerge Norriigis kroniss fiender oc wwenner oc forkynde mynn naduge herris breff oc beffallning, som ieg haffuer hoiss mimig[sic] først till the gode karle paa slotthet, ther nest till laugmanden ooc[sic] raadett, oc siidenn till menige mandt y Bergenn, Jtem spurde wij tha for ne mendt Cristopher att, om han wor begerenndis slotthet, Suarede tha Cristopher, huadt [727 aar1536] handell som ieg haffuer mett thennom komer ether inthet mett forthij ieg haffuer besønderliige breffue till huer for seeg, Jtem spurde wij tha for ne mendt, kiere Cristopher er then gode herre, her Eske Biillde y Trondiem som sagder er, Ther till swarede Gowthe Tharalldssøn canceler, haffue y noger mistrøge ther wppaa y dannemendt, tha sagde wij iaa att wij haffue mistrøgge ther wppaa, tha swarede for ne Gouthe Taralldssøn, Saa er icke tha giiffue thet gwdt att jeg siuncker her neder, her som ieg staar, oc alldriig opattkomme er ther icke oc frwe Sophia jomfru Carine, sameledis flere aff hanss thiennere, Tha suarede Cristopher han er erliige oppetagenn y Trondem, oc mett myn gunstiige herris nade haffuer wndt hannom Foszenn læænn Nordmørrie, Sundmørrie, Rumsdalenn oc Nwmmedall. Tha suarede for ne mendt Cristopher effter sodanne ord oc tillsigelse, Tha haffuer Thord Roedt tillsted attj schulle kome till ords met hannom y morgenn paa Cannickebiergitt eller gamble prouestegardenn. Ther suarede Cristopher till, Ney som gwd y dannemend ther komer jeg ingelunde, thij att the gode karle wille icke haffwe mig saa langt i fran thennom. Thij siiger hannom saa igienn, att will han tale mett meg i morgenn selfftredie eller selffierde paa Nordness eller sancte Hanss wolldt, tha wille wij handle cristeliig mett huer andenn, som houffmendt bør att giøre, mett huer andenn, thij ieg will icke wære hannom saa næær wnder mwrenn, før endt faaer ladit leest myne breffue oc beffallning ehuad som jeg haffuer mett att fare. Ther mett fore wij fraae Graffuedall oc till Thor Roed igienn, oc gaff
fol. 2. a.
for ne Thordt Roedt samme swar igienn som her for uit staar, som Cristopher oss for swar gaff. Tha swarede Thord oss y dannemendt, ther kandt jeg ingenn swar giiffue ether wppaa, før end ieg haffuer beraad mig met the gode karle som mig bør att giøre. Saa giich Thor fra ossz oc paa slotthet oc beraade seg, oc kom till oss igienn oc gaff oss for swar paa Cristophers ordt Jeg haffuer nw beraad meg mett the gode karle, oc sagde han saa till oss y dannemendt y forfeier oc forclarer hanss ordt, haffuer han icke røffuit oc tagit wor bødell oc mallt, her for dørrenn, som er ij lester mallt, Jtem effter the ord som y sagde y dannemendt, tha will ieg møde hannom paa sanctj Hanss woll y morgenn, entiigenn ieg eller Stiig selfftredie eller selffierde mett sodanne skiell at han schall icke haffue szine iacter eller werrie, mett seg y noger maade, menn lade thennom bliffue wed Graffuedall som the ere, Jtem bade wij for ne mendt Thord Roedt att han schulle forlenge [728 aar1536] then dag till løffuerdagenn xij slaaer, huilckit hann oc saa giorde, oc tillsaugde oss enn cristeliig leigde till oc fraae paa Cristophers weigne, selff tredie eller selffierde oc friig oc feliig wdj sitt beholld igienn. Oc siiger hannom thett y dannemendt sagde Thordt till oss at han lader myn herris follch iacther oc baade fare y friidt oc lader oss faae wortt mallt oc bødell igienn, Jtem mett tesse swar saa fore wij till Cristopher igienn, oc sagde hannom alle thessze ordt for ne, som Thordt hagde sagt oc wnderuiist oss, Tha swarede Cristopher saa, J dannemendt jeg er ther well tillfreds: mett, menn icke kandt ieg wade eller fløige her offuer, menn ieg worder att haffue enn baaedt som ieg kand hielpe mig mett, men iacther oc werie maae bliffue her som the ere igienn, Jtem tha
fol. 2. b.
sagde Cristopher ytthermere saa, the gode karle hagde inthet giordet behouff at brennde thet steed aff for mynn skylldt, som gwd ieg hagde icke acth ther att komme, eller slaigit mit leiger, men paa Lungegaardenn, ther schulle y haffue fundit mig, hagde isszenn icke fortagit mig thett, Jtem ytthermere sagde Cristopher till ossz, y dannemendt, om ieg willde end nw slaae myn leiger ther vnder then mwr ther borthe, huad tøckis ether ther om, Jtem tha swarede wij, som gud Cristopher tha bliiffuer ther store hwg aff, oc wij fattuge mendt ther emellom ere, euige forderffuede, oc oppbrendt alldt thett som wij aaghe, Jtem slotthet faae y inthet aff, y the første iij aar, icke y iiij aar, end tha icke heller y thett fembte aar, till mett, forthij ther er houffmend, kaast oc fetallge, bøsszer lod oc krud nogh, ther fattis inthett som behouff giøris, Jtem ythermere sagde Cristopher, monne the gode karle endeliige wille beholle slotthet, Tha suarede wij for ne mendt, Jaa som gwd wille the behollett, Jaa jaa sagde Cristopher, jeg kand troeth thet maae saa were, Tha will ieg fare wiigboug oc andenn, see till om ieg kandt fiiske læenenn indt, forthij ieg haffuer siuge follch oc krancke, ieg kand icke lenge liigge her, thij her er icke hwssze rom, Jeg worder att søge mig hwssz huor jeg kandt, Jtem ytthermere sagde Cristopher till ossz, End y dannemendt wille y icke handle met meg, om Thord Roedt han wil icke, Ther till sagde wij ney, atth wij motte thett ingelunde giøre, forthij att wij haffue sworett Thord enn eedt, mett opracthe hender, paa Norriigis kroniss weigne oc wor tilkomende konning y huilckenn som then euige gwdt will szende ossz, Jtem tha sagde Cristopher then eedt wor jeg oc begerenndis aff ether, Szaa hører jeg att the gode karle oc jeg, ere alleens offuer ith, Ther nest swarede wij alle, wor herre giiffue [729 aar1536] thett, saa finge (wij) enn godt freedt. Jtem szaa fremginge, Tho-
fol. 3. a.
mis Henricssøn, her Otthe Hollgersszøns børnssz fogitt, oc ombotzmandt oc attspurde Cristopher kiere Cristopher ieg will gierne talle ether om y wille høre mig, till tallssz, om the gode børnss besthe, ther jeg thienner, tha suarede han saa, thett maa y giøre, Sagde Thomis kiere Cristopher jeg haffuer spurtt attj haffue fangit nogre aff the gode børnss follch, som ieg thienner, ther haffue the gode børnn stoer schade aff, att the kunde icke wære paa theriss gaffnn, szom the schulle men meg hobiss till gwd, atth myn skylld schall icke findis i nogre maade, Tha swarede han Jaa thett er sandt, jeg haffuer nogitt aff ethers follch, oc haffuer ieg tagit nogitt kiød fra ether, paa Swndmøere, thett schulle y faa igienn mett tiidenn end paa steed om thett schulle saa wære, forthij ingen schall beuiisze mig paa, att ieg haffuer tagitt saa gott fra nogenn som enn hønne, mett mindre end ieg, haffuer beffallning, ther wppaa, Tha sagde Thomiss ythermere kiere Cristopher, huor schall thett tha gaae mett the fattuge karle som ieg haffuer nw szendt y Sognn, effther the gode børnss landskylldt, oc ethers follch ere ther indhe for thennom oc kunde giøre thennom liige som the andre, Thij beder jeg ether kiere Cristopher, attj giiffuer mig ith gott swar, her wppaa, paa the fattuge karlis weigne, Tha suarede Cristopher hannom igienn, Jeg kand ingenn swar giiffue her wppaa, før end follckit kommer till mig igien, jeg haffuer beffallett thennom ehuad som the schulle giøre, Tha sagde Cristopher, y dannemendt ether lengis nw igienn, ieg will gange bortt till follckit, oc will giiffue ether swar igienn, siidenn sende han bud till oss igien mett iiij aff hanss quarthe mestere oc spurde om wij wille siige thennom enn christelig leigde till, paa Cristophers vegne friig till oc fraa, vden alldt hinder igienn att komme, Tha sagde wij Jaa paa then same cristelige leigde som Thord Roed oss tillsagde, oc samptliigen mett the andre danneswenne paa slotthet, then schall han
fol. 3. b.
haffue wfforckrencht vdj alle maade, eller oss y stedenn igienn, till løffuerdagenn xij slaar, mett thett skiilldis wij atth, oc sagde the Thordt Roedt, Stiig Bagge mett alle the gode karle manghe godhe netther, Jtem ytthermere sagde Cristopher till oss, att han will gierne kome till thennom som Thord oc the gode karle sagdt, haffue oc kome løffuerdagenn att morgenn ther clocken slouge viij, som the oc giorde som alle saa atth saa skeede som ther hoiss wore oc loedt szine breff læsze, for menige almuge huad han y beffallning hagde, oc fich han Stiig Bagge ith lucht breff, oc [730 aar1536] sagde ieg haffuer nogit att handle mett ether allene for oss siellffuer som huer mandt schall icke høre, Jaa wel saa sagde Stiig. Jeg er vfforfertt for eenn karll, oc ginge saa baade two aff kreszenn fra allmugenn paa marken oc setthe thennom need oc snackede, ehuad snack ther the hagde ther wiide wij inthet aff, Jtem giick tha for ne mendt aff kreszen oc till Stiig Bagge, att wille forlenge Cristophers dag, thij dagenn leed friiliigenn, Suarede tha for ne Stiig Bagge, Jeg kandt thet ingelunde giøre, før end ieg kommer till slotthet till Thord Roed oc the gode karle, igienn, Ther effther tha skiilldis almugen atth, oc huer ginge hiem till seg, Ther effter ginge thesse dannemendt affstedt oc fore offuer till slotthet som wor Oluff Torbiørnssøn, Anders Hanssøn Jens Scriffuere Lass Pederssøn oc Thomis Henricssøn, oc wore begerenndis aff Thord Roedt, att han wille giøre som enn erliig mandt oc forlenge Cristophers dag till søndagenn clockenn xij sloige, huilckit han sagde han wille beraade seg wppaa mett the gode karle paa slotthet ere, Och kom igienn oc gaff oss swar, Jaa y dannemendt han schall haffue dag till clockenn xij slaar, oc beder hannom y dannemendt Cristopher han komer effter middag y mester Gebliss hwss, ther wille wij handle cristeliige oc erliige mett huer andenn som dan
fol. 4. a.
neswenne bør atth giøre, Jtem sagde for ne mendt kiere Thordt schall thet wære paa erliighet som sagder er, Jtem sagde han saa, Jaa guds død schall thet saa, oc fich ossz sin handt ther wppaa, Jeg wor alldriig funden for en forreddere y myn dage oc icke schall thet heller findis nw mett mig, Ther mett fore wij tilbage till Cristopher igienn, oc sagde hannom thessze swar att hanss dag wor forlengder till om morgennen klocken xij slaar, oc kome till talls mett Thord Roed y mester Gebliss hwssz nw effter middage, Suarede tha Cristopher y dannemendt, er thet tha wdenn argeliist, tha will ieg gerne fare att handle met then danneswenndt, Tha sagde wij, Jaa ther haffuer han racht sinn hand wppaa, attj schulle komme feliig till oc feliig fraae, vdenn alld argeliist, Ffoerdt tha for ne Cristopher vdoffuer effter middagenn, oc thoig mett seg mester Gieble oc her Mogens: C: samptliig mett the andre for ne mendt, oc handlede erliige och christeliigenn mett huer andenn ij eller iij thiimmer, ther effter foer huer hiem till sitth, y gode maade, Jtem tha Cristopher wor komenn y baadenn, bad han kiere y dannemendt two aff ether gaar op igienn till Thord Roedt oc beder hannom att han will wellgiøre, oc forlenge thenn dag ytthermere, thij jeg haffuer endt nw ytthermere att siige hannom, [731 aar1536] oc jeg er nw illde till passz, Giich tha op thesse ij mendt igienn, Jens Scriffuere oc Lassz Pederssøn, oc spurde Thordt Roedt att, om han wille forlenge hanss dag, thij han haffuer end nw møgit att siige ether, Tha suarede Thord, ther schall han faae swar wppaa y morgenn, Tha sagde wij, huor schall han faae swar, her eller for slotthet, Tha suarede wij, han er enn kranck mandt maae skee han kan icke siellffuer kome, Thord sagde y dannemendt y giøre well thett suareste, att kome hiid oc siige hannom suar igienn, Ther till suarede wij thett wille wij gierne giøre, Oc ginge saa niid oc sagde Cristopher, the same swar igienn, oc fore saa offuer mett hannom tilbage igienn till erchebiiscopsgaardenn, oc stiigde ther opp met hannom oc fullde hannom offuer marckenn,
fol. 4. b.
oc till sinn baadt igienn, y gode maade, oc sagde hannom gode natth, Jtem om søndagenn att morgenn ther effter, foere wij for ne mendt till slotthet, oc bad erliige oc welbiurdiige suenne Thord Roedt oc Stiig Bagge samptliig mett the andere danneswenne paa slotthet, att forlenge Cristophers dag y huilckit han oc thij gaff oss gode swar wppaa oc sagde, hanss dag haffuer jeg oc the gode karle forlenngit till clocken v slaar y quelld, mett sodanne forordt, att han schall scriffue then gode herre erchebiscoppenn till paa sin siide, oc wij wille schriffue paa wor siide, oc saa, att wij motte faae wor husbonde oc herre igienn Eske Biillde, oc huer schall siwnnne huer andenn sine breff, før endt the bliiffuer beseglett, Tha sagde wij att thett er ganske kaartt tiid, nw att scriffue nogenn breffue som ligger macht wppaa, Thij kiere Thordt lader thett stande saa lenge att clockenn slaar vij, Tha sagde han jaa mett Stiig Baggis och the danneswennis jaa oc samptycke, Oc sagde Thord Roedt han maae saa schriffue paa sin siide, y dannemendt att thenn dag schall staae y tiuffue aar oc hwndrede, oc ther fich han oss sinn hand wppaa, oc Stiig Bagge, samptliig met the andre danneswenne paa slotthet att then dag schall stande wbrødeliig paa theriss ære oc redeliighet till clocken vij sloge, mett sodann skiell oc forordt, att han schall lade synne bøsszer skiøtt oc wærrie bliffue y Graffuedall paa hanss iacther baade oc follch, oc som førre er sagder sellffuer tredie eller sellffuer fierde oc icke starckere komme i landt, Jtem spurde for ne mend Thord Roed att, om Cristophers karle motte kome eller fare y byndt oc kiøbe seg øll oc brødt som hannom behouff giøris Jaa huij saa icke, førsth the fare icke mett theris bøsszer eller werrie y landt mett seg, oc siiger hannom thet y dannemendt att jeg forbiuder hannom att [732 aar1536] tage saa gott som enn hønne, entingenn fraa slotthet, byenn eller menige: almue j: huess han thett giør, tha haffuer han ingenn
fol. 5. a.
leigde. Jtem thessze for ne ordth sagde wij Cristopher igienn, saa att hanss dag wor forlenngder, till clockenn vij slaar y qwelldt. Tha sagde Cristopher y dannemendt jeg weed icke om thett giørssz behouff att forlennge nogen dag, thij att jeg weed mig ingen fiendscab haffue mett att fare, y noger maade, Saa suarede wij for ne mendt, Mand kand seg alldriig [szaa well foruare, mandt schall io betther, Jaa y dannemendt thett er well saa, huilcken aff ether y dannemendt will gaae till allmugen oc flij mig swar igienn, oc huilcke will fare till Thord Roedt oc bede hannom begynnde paa sitt breff, schriffuer han well ieg will schriffue halff bethre, Ther mett gich Oluff Torbiørnssøn, Anders Hanssøn, Iens Scriffuere till almugen oc sagde thennom ehuor then handel wor gangenn emellom Thord Roed oc Cristopher, att y huorlunde hanns dag er forlengder till clocken slaar vij y quelldt saa att Thord schall scriffue then gode herre erchebiscopenn till, paa synn siide, oc Cristopher paa sin siide, att the motte faae theris herre oc husbonnde igienn her Eske Biillde, oc sagde Thord Roed saa y dannemendt Cristopher maa saa sware att then dag schall staa y tiuge aar oc hundrede, Ther aff the ordt tha gleddis menige almuge, oc oprackte theris hender, oc tackede oc loffuede gwd for siine wellgierninger att saa næær wor komenn, Sporde wij for ne mend almugen att, ehuad suar som the wille giiffue Cristopher paa the breffue som han loed læssze for almuen paa sanctj Hansswolldt, tha suarede almugenn mett enn mundt, wij wille bliiffue mett Norriigis kronne oc wor tilkommendis konning, y huilckenn som gwdt haffuer oss tillskickit till enn herre oc konning, Tha bad wij for ne mendt, atth [Cristopher almugen schulle vdkeisze vj aff borgerne oc siige Cristopher same swar igienn, huilckit oc saa skeede, oc Cristopher wor well tillfreeds mett, oc loed seg well att nøige, Jtem ther effter om søndagenn bad for ne Cristopher Lassz Pederssøn oc Thomiss Henricssøn, farer till Thordt Roedt, oc beder hannom att han will lade scriffue paa synne breff, Cristopher will
fol. 5. b.
oc scriffue paa siin siide, Tha vy fore offuer till slotthet, oc sagde Thord same ord som Cristopher oss beffallitt hagde, Tha suarede Thord oss ther till, saa att scriffuerenn schall strax begynnde ther wppaa, tha fore wij tilbage till Cristopher wdj Anders Hansszens huss, oc sagde hannom same suar igienn, Ther effter ther clockenn wor weedt ith, tha sagde Cristopher, Jeg wille the breffue wore [733 aar1536] giortt, saa kunde ieg giøre myne mett, att mit folch motte kome indt, the haffue liidt frost oc kulld noch, Tha sagde Cristopher till Lass Pedersszønn oc Thomis Henricssøn y gode mendt giører well oc farer endt enn gang vdoffuer till Thordt, oc spører hannom atth, om the breffue ere icke rede, Tha fore wij andenn reigse offuer till Thordt oc attspurde hannom om same for ne breffue wore reede, oc Jens scriffuere stoed hoiss hannom, Tha sagde Thord till Jens huad liider ether mett the breffue, ere the bratt reede, Suarede Jens schriffuere hannom Jeg haffuer giort wppaa thennom, thett kandt icke saa snart giøris, Tha fore wij then andenn gang offuer igien til Cristopher oc sagde hannom att scriffuerenn schulle giøre thennom rede ther han kunde. Jtem tha lengtis Cristopher fast, Sagde han till oss then tredie reigse, y gode mendt wille y nw giøre ether wmage oc fare offuer till Thordt igienn, oc bede hannom wellgiøre oc kome offuer mett breffuene naar han will thij ieg kandt ingenn steds fare, forthij ieg er iillde tillpass. Jtem er thet saa att (han) will icke siellffuer komme, tha beder hannom att han lader scriffuerenn hiidkome mett same breffue, saa will ieg giøre myne ther effther, Jtem ydermere y gode mendt beder hannom att mit follch motte kome indh, Ther mett fore wij offuer till Thordt oc mett wore ord oc ærennde som Cristopher oss beffallitt hagde, som her nw forscreffuit staar, Tha suarede han oss saa Jeg wille giernne kome till hannom, men the gode karle wille icke sleppe mig aff slotthet, Tha suarede wij Lader tha scriffuerenn kome. Tha sagde Thord Jens maa fare offuer mett breffuit, Suarede Jens, thet er best attj kome tilhope, om nogit fattis paa wort breff tha kand han rettlede oss, oc fattis ther nogit paa hanss breff, tha kunde y rettlede hannom igien, Tha sagde Thord till oss beder Cristopher komme hiid y erchedegnens gaardt, som han wor y gaar, ther will jeg møde hannom oc gøre wore breffue clare, tha suarede wij ther till, Thord maa Cristophers folch komme y byen, suarede tha Thord ney gud icke før end wij haffue giort breffuene clare, met the suar tha ginge wij till Cristopher igien, tha ropte Thord effter oss, igen, att wij schulle bede erchedegnen oc her Mogens giøre well oc kome met offuer, oc raadmend att kome offuer att besegle samme breff, effter sodanne begierelsze oc budscab som gich emellom Thord Roed oc Cristopher Jtem foer ther Cristopher offuer met for ne mendt, tha the offuerkome till mester Gebliss huss, oc wor Thord ther icke for oss, men kom ther strax effter, oc loed Jenss scriffuere tha læsze ith breff [734 aar1536] for oss, som Thord hagde screffuit erchebispen schulle haffue, oc lyde samme breff erlig oc cristelig, som alle glede seg som thet hørde, Jtem sporde tha for ne Thord Roed Cristopher oc oss alle, huor tøckis ether y dannemendt om thette breff som y haffue nw hørtt, schall thet saa bliiffue eller icke tha suarede wij alle samptlig, attj haffue screffuit then gode herre till, som enn erlig oc cristeliig dannesuendt, tha sagde Thord Roedt, Schall thet saa were saa will ieg gange hiem oc lade scriffuit vdaff copien, igien, ville y beseglett y dannemendt, Tha sagde wij Ja gierne thet er well screffuit, Kom tha Thord Roed igienn oc sagde seg were thess wnder till wiidenndis wordett huorledis Cristophers baaedt follch skiøtt oc wærrie laaeg wnder Nordnessz, oc Cristopher mett sampt oss ther fore fenckeliig toig mett seg til slotthet. Tiill ytthermere wittnesbyrdt oc thess the betthre foruaring oc stadfestning at saa i alle maade puncthe oc artickle effther som forberørdt er oc schreffuit staar: tillgich: skeede och forhandlett bleff witne wij mett wore jndsegle oc signeter mett wor friig willie oc gode wiidscab her neden fore trøcthe. Screffuit y Bergenn tiisdagen post søndagenn Oculj mdxxxvj.
Esge Bilde, Hövedsmand paa Bergenhus, lover at holde Slottet og Slotsloven til Norges Krones, Erkebispens og Rigsraadets Haand og forpligter sig til ikke at vælge nogen anden til Norges Konge end den, som Rigsraadet vil have.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 110). Seglet vedhænger. (Jfr. fölgende Brev).
Jeg Eske Biilde høffuitzmandt paa Bergenhuussz: giør wittherligt fore alle oc kiendis met thette mytt obne breeff: att jeg haffuer loffuit oc tiilsaugt werdugiste fader met gudt oc herre: her Oluff erchebiscop tiill Trondhem: att schulle framdelis holde oc forware forscreffne Bergenhuusz oc thets slotzloug: Noriigis krone: hans nade: oc menige Noriigis riigis raadt: tiill beste oc throer hande: aff myn yttherste formwe: Sammeledis haffuer jeg oc hans nade loffuit tiilsaugt: oc meg beplicthet: jngenn andenn herre eller konning paa Noriigis krones wegne att kieigsze eller [735 aar1536] wdwelge wiille: wdenn huilchen som menige Noriigis [riigis raadt for herre oc konning haffue wille. Thessz tiill ytthermere witnisbyrdt: oc bethre forwaring: att saa wdj alle maade wbrødeligen holdis scall som forscreffuit staar: thet witner jeg met mytt jndsegle her wnderhengdt: som er screffuit i Trondem sanctj Ambrosij episcopj dag: aar: mdxxxvj:
Esge Bilde, Hövedsmand paa Bergenhus, giver Erkebiskop Olaf af Throndhjem, hans Kapitel, Tilhængere og Tjenere kvit og fri for den Anholdelse og Fængsling, han med Hustru og Tjenere har været underkastet af Erkebispens Folk, da han efter sin Frigivelse af Fangenskabet i Lübeck var paa Reisen til Throndhjem, og forpligter sig til, saasnart han i Behold er kommen til Bergenhus, at frigive Erkebispens Tjener Christopher Throndsön ( Rustung) og hans Medfölgere, som imidlertid ere blevne fangne af Hr. Esges Folk.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (Münch. Saml. No. 111). Seglet vedhænger. (Jfr. Dipl. Norv. VII No. 725 og 726).
Jeg Eske Biilde høffuitzmandt paa Bergenhuussz giør wittherligt fore alle alle mett thette mytt obne breeff att nogenn tiidt siidenn forledenn effter then mynn fengszels quittning oc handtastnings løszenn: som jeg thett erlige raadt tiill Lübche giortt haffde: gaff jeg meg her indt i riigit igenn: mett fuldt mening forraadt: oc acht att besøge werdugiste fader mett gudt och herre her Oluff erchebiscop tiill Trondhem: Noriigis krone oc hans nade tiill ære oc thieniste: oc saa framdelis att wiilde giiffuitt meg tiill forschreeffne Bergenhuuss som jeg wppaa Noriigis krones wegne i beffalling haffuer: oc tha wppaa wegenn bleeff jeg aff forbeneffnde her erchebiscop Oluffs thienere oc folck wppaa ny mett mynn husfrue oc thienere grebenn oc fangenn: oc paa nogenn tiidt wppeholden erligenn tracteritt oc well metfarenn i alle maade: aff huilchen samme fengsell hanss nade haffuer meg nw mett for ne mynn husfrue: thienere oc alle wore haffuendis haffuer: mett endelig affskiedt forlatt: oc mynn handt igenn quitt oc løess giiffuitt: effter som thett hans nadis breeff meg ther wppaa igenn giiffuitt yttermere formelder oc wdwiiszer: thij lader jeg for ne her erchebiscop Oluff: hanss nadis effterkommere erchebiscoper her same stedts: hans nadis erlige capittell: Trondhems by: [736 aar1536] oc alle hanss nadis anhengere: arffuinge oc thienere aldelis quitt oc sageløesze ther fore att wære: Oc ære wij ther om wenlige oc well forligte: saa jeg hans nade ydmygeligenn oc gierne wdj alle maade bettacker: Sammeledis [beplicter jeg meg for for ne myn husfrue: beggis wore arffuinge thienere oc alle andre fødde oc wfødde som for mynn skyldt schulle oc wille giøre oc lade: aldriig effter thenne dag att wille eller schulle ancke kiere eller clauge paa for ne sag fengsell anholding oc ey heller ancke kiere eller clauge lade wdj noger maade: menn scall wære enn aldelis døødt oc wigenn robelig sag for ne her erchebiscop Oluff: hans nadis effterkommere erchebiscoper: capittell: Trondhems by: alle hans nadis anhengere: arffuinge oc thienere: oc oss alle forbeneffnde emellom wdj alle maade: Thesligiste beplicter ieg meg oc att strax som ieg mett for ne myn husfrue oc thienere mett wore haffuendis haffuer paa for ne Bergenhuussz wppaa myne friig føder igenn indkommendis worder att wille oc schulle forbe de her erchebiscop Oluffs thienere Cristoffer Trondssen sampt alle hanss metfølgere (som mytt folck ther grebit oc fangit haffuer) igenn mett alle theris haffuendis haffuer: quitt oc løess giiffue: furdre oc fremme *thenn tiill thett beste wdenn ald forhaling: hielpereede: eller argeliist wdj noger maade. Tiill yttermere witnisbyrdt oc bettre stadfestning: att thenne myn orfeigde wdj alle syne puncter oc artiickler saa wbrodeligenn holdis scall som forschreeffuitt staaer: haffuer ieg mett friig wilge oc welberaadder hug: her wnder hengdt mytt jndseigle for thette mytt obne breeff som er giiffuitt oc schreeffuitt wdj Trondem sanctj Ambrosij episcopj dag aar etc. mdxxxvj
Hr. Tyge Krabbe udtaler Önsket om, at Erkebiskop ( Olaf) af Throndhjem maatte være saaledes tilsinds, som Esge Bilde har skrevet, hvilket vilde være til hans eget Bedste, uagtet han har gjort dem saare ilde imod, idet han har ihjelslaaet den Mand i deres Slægt, hvis Lige ikke lettelig findes (Hr. Vincents Lunge); Brevet bliver kort, da Esges Dreng ikke vil töve; mange af deres Venner, som ere blevne fangne, ere sendte til Tydskland med Undtagelse af Hr. Oluf Rosenkrantz.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve til den danske Adels Hist. fasc. 35, Krabbe). Halvark med Spor af udvendig Forsegling. [737 aar1536] 
Venliig kierliig helsen altiidt forsendt met wor herre. Kere Eske Bilde frende oc sønderlig gode wen betacker ieg ether gantze kierligen thesligest ethers kere husthru for alt gott som y meg altiidt beuist haffue huilcket ieg kierliigen met ether forskiulde will etc. Kere frende som y scriffue meg tiill rørendes vtj ethers scriuelsze om archibispen aff Trundhiem gud gyffuett at handt ware wedt thet syndt som y schriffue thet ware well hans besthe endog handt haffuer sore jlde giørt emod ether meg oc flere wenner oc slagett oss then mandt ihiell i wore slegt huess liige wy icke eller neppeligen vtj wort slegt ighen fange kandt huo hannum rett kende. Kere frende epter then leylighet som nw seg begyffuer will ieg gerne were vdinden behelpeligen huess vtj myn magt er. Kere frende er her jngen andre sønderlige tydinger endt som ieg formoder ethers kiere broder myn herre bispen aff Aarhuss ether tiilscreffuit haffuer oc thenne breffuiszer ethers tiener ether jdermere vnderuisze kandt oc war drengen hastiig oc wille icke tøffue ellers skulle ieg screffuett ether wider tiill. Kere frende alle the godemendt wore wenner vndertagen her Oluff Rosenkrantz som ware fa(n)gne ere vdsendt i Tystlandt. Kere frende huess ieg kandt were ether ethers kere hustru oc børn tiill wille oc kierliighet thet gøre ieg altiidt gerne oc lader Anne siige ether oc ethers kere hustru oc børn mange godenatter oc høueligen betacker ether for møgett gott. her mett ether gudt almegtigste beffalendes. Screffuett paa Helsingborg leuerdagen nest epter Jubilate aar etc. mdxxxvj.
Tyge Krabbe riidder.
Erliig oc welburdiig mandt Eske Bilde høuetzmandt paa Bergenhuss syn kere frende oc sønderlig godhe wen kerliigen etc.
Christopher Throndssön ( Rustung) beder Hr. Esge Bilde om Undskyldning, fordi han forlod Bergen uden at tage Afsked med ham, og beretter, at han i Bod har hört nye Tidender fra Holland, om at Keiseren har en stor Del Krigsfolk samlet under Jörgen Schenckels ( dvs Schencks) Befaling samt 80 Orlogsskibe, der skulle understötte Pfalzgreve ( Frederik) paa et Indfald i Danmark; Biskop Hans ( Reff) og Hr. Klaus Bilde ere lykkelig komne til Oslo, hvorfra Erik Hack ( Gyldenstjerne, Hövedsmand paa Akershus) fulgte den sidste til Danmark.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 57, Christoffer Trundsen). Brevform; udvendig forseglet. (Trykt i Aktstykker til Nordens Hist., udg. af C. Paludan-Müller, II S. 276-77). [738 aar1536] 
Mynn jdmigelige kierlige helsenn tilforne sendt mett wor herre Jesu Christo. Kiere her Eske tacker ieg ether for all gott som j meg langsommeligen beuist haffuer, huelchet ieg ydmig oc gerne forskylle will vtaff all myn yderste macht oc formwe ehuar somhelst ieg kand och maa. Kiere her Eske bether ieg ether kerligenn attj icke tager meg till mystecke att ieg foer szaa hasteligenn aff byenn, och ycke bød ether gode natter, forthij meg komme mange tyender fore som till ewentyr, kand were møget løgen eblant, och therfor drog jeg szaa hasteligen aff, Maaj witte att ther jeg kom till Boud laa ther ein boyr nyes kommen aff Hollandtt och siiger for visze tyender at keyserlig Mtt at haffuer ein mechtig hopp kriigs folch forsamblet j Brabant, Sellandt, och Hollandt, och er Jørgen Schenchell theris øffuerste, och schall hand fylgie palsgrewenn jnd wdj Danmarch mett same kriigs follch, och war ther lxxx orloffz skiippe vtrustett, Siiger the ocszaa for wisze att palsgrewenn haffuer ther forudhen paa synn egne hand twolff twszind knechter, och fyre twszind rexsenner och haffuer keyserlig Mtt at vdsendt thuo grewer till hertug Cristiernn, och ther effther forbiider same krigs ffolch effther swar etc., Maaj witte att biisp Hans och her Clauus komme well till Oslo och Erich Hach drog ned mett her Clauus. Er her inghen andre tyender som ieg kand schriffue ether till, meen nar jeg faar thalet mett myn herre, er thaa noghen wiszer tyender thaa will jeg gierne byude ether them till mett thet allerfyrste. Kiere her Eske bether ieg ether kerligenn att j ycke wille achte huad myn vuenner siige meg oppo meg fforhobis nest gwdz helpp att j schwlle ycke andet fornemme eller beffynde aff meg, end gotth. Her mett ether then alswoldugiste gwd beffalindis, Bether ieg gierne j wille well giøre atsiige mynn ffenche mange godenatther paa myn wegne, lader ocszaa Karine helsze ether och myn ffenche mett mange godenatther. Screffuit paa Foeszenn sancti Haluardz dag aar etc. mdxxx sexto
Cristoffer Trundsonn ether fattig wenn
Erliig velburdig mandt och streng ritther her Esche Byldæ høuitzmand vppa Bergenhws synn kiere suager och synderlig gode wenn kerligenn sennendis.
[739 aar1536] 
Hr. Tyge Krabbe meddeler Esge Bilde i Anledning af hans Skrivelse om Erkebiskop ( Olaf), at Hr. Klaus Bilde med det allerförste kommer til Bergen med Kongens Leide for denne til at möde i Bergen til Herredag 29 Juli, hvor ogsaa nogle af Rigets Raad ville indfinde sig for, om muligt, at bringe Sagen med ham til en god Ende; imidlertid have de dog lidt et uopretteligt Tab ved sin Frændes Död; han beretter derhos om Varberg Slots Indtagelse og Markus Meiers og hans Broders Paagribelse.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve til den danske Adels Hist. fasc. 35, Krabbe). Halvark; udvendig forseglet med Vaabensegl.
Venlig oc kierlige hiilsen altiid forszent met wor herre. Kiere Eske Bille [frende oc sønderlige gode wenn tacker ieg ether oc ethers kiere høstrv kierligen for alt got som y meg altiid beuist hawer huickit y skulle finde meg ganske weluillig at forskille hues y min macht er etc. Kiere frendhe som y scriffue meg tiill anrørendes erchiebispen sa giwer ieg ether kierligen tiill kende at her ClansClaus[sic] Bille kommer op tiill ether met thet aller første met wor kiereste nodigste herres legde tiill erchiebispen at hans node maa møde wtij Bergen tiill herre dage sancte Oluffs dag nest komendes oc tha komer ther nogen aff rigens raad op om thij kunde forlige oc forsone sagen sa thet motte komme tiill en goed ende men ehuor thet forliges tha haffue wy mist wor frende huickit wy icke kan forwindhe. kiere frende er her ingen sønderlige tidninge andt end thenne breffuiszer kan giue ether tiill kendhe oc hawer wor kiereste nodigste herre font Warbierg slott oc grebit Marcus Meir oc hans broder oc alt hans selskab oc font alle thij skib fra hanum han haude. kiere frende lader Anne sie ether oc ethers kiere høstrv mange gode nater gører well oc sier min fencke mange gode nater pa min wegne. her met ether gudt almechtigste befalendes ex Helsingborg tisdagen epter pintze dag ar mdxxxvj.
Tyge Krabbe riidder.
Erliig oc welbiirduge mand Eske Bille høuitzmand pa Bærger huss sin kiere frende kierligenn tiilskreffuit.
[740 aar1536] 
Ove Lunge beder Hövedsmanden paa Bergenhus Esge Bilde at være hans afdöde Broders, Hr. Vincents Lunges, Hustru og Börn til Hjælp og Tröst, da deres Slægtninge bo saa langt borte fra dem, og udtaler sit Haab om, at hans Mord snart maa blive straffet.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 45, Lunge). Brevform; Halvark, udvendig forseglet.
Wenlich och kerlich hillsen nw och alltid tillforn skrefed meth vor herre. Kere Eske frende och synderlige gode wen efter dy at dend vforvindelige sorig er meg och *och flere min kere broders her Vintcens huis siell gud allesmech(t)igste sig ofer for barme oc io besynderligen hans fattyge hystrv oc børn sa kere Esge hafer gud sa for sat eder besynderligen i det rige ath kwnde vere hende mere till hielp oc trøst end *en alle bade hans oc hendiss anborne vener som sa langt fra besidene ere sa beder iech ider kerligen at i for slecht oc byrd och adels plicht ville besynderligen vere min fatige ellendig broderss hystrv oc børn till hielp och trøst sa hende ingen ofer last sker ydermere dend millde gud mate end snarer end nogen tror giffe sin nade at det mord matte straffess och kome tilende. giører her udj som iech eder till tror oc af alld for moeve gierne forskyllde vill kende gwd hwiken iech eder der befaller usyglig. Dattum i Roskylld løferdagen efter hillig trefolldighedss søndag anno mdxxxvj. Kere Eske skriffer meg till om y wide noget at bruge meg i denne lands ende da finde meg vell villighe etc.
Owe Lwnge ridder.
Erlich och welbyrdig mand Eske Billde *høfidfidsmand till Bergenhuss sin kere frende kerlig.
Hr. Joachim Lykke til Östrup beder sin Svoger Hr. Esge Bilde, at han istedenfor ham selv vil paatage sig Værgemaalet for hans uretfærdigen ombragte Söns, Hr. Nils Lykkes, Börn og Gods, da han selv er for gammel og svagelig til at kunne drage udenlands, samt meddeler ham den nödvendige Fuldmagt hertil.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. dan. Adels Hist. fasc. 45, Lykke). Halvark med paatrykt Segl. [741 aar1536] 
Jachym Lycke paa Østrup riidder giør witherligt [met] thette mytt opne breff att effther som jeg haffuer hørd oc spurdt att mynn sønn herr Niels Lycke er nw taggenn aff thenne verden aff vredeliige och vskyckeliige høffdinger jmodt aldom oc retth saa gudt heffne thett openbarliigenn paa thennom saa huer menisch matte spørett oc hørett theris vrettfferdiighett oc vskickeliigenn gerninge som haffuer beuist thennom ther vdj. Tha effther hanndt ere nw kommenn aff thenne werdenn tha jeg fornemmette epther wor schreffuen log att jeg ffindes attwere rett werie effther hans død ffor hans børnn [oc] thett goudz som thennom kanndt tillfalde epther logenn szaa effther [thy] att jeg ere enn gammele mandt oc krenckelig oc kanndt ey ferdes sa[a] langt wten landtz szaa beder jeg mynn kiere broder her Eskye Bylde ffor huad jeg kanndt forschylde met hannom atthand [ta]ger seg [t]henn vmage tiill met samme veriemaall indt ad k[reffue] oc opattbere oc jeg giør hannom fuldmøndig her vtj [paa mi]ne vegene att giør(e) och lade vtj alle maade [som] ieg [selffue] tillstede [v]ar, Tiill saa lenngge jeg hannom jdermer till sigenndes worder [her] vdj. Tiil [v]enndes byrdt trucker jeg mytt indsegell nedenn for thette *mett opne breff. Schreffuet paa Østrup wor fruis hiemmellferdz dagh aar etc. mdxxxvj. o
Henrik Holck (kgl. Secretair) takker Esge Bilde for den ham tilsagte Hjælp med Hensyn til Degnedömmet i Bergen, hvorom han har gjort en Overenskomst med Esges Tjenere; han oversender ham et Par Kongebreve i den samme Anledning.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. den danske Adels Hist. fasc. 33, Holck). Brevform; Halvark m. udv. Forsegl. (Se Dipl. Norv. II No. 1119 og Norske Rigsregistranter I S. 50).
Mynn weluillige tieniste och kerligh helszenn aldtidt for szendtt mett gudt. Kere Eske Biilde vbekendt wen betacker jeg etther tienistligen for etthers schriffuelsze och gode tiilbudt som i meg tiilscreffuitt haffue och besønnerligen for atj giffue vdj etthers scriffuelsze tiilkiende atj gierne wille ramme mitt beste mett thet degendom vdj Bergen saa haffuer jeg nu epther samme eders scriffuelsze indgangit en handell mett eders tienere om procuratorio [742 aar1536] tiill samme degendom epther som i ythermere haffue att forfare vdj mitt genbreff som jeg thennom giffuit haffuer. Kere Eske kand eders scriffuer sielff giiffue eder tiilkende huorledis oss thet emellom handlet er och sender jeg eder ko: mt. myn nadigste herres opne breff tiill tienerne att the skulle sware eder paa myn vegne. tisligiste en missiue tiill eder att ko: mt. beger aff eder atj wille ramme mit beste paa thet att almoen skulle were thes williger tiill att yde etther then rettighet. Kere Eske ther som then handell er enthen ether eller meg fornær tha wille vij ther om vell forliigis nar vij findis i wille ramme mit beste ther vdinnen som jeg eder tiill tror. Thet forskylder jeg alle tiidt mett eder igen gerne. Her mett eder gudt befallendis. Screffuitt mett hast sancti Andree apostoli dag aar etc. mdxxxvj o
Henrick Holck
Erlig och welbyrdiig manndtt Eske Biilde høuitzmandtt paa Bergenhussz syn sønnerlige gode venn kerligen tiilscreffuit.
Peder Herlogssön, Lagmand i Oslo, kundgjör, at han i Nærværelse af Biskop Hans Reff, Kantsleren M. Morten Krabbe, Peder Anderssön, Lagmand i Tunsberg, samt Borgermester og Raad dömte Olaf Anundssön og Sæhvat Sigurdssön imellem angaaende 2 Löbsland Jord i Liveland i Flesberg, som de begge havde kjöbt af Olafs Farbroder Einar Amundssön; Jorden tilkjendes Olaf som Odelsmand og Medeier.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 106, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Seglet vedhænger. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 756; V No. 1082-83 og 1086-87).
Ollom monnom theim som thette breff see eller høre sender Peder Herlogsson lagman j Osslo q. g. och sine kwnnocth gørende ffredaghen nesth fore midffassthe synnedag anno dominj mdxxxvii o tha kom a rodzstouen j retthe for meg offueruerende verdiigh ffaadher med gwdh her Hans Reeff bysp i Osslo messter Morthen Krabe prousth til Mariekirke och Noriiges riikes cansszeler, Pedher Andersson lagman j Tonsberg boremesster och roodiith aff eno haluo Olaff Anvndhson en aff andre haluo Sewatth Sivgurdsson kendes tha ffor ne men ath tha var theress retthe stemnedag vm eith iorde køpp som the haffde bode køpth aff Eynar Amvndsson. Taliidh tha for ne Olaff til Seewatth, och ath spurde [743 aar1537] honom medh huadh skeel han haffuer køpth ii lopølandh iordh y Lyffuelandh liggendes j *j Flesbergh socgen aff Eynar Amvndsson som er ffaderbroder myn. Ther tiil suaridh for ne Seeuatth ath for ne Eynar haffuer myne quinnes odall, lagde the tha begges theres breff j retthe och vore the grannelig ransaketth a bode sydor, Tha effter til taal och gensuar ssom i retthe kom tha effter thy ath for ne Olaff er sanne odalssman och sameignes man och haffuer køppth the ii lopelandh j for ne gordh Lyffuelandh aff faderbroder *symon tha bleff thet so fore retthe aff sagth atth for ne Olaff køepp skal blyffue vidh en fwld macgth effter hans køppe breff lyddelsse. Til yttermere vissen ath sa j saninggen hengger ieg mith indsigle neden fore thette breff
Hr. Joachim Lykke tilskriver Esge Bilde, Hövedsmand paa Bergenhus, angaaende forskjellige private Anliggender, navnlig Jordegods og Söskendeskifte, og henviser forövrigt til den Besked, som mundtlig bringes ham af hans Svend Stig ( Bagge), hvis Dygtighed han roser, hvorimod han omtaler hans anden Ombudsmand Knud Skriver som en "forgiftelig Tyv og Skalk"; han udtaler gode Forhaabninger med Hensyn til Biskop Ove Bildes Skjæbne, omtaler sin egen höie Alder og anbefaler sine Dötre til Esge Bildes og andre gode Venners Beskyttelse, naar han selv er död.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. dan. Adels Hist. fasc. 45, Lykke). Brevform; Halvark med udvendig Forsegling.
Broderlig kierliig hielszen alle tiide tilforn szend met wor herre. Kiere Esky Bilde och myn kiere broder then well gerning ieg finder wd aff etther och aff etthers kiere hostrv then kand ieg aldrig fwld tacke etther for thet ieg kunde nw giøre thet met mange ord tha skulle j wyde willigenn ther till, bode y och then edelle dydelig danne kone at y haffer y sengy oc finde meg ganske weluiligen till at forskillett for noger then broder eller wenn ieg haffer y werdenn met biscop Owe Bilde oc etther ald ieneste, for thet er aldiels oc well forskilt. Kierre broder thet ieg skulle nw scriffue etther noger tiidinde till tha wede etthers swend Sty alle thy tydinde her paa ferde er, oc haffer ieg tald met hannom och sagd hannom saa møghet som ieg wede her, oc synes meg at hand er en god forstanden oc nyttiige karll saa y maa well sende hannom wd for etth wist bod, Jtem kiere broder jeg sagde hannom oc saa hwre etthers frende: Gabriell: handler seg met [meg hiere, oc hwrre stoer skade hand kommer meg wdy, [744 aar1537] met thet godz ieg fiick aff etther som ieg haffer well sagd etthers swend, thet godz hans fader hagde skifft fra seg. y søskind skiffte till etthers moder och thy haffue giemt alle breffuen laghæffs breffue oc andre, ind met them som bod y oc andre skulle forsware godzet met, oc ther met wille hand nw winde godzett tilbage igenn som førre ere wd skifft y søskind skiffte som meg synes at hand wille icke were saa rettferdiige som hannom burde at were metth syn egenn wenner, dog haffer ieg giord hannom saa gott skiell som ieg troer noger then frende hand haffer y *Iutlind, dog at thet er icke tacke werd. Kiere broder nw szender ieg etther en wdskrifft som iegh wilde gerne bede etther at y wilde bezegle meg saa lengi till gud will at j kommer sielff tilstede met thet alder første bod her giicke wdi mellom eller thet wille skade meg etth /-j/ m marc, y maa sielff ydermere diickthet som wy kunde bode were forward wdy. Kiere broder ieg sagde oc Sty etthers swend hwicken forgyfftelig tyff oc skalck y sende her ind y etthers godz Klaus scriffuer hwrre hand haffer skickett szeg her. En dog at ieg forstaer at y troffer icky myn *scriffuerlssze fwlleligh dog kand thet komme at y skulle sielff nape ther rønn wd aff. Kiere broder komer her noger aff etthers skib ind at y wilde scriffue meg till om her war noghet aff then diell at y haffuer behoffue thii skulle j wysszelig forladhe etther till om thet antthen war y mynne were eller y ander theris att thet war fall for pening ath thet skulle icky staa tilbage. Kiere broder ieg giørs en gammell wdløffuit mand fast paa thet femtte sinds xx aar saa ieg kand dog icky længy giøre thet nw nar wor herre wille kalde meg saa beder ieg etther kierlig oc gerne at y giøre for gudzskild oc rammer myn børns beste, oc miesth thy fattiige piger som er tha bod faderløss oc moderløs oc haffer tha ingenn hielpe wden hwad y oc thii andre gode wenner wille hielpe thennom. Kiere broder nw kand ieg icke scriffue etther andet till, till tiidinde en kommer sorrig oc weyermod thet haffer wy her y hender, gud kand dog forsyetth at thet maa en en tiid worde bedre dog hobes meg till gud at myn her biispend bliffuer inttet at skade. Thet (dvs -r) met etthers oc etthers kiere hostrv ffrw Sophi oc etthers kiere børn oc Karenn Lyckes *detther then euig gud till euig tiid befalindes. ex Wiborgh loffuerdag nest for sancte Wolborges dag anno domini mdxxxvij.
Jachim Liicky ridder. [745 aar1537] 
Erliig och welburdig mand Esky Bilde høffes mand paa Bernhus myn hiartte kiere broder kierligen till screffuet.
Jtem kere broder szom i skreff meg till om wort skieffte tha haffwet thet giordt well behoff at i haffde weriit her sielff for mange sagher skiilldt oc troffuer ieg at baade i oc ieg er mist for lad i thy skieffthe. Jtem oc som i skriffuer om Swandholm ther will ieg giøre aldt mynne flie till thet yttherste i mynne mack(t) er saa wttherlig som thett skulle gielde meg siilff paa en dog ieg haffuer ther stordt wwilli for tha skulle i dog finde meg welwilig till baade medt mynne her biespen oc andre.
Stig Bagge bringer Esge Bildes Frue, Sophie Krummedige, Hilsener fra hendes Venner i Danmark og fra hendes Börn, der befandt sig vel; 4 Mai drog han fra Viborg, hvor Kongen da opholdt sig, fra hvem han bringer Esge gode Efterretninger; 6 Mai traf han Nils Jyde i Roskilde og fik af ham Besked om Erkebiskop ( Olafs Flugt) og Esge Bildes forestaaende Reise til Throndhjem, hvorhen han nu selv vil begive sig over Fjeldet; Bispen af Aarhus ( Ove Bilde) haabes snart at komme ud (af sit Fangenskab), hvorom Hr. Johan Rantzow har tilskrevet Esge.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 7, Bilde). Brevform; Spor af udvendig Forsegling.
Mmyn tennessth altøtt. kerre ffrwe maa j vitte att edderss byrn maa vell ok ederss venne lodh seøe edder goddee natth. kerre frwe for iegh fra myn herres nadde nw i ffredax var viii dagge j Viiborgh ok ssonnedag der effter møtte iegh Nylss Iwdee i Rosskældh saddee han megh tiiddyn vm erkkebyssbyn ok saddee han att Esskee laa aldellyss rede tiil Trondem fordii gyffwer iegh megh tyll Trondem offar fylletth ok sskal iegh sstrax tiil hanss nade met kynsskap. kerre ffrwee hobessth megh nessth gvdss helb atth bysspyn aff Aars komme vtt met dett fyr(s)tte ok har her Iohanne Ranssw sskryffwetth Esske tiil der vm. kerre ffrwe ssantth helpee megh gwdh atth iegh jkke kwndee anddee forstaa en atth Esske har en *gømsstygh herre hoss myn herres nadde ok gyffwar han Esskyss breffwe maktt ok har iegh sswar paa ha(n)ss erren swm iegh effter for. kerre frwe kan iegh intte merre sskryffwe edder tiil y fra Tronddem viil ieg sk(r)yfwee eder tiil nar gwdh viill iegh [746 aar1537] foor en anden kansseler. eder almegtigste gwdh beffallandes skryffwette pa Kwalle synnedagh nessth effter helle torssdagh anno dominj m d
Stii Bagge
Erlygh ok velbyrdiigh kywynne ffru Swffy Esske Bylliiss kerlyg sennendes dette breff.
Hr. Trud Ulfstand og Christopher Huitfeldt, Hövedsmænd over Kongens i Norge indsendte Krigsfolk, paalægge Holms Klosters Bönder og Tjenere at adlyde og betale Afgift til Jens Thillofssön ( Bjelke), hvem de paa Kongens Vegne have givet Klosteret i Forlening. Senere har Christopher Huitfeldt efter kongelig Befaling lagt Holms Kloster under Throndhjems Len og overdraget Jens Thillofssön Tuteröens Kloster, af hvis Gods Hr. Nils Lykkes Börn have en Del i Pant.
Efter Afskr. i en Jordebog fra c. 1550 (se nedenfor) i norske Rigsarkiv.
Vij efftherschreffne Trudt Wlstandt ridder och Crestoffer Huitffeldt offuerste høffuidtzmendt for kongelige maiestaazs wor kieriste nadigste herris krigs ffolck som nu forskicket er j Norre helsze ether alle bønder oc allmuge som thiene oc thilligge Holms closter ehuarsomhelsth ij boo eller besitthindis erre kierligen medt gudt oc sancthe Olluff konning, Kiere wenner wider att wij nu paa kongelige magistatz wor kieriste naadigste herris wegne haffuer beffalitt thenne breffuiszere erlig welbyrdighenn suendt Jens Thylleszen att haffue j beffalingh oc forlenning Holmscloster medt alle the gaardhe guodtz oc retthighedt som her nu thilliggindis er ehuar somhelsth thet er eller findis kandt, Thee bede wij etther alle oc huer serdiellis paa ko ge mag ts wor kieriste nadigste herris wegne biudhe att ij were for ne Jens Thielleszen eller hans ombodtz mandt huilcken han ther skickindis worder heenn, liudigen giiffuindis oc giørindis hanum then renthe oc retthughedt som ij aarliggen thill ffor ne closter met [rethe oc retthe skyldughe oc plecthuger [dvs plecthuge ere] han schall ygien skicke ether alle oc huer serdielis holle widt log, skiell, oc retthe saa jngen aff etther j nogen maadhe ffor hans fforszømelsze skulldt wfforrrettis skall. Att saa j sandingenn er trøcker wij worris signether nedhen paa thette breff, som er giffuitt oc schreffuit j Trundheim, *them 3 dag Junij aar effther gudtz byrdth mdxxxvij [747 aar1537] Jthem anammith Chrestoffer Huitffeldt tha Holms kloster heer wnder slotthidt igien oc skulle thet lade bygge oc tha antuorit ffor ne Crestoffer Huitffeldt Jens Thielleszen Tutherøen kloster godtz igien effther :kon: mag ts: breffs lydelsze som hans naadhe wdschreff wdj Nymynster oc er thetd thetd minste klosterrinthe som her ligger norden ffiels. Diisze efftherschriffne benempde gordhe them haffuer her Niels Lycki panthet thil sigh aff abedhen y Tutherøen oc hans børn haffuer them vnder seg wm thi maa beholle them
Aff Dragstrandt
Øuerhinnum :g: iiij spandt Nederhinnum :g: iiij spandt
Aff Haszeluigen
Haarberg :g: iij spandt
Aff Noermøer
Doudall :g: iij spandt
Tutterøe closters gotzs haffuer Jens Tiellesen quit oc frij ad gratiam ther aff haffuer Niels Lyckis børn i pant aff samme closters gotzs . . . . . . . . . xiiij spand Jens Tiellesen haffuer i/-j/ c vii/-j/ spand /-j/ øre j ørtug ij d e
Jesper Söfrenssön, Lagmand i Skiden, og fem Borgere og Lagrettemænd sammesteds kundgjöre, at de tilkjendte Andres Eysteinssön Ret til at indlöse fra Thjostolf Throndssön 5 Markebol Jord i Omthvet (Almthveit i Brunkeberg?), som ved Giftermaal var kommet fra Andres´s Slægt, og som Thjostolf siden havde tilbyttet sig for 5 Markebol i sin Odel i vestre Ozim (Aasheim i Sillegjord?), og som denne nu atter kunde söge tilbage.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 105, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Seglremmen til 3die og Levninger af de övrige 5 Segl vedhænge.
Ollum mannum them som thette breff see eller høre sender Jesper Søffuerenson lauman i Skyen Atzer Kræmer Tommes Iyde Reynolt Ionsson Rasmus Michildson oc Niels Oelsson borgere oc suoren laurettes men ther samme stedz q. g. oc sine kunne gørendes att anno domini mdxxxvii løffuerdaghen nest fore sancti Martini episcopi dag vare vij vti Synstegord Sundhen i Skyen oc helde radstuffue komme ther for oss oc lauretthet Andres Østenson [748 aar1537] aff ene halffue end aff andre halffue Tiøstell Trundsson. Thalet thaa for ne Andres Østenson Tøstell Trwndson tiill om fæm marckebooll iorder i Omtued for ne Andressis rette odels gotz som ffor ne Tøstell selff tiilstod for oss att Andres var reth *send odels man ther tiill, oc var kommet fran for ne Andresis folck met gifftyngh oc nw oc i langtiidt haffuer været i wschiller æcht huicke forsc(re)ffne fæm marcke booll iordher for ne Tøstell Trundson haffde bydt tiill segh oc giffuet jaffuen got gotz ighen som er fæm marckeboll i Ozim. Da effther tiiltall oc gensuar oc effther for ne Tiøstels vederkendelsze dømde vij forscreffuen Andres Tiøstelsson at følge siit odell ighen oc Tiøstell Trwndson tiill at søge siith odels gotz ighen som er v marcke booll i vester gordhen Ozim. Tiill ydermere proff oc vynnesbuord henge vij vore yndzegle nedhen fore thette vort obne breff datum vt supra
Kong Christian III udsteder et Beskjermelsesbrev for Kannikerne og Geistligheden ved Throndhjems Domkirke og stadfæster de dem af tidligere Konger forundte Friheder og Rettigheder, der ikke stride mod den af ham udgivne Reformats og Ordinants om Religionen.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 110 b, vistnok hid- rörende fra Stiftskisten). Kongeseglet vedhænger. (Trykt i Danske Magazin 1 R. VI B, S. 292-93).
Wij Christiann met guds naade Danmarcks Norgiis We[nd]iis och [Gottiis ko]ning hertug wdj Slesuig Holstenn Stormarn och Dytmerskenn greffue wdj O[lde]nborg [och Delmenhor]st giøre alle witterligtt att wij nu aff wor synderlige gunst oc naade haff[ue ta]gett [annammett oc] wndtfanghet oc nu mett thette wortt obne breff tage annamme oc wndtfanghe w[ore k]ere [vndersatte prelat]er cannicker wicharier oc menige cappittell oc clerecj wdj Tru[nd]thie[ms domkircke thennom] theriis gods rentte oc rettighet rørendis oc wrørendis ehuadt thet helst er eller wære ka[nd] jngthet wndertagedt wdinnen wor konn(g)elige hegenn wernn fridt oc beskiermelsze, besynnerligen att wille forsuare beskierme oc fordagtingge tiill alle rette dog mett saa skiell att the skulle wære wor reformads och ordinads som wij om then christelige religion haffue ladet wdgaa wndergiffne. Sambledis haffue wij aff same [749 aar1538] gunst oc naade fuldbyrtt sambtygtt oc stadfest oc nu mett thette wortt obne breff fuldbyrde sambtøcke oc stadfeste alle the statutter nader oc friheder som for ne capittell oc menighe clericj wdj Trundthiem domkircke aff wore forfedre frambfarne herrer oc konningger wdj Norrigiis rige naadeligenn oc gunsteligenn wntte [och] giffne erre widt theriis fuldmagtt att bliffue wdj alle thee ordt puncter oc articler som the i alle maade jndholle oc wduisze dog for ne wore reformadtz och ordinans om then christelige religion ther wdinnen wfforkrenckett i alle maade. Thij forbiude wij alle ehuo the helst ere eller wære kunde serdelis wore fogeder embitzmendt oc alle andre for ne cappittell oc menige clericj wdj for ne Trundthiem domkircke her emodt paa personn gods oc rentte eller paa nogen theriis naader eller friheder epther som for uet staar att hindre hindre lade møy(e) platze eller wdj nogre maade forfangh att giøre wnder wortt hyldiste oc naade. Giffuit paa wortt slott Gottorp torsdagen nest epther søndagenn Jnuocauit aar etc. mdxxxviij wnder wortt signnett
Jahan Ffriiss ss t
Konungh Christians Ffrederickssøns beskermelse breff som han haffuer giffuit capittelet.
Protectorium Christiani 3 tij dateret . . . . . .
To Lagrettemænd paa Thelemarken kundgjöre, at Agvald Anundssön solgte 1 Markebol Jord i Rynaa (Röyne, Rönjam) i Aamotsdal i Hjertdals (nu i Sillegjords) Prestegjæld af 6 Kyrlags Værd til Thof Svenkessön og erkjendte at have oppebaaret Betalingen.
Efter Kopi p. Perg. (fra Slutningen af 16de Aarhundrede) i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 109, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Begge Segl mangle.
Olluum mannum them som thette breff seer eller høre sender Gunnulff Juarszon paa Mydaas Olaff Berghe eedsuorne lagrettys mend aa Tellemarcken, q. g. och sine kundgiørendis at wy hoos woorum saage och hørd(e), at Aauell Anundszon solde Thoff Suenkkeszon en marc booll jordder j Ryynaa saa goott som sex kiørlag, och forne gaard j Aamodzdal j Hierdals presstegield, fre(l)st och heemholt for hueriom mannom, och bekiennis, jeg fforne Aauyll Anundszon, att jeg hafuer opborritt mynszte penningh och messte som j kiøp wort kom ty lader jeg for ne marcbol jord fraa mig och mine erfuingge och wnder for ne Tooff och hans arf [750 aar1538] uingge tyl euerddellige eegen met ffysske och fuugle och alle, wegesteder. At saa er som for staar j sanninggien trycker wy, woorum jngseglle neden thette wort opne breff som (s)chrefuit wor paa Gøttyll ipsa die crucj anno domini 1538 (s)chrefuit efter dette gamle odels breff, met sanhed
Kong Christian III tilkjendegiver Kapitelet og Geistligheden i Throndhjems "Erkebispedömme", at han har overdraget Befalingsmanden paa Stenvigsholms Slot, Christopher Huitfeldt, at forhandle med dem om at udgive en Hjælp eller Skat til Dækkelse af Udgifterne ved Krigsfolkets Besoldning under den forgangne Feide og senere.
Efter Orig. p. Papir i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 110, vistnok hidrörende fra Stiftskisten). Det bagpaa trykte Segl er affaldet.
Wii Christiann mett guds naade Danmarcke Norges Wenndes och Gottes koningk hertug vdj Sleszuig Holsten Stormarnn och Dytmerskenn greffue vdj Oldennborg och Delmenhorst helsze etther alle vore kere vnderszote prelather canicker vicarier och menige capittell och clerecj offuer alt Trundhiems erchibiscopdom boenndes kerligen mett gud och vor naade. Wiider kere venner att vij nu fore thenne store besuering och penndinges vdtgifft szom oss vdj thenne forgangene feigde mett thet megle kriigs folck att besolde paahengt haffuer och end nu dagligen paa henger haffue tiill trod och vdj befalling giffuitt oss elsk e Cristoffer Huidtfeldt vor mand tienner och embitzmand paa vortt slott Stenwigsholm att schulle paa vor wegne tinge och handle mett etther saa att huer aff etther schall komme oss tiill hielp mett en hielp och skatt epther szom hans formwe er tiill epther szom for ne Christoffer ether sielff kand vider wor wilge ther om tiilkende giffue. Thij bede vij etther alle och huer szerdeles biude atj betro hannom vdj samme erende szom hand etther vdj saa maade paa vor vegne foregiffuendes worder och mett thet aller første jndrømme hannom samme hielp och lader ether ther vdinnen weluilligen findes ligeruisze som [vij vore [etther sielff perszonligen ther neruerendes hoss tiilstede och strags lade then vdtkomme och rette ether epther hues for ne Christoffer Huidtfeldt ether wider paa vore wegne ther vm berettendes och tiilkende giffuendes vorder ladendes thet jngenlunde. Befalendes eder gud. Screffuit paa vort slott Kiø [751 aar1538] penhaffn sanctj Martinj episcopi dag aar etc. mdxxxviij vnnder vort signett.
Credents tiill capittel i Trundhiem.
Regis Christ: III bræff til capitelet om skat. Anno 1538.
Jens Lauritssön, Provst og Prest i Sillegjord, samt 5 Lagrettemænd kundgjöre, at Thorkel Aslakssön meddelte Thorbjörn Ledulfssön Kvittering for at have erlagt de ham idömte Böder for hans uforsætlige Drab paa Thorkels Fader Aslak Halvardssön.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 107, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Alle 6 Segl mangle.
Allom monnom them som thette breff see eller høre helser Jens Laurisson prest i Sillægiord oc profast ther sammestadhz oc Alff Olafson Sween Ketylsson oc Torbiorn Tordsson Gunnar Siordsson oc Dreng Aaselandh lagrettis men q. gwdz oc sinæ kunnockt giørendhe att mytt saagom oc hordom aa ja oc handerbandh teræ Torkell Aslacksson [oc Torbiorn Ledvlsson helde handom sammen med ty skilordæ att for de Torkell gaff fornemdhe Torbiorn quittan oc ledwgen oc altengis okiære løsen for seg oc sine arwingæ bodhe for føddhe oc vfødhe oc aldrig aatallett bliwe werken for de Torbiorn eller nogen hans arwinghe effter denne dag for det han bleff for de Torkelss [fader att skadhe som heder Aslack Halworsson vforsunium att saa skedhe oc haffwer fornemde Torbiorn lwgitt hwæryom penningh som domp(t) wor i dom aff xii tunger som giffuis skuldhe i gieldh effter for de Aslack Haluordsson oc en mer dompt voer. tyl mere wissen her om henge wii ware jnsiglæ for thette breff som giortt wor i Sillegiord sancti Andree afften anno dominj m d xxx viij
Thollak Klemetssön erkjender at have solgt Gotrikstad (Godderstad i Holt), Tryserud og Volevatn til Haakon Grundessön og at have lovet ham Gaardene frie for enhver Paatale.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 48, för tilhörende Maler Widman). Brevet har havt 4 Segl, der nu mangle. [752 aar1539] 
Thet bekennis ieg Tallach Clemitson med thette mit obne breff at ieg haffuer selt beskedeligom manne Hokon Grwndeson Gottrigstad och Tryserud Wolewatn med lwtum vt (dvs och) lwndum som til ffor de iorder ligger och legit heffuer ffra ffonno och nye vtan gars och innan som til liger till ewerdelighe egnar: och borgade ffor de Tallach atther de Hokon tesse iorder ffrii och ffrelse och akerelause ffor allom ha(n)s efftherkomende och vndher Hokon Grundeson och hans arwinge til everdelig eyghe: er thet sa at ther kemmer noghen tiltale til ffor de iorder: tha skal Tallac Clemitson heller hans arwinge sware ther til och icke Hokon heller hans arwinge i nogher madæ: Tiil vthermere bewising tha beder ieg tesse gode men som sa begger wort handeban som er Nils Screddere ffogit paa Nedenes Mattis lagman Halward Nilsson Gunnar Ionson Gram Ionsson at henge theris insigle ffor thette breff datum pa Gartan anno dominj mdxxxix die purifficacionis Marie
Godderstaad. Første kiøbebreff. -
. . . . . . [til] sanctj Michelss dagh nw nesth komyndis med them hetthe att hannd bøther wider gwdt oc arffwingia hintz dowde. [Biodom wer sislomannom] worum oc thennom som allegemall worum jnnæ haffua [at proffue mall hanss all wphaaff] wederotthe gredestader wig[lising etc.]
24 Lagrettemænd i Aakerö, Vaagö og Husstads Prestegjælde forklare efter Begjæring af Fru Ingegerd Ottesdatter ( Römers) Foged i Romsdalen, Jakob Skriver, at den nedre Gaard Kalsviken ved Bod i 100 Aar og mere har ligget til Prestebolet Aakeröen, og at Presterne der have oppebaaret Landskylden deraf men hverken Bakke Kloster eller nogen anden.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 111, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.). Brevet har havt 24 Segl i 2 Rader (14 og 10), hvoraf Seglremmerne vedhænge undtagen ved No. 14 i överste Række og No. 3 i nederste; af Seglene (Bomærker) mangle No. 3, 5, 13 og 14 i överste Række og No. 1, 3, 5 og saagodtsom 7 i nederste. (Jfr. Dipl. Norv. X S. 802).
Alle danne men som thetta breff sse eller høre leses bekennes vij efftherscreffne ssuorne lagrettes men y Aakerøøn Vaaghæ ok Husstadæ prestegeldh, Tyodel Mikkelson Sewrin Thorstenson Byorn Trondson Baardh Haakonson Olaff Ionson, Knuth Jonson [753 aar1539] Olaff Yuarson paa Nerlandh Ffyn Ionson Arne Engylbritson Morten Engilbrigtson Olaff Ericson y Boodh Helyæ Vlffson Eskel Andorson Trondh Haarekson Stenær Larensson Staffan Nielsson Niels paa Eskærim Olaff Yuersson y Mordal Alf y Hegdal Baardh Baardson Tordh Gardsson Lasse Olsson Olaff Halzstensson Joen Anbyornson gøre vetterlegt med thetta vaarth oppnæ breff ath beskedelegh och ffornomstogh swen Jacob scriffuer ffru Jngegerd Ottes dotther ffogethæ y Romssdal kraffde ooss och all menneghethen y ffor de prestegeldh oppaa Ssvns och Vaage ffierdwngx tingh ffør gudz skyldh och retuisan ath vy skuldhæ bæræ eith reth proff och vitnesbyrdh om ein iordh som ligger hooss Boodh som Kalzwiken heiter then nedræ gaardhen, Gaaffuæ vy thaa allæ hanom saa ffør swar ath vy aldrigh hadæ vitedh eller hørth y vaaræ daghæ annædh en ffør de Kalzuiken haffuer leghet tyl presteboleth y Aakerøøn y hwndradh aar och en lenger ssom vy haffuæ hørth aff vaare fforeldræ och visthe vy aldrigh y vaare daghæ naaghen annen takæ ther landzskyldh vtaff huærcken vtaff Backæ klosther eller annæn stadz vthæn thee preste som ssaathæ oppaa Aakerøøn the toghe landzskyldhen vtaff ffor de Kalzuiken then einæ presth effther then annæn och inghen annæn ssom vy haffue vithet eller hørth y vaare daghæ. Thette vilæ vy baade bære och sweryæ om thet kan ytermeræ behoff gøres. Thyl ytermeræ sanningh och betre beuisning her om att ssaa er som fførscreffuet staar thaa henghæ vy ffør de ssornæ laghrettes men vaare jnsseglæ nedæn ffør thette breff som screffuet och gyorth var y Vaage anno domini mdxxxix ipso die Georgy martiris
To Mænd kundgjöre, at Sigrid Thostensdatter solgte sin egen Sösterdel og sin afdöde Broder Asbjörns Broderdel i Sauder i Frogner Sogn i Lider til Nils Svenssön ( Tordenstjerne?), der tidligere af hendes Fader Thosten Asserssön havde kjöbt Halvdelen af samme Gaard, hvori han paa sine Börns Vegne var Medeier og Odelsmand.
Efter Orig. p. Perg. fra Lider. Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. VI No. 724 og 749; VIII No. 769; IX No. 482 og 659 samt nedenfor No. 656).
Ollom mannom them som thette breff see eller høre sender Niels och Boord Aslagsynnyr quede guds oc synne kunnvck gørrende att mett worom paa Kniwe dagenn efth(e)r sancte Swnniwe dagh anno domini m d xxxviiij o sogom och hørdom oppo [754 aar1539] att Sygryd Tostensdatter aff ene haluo en aff andre hallwo Niels Swensonn mett them skyllordh att Sygryd Tostensdotter sellde och aff hende atter nem(de) Niels Swenszonn en syster dell och en broder dell som tømdes efth(e)r Asbyørnn samborne Sygrydz broder och hwnn erffde efther fodh(e)r oc modher y Sawdh(e)r som lygger j Frrogne sogen y Lydher j fraa seg och synwm erwinge och wndher att thernemde Niels Swenson och hans eruinghe tyll euerdelyge eygie och alltt aff redes frytt och frelst oc akiereløst for huarie manne. Jtem bekiennes och Sygryd y same handerbanne att fader hennes Tosten Assersonn wederkiennes for henne y synn ytterste tyd att hann haffde selltt tydnemde Niels Swenszonn synn paartt som war helltenn y Saudh(e)r mett synn barnn efther ty att for ne Niels war sameygnesman och odalls man tyll same Sauder paa synn barns wegne, Th(e)r fore stadfeste Sygryd synn faders ord och fwllkommelige op lott Saudh(e)r med alle oddle. Jtem wederkiennes och Sygryd Tostensdotther y same handerbanne for oss att hwnn haffde opp borrett mynsthe pennig och meste alltt efther ty *sam y kaup there kom saa henne well att nøgde for tydnemde Saudh(e)r. Tyll sannigenn her om henggie wij wore insyllgh neden for thette breff som giortt war aar och dagh som for syger.
4. Weret udj rette paa Christianiæ laugting for laugmandenn och laugrettet, dend anden sögne effter S. Johannis baptistæ dag 1636. -
Peder Christensen Souder.
Kong Christian III tilbyder Undersaatterne nordenfjelds i Norge en Del öde liggende Jorder i Throndhjems Erkebispedömme, dels tilhörende Kronen og dels Erkestolen, til Rydning mod de sædvanlige aarlige Afgifter.
Efter en med 3 Segl (1 Vaaben og 2 Bomærker) forsynet Vidisse, dat. 15 Decbr. 1593, af et i Throndhjems Lagbog indfört Kongebrev. Vidissen findes i Throndhjems Stiftsarkiv (hidrörende fra Stiftskisten). (Trykt i H. Paus´s kgl. Forordn. for Norge S. 298-99 og Krag og Stephanius, K. Chr. III.s Hist. II S. 338-39).
Vij Christiann medt gudz naade, Danmarckis, Norgis, Venndis och Gottis konning hertug wdj Sleszuigh, Holstenn, Stormarenn och Dyttmerschenn, greffue wdhj Oldennborg och Delmennhorst, helsze ether alle bønnder och kronane thiennere som byggie och boe haffuer (dvs offuer) alth Trunndhiems erchebiscopszdømett wdj wortt rige Norge nordenfieldz kierligenn medt gud och wor naade, Witther att osz er till witthanndis wordett, huorledis att ther [755 aar1540] skall liggie mannge jorder ther offuer alth erchebiszchopsdømett som skulle vare wbygdthe och jnghenn lanndskyld affgaar, och skulle høre och liggie thill Norgis krone och for ne Thrunndhiems ærchebischopsdømett, thj haffue vij nu aff wor sønnderlig gunst och naade och saa paa thet att samme wortt righe Norghe maa bliffue bygdth och forbeidrett wndth och tilladett och nu medt thette wortt obnne breff wndhe och till lade, att saa mannge waare wndherszaater ther wdj landett som wille wpthage och byggie szamme waare och kronannenns och stichtenns øde jordher skulle mughe nyde (dvs rydde) samme jorder thill thennem och theris arffuinnge, dogh att the som samme jordher bygge och beszidde skulle aarlighenn giffue ther aff till osz och Norgis kronne leydinnghe som andre jordeigher bønnder giøre, Giffuith paa wortt slott Gotteruph, løffuerdagenn nest epther sanctj Paulj conuersionis daugh, anno dominj mdxl wnder wortt signett:
Johann Friisz manu propria
Att thette er eenn rett copiæ aff jtt konng l: Maiett t breff som finndis att were jndschriffuit wdj Trunndhiems laugbogh, lydenndis ord fra ord, epther som forschriffuith staar, kienndis wy eptherschriffnne Henndrich Jørgennszenn laugmanndt wdj Trunndhiem, Peder Erichszenn borgemester, och Peder Nielszenn raadtmanndt ther sammestedz medt wore signetter her nedenn wnder thrøckenndis, Actum Trundhiem thenn xv Decembris anno 93
detthe er etth retth copij aff thett konge breff som til biuder att alle øde plattzer som vnder feffotth liigger och skoo paa staar och icke ledingh och landskyll aff gaar skulle byggis til odell bonden och kongen til dubbel ledingh
No. 19. - Protector. No. 12. nu No. 11.
Christopher Huitfeldt, Hövedsmand paa Stenvigsholm, tillader (Lagmanden?) Olaf Monssön i Henhold til Kong Christian III. s Brev (af 31 Januar 1540, foregaaende No.) at oprydde og beholde for sig og sine Arvinger saameget, som han kan indgjærde, af Ödejorden Smedstad paa Leinstranden i Melhus Prestegjæld, mod at han siden svarer Kongen Leding deraf som andre jordegne Bönder.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 122 b). Ubetydelig Levning af Seglet vedhænger.
Jegh Christopher Huitffeldth hiøffuitzmand paa Stenuigcholm giør vittherligt och kendis for alle mett thette mitt obne breff att hiøgborne første och stormectigste herre her Christian [756 aar1541] Frederichsszenn Danmarckis Norgiis Vendis och Gotis konningh hertog y Sletzuiigh Holsten Stormarenn och Dytmersken greffue y Oldenborg och Delmenhorst myn naadigste herre haffuer wnth och giffuit allom them szom boendis ære y Norge norden feills y Trondhiems stiigt och teris arffuinger tiill ewerdeligen eygen saa møgen ødemarch som the oprydde kandt som nu vnder fæfodth ligger och schoff vppaa staar och jngen leding eller landschyld aff gaar och krones almindning er. eller Trondhiems stigt tilkommendis och the giøre och giffue schulle konningen och Norgis kronne leding ther aff lige szom andre iordegne bønder som konninglig maiestath myn naadigste herris breff som hans naade them giffuit haffuer ydermere vduiser och indeholler szaa haffuer iegh paa for ne konninglig maietts. myn naadigste herris vegnne wnth och tilladitt och nu paa for de hans naadis vegnne wnner och tillader att thenne breffuizere Oluff Monszøn maa rydie bygge bruge och beholle sig och synne arffuinger till ewerdelig egn saa møgitt aff thend ødemarck som hæder Smedestadt liggendis paa Lenstranden y Melhuus prestegieldt som hand theer indgerde kand och hand giøre och giffue schall kongen och Norrigis kronne leding ther aff lige som andre iordegne bønder thj forbiuder iegh paa for de konninglig maietts. myn naadigste herris vegnne alle y hoo the helst ære elle(r) være kunde att giøre for ne Oluff Monszen nogen hinder eller forfang paa for de ødemarch wdj nogre maade vnder konninglig maietts. høgiste faldtzmaall. Til ydermere vissenn att szaa y sandningen som forschreffuitt staar henger ieg mitt jndzegell neden for thette mitt obne breff. Schriffuitt paa Hoff y Sognnedalenn løffuerdagen nest epter tiugendag juull anno wirginej partus twssend femhundritt fyritiuff och ith
Loulig forkyndt paa Lindstrandens tingdaug paa Beenberg d. 25 Junij 1690. Test: Pouell Lauridtzøn. Eg. hd.
Oluff Mogennszønn[s forundte og thillate røddings pladtz paa den gaard Smidstad paa Linstranden. -
Breff paa Smedstad.
[757 aar1541] 
Nils Svenssön ( Tordenstjerne) af Vaaben erkjender, at han med Samtykke af sine Sönner Christopher, Larens og Jon Nilssönner har overdraget Thrond ( Einarssöns) Svigersönner, Thorlef Björnssön og Paal Rolfssön, der have Helga og Sesile Throndsdötre tilægte, samt Siurd Aas´ s Enke Sigrid Throndsdatter de to Markebol i Midgaarden i Aas i Elftelöite Sogn i Sandshverv, som Dyre Olssön i sin Tid ulovlig har solgt til Thrond, hvorfor Nils Svenssön nu oppebar 20 Lod Sölv for sin Odelsret og sit Samtykke.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 112). Brevet har 3 Segl, hvoraf förste er Vaabensegl. Seglremmerne ere skaarne af et yngre, latinsk Haandskrift. (Se ovenfor No. 248 og 653 samt Dipl. Norv. VII No. 743 og 788 samt X No. 729).
Thet kiennes ieg Niels Swensson a wapn mett thette mitt oppne breff att ieg hauer paa talett Aass som lygger j Sanswerff som Dyre Ollson huas siell gud benade wlaglige solltt hafde anno domini m d xlj nw efther Torleff Byørnsons och [Poll Rollffsonn Trons mage som aage Hellgee [Sesele och Sygryd som Sywrd Aass atte h(u)as sell gud nade som ware Trons døtter som Aas kyøfftt hafde och wlaglige solltt war efther teres bønn och begerellse att ieg skwlle thet godz opp lathe for gwnst och welle skyll taa hauer ieg nw mett myn(ne) sønners iaa och samtykkie som er Criisthoffer Larens och Ion Nills sonner och opp lathet them odalls løssen paa the ij markeboll y Mytt gaarden y Aass som lygger y Sanswer y Efteløte songh som Dyres kyøppe breff wtt wiser jfra meg och mynne eruinge och wndher tem och teres eruinge tyll euerdelige eygie mett alltt odle med saadantt skyell ath the gøre mytt nøgie som talett war. Tyll sanningen her om hiengie wj wore insyll neden for thette wortt oppne breff som skreff(uet) war sancte Mattis dag aar och dag som for sygger
bekenness jeg Nilss Swensson j ssama handerbande aatt jeg haffwer vpp boret xx lod ssilluer for ffullt jageue oc ful oddalss lossnen for forne(m)de gard Aass
Breff om Mideaasz
Antonius Bryske, Befalingsmand over Skisyssel, meddeler Bergulf Svenkessön Kvittering for 24 Lod Sölv, som han har betalt for en Borgen, han havde indgaaet for Gunnulf Ketilssön.
Efter Orig. p. Papir i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 113). Med paatrykt Vaabensegl i grönt Vox. [758 aar1541] 
Jegh Anthøniis Brysche høuitz mandh offuer Skie søssell gør witterligt ffor alle att thenne breffwisere Berulff Suenckeszen haffuer fult oc fyllist giortt, xxiiij lodt sølff, ffor en borghenn hand wdij gick ffor Gundulff Kethiilszen. Thij lader iegh ffor ne Bierulff quit oc frij ffor samme borghenn ffor yddermere kraff eller thiill thall wdj noghenn maadhe. Screffuit paa Bratzbergh sanctj Petrj et Pauli dagh aar etc. 1541 wnder myth sygneth.
Bierulff Suenckeszen
To Mænd kundgjöre, at Alf solgte halvandet Markebol Jord i nedre Dyssje i Hjertdal til Amund Ketilssön og erkjendte at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 357, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Nederste Kant af Brevet med Seglene er afklippet. (Jfr. No. 565 ovenfor).
Ollom monnom them som thetta breff se [eller] høre sender wy effter[schreffne lag]rettis men quede guds och syne Haluord Euynsson Peder Haril[sson kungørendis] med thetta vort opne breff at myt varom y Hyerdall huyde søndagh tyd [anno domini] m d xlii sagom oc hørdom ia och handerband there aff eno haluo Alff Gud . . . en aff andre haluo Amond Ketylson med thy skylordom at for de Alff selde [och] affhende for de Amond Ketyllsson i/-j/ markerbol iord y nedre Dysse som lygger y Hyerdall sogen frelst och hyemholt for huerryom manne med lotum oc londom skoff oc mark som tyll for de iord lygger eller leyet haffuer fra fonno och nyæ vtan gards oc ynen y fra for de Alf oc hans aruonge och odall och vnder for de Amondhe och hanss aruonge tyll euerdelyge eygo oc odall. Kennis och for de Allff att haffue opborret forste pennyg och senyste som y kop there kom at saa y sanhet hengom vy vore inzegell neden for thetta vort opne breff gyort y Hyerdal ar och dag som forsyger.
Nils Jörenssön, Prest i Hjertdal, og to andre Mænd bevidne, at Aslak Veteledssön med Samtykke af sin Hustru Astrid Thorvildsdatter solgte 10 Markebol Jord i Flateland i Hjertdal til Olaf Sivordssön for 5 Mark Guld og erkjendte at have oppebaaret Betalingen i Sölv og Kobber.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 114, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Alle 3 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 718 og 986 samt Brev No. 667 nedenfor). [759 aar1542] 
Allom mannom them som thetta breff se eller høre bekennes vy efftherscreffne Nylss Jørenson prest y Hyerdall Petter Haralsson Elo Torgrymsson met thetta vort opne breff at myt varom pa Omness søndagen nest effther Hellomøsse anno dominj m d xlij sogom oc hørdom ia oc handerband there aff ene haluo Asslag Vetteleson en aff andre haluo Olo Syuordsson solde tha for (de) Asslag attern de Olo tya marker boll iarder y Fladeland som lygger y Hyerdall sogen for v mark gulds y søll oc kaber med syn hostrus samtøke Astry Toruylds dotter frelst oc hyemholt for huerryom mannom oc odalssløst fra for de Aslag oc hanss aruonge oc efftherkomme och vnder atter de Olo Syuorson oc hanss aruonge tyll euerdelyg ego oc odall forbydendes huerryom mannom at agonge same ior thy ieg haffuer opboret forste penninge oc senyst som y kop vort kom thy skall for de Olo Syuordson fr(e)lsselyg oge for de Fladeland med lotum oc londom vtten gards oc innen som tyll for de x marker boll leger oeoc[sic] leyt haffuer fra fono oc nya. At sa y sannyn hængom vy vor inzegell neden for thetta vort obne breff som gyort var pa Omness aar oc dag som forsiger
Tre Mænd kundgjöre, at Gunnar kjöbte 5 Markebol i Lid i Svartdal (Flatdal i Sillegjord) af 5 forskjellige Personer og erlagde Betalingen, samt at han af sin Verfader Jörren (Jörund?) tilbyttede sig 1 Markebol i samme Gaard for 1 Markebol i Rud i Flatdal, ligesom han ogsaa med sin Hustru Ingerid Jörensdatter havde faaet 2 Markebol deri som Hjemmenfölge.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 353 og 354, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.) Alle 3 Segl mangle. Et Stykke af Hovedbrevet er afrevet.
Allom mannom them som thetta breff see eller høre ko(n)gørendis vy effther screffne Solue By[ørnson] . . . . . . . Iensson Torbyørn Suenson kuede guds oc syne er oss vytterlygth at thenne breffuyser Gun[ner] . . . . . . . haffuer køpth v marker boll y Lyde som lyger y Suartdall j aff Olo Toffson j aff Gunleg . . . . [j aff] Amund Stenerson et aff Byørn Dalle oc et aff Tøstell Suensson, oc, haffuer han luket første pen[nyng oc siste] for for de iord, Lyde, thy skall han frelsselyg eye same iord fra for de odalssmend o[c there aruon]ge oc vnder atter der Gunner oc hanss aruonge tyll [760 aar1542] euerdelyg ego oc odall med lotom oc [lonnendom fiske oc] fogle oc alle vede steder vten gards oc innen. At sa y sanninge hengom vy vore inzegell [neden for thette] vort opne breff gyort y Hyerdall Martini episcopi anno dominj m d xlij
Jtem bekendis vy och med same breff at for de Gunner bytte seg tyll et marker boll med syn verfaar Iørren y *sane Lyde for j marker boll y Rud y Fladall oc ij marker bol som han fyk y hyemfølle med syn quinde Ingryd Jørenssdotter tyl euerdelyg ego oc *oc odall
Anders Hanssön af Vaaben og Jon Thomesön, Borgermestere i Bergen, kundgjöre, at Christopher Huitfeldt, Hövedsmand paa Bergenhus, paa et af ham sammenkaldt Möde i Vorfrue Kirke i Bergen lidt efter Michelsdag 1542 benegtede Sandheden af det udspredte Rygte, at han paa Kongens og egne Vegne skulde have afsendt Fisk og anden Kjöbmandsvare til Tydskland paa to Skibe.
Efter en samtidig Afskr. af Jörgen Hanssön Skrivers Oversættelse i Deventers Arkiv (Bergefarer-Collegiets Breve), uden Segl.
Wy nabescreuen Andrees Hanssen van wapenn, ende Joen Tomessen borgemeisters to Berghen, doen kondt vor allen, ende bekennen myt desen onsen apenen brieff, dat jnt jair nae godes gebuerte dusent vyffhundert twe ende viertich, en weynich nae sancti Michaelis dach, weren versamelt jn onser lieuer Vrouwen kercke to Bergen, walgeboeren man Trond Benckestock, Jenns Split, oick meister Geble Peterssen des stichtes voermunder, desgelicken oldermanne ende die achtien by die Brugge, nae wille ende begerte des ersamen ende walgeboren mans Christoffer Wittfeldes hoefftman vp Bergerhuys, ende doe onder ander woerden ende spraeke, als den dach dair verliep, quam dair vp snack ende sprake, woe voirsc. Christoffer Wittfelt was besacht ende beruchtet onder den coepman by die Brugge to Bergen ende oer anhangers, dat hie solde hebben affarderen laeten ende jngescepet vysch ende andere koepmans ware van wegen ko: ma ts ende syner wegen vp twe schepen, als Heinrick van Hasselt ouergesandt hadde to synen swager in Dudesschen lande, ende weren dese schippers by name van dese voirsc. beyde scepen, die yrste schipper Lolle daer Derrick Schonekamp mede segelde oick paert ende deel beyde an [761 aar1543] schyp ende guet hadde, ende dat ander schip was dat ghene Henrick van Hasselt koffte van wegen syn swagers ten besten van Albrecht Garritssen borger to Drontten nae jnholt ende wtwysinge syns zebrieffs. Doe nae soedane rumoer ende berochtinge stont voirgenant Christoffer Wittfeldt jn alle gude mannen ende onse presentie ende anhoringe, ende doe apenbaer bekende ende bestundt, ende noch bekent ende bestaet, dat hie nycht hemelick noch openbaer in dese twe voirsc. schepen jngeschept offt jngeschepen laeten hefft, enygen vysch, guet, pennynge, off pennyngen werde, dat ko: ma t. offt hem seluest to qwam, welcke twe schepe Henrick van Hasselt myt syne anhangers ende mede hulpers aff gefordert ende van hyr affgeschickt hadde. Toe meerer kondtscap dattet soe jn die waerheit is als voirgescreuen staet, hebben wy onse zegele hyr onder drucken laeten, Gescreuen to Bergen den darden dach nae paesschen anno dusent vyff hondert drie ende viertich. Was aldus onderscreuen. Jck Jorien Hannssen alias scriuer genant bekenne myt dese myn eygene hantscrifft dat ick dese tegenwoirdige copie wt Densche offt Noertsche sprake transferiert ende auergesat hebbe jnt Duetsch, als ick best konde, ende concordiert van woerde to woerden nae die effect ende jnholt syns originaels.
Kong Christian III, der har erfaret, at der i Nederlandene er udrustet 17 Orlogsskibe, der skulle angribe Norge og navnlig Kongsgaarden i Bergen, opsender til Befalingsmanden sammesteds, Christopher Huitfeldt, to Hövedsmænd med en Del Landsknegte til Hjælp ved Slottets og Landets Forsvar.
Efter samtid. Kopi i d. kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. dan. Adels Hist. fasc. 33, Huitfeldt). Brevform; Halvark uden Segl.
Chriistiann mett gudz naade Danmarcks Norgis Wenndis oc Gottis konning etc.
Vor gunst tiilfornn wiidtt att wij haffue fott wesse kundskaff huorledis att thee Burgundiiskee skulle haffue ladiitt tiill rede xvij orlog skiibe mett skytt lodtt krudt oc anndenn tiilbehørrinnge och elffue aff samme skiibe schulle werre wdgiordt for Færre vdj Sie [762 aar1543] land oc bemandett (mett) xv c lanndtzknegtte for vden bodtzmenndt och anndett skiibs folck oc thee andre sex ere vdtgiordt i Hollanndt oc ere bemandett mett ix hundrett landtz knegtte for wdenn skiibs folck oc bodtzmenndt oc schulle legge altinngist segel rede om ther jcke alrede ere afflobenn oc wille giøre therris anslag inndt paa wortt riige Norge att thee mett magtt kunde twinnge same riige wnnder thennom oc besynnderliigenn agtte thee att giøre anfald paa konngenns gordt i Bergenn huor fore wij nu fore saadann leigliighedtz skyldt skiicke tydt wpp tiill teg thesse twinnde *høffuitzmendene mett nogle wore landzknegtte mett teg att skulle lade seg bruge att tiilhielpe att formene fienderne att giøre landtganger oc ellers i anndre maade emodt fienderne lade seg bruge huor behoff giøres oc thu thennom paa wore wegnne tiilsiigendis worder. Thij bede wij teg oc wille att thu flyer samme wortt kriigsfolck gode wnderhollninng oc therres *nottrofft tiill skielliighedt oc mett thennom troliigenn tiilhielpe att giøre fiendernne affbreck om the ther vnder landitt kominndes worder saa thee inngenn landgang eller befestninng indfannginndes worder oc lader holle godtt stranduagtt wed strandbackerne huor thu west behoff giøres oc tiisliigiste paa *paa slottett att thet jcke forraskes teg aff epther som thu wedst att magtt paa liigginndes er her wiidtt altynngest att rette teg epther oc ladt thet jnngelunde. Beffallinndes teg gudtt. Screffuett paa wortt slott Renndesborg onsdagen nest epther sanctj Michelsdag aar etc. mdxliij wnder wortt siignett. Oc att thu mett thee andre wore lendtzmendt ther vdj landitt bliiffuer tiill ens att siidde tiill rede mett yderste magtt att komme huer andre tiilhielp huilckenn thett først behoff giøres om nogiitt paa komme.
Copye aff thet breff tiill Christopher Huidtfeldtt.
(Den kongelige Secretair) Henrik Holck svarer Hr. Esge Bilde til Svanholm paa dennes Brev, at det ikke har været hans Hensigt at overdrage nogen sin Forlening i Bergen ( Degnedömmet) for en aarlig Afgift, da han selv tiltrænger den Fordel, han kan have deraf, til sit Ophold ved Hove, men at han for det Tilfælde, han vilde have overdraget nogen sin Forlening, lige saa gjerne havde undt Hr. Esge den som nogen anden, naar han vilde givet ham samme Afgift deraf.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 33, Holck). Brevform; Halvark med udvendig Forsegling. (Se ovenfor No. 641). [763 aar1544] 
Wenlig kerlig helsen aldtidt forsendt mett gudt. Kere her Eske szom i scriffue meg tiill atj haffue hørdt huorledes ieg skulle were sinds att wille vdtfaa mynn forlening szom jeg haffuer vdj Bergen paa affgifft szom ieg tiilforn giordt haffde och er begerendis att ther szom jeg wore thetz sind, jeg wille vnde ether thet paa en affgifft fore noger anden etc. kere her Eske tha giffuer jeg etther ther paa tiilkende att ieg icke haffuer werit thes sinds icke heller er, att ville faa thet vdt paa affgifft helst fore thij gud wedt att ieg haffuer thet sielff behoff om ther er noger fordell paa ferde tiill att forthere vdj gorden och ther szom ieg wore thes sinds att ville vnde thet noger paa affgifft tha wille ieg saa gerne onde ether thet ther szom i ville giøre meg saa got skel ther aff szom en anden och i ville icke fortencke meg thet anderledes end tiill thet beste och gør jeg alle tidt gerne hues ether lefft er. Befalendes ether gudt. Screffuit vdj Rendesborg mandagen nest epther søndagen quasi modo gen(i)tj aar etc. mdxliiij
Henrick Holck.
Erlig welbyrdig (mand) och strenge ridder her Eske Biilde tiill Swanneholm ko: mts. myn nadigste herris stadtholder paa Kiøpenhaffn slott wenligen.
Fire Lagrettemænd og Indbyggere i Opdal gjöre vitterligt, hvad Nils Auduns sön og hans Söskende arvede i Skörestad og Bregda sammesteds.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 115). Alle 4 Segl mangle; Seglremmerne ere skaarne af et yngre latinsk Manuscript. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 195).
Alle men ssom t(e)tta breff hender ffore ath koma helzsom wj effter skri(ff)ne Erich Steingrimsson Halffwardh Pedersson Toraldh Olzson Jetmundh Ingebrictsson eidsworne lagrettis men och jnbyggera j Vbdal kærliga med gud gørom veterleg t ath Nielss Odunsson och hanss ssyskene haffwa ærffth effter sine fforældre ii hwitess verdh jordar j øffre Skøresstadom och /-j/ annat quernhwss læje j elffuen recker jorden j ffraa hwsom och neder paa almonne wægin teress fforeldre gamalt odal ffrith ok ffrelst ffør hwariom manne ok iiii hwitesbol j Bregda ssom næst ligger kyrke ængen med [764 aar1544] allom tom luttom ok lunnadom ssom tyl tera jordar liger ok legat haffuer ffraa forno ok nyo wtan gaarss ok innan. Tyl ssanden ok ret wetnesbordh her om latom wj hengia woor jnsegle ffor t(e)tta breff ssom skriffuat war j Ssundal alla helgan tydh aaren effter gudz byrdh 1544
Heming Anderssön, Provst over Lister Len, gjör vitterligt, at han for sin Husbonde, Christopher Huitfeldt, der har Befaling over alt St. Olafs Gods söndenfjelds, af Haavard(?) Ketilssön har oppebaaret 4 Kjör, som vare skjænkede til St. Olaf af Gaarden Moi (i Liknes Sogn), og af hvilke han bortleiede de 2 til Hr. Anders Laurenssön, Sogneherre i Kvinesdal, og solgte de andre 2, som han ikke kunde faa bortleiet, til Peder Payssen paa Fede.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra Lister 1883). Spor af et paatrykt Voxsegl.
Jeg Hemmyngh Anderssen profast offr Lyste leen kendes ieg och witterlich gøre for alle med thette myt obene breff, ad ieg pa myn herre och hosbonde weg(n)e Cristoffer Hwyttffelt hoffettmand pa Berrenhusz, haffe vp barritt iiij koer af erlich mand Haffertt Kedelsson, szom gyffett wor tyl sancte Oloff, aff Moey, och stoed forneffde Haffert pa eyt fritt tyngh och sagde seg dy same iiij koer y fra seg, och wnder sancte Oloff ombesment och vt aff syne obrostyngh, efftr denn beffalingh myn hosbonde haffer offer alt sancte Oloff goes, sunden ffelsz, oc haffer ieg annamett them, och boedett them tyl leye ighen, der offer haffer iegh inghen wysse mantt foett szom wylle haffe them for fulle leye, wden ij szom ieg haffer biggitt her Anders Laurenssen sogne herre ij Qindesdal, och dy andere ij haffer ieg solt och affhent erlich mand Peder Payssen pa Ffede, efter dij ad ieg ycke kunde foett biggett them, och ycke skulle komme bortt for inttett, och tylstar ieg hanum them fry och frels for hwer mandt, ad sa er y sandigen setter ieg myt signet nedden for thette myt obene breff skreffu(i)tt pa Ffede palme sondagh anno m v c xlv
Moi - Breff om Moye
[765 aar1545] 
Halvard Ölverssön, Lagrettemand i Setersdal, kundgjör, at 3 Personer bevidnede, at i den mellem Tharald Thallakssön og Joran Thorgilsdatter (ved Brylluppet) trufne Overenskomst vare Gaardene Harstad og Berg i Hyllestads Sogn undtagne, da de skulde tilfalde hendes Arvinger efter hendes Död, ligesom ogsaa det Sölv, hun eiede, var undtaget fra Aftalen.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 116, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.). Levning af förste Segl vedhænger, andet mangler. (Se Dipl. Norv. IV No. 1124, hvis Overskrift urigtigt har Tharald Thorlakssön for Roald Salvessön, samt VII No. 672).
Thet bekennis iegh Haluord Ouluerson lagrettis mand y Settersdal q. gudz oc sinæ kunnuct gørendis att ieg var viitt Vallæ kyrkæ oc ffleræ godæ mend neruerendis hørdæ oc saa att dessæ effterscre(ff)næ Gunsteyn Torgiulsson Are Arnæson oc Gro Heliesdotter suoræ mett ffullenn eydstaff koupmaal teyris Tarald Tallaksson oc Iorann Torgyulsdotter var tha y hermyng theyris att dessæ effterscreffnæ iorder voræ vndan skiildæ som saa heytæ Harstad oc Berg som ligger y Hyliestad sokn atte skullæ ffallæ tiil Iorands aruingæ effter hennis død igen oc saa mykytt sølff som hun ottæ var oc vndan skiiltt y sammæ koupmaal. Tiil ytremer saningen tryker ieg mytt indsigl hos Kettiil Torgeyrssons indsigl neden ffor thette breff som giortt var anno domini m d xlv
Aslak Vetlessön gjör vitterligt, at han har solgt sin Gaard Flateland, som er 10 Markebol, i Hjertdal Sogn til Olaf Sigurdssön og oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. tilhörende Lorntz S. Guttormsen i Tönsberg. Alle 4 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 718 og 986 samt No. 659 ovenfor).
Jegh Asslag *Vettesson gør vitterlygth for alle oc bekennes med thetta myt opne breff at iegh haffuer nw med myn fry vylle oc velberod hu soldt skøt och affhent oc nw med thetta mit opne breff selger skøder oc affhender fra meg och myne aruonge och vnder fornomsto mand Olo Syuordsson och hanss aruonge en myn gord hedendes Fladeland som er tyæ markerboll lygendes y Hyerdalss sogen, at hand och hanss aruonge then haffue nyde och bruge skall tyll euerdelygh eydom med all odall oc odalss løssen och vden alt patall y nogen made, sa bekenness ieg meg at haffue opboret aff for de Olo Syuordson fylleste verd och pennynge for for de gord Fladeland vdy god betalynge sa at meg y alle made vell at [766 aar1546] nøges takendes hannom for redelygh och good betaly(n)ghe thy beplycter ieg meg oc myne aruonge at fry hemle oc tylstande for de Olo och hanss aruonge for de gard med all syn rette tyllegelsse som ther nv tyllyger oc legyt haffuer vdaff arltydh skog mark ager engh fægong och stodler aldeles yntet vnnetaget y nogen made for et fryt och frelst kop for huer ma(n)dz tylltall fød och vffød. En skeer thet sa at for de iord vorder agangyt tha beplycter ieg for de Asslag och myne aruonge at frelsse for de Olo oc hanss aruonge for de x markerboll oc holde *halde hannom aldeles skadeløst. Sameledes beplycter ieg meg at antuorde for de Olo alle ty iordbreff som effther thenne dag fyndes konne om for de Fladeland sa at thy effther thenne dag ike skulle komme for de Olo eller hanss aruonge vnder ogen y nogen mode thyll yttermere vyndesbyrd kerligen tyllbedendes erlyge och velfornomsto mendz her Nylss Jørensson Peter Haralsson Solue Byørnsson Oluer Euynson at henge theres inzegell neden for thetta myt opne breff. Datum Hyerdall ipso die Gregorij anno dominj m d xlvj.
Hövedsmanden Christopher Galde oversender Kapitlet i Throndhjem Hr. Esge Bildes og Rentemesterens ( Jochum Becks) Anbefalinger for Presten Hr. Jakob, som han ogsaa selv anbefaler til Forsörgelse af Kommunet eller paa anden Maade.
Efter Orig. p. Papir i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 118). Brevform; Halvark, udvendig forseglet med Vaabensegl (Ringsignet) i grönt Vox. (Jfr. Dipl. Norv. VI No. 731?)
Venliigh hellszenn etther alle tiidhe tiillforne sendtt mett wor herre. Kiere wenner sendher jegh etther her Eskj Bildis breff oc renthemestherens lydendis om thenne fattige mandh her Jacob etc. Saa bedher jegh etther gerne attj oc szaa wildhe ladhe hannom nyde mynn schriffuellsze gott att saa handtt motthe oc szaa aff kierchens fange hans liiffuis nøtt thørtt oc opholdh wdj cummune eller huor etther seluer tøchis gott were epther the handh høgeliigenn haffuer beclaffuitt for mynn herris naadhe att handtt lenge och wdj langh tiidtt haffuer thienth kierchenn oc sancthe Oluff, oc therfor dogh jntthet fangett haffuer, Etther nu oc alle tiidtt gudtt beffallindis ex Tuttherøø then 13 dagh Augustj anno dominj mdxlvj o
Christoffer Galdhe [767 aar1546] 
Thiill thenn menige capitthell wdj Trundhiem ganske k en tiill schreffuitt
Per Tygessön, för Prest i Sande(hered), bevidner, at Halvard paa Skelbred sammesteds skyldte ham tre Lod Sölv, som denne for over tre Aar siden lovede at betale til Brevviseren Anders Thordssön, der skulde have dem som Tjenestelön af Presten, men at dette endnu ikke var skeet.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Med Levning af et paatrykt Segl.
Kendis jeg Per Tygeszøn som prest haffuer vered tiil Szanne kendis *meg thette mytt opne breff att Haluord szom szatt paa Skelbrede her i Szanne herrett: wor meg iii lod szølff skylleg huicket thenne breffuyszere Anderss Torszøn thente meg then tyd och skuldhe han haffue thette for ne sølff i tieneste løn som han sielff viidher gieck, med for ne Haluord, och Haluord loffuit for ne Anderss szyn bettalyng: som the vore tha bodhe forligt om then tyd: er thet vel ved iii oor nu forledhen sedhen: att [han for ne Anderss skuldhe haffue synd bettalyng, huicket han haffuer icke ænnu foett synd betalyng. Att szoo i szandhett er trycker ieg mitt jndszegel nedhen for thette mitt opne breff schreffuit i Szanneherrett szøndaghen ffore sancte Poolss dag anno domini mdxlvij.
Taschen j Raadeszogn.
Villom Matssön, Prest i Drangedal, og Stener Östenssön, Lensmand sammesteds, forklare Lagmanden, hvad to Mænd af Tyredal provede for dem angaaende Retten til Fjæsund (Fjaagesund i Hviteseid?), hvortil Gunner Neridssön nu er nærmest, efter hvad hans Broder Ketil paa sin Sotteseng erklærede; men nu vil hans Enkes anden Mand, Helge Svenungssön fra Rygin i Hiterdal, uden nogen Ret indvælde sig i Gaarden, hvorfor de bede Lagmanden hjælpe Gunner tilrette.
Efter Orig. p. Papir i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 117). 2 paatrykte Segl.
Thette bekennis wij effther ne Willom Matzson presther i Drangedal Stener Østensen lensman ther samme steedz, kwngørindis met thette wortt wpne [breff ath wij hørdhe ith proff ordtt [768 aar1547] oc hermingh aff desse two skellighe meen Stener Twett bondhe i *Tiredæl oc Sæmwnd ther sammesteedz, atth the hoos waare Ketil i Fiaffswndh dhen tied han laa paa siin sotthe sengh, och hørdhe hans ordt szaa lydendis, Gwnner min brodher hannom bør at siddhe paa gardhen effther migh om migh kommer naaghitt ath, och bleff szaa død strax dher effther hwes sal gwd naadhe med alle cristhne saale etc. jtem for de gardh Ffiæffswndh er viij marcke boel etc. jtem den qwinne szom Tolleff Hwrdestwetth eiger hon atthe en man [til]forren szom hedh Nerri och saad the baadhe i Fiæffswnd paa theris frelse gottz, hon kom dher ind med gifftningh, szaa bleff for de Nærri død oc hon erffdhe szaa heltin i Fiæffswndh med desse iiij sine sønner aff hwilke *in er nw i gwdz woldh oc de iij nw igeen leffwe etc. erffdhe szaa hwer aff desse iiij brøddre sith marcke boel i for de andre heltin i Fiæswndh effther deris fadher etc. szoo wnthe modheren den elsthe brodher Ketil hed han søn sin, att siddhe sin lieffs tied paa ffor de gord hwilked han och szaa giordhe, nw efther Ketils død giffthe høstren hans sigh igeen oc [fick in wngh karl hether Helie søn hans, Swenwngh paa Ryinne i *Hetherdæl (qualis pater talis filius in falaciis figurarum, intelligenti satis dictum est pensate etc.) nw wil denne samme Helie siddhe paa gardin forneffnde Gwnner til tratz, forwelle sigh dher ind, med kapp och foosz (vtrum equum et iustum iudicate) Ty bedhe wij cristeligh gerne for gwdz skiil oc wor bøn kære her lagman ath i wille gøre szom en erlig man och wære denne danne man, Gwnnar Nerrison behielpeligh at hannom motte skee szaa møgith szom lagh er oc retwiest, imod sligh szom oos tickiis wlagh wære. Til itthermere vissen worth withnesbyr oc bøn stadfestindis tricke wij waare jnsegle nædin for thette breff. Datum diui Pauli anno a Christo nato 1547. Non vos offendat vicium scriptoris quia trement manus.
[769 aar1547] 
Peder Anderssön, Lagmand i Tunsberg, kundgjör, at Sognepresten sammesteds, Hr. Laurens Laurenssön, tiltalte Laurens paa Skardeberg tilligemed hans Moder, Brödre og Broders Enke for Aabod og Landskyld af Skardeberg samt Skade, de havde gjort paa Gaarden; Laurens tilböd at gjöre Aabod, om han maatte beholde Gaarden, men Hr. Laurens Laurenssön vilde ikke og böd den til Leie til Laurens´s ældste Broder Emund, der dog ikke vilde have den, da han selv för havde Jord, hvorfor Laurens endelig efter fleres Bön fik Gaarden paa et Aaremaal, mod at han inden 8 Dage skaffede to Dannemænd til Borgen for Aabod og Landskyld, gammel og ny, hvis ikke, leiede Presten Gaarden til en anden Mand; men da de 8 Dage vare forledne, kom Laurens til Tunsberg uden at have faaet nogen til Borgen for sig.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Med paatrykt Segl (Bomærke). (Jfr. ovenfor No. 63 og J. Müllers Beskr. over Jarlsbergs Provsti S. 36).
Ollom mannom them som thette breff see eder høre sender Peder Andersøn lagman j Tonsberg q. g. och sine kunnoct gørende ath a toku tissdag anno domini mdxlvij tha kom for megh och radet hederlig man herre Laurens Laurensøn sogneprest j for ne stedh och talede till Laurens pa Skardebergh och hans moder och hans brødre och broder kone Østens efterlefuerske pa for ne Skardebergh for abudh, abude fald och landskuld som the hafde ecke giort for for ne Skardeberg och sagde at then føge abud the hafde giort dugde inthet och ecke heller var gildh oc ath the hafde røtt och forderfuet garden och latet jorden en part j gen gaa med skogh och begerede rætt ther fore, æn Laurens for ne suarede och sagde at han ville gøre hues abudh hannom kunde till falle vm han matte faa jorden j geen, æn herre Laurens for ne ville ecke vnne hannom heller nogen the annen *bygle pa for ne Skardebergh effter thi the vore ecke mæn for henne. Men han bødh samstundes Æmund titnemfde Laurensz oc the annens elste broder sin part j Skardebergh till lege medh alles teres part æn Æmund sagdes haffue en god jord och hafde then annen ecke behoff oc ther som herre Laurens ville ecke bygge hans brødre then gard tha bad han hannom bygge en myndeg man then gard som vore mectigh ath gøre abud och landskuld oc holle hannom medh rudningh och medh mact, bade vii tha titnemfde herre Laurens ath han ville vnne for ne Laurens for ne Skardebergh jth ardemall medh sa skæll at han skulle komme till hannom innen viii dage nest kommendes medh ii skelige danemæn som ville vare god bade for abud och [770 aar1547] landskyld ny och gamell men huar han thet ecke giorde tha skulle herre Laurens bygge garden en annen myndeg man effter thi han er beste man i garden dog medh sa skæll hans medægendes mæn till redelig abud och landskuld lige som han fick pa sin side och thet samtycte herre Laurens och nøgdes ther medh var och sact at the skulle alle ægendes mennen aff garden och ecke vmage then som herre Laurens satte ind pa garden oc kom titnemfde Laurens till Tonsberg till herre Laurens och hafde inge borgesmæn medh segh the for ne viii dage forledne. Till ytermere beuisning tricker jeg mitt incigle for thette breff som giort var dag oc aar som fore siger.
Breff om Skardeberg vtj Sandherrit. - lagmandens auffskurd.
Amund Stenerssön erkjender at have solgt sin Gaard Svartdal i Flatdal i Thelemarken, udgjörende 15 Markebol i Landtal, til Hr. Nils Jörenssön, Prest i Hjertdal, for 120 Lod Sölv, som blev udbetalt til Ridefogden Hans Kjöbenhavn for det dobbelte Kjetteri, som Amunds Sön Ketil uafvidende havde begaaet med sin Moster og sin Faders Sösterdatter Gurid Thor stensdatter.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 121, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.). Alle 4 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. VII No. 795).
Allom mannom them som thetta breff see eller høre bekenis ieg Amond Stenersøn at ieg haffuer skøth och seelth och met thetta myt opne breff skøder och seell thenne breffuysere hederlyge mand her Nylss Jørenssøn prest y Hyerdall en myn gord som heder Suartdall som er y landtall *fenten markerboll legendis y Fladall sogen i Tellemark frelst oc hyemholth och ataleløst for huerriom mannom med lotom och londom fysk och fogle och alle vede steder som tyll for de iord lygger och legat haffuer fra fonno och nya vtten gards och innen y fra meg for de Amond Stenerssøn och alle myne aruonge och odall oc vnder for de her Nylss Jørenssøn och hanss aruonge och odall tyll euerdelyge ego, for xx lod søll och hundret y gylth graffuyd och gyorth søll, offueruerendis y vort køb fornomsto suen Hanss Købynghafn ryfoget ther samested som for de pennynge opbar for et dobelth kettery som myn søn Ketyll bedreff met syn moder søster och myn søsterdotter ved naffn Guryd Torstenssdotter, vfforsyn, Ollo Tofsøn y Loffthuss [771 aar1547] Asslag pa Meland Ellenge Hatued och neruerendes y vort køb thy forbyder ieg huerriom mannom føder oc vffødder agonge eller agonge lade samme kob y noker made, Ad sa y sandhet beder iegg om gode manne inzegell neden for thetta myt opne breff først Hanss Købynghaffn Sollue Byor(n)søn Peter Harallssøn Olo Syuordsøn som gyort var y Hyerdall torssdagen nest effther sanct Iacops dag anno dominj m d xlvij
Thette breff wor lest y Suartdall for vj mendt then 11. Decemb: a o 1592.
Thorger Thorstenssön, Lagrettemand i Idde Sogn, erkjender, at han har solgt til Thorgard Halvordssön 1/2 Öresbol Jord i Thorp sammesteds for en 3 Lods Ske.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra Selskabet for Norges Vel, No. 235). Med 1 paatrykt Segl i grönt Vox (Bomærke). (Se ovenfor No. 475 og Brev af 1559 nedenfor).
Bekennis jeg Torger Torsteenson edsoren lagrettis mandt y Idde sogen och giør wittherligt met dette mitt obne breff att jeg haffuer saaldt Torgar Halffuordsson j halfft øris bord iorder liggendis i Torp før en iij lod sked: mett luttom oc lundom som ther tilligger oc tillegat haffuer fraa forno oc nyo vden gaards och innon, ingen dell vndertagendis: friitt frælst hiemholt oc vkæreloust før huaryom manne vden alt affrædis och affhender ieg samme iord fraa mig oc myno arffuinge och vnder før de Torgar oc hans arffuinge til euærlige æye, och haffuer ieg opborit første pening oc meste [oc mæste oc alt ther emellom som y kop vort kom, saa att mig wæl attnøgdis. Til sandning her om daa tricker ieg mitt indsigell neden før thette breff som screffuit ær y Idde prestegård her Hans Olsson sogne prest offueruarendis sammestads anno dominj md xlvij
[772 aar1548] 
Christopher Galde, Hövedsmand paa Stenvigsholm, Jens Thillufssön ( Bjelke) til Østraat, Lagmanden, to Borgermestere og en Raadmand i Throndhjem gjöre vitterligt, at der blev sluttet et Forlig mellem Hr. Siurd Pe derssön, Kannik i Throndhjem, og hans to Söstre, Hustru Marita Peders datter i Lövöen og Hustru Botilda Pedersdatter, angaaende deres Arvegods efter Forældrene, Gaardene Möklebostad og Tippen i Nordfjord (Eids Sogn), Hosen, Hestviken, Gryting og Svinseng (Sviningen) i Björnör samt Ikornhol i Nes (d. e. Sands) Sogn i Odalen.
Efter samtidig Kopi p. Papir i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 122). Uden Segl. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 749; VII No. 486 og 551 samt Brev af 1 April 1565 nedenfor).
Wy effterscreffne Cristoffer Galle hoffuidzmand paa Stenuiicholm Jens Tielleson till Østrodtt Oloff Monson lagmann y Trondem Nils Larenson Adrian Ffalkener borgemestere och Symon Swenson raadmand der samestes kennis och gøre witterlictt ffor alle mett thette wortt obne breff att aaret effter gudzbyrd m d xlviij mondagen nest effter helge trekongersdag kom ffor oss [och ffor menictt raadett och ffor fflere gode mend [paa eyn almennelig rostughe paa lagtingett y Trondems by erlig och welfforstandig mand her Siurd Pederson canick y Trondem paa den ene sidhe paa den andre hederlig qwinner hustru Marita paa Lofføyn och hustru Botilda Pederss dottrø hans sambornne sysken. Talett thaa fforsc ne her Siurd dem till vm naagett iorde goss sum de haffue ffultt och vpborett y xxvij aar och vm syn heymen ffylge sum hand icke haffuer ffoett aff wskifftt effter ffadher och moder. Suarett the hanum att denom borde mett rette ffylge och beholde same goss effterdi att the hade giffuitt hanum sexti lod sylff paa eitt køb ffor same goss. Suarett thaa [forsc ne her Siurdh att [ther war intett køb giortt, icke war der helder paa giorde [eller [nogre besegeldhe [breffue icke heller nær till ffulnett betalett vm dett enn retteligen hadhe werett soltt begerett tha fforsc ne her Siurd syn heymenffølge och sitt goss ygenn och eyn dom der paa met mange andre ordh sum denom paa baade sider mellom wore bleffue wy och de saa offuer eyns atthe skulde wike wd paa begge sider mett nogre godemend fforsøke och fforfare vm de indbyrdis fforligis kunde vm same sack och trætte der sum saa icke ske kunde skulde denom weder [fforli ffaris dom lag och rætt sum wy wille giffue bescrewett. Naagen stund der effter komme dhe ind ygen och wore daa endrecteligen wenligen och kerligen fforlicte mett saadan beskeid och fforordh sum her effter ffølger [773 aar1548] ffyrst att fforsc ne her Siurd skul[de] beholde de lx lod sylff och fforsc ne hans sysken skulde beholde huitt och ffri hues landskyld de haffue vpborett y fforsc ne xxvij aar och hues tiltall hand hade till denom paa syn heymenffylge gaff hand slett huitt och offuer ffor seg och sine ecte barn och deris arffuinge mett saa skæll och fforordt att gossitt skall strax byttis och skifftis effter lagen och naar dett er skyfftt skall her Siurd hafue kaarett att annamme huilken halffparten hanum lyster att haffue huickett systerne samtycte och ffulbyrdet och bleff gossett strax effter middagen skyfftett denom y mellom offueruerendis tuo hustru Maritis woxne sonner och iij hennis maager, effter alles deris willie och samtycke kom paa her Siurds partt effter lagen huffuidbølett Møcklebostadh lyggendis y Nordfiord rentendis aarlig ffire span och Hosen liggendis y Biønøyr prestegeldh y Stocsunds ffierdingh rentendis aarlig [ij [tu span och eyn øre. Jtem paa hustru Maritis partt och skiffte kom Ykornhooll liggendis y Opslog stictt y Næss prestegeld y Odall rentendis aarlig tu span jtem Hestuiken liggendis hoos Hosen rentendis aarlig xviij marcklag jtem y Gryting ibidem eyn øre jtem Suinsengh eitt halfftt span. Jtem paa hustru Botildis partt kom Tippen liggendis y Nordfiord rentendis [iij [aarlig try span jtem y fforsc ne Gryting eyn øre skall thette goss were skifftt mett alle lunder och luthom sum leget haffuer och ennu ligger till huar gaard effter sum odels och købe breffuen lyder och er denne handell [och fforligelse [giord och skiffte sked och giord mett allis deris gode willie och samtycke sonner och maager neruerendis samtyckendis och beiaendis saa att tett skall effter denne dagh bliffue eyn endelig fforlictt ewick afftalett sack ffor denom och alle deris effterkommere ffødde och wffødde till euigtidh och huicken anpartt sum her paataler eller klager naagen tid effter denne dag skall su[are] ffor domroff effter Norgis lagh att saa y saningen ær [och wbrøteligen holdis skall sum forsc uid staar haffue dhe til bedett oss att henge waare insegler och signeter neden ffor thette wortt obne breff giffuett och screffuett aar och dag sum forsc tt staar
it forligelsse breff, en copia, som er giord emellom her Siver Pederssøn i Skogn oc begge hans samsysken hustru Marit paa Lowføen oc h: Bodild Pedersdøttre paa det Myckelbostad Hosen 1 gods [774 aar1548] Ykorgool Hestevigen Gryting Suinseng Tippen Gryting 2 [Hestevigen l: Hassvigen [Svining 3
Hoszens breff
Tre Lagrettemænd i Aalen gjöre vitterligt, at det er dem og Menigmand i Aalen vel bekjendt, at Syver i Bordal (Sognedalen) og hans Brödre Olaf og Jon paa Fosen (Fossum i Sognedalen) eie Arvegods i Almsaas, Jensaas, og Persreiten i Grafaas (Aalen).
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 119). Alle 3 Segl mangle.
Kendis vy for schryffne mendh: Staffandh Houe: Lauris Graffhh aas: Gudhmundh Almsaas laurytis mendh y Aalend: med thette vorth obnebreff ath. os full vyttherlyght: er: och menyng mandh her y Aalendh: ath. os full vytterlygh er att Syuer y Bordall och hans brødre Olaff och Jond paa Ffosen: ogher y Almsaas vj pending myndre endh ij ørre: tyll landskyll en ødegaard y [gaardom: [Jensos sam lyed onder gaarden och. iij pending jordh y Piers reyte paa Graffh aas: er theriis rette arffgods for gud tyll sandynghen her om trøcker vy vore indh segell vndher thette vort obne breffh :S: Gregorius: anno dominj md xlxj(?dvs jx?)
ij huyde y eynd dregh
Halvord paa Telsnes fremförer fire Dannemænd, der bevidne, at hverken de eller andre gamle Mænd nogensinde havde hört, at Halvard og Björn Ellefs sönner eiede den Del af Telsnes, hvorpaa de gjorde Fordring.
Efter Orig. p. Papir i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 365). Brevet synes kun at have havt 3 paatrykte Voxsegl, der ere affaldne. [775 aar1549] 
Jtem klayær jeg Haluor . . . . . . . . . paa Telsnes at Haluor Elluson oc Byørn Ellusson kenne seg at ey vj penning jorde part vdj Telsnes suarre til danne mend besynderlig Saxæ Byørsson Laurenss Olsson Jon pa Gillesæter oc Jon Ellusson at ty berig oc suorig ville, att ty jke wide eller haffue hørd naghen tydt at the otthe naghen partt j Telsnes som fflere gamle danne mend oc ey sander haffue hørd. At sa er mett [sanhedtt tryker jeg Saxæ Byørsson Laures Olsson Jon pa Gillesæter och Jon Ellusson ware jnselle ffor thette wort obne breff, Screuit anden pasche dagh j Holtallen anno dominj 1549.
Christopher Huitfeldt, Hövedsmand paa Bergenhus, Thrond Benkestok og Nils Klaussön, Lagmand i Stavanger, dömme Sivord paa Öxenvad (i Klep) og Karin paa Illand (Idland i Gæstal) imellem angaaende sidstnævnte Gaard, der efter de fremlagte Breve og Prov tilkjendes Karin.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra Christianssands Bispearkiv). De 3 paatrykte Segl affaldne.
Wii efther ne Christopher Huittffeldt høffuitsmand po Berghenhuus Trond Benckestoeck Niils Clauisszøn lauffmand y Stauangger war skickiitt ffor os y retthe po then ene sydhe, Sciuord po Øxenuadth po then andhin ssydhe Kaarin po Elldland. Talliidhe ffor ne Sciuordt till Kaarin om en iord szom Elldland hedher oc sadhe ffor ne Sciuordt att ditt war hans oodiill. Tag fram laghdhe dy begis theriis breffue och proff y retthe hyullke wij grandgiueligh randsaghedhe po bodhe sydher fandtz dagh ffor ne Sciuordth fforefolck haffde køptt same Eldland oc haffth ditt y haffuindiis vere noghin tid tag icke ssoo lengee att heffdtt kundhe komme opoo. Tag randsaghedhe wij ffor ne Kaariin hindiis breff och ffandttz att hun haffdhe lauliig køptt same Elldland aff for ne Sciuordtt modher oc stilltt rett odillsmend till ffrettz. Efter dy ffor ne Kaaryn haffdhe lauffliig køptt: taa dømbde wij alle samdrectheliigh mett alle lauffrettitt wdhin wejbond och indhen ffor ne Karin y fulld heffdtt och weriie for ne Elldland att brughe och beholldhe wtthin andhin rett odilsmand kand komme mett bere breff oc beuissning end for os kom goo ther tag om so møgitt som louffuen vduisszer. att so er y sandninghen setther vij voore [776 aar1550] ind seghell nedhin po titthe vortt obffne breff szom skreuitt er y Stauangger ffredag nest efther die trinitatis anno md: l:
Num: 8. C. Dette er it breff om Jlland: och er det som min moder fich y Staffuanger da hun vor y rette med Siur paa Øxnaua. - Laest paa Stawangers raadstue den 22 Agustij anno (15)99. -
Jordebog over Tuteröens Klosters Gods, optagen medens Jens Thillufssön ( Bjelke) var forlenet dermed.
Efter Orig.(?) p. Papir i norske Rigsarkiv (fra danske Geheimearkiv 1851). Uden Segl.
Diisse efftherschreffne jorder oc jorde parther ligger thill Tutherø
Aff Ffrosten
p. 1.
Moskeneis :g: i spandt Ouerhus :g: i spandt i øre Jslandt :g: ij spandt Herneis :g: ij spandt Nuorffier :g: ij øre Volberg :g: iii/-j/ spandt Lagstin :g: i øre Juberg :g: ij spandt i øre Berg :g: i spandt i øre Naauick :g: vi spandt Ffleckstadt :g: i spandt i øre Stouer :g: i spandt i øre Ffrøszetther :g: iiij marcker Sthien :g: /-j/ øre Kuuerme :g: j øre Otthelle :g: v spandt Grysset :g: /-j/ øre Moskeneis :g: /-j/ øre Helle :g: j øre Rysse :g: /-j/ spandt Hugstedt :g: viij spandt oc y ledingh :g: i/-j/ spandt Summa lateris xxxix span i øre iiij mar[c] [777 aar1550] 
Aff Skogen
p. 2.
Vesterim :g: ij øre Giøuick :g: iiij marc Huoge :g: iiij marc Ffielstadt :g: iii/-j/ spandt /-j/ øre Gustadt :g: j spandt /-j/ øre Køllen :g: /-j/ spandt Dalling :g: ij spandt Rangualldt :g: i øre Halle :g: i øre Sandberg :g: iij spandt /-j/ øre Saelboedt :g: /-j/ spandt Halsze :g: ij øre Giemle :g: ij spandt i øre Østerhalsze :g: j øre Kønsta :g: j øre Rennie :g: /-j/ øre Hoddhen :g: j øre Beruen :g: /-j/ øre Rennie :g: viij marc Ffinne :g: /-j/ øre iiij marc Munckerøsta :g: ij spandt Skieldhe :g: /-j/ øre Gran :g: ij spandt Haglem :g: iij spandt Leuang :g: /-j/ øre Leffueraas :g: ij øre
p. 3.
Settne :g: ij øre Ockehoeff :g: ij spandt j øre Gudstadt :g: j spandt ij øre Hoem :g: j spandt j øre iiij marc smør Hogskat :g: ij øre Salthammer :g: iiij spandt Heegaas :g: iiij marc smør Koelberg :g: j spandt Erickssaaes :g: /-j/ øre Reerstadt :g: j spandt j øre Sunde :g: j spandt Kiessebud :g: iiij marc szmør Kolszem :g: viij marc szmør [778 aar1550] Neis :g: /-j/ øre Munckeby :g: iiij spandt j øre oc ibidem :g: /-j/ spandt j leding Suma ambo: laterum xxxxiiij spann i øre ii ørttuger
Tuterøs landskyldt aff Werdalen
p. 4.
Vtszell :g: viij marc szmør Reien :g: j øre Reppen :g: iiij marc smør Olffstedt :g: j spandt Grunne :g: j spandt Togstadt :g: j øre vi marc smør Hedskre :g: iij spandt ij øre Lenis :g: j spandt Leerffaldt :g: ii/-j/ øre Vangsta :g: j øre
Aff Røren
Austadt :g: j spandt j øre Hammar :g: j spandt Krokum :g: j øre Ffolstadt :g: /-j/ øre Helberg :g: /-j/ øre Jstadt :g: ij øre Vicken :g: /-j/ øre Hegge :g: iij spandt Lorraas :g: ij øre vi marc smør Lorraas :g: j øre Granheg :g: j spandt ii/-j/ øre Grande :g: /-j/ øre
Aff Sparbo
p. 5.
Solberg :g: /-j/ øre Gustadt :g: j øre Jørem :g: ij spandt Strugstadt :g: /-j/ øre Raadhe :g: /-j/ øre Bruim :g: vi marc smør Rongstedt :g: /-j/ øre Olberg :g: iij spandt [779 aar1550] 
Aff Bedstae
Kuarrum :g: i/-j/ øre Vick :g: ij øre Vech :g: j spandt Morck :g: j øre Lyedt :g: viij marc smør Storuall :g: /-j/ øre Vlstedt :g: j øre Riszem :g: j spandt Bratretthe :g: viij marc smør Sthennen :g: /-j/ øre Strømneis :g: j øre Summa ambo: laterum xxix spand i øre x pendinge
Aff Jnderøen
p. 6.
Grønneis :g: /-j/ øre Manem :g: /-j/ øre Rødmoos :g: j spandt Hatthestadt :g: j øre Baaesneis :g: ij spandt Opszall :g: iij spandt Hamsaas :g: j spandt Hiøgle :g: ij øre Neis :g: /-j/ øre Lyngstadt :g: j øre Vlstadt :g: /-j/ øre Grande :g: /-j/ øre iiij marc smør Ffolstadt :g: viij marc smør Sandhe :g: ij øre
Aff Mussuicken
Berrig :g: j øre
Aff Aaszen
Bye :g: /-j/ øre Vndelin :g: iij spandt Berg :g: j spandt Leedang :g: i/-j/ øre Aacker :g: /-j/ øre Vndall :g: ij øre [780 aar1550] Tylderim :g: ii/-j/ øre
p. 7.
Mossene :g: /-j/ øre Strøom :g: ij øre Nonstadt :g: /-j/ øre Mielhus :g: j spandt /-j/ øre Stocke :g: j øre Rysberg :g: /-j/ øre
Aff Størdalen
Skatuall :g: j spandt Kløffue :g: j øre Kellie :g: j øre Dregeszet :g: /-j/ øre Aluestadt :g: i/-j/ øre Hielle :g: j øre
Aff Lexuik
Grande :g: /-j/ spandt Aalberg :g: j spandt Myer :g: j spandt Tettliedt :g: j øre Daell :g: j spandt Øuerlind :g: i/-j/ øre Brecke :g: ij spandt Krucken :g: viij marc smør Rødstadt :g: vi spandt oc ij øre j leiding Summa ambo: laterum xxxv spand i ørttug
Aff Dragstrandt
p. 8.
Hoeff :g: j spandt i øre Vanduik :g: j spandt Axneis :g: j spandt Setther :g: ij spandt Dallszundt :g: /-j/ øre
Aff Hymne
Sundt :g: j øre En ødegordt legindis vnder wester Sen :g: /-j/ øre
Aff Normøer
Kønnisuick :g: /-j/ øre [781 aar1550] 
Aff Stadzbyen
Leem :g: /-j/ øre Berding :g: /-j/ øre Myre :g: ij øre
Aff Skogdall
Randszø :g: j øre viij marc smør Rønszetther :g: j øre iiij marc smør Keiemo :g: j øre Erickszø :g: j øre Dalem :g: j øre Spagemo :g: viij marc smør Garmo :g: viij marc smør Dyrndall :g: iiij marc smør Summa lateris ix spann /-j/ øre i ørttug
Suma sumarum paa alle for ne jorder och jordepartther lii-
p. 9.
genndis tiill Twtterøie closther som Jenns Telloffzenn haffuer wdi forlenning beloper i/-j/ c vii/-j/ spann /-j/ ørre i ørttug ii pendinge
Anders, Arne og Erik Östenssönner samt Marit, Ingeborg og Gunhild Östens dötre gjöre vitterligt, at de have solgt 11/2 Öres Leie i Garpenes paa Lom i Gudbrandsdalen til sin Broder Evind Östenssön og derfor oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No 90. b). Alle 3 Segl mangle. Brevet har Udseende af at være c. 100 Aar yngre end Dateringen; maaske senere omskrevet.
Vy æffterscreffne brødre oc søstere som er Anders Østensen Arne Østensen Eriich Østensen Marit Østensdater Ingebor Østensdater oc Gunill Østensdater kindis oc giør witterliigt met thette wort obne breff att wy haffuer solt skiøtth oc affhend oc nu (mett) thette wort obne bref seller skiøder oc affhennder fra os oc woris arffuinge oc erliig oc fornumstiige mand Øffuind Østensen woris kiere broder oc hans sand arffuinge i/-j/ øris liye legindis y Gulbrandz dall paa Garpenis paa Lom: huilche for ne i/-j/ øris liye woris kiere broder oc hans arffuinge skall effter thenne dag haffue nide bruge [782 aar1551] oc beholde for it friitt kiøb oc kindis wy for ne søskind os ingenn lodtt dield rett eller retughet effter thenne dag ther y att haffue y nogen made. Sameledis bekindis wy att haffue opboritt sølff pendinge oc fuld wærdt aff for ne wor kiere broder for for ne i/-j/ øris liye den siste pendinge met den første oc den første met den siste effter som y wort kiøb kom saa wy tacker hanum alt ere oc gott for god betalling y alle [made.] Jtem om s[aa skede] thet gud forbiude att for ne i/-j/ øris l[iye] y for ne Lom bliffuer for ne Øffuind Østensen woris kiere broder aff wonnden y nogenn retter gonng were seg met landz loug kircky laaug eller wdi nogenn anden made tha beplecter wy for ne brødre oc søstere att weder lege woris kiere broder Øffuind Østensen heller hans arffuinge met so gode i/-j/ øris liye oc saa well belegliigenn inden sex wegers dag ther nest effter komindis worder oc holde hanum oc hans arffuinge thet aldelis skadisløst aff *osze eller woris arffuinge met alle beuissliig skadegield kost tering breffue pening eller huad som helst her pokomme kannd y nogenn made. att saa y sandhet er som forscreffuit stor henger ieg Anders Østensen Enndrj Hagensen woris indzegler neden wnnder thette wortt obnne breff oc kierligen tiilbeder wy Enndrj paa Riisse att besegle met os. Screffuit paa Risse sancte Barbra dag gudz aar mdlj
14 Raadmænd og 9 Lagrettemænd i Throndhjem dömme i Nærværelse af Christopher Galde, Hövedsmand paa Stenvigsholm, og Jens Thillufssön ( Bjelke) til Österaat i en Sag mellem Olaf Alfssön og Jösten ( Jostein) Olssön angaaende noget Jordegods efter deres Fader og navnlig Hovedbölet Klyppested (nu Klöfstad?) paa Inderöen, som Jösten blev tilfundet at fravige til Fordel for Olaf, medens han dog fik en god Sösterpart paa sin Del nemlig Gaarden Berg sammesteds og erholdt tilbage et Bælte, som han för havde givet Olaf i Forligsgave.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selskabs Saml. Brevet har havt 13 vedhængende Segl (Bomærker), af hvilke No. 1, 8, 10 og 11 mangle.
Wy effter screffne Symen Suenszon: Truls Juthe, Oluff Nielszon. Jens Jemptt, Petther Basker, Jens Tommeszon, Hans Helszyngh, Oluff Gudmunszon: Oluff Perszon Steen hugger, Asbiørn Jffuersszon, Oluff Cappe, Ener Lodenszon: Guothe Biørszon, Oluff Perszon raadhmendh y Tronhiem, K/,e/ell Kelszon, Skybber Gunnar, Ener Marqualszon, Jon Jffuerszon, Oluff Jenszon: Berentt Skred [783 aar1552] dere. Jens Smedh: Lasse Siurdszon, Pouell Olszon y Salmagers gaarden, laghretthis mend y samme stedh, kendes och gør vitterligh ffor alle med thette wortt obne doms breff, adh aar effter gudzs byrdh. 1552. wore vy for sambledh paa Trondems rodzstuge onsedagen nest effter Mydffaste søndagh: kom ther thaa wdhy retthe ffor woss førbeneffmde; y erlige och vel byrdige mendtz Chrystopher Galle høffuidtzs mand paa Sten wyck holm, och Jens Tielleszon tijl Østrååth neruerelsze, Oluff Alffszon paa Jnderøøn paa den ene syde och tijl taledh Jøsthen Olsson paa den andre syde, besynderlig om noghett iorde godtzs, som ær en jordh vedh naffn Clyppe stedh, som begge theris ffader ååtthe som var huffuitt bøledh tijl samme godtzs, som fforscreffne Jøsten Olsson sadhtt then tijd op paa samme godtzs, och ffor ne Oluff Alffson haffde tytth och offte wmaghett ther om, och bleffue der aldrigh nogen tijd well fordraghen om, da bleff dhet nu saa yndh skyckett for woss iiij och xx førbeneffmd y rette adh wy skulle syghe them emellom effter lagen, tha bleff thet saa offuer talett och sagdh for en full dom och retth att forscreff ne Oluff Alffszon haffue skulle huffuitt bølett som ær fforscreffner Clyppe stedh y ffra fforscreffne Jøsten och hans arffuynge, och wnder forscreffne Oluff Alszon, och hans arffuynge saa atth hand skall thet nythe, bruge, beholle effter thenne tijdh, saa att fforscreffne Oluff skulle gijffue hannom yghen eitt belthe som hand oppebaarett haffuer aff fforscreffne Jøsten Olsson tijl en godh vilihe: huilckett belthe som fforscreffne Jøsten Olsson wnth haffuer hannom tijll fforn ffor samme godtzs: saa skulle fforscreffne Oluff Alffszon gaa quytt och fry tijl samme fforscreffne Clyppe stedh; och fforscreffne Jøsten skulle gaa frytt y andhett jorde godtz, saa møgitt adh hand fyck ein god systerpartt then som hannom best an nøihes som ær Biergh, som hannom ær tijll fallen med retthe effter Norigis lagh, Alltt thette war giortt och samtychtt paa en fry rodzstuge och beuillett y alle dhij dannemendzs neruerelsze som der var tijll sthede, saa atth dhet skall wryggelige hollis y alle maade, och jnghen ytthermere der noghen tijdh effter thenne dagh her paa kere eller klage: Thesz tijl ytthermere wyszen och sannyngen att saa y sandhett ær som ffor screffuytt staar henge wy xij forscreffne mendh paa vaare och alle dhij andres wegne, wore jnsegle her neden ffor thette wortt obne doms breff: som gijffuitt ær y ffor ne Tronhem, aar och dagh som ffor syger: etc:
[784 aar1552] 
Kong Christian III forbyder enhver at hindre Prælater, Kanniker og menige Kapitel ved Throndhjems Domkirke i at bruge og beholde den til deres Underholdning henlagte Rente og Rettighed, hvilket hidtil undertiden er skeet.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (för tilhörende Stiftsprovst H. J. Wille og Maler Widmann i Throndhjem, mærket No. 48). Stort Kongesegl i rödt Vox vedhænger. (Trykt i Dan. Magazin 1 R. VI S. 305-6, jfr. m. Norske Rigs-Registranter I S. 151-52).
Wii Christian mett gudz naade Danmarckis, Norgis, Wendis oc Gottis koning, hertog vtj Slesuig, Holstenn, Stormarnn oc Dyttmerskenn, greffue vtj Oldenborg oc Delmennhorst, giøre alle witterligt, att eptherthij oss elsk e prelater, canicker, oc menige capittell vtj Trundhiems domkirke, haffue ladett berette for oss, huorledis att thennom vndertiiden giøris hinder paa hues rennthe, oc rettighett szom ligger till theris capittell, oc er tillagtt, ath the skulle deele oc skiffte thennom emellom, szom the skulle haffue till theris vnderholding aff, Tha haffue wij aff wor synnerlige gunst oc naade, vnndt oc tilladetth, oc nu mett thette wortt obne breff vnnde oc tillade, att for ne Trundhiems capittell maae nyde, bruge, oc beholde, all theris rente oc rettighett ingthett vndertagett, oc ingenn att tage thennom nogett fran, vden hues thennom kand windis fran epther Norgis loug oc rett, forbiudindis ther for alle ehuo the helst ere eller were kunde, serdelis wore fogitter embitzmend, oc alle andre, for ne prelater, cannicker, oc menige capittell i Trundhiems domkircke, heremod paa for ne theris rette rente oc rettighett, epther szom forscreuitt staar, att hindre. eller vtj noger maade forfang att giøre, vnnder wortt hylliste oc naade, Giffuitt paa wortt slott Kiøpnehaffn, sancte Margrette affthenn. aar etc. mdlij. vnnder vortt signett.
Christian
Capittell vdj Trundhiem. -
Christian. 3. Margrete aften 1552. anlangende bona capituli - 10. 1552.
Tre Lagrettemænd i Raade Skibrede bevidne, at de efter Begjæring af Nils Valthiofssön og i Nærværelse af Kongens Ombudsmand besigtigede Huse, Gjærder og Grind paa söndre Tasken i Raade, som fölger Sognepresten i Tunsberg Hr. Laurits ( Lauritssön), og fandt alt vel vedligeholdt.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Spor af 3 paatrykte Segl. (Se ovenfor No. 42). [785 aar1553] 
Alle mend som detthe breff seer eller hører bekendis vy effter screffne mend [Hagen Amund Fingalsszon Jnguold Anstensszon Haagen Torbiør(n)sszon suorne lagrettis mend y Raade skiffbrede ad vy vore y Taskenn kongens ombusma(n)d offuer verindis oc flere dannemend med oss tyll bedne aff Nielss Vordiufflsszon ad skoe oc see hus gaar oc grinn huor det vor hollen da funde vy ad hussenn vore oc gaar och grin y forneffnde sørre gaar Tasken som her Lauris sogne prest y To(n)sberg følger vore vell holde som lagligh kan verre ad saa y sandingen er trøcke vy vore ingsigle neden for detthe breff som screffuit vor y Taskænn fredagen for tiuffuende dag julle anno domini 1553
vj danmen breff om Taskorn vtj *Borgesolszle
Thorbjörn og Thorvil Thormodssönner meddele sin Broder Olaf Thormodssön Kvittering for det Ombud, han har havt af dem, med Hensyn til Indkrævningen af Drabsböderne for deres Fader, der blev ihjelslagen af Gunnulf Helgessön.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 123, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.). Alle 3 Segl mangle.
Ollom monnom them som thette breff sier heller høre bekendis vy Torbiorn Tormodsson oc Toruilld Tormodsson for gud oc danne men santt ad vere ad wy giffuir vor broder Oluff Tormodsson quitt oc fri for thet ombod som hand hade effther vor fader som Gunullff Kettellsson vortt ad skade hues sæll gud node oc alle hans aruing for ooss oc alle vor aruinge for føder oc vføder oc alle som ther kand po talle ty hand haffuir giørd oss rett lott i iorde gooss oc løsse penningh saa att vy tacke hanum alltt gott for sin vmagdt att saa j sanhed er tha beder vy gode laurettis menz besegelle thette breff som er Kettell Tiostellsson Torgrim Olaffsson Torkell Aslachson som giortt var pa Brunke beriigh sancte Haluors dag anno dominj m d liij
[786 aar1553] 
Sex svorne Lagrettemænd gjöre vitterligt, at de i Nærværelse af Franke Hanssön, Raadmand i Tunsberg og Mariekirkens Ombudsmand, samt Amund Östenssön og Paal Frodessön paa egne Vegne efter en Lagmands Orskurd vare paa vestre Vagelstad i Sandehered, opnævnte af Lensmanden til at fastsætte Skovdelet mellem östre og vestre Vagelstad, hvilket tidligere ikke havde kunnet ske, men var bleven opsat til denne Tid for 12 Mænd, der skulle dömme efter fremkomne Breve og Vidner.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). 6 paatrykte Segl, hvoraf kun 1ste tydeligt. (Se fölgende Brev og ovenfor No. 281).
Wij effter(s)chreff ne Hans Hanszøn: Tord Poelszøn: Olleff Skordhen Roer Biøndall: Guttorm Gestsøn Tiedulff Hogtuett: szorne lagretes mend giør wittherligtt med thette vortt opne breff: att vy wore paa vestre Wagelstad lighendes wttj Sandeherett lurdagen ffore sancte Olaffs dag dyre anno domini m d liij effther lagmannens oskurd lydelsse wndher vj wuildhe mend: aff ene halffue well fornumstig mand: Ffrancke Hanszøn rodmand i Tonsbergh i ffulle ombod paa wor frue kirkes wegne i for ne Tonsbergh, aff andere halffue Amund Østensøn och Poell Ffroerssøn paa theres eghen wegne om skoghe dele mellom østre Wagelstad och westre Wagelstad wore vy ffor(s)chreff ne vj mend laglig tiill kraffdher aff kungens lensmand: att wy skuldhe granske och ranszake skoghe merke i mellom for ne gordhe westre Vagelstad och østre: effter begges theyre witne och proff: som wy paa bodhe szidher nu hørtt haffue: huicked vy kunne jcke retthe oss effther paa thenne tyd: Tha war thet nu alles wor szamtycke ther tiill att thette moll war op satt tiill i dag och arr: som er lurdagen fore szante Olaffs dag dyre: wndher vj wuildhe (mend) tiill os wskyltt och wszøffued: tha att holle och haffue med huer andre paa beghe szidher: med alle theres breff och wytne: om the kunne ytthermere op szøke: end som nu for os kom: som the ville tha heller haffue end myste: och tha jnghen skosmoll effter then dag: tha skulle wy xij mend paa ffor(s)chreff ne tyd forszøke alle skoghe merke i mellom for ne gordhe bodhe paa ødhe och op bygd: som wj wille anttsuare for gud och for huer dannemand: och tha wndher en endeligen dom. att szaa wttj sandhett er: trycker wy wore jndzegell nedhen for thette wortt opne breff (s)chreffuett arr och dag som for szygher.
Om Vaggelsta
[787 aar1553] 
Jakob Throlssön, Raadmand i Tunsberg, og 11 Lagrettemænd bevidne, at de i Henhold til en Orskurd af Peder Anderssön, Lagmand i Tunsberg, der foregaaende Aar opsatte Sagen til Erhvervelse af bedre Oplysninger, nu have opgaaet og fastsat Delet mellem vestre og östre Vagelstad i Sandehered efter de erhvervede Prov.
Efter Afskr. p. Papir fra Slutn. af 16de Aarhundrede i norske Rigsarkiv. Halvark, uden Segl. (Se foregaaende Brev).
Copia aff den dom som Thore Suines haffuer fritt aff Oluff Michelssen.
Tet bekiendis vii effterschreffne Jacob Trolssen, raadmand ij Tonsberg, Hans Hanssen Jens Lauritzen, Tord Pouelssen, Gunnar Møkenes Koupmand Tronssen Olaff Skordene, Roar Biøndal Hilge Gunleckssen Guttorm Bethem Halffuord Pouelssen, Knud Andholt suorne laugrettis mend med dette vort obne breff, ad vy vore paa vestre Vaggalstad som ligger ij Sandeherrit paa Vestfolden, løgerdagen nest for S: Olaffs dag anno domini m. d l iij. paa ein skogegang oc ret delemerche imellom for ne vestre Vaggastad oc østre, effther som domsbreff ther om watter som then forledne aar forskottet om betre proff oc beuisning som erlig och fornomstig mand Peder Anderssen laugmand ij Tonsbergs affskord ther om lyder vnder ein endelig dom ther ad skilies saa som os rettelige tychtes effther vaar forstand och samuitth som vij ville for gud andsuare. Tha effther breff oc beuisning oc proff som for os kom, oc vij thennom grangiffuelige skodde oc offuersaage effther breffue oc vidnis lydelsse, vor thet tha vor fulde dom, ad den merckis gaard som gaar norden aff fiellid, oc sydher [med fiellid ij fiellid som ligger østen for vasvegen, och saa langs syder med fiellid oc y ein røs som ligger vnder fiellid paa vffsen oc ther funde vij ij eike bleghe oc fødder op ij fiellid i ein stein som vij finde koll opundher och saa siden steiner och heller effther huer andre alt sydher y vandet, oc alt østen for vassveghen som os tychtes retteligest och besth endemerche ad vere ymillom for ne vestre och østre Vagalstad. therfore sagde vij thennom gilde oc iche the andre som staa in ij engen som vij kunde os inthet effther ad retthe. Oc skal thenne vor dom vbrydelige standa fra aldher och euo, huo honum riuer eller roffsmend tilfaar skal haffue røffueth ein tolff manna dom, och bøtha therfore effther lougen. Ad saa er ij sandhed som forsch t staar, henge vij vore indsigle nedhen thette vort obne breff, som giort er aar och dag som fore sigher. [788 aar1553] 
om östre och vestre Vaggastadt. -
item vdrast til Suinenes nu opbygd. -
Copie af en domb angaaende öst: og vest: Wagestads udrast. Anno 1553. - No. 8. 1553.
To Mænd kundgjöre, at de paa Begjæring af Simon Nilssön undersögte og fandt den til Tunem (i Svarvstad Sogn, Lagerdal) liggende östre Seterbod paa Haugeseter, hvorom Thollaug Amundsdatter för havde vidnet, hvorpaa Knut Tholfssön erklærede ikke at nære nogen Tvivl mere derom.
Efter Orig. p. Papir i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 124). Halvark, lagt dobbelt og firdobbelt til Befæstning af de 2 Segl (Bomærker), der vedhænge. (Jfr. Dipl. Norv. IX No. 766 og 773 samt X No. 213, 726, 732 og 755).
Ollom monnom them som thette breff see eller høre sender Euind Jonsson och Matthes Alffsson konnockt giørendes at vij vore a Hauge seter øster buden som lijger tiil Tonem anno domini m d l iij: vore vij ta laglige tiil kraffde aff Simon Nilsson at fijnne en seter thupt som lijger tiil Tonemme som leget har ij vanmeckt gijnge vij ta och ransaket och fune vij tha ope bude staden och fune tha stacken och laa pa holstennom, helt meddraget och suaret ta Knut Tolffsson det var [weell vy fune thet nv vij turffue icke mistruet mere, och fune vij then østre setre thupthen som thet breffuit vtuiser som Tolloug Amundz dotter før vijttnet har. tiil yttermer sanhet trijcke vij for de men vort insigle for tette breff som giort er ar och dag som for siger
To Lagrettemænd kundgjöre, at de overvare et Skifte paa söndre Teig paa Neset i Enebak mellem Gunnar Haavardssöns og Elin Thorgersdatters(?) fire(?) Sönner.
Efter Orig. p. Papir (Fragment) i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Nu uden Segl. (Jfr. ovenfor No. 291).
[Wij epther] ne Anders Alffson oc Roghar Tordson lagrettis [men kendis met dette opne breff a]tt ar epther gudz byrd mdlijij fastel(a)uens [søndag wore wij pa Teig] sødre gorden ligendis pa Nesett y Enebac[ke sogn pa Romerike hø]rde att desse epther ne brødre Asmun [Houord ] . . . . [oc] . . . . . Gunnersøner med deris frij oc [gode wilie oc samtykke giorde] jordebythe seg y mellom [789 aar1554] bad[e om det jorde gods som tømdis epther deri]s fader Gunner Houordsen [oc epther deris moder(?) E]lin Torghersdotter wndertaken[dis thet gods som] . . . . . Person tilffell. Jtem skal Asmun . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Er lest paa . . . . . . . . . . . . [for] rette 6 dag . . . . . . . . . - Er lest paa Osz[lo lagthing] for rette j søgn[e effter] S. Paulj an[no] . . . . . . .
Jens Christiernssön, Prest paa Bö (Thelemarken), og to Lagrettemænd kundgjöre, at Brödrene Jon og Evind Nilssönner gjorde Mageskifte saaledes, at Jon skulde have, hvad Evind eiede i Skellela (nu Skellaug) m. fl. Jorder i Lundehered, medens Evind igjen erholdt, hvad Jon eiede i östre Fossem i Böhered og i Ellefthvet (nu Elgthvet) i Solemshered.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 125, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.). Alle 3 Segl mangle; 2den Seglrem, der vedhænger, er skaaret af et latinsk Manuskript til kirkeligt Brug.
Ollom monnom tæm sæm thettæ breff see eller høræ sendher Jens Cristiernszon presther a Bø Suenong Tiøstulffzon Torgrim Gwnnærszon lagretis mend q. g. och synom kwngørendis att vy haffue seett och hørdth ia och handerband tære aff eno halffuo Jon Nielszon en aff andre halffu[o] Ewynd Nielszon medt thæ skeelordh att for brødhre Jon och Ewynd giordæ jårdæ byttæ syn emellom y såa moåthæ at Jon skall haffue saå møgæt som Ewynd oåttæ y Skellela och j lopland j Omdall och stodælmark sinnæ, liggher *teffæ iordher y Lwndeherrett. Jtem hær ymodh skall Ewynd haffue saå møgæt som Jon oåttæ y Fossem y ostræ gårdhen y Bøherret och y Elefftwett y Solemsherrett so møgæt som for Jon aottæ ther y. Jtem skall och for mend Jon och Ewynd nydæ och haffuæ forn de jårdher medt alle lwtum och lwndom som tylliggher och liggæt haffue frå faorno och nyæ wtan gardz och ynnan fry och frelsth thæ och tæress arffuyngh tyll ewerdeligh eyghæ. Jtem vår och for brødhræ Jon och Ewynd venlig forlyckt och welsåathæ om for jordher epthær som them wælladnøgdæ paå bodæ sydher. Tyll ythermeræ sannyng hær om hengher vy war jngcæll for thettæ breff som giort war a Bø sancti Gregorij dag anno dominj m d liiij
Anno 1621 den 15 December lest paa Bøe steffne stue, - Anno [790 aar1554] 1623 Tagetisdag lest paa Skeen laugting, och att Skellogmand fölge sin sex mandts dom jnnden den staar wed magt och hans wederpartt beuiser sijn adkomst och eiendom til goudsitt - lest paa Söue steffnestue, den 26 Maj 1623
Severin Fröker, Prest i Bamle, og tre andre Mænd bevidne, at de efter anstillet Undersögelse fandt, at Jon paa Berö i Sandökedal havde holdt denne Gaard vel vedlige og forbedret den paa allehaande Maader, hvorfor de bede Hr. Laurits ( Lauritssön, Prest i Tunsberg?) om nu at unde hans Sön Harald Jonssön Gaarden, da Faderen ikke længer tröster sig til at holde den ved Magt.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Levninger af 4 paatrykte Segl.
Bekenis wy efther scrivene mendh som ere Severin Frøkør prest y Bammele Halwordh Arnesen Lasse smedh oc Gwlig Nielsen ath wy ware pa Berøn anden dagen Helemys dag anno domini liiij sa wy thag hwrledis ath Jon hawer hollet gordhen tha kwnne wy jcke aneth see en handh hawer holet henner meth hws och tag erlige oc relig bodh *jngen gyors och wdhen gyors som en godh mandh sa ath handh hawer fo(r)bereth henner y alehan madhe som en dannemandh. Kere her Laweris er wor kyerlige bøn thil edher ath y wille wel gøre ath wnne hans søn Haril Jonsen samme gyordhe ygen effther thy hans fadher Jon trester seg jcke lenger ath holle samme gyor lenger. sa y sanhedh er sether wy wor jngsegel nedhen for thethe wor oben breff
vj men breff om Bergenøen vtj Szandickedal
Olaf Amundssön, Prest i Hjertdal, og to Lagrettemænd kundgjöre, at de overvare en Overenskomst mellem Stener Omdal og Helge Grytte paa den ene Side samt Thorgils Lidvordssön paa den anden, saaledes at denne skal have 2 Markebol Jord i Sillestad i Aamotsdal, som hans Bedstemoder havde eiet, og som vare ham tildömte i Henhold til fremlagte Prov.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selskabs Saml. (No. 143, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.). 3die Segl mangler; de 2 förste vedhænge utydelige. Sigillat. forb. m. Brev af 2 Marts 1570 nedenfor. (Jfr. Dipl. Norv. VIII No. 476 og Brev af 25 Marts 1568 nedenfor).
Ollom mandom them som thette breff seer eller høre sender Olaff Amundson prester y Hierdal Oluff Eleffson och Gudleig [791 aar1555] Aslagson suorne lougrettis mend q: g d och sine kunnugt giørendis att wi på Sillestad y Omesdal sogn ste. Agate dag anno dominj mdlv sogum och hørdum ia oc handreband there emelum Stener Omdal och Hellie Grytthe en aff andre halue Torgiuls Leduordson saa atth Torgiuls Leduordson skall haffue ij mercke bord iarder y Sillestad som wy dømde hanum till och flere gode mend med os som hans gode moder Liiff otthe gud hennes siel nåde och som hans proffz breff vt wisser frå Stener och Hellie och theris aruinge och vnder for de Torgiuls Leduordson och hans aruinge till euerdelige eige och odal med luttum och lundum fiske och føgle alle wedestade som ther till ligir och liggitt haffuer fraa forno och nye vtthen gaars och inden friest och hiem holt for huer mandtz till talle, att (saa) er y sand(h)et trycke wi wore indzigle neden for thette obne breff som giortt wor aar effther gudz bord som forscreffuit staar
Christopher Huitfeldt giver Indberetning til Kong Christian III om den Undersögelse, som han, Peder Godske og Christopher Throndssön ( Rustung) have foretaget af Beholdningerne af Krudt, Svovl og Salpeter i Kjöben havn og paa Krogen, samt udtaler sig om den beleiligste Plads for den Krudtmölle, Kongen agter at bygge.
Efter Orig. p. Papir i kgl. Bibl. i Kbhvn. (Breve t. d. danske Adels Hist. fasc. 33, Huitfeldt). Brevform; Spor af udvendig Forsegling.
Høge bornn stormechtiigeste først: naadigeste herre giifver ieg eders koninglige maistat ydmygligenn tiilkiennde at ieg effter eders koninglige maistatz beffalning hafver werret met Peder Godske oc Chrestoffer Trvnndszenn oc besechtet oc offver sett, eders naads bøssze krvd oc svagel oc salpiter. Jtem saa findz her paa slottet i Kiøbinghaffnn i thet blaa tornn x lester krvdt, oc en lest svagel oc findz i det gammelle tøyhvs v tønner hage krvdt, oc vi tønner slanng krvd oc x tønner svagel oc i/-j/ c cenntenner salpiter, saa findes der oc vii lester krvdt i sannte Peders kircke oc er de iii/-j/ lest tørrede i thenn nest forgonngen sommer oc er der forvden viii tønner forderffvet som liger oc i sannchte Peders kircke oc finds der vi lester krvd paa Krogenn oc xiii tonner krvdt i wenntariwmt paa Krogenn oc er det vfforderffvet, men skal det paches om i tønner bonndz. Jtem desligest haffver Peder Godske [792 aar1555] oc ieg besett om den krvd mølle som eders naade wiil lade bøge oc haffver eders naades bøgmester oc krvd mager weret hoss oc tøcht thenvm at ther skall were best at sette samme mølle wet den grøfft som løber aff søønn oc ret thvert ind for Jermers skanntz oc haffver de sagt at the wiil tage oc arbeit der paa met thet aller første saa then skal bliiffve ferdig effter eders naades wiillige. Her met eders koninglige maistat den almechtigeste gvd beffalenndes. Aff Kiøpinghaffn den 12 dag Marcivs anno domini 1555.
Eders naades thienner Chrestoffer Hvitffeldt.
Høg bornn først oc stormechtige herre: her Christian met gvdtz naade Danmarcks Norges, Wendes oc Gotes koning hertug vdi Sletzvig Holsten, *Stormarm oc Døtmersken greffve vdi Oldennborig oc Dølmenhorst, min naadigeste herre ydmygeligenn tiill schreffvet.
Thora Eyulfsdatter erkjender, at hun til Olaf Thormodssön har solgt 1 Markebol i Midtböen mellem Klev og Böland (Bjaaland) i Morgedal (Brunkeberg), som havde tilhört hans Bedstefader, og derfor oppebaaret 10 Lod Sölv.
Efter Orig. p. Papir i Throndhj. Vidensk. Selskabs Saml. (No. 127). Af 3 Segl vedhænger Levning af 2det. (Se de to fölgende Breve).
Ollom monnom them som thette breff sier heller høre kendis Tore Egels dotter att ieg haffuir seld Oluff Tormodsson j marck boll j Mitt bøen som leger j mellem Kleff oc Bøland j Molle dall fritt oc frelst for ollom monnom fraa meg oc alle myne eruingh oc vnder Oluff oc hans eruingh till euerdelig ege for dy att Oluss gode fader otte samme iord till forne oc var komen fraa Kleff oc vnder Bøland ty hauir ieg vntth hanum tedh j gen oc haffuir hand giffuid meg vell fyllist for samme marck boll oc mer ind thet var verd som var x lodt søll att saa j san hed er ta till beder ieg gode lagretis *menz att becegell thette breff Torgrim Olasson Peder Elesson Kettell Tiøstellsson datum Huidesøø anno dominj m dlv 3 dag October
breff for j marck booll j Mit bøn j Mollee dall
[793 aar1555] 
Olaf Thormodssön erkjender, at Thora Eyulfsdatter og hendes Sön have undt ham tilkjöbs 1 Markebol i Midtböen mellem Klev og Böland (eller Bjaaland i Brunkebergs Sogn), da han ikke kunde fare udenom samme, og forpligter sig derfor nu til aldrig at begjære mere deraf.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Huller efter 3 Segl, der mangle. (Se foregaaende og fölgende Brev).
Tthet kendis ieg Oluff Tormodsson med thette mitt obene breff att efther ty at Torr Egells dotter oc hinnes søn haffuir nu vntt mig j marck boll j Mitt bøen som legir j mellum Kleff oc Bøland med theris gode frj ville for fulle penningh for dy ieg kand jcky omfared ty bepligter ieg meg att ieg aldrj mere begier aff samme iordh j myne dage heller myne erffuinge. att saa skall j sanhed bliffue ta till beder ieg gode menz theris incell med mitt Torgrim Olafson Peder Elefson Kettell Tøstolfson. Datum Huidessøø anno dominj m d lv 3 dag October
Biölandz breff - om Mitbön jmelem Klev og Biaalan
Stener Thorgerssön erkjender, at han har solgt til Thora Eyulfsdatter 6 Markebol Jord i Bjaaland i Morgedal (Brunkeberg) og derfor oppebaaret Betalingen, samt at han har undt hende igjen 21/2 Markebol i samme Jord uden Penge, da det er hendes Odel.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selskabs Saml. (No. 126, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.). Alle 3 Segl mangle. (Se de 2 foregaaende Breve, jfr. m. Dipl. Norv. I No. 482).
Thette beckendis jeg Stener Torgersson med thette mitt obne breff at ieg haffuer solt Tore Eiuldsdotther vj merke bord iarder y Bioland som liger y Morgedal med lutum och lundum fiske och føgle alle wedestade som ther til ligger och liggitt haffuer fraa forno och nyo vtthen gars och [innen] frielst och hiem holt for huer mandtz til tale y fraa mig och myne aruinge och vnder Tore Eiulsdotther och hennes aruinge till euordelig eige och odal och haffuer ieg opboritt minste penninge och meste som y kaup wore kom for de vj merke bord, och vnthe ieg henner ii/-j/ merke bord igen y for de iord for vtthen penninge thy hun er odal quinde till for de iord thy beder ieg [thesse danne] mend vtj sandhed k e att henge theris indzigle som er P[ed]er Eleffson Oluff Tormodson Torgrim Oluffson neden for thette breff som giord vor sancte Bergitj dag anno domini mdlv
[794 aar1556] 
Tre Lagrettemænd bevidne, at de vare tilstede ved Skiftet mellem Brödrene Baard, Thjöstulf, Sigurd og Sjöfar Rolfssönner samt Söstrene As björg og Margrete Rolfsdötre ( Rosensværd), da de delte sit arvede Jordegods i Borgesyssel, Gudbrandsdalen, paa Thoten og Romerike mellem sig.
Efter Vidisse af 8 April 1620 i norske Rigsarkiv. Alle 4 Segl vedhænge.
Ollum mannum, them som thette breff see eller hørre, bekiennder vii efftersch ne Peder Kallszenn, Joenn Suendszen, och Reeder Annderszenn, sornne laugrettismendt, att vij vore paa Ramstadt, liggenndis i Spiudeberghsogenn, sanctj Pouels daug, anno domini 1556. saage vij och hørde att disze effter ne holde handom sammenn, och bleffue skiffte saatte, baade i laausze och faste. Først fich her Baardt Rolffszenn medt denn heldtning hand ærffde effter sinn broders dødt Tiøstell Rolffszenn jtt punndt och ii/-j/ liszpund i Oustbye, liggenndis i Skiaabergsogenn, i Vllerøsz fierdinng, halffottende i Sarpsfosz der sammestedtzs, /-j/ punnd i Rittlerudt, enn fierdingh i Gubberudt, vii/-j/ liszpunnd i Langenees liggenndis i Edtzbergsogen, /-j/ pund j kalffschind och Ackrenen, liggenndis i Thodtzuichenn paa Thottenn, ij huder i Dallenn i Faabergsogen och i/-j/ hudt i Houg i Muszedallenn i Øyere sogenn i Gulbranndtzdallen. Jtem fich Siugordt Rolffszenns barnn, Olluff Siguordtzsenn, Gunnilde, Welgierdt, och Birgitte Siguordtzdøttre, jtt punnd och ii/-j/ liszpunnd i forschr ne Oustbye, /-j/ punndt i Kiuckelj, /-j/ pundt i Bøe, /-j/ pund i Slagenn, halffottennde liszpunndt i forschr ne Sarpsfosz, i Skiaabergsogenn, enn huudt i Thufftebergh i offregaardenn, fiire skinndt i nedre gaardenn i Thufftebergh, i Borgesogenn, enn hudt i Semb paa Byerud, och i/-j/ hud i Hough i forschr ne Muszedall. Jtem fich Siøffar Rolffszenns barnn xv liszpunnd i Oustbye, ett punndt i Thorgrimszbye, enn fierde partt Jszefaasz, och halffparttenn i Strigefaaszen, och enn fierding i Sarp. som derris skifftebreffue vdtuisze. Jtem fich Aszbiøre Rolffsdaatter ett pundt i Staboe, jtt sold kornn i Marchestadt i Aaszenn, paa Tottenn, och enn huud i Bratteberg paa Byre Jtem fich Margrette Rolffsdaatter jtt punnd i Kiuckelij i Skiabergsogenn, /-j/ pund i Jernnsidenn i Næszogenn, paa Rommerige, och iij skinndt i Tanndberg paa Tottenn, och bliffuer der nogit vfrelst i disze forschr ne jorder, tha schulle de alle hielpe till at løsze dennum ind igienn. Ther med bleffue de venner och velforligtte, vdj alle maade, thett saa i sandthed er, thrøche vij forschr ne menndt vore jndsegler nedenn for dette breff, som giort er aar och daug som foresziger. [795 aar1556] Kienndis vij effterschr ne Jörgenn Skröder och Berttell Mulle, raadmennd i Osloe, och giöere alle vitterligt, at wij nu i daug haffuer seet, lest och granndgiffueligen besichtid, jtt pappirs breff, med tuennde beseglinger, vschrabit, vstungen, vmachulerit, reennt och vforfalschit, liudendis vdj sinne punchter och artichler, ordt fra ordt i alle maade som forschr tt staar. Att saa er i sanndthed, haffue vij detzs till vidnniszbyrdt, tröcht vore zignetter her nedenn fore, Actum Oszloe denn 16. Februarij, aar effter gudzs byrdt 1597. Wii effterschr ne S(i)menn Prestegaard, Aguald Gröstad, och Haluold Lunnder, sornne laugrettismenndt vdj Krogstad prestegield paa Folloug, sambt Pouell Laurizsönn tingschriffuer der sammestedzs giörre vitterligt att vij haffuer seett och hørtt leesze itt papiers skifftebreff, vnnder tuennde forschr ne raadmennd derris forszeglinger, som aldellis fannttis vraderit och vcasserit, och vor liudenndis i alle sinne ordt, punnchter och artichler efftersom forschr tt staar. Disz till widnniszbyrdt, hennge vij vore jndszegle trøchtte her nedenn fore, Actum Hougenn den 8 Aprilis anno 1620.
Hans Hoffuen. - Jhm. Anno 1633. dend 22 Junij lest for rette paa Visszur steffne stue;. . . . . . . Thenn 12 :Octob: er lest paa Viszur steffne stuffue och formedelst aarsags schyld er opsatt thil neste steffne, och da parterne paa begge sider att comparere. - Anno 164* den 6 Marsi wor disse breffue leste y Ttoffteberg y Borge sogenn y neder gaarden ditt bekinder wii Jackop Christensen och Per Brynulsen med woris haandt och bomerke. -
Frederik, udvalgt Konge til Danmark og Norge, beder Superintendenten i Throndhjem Hans Gaas og Kapitelet ved Domkirken at overgive hans Hofmarskalk Erik Rosenkrantz det Gods, som Fru Ingerd ( Erlandsdatter), Hr. Arald Kanes Enke, skjænkede til et Alter i Domkirken, og som nu, da Tjenesten ved samme er forsömt af dets sidste, nu afdöde Indehaver, lovligen er ham som nærmeste Arving hjemfaldet.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Spor af udvendig Forsegling. (Se Dipl. Norv. V No. 977).
Frederick mett gudtzs naade wduold konning till Dannmarck oc Norge etc.
Wor synnerliige gunnst tilfornn. Wiider att oss elskelige erliig oc welbyrdug mannd Erick Rosennkranntzs wor hoffmarschalck haffuer berett for oss huorledes att frue Jnnger her Arild Karlsenns forlennthe nogit goedtzs tiill ett altere ther wdj Trunndhiems kyrcke dog mett saa skiell att ther som ther icke holthis slig thienniste som fundatzenn wduiste som paa samme goedtzs wdgiffuit er, tha schulle samme goedtzs komme till rette arffuinge igenn, [796 aar1556] oc hogborne første ko: Mat t. wor kierre herrefader haffuer oc naadeligen wnndt oc tilladit att adelenn huem rette arffuing (er) tiill nogit vicarie eller alterre goedtzs, oc thennd thienniste icke hollis wed magtt som fundatzen paa lyder, tha bøer samme godtzs att komme till rette arffuing igenn, naar thennd personn som er forlennt mett samme goedtzs er død oc affgangen, Tha eptherthj att thend personn som samme alterre godtzs nu siidst wdj werie hagde er døed oc afffallenn, oc icke hannd holtt thennd thienniste som fundatzenn paa lyde, bede wij etther oc begiere atj wille retthe etther selff ther wdindenn att eptherthj for ne Erick Rosennkranntzs kannd nocksom beuisze att hannd er ther nest arffuiingh tiill, atj ther fore wille for vor bønn skyld lade hannem samme goedtzs wbehindrit følge, ther mett skier oss synnerligenn [til villie oc wij oss her wiszeligenn tilforlade. Befallenndis etther gud. Schreffuit wdj Beckeschouff clostir, tisdagen nest epther Allehelligen dag aar etc. mdlvj wnnder wortt signneth.
Friderich
Oss elskelige her Hanns Gaass [supe]rintendent wdj Trunndhiems stigtt oc p[relate]r canicker oc menige capitell wdj Trunndhiems domkyrcke, samptligen oc huer besynnerligen.
Palne Povelssön, Prest til Evje, og 6 Lagrettemænd i Raabyggelaget kundgjöre, at Nils Thoraldssön paa Kalhofde (Hordnes) med alle sine Sönners Samtykke overdrog og solgte Gaarden Mosö (Moseid) i Hordnes Bygd og Evje Thinglag til Björn Olafssön og hans Brödre Aasulf, Thore og Gunnar Olafssönner, hvilken Gaard Nils´s Fader Thorald Björnssön allerede för havde solgt til Björns Fader, Olaf Nilssön for 11 Mark Guld, uden at Nils Thoraldssön hidtil havde villet stadfæste Salget.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selskabs Saml. (No. 128, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.). Brevet har havt 6 Segl, der mangle.
Ollum them som thette breff seer heller høre lesze, sender Palne Pouelsson presth tiill Effiu Niels Torrelsson paa Kalhoffde Haluordh Jonsson y Wasenda Roar Rolleffsson i Grebrecke Gunnar Østhus Bartor Omundsson och Euyndh Asgaudsson sworne laugrettismen y Råbbygghelagen quedie gudz och sino kunugth giørande att wy wore paa Berckelandh åå logerdagen nest forer sancte Mortens [dag anno dominj m d lvij hørde ordh och han [797 aar1557] debande thera, mannom er saa heda, aff enno halffuo, Niels Torralsson a Kald)hoff(dheKald(hoff)dhe[sic] och alle hans sønner, en aff adro halffuo Biørn Olasson och hans brødro som saa hedhha Osulff Olusson Tore Olaffsson och Gunnar Olafsson, war thet thå skilth vnder, handebande thera att ffor de Niels Torraldsson och alle hans sønner med honom goduilielighe samticthe och solde atternemdom Biørn Olaffsson och hans brødro en gaard ther Mossøø hetter som ligger (y) Honnes bygd och y Effiu tingstadh oc hade Torald Biønsson Nielsses fader solt, Olaff Nielsson Biørns fader tiill førne forscriffne gaard Mosøø, for xj marck gulds, och nu wille ffor de Niels Torralsson icke stande syn faders ordth tiill, och kaup som hans fader giordh hade, om samme gård Mosøø, ty bleffue dhe nu saa forligte att ffor de Biørn Olaffsson och hans brødre, goffue atternemdom Niels Taralsson och hans sønner, viij marcker gulds y godom penigom y koper och y søll, saa att them vel atnøgde, och kiendis for de Niels Taraldsson och hans sønner segh haffue hemth och opborith halffuan pening och helan saa som y kaup vord kom saa osz vel att nøger, Thy affhender iegh Niels Toraldsson med myne sønner, forscriffne gårdh Mosøø med lotum och lundum fiske och føgle vatn och vedestadt, vtan gars och innan, iiij handstaffra y mellum, vndan meg och myne arffuinghe och efftherkomende fød och vfød, och vnder benemde Biørn Olaffsson och hans brødre, och efftherkomende arffuinghe fød och offødh till euerdelige ego, vtan alth atter kaldh, och gaff ieg for de Biørn Olaffsson vi mark gulds Osulff Olaffsson ij mark gulds Tore Olaffsson j march gulds til sanning her vm henger iegh Niels Toralsson mit ingsegle hoos desse gode men datum [vt] supra
lest paa Mossey for vj mend denn 20 Nouembris 1619
Aage Nilssön, Prest paa Saude, gjör vitterligt, at han for den nu afdöde Signe paa Hvalen i Saude opsögte og mærkede et Brev angaaende Hvalen i Lundehered, der tilhörte en gammel Kvinde Margrete Dyrerud (i Neshered); senere bad den nu ligeledes afdöde Thormod Audunssön, til hvem Margrete var Oldemoder, Presten at fölge ham til Signe paa Hvalen for at faa det omtalte Brev at höre, hvilket imidlertid denne negtede ham, ved hvilken Leilighed salig Thonne (Thorny) Lindem havde bevidnet, at Hvalen i Lundehered var Margretes utvivlsomme Eiendom.
Efter Orig. p. Papir i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 36, "af Hr. Krag"). Et paatrykt Bomærke (Ringsignet). (Se nedenfor No. 702). [798 aar1557] 
Ouge Nielsson prest po Soude giør vitterlickt for alle thet Signe po Hualen i myt gield salig med gud kom en gang thil meg bad meg hiem thil seg at randsage nogen breff for seg besønderlig tha bad hun meg opsøge ett breff for Hualen i Lundherrit, omsiger tha fand ieg ett breff for Hualen i Lundherritt som en gamle quinde thil kom ved naffn Margret Dyrerud tha sagde salig Sygne gud giffue ieg kunde nu kyende thet breff i gien for andre ia sagde ieg thet skal were got at kyende tog so et kool oc screff en rund kringle po breffuet nogen stund ther effter kom salig Thormo Vdensson thil meg oc bad meg filge seg thil salig Signe paa Hualen om et breff at høre for Hualen i Lundherrit som for de salig Margrete hagde at thi salig Margrettes søn var for de salig Tormo Vdenssons gode fader vilde tha icke for de Signe lade høre breffuet thi lod hand steffne bod hinde oc hindes breff i rette for sex mend til Hualen i Lundherrit som vi ginge fra Hualen oc komme offuer thil Veyom møtte os ther en gamle dannequinde salig Thonne Lyndem ia barne myt sagde hun hure gik regssen fik i breffuet at høre ney sagde vi gud forlade Signe syn vranguished [sagde Thonne Margrett Dyrerud atte dog so fre(l)sselig Hualen i Lundherrit som thenderen i hosen syn so sant hielppe meg gud oc ther med skyldis vi at. at so ær i sandhed vinder ieg med thenne myn egne handscrifft raptim Soude die Saturni ante festum diui Martini 1557 meo sub signeto
Nils Högssön erkjender at have solgt et Löbsland Jord i Graf (i Sillegjord) til Sundre Botolfssön, hvis Odel det er, og derfor at have oppebaaret 2 Daler i Betaling.
Efter Orig. p. Papir i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 366, "fra Hr. Krag"). Spor af 2 paatrykte Voxsegl. (Se nedenfor No. 708).
Jegh Niels Høghson bekennis met thette mytt obne breff att jegh haffuer solt Sunrytt Biøttølson it lops land iord y Graff fraa mygh och mynne aruinge, och vnder for ne Sunriitt och hans aruinge tyll euerdeliigh, thy thet var for ne Sunritz rette odall och icke mytt, och haffuer iegh opborriit første penninge och siste som løber ij daler, att saa y sanhet er som forscreffuitt stoer beder iegh [799 aar1557] erliige mend her Hans Jacobson sogne prest tyll Syllegior om siitt signete och Oen Oenson om inzele vnder thette mytt obne breff screffuitt paa Rysteholm dominica xxij (efter trinitatis) m d lvij
Tre Lagrettemænd i Brunkeberg Sogn i Thelemarken bevidne, at de vare tilstede paa Hviteseid 3 Mai 1555, da Orm Sundressön solgte til Olver ( Ulf?) Halvordssön sit rette Odel Tytegraf (i Brunkeberg) og derhos erholdt Overgaver.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 129, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.). Alle 3 Segl mangle. (Se nedenfor No. 714).
Ollum mannum thennum som thette breff se eller høre helsze vy eptherscreffne lagrittis mend y Brunkebergh songh y Thellemarcken, Oloff Tormodson Kettiil Kiøstolffson Torgrim Oloffson bekennis med thette vortt obne breff, at vy vore paa Huidesiø kor(s)mosze om vaaren then tiid de screffue m d lv, sogom och hørdom handerbande thera emellom aff eno halffuo Orm Sunritson, aff andro halffuo Olffuer Haluorson, at Orm affhende sit rette odal Tiudegraff, fraa siegh och sinne aruinge och vnder for ne Vlffuer och hans aruin(ge) tyll euerdeliigh eyo, och schall for ne Vlffuer haffue Tiudegraff frelst och himholt for huerom manne, bode for fødde och vfødde och alle som paa klage kunne, med lutom och lutondomme som tiill ligit haffue fraa forne och nyo vthengaars och innen med fiske och føgle och alle vedestade, och gaff for ne Vlffuer, for ne Orm y offuer gaffuer iiij lod solff en stoelbue /-j/ punds gryde, att saa y sanhed er som forscreffuit stoer henge vy vore jnzeigl for thette vort obne breff screffuitt paa Holten dominica 3 post epiphanie, anno m d lviij
To Lagrettemænd i Slagns Skibrede kundgjöre 12 Marts 1573 paa östre Sande i Borre Sogn, at Thorkel Rederssön for 15 Aar siden (dvs 1558) solgte 4 Öresbol i Brekke i Kodals Sogn til Gard Ormssön, hvis Kones Odel det var, og oppebar Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Alle 3 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. II No. 1030).
Bekendis wi effter ne Kolbiørn Borgersen och Søffrin Asgudsen sorne laug retis mend y Slagns skip rede kunnicht giø [800 aar1558] rendis at vy vore paa østre Sanden y Borre sogn sancte Gregorj dag anno 1573 saage wj oc hørde paa handerbande deris aff eno halffuo Gard Ormsen en aff andre halffuo Torckil Redersen kendis for ne Torckil y samme hander bande at hand haffde solt for ne Gard iiij øris boll y Brecke y Quodal sogn fra for ne Torckil och hans arffuinge och wnder for ne Gard och hans arffuinge thil euerdelighe eyge. Jtem kendis for ne Torckil y samme hander bande ath hand haffuer oppeborit aff for ne Gard først it støcke blaat nerst oc xij linspundt salt oc iij iij lodt ske och ij daler for for ne iiij øris boll y for ne Brecke. Jtem kiøffte och for ne Gard sin konnis odall igien. Jtem er det och xv aar siden at dette kiøb var giort før end dette breff var giort. Jtem om det saa er det gud forbiude at dett bliffuer mett laugen fra wundet da skal for ne Torckil veder lege for ne Gard sine peninge igen. Thil mere visze setter iegh for ne Torckil mit jndziglj mett de andre gode mendz jndtzigle for dette breff
Bref om iiij øris boll y Brecke
To Lagrettemænd i Neshered bevidne, at de aldrig havde hört andet fra sin Ungdom af sine Forældre, der boede i Setersbygden og vare Mar grete Dyreruds nærmeste Grander, end at hun frelselig eiede Hvalen i Lundehered, som var hendes rette Odel.
Efter Orig. p. Papir i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 41, "af Hr. Krag"). Levninger af 2 paatrykte Segl. (Se ovenfor No. 698 og nedenfor No. 704, 706 og 709).
Kyendis vi effter screffne Kolbiørn Brynnolfsson oc Stenul Stensson sorne lagrettis mend i Nesherrit thet vi aldri i vor vngdom andhet hørde aff vor forelder som bygde [oc boed syn alder i Setters bygd oc vor salig Margrettis Dyre rudz neste grander end Margret frelsselig atte Hualen i Lundherrid thi thet var hindis rette odal at so ær i sandhed och thil ytter mer vissen trycker vi vore yndzegler neden for thette vort obffne breff screffuet paa Soude *dominico Oculi 1559
[801 aar1559] 
Olaf Nilssön erkjender, at han har solgt en Myreng mellem Hof og Thorp (paa Idd) til Haakon og Anders Thorgardssönner, som derfor pantstillede, hvad deres Fader havde til Pant i Hofsröd af Olaf Asmundssön.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra Selskabet for Norges Vel). 2 paatrykte Bomærker i grönt Vox. (Se ovenfor No. 475 og 673).
Bekendis jegh Oluff Nelsen atth jegh haffuer ssålltt Hågen Targardzen oc Anders Targardzen en myrd jengh som liegier emellem Hooff oc Ttorp vedt den hellies spord som liegier nest synnen ffor den norriste saa stringh rett j beckenn lliege tell kierken och skall de j Torp sider *skall holle hall dells garden med den som j Hooff seder oc salle jegh samme myrdiengh ffra megh oc mine arrengh och under Ttargard [oc synner [oc deres [d]eres arrengh tell euendeliegh *eder [oc satte oc satte de megh j gienn en pantth som Ttargard pantth j Hooffs rydh aff Oluff Asmunssen her j sanden tryker iegh Oluff Nelssen mett secret neden ffor dete mett obenne breff oc beder iegh eder Ttiyll Stensen at j ttryker eders enselle med met anno domine mdl 1559.
som lleger uet Hooff
Roleif Thorstenssön (paa Lindem i Neshered) bevidner efter Stevning af Gudleik og Thorkel Thormodssönner, at hans salig Moder (Thorny Lindem) ofte i sin Velmagt forklarede, at salig Margrete Dyrerud frelselig eiede Gaarden Hvalen i Lundehered, som var hendes rette Odel.
Efter Orig. p. Papir i Throndhj. Vidensk. Selskabs Saml. (No. 49). Levninger af 1 paatrykt Voxsegl. (Se Dipl. Norv. X No. 744 og ovenfor No. 698 og 702 samt Brev af 6 Decbr. 1566 nedenfor).
Kyendis oc thilstor ieg Roleff Thorstensson at thisse breffuisere Gullek oc Therkel Thormosønner lod steffne meg thil at proffue salig myn moders ord som var en aldro quinde ther gud tog hinde her aff verden hermede hun offt i syn velmakt thet salig Margrette Dyrrud frelsselig otte en gord j Lundherrit hede Hualen oc var hindis rette odal at so var i sandhed vinder ieg med thette myt obffnebreff oc thil yttermer vissen tha trøcker ieg myt yndzegle her neden for screffuet po Lyndem tisdagen nest ffor sancti Peders dags ophøgelsse 1560
[802 aar1560] 
Tre Lagrettemænd kundgjöre, at Halvard Stenssön solgte til Borger Hal vardssön 2 Markebol i söndre Grave i Sillegjord og erkjendte at have oppebaaret Betalingen derfor, 40 Kyrlag, foruden Odelslösning og Overgave.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 132, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.). Alle 3 Segl mangle.
Ollom monnom tæm sæm thettæ breff see eller høræ sendher Olaff Erlansson Arne Bionsson Redar Torbionsson sornæ lagrettis mend q. g. och sy(ne) kwngørendis at wy haffue set och hørt ja och handherband thera aff eno halffuo Borgher Haluorsson en aff andre Haluord Stensson medt thæ skylordhum at for de Haluord seldæ athernemde Borgæ Haluorsson ii marke bol y Graffwæ j sødræ gardæn som liggher y Silgiord medt them lwtom och lwndom som tilliggher och leggæt haffuer fro fiorno och nyo wtan gardz och jnnan frelst och hiemholt førræ hweriæ monnom fråå seg och synom arffuyngher och wndher for de Borgher Haluorson och hans arffwingher til ewerdeligh eygo [och alt affredis. Jtem kenes och for de Haluord Stensson i same handherband opboret aff tidt de Borgher Halwordsson førstæ pennyngh och øff(s)thæ och alle ther emellom effther twy som i kaup tera kom som war xxxx kørlag och j marck gwldz y odelssløsth och ij daler i offuergeff och breff løssnyngh. Tyll yttermere sannyngh hær om henghom wy warom jnsegle for thettæ breff giort a Bø then 4 dag Martij anno dominj m d lx.
Breff for 2 merke(bol) iord (i) søndre gorden Graue i Sille iord
Aage Nilssön, Prest paa Saude, gjör vitterligt, at han for en Del Aar siden paa Hvalen i Lundehered for Lensmanden i Böhered og 6 Lagrettemænd m. fl. afgav Forklaring i Sagen mellem Gudleik og Thorkel Thormodssönner paa den ene Side og Bergulf og Svenke Gistenssönner paa den anden angaaende det Brev, han engang havde læst for de sidstnævntes Moder, Signe paa Hvalen, efter at disse först havde fremlagt et Kjöbebrev, hvori noget var bortskrabet og overskrevet paanyt, og efter at 3 gamle Mænd havde forklaret, at de ikke kjendte den paaberaabte Nikles Dyressön.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 50, "foræret af Hr. Krag"). Med et paatrykt Ringsignet (Bomærke) i grönt Vox. (Se ovenfor No. 698, 702, 704 og Brev nedenfor af 6 Decbr. 1566). [803 aar1560] 
Ouge Nielsson prest po Soude giør vitterlickt for alle thet ieg var thilbeden nogle or siden forledne po ett thal y en gord i Lundherrit ved naffn Hualen offueruerendes samme thid kongens lensmand i Bøherrit oc sex lagrettis mend [med flere dannemend effter som Gullek oc Therkel Thormosønner po en syde end po andre syde Berul oc Suencke Gistensønner var hiem sat fra lagen at lade dannemend høre theris breff oc beuisning po bægge sider om for de Hualen var tha for de brøder Berul oc Suencke treske thil at bære syne breffue i rette omsiger komme thi fram med et kiøbe breff vdi huicket ther fandes nogen ord aff scrabet oc screffuet aff nøy i gien var ther oc samme thid gamle oc end frileg po alder vdleffued mend po neste i stoffuen som var Thorgiuls Norrem theres egne grande Olaff Falkesthet aff Bøherrit oc Ketil Eriksson aff Soudeherrit som aldri hagde fra syn barndom elder hørt aff syne forelder ther hagde boet [nogen i Bøherrit Lundherrit Soudeherrit Nesherrit elder Hederdal som hede Nickles Dyresøn bad tha lensmand thennem bære flere syne breff i rette spurde tha for de brødre Berul oc Suencke huad thet breff lydde som ieg hagde læst for salig theres moder Signe ther hun sad po Hualen i myt gield (thenckte ieg tha her thør bliffue hug aff thi ieg soo dy droge vaben oc verge i stoffuen oc i høff seddit som ieg vel vil foo breff oc segel po om behoff giøres thet ær best ieg prouer modelig emod thennem) ia i dannemend sagde ieg thet ær lang thid siden i[eg] læste thet breff ieg myndes icke ord fra ord huad ther stod i thet breff thi ieg haffuer lest mange siden m[en] nor ieg seer thet samme i gien oc læser thet tha vil ieg vel kyende thet dog myndes ieg vel at Margrettes Dyre ruds naffn stod i samme breff haffuer thi anderledes verit myne ord oc ladhet bezegle bag breff po meg som thi aldri [lod meg høre tha skyffder ieg myt mol først thil gud siden thil thy ærlig oc forstandig mend eddel oc veddel som sydder for rod oc rette her i Offslo at thi lader meg vnderfares huad som ret ær som thi vil andsuare for gud hure skulle ieg sige ney for thi ord som ieg haffuer før selff bezeglet oc dannemend thesligest thet salig for de brødres moder hagde thil stod y syn velmakt hun hagde thet breff at so er i sandhed tricker ieg myt signet neden for thette mit obnebreff raptim Soude ipso die Gregorii 1560
[804 aar1560] 
Tre Lagrettemænd kundgjöre, at Gudlek Arnessön solgte til sin Broder Jon Arnessön 4 Mæles Skyld i Öxe (Öye?) i Saudehered og erkjendte at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 131, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.). Alle 3 Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. IX No. 756).
Ollom monnom them sæm thettæ breff see eller høre sendher Jens Cristernszon Ge(r)ulffuer Sebionsson Biøn Andersson sorne lagrettes mend q. g. och synom kungørendis at vij haffue seet och hordt ja och handherband tære aff eno halffuo Jon Arnesson och aff then andre Gwdlec Arnesson brodher hans medt the skeel ordhen at for de Gudlec seldæ ather de Jon brodher synom iiii melæ skull y Øxæ sem liggher y Sødheherett frelsst och hiemholt fore hweriæ monnom medt allum them lutom och lwndom som till liggher och legghet haffuer fro foorno och nyæ vthan gardz och ynnan fro seg och sinom arffui(n)gher och vndher for de Jon Arneson och hans arffui(n)gher till ewerdeligh eygo. Jtem kennes och for de Gwdlec y same handherband at han hadhæ opborett aff tydt de Jon Arnesson forste pennyng och systhe och alle ther emellom effther twy som emellom them kom, som var j hest varføddher xii alne kledæ j punds ketill xvj mark grydæ och j dyne och /-j/ punds ketill noghet eldt till ythermeræ sannyng hær om tryker vij var insegle for thettæ vort breff giort a Lwndæ then 18 dag Aprilis anno domini mdlx
Nils Anderssön, Lagmand i Skiden, kundgjör, at han paa Spörgsmaal af Sundre ( Botolfssön) Grof i Sillegjord erklærede, at Signe Veterlidsdatter var den nærmeste til at arve sin afdöde, barnlöse Helsöster Asgerd Ve terlidsdatter fremfor Broderen Björn Veterlidssöns Sön.
Efter Orig. p. Papir i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 134, "fra Hr. Krag"). Med et paatrykt Segl i grönt Vox (Bomærke). (Se ovenfor No. 699).
Ollom mannom them som thette breff see eller høre sender Niels Andersson lagmand j Schien q. g. oc sine kunnogt giørendis at aa fredagen nest for palme søndag wtj prestegarden y Zellegiord 1562 kom for mig Sundre Groff sogne bonde wtj for ne Zellegiord oc berette for mig at th(e)r wore iij samborne søskenne Biorn Wetteledsson Asgierdt oc Signe Wetteledz datter saa døde [805 aar1562] furst Biørn ther nest døde Asgierd barnlousz at sporde mig thaa for ne Sundre huelchen som war nermer at tage arff epter forsc ne Asgierd for ne Biørns son eller samfed oc sammød søsteren skilgietin som er for ne Signe: thaa epter hans sporsmaall sagde jeg thenne samfed søster Signe at tage then arff allan epter for ne Asgierd fram for broder son: thi att ther stander wtj triddie a(r)ff wtj logen at broder werder broder arfuj oc ero their samfedra oc skilgitnir. En eff broder misser widder tha teger søster samfed oc skilgitin. En broder son komer eigj før en wtj fiorde arff thi er thette min lager ord skurd at for ne Signe tager then arff allen epter for ne sin søster Asgier oc eigj broder son. Till wittnesburd tricker jeg mit signett her vnder, datum vt supra
Gudleik Thormodssön erkjender, at han har sat Knud Sivordssön 1 Markebol Jord i Hvalen i Lundehered til brugeligt Pant, hvoraf han aarlig skal oppebære 1 Tönde Korn for de 8 Daler, han har udlagt for Gudleiks Sön Serkved.
Efter Orig. p. Papir i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 51). Spor af 2 paatrykte Segl i grönt Vox. Med Hr. Aage Nilssöns Haand. (Se ovenfor No. 704 og 706).
Kyendes oc thilstor ieg Gullek Tormodssøn for alle med thette myt obffne breff at ieg haffuer sat thil brugelig pant Knud Siuordssøn ett marcke bord iorde i Hualen i Lundherrit orlig at opbære vdaf en thønne korn for otte daler hand vdlagde for myn søn Suerckued at so ær i sandhed beder ieg hederlig mand her Ouge Nielssøn myn sogne prest oc Torgiuls Biørnssøn at sette syne yndzegler neden for thette myt obffne breff screffuet po Soude vintter dagen Kalixti 1562
Thorkel Arnessön gjör vitterligt, at han til Baard Svenssön paa Björom (i Sævik) har solgt en Jordepart ved Navn Röton (nu Reiten?) i Syvik (Sævik) Sogn (Namdalen) for 7 Mark.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 135). Förste Segl (Bomærke) vedhænger.
m d lxiij
Thet bieckiendis jeg Torckill Arnesonn med mine søskene kiendis och giør wiitterligtt for alle med thette mitt opne breff [806 aar1563] att ieg haffuer sollt erliigh och velffornumstig mandh Bor Suendson paa Biørom enn jorde partt som er vij marck verd vthy en jord liggendis vthy Syuiick sogen vthy Røtonn saa att samme Bord haffuer kiøptt same gods vnder siegh och sine arffuinge, och er det soltt fraa mieg och mine søskiøne och vore efterkommere. Tyll yttermere vittnisbyrd och saa vthy sandhed er haffuer vy bedett tuo gode lagrettis mend som er Lares Torckilson paa Bersacker Anders Jngebrigttsonn y Ossenn att henge sine jnsegle nedenn ffor thette breff som gyffuitth och skriffuitt war mondagenn effter quittsundagenn aar och dag som forskreffuitt staar anno 1563
Tre Lagrettemænd kundgjöre Per Jonssöns edelige Forklaring om, at Thorger Gunnerssön spurgte sin Halvbroder Per, om han vilde vedstaa sin Moders Ord, hvilket han lovede, samt at Gunner Gunnerssön ved samme Leilighed ytrede, at Ödegaarden Krokedal (i Enebak) var liden til en Mands Eie og endnu mindre for to(?).
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Med 3 paatrykte Segl.
Allom mannom them som thet breff ser eller hører sender Anvnd Gudnersson Ttormod Avdenn sson och Knutt Amvnd sson svorne lagrettes men kuntt giørendes att vy vore pa Kyrckeby rette stemne stad mone dagh nest fore sancti Bottolff dagh anno m d lx 3 ter sogom vy och hørde att Per Ionsson hand pa bo(g)h svor med fvll eyde staff och hade hand y hermyngh syne att Torgier Gudnersson sporde Per sin halff broder om hand bestard sin moder ord och ta svarde for ne Per ieg bestard myn moder ord fvll komlygh och Gudner Gudner sson tyl svarde samstvndes den øde gaar som hede Krocke dall dett er litten tyll en mand eyge eller hand er till tvo. ttyll mere vysen trycke vy vortt enssille for thette breff som gior [er] dag och aar etc. ieg Anu(n)d Gudner (sson) vyner med ensighlle mett atth desse forskriffne ord som stard y dette bref. Til yttermere (sanning) trycke yeg mytth ensighlle for dett bref med desse ensille.
Krockedall - Krockedall
[807 aar1563] 
To Lagrettemænd i Evje Sogn i Raabyggelaget bevidne, at Theu ( Thof?) Östenssön solgte til Jörund Svenungssön en Del af Gaarden Langerak i Aardal, som hans Hustru havde arvet efter sine Forældre, og oppebar derfor 1 Mark Guld.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selskabs Saml. Brevet har havt 3 Segl, der mangle.
Thett bekindis vy effther skreffne laurettis mendh y Robylau y Effuie tingstatt som er Roer Rolleuson Biørn Aadson att varum vy paa Ardals kiercky gar, hørdum vy orum och saae vy hanne bondh therum mannum y mellom som saa hetther Jøren Suenongson och Theu Østenson, Selde tha Theu Østenson Jøren Suenongson en s . . . . . . . y Longerack som er en mark gulds som konne hans [Theu erffde] effther fader och mooder yfra segh (och) sine aruinge och vnder [forneffde] Jøren Suenongson och hans aruinghe tiill euerdeligh ega . . . . . . och odal frii och *aklaløs for huerum mannum for fød och vfød iiij hand steffuer y mellom med fiske vattne och veeskoff jnthet vnder tagendis, kiendis och forneffde Theu att hand haffuer opboritt fø(r)ste peningh och siste och alle thii som y theris kob kom att saa y sandhed er vinder vy med vor indsegell neden for thette vort breff giort var a Ordall anno Ch(ri)sti 1563
To Lagrettemænd i Thelemarken kundgjöre, at de gjorde ret Dele mellem Rönjam og Langlom i Aamotsdals Sogn.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Begge Segl mangle. (Brevet er falskt, jfr. Dipl. Norv. VIII No. 476).
Ollom monnom /th/æim som /th/ættæ bref see æddar høra sendar Salue Tordson oc Haluor Olafson laugrettesz mæn i Telmarkend q. g. oc sina kunnig giørande ath uit woro a Rynnum som ligar i Omisdal kærko sogn ano dominj m d l x iii da gioro me retto delo emilum Rynnun oc Langlom, da byritt me i fra Baka delo oc til Oule szkar en hele oc der ner i Leslunasze en hele oc ner i Langlomm aenæ en till (sanning) her um hengiom me voro jnsiglar for thette bref som giort var dæg oc are som fyr sigar.
[808 aar1564] 
Ellef Thjöstelssön gjör vitterligt, at han var tilstede, da Sundrid ( Sundre) Solvessön gav sin Datter Maritte 2 Markebol Jord i Tytegraf i (Brunkebergs Sogn) i Hjemmenfölge, og bekræfter dette med Ed.
Efter Orig. p. Papir i Throndhj. Vidensk. Selskabs Saml. (No. 136, "af Hr. Krag"). Spor af 2 paatrykte Voxsegl. (Se ovenfor No. 700 og H. J. Willes Beskr. over Sillejords Præstegield S. 64).
Jegh Eleff Tiøstøllson kendis och gør viitterliigh for alle med thette miitt obne breff att jegh i hos var then tiid, at Sunriitt Solffueson gaff siin dotter Mariitte y himmenføell ij marcke boell iord y Tydegraff saa sant hielppe mygh gud som iegh santt siiger, gud vere mygh gram och vred om iegh liu/,e/r, och samme ord viill iegh ydermere bestaa, om ydermere behoff goris. att saa y sanhed er som forscreffuitt stoer tiill beder iegh erliigh mand her Hans och Oloff Tormodson, att bezigle thette miitt obne breff, screffuitt paa Huideziod j søndagh y faste anno dominj 1564, Ego Ioannes Iacobi testor signeto meo, hec prescripta verba meis auribus audiuisse, a prescripto viro,
To Lagrettemænd i Thelemarken kundgjöre, at Thorbjörn Thorgerssön, paa sin Hustrues Vegne, solgte 2 Markebol Jord i Ödegaarden Aker, der er Sameie med Ormebrekke (i Höydalsmo?), til Olaf Thormodssön og erkjendte at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra övre Thelemarken c. 1860). Begge Segl mangle. Skaaret af Margenen paa et latinsk Haandskrift.
Allom monnom thennom som thesso breuo hender for att koma bekendis mir Biug Haluorson Torger Soffueson lagrettis mend i Tyllemarken quede gud oc sinom kunniigørendis att mir worom i hia hørdom oc sogom ia oc hande bonde theris i mellom a eno haluo Oloff Tormoson *eno a andre haluo Torbiørn Torgerson med the skyl ord att Torbiør(n) salde Oluff thueega marke bol jord i en øde gor heder Acker samengh med Orme brecken oc wor thet mind konne fiockth att selle samme ior ty Oluff Tormoson war sand odils mand der til ty giffuer jeg forschriffne Torbiørn samme thuega marke boll i fra mig oc alle myn konis aruinge føde oc vføde ing under Oluff oc hans sande aruinge til euerdeligo ego med fiske oc føgle oc alle wide stoder som ther till liger oc ligit haffuer aff forno oc nio oc frelst oc hiemholt [809 aar1564] for huerio manno oc haffuer ieg oppe borit for samme jor ij pund koper oc en daller so jeg tacker honom for en god betaling att so er i [i san]dhed tha henge mir ackom ingseglom her neden for som gior wor a Eg dominica reminis(c)ere ano grati/,e/ 1564.
Hr. Sven ( Jonssön), Sogneprest i Hiterdal, og ti Lagrettemænd i Hiterdal og Saudehered dömme i Overvær af Lagmanden og Kongens Foged Eierne af nordre og söndre Tinnenes i Hiterdal imellem angaaende Dele, Gjerdehold og Skovhugst efter de fremkomne Breve og Vidnesbyrd; Thor kel mödte for nordre og Hans Smit for söndre Tinnenes´s Eiere.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Enggraf i Hiterdal. Alle 12 Segl mangle.
Wy eptherscreffne her Suennd som war sognneprest y Heddredall Sunndre Thinnd Halduord Sem, Anndres Melaasz: Are Hurdistuet: Harald ibidem: Tollec Yllyn Niels Thuethenn Knudt Sønndergarden: Niels Juxe oc Gudleck Gattoffue: suornne lagrettis mennd y Hiiddredall oc Soudeherit: kenndis oc giøre alle witterligt mett thette wort opnne breff: at wy wore paa Tinnenes som ligger wti for ne Hiiddredall: then 9 dag Octobris 1564 tilbednner aff fornumstig mannd: Torkell Tynnenesz for ne oc hanns samæigis mennd for nørdre gordenn Tynnenes: oc Hanns Smit oc hanns sameigis mennd for sønndre Tinnesz konngenns foudt: Simen Pedersson oc Niels Anndersson lagman y Schienn offueruerenndis: att granndske oc forfare om delisgaanng: gattugordt oc skogarhugstzt som forscreffne Torkell oc Hanns Smit her till thennom emellom om trettett oc dellitt *haffaue: ginge wy tha først emellom for ne garde oc fannd ther nogre delis stenne: som oc leffuenndis wittne suore oc bestode at ther stod gierdis gaard emellom for ne delis stenne nogre aar sidenn: Tha epter forscreffne wittnner suornne oc bornne: sagde wy for ne delis stenne viidt fuldt macht at bliffue: mett mindre nogiitt sanndere finndis inndenn aar oc dag hedenn aff: tha gange ther om saa møgitt som rett er: oc skall ther settis en tuergord epter for ne endemercket: oc skall huar sinn halffpart aff same tuergard wppeholde: menn gattugardenn skall were som gammalt haffuer weritt Tinneneeszgorde imellom oc skall nørdre Tynneness man wppeholde tridinngenn aff samme gattugord enn nørdre (sic) Tinnenesz mennd the thuo parthe: Sammeledis bleff thet oc sagt oc samtøckt at nørdre Tinnenesz man skall hedenn aff eige oc følge huert tridde beithe wti hug oc haffnn: [810 aar1564] nordenn for almenne vegen: att Tynnebru: epter the beszeglede breffuis lydelsze oc wittnesburt som nu for oss wttj rette kom: War thette wor fulle dom at thette saa fuldkomeligenn holdis skall wttj alle puncther oc artickler som forscreffuit star: Ther nest besøge wii oc adhugde skogenn tiill for ne Tynnenes gorde: nordenn for allemendigs (vegen) at Tynnde bru: thaa er skogen møgitt forhuggenn oc then besste skoug var huggenn oc aff fordt: till bade gordenne: ther forre giorde wy for ne Torkell oc Hanns Smitt en w(e)nlig forligelsze emellom: saa at for ne Hanns Smitt skall giiffue oc fornøge forscreffne Torkell oc hanns sameigis men till nørdre Tynneneesz: tollffdaller till sa(n)ctj Hans nest komenndis oc nar for ne penndinge betalitt ere tha skall for ne Hanns oc hanns arffuinge were quitte oc frii: for ald thet hannd ther till paa th(e)n ludt brugitt oc huggett haffur: Att saa wtj sanndhedt er oc till yttermer wittnesburd bede wy for ne Niels Anndersson lagman att hennge sitt jndzegell mett wore jnndzegler nedenn for thette breff datum vt supra.
Vor samme tolff daler som i thette breff formelth er, betalith tridie dag effter pindz søndag nest fore samme S: Hans dag som i breffuith staar:
Anno 1706 d: 29 Iunij veret irettelagt paa aastedsgaarden s dr Tinnes i Hitterdahl. Test: Marcus Hanssen.
Kong Frederik II udsteder ved Kantsleren Peder Huitfeldt Landsvistbrev for Veterlid Thorkelssön, der uforsætlig dræbte Jörgen ( Hjarrand) Thorbjörns sön, mod at han betaler 3/4 af fuld Thegn og Fredkjöb.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Röyndal i Öyfjeld. Seglet mangler. (Jfr. Dipl. Norv. VII No. 730).
Vii Friderich then anden met gudtz nade Danmarckis Norgis oc Gottis koning hertug vdj Sleszuigh Holsten Stormaren oc Dytmerschen greffue vdj Oldenborgh etc. sender ollom mannom them som thette breff see eder høre q. gudz oc syne. Ver wiliom at ther witha at wer haffuom i heder weder gudz saker gode manne bønestader oc epther thii proffue her følger giffuet Wetteleff Torkelson som Jørgen Torbiørnson wort at skade wforsynio landzuist. met them hette at han bøter weder gud oc arffuinge hins doude. Oc schal han luka oss tre parther aff en fuld tegen oc tre parther aff en fuld fridkoup for syn werck at haffue thet [811 aar1564] alt lukat inden tolff monede epther tessom degi eder haffuer han ingen landzuist. Biodom wer arffuinge hins doude att tage setther oc bøther epther hanom epther there beste manne lagedomme som sislomanne worom tiilnempner a huerio tuegio halffuone. End fuldkomelighen forbiodom wer hueriom mannom vandrode at oucke eder at oucke lathe weder hand hedan aff om tisse mole. Nema huer som thet giører at ville haffue forgiordt fee oc fridi och aldrig werde botamader sedan. Vor thette breff giordt wdj Oslo then 17 Nouembris aar 1564 Peder Huitfeldt Norgis riigis canceller jndzeglendes.
Laurits Pederssön, Borgermester i Bergen, gjör vitterligt, at han med Samtykke af sin Hustru Anne Sjurdsdatter har solgt Lofanger, Bredestrand og Rödeberg i Tjellesund i Throndenes Prestegjæld til velb. Mand Hans Pederssön til Thjötten og hans Hustru Maritte Pedersdatter og derfor oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Capitain G. Munthe, 1860). Alle 3 Segl (Bomærker) vedhænge. (Jfr. No. 674 ovenfor).
Jeg Lauritzs Pedersonn borgemester i Bergen, kiennis oc vitterligt giør for alle met thette mit obne breff, att ieg aff min eigen frij vilge oc velberadde huug, mett min kiere hustruis, Anne Siurds dottirs vilge oc samtycke, haffuer solt, skøt oc affhent, oc nu met thette samme mit obne breff, seler, skøder oc affhendir thesse efftir ne jorder liggendis i Tielde sund vdi Trondenes gield, som er først Loffanger, oc renter til aarlig landskyld eit spann, jtem Bredestrand som renter til arlig landskyld eit hallft span, oc Rødeberg som oc renter eit halfft span til arlig landskyld, fra mig, for ne min hustru oc beggis vore arffuinger, oc indtil erlig oc velburdig mand Hans Pederson til Tiøtten, hans kiere hustru Maritte Peders dotter, oc beggis theris arffuinger, frelseligen at mue niude bruge oc beholde fri oc aakæreløes for huer mand til euerdelig eige, kiennis jeg ocsaa at haffue annamet oc opborit aff for ne Hans Pederson for samme jorder, minste penning oc meste, efftir som i vort kiøb kom, oc ther offuer skøtnings øyra, saa at mig oc for ne min hustrue vel atnøgir i alle maade. Ther fore beplicter ieg mig, min hustru oc beggis vore arffuinger, at frie, heimle oc fulkommelig tilstaa for ne Hanns Pederson, hans hustru Maritte [812 aar1565] Peders dottir oc beggis theiriis arffuinger samme for ne jorder, kiennendis mig, min hustru oc beggis vore arffuinger ingen luth, part ellir deld, at haffue vdi for ne jorder efftir thenne dag, Oc ther som so skede (huilcket ieg dog icke forser) at samme iorder alle eller nogle aff thennom bleffue for ne Hans Pederson, hans hustru eller theris arffuinger i nogen hande made frauunden, tha beplicte vi os i lige made oc vore arffuinger at vederlegge for ne Hans Pederson hans hustru oc beggis theris arffuinger iamgot gods. Til vdermere sanhed oc vrøggeligere stadfestning tilbeder ieg erlige oc forstandige mend Lauris Vock oc Oluff Anderson radmend y Bergen at henge theris signeter met mit vnder thette mit obne breff, som giort er i Bergen then j dag Aprilis Anno 1565
køphe breff om Loffanger mett mere gos
Olaf Anderssön paa Tjömö gjör vitterligt, at han med Sognepresten til Vor Frue Kirke i Tunsberg Hr. Laurents Thuessen har gjort et Mageskifte, som han oftere havde begjæret af hans Formand Hr. Laurents Laurents sön, og hvorved Prestebordet fik 6 Öresbol i Skrafskjer paa Nötterö mod en Del af Gaarden Grimestad paa Tjömö med Ret for senere Prester at omgjöre Byttet, hvis de maatte finde sig bröstholdne derved, hvilken Ret ogsaa i 1618 benyttedes af Presten Hr. Nils Rasmussön ligeoverfor Sven Thjöstelssön.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Tönsbergs Prestearkiv). Af 6 Segl vedhænge No. 2, 3 og 6. (Jfr. J. Müllers Beskr. over Jarlsbergs Provsti S. 82).
Bekiendes jeg Oluff Anderssen boendes paa Tiøme och giør witterligt medt thette mith obne breff ath jegh haffuer offte werith begiærendes aff hederlig mand her Laurentz Laurentzssen den tiidt hand wor sogne prest till wor Frouis kircke wti Tonsbergh och nu er begiærindes aff her Laurentz Thuuessen som nu er sogne prest till for de kircke ath giøre gaarde bytte med hannom. saa haffuer ieg nu med min fulde beraadde huu och min egen begiæringh giort eeth wenlight mage skiffte medt for de her Laurentz Thuuessen wti saa maade ath ieg nu med dette mith obne breff affhender fra meg och mine arffuinge och till prestebordet till for: de wor Frouis kircke wdi Tonsberg all min part wti een opbygdt gaard wed naffn Skraff skier liggendes paa Nøtterøyen som er vj øris boll till landtall och renter aarligen iii/-j/ pund smør wti landskylld. Der emod skall ieg haffue all den parth som [813 aar1565] prestebordet y titneffnde Tonsbergh aager wti een opbygt gaard wed naffn Krimested liggendes paa Tiøme som aarligen renter een løp smør wti landskylld. dog med saadanne forord ath om for de her Laurentzsis effterkommendis sogneprester wthi Tonsbergh effter hans tid icke wille forescr ne bytte holde om dem tøckis de ere icke vel holdne der wti da skall dette mage skiffte were som det icke nogen tid haffde wered giort. Desligeste om for de gaard Skraffskier bliffuer wundet fra prestebordet wdi Tonsberg med landzlagh kirckelag eller med nogen andcnanden[sic] rettergang da beplichter ieg megh eller mine arffuinge ath wederlegge till offtenefnde prestebordet wti Tonsberg lige saa goid ein gaard till landzskyld och beleyelighed inden ij maaneders dag der nest effter. eller oc huer skall wige till sith egith igien wskadt och wforhindret wti alle maade. Desemellom skall for de wor Frouis kirckis prestebord nyde bruge och beholle forscr ne Skraffs kier for megh och mine arffuinge med lutum oc lundum inden gaardz oc vten som nu tilligger oc tilliggit haffuer fra forno oc nyo inted wndertaget frelst oc heimholt for huerie mande tiltall som der paa kand tale med rette effter de skilord som forscr ne staar. Till witnisbyrd henger ieg mith jndsegle neden for dette breff kierligen tilbedendes hederlige mend her. Rasmus Hiort prouist wti Tonsberg. Matz. Hendrichssen borgemester Peder Jonssen Wllff Skotte Jacob Lassessen. raadmend der sammestedz ath besegle thette breff med megh giort wti Tonsbergh onsdagen nest effter Hellig Korss dagh gudz aar mdlxv
Byttings breff emellom Kremestad paa Tiøme och Skraffsskeer paa Nøtterøen. - Anno 1618 den 2 Novemb. bleff dette maggeskifft till intet giort aff her Niels Rasmuszøn sogneprest till vor Frue vdi Tunsberg oc Suend Thystelszønn, off(uer)uerendis her Esbern Esbernszøn, sogneprest paa Tiømme, Hans Treiden lensmand, oc sex laugrettismendt, saa at huer skall vigge till sit eget igien. - Skrabschier paa Nøtterøenn - Tiome,
Hans Jakobssön, Sogneherre til Hviteseid, og Lagrettemanden Thorkel As lakssön udstede Vidisse af Brev No. 160 ovenfor.
Efter Orig. p. Papir i Throndhj. Vidensk. Selskabs Saml. (No. 137). 2 paatrykte Segl. [814 aar1565] 
Ollum manum thennom som thette breff sze elle høre bekennis vij eptherscriffne mend Hans Iacobson sogne herre tiill Hu(i)dezød och Torkiill Aslagson laugrettis mand: ibid. vore vij paa Fioesund, torsdagenn for Michaelis, anno dominj m d lxv. ther hørde vij och sogum it permens breff vstungit och vskrabit liidendis ord fraa ord som her eptherfølger [ Her fölger Brev No. 160 ovenfor ]. At saa i sanhed er som forscriffuitt stor tricke vij fornemde mend vore inzele neden for thette vortt obne breff datum vt supra.
To Lagrettemænd kundgjöre, at de vare paa Tytegraf (i Brunkeberg Sogn) 1 Novbr. 1563 og hörte paa en Overenskomst mellem Olaf Thordssön og Thorbjörn Thormodssön, hvorved den förste solgte den sidste 3 Markebol i Omthvet i Saudlands Grend i Brunkeberg Sogn og erkjendte at have oppebaaret Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra övre Thelemarken c. 1860). Begge Segl mangle. (Jfr. ovenfor No. 646).
Ollum manum thennom som thette breff sze eller høre bekennis vij suorne laugriittis mend Torgrim Berger, Helie Vesterdall quede guds och sinne kungørendis vore vij paa Tydegraff Heliemosze 1563 ther horde vij och sogum ia och handerbande, aff eno halffuo Oloff Torson, aff andro halffuo Torbiørnn Tormodson med the skylorde, att Oloff for ne solde Torbiørnn Tormodson iij marcke boel jord ij Omtued som ligger ij Saulans grenn ij Brunckebergh songh, frelst och himholt ffraa siegh och sinne aruinge, och vnder for ne Torbiørn och hans aruinghe tiill euerdeligh eijo med fiske och fogle och alle vede stade som tiill ligger och liggiitt haffuer for iiij handstaffue. kendis for ne Oloff ath hand haffde opborrit første penningh och siste epterdi som ij *kos thera kom som er iij marcke guls, och ij dr. ij offuergaffuer, saa hanom vel att nijs. at saa ij sanhed er som fo(r)scriffuitt stoer henge vij for ne mend vore inzele fore thette vortt obne breff, date supra Huidezød 27 Ianuarii anno dominj 1566
[815 aar1566] 
Severin Pederssön, Prest i Sillegjord, og 2 Lagrettemænd paa Thelemarken kundgjöre, at Björn Björgulfssön paa Utgaarden i Sillegjord 25 Marts 1566 solgte til sin Broder Sundre Björgulfssön 3 Markebol Jord i Gjufe sammesteds, som han havde arvet efter Fasteren Signe Svenkesdatter, og erkjendte at have oppebaaret 3 Mark Guld i Betaling og en Overgave.
Efter Orig. p. Papir i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 168, "fra Hr. Krag"). Huller efter 3 Segl, der mangle. (Jfr. H. J. Willes Beskr. over Sillejords Præstegield S. 64, Dipl. Norv. I No. 821 og No. 198 ovenfor).
Allom mannom thennum som thette breff seer eller hører hellsener wy eptherscr e Seurenn Pedersen sogne herre wdij Sylligiordtt Gunlech *Gumlechsen och Oden Odhensen suorne logretthis mendtt aa Thellemarcken quede gud och sinom kund giørendhe att wy forscr e mend wor paa Vdgaardt vdij forsc e Sylligiordtt wor frue dag anunciationiis aar 1566 saag och hørde jaa och handher bon there, aff einne hallffo Sondere Byurulszen och aff andhre haluo Biørn Byurulsen ectinge brødhre bodhe tiill fedhre och mydhre att forscr e Biørn Byurulsen med frij wilge jaa och handherbon frelseligen soldhe och affhendhe syn brodher forscr e Søndhere Byurulszen thre marcke boll jordher wdij Gieuffue legendis wdij forscr e Sylligiord sogenn som hand erffuedhe epther synn fadher søsther Segnetth Suenkisdatther fraa seg och synne arffvinge, fød och vføde, och wndher forscr e Søndhere Byurulszen och hans erffuiinge tiill euiindeliig ey/,e/ fulldt brug och attkom med alle them luthum och lundhum som ther nu tiill liger och legett haffuer fraa fornoo och nyo wthen gaardtz och jndhen, jnthet wndher tagett vdij nogre maadhe. Kendhis thaa y same handher bon forscr e Biørn och hustrv hans Maretthe att haffue opborne første peniing och siiste (for) forscr e thre marcke boll som er thre marcke guldtz y gildhe och gellom peniig som meg well adnygis epther myn egen nyge och begier som er fire pund kanner och en hest saa god som otthe daler och tre tøner kuorn och helthen vdij then beste stack som wy erffuedhe epther forscr e Segnett tiill offuergaaffuer och thacker jeg hannom for gott betaling wdij alle maadhe att saa wdij sandhhed kierligen tiill bedher thisse forscr e mend som er Seuffren Pedhersen pr(e)st vdj Sylligiord Gunllech Gunlechsen och Odhin Odh(i)nsen att besegle thette breff som giørd vor paa Scharuenis onsdaghen epther Oculj aar och dag vt supra.
[816 aar1566] 
Hans Nilssön paa Nes i Sandehered og Gunnar Thallakssön paa Rörstad bevidne, at efter deres Fædres Udsagn ligger Ödegaarden Haugetuft ved Oreröd (i Sandehered) til nordre Fefang, idet Biel Fefang havde kjöbt den af Matthis Rörstad, og den nordre Part af Myren udgjorde Ödegaardens Eng.
Efter Orig. p. Perg. p. Gaarden Oreröd i Sandehered. Begge Segl mangle. (Jfr. Dipl. Norv. III No. 1024).
Thette bekendes jegh Hans Nielson a Ness i Sandeheret mett thette mith obene breff, att jeg hørde titt oc ofte aff min salige fader Niels Ness att hannd hørde aff Torfind [Orerøtt att Biell Fefanger køfte enn ødegaard som heter Hougetoft [som ligger nest vp till Orrerøtt aff Mattis Rørstatt oc sagde att then nordre partt aff myren nordenn for hellden war engen till forn de ødegorden, oc war Torfind gammell firsinstyue aar for hand døde oc er nu jegh forn de Hans Nielson widt firriti aar gammell som hermer min salige faders ortt oc war min salige fader firsinstyuue aar for hand døde fra thenne werden. Jtem bekendes jegh Gundar Tallackson a Rørstatt mett thette mith oben breff, att min fader Tallack *Graderson som bode paa Bergene i Sanndenherett som ligger nest vp till [Orerøtt oc Hougetupt att Gunder Tallackson alldrig hørde andet aff sin faders ordt enn att then ødegord Hougetupt ligger till nørdre Fhefanger oc war Gunders fader tresinstyue aar gammell for en hannd døde, oc kendes Gunder Tallackson att hannd war firsinstyue aar gammell paa then titt hannd wittnede tesse ortt oc wittnede hannd tesse ortt paa Aaserøtt steffne stuuen offuer werendes kongens lensmand oc flere gode dannemennd, att saa wdi sandheit er som wy forskriffne mennd haffuer wittnit huer for segh henge wy wore jnsigle for thette wortt breff skriffuitt then xxiiij dach Julij anno domini mdlxvj.
Wittnis breff [om] Hougetuptt. - Er lest paa Tunsberrig Raadstuffue den 2 Sögne i Laugthinget Anno 1601 om 13 Januarij.
En Borger i Skien og to Lagrettemænd gjöre vitterligt, at Sigrid Raamunds datter mageskiftede 4 Markebol i den överste Gaard i Gunneim i Neshered til Rollef Thorstenssön mod 3 Markebol og 2 Löbsland i Hvalen i Böherred og et Mellemlag af 4 Daler for det manglende Löbsland.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. (Se ovenfor No. 704). [817 aar1566] 
Wy epther ne Haluor Alson borger y Schien Kittill Jonson oc Jonn Haluorson suorne laurettis mend, kiendis oc giøre alle witterligt met thette wort obne breff, att wy met andre flere dannemend wore forsamlet paa steffne stuffuen y Nesherrit Niclas misse dag anno 1566 oc der saage oc hørde ia oc handebande deris Roleff Thostensons oc Sirid Raamundz daaters paa itt iorde byte syne emellom y saa maade att Sirid affhende fire marckeboll y øuerste gaarden Gunnim y Nesherritt ligendis fraa sig oc syne arffuinge oc wnder Rolleff oc hans arffuinge till euerlig eye met alle syne rette tilligelse y waatt oc tørtt. End her emod affhende Rolleff for ne Sirid igen oc hindis arffuinge trygge marckeboll oc thu laups land y Hualen y Bøherritt ligendis frialst oc hiemholt y alle syne rette tilligelse wdj waatt oc tørt nock fire daler som Rolleff gaff Sirid for thet ene laupsland som fatedis att Hualen wor icke saa god som Gunim. Att saa y sandhed er oc wbrydeligen holdis skall henger wy wore jndzegler her wnder. DatnmDatum[sic] anno die et loco vt supra
Dreng Olafssön og Thorgius Evindssön erkjende, at de hver have solgt 2 Markebol og 1 Löbsland i Hugeland i Mo Sogn i Moland til Vatve ( Vadve) Sveningssön og derfor oppebaaret Betaling og Overgaver.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selskabs Saml. (No. 138, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.). Af 3 Segl vedhænger 2det (Bomærke). Skrevet paa et Stykke af et paa begge Sider beskrevet men halvt udraderet Missale. (Jfr. Dipl. Norv. I No. 286? og Brev No. 742 nedenfor).
Jeg Drengh Olaffson bekiendis oc giør vittherligt for alle mett thette mytt obne breff att jegh haffuer selt Vatthue Sueninckson ij marcke boll och j løbslandt y Hugelandt y Molands prestegieldt y Mo sogen mett alle luttum oc lundum fiske oc fugle oc alle vædesteder som tilliger oc ligitt haffuer fraa forno oc nyo fraa megh oc myne arffuinge oc vnder Vatthue oc siine arffuinge [til euerdelege eiedom ockiereløst for huere manne fføder oc vfføder: Jtem ieg Torgius Euindtson giør vitterligt y samme breff: att ieg haffuer oc seltt for ne Vatthue ij marckebol jørde oc j løbslandt y for ne Hugelandt fra megh och myne arffuinge oc vnder for ne Vatthue oc sine arffuinge til euerdelige eiedom. Jtem bekiendis vy bode [818 aar1566] Drengh oc Thorgius att vy haffuer opboritt første penninge oc sieniste oc alt som y kob ockum kom: Jtem bekiendis vy att haffue opboritt aff for ne Vatthue huer for siigh iij kiørlagh y gilde penninge y offuergaffuer y samme kiøb att saa y sandhed [er , da tilbeder vy thisze effther ne gode lagrettis (men) som er Arne Giosteinson Odon Bionson oc Gunu Jffuerson att besigle thette breff som giørt er aar 1566:
To Mænd i Grungedal (Vinje) bevidne, at Amund Jörenssöns Forældre gav 1/2 Löbs Skyld i Ödegaarden Överland i Grungedal til Vinje Prestebol, og to andre Mænd bevidne den Overenskomst, der sluttedes paa Lislestove i Grungedal mellem Sognepresten Hr. Nils og Evind Thorbjörnssön paa Överland angaaende Landskylden af samme Jord.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 139, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.). Begge Segl mangle.
Bekiendis vj efter (s)chrefne Odon ij Kiill, oc Jon j Sualle stoffue j Grungedals sogn j Venie prestegield, det os witterligt er, oc flere ved kunddigt, der blef gifuit tiil Venies prestebol en hal løbs skyld af en ødegaard ved nafn Øuerland ligiendis j for ne Grungedal, met de skilorde, huad heller det fallen øde eller forbedris, dog skulde ligeuel gifuis for ne hal løbs (skyld) der af til for ne prestebooll, Jttem bekiennis vij efter (s)chrefne Siuur j Huugelijd och Halfuar Fettued oc flere danemend *ofuerveruendis paa Lislestoffue j Grungedal paa en venlig forligelsze mellom her Nijls vor sogne prest, Euend Torbiørnson paa Ofuerland som de baade atnøgis som wij giorde och tillagde dennom jmellom for samme skiøld af for ne jord, blef saa forligt, at hoo som helst for ne jord brugede skulle gifue for ne her Nijls eller hans efterkommere som sogne prest er, hal daller, eller hal løp smør eller hal t ne korn j lanskyld: at saa j sandhed at denne forligelsze holdis skal, trycker wij wores jngsegle, neden wnder dette wort opne bref, datum aar 1567 Jttem samme /-j/ lops booll gaf Amund Jørrenszon foreldre til for ne prestebooll:
Wærit i Rette udj Sandaachs anordnede tingstue for Winnie gield den 13 [Oc]tob: A o 1704. Tæstr. Cornelius Paus m ppr.
[819 aar1568] 
Fem Lagrettemænd gjöre vitterligt, at de i en Sag angaaende en Jordepart mellem Thorger ( Sillestad?) og Björn Melos dömte den sidstnævnte til at betale Thorger 3 Huder i Kosthold, da Björn ingen Prov havde fremfört.
Efter Orig. p. Papir i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 130, "af Hr. Krag"). Spor af 4 Voxsegl, hvoraf Signet ikke synes anvendt paa No. 2; mellem No. 1 og 2 et skrevet Bomærke (en Öxe). (Se ovenfor No. 690).
Wij efftherschriffne Olaff Heliesson, Biørn Olaffson, Torgrim Torgeirson, Torgeir Haluorsson, Siurd Liduorsson suorne laugretis men ij Tellmarcken kiendis oc giører witterligt for alle, att wij wore paa Sellista ij Omisdall effther Torgeirs steffnings lydelsze, att ransage om en iord emellem for de Torgeir oc Biørn Melosz, efftherdi att for de Biørn haffde icke sine mend effther gammell seduane, derffor sagde wij for dom Torgeir 3: huder for kostholld oc kongen for breff brott. Att saa ij sandhed trycker wij woris inzigler neden for thette breff som schriffuit wor Sellista 25 Martij anno domini 1568
Almuen i Hiterdal anmoder Skiens Borgere om at være dem behjælpelige med Udredelsen af den paabudne Gjerd til det udskrevne Skibsfolk, der ligger udenfor Skien, da Nöd, Trang og Uföre for Tiden umuliggjör dens Fremskaffelse.
Efter Orig. p. Papir i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 140). Spor af 3 paatrykte Segl i grönt Vox. (Jfr. N. Rigsregist. I S. 578).
Vy effterscriffne men och mennig almug y Hytterdal, helser eder y Skyens borger vid vor herre Jesum Christum nu och altyd etc. huilke som ere dog besinderlig vor gode tro til, om hielp och bystan y vor nød och store trang, som osz ffattige mend kommer oppaa, aff vor naadist herris kongens, begering til hans ffolck (som vy vdt til skiffs giorde) huilke som en nu ligge der vten ffor Skyen, som vy haffue hørt, Der ffor er vor kierlig bøn til æder y gode hielpsamme danne mend y nød och trong til alt godt, som y titt och opte haffuer beuist y modt osz och mange andre, aff huilke velgerning eder bør icke alenist tack, men och saa en veluelige tienisteactighed och lydighed til alt gode att betale igen, Saa er nu vor ymikelig begerring til eder y danne mend som ere Jørin Ansbag bormester, och Renholt Jonson, och Hans Pipping, [820 aar1568] att y ffromme mend vilde giøre ffor gudz skild och vor nød skild, att vtt legge den gierdt ffor osz, som beleper sig, fførst fem tunner øl, oc 3 tunner brød, och 4: pund smør, och 4 pund kiøtt, och en tunne ffisk, vy vilde nødige giort eder gode mend nogen omack om den gierd haffde icke det veret, den store trang och hastighed som skiffs ffolket begerer, och saa den vffere som nu er, att ingen kan køre nogit lasz vt ffor iszen skyld, Der ffor giører ffor [gud skil ffromme bormest, Renholt och Hans att y staa oss y mand [stad nu om den gierdt att vt legge ffor osz vy skulle vel (med gudz hielp) betale eder igen, [naar saa att y skulle tacke osz och icke vtacke osz, huilket det bør icke andet vere en god betaling och tacksege ffor eders gode betroenhed som y osz beuise, att y danne mend skulle icke tuile att det er iu allis vor begering der ffor gaa vy y loffuen vy effterscriffne mend, som ere Syndrit paa Tynne, Torger Brecke, Andres Melaasz, Tord Enggraf Haluard Sem, och Torlick Ollien, *effeter dy de andre haffde icke sine insigle hosz sig, dog sette vy vore insigle neden ffor dette briff som scriffuit var paa Ryen y Hitterdal: 7. dag Apprilis aar effter gudz byrd 1568: besiglings mennen vid naffn Torger Brecke, Haluard Sem, Tolleck paa Ollien:
Olaf Jonssön paa Skardbö (Borgund) erkjender, at han med Samtykke af sin Hustru og sine Börn har mageskiftet et Mælelags Leie i Synes i Vigerens Kirkesogn (paa Söndmöre) til Salmund paa Myklebolstad (Borgund?) for et Mælelags Leie i Austrem i St. Peders Kirkesogn (Borgund).
Efter Orig. p. Papir i Throndhj. Vidensk. Selskabs Saml. (No. 141). Et paatrykt Voxsegl (Bomærke). - (Se ovenfor No. 440).
Bekienndis jegh Oluff Jonnsen paa Skarbøø medtt thette mitth obne breff att jeg haffuer medtt mynn frij wilghie (sammeledis och medt mynn quindis och børnns samtycke) skifftt och bytth medtt thenne breffuisær Samunndtt paa Møckelbodttstadtt ett melelaugs leyghe som ligger vdj enn jordtt widt naffn Synes y Vigerens kircke sognn, och haffuer hannd vnntth migh i genn der faare etth melelaugs leyghe som liggher wdj Oustrem y S te Peders kircke soghnn, och haffuer hand frytth loff thil att brughe och selghe samme melelaugs leighe som hand aff migh fangitt haffuer huem hannom løster for migh och myne arffuinghe. Thette for ne y sannd [821 aar1568] hett att were trycker jegh mitth jndsegel her nedenn faare som schreffuitt er y Borgundtt denn søndag Quasi modo geniti som vor den 25 dag Aprilis anno dominj 1568:
Olluff Skarbos breff om itt melag i Synnes
Tre Lagrettemænd paa Eker og i Sigdal gjöre vitterligt, at Stener Halvards sön paa Kravik (i Nore?) med Samtykke af sin Hustru, sine to Sönner og sin Maag solgte hele Plikten ( Plettoen) og Rud i Eggedal til Ulf Le vordssön, saaledes som det var blevet denne lovet af Inge Aslesdatter paa Frövold at faa efter hendes Död, da hun erkjendte ham for Odelsmand; Betalingen var erlagt, og Brevene angaaende Godset lovedes udleverede til Ulf.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Gaarden Eken i Sigdal, 1883). Af 5 Segl vedhænge Levninger af No. 1 og 2. Seglremmerne skaarne af et latinsk Manuskript af religieust Indhold. (Jfr. Dipl. Norv. X No. 762).
Wy eptherscriffne Eleff Andersøn Biørn Euindsøn oc Torbiorn Gaardsøn sorne laugrettis mend paa Egger oc j Siigdall kiendis oc giører vitterlig for alle met tette vort opne briff at vy vaare paa Frøuold liigindis y Eggedall j Hofflandtz sogin anden pinndz dag anno dominj mdlxviij saage vy oc hørde at Stenner Haluordsøn paa Krauig met sinn quindis Ragnild Tordsdotters oc baade sine søners Oluff Stennersøn oc Tore Stenersøn oc Tord Nielsøn Stenners maag met alle theris ia ord raad oc samtycke selde Vlff Leuordsøn all Plicten oc Rud som liiger j for de Eggedall selde oc affhende fraa seg oc sine aruinge oc vnder for ne Vlff Leuordsøn oc hans aruinge tiill euerdelig eya met alle sine rettiighed som tiill same iorder liger oc fraa arriildz tiid, som Jnge Aslesdotter paa Frøuold salig met gud haffde loffuit for ne Wlff at hand tett haffue skule epther hindis død thy hun kiende hanum for odols mand oc tett vor komit fraa hans forelder kiendis ieg for ne Stenner Haluordsøn at ieg haffuer opborit første peninge oc yderste som j kiøb vore kom vij rede daler oc ij sylff skeer om v/-j/ lod ther met rackte the alle handen sammen oc stadfeste thene kiøb at tet vbrø(de)lig holdis skule oc kiendis vy for ne Oluff oc Tore Stennersz. at ydermere haffuer stadfeste vore faders ord oc kiøb at Vlff Leuordsøn haffuer giiffuit oss j daler oc en iij lod skee at hand nu skall haffue alle the briff som er huos oss oc lyuder for same godtz Plicten oc Rudt at saa er y sandhed hinger vy voris [822 aar1568] indsigle neden vnder tette vort opne briff oc tiill beder tisze for ne mend at besigle met oss scriffuit aar vt supra
Tre Mænd bevidne, at Björn Solmundssön efter en Lagmandsorskurd blev forligt med Paal og Amund Thorgrimssönner samt Olaf Thoressön angaaende den Arv, han paa Live Olafsdatters Vegne havde oppebaaret i Smedshaug (i Digernes Sogn, Rakkestad) efter Gudrid Sjurdsdatter.
Efter Orig. p. Papir i norske Rigsarkiv. Spor af 3 paatrykte Segl.
Kendes vy effter skriffne Bord Christen søn Erik Bergh søn Torbern Jonsøn at vy vorum y Smessogh luverdaghen nest for Vorfrudagh dyre hørde vy och saage at paa jaa och hander bandt aff ene /-j/ Biøndt Sallmunsøn aff andre /-j/ Poll och Amun Thorgrim syner och Olaff Thorer søn at the vore uener och vell forliigtte om all then arff som Biiøendt Sallmunsøn haffde thaget (och) opboret y Smesogh efther Gurii Siuurs doter gud hennes siell *made paa Liive Olafs doter vegne ther om vore the byther saathe effther som lamans afskurd formellthe tha sade Biørn fornemde at findes her nokett vbyt da skall dett vere vdult och olønt at saa y sanhet er tryker vy vorum jnsigle neden for dette breff.
Register paa rytter och kneckter aff Rackesta sogen 1569. - Register paa ryttere
Tre Lagrettemænd i Aamotsdal bevidne, at Gullek Sivordssön gav Gaarden Österdal (ogsaa kaldet Hvale eller Sillegjord) i Flatdals Sogn i Thelemarken tilligemed en Hest, en Staalbue og en Daler som Drabsböder til Amund og Sivord Levordssönner for deres Broder Thollak, som han havde slaaet ihjel.
Efter Vidisse p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 210, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.). Alle 3 Segl mangle.
Ollom mannom thennom som thette breff see eller lesze, helszenn, bekiendis wy effter ne laurettis mendt y Omesdall som er Løffuoll Groben Wetteløff Berge oc Bratt Rinde erett oss wetellig y gudz sandhedt att Gulleck Siuordsson gaff enn gordt y mandtz bøther hitter Østerdall eller dy well kalledt Hualle eller Sellegiordt, oc en hest oc en stolboo oc enn daller for otte marck guldtz, fraa mig Gulleg Siuordsson oc fro alle myne aruinge fro fød oc wfød [823 aar1570] oc wnder Amondt Leuordsson oc Syuordt Leuordsson oc wnder theris aruinge till en euerdelig ege, med fiskom oc føgeler med lutter oc lunder som der til leger oc legett haffuer fro fønn oc nønn, for deris sallige broder Tollack ieg yhielslog hans sell gudt naade, oc aldrig att aa skall talles mere y siine dage, oc leger samme jordt y Fladals sogen. Til ydermere windisbyrdt oc beder foruaring henger wy forschreffne mendt woris indsegell neden for dette wortt obne breff som gort var y Tellemarck y Fladalsogen, lorddag for faste laffuens søndag, anno dominj 1570. Kiendis wy effter ne Lauritz Hansen prest y Sillegiordt, Matz Hanssen sorren landtzschriffuer, oc Oluff Aasze laugrettis mandt adt sligt ett breff er oss forkommedt som wy haffuer lest, seett oc hørdt lydendis lige ordt fraa ordt som forsch tt staar, Till widnisbyrdt haffuer wy wore signeter her wndertrycktt oc vnderhengdt. Actum Sillegiordt, thenn 11 Februarij a o 1601
Jörgen Anspach, Borgermester i Skien, og 3 Raadmænd sammesteds kundgjöre, at Thorgils Lidvordssön solgte 2 Markebol i Siljestad i Aamotsdal, som han havde arvet efter sin Farmoder, til Anders Östenssön som Ombudsmand for sine Datterbörn Thore Vettelefssön og Ragna Olafsdatter og erkjendte Modtagelsen af Betalingen, 11 Daler og en levende Ko.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 142, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.). Af 5 Segl mangle No. 2 og 3. Sigillat. forbundet med Brev No. 690 ovenfor.
Ollum monum /th/henom som thette breff sia eder høre senndir Jørgenn Annspach borgemester i Schienn Peder Schriiffuere Jørgenn Peersønn och Hanns Peppinng raadmennd th(e)r samested :q: g. oc sine kunnicht giørennde att wij wore paa raadstuffuenn anno dominj mdlxx midfaste sagom oc hørdom ja oc handerbannd thera aff eno halffuo Torgiuls Ledwordsønn en aff adro halffuo Annders Østennsønn i fullo oc laglige ombode aa dotter barenns sins wengne som er Tore Wettelffsønn oc Rangne Oluffs dotter solde tha for ne Torgiuls atter ne Anders ij marckeboll jardir i Silliostad som ligger i Ommersdall som Torgiuls Lidwordsønn erffde epther fader moder sin som war Torgiuls rette odall fraa Torgiuls och hanns arffwinge med odall och odallauszen vndir thau barnn Thore Wettelffsøn och hans søstir Rangne Oluffs dotther tiill ewerdelige eigho oc odall med luttum oc lundum fiske oc føgle oc alle weidestad jnnen gaards oc wthenn som ther till lig [824 aar1570] ger oc ligit heffuir fraa forno oc nyo frelst och hiemholt firj huerio monum som ther kand aa talle oc er betallit meste pening och minste epther thuj som i kaup thera kom som er elluff daller oc en leuendis kou att saa y sanndhiet er som forschriffuit staer henghe wij wore signetter her wndir med Torgiuls jndsigell dattum Schienn aar oc degi som firj siger
Thisze breff blef lesth wed Ommesdalls kyrcke Kere søndagh anno dominj 1598,(?)
To svorne Lagrettemænd paa Thelemarken kundgjöre, at de hörte Thorgius Rauland med sin Hustrues og sine Börns Samtykke overlade Thorgius Jonssön paa Thveten (i Grungedal) hele sin Odel i denne Gaard for en god Hest.
Efter Orig. p. Papir (lagt dobbelt) paa Gaarden Særend i Vinje (Thelemarken). Alle 3 Segl mangle.
Wy eff ne Syuord Hogeliidtt Halduord Feethuedt oc Halduord Kostuedt sorne laurets mend a Thellemark q. gud (oc) sine kundgørinde at wy vore forsamlede paa Thueten 4 diei paschatos anno 1570 hørde oc sauge at Torgius Røulandt med sin høstrues oc børns samtøcke vnthe oc tillodt hanom Torgius Jonson paa Thueten alle then oudall som hand war rettelig oc nest tilborren y alle for ne Thueten oc ther for gaff hand hanom en godt hest at enthen hand eller hans barn fødde oc vfødde skulle aldrig ther ydermere paa tale y nogre maade men Torgius Jonson oc hans arff r skulle frelselig nyde for ne oudall baade fødde oc vfødde till euerdelig egne oc oudall till mere sanningen henger wy ockon jndzegell neden ditthe breff som screuit war aar dag oc stedt som forsiger
Sex Lagrettemænd i Sogn gjöre vitterligt, at Nils Erikssön fremsatte Spörgsmaal om en Jordepart paa Aase i Vik, der udgjör 5 Maanedmatsbol og bortbygges for 1 Löbs Leie aarlig, hvortil de ældste tilstedeværende svarede, at den var Nils´s rette Odel og eiedes af hans Fader Erik Arnessön men blev denne fratagen uden Lov og Dom for en ham tillagt Sag, hvori han dog befandtes uskyldig, hvorfor han af den daværende Befalingsmand paa Bergenhus, velbyrdige Christopher Huitfeldt, fik den tilbage efter Vidnesbyrd af Brynjulf Simonssön, Foged i Sogn, og Olaf Ar nessön, Lensmand i Vik.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Sogn). Alle 6 Segl mangle. [825 aar1570] 
Ollonn men som thette breff se eller høre thaa kennisz wy, Jnngebrett Person, Simen Olsonn, Laaden Anderszøn, Annders Gudmund søn Arne Olsøn, Jngebritt Olsønn, eyd suorne lagretis (men) y Sogenn kenndis och witterlig gøre, att aar effter guds byrdt m d lxx denn 14 dag Mai kom for osz beskedelige manndt Nilsz Erick søn, och at spurde osz paa Hopper stad kyrke gaardt y Wig, om en jorde partt liggenndis paa Aasze y fo n Vig som er v mamatabol och er bygtt aarligen aar for en løpszlege, thaa suarede hanem mennige mand som der till stede vaar och helst de elste, och som disze fo n men vell witterlig er millem gud oc sig, at thet er Nilsz Erick son hanns rette odell oc hanns fader haffde det ffylgitt alle sinne dage, for utthen paa tall, thaa till uidere bisskeden er osz vel uitterlig som udi sanndhedt er, att noger aar forledenn siden, bleff fo n Nilsz Ericksøns fader som heter Erick Arne søn noger sag tillagtt som hann befannst at were wskylde y, bleff honom taa samme fo n jorde partt mett aaffuer voldt y fraa tagen ffor utthen log och dom, Ther utaaffuer haffuer beskedelige man Erick Arne søn forskaffuett fromme mend och leffuendis wittne for kongelig M tis befallings mand som uor velbyrdig man Christoffuer Huidtfeldt som den thidt haffde Bergen hus y befalling att effther dii erlige man Christoffuer Huidtfeldt, icke anndett kunde for att finne effthe(r) gode mensz sigelse och leffuendis uittne som uaar Brynnill Simen søn foget y Sogen, den thitt, Olaff Arne søn lennsmandt y Uig och flere gode men. Thaa haffuer welbyrdig mand Christoffuer Huidtfeldt, oplathett fo n Erick Arnesøn samme jorde part som forskreuit staar under hannem och hannsz erffuinge quitt och frij for ytter mere til tall thi ther inthett anndett beffanst enn samme jorde partt vaar hanns retthe odel och arff huilkitt wii oc icke anndett uithe eller hørtt haffue enn detthe forskriffne ord och artickle lyde att saa udi sannd hedt (er) som for skriffuitt staar hennge wy waaris jnnsigle neden under detthe wortt opne breff som giort och skriffuitt war y Wiig anden dag pinsteda som uar den 15 Mai anno dominj 1570
breff for Aasze y Wigh en løpsleige
[826 aar1570] 
Söskendene Nils Povelssön og Ragnhild Povelsdatter paa Braaland erkjende, at de have solgt Gaardene Braaland og Röland i Vigmostad Kirkesogn i Foss Kirkesogn til Svenung Anundssön paa Ogland og Aamund Solves sön paa Rosfjord, der som Odelsmænd til de nævnte Gaarde havde indlöst dem, da de vare Kongen hjemfaldne for Nils´s tre Gange gjentagne Horsforseelse, hvorfor Sælgerne paa Tilspörgsel af Kjöbernes Sönner Thollak Svenungssön paa Ogland og Odd Aamundssön erklærede at være tilfredsstillede for Salget.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv (fra Braaland). Alle 4 Segl mangle.
Wy epterscreffne Niels Poffuelssønn och Ragnild Poffuelssdotter paa Braland ectesøskind kenndis och witterlig giører for alle med thette wort opne breff att wy haffue nu i dag med wilge och welberaad sindh ia och samtycke sold och affhend fra oss tuo gaarde wed naffn Bralandh och Rølandh liggendis y Wigmostad kircke sogenn och i Foess tingstadh jnd till Suenungh Anundssønn paa Ogland och Omundh Solffuessøn paa Rosffiordh wnder thennom och begge therris arffuinge till euigh tiidh med luttom och lundom skoug och marck woeth och tiurt intitt wndertagit som tilligger och tilliggit haffuer aff arild tiid fire handstaffue emellom begge huer for ne gaardh. Bekendis och wy med thette wort opne breff (och) nu bestaar att samme for ne Bralandh och Rølandh ere for ne Suenungh Anundssøns och Omundh Solffuessøns rette odall bode for gud och werden och epterthi att wy haffue ingen barn epter oss tha haffue wy wntt oc opgiffuit med goed wilge same for ne Braland och Rølandh wnder for ne Suenungh och Omundh bode egn och odall och haffue de welbetalitt oc fornøgit oss mieste penningh och minste saa mygit som y worris kiøb kom saa att oss well att nøgis y alle made. Till ytter miere wissenn och sandingen och til bedre foruaringh her om tha henger iegh for ne Niels Poffuelssøn mitt jndsegell her neden fore thette mitt opne breff och jegh Ragnild Poffuelssdotter for ne wennligen beder Erich Gunnarssøn paa Birckelandh att besegle thette breff for migh till thette breffuis gode foruaringh etc. Fremdelis bekendis wy epterscreffne Biørn paa Røbergh Biørn paa Roes Egelandh och Erich paa Birckelandh oc for alle witterlige giører med thette wort opne breff att wy wore paa Bralandh hellig kors dag om høstenn anno domini 1570 attspurde wy tha for ne Niels Poffuelssøn oc Ragnildh Poffuelssdotter om Suenungh Anundssøn och for ne Omund Solffuessøn och saa for ne, hagde betalit oc fyllist giort for ne Niels och for ne [827 aar1570] Ragnildh for for ne Brolanndh och Rølandh saa att thennom well att nygdis mieste penningh och minste som i kobh thera kom. Suarade tha for ne Niels Poffuelssønn och Ragnild Poffuilzdotter att for ne Suenungh Anundssøn och Omundh Solffuessøn hagde redeligh och welbetalett thennom saa att de wel attnygdis y alle maade mieste penningh och minste som de paa begge sider waare der om forligte. ytermiere hørde wy samme tiidh att Tollag Suenungssøn paa Ogland och Odt Omundssøn tilspurde for ne Niels Poffuelssøn och Ragnild Poffuelssdotter om Suenungh och Omundh for ne beggis fader hagde fyllist giort mieste penningh oc minste for for ne Braland och Rølandh som de waare der om forligte. Suarede da atter igen for ne Niels Poffuelssøn och Ragnild Poffuelssdotter att de hagde oppeborit mieste penningh oc minste och altt hues der waar forloffuit saa att dennom wel der om ere till freds till euigh tiidh och aldelis kraffuissløes for fødde och wffødde och er thett ocsaa ossz witterligh att for ne Niels Poffue(l)ssøn bestoed dett for oss att handh hagde iij gaange bleffuit hoarkarll och bleff saa hand med all sitt gotz y kongens handh. Motte da for ne Suenungh Anundssøn och Omundh Solffuessøn løse igen samme for ne Bralandh och Røland fra konngen och frij for ne Niels for samme sagher epter de att de wore odels komne ther till for ne Braland och Rølandh. Tiil yttermiere wissenn och sandingen her om tha her till hennger wy wore jndsegler med for ne Niels Poffuelssøns jndsegell her nedenn fore thette wort opne breff. Datum Wnndall aar och dag vt supra
Thjöstel Gunnulfssön, Lensmand i Numedal, erkjender, at han paa Audun Sæhvatssöns Begjæring tog Vidnesbyrd af Ketil Amundssön og Nils Gud mundssön, som forklarede, hvad de havde hört sine Forældre erklære om Indholdet af et Herleik Stefning tilhörende gammelt Brev angaaende Grændserne mellem Flesberg, Svenne (og Lyngdals) Sogne.
Indtaget i Lagthingsakt af 17 Juli 1694 S. 49-52, tilhörende Ole Rasmussön Vestby paa Eker (efter Orig. p. Perg.). - (Se ovenfor No. 12 og 212).
Bekiendes jeg Kiøstel Gunulfsen kongl: may ts: leensmand i Nommedal var jeg og fleere gode mend med mig paa Grøslie liggende i Nommedal i Flesberg sogn om s te Mickels afften anno 1570, huor fremkom Ouden Sewadtsen mig lougligen tilkrafde paa rettens veigne, at tage to skiellige widtner for hannem som saa heder, Kidil Amundsen og Niels Gundmundsen laugrettis mend [828 aar1570] her sammesteds, og nu /`a/ bog suor med fuldkom eedstaf og bogereed, og ere wi to gamle mend, er os grandgiveligt witterligt, at wi hørte wore forældre sige og ydermeere at Hellick Stefnings fader, hafde et gammel beseiglet bref om deele og endemercke om sogneskiffte, som er imellem Flesberg sogn og Suenne sogn, og begynder i Tollem grinen, og i øyren som ligger i lougen, derfra og op imellem Grøslie og Stemning og i Faasbræke og oust i Grøneboe aaen og elven, og følger op effter elven ud til beckemodet, og oust i Miorane sundet, som ligger i Miosvatnet derifra og i Wntzdalsbrecke, derifra og i Hagebacke som ligger imellem Teigen og Fonnesetter, og i kleven som er i Fonnesetteraaen, derifra og i elvebogen, og følger ud effter elven igiennem alle Sorckelonene, og i oeset som Sorckelonene udfalder og i elven til Eger tager med, og er dissze forskrefne deele og endemercker som forskrewet staar er rette deele, som nu fand stein i fra stein og mands haandewærck imellem alle disse deeler og endemercker, som forskrewet staar, til ydermere (wissen) vndertrycker vi forn te Kidel Amundsen og Niels Gundmundsen wore indseigle forneden dette provs bref som giort er aar og dag som forskrewed er sand,
Tre Lagrettemænd i Sigdal kundgjöre, at Gunner Aressön med Samtykke af sin Kone Rannog Olafsdatter mageskiftede hendes rette Odel 8 Kyrlag i Soleim i Eggedal til Björn Evindssön og hans Kone Thorny Narvesdatter mod hendes rette Odel 8 Kyrlag i Geldejorden i Nore i Numedal.
Efter Vidisse p. Perg., tilhörende Sæbjörn E. Rustan paa Solum i Eggedal. Alle 3 Segl mangle.
Vij effterschreffne Toll Frøøvoll Lauridts Berig lagretes mender wdj Eigedall och Peder Oluffsøn fordum thingschriffuer paa Modem kiendes och giører wetherligt for alle at wy haffuer hørdt och seet itt papir breff med trj mandz jndzegell ord for ord som her effter følger Ollum manum them som dette breff seer eller hører sender Gunder Eyloffsøn Reder Clemetsøn och Tordt Nielssøn suorne laugrettes mendt y Siggedall quede gudtz och sine, kunit giørende med dete wordt opne breff at med wore a Lynde y Opdall som ligger y Raadlags prestegeld y Nomedall anno dominj 1570 sancte [829 aar1570] Mickelsz afften saagum och hørdum at thee bytte jorder sin jmillum, aff ene halffuo Gunder Aressøn med sin quindes samtycke en aff adro halffuo Biørn Euensøn paa sin kono Tyniff Norffues daater vegne, gaff for ne Biørn Effuensøn for ne Gunder Aressøn otte kyrlagh y Geldeiorden sin konis rette odall som ligger y Nore sogen y Nomedall med luter och lunder som tilliger oc liget haffuer aff fordo och nyo wten gaardz och jnden hanem och hans arffuinger till evige eigedom end Gunder for de gaff for de Biørn Euensøn jmodt otte kiørlag y Soliem som ligger y Eggedall sin konis Rannog Oluffsdaater rette odall med luter och lunder som tilliger och liget haffuer aff fordo och nyo vten gaardts och jnden och ther med ragtte thee handom samen wore wenner och well forliggte thiill ydermere wissen thrycker Gunder Eyloffsøn Reder Clemetsøn Tord Nilssøn wores indzegle paa dette breff. Datum anno et die vt supra. thiill widnisbyrd at wy forbemelte Toll Frøvoll Lauridts Berig och Peder Oluffsøn saadant breff hørdt seet och lest haffuer det widner wy med wores jndzegell her wnder tryckte, som giordt war paa for de Solum then 18 September anno dominj 1602.
Breff for otte kiørlag vdj Solum.
Laurits Hanssön, Sogneprest til Sillegjord, og to Lagrettemænd i Aamotsdal kundgjöre, at Björn Thorbjörnssön mageskiftede 61/2 Markebol Jord i Rud (i Aamotsdal) til Ledulf Ledulfssön mod ligesaa meget i Dyreland sammesteds, hvorhos Ledulf kjöbte af Björn 21/2 Markebol i Rud og erlagde Betalingen.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 145, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.). Alle 3 Segl mangle. (Jfr. Willes Beskrivelse over Sillejords Præstegield S. 64).
Ollom monnom theim som thette breff see eller høre kendis wij effther schriffne her Laritz Hanssen sogneprest till Sellgiordh, Tiostolff Biørnsen oc Vetteleiff Ormsen, suorne laugrettis men y Omsdall q: gudz och [s]ina kunnugt gørendis att wij vorom ij hia sogom och hørdom ia och [h]anderbandh theira emillum, aff eino haluo Biørn Torbiørnsen [och] aff andro haluo Ledulff Ledulffsen, waar thet y theira [handerba]ndh, att the bydde iorder seg emillom, schulde da Ledulff [haffua] vi/-j/ marcke boll iordh ij Rud. Sette och for de Ledulff for de Biørn vi/-j/ marcke boll igen ij Dyreland. yttermere koupte for de Ledulff aff for dom Biørn ij for de Rud [830 aar1570] ii/-j/ marcke boll, och for de Ledulff gaff for for de ii/-j/ marcke boll, først 8: daller, en vor koo, 3: skifft tiell, en kettill for ii/-j/ daller, jtem 8: daller for en fææ husz, noch en koo och 2: daller och 4: daller for breff: jtem kendis och for de Biørn att han haffuer selth frelseligh bode ifran sigh och sinom eruingom och vnder for dom Ledulff och hans erffuingom och efftherkomandom, bode fødom och vfødom till euerligh ego bode till egn och odalls [bode fisk och fygle och alle vedestadh med luttum och lundom, inden gordhs och vden som ther till ligger och liggit *liggit haffuer fraa fonno och nyo vtan gords och inden etc. Jtem kendis och for de Biørn att han haffuer opborith førsth sall och øffsta och alt thet som ij theira koup kom, att honom well att nøgde: yttermere till wiszen och saningen henger wij for de mend wore insigler neden for thette breff som schriffuit waar paa Rudh Simon och Iude dag anno domini mdlxx
To Lagrettemænd i Holts Sogn paa Agdesiden bevidne, at Gunnar Svenungs sön paa Roalt i Hvideseids Prestegjeld paa Holts Kirkegaard spurgte, om nogen havde noget at beskylde ham for, hvortil alle svarede nei, hvorhos han særlig af en gammel Mand ved Navn Jakob fik Vidnesbyrd angaaende et Tyveri, hvorfor han var mistænkt, men som var begaaet af Volle Bang.
Efter Orig. p. Papir i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 133, "af Hr. Krag"). Med 2 paatrykte Voxsegl (Bomærker).
Alle mandom thenom somm thette brøff syr eller løsze hellssen bekyndes wy effter schreuethe lauretes menndth y Hollte sogin paa Affuithsyde Per Huatstaa, och Torgrym Soll bere, atth Gunder Suenyngsen paa Roallt y Huyde søø preste gelldth seg loliig seg ath sporde, myning mandth paa Hollte kyrcky gardth om ther war nogin mandth eller quynde ong eller gammell som hanem kunde skylle for mondth eller for hender, thaa tyll suareth mynigge mandth ath dy alldrig andett haffue hørdth jnndt ere och gott, som hanndth mo, fryth for suare, bode for gudth och for wærden, thaa at sporde, Gunder en kall wed naffuen Jackop vest tu andeth met meg jndth ere och gotth daa soor Jackop nee, som gudt wed jeg ycky, andet tøttiss mig saade Gunder Suenigsen ath deth stoll som Wolle Bang nest det thynt dy mig till daa sade [831 aar1570] Jackop du mostj huoss vere dend tidt at Volle Bang oc jeg bløff for lytth omm tendth stoll, jtem sade J(a)ckop jig gaff lang Rasmus ij daller for thin sag thindt tydth handt war lens mandt daa sade Gu(n)der Suenigsen tyll Jackop huy tyntt du daa migh der tyll fordy at jeg hade jcky tynth ath du skulle sade fro for thindt viide, swa du gaff mig met thindth spyd stag deth bestor jig saade Gunder saa ereth ganggeth och fareth som for schreffuith stor till yder mere sandyng seter wy for schreffuethe mendth woris endt *worjs indt segell neden for thet wortth obene brøff som gortt paa Holltiss kercky gordt paa sanctj Martinj dag 15610
Amund Thorkelssön erkjender, at han er bleven forligt med Sundre Berg ulfssön i Anledning af det Hug, denne havde givet ham, og om al anden Trætte, der var dem imellem, idet Sundre har betalt ham 13 Daler og en 8 Dalers Hest.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 146, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.). Alle 3 Segl mangle.
Ollom monnom theim som thette breff see eller høre lesis. kendis jegh Anund Torckillsen med thette mitt obne breff, att *aaar effther gudz byrd 1570: wore wij wenligh forligt for then schaden som Sundrey Bergullffsen, hugh migh, och for de Sundrey gaff migh 13: dall. och en 8: dall. hesth. daa wore wij forligtt bode for then skaden och allt andit huad trett emillom osz tilforn haffuer werit. Thi giffuer ieg for de Anund for dom Sundre honom och hans erffuingom fødom och vfødom, quit och fry ledug och allungis akeraløusen, bøde for fødom och vfødum, ath bode wij och wore erffuinger skulle were wenner och welsotter huor helsth de findis for then schaden lige som thet haffue aldrigh skedh: yttermere till wiszen och *och saningen tilbeder jeg for de Anund disze danne mender, som er her Laritz Hanssen sogne prest till Sellgiord, Tore Bierge och Aslack Torckillsen suorne laugrettismen, att besigle thette breff, som giortt waar ij Selgiordz prest gaardh Mortens mesze dagen anno vt supra
[832 aar1570] 
Björn Ledulfssön erkjender, at han har solgt til Vadve Sveningssön 3 Markebol Jord i Lofthus i Hugelands Grend i Mo Sogn og derfor oppebaaret 3 Mark Guld samt 3 Lod Sölv i Overgave.
Efter Orig. p. Perg. i Throndhj. Vidensk. Selsk.s Saml. (No. 144, fra Stiftsprovst H. J. Willes Saml.). 1ste Segl (Bomærke) vedhænger, 2det mangler. Seglremmerne ere skaarne af et latinsk Mscr. (Se No. 725 ovenfor).
Bekiendis jeg Biøn Ledulffszen att jeg haffuer selth Vaduæ Suenningsen iij marcke bol jorde y Lopthus ligindis y Hugelands grendt y Mosogen fra meg oc myne arfuinge oc vnder for ne Vadua oc hans arfuinge til euerdelige eiedum med fiske oc fugle lutum oc lundum oc alle veie steder som til liiger oc lig(e)t haffuer fraa fonde oc nyo: oc bekiendis *eig att haffue opboret iij marcke gulds y gilde penninge for samme trei marcke bol oc iij lod sølff y offuer gaffuer: att saa y sandhed er da tilbeder ieg Ollauff Odensen oc Knud Odensen lens mand [som saa begis vort ia och hander bondt att besigle for meg thette breff som giort er aar 1570.
Tre Lagrettemænd i Opdal i Numedal bevidne, at Oluf Aslessön kjöbte Gaarden To i Nore Sogn af Brynjulf Helgessön for 2 Trelodsskeer og 1 Daler samt 1/2 Daler til hver Broder for deres Faders Arbeide.
Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Alle 3 Segl mangle. Seglremmerne af et Missale.
Bekiendis wy efftherschreffne Hellick Suenungson oc Lauris Torerson Haluord Hellickzson suorne logrettis (men) y Opdallsogen y Numedall, att aar epther Christhj fodzell (1)570 sogom oc hørdom /`a/ handerband theris aff eino holffuo Bryniulff Helieson selde *j aff andro holffuo Oluff Atzleszon j iordena vid naffn Tou som ligger y Noresogen for ij iij lod skeder oc j dl. Jtem gaff for de Oluff /-j/ daller huer broder for deris fadhers arbeydt offuer alth dette bleff de venlig oc velfforlicthe om gotzit oc sagde for de Brynniulff att forsuare gotzit for alle affganger frelsth oc hemholth for huru mande vden gartz oc inden som aff forno oc nyo ligger oc ligit haffuer oc bestod for de Bryniulff haffue oppebaarit mi(n)sthe pening oc østhe som vdj kuop there kom: war thett kuop giort /`a/ nørdre Roudeland aar vt supra. At saa vdj sanhed oc ydermere beuisthning henger vy vore jnsigle neden vnder detthe vor obne breff.
[833] 
SAG-REGISTER over de mærkeligste Materier. (Ved Kr. Bassøe.)
Aabod. 131. 180. 769 f.
Aalefiske. 230 f.
Aaremaal. 769.
Aartidehold. 18 f. 38. 40 ff. 49 f. 52. 68 ff. 82. 162 f. 224.
Aasæde. 185. 246.
Abbeder. 45. 54. 249 f. 396. 627 ff. 635. 648 ff. 652. 654. 721. 747.
Abbedisser. 230 f. 653. 655.
Achtserklæring. 275 f. 346 f. 349. 386 f. 389. 391-96. 483 f.
Adel. 740. 796.
Afgifter. 87. 180. 190. 209. 213 f. 405 f. 487 f. 567. 614 f. 635. 642 f. 747. 754 f. 773. 812 f.
Aflad. 44 f.
Afladsbrev. 802.
Alchymist. 419. 446 f. 449 f. (Jfr. Bergmester.)
Altar. 186 f. 416. 556 f. 795.
Anbefalingsskrivelser, se Fölgeskrivelser.
Apothek. 492.
Apotheker. 516 f. 597.
Appel. 3.
Aqua vitæ. 629. 631.
Archiver. 95.
Armbröst. 245.
Artilleri. 307.
Arv, Arvinger. 20. 22 f. 51 f. 67 f. 117 f. 130. 136. 138 f. 154. 162. 168. 173. 182. 184 f. 192. 206. 209. 212 f. 215 f. 246. 250-53. 261 f. 604 f. 637 f. 640-45. 674. 689 f. 753 f. 763. 765. 767 f. 772 ff. 794 f. 807. 815. 822 f.
Arveret. 804 f.
Atvistemænd. 50. 55. 241.
Baade. 652.
Ban. 386 f. 389 ff. 395. 607 f.
Bankier. 420.
Befalingsbreve. 275 f.
Beite. 514.
Beleiring. 689.
Bemyndigelse. 6 f.
Beneficier, geistlige. 410 f.
Benegtelses- Ed (Döl). 217. 229.
Benyttelse, utilladt. 73.
Bergefarere. 604 f.
Bergmester. 452. 465 f. 485. (Jfr. Alchymist.)
Bergverk. 465-69. 485 f. 492.
Beskyttelsesbreve. 4 f. 47. 174 f. 556 f. 715 f. 748 f.
Betaling. 13. 20. 25. 28 f. 31. 33 ff. 37. 59 f. 64 f. 85 f. 89. 106 f. 114. 118. 132 f. 142. 144 ff. 150 f. 153. 179. [834 Sag-Register]  196. 207. 210. 214-16. 251. 404. 626. 638 f. 641 f. 720. 722. 757 ff. 771. 792. 796 ff. 800. 802. 804. 807. 809 f. 814 f. 818. 821. 823. 830 ff.
Bevis. 120 f. 131 f. 171. 190 f.
Bibelsteder. 475 f. 516. 520-25.
Biskopper. 1-4. 16. 23. 37 f. 44. 47. 69 f. 82 f. 85. 89. 98. 101 ff. 108 f. 127. 133 f. 149. 151 f. 156. 171. 181. 187 ff. 218. 230. 233. 299. 333. 353. 360. 363. 367. 371 f. 374. 404 ff. 410 f. 423. 450. 480. 491. 526. 548 f. 554. 567. 574 f. 602. 604 f. 629. 637 f. 641. 663. 666. 671 ff. 686 f. 691. 693. 697 ff. 705. 715 f. 737 f. 742 f. 745. 760.
Bojert (Skib). 697 f. 738.
Bomærker. 70. 115. 152. 159. 171. 196. 201. 204 f. 229. 248. 253. 518. 610. 616. 681. 719. 752. 769. 771. 782. 788. 797. 801 f. 804 f. 811. 817. 819 f. 830. 832.
Bordhold. 235 f.
Borgen (Forlöfte). 245. 401. 603. 642. 644 ff. 757 f. 769.
Borgermestre. 171. 186. 190 f. 202. 219. 224. 229 f. 232. 248. 272. 282 f. 372. 383. 422. 424. 428 f. 431 f. 435. 438 ff. 442. 444-48. 475. 578 f. 583. 585. 587. 593. 617. 715. 720. 742. 755. 760. 772. 811. 813. 820 f. 823.
Bortlöben fra Tjeneste. 643.
Brevbrud. 18. 47. 819.
Brevlösning. 625.
Brevvexling. 172 f. 264-78. 283-305. 319 f. 322-26. 328-38. 343-52. 361-65. 367. 371 f. 374-78. 384-87. 394. 400-4. 406 ff. 411-19. 421-48. 451-59. 465 f. 469-86. 491-97. 509. 515-28. 530. 534 f. 537-56. 562-601. 603-9. 611 ff. 616 ff. 620-25. 629 ff. 633. 637-46. 660. 663-80. 682-700. 703-8. 710-13. 715-18. 721. 736-45. 762 f.
Bryggepande. 59 f. 194.
Bryllup. 149 f. 168. 202 ff. 679. 709.
Brönd. 165. 171 f.
Byfoged. 113. 123. 137 ff. 165. 171. 190 f. 195. 232. 246. 248. 605 f. 720.
Bygsel. 602. 824 f.
Bytte. 414.
Böder. 15. 53. 133 f. 173 f. 215 f. 248. 254. 636. 751. 770. 785. 811. 822. 831.
Böger. 655.
Bönnehold. 68 ff. 82. 162 f. 182 f. 192. 202 f.
Caution, se Borgen.
Chiffre. 436. 439.
Chorsbrödre, se Kanniker.
Dagsbrev. 101.
Degn (Decanus). 2. 53. 174. 404 f. 410 f. 491. 510. 556. 602. 615. 650. 671 ff. 719. 741 f. 762 f.
Dele, Delesgang. 21 f. 24 f. 92 f. 184. 201 f. 204 f. 243. 255. 258. 514. 787. 807. 809. 827 f.
Diamant. 478.
Digerdöden. 92. 155 f.
Doktorer. 332. 334. 348. 352. 363. 371. 379. 382 f. 385 f. 390 ff. 395 f. 398 f. 401. 414 f. 419. 441. 485 f. 491 f. 498. 509-15. 527. 567. 570 f. 577. 579 f. 588 ff. 606 f.
Dombrud. 53.
Domme. 20. 50 ff. 67 f. 75. 80 f. 85 f. 92 f. 115 f. 120 f. 131 f. 156. 161 f. 171. 173 f. 190. 206 ff. 210. 215 f. 229. 255 ff. 261 f. 472. 593. 602. 636. 639. 714. 742 f. 751. 775. 782 f. 787. 809 f. 819.
Domprovst. 108.
Domrov. 773.
[835 Sag-Register] 
Domsbrev. 13 f. 105. 783.
Drab. 50 f. 55. 173. 215. 241. 242. 244 f. 247 f. 675 ff. 736 f. 739 ff. 751. 785. 810. 822 f.
Drukkenskab. 398 f.
Dyrtid. 371 f.
Dödsfald. 108. 278. 300. 413. 416. 440. 443. 489. 502 f. 544. 667. 694 f.
Döl, se Benegtelses-Ed.
Ed. 13. 17. 21. 24 f. 27. 34 f. 50 f. 58 f. 62. 72 f. 78 f. 92 f. 96. 127 f. 136. 155. 187 f. 198. 224. 241-48. 256. 675 f. 728. 765. 806. 808 f. 828.
Eder (Forbandelser). 242. 247. 676. 830.
Enkegods. 373. 375. 380. 382. 386. 389 f. 395 f. 448.
Erkedegn. 108. 491. 595. 663. 719. 733.
Erstatning. 163 f. 173.
Exkommunikation, se Ban.
Fadebur. 97. 712.
Fadebursvend. 95 f.
Falske Diplomer. 24 f. 52. 161 f. 184. 254 f. 514 f. 802 f. 807.
Fangenskab, Fængsling. 400 f. 506. 545-50. 649. 652. 654. 669. 684. 694 f. 707 f. 710 ff. 714. 721. 725. 727. 734-37. 739. 745.
Faste. 473 ff. 648. 650. 709.
Fehirde. 11. 14.
Figener. 712 f.
Fiskeri, Fiskevande. 54 f. 126. 229 ff. 627.
Fiskevarer. 97. 558 f. 565. 651. 654. 708. 760 f. 820.
Flom. 598 f.
Fodermarsk. 96.
Fogeder. 48. 91. 99. 167. 172. 174 f. 221. 229. 231. 234. 241. 247. 253. 269. 598 f. 636 f. 640. 643 f. 645. 664. 675. 708. 729. 752 f. 809. 824 f.
Forbud. 1. 4. 240. 435 f. 784.
Forbund. 414.
Forhandlinger. 354 f. 360. 363 ff. 367 f. 370. 373 f. 377. 379-82. 384. 395 ff. 401 f. 431 f. 441. 500 f. 537 ff. 542 f. 579 f. 603 f. 616 f. 632. 637 ff. 691 f.
Forhör. 50 f. 55. 67 f.
Forkjöbsret. 30 f.
Forklædning. 650.
Forlening, se Len.
Forlig. 64 f. 149 f. 165. 262. 360. 380. 404 f. 410. 440 f. 556. 659. 663 f. 681. 772 f. 810. 831.
Forligsgave. 782 f.
Formynderskab. 386. 390. 396. 682 f. 740 f.
Forordning, kongelig. 11-16.
Fosser. 90. 123 f. 144 f. 198 f.
Frifindelse. 115 f.
Frihedsbrev. 95. 100. 103.
Fuldmagt. 318 f. 379 ff. 386 f. 389. 395. 465 f. 740 f. 750.
Fylkesthing. 166 f.
Fæstegave. 46.
Fæstemaal. 131.
Fölgeskrivelser (Anbefalingsskrivelser, Kredentsbreve). 119. 328. 357. 367. 400. 402. 437. 446 f. 476. 493. 511. 526. 538. 602 f. 644-47. 766.
Gardian. 186 f. 218. 650.
Gaver. 4 ff. 14. 17 f. 38 f. 42 f. 45 f. 49 f. 54 f. 59. 61 f. 68 ff. 72. 77-80. 88 f. 95 f. 123 f. 128 f. 139. 141. 147. 160. 162 f. 182 f. 186 f. 192. 202-5. 210 f. 213 f. 219. 224 f. 230 f. 248 f. 416. 472. 639. 642. 654. 664. 712 f. 720. 764. 818.
Gerd. 819 f.
Gesandter. 6-10. 95. 280 f. 324. 326. 328-32. 336. 338 f. 344. 347 ff. 351. 354. 356-65. 367. 369. 371-74. 379 f. 383-88. 394-400. 402. 418 f. 421. 453-57. 469. 511 f. 570. 624.
[836 Sag-Register] 
Gjeder. 703 f.
Gjendöbere. 715.
Gjengjerd. 97 f. 103.
Gjenlösning, se Indlösning.
Gjerdehold. 809.
Gjæld. 41 f. 83. 91. 106 f. 111 f. 136. 158. 177. 190 f. 194 f. 303 ff. 307. 309 ff. 314 f. 321-25. 332. 345. 421. 430. 462-65. 498 f. 535 ff. 582 f. 620 ff. 627. 767.
Grandeskjel. 187 f.
Gravskrift. 475. 477.
Gravsted. 40-43. 52. 68 f. 82. 202 f. 720.
Gravsten. 542. 544.
Gridbrev. 13. 55.
Gridestad. 677.
Gryn. 565.
Grændsetvist. 109. 243. 258.
Gudstjeneste, se Messe.
Guld. 46. 108. 150 f. 173 f. 196. 215 f. 312. 316. 322 f. 446 f. 527. 529. 537. 540. 557 f. 570 f. 610 f. 615. 654. 722. 758 f. 796 f. 802. 807. 814 f. 822. 832.
Guldbjerget. 452.
Guldsmed. 71 f. 650.
Handel. 414 f.
Harnisk. 43. 52. 148. 152. 531.
Helgener. 568 f. 571. 576. 591. 597 f. 766.
Henrettelse. 569 f. 573. 715.
Herold. 407. 409. 414. 422.
Herredag. 433. 509. 588. 614. 629 f. 639. 668. 677 f. 697 f. 703 f. 739.
Herrekvern. 230 f.
Heste. 42. 118. 352 f. 442. 491 f. 495 f. 529. 656. 815. 822. 824. 831.
Hevd. 648. 775.
Hirden. 11. 14 f.
Hjemmenfölge. 45 f. 58. 178. 626. 772 f. 808.
Hofmester. 175. 411 f. 573. 580. 600 f. 682.
Hofraader. 273 f.
Honning. 721.
Hor. 515. 519 f. 826 f.
Hospital. 11. 14. 41 f.
Hovedtiende. 149 f.
Huder. 653. 655.
Humle. 563. 621 f. 653. 656 ff. 663. 665 f.
Humlegaard. 162 f. 213 f. 248.
Hverving. 268. 270 f. 278 f. 283-89. 292-300. 307. 309. 311. 519. 526.
Hyldning. 96.
Höisædet. 676. 803.
Hövedsmænd, Lensmænd. 113. 146. 190 f. 232. 237. 240. 411 f. 566. 571. 574 f. 587. 595. 602. 610. 615. 624. 632 f. 644 ff. 659 ff. 662. 665. 668. 670. 678. 680. 689. 713. 723. 734 f. 737-40. 742 f. 745 f. 750. 755. 757 f. 760 f. 763 f. 766. 772. 775. 782 f. 824 f.
Immunitet. 421.
Indberetning fra Gesandter. 379-82. 386-91. 395-400. 407 ff. 414. 419 f. 430. 460 ff. 500-8. 513 f.
Indlösning, Indlösningsret. 83 f. 89. 148. 152. 178. 210 f. 214-16. 251. 626. 636 f. 639 ff. 747 f. 826 f.
Indtægter, geistlige. 254.
Ingefær. 172.
Inseglsmand. 220.
Instruktioner. 95-105. 319. 352. 356 f. 364. 373 ff. 379 ff. 391. 396. 400. 506.
Inventarium. 651-56.
Irettesættelse. 635.
Jagt, ulovlig. 240. 415.
Jarler. 11 f.
Jern. 658.
Jordebog. 210 f. 776-81.
Jurisdiction, geistlig. 1-4. 404.
[837 Sag-Register] 
Kalk, Kirkeprydelser. 108. 650. 653. 656.
Kanniker i Bergen. 404 f. 410 f. 491. 663. 730. 733.
Kanniker i Hammer. 37 f.
Kanniker i Nidaros. 174 ff. 235 f. 254. 260. 650. 719. 748-51. 766 f. 772 f.
Kanniker i Oslo. 1 ff. 39. 49. 64. 80. 82. 84. 91. 141. 150. 153. 180. 187. 213. 224. 637. 639. 641. 681. 720.
Kantor. 3. 719.
Kantslere. 1. 11. 13 f. 18. 95. 99. 101. 240. 281. 349. 371. 398 ff. 407 f. 419 f. 428. 465 f. 502. 509 f. 513 f. 553 f. 569. 574-79. 581. 606. 667. 742. 810 f.
Kapellaner. 140. 716 f.
Kapeller, kongelige. 557.
Kapere. 414. 697 f.
Kardinaler. 280 f. 305 f. 353 ff. 361 f. 364 f. 387. 397. 401. 406 f. 419 f. 491 ff. 526. 554. 570. 607 f. 612. 616.
Katholicismen. 542 f. 583 f. 586.
Keiser, den tydske, se Karl V.
Kirkegang, Barselkvinders. 663 f.
Kirkegods. 480.
Kirkeværge. 83. 202.
Kiste. 180.
Kjedel. 127. 151. 196. 213 f. 649. 654. 804. 830.
Kjætteri. 395. 397. 682 f. 686 ff. 691-95. 699. 705. 709 ff. 713-17. 770.
Kjöbmænd. 177. 425 f. 428. 433 f. 477. 528 ff. 538. 540. 543. 583 f. 586. 603 f. 614. 616. 630. 632 f. 659. 661.
Kjögemester. 97.
Klager. 24. 93. 120. 264 f. 290 f. 298 f. 348. 415. 423. 426 f. 485. 519 f. 560. 578. 618. 648 ff.
Klenodier. 298. 300. 308. 311 f. 322 f. 325. 327 ff. 518 f. 610 f. 614 f.
Klokker. 24.
Klostre. 41 f. 45 f. 54. 82. 186. 218. 230 f. 249 f. 385. 404. 416. 550. 570 f. 574. 610. 614 f. 627 ff. 635. 648-58. 720 f. 746 f. 752 f. 776. 781.
Klæde. 64 ff. 95. 135 f. 158. 172. 193. 429. 442. 515. 621. 626. 652-55. 720. 800. 804.
Klæder. 11. 14 f. 43. 82 f. 111. 118. 132. 172. 413. 440. 442 f. 487. 507. 519. 527. 529. 531. 616. 620. 654.
Kobber. 214 f. 544. 722. 758 f. 797. 809.
Konfiskation. 637.
Kongebreve. 4-16. 47. 53 ff. 134 f. 174 ff. 235. 240. 269 f. 405 f. 556 f. 614 f. 624. 632 ff. 659 f. 674. 701 ff. 741 f. 748 ff. 754 f. 761 f. 784. 795 f.
Kongevalg. 718. 734.
Kopier. 4. 17. 47 f. 157. 231. 270. 275 f. 317. 356. 430. 435 f. 452-57. 462. 465 f. 472. 485. 489. 491. 499. 548 f. 631. 660. 684. 700 f. 755. 761 f. 773. 787.
Korn. 41. 100. 110. 158. 169 f. 180. 626. 651. 653. 656. 698. 805. 815. 818.
Kors. 42. 83.
Kosthold. 205. 819.
Kredentsbrev, se Fölgeskrivelser.
Kristenretten. 714.
Krogstav. 649. 653. 656.
Kroning. 607 f. 611. 613.
Krudt. 268. 283. 579 f. 665 f. 700. 728. 791.
Krudtmölle. 791 f.
Kugler. 665 f.
Kvern. 180. 196. 652.
Kvernebjerg. 131.
Kvernestöd. 30 f. 126. 208.
Kvernhus. 123 f. 763.
Kvittering. 63. 89. 91. 97. 100. 131. 133 f. 138. 149 f. 194. 206. 225. 280. 318. 331. 452. 465 f. 478. 480. 498. 508. 528 f. 531. 541 f. 558 f. 751. 757 f. 785.
[838 Sag-Register] 
Laan. 172. 209. 237. 307. 407. 409. 423. 477. 491 f. 560. 620. 627. 639. 642 f.
Laghevd. 576. 744.
Lagmænd. 11. 13. 16. 20 f. 26 f. 34. 43. 51. 60 f. 67. 71. 74-83. 85-88. 92. 109. 115. 117. 120. 137 ff. 141. 146. 149. 156. 161 ff. 171. 186 f. 190 f. 195. 202. 206 f. 213. 220. 241. 246. 255. 257. 416. 472. 602. 605 f. 610. 636 ff. 660 ff. 670. 683. 713 f. 720. 723-26. 742. 747. 754 f. 767-69. 772. 775. 787. 804. 809 ff.
Lagthing. 85. 120. 206. 472. 754. 772. 789 f. 816.
Landbo. 243. 633. 643. 650. 654. 681.
Landnam. 161 f. 164. 229 f.
Landsknegte, se Soldater.
Landskriver. 823.
Landskyld. 32. 34. 42. 47 f. 51. 66. 87. 115 f. 124. 137 f. 163 ff. 178. 180. 183. 214. 221. 230 f. 235 f. 260. 602. 651. 656 ff. 729. 752 f. 755 f. 769 f. 773 f. 776-81. 811 ff. 818.
Landtal. 770. 812.
Landsvist, Landsvistbrev. 13. 51. 95. 101. 215 f. 241 f. 248. 677. 810 f.
Laxefiske. 627.
Lector. 589. 650.
Leding. 14. 165 f. 221. 755 f. 778.
Leide. 272. 282 f. 305 f. 320 ff. 332. 334. 336 f. 338-42. 347. 352-55. 358 f. 361 f. 365. 368-76. 379 f. 383. 386 f. 397 f. 403. 414 f. 456-59. 473 f. 476. 478. 539. 545-52. 555. 606. 618. 677 ff. 691. 693. 701-4. 706. 708 f. 716. 724 f. 728 f. 739.
Leie. 87. 115 f. 194. 229 f. 246. 764. 781 f.
Leiemaal. 410 f.
Leiermaal. 187 f. 233.
Len, Lensmænd. 95. 100-3. 405 f. 493. 562-71. 574 f. 577 f. 594. 614 f. 642 f. 667. 689. 713. 746 f. 762 f. 776. 781.
Lendermænd. 11 f.
Lensmænd, Bondelensmænd. 23. 34. 119. 184. 187 f. 204. 210. 223 f. 244. 767. 786. 802 f. 813. 816. 824 f. 827. 831 f.
Linedrager (Rebslager). 428 f.
Livsbrev. 567.
Loderværd. 161 f. 164.
Lægemidler. 516 ff. 527. 601.
Löfter. 117. 232. 261. 562 f. 734. 821.
Lösöre. 41 f. 651-56. 804. 815. 830.
Mageskifte. 19. 48. 51. 63. 143-46. 194 f. 199 f. 208. 222 f. 230 f. 260. 625. 670 f. 747 f. 759 f. 789. 812 f. 816 f. 820. 828 ff.
Malm. 105.
Mandater, keiserlige. 277. 354. 374. 389. 391. 393. 442. 450-57. 460 ff. 469 ff. 581 f.
Marked. 433. 478. 527. 535. 640. 642.
Marsk. 640.
Medgift. 64 f. 344 f.
Mellemlag. 143. 816 f.
Merkesmand. 11. 15.
Messe. 235 f. 416. 648 ff. 709.
Messehagel. 213 f.
Messing. 544.
Mishandling. 24.
Missiver. 742.
Mjöd. 96. 565.
Monstrants. 177. 650. 653. 656.
Morgengaver. 99.
Munke. 127. 648 ff. 655 f. 709.
Mynt. 11. 13 f. 18. 20. 22 f. 25. 28. 31. 33 f. 35. 37. 42. 50 f. 53. 59 f. 64 f. 82. 89. 91. 97. 100 ff. 106-9. 111. 117. 129. 132 ff. 142 ff. 150 f. 158. 173 f. 177 ff. 196. 207. 209 f. 213-16. 224. 246. 251. 268 f. 279 f. 284. 286 ff. 295. 307. 309 ff. 314-18. [839 Sag-Register]  322 f. 325. 327 f. 331. 344 f. 364. 390. 398 f. 404 ff. 409. 423. 425 f. 434. 442 f. 445 ff. 449. 452 f. 462-66. 478. 485 ff. 498 f. 505. 507 f. 521. 527 ff. 531 ff. 535. 537. 539 f. 541 f. 544. 557-60. 567. 579 f. 593. 603 f. 614 f. 619-22. 627 ff. 632. 639. 641 ff. 649. 653 f. 665. 700. 722. 757 ff. 770. 772 ff. 776-81. 792. 796 ff. 800. 802. 805 f. 809 f. 814-18. 821. 823. 830 ff.
Myntmester. 588. 614 f.
Mæglere. 425.
Mægling. 314 ff. 332. 334. 404. 410.
Mærkestene. 92 f. 184. 255. 787. 809. 828.
Möder. 268. 270. 273. 305 f. 320. 328 ff. 332-36. 338 ff. 343. 347 f. 351 f. 354-60. 363 f. 367-75. 377-87. 392. 394 f. 398. 400 ff. 408. 479. 481 f. 606. 760.
Nadveren. 395. 397.
Nonner. 709.
Norges Lov. 245. 406. 411. 571. 638 f. 341. 713 f. 773. 783 f.
Notarier. 4. 13. 357. 454-57. 462.
Nösttomt. 16 f.
Odel. 26 f. 51 f. 125. 128. 152. 154. 167. 210-13. 220 f. 234. 251 f. 256 f. 262. 472. 626. 636. 642. 742 f. 747 f. 753 ff. 757. 763. 775. 793. 798-802. 808. 821. 823-26. 828 f.
Officialer. 141. 189.
Olafstolden. 235 f.
Oldermænd. 697.
Olie, den sidste. 38.
Ombudsmænd. 12. 23. 42. 50. 60 f. 63. 67. 72. 92. 94. 117 f. 122 f. 124. 132. 137 f. 140. 147. 153. 156. 169. 190 f. 206 f. 215. 217. 230 f. 241. 254. 263. 411. 729. 743. 764. 785. 823.
Ombudsmænd, Biskoppers. 23. 151. 218. 233. 480. 665 f.
Ombudsmænd, Kirkens. 131. 151. 181. 202. 218. 238. 246. 480. 786.
Ombudsmænd, Klostres. 658.
Ombudsmænd, Kongens. 95. 119. 155. 174. 221. 229. 784 f.
Oprör. 669.
Optagelse i geistlige Ordener. 112. 121 f. 249 f.
Ordensherrer af den gyldne Vlies. 545. 547.
Ordsprog. 524.
Orskurd, Lagmænds. 13 f. 27. 67 f. 75. 93. 116. 121. 161. 471. 770. 786 f. 805. 822.
Ost. 651. 653.
Overdaadighed. 11. 15.
Overenskomst. 20 ff. 60 f. 74. 90. 117. 196. 198. 235 f. 278 f. 321 ff. 327 f. 629. 631. 637 ff. 661 f. 765. 790. 814 f. 818.
Overgave. 110. 126 f. 150 f. 169 f. 189. 192 f. 197 f. 480. 638. 799. 802. 814 f. 817. 832.
Pager. 406.
Pant, Pantsættelse. 66. 135. 148. 152. 180. 183. 190 f. 237. 251. 298. 300. 307 ff. 311 ff. 373. 375. 424. 427. 504. 538. 627 f. 638 f. 746 f. 801. 805.
Pantebrev. 237.
Pas. 357. 364.
Peber. 423.
Penge, se Mynt.
Pension. 348. 382. 386. 390. 395. 404. 448. 500. 504-7. 537. 540. 542 f. 553 f. 573. 579 f.
Pest. 443.
Pilgrimsfærd. 64 f. 80 f. 215 f.
Post. 284. 290. 329. 349. 377. 396 f. 401 f. 430-33. 437. 439. 448. 506. 530. 544. 597. 623.
[840 Sag-Register] 
Prestebord. 88. 140 f. 162 f. 172. 182 f. 210 f. 812 f.
Prestegaarde. 82. 106 f. 111. 117. 139. 172. 185. 200. 245. 258.
Prior. 112. 589. 650.
Privilegier. 1 ff. 95. 100. 103. 134 f. 174 ff. 235. 254. 280 ff. 388. 400. 415. 485 f. 584. 586. 748 f.
Proces. 74 f. 80 f. 92 f. 120 f. 131. 156. 161 f. 171. 217. 472. 478. 602. 742 f. 775. 782 f. 809 f. 819.
Prokurator. 344. 346.
Provincialprior. 121 f.
Provster. 64. 80. 82. 91. 99. 101. 106. 111. 187 f. 210 f. 213 f. 218. 224. 233. 237. 244. 254. 256. 318 f. 379. 382 f. 386. 391. 398. 401 f. 476. 509 f. 582. 620. 672. 751. 764. 813.
Præbende. 1 f. 410 f.
Prædikanter, Lutherske. 583-86.
Psalter. 66 f.
Pyxis. 650.
Pönitents. 44. 709. 716 f.
Raadmænd. 68. 74 ff. 87. 91. 94. 106. 113. 115. 117. 123. 128 f. 137 f. 140 f. 146. 160. 162 f. 171. 176 f. 183 f. 186. 190 f. 202. 213. 219 f. 224. 232. 246. 248. 272. 282 f. 358 f. 372 f. 379. 383. 387. 416. 444. 470. 472. 491. 571 f. 578 f. 583. 585. 587. 593. 602. 605 f. 610. 616 f. 619. 637 f. 661 f. 671. 683. 713 f. 720. 723-26. 735. 742. 755. 772. 782. 786 f. 812 f. 823.
Reformationen, Lutheraner. 353. 386. 389. 395. 397. 400. 402. 417. 432. 440. 487 f. 516. 542. 548 f. 583-86. 611 f. 629 f. 649.
Registre. 97. 210 f. 443. 615. 621 f. 651-58.
Regnskab. 97. 100. 102 f. 213. 331. 363. 445 f. 452. 480. 486 f. 536 f. 539. 559 f.
Reiser, Reiseomkostninger. 95-105. 119. 336. 350. 352 f. 363 f. 375 ff. 379. 385. 399 f. 403. 425. 440 ff. 445 ff. 449. 458 f. 476. 479. 494 f. 500. 507. 511. 531. 537 ff. 550-53. 559. 561 f. 564 f. 573 f. 580. 587 ff. 594 f. 598. 603-8. 614 f. 640-43. 650. 660. 663 f. 667 ff. 735. 737 f. 745.
Renselse, Barselkvinders. 127.
Rente, se Afgifter.
Rentemester. 561. 766.
Restitution. 318 f. 330. 356. 373 ff. 379 ff. 386-92. 395 ff. 400 ff. 407 ff. 411 f. 419. 421 f. 424. 428. 431. 433. 435 f. 464. 469. 471. 481 f. 489 f. 500. 503 ff. 509-13. 528. 537 f. 579-82. 612. 616 f.
Retterböder. 798 f.
Retterthing. 629. 631.
Riddere. 11. 13 f. 60. 92. 98. 108. 112 f. 146. 158. 172. 209. 219. 232. 235. 269. 289. 302. 304. 322. 332. 337. 350. 353 f. 359. 364. 367. 373. 384. 407. 411. 472. 511. 535 f. 566. 575. 594. 597 f. 600. 605. 610. 614. 627. 638. 640. 643-47. 665. 667 f. 670 f. 674 f. 683-88. 690. 692. 694. 702 f. 706. 737-41. 744. 746. 763.
Ridefoged. 770.
Rigsdage. 328-33. 336 f. 343. 353. 363. 379. 407 f. 677 f. 680.
Rigsraad, det Danske. 577. 637 f. 677 ff. 687 f. 699.
Rigsraad, det Norske. 98. 102. 134. 187 f. 258. 404. 410 f. 556. 583. 585. 602. 674 f. 677 f. 709. 713 f. 737 f. 739 f.
Rigsraad, det Svenske. 232.
Rosiner. 712 f.
Saalestue. 47.
Sagsögning. 50.
Sagöre, Sagefald. 12. 91. 134.
[841 Sag-Register] 
Salg. 25-37. 40. 45 f. 49. 53 f. 56-60. 62. 66 f. 73-77. 84-91. 93 ff. 105 ff. 110. 112-16. 119 f. 122 f. 126-30. 132 f. 136. 140-46. 148-51. 153 f. 157. 159 f. 164. 166. 168 ff. 176-85. 189 f. 193. 195-201. 207. 210 f. 214 f. 218-23. 225-28. 234-39. 249. 251 f. 256-60. 263 f. 344 f. 424 ff. 428 f. 431. 460. 514. 531. 557 f. 571 f. 593. 603 f. 626 f. 637-42. 648. 650. 685. 690 f. 720. 722. 742 f. 749. 751-54. 758 f. 764 f. 770 f. 775. 781. 792 f. 796-808. 811. 814-17. 821. 823. 826. 829 f. 832.
Salg, ulovligt. 757.
Salpeter. 791.
Salt. 111. 229 f. 650. 800.
Sameie. 48. 109. 143. 152. 220 f. 681.
Sanghuse. 82. 114.
Secretairer, kongelige. 6. 240. 375. 379. 382 f. 386. 391. 398. 400. 402. 435. 437. 450 f. 494 f. 507. 581. 762 f.
Segl (Sigiller). 7. 23. 26. 28. 30. 32. 34. 44 f. 54. 70. 86. 113. 124. 131. 134. 140. 143. 146. 156. 230. 249. 267 f. 270. 275. 278. 280. 283 f. 290. 293. 318. 321 f. 325 f. 330. 334. 344. 350. 352. 354. 359. 363. 369 f. 372. 375. 377 f. 383 f. 386. 394 f. 403. 414. 417. 422. 424. 428. 430 f. 434. 438. 440. 444. 447. 449-59. 469. 473. 475. 479 ff. 485. 489. 491 f. 494 f. 497. 510 f. 513-16. 519. 532 ff. 537. 541 f. 548. 552. 555. 560. 569. 571. 573. 578 f. 581. 583. 585. 591. 600. 603. 606. 608-13. 616. 618. 623 f. 632. 634. 637. 640. 644 ff. 653 f. 656. 667. 669. 671 ff. 677. 679. 686. 689. 696 f. 703. 707. 710. 712. 715 f. 718 f. 757. 764. 766. 774. 784. 797 f. 802. 804 f. 808. 819. 830.
Segl, Rigets. 95. 99.
Sendebud, se Gesandter.
Senge, Sengklæder. 651-54. 656. 804.
Seterstöd. 54 f. 788.
Sjælegaver (Sjælehjælp). 14. 18 f. 38. 40 ff. 49 f. 64 f. 150. 182 f. 186 f. 192. 214. 224. 416. 720.
Sjælemesse. 40 f. 52.
Skade. 92 f.
Skattefoged. 338.
Skattefrihed. 269. 605. 634. 661 f.
Skatter. 598 f. 607. 650. 750.
Skibe, Skibsfart. 100. 106. 172. 344. 421 f. 424 ff. 428 f. 431. 433. 449. 475. 478. 557 f. 571 f. 593. 603 ff. 610. 618. 630. 680. 706. 715. 724. 727 f. 731. 737 f. 761. 819.
Skifte. 60 f. 117. 125 f. 207 f. 220 f. 233. 243. 262. 589 f. 604 f. 743 ff. 773. 788. 794.
Skind, Skindvarer. 619. 640. 642 f.
Skippere. 96. 429. 487 ff. 534 f. 588. 593. 618 f. 760. 782.
Skjældsord. 648 ff. 676.
Sko, Stövler. 100.
Skoler. 1.
Skolemestre. 83.
Skomagere. 95. 100. 593.
Skove, Skovhugst. 84. 126. 201 f. 204 f. 229 f. 240. 243. 258. 514. 809 f.
Skovgang, Skovdele. 243. 258. 786 f.
Skriftemaal. 709. 717.
Skrifter. 332 f. 444. 542 f.
Skriver, Kongens. 13 f. 16. 19 f. 561. 616 f. 620.
Skræddere. 664.
Skyts. 534 f. 723. 728. 731.
Slagsmaal. 648.
Slotsfoged. 171.
Slotslov. 734.
Slægtskab med Kongen. 4 ff. 8.
Smykker. 46. 128 f. 189. 193. 478. 654.
Smör. 37. 41 ff. 87. 98. 111. 137 f. 180. [842 Sag-Register]  183. 229 f. 235 f. 565. 649. 651. 653-58. 696 f. 704 f. 777-81. 812 f. 818. 820.
Sold. 268. 278 f. 284. 292. 295. 311. 314 ff. 665.
Sold, Hirdens. 14.
Soldater (Landsknægte). 267 f. 270 f. 278 ff. 283-305. 307-311. 314-18. 349. 423. 497. 505. 518 f. 526. 550. 552 f. 614. 665. 689. 737 f. 761 f.
Sorenskrivere. 190. 229. 253.
Sportler. 11. 13 f.
Spæk. 565.
Staalbue. 822.
Stadfæstelsesbreve. 1-6. 13. 17 f. 47. 110. 125 f. 151 f. 156 f. 185. 216. 218. 228. 416. 556. 748 f.
Statuter, geistlige. 1-4.
Stevning. 20 f. 23. 26 f. 34. 58 f. 61. 67. 109. 120. 144. 156. 161. 187 f. 798. 801.
Studeringer udenlands. 671 ff.
Stulke (Kapel). 82. 224.
Sukker. 712 f.
Svovl. 791.
Sygdom. 129 f. 147. 273 f. 384 f. 400 f. 440. 442. 444 ff. 515 ff. 569. 572 f. 600 f. 611. 694 f. 697 f. 716 f.
Sysager. 721.
Sysler. 11 ff. 15. 100.
Sysselmænd. 12 f. 15. 21. 50. 55. 92. 811.
Söbreve, Söpas. 487 f. 761.
Sölv. 107 ff. 111. 214 f. 237. 251. 327. 480. 610 f. 615. 627 ff. 639. 641. 649 f. 664 f. 720. 722. 757 f. 765. 767. 770. 772 f. 792. 797. 832.
Sölvtöi. 82. 111. 144 ff. 185 f. 190 ff. 213 f. 261. 289. 298. 300. 308. 311 ff. 626. 638 f. 642. 649 f. 653. 655. 664. 676. 771. 800. 821. 832.
Sörgeklæder. 413.
Tage. 649.
Taksigelse. 360. 435 f. 489 f. 509 f. 591. 598 f. 644-47. 660. 679. 694 f. 741.
Talg. 534. 653. 655.
Testament. 37. 40-43. 49 f. 52. 57. 69 f. 82 f. 110 f. 141.
Testamente, det nye. 395. 397.
Thegn og Fredkjöb. 13. 50 f. 55. 242. 245. 248. 677. 810.
Thegner. 11. 13. 15.
Thing. 95 f. 147. 212. 229. 252 f. 599. 753. 756.
Thingskriver. 795. 828.
Tiende. 235 f. 641.
Tilbagekaldelse af Kongebreve. 11. 13.
Tiltale. 52. 115 f. 190 f. 229. 242. 257 f. 444 f. 769.
Tjenestelön. 113 f. 767.
Tjære. 621 f.
Told. 158. 487 f. 538.
Traktat. 6-11.
Transscripter, se Vidisser.
Trykning. 435 f. 439. 450 f. 475.
Tyveri. 137. 593. 643. 650. 830 f.
Udlösning. 143.
Udnævnelse. 11.
Underhandling. 273 f. 283. 318 f. 343-46. 348. 352 f. 356. 386-90. 406-9. 411 f. 424. 438 f. 444 ff. 528 ff. 537 f. 541 f. 552. 607 f. 640. 642. 644 f. 722-34.
Underholdning. 160 f. 199 f. 235 f.
Undskyldningsskrivelse. 475.
Usædelighed i Klostre. 649. 709.
Vaabentold. 15.
Vaabenvite. 11. 15.
Valfart, se Pilgrimsfart.
Vandforsyning i Byerne. 194 f.
Varer. 65 f. 621 f.
Varnaderbrev. 13. 100. 103.
[843 Sag-Register] 
Vasalforhold. 7. 9.
Vebaand. 775.
Vennegave. 56 f.
Vexler. 268 f. 286. 288. 532.
Vidisser. 33-48. 70 ff. 97. 150. 229. 231. 253. 269 f. 491. 595. 605 f. 719. 795. 813 f. 828.
Vidnesbyrd. 15 f. 20 f. 23 f. 27. 34 f. 50 f. 58 f. 61 f. 73. 77. 90. 92. 110. 122. 125. 127 f. 130. 136. 147 f. 154 f. 166 f. 186 ff. 198 f. 202-5. 210. 212 f. 217. 223-26. 241 f. 244 f. 247 f. 252-58. 261. 514. 593. 636. 758 f. 765. 767 f. 774 f. 784 f. 787 f. 790. 794 f. 797-801. 807. 809 f. 816. 818. 822 f. 827. 830. 832.
Viglysning. 245.
Vikarier. 24. 39.
Vin. 679.
Visitats. 151 f. 156 f. 230 f.
Væbnere. 80 f. 96. 112. 190 f. 221. 237. 638. 677 f. 710. 713 f. 757. 760.
Værdi, Vegt. 129. 170. 560. 593. 603. 621. 639. 650. 655. 831.
Ægte Födsel. 122. 261.
Ægvær. 240.
Ödegaarde. 51. 151. 180. 190. 221. 230 f. 257. 260. 681. 754 ff. 774. 780. 806. 808. 816. 818.
Öl. 96 f. 160 f. 172. 621 f. 651. 820.
Öxe. 51. 110 f. 151. 170. 247. 652. 675 f. 819.
[844] 
NAVNE-REGISTER. (Ved Kr. Bassøe.)
Aabogen. 184.
Aachen. 64 f. 80 f. 364.
Aage (Ove) Bilde, se B.
Aage Klaussön Thott, se T.
Aage Lunge, se L.
Aage Nilssön, Prest p. Saude. 797 f. 802 f. 805.
Aaker, Gaard i Aasen. 779.
Aakersemne (nu Oxem), Gaard i Eidanger. 184 f.
Aakerö Prestegjeld i Romsdalen. 752.
Aakre, Gaard i Flatdals Sogn. 256 f.
Aals Bygd p. Hadeland. 136.
Aals Sogn i Hallingdal. 45. 114.
Aalberg, Gaard i Lexviken. 658. 780.
Aalberg (Olber), Gaard i Sparbo. 649. 778.
Aalen i Guldalen. 263. 774.
Aamotsdal i Sillegjord. 193. 209. 236. 749. 790 f. 807. 819. 822 ff. 829.
Aangermannland. 645 f.
Aanund, se Anund.
Aarbogen. 21.
Aardal i Raabyggelaget. 807.
Aarhus. 671 f. 691. 693. 699. 705. 737. 745.
Aarhus, Gaard. 66.
Aarosmyren i Sands Sogn i Odal. 25.
Aaröy, Gaard i Fannes Otting. 253.
Aas, Gaard i Elftalöite Sogn. 118. 138 f. 214 f. 757.
Aas, Gaard i Sillegjord. 217. 823.
Aas Sogn p. Thoten. 32. 794.
Aasa Anundsdatter. 155.
Aasa, Anund Thorgeirssöns Hustru. 178.
Aasa Gyrdsdatter. 90.
Aasa Helgesdatter. 152.
Aasa (Asa), Ogmund Haakonssöns Hustru. 34.
Aasa, Sigurd Hallsteinssöns Hustru. 24.
Aasa Simonsdatter. 80 f.
Aasa Throndsdatter. 133. 238 f. 252 f.
Aase i Vik i Sogn. 824 f.
Aaseland i Thelemarken. 751.
Aasen i Flesberg. 22.
Aasen Sogn (Frosten). 235 f. 656. 658. 779.
Aaseröd p. Vestfold. 816.
Aashild. 250.
Aashild Hallvardsdatter. 38 f.
Aasmund Amundssön. 133.
Aasmund Arnessön. 194 f. 198. 222 f.
Aasmund Eirikssön. 472.
Aasmund Eyvindssön. 53.
Aasmund Gredgardssön. 261.
Aasmund Gunnarssön. 788.
Aasmund Gunnarssön p. Hösting. 229.
Aasmund Ingemarssön, Kantor i Nidaros. 650. 719.
Aasmund Scharp, Prest. 108.
Aasmund Steinarssön. 230.
Aasta Arnesdatter. 73.
Aastrid. 187 f.
Aasulf Aslakssön, Merkesmand. 11.
Aasulf Gunnarssön. 182.
Aasulf Jorundssön. 130.
[845 Navne-Register] 
Aasulf Karlssön. 141 f.
Aasulf Olafssön. 131. 796 f.
Aasulf Thorbjörnssön. 636.
Abraham Broderssön, Ridder. 108.
Adelis Hallsteinsdatter. 244.
Adolf, Greve v. Beuchlingen. 367.
Adolf af Burgund, Herre af Veere. 426. 436. 569. 608 f.
Adrian Falkener, Borgermester i Throndhjem. 772.
Adrian Wille. 433. 569 f.
Afdal, Gaard i Skogn. 656.
Afrika. 715.
Agder. 135.
Agdesiden. 636. 698. 830.
Agmund, se Ogmund.
Agvald Anundssön. 749.
Agvald p. Gröstad. 795.
Agvald Ketilssön. 54.
Agvald Ramssön. 236.
Agvald Thorleifssön. 164.
Agvaldsnes. 33.
Akers Sogn. 49.
Akers, Ödegaard i Thelemarken. 808.
Akershus. 46 f. 95-98. 564 f. 567 f. 694. 696. 699 f. 737.
Akradaas Thinglag. 141.
Akren, Gaard i Thotsviken (Ekre i Balke?). 794.
Albany, Hertugen af, se Stuart, John.
Albert (Albrekt) Garritssön, Borger i Throndhjem. 761.
Albert Grenzen (Krentz). 124. 137 f.
Albert, Greve af Mansfeldt. 314 f.
Albert, Hertug af Mechlenburg. 318 f. 334 ff. 360 f. 363. 367 f. 371. 394. 406. 527. 616 f. 704.
Albert Hohndorff, se H.
Albert Jepssön Ravensberg, se R.
Albert Skotte. 582 f.
Albert, Stormester af Preussen. 266-71. 277-80. 283-86. 290. 292 f. 297 f. 301. 305-14. 318. 320-27. 332. 343 f. 346 ff. 354 f. 361-65.
Albjörn Björnssön. 259 f.
Aleman, Johan. 569 f. 573.
Alexander Foster. 534.
Alexander Kyngorne, se K.
Alf. 758.
Alf Asbjörnssön. 220.
Alf (Alver) p. Aslefet. 22.
Alf Björnssön. 241 f.
Alf p. Fjalanstad. 50.
Alf Gudleikssön. 40.
Alf Hallvardssön. 189.
Alf Haraldssön Bolt, Hr. 97.
Alf i Hegdal. 753.
Alf Knutssön af tre Roser, se R.
Alf Olafssön. 144 f. 256 f. 625. 648. 751.
Alf Pampe. 20 f.
Alf Tharaldssön. 147.
Alf Thormodssön. 138.
Alf Throndssön. 233.
Alf p. Ve. 22.
Alfstad p. Thoten. 32.
Allehelgenskirken i Bergen. 404 f. 410 f. 556 f. 671 f.
Allkel (Hallkel?) Smed. 30.
Alm i Thingelstad Sogn. 136.
Almaas i Aadalen. 774.
Almosa i Guldalen. 263.
Alnastad (Onestad) i Thrandaby Sogn. 39.
Altenburg i Sachsen. 332. 334. 338. 343 f. 350 ff. 354. 356-59. 363 f. 395. 398.
Alver, se Alf, Ölver.
Alvestad (Alfstad), Gaard i Stördalen. 654. 780.
Ambrosius Hochstetter, se H.
Ammefordt, Pylle v. 526.
Amsterdam. 372. 400. 432. 559. 593. 618. 715.
Amund. 21.
Amund Amundssön. 181.
Amund Asbjörnssön. 136.
Amund Audunssön. 86.
Amund p. Björkom. 658.
Amund Bolt, Hr. 97. 104 f.
Amund Erlendssön. 220 f.
Amund Eysteinssön. 786.
Amund Eyvindssön. 254 f.
Amund Finngardssön. 245. 785.
Amund Gautessön. 41. 64 f. 70.
Amund Gautessön, Lagmand i Tunsberg. 67.
Amund Gunnarssön. 228 f.
Amund Haakonssön. 34.
Amund Halldorssön. 112.
Amund p. Hof. 22.
Amund Ivarssön. 110. 154.
Amund Jonssön. 218 f. 237.
Amund Jörenssön. 818.
Amund Ketilssön. 758.
Amund Levordssön. 822 f.
Amund Rafnssön. 155.
[846 Navne-Register] 
Amund Sigurdssön, Lagmand i Skidesyssel. 241.
Amund Solvessön. 826 f.
Amund p. Stein. 677.
Amund Steinarssön. 759. 770.
Amund i Steinbjörnsgaarden. 202-5.
Amund Thordssön. 215.
Amund Thorgrimssön. 822.
Amund Thorkelssön. 831.
Amund Thorsteinssön. 259.
Amund p. Vestby. 21.
Amund Vigleikssön. 184 f.
Andebu p. Vestfold. 83 f. 187. 233.
Andesund (nu Ovensund?) i Snaasen. 207.
Andesval (Undesvold) i Lardal. 148 f.
Andor, Biskop af Bergen. 602.
Andres. 93.
Andres Alfssön. 788.
Andres Aslakssön, Kannik i Nidaros. 650. 719.
Andres Beinessön. 30 f.
Andres v. Bergen, Hr. 219.
Andres Bilde, se B.
Andres Eggertssön. 160 f.
Andres Eysteinssön. 747 f. 781 f. 823.
Andres Gjordssön. 140.
Andres Glob, se G.
Andres Gudmundssön. 825.
Andres Hallvardssön. 215.
Andres Hanssön, Raadmand i Bergen. 491. 602. 610. 619. 661. 726. 730. 732.
Andres Hanssön, Væbner. 760.
Andres Ingebrigtssön. 806.
Andres Iverssön, Foged. 229. 253.
Andres Jonssön. 661.
Andres Krabbe, se K.
Andres Laurenssön, Hr., Prest i Kvinesdal. 764.
Andres p. Melaas. 809. 820.
Andres Mogenssön, Borger i Bergen. 723.
Andres Mus, Biskop, se M.
Andres Nessebid, Borger i Bergen. 726.
Andres Nilssön, Prest i Hjertdal. 227. 233.
Andres Olafssön. 211 f. 626.
Andres Olafssön p. Jelset. 253.
Andres Peterssön. 61.
Andres Peterssön, Esge Bildes Skriver. 610.
Andres Peterssön, Raadmand i Tunsberg. 162 f.
Andres, Sira p. Stange. 37.
Andres Sivordssön. 228.
Andres Skotte. 666.
Andres Sladdar. 48.
Andres Thordssön. 767.
Andres Thorgardssön. 801.
Andres Thorkelssön. 152.
Andres Thorsteinssön. 136.
Andres, Væver. 543.
Angelus de Assisa. 420.
Angus, Greven af, se Douglas.
Anholt, Gaard i Ske Annex. 787.
St. Anna Alter i Graabrödreklosteret i Tunsberg. 416.
Anne Bilde, se B.
Anne, Erkehertug Ferdinand af Österrigs Gemalinde. 336. 493. 495 f.
Anne Gudmundsdatter. 263.
Anne Iversdatter, Fru. 172 f.
Anne Jörgensdatter Rud, se R.
Anne Lunge, se L.
Anne Nilsdatter Gyldenlöve, se G.
Anne Ottesdatter Kane, se K.
Anne Ottesdatter Römer, se R.
Anne Rosenkrantz, se R.
Anne Sjursdatter. 811.
Anrod, Jakob. 616.
Ansbach. 290. 292 f. 297.
Anspach, Jörgen, Borgermester i Skiden. 819 f. 823.
Antonia, Skib. 172.
Antonius Bryske. 757 f.
Antonius v. Metz, se M.
Antwerpen. 400. 423 f. 428 f. 434 f. 438 ff. 442-46. 450 ff. 475. 478. 485. 489. 498. 531 ff. 539. 541 f. 554. 572 ff. 581. 600. 603. 606. 616. 622.
Anund Björnssön Teiste. 207.
Anund Borgarssön, Hr. 18 f. 150.
Anund Eindridssön, Prest p. Moland. 194.
Anund Gudthormssön. 238.
Anund Gunnarssön. 806.
Anund Hallessön. 237.
Anund i Leirstun. 26 f.
Anund Olafssön. 169. 217. 225 f.
Anund Ormssön. 119.
Anund Peterssön. 121.
Anund Rafnsön. 155.
Anund Reidarssön. 107.
Anund Sigurdssön. 88. 94 f.
Anund Stofssön. 162.
Anund Thordssön. 262.
Anund Thoressön. 238.
Anund Thorgeirssön. 148. 152. 178.
Anund Thorleifssön. 243.
Anund Thorsteinssön. 148.
Apostelkirken i Bergen. 610. 614 f.
Arcimboldus, Johannes Angelus. 802.
Are Arnessön. 765.
Are p. Hurdisthveit. 809.
Are Sæmundssön. 223.
Arild Huitfeldt, se H.
Arild Kane, se K.
Arnald Bager. 46.
Arnald Herbrandssön. 127.
[847 Navne-Register] 
Arnbjörg Lafransdatter. 90.
Arnbjörg, Lifulf Olafssöns Hustru. 119 f.
Arnbjörn, Biskop af Hammer. 127.
Arne. 133.
Arne Arnessön. 636.
Arne Audunssön. 45.
Arne Björnssön. 64 f. 802.
Arne Engelbrektssön. 753.
Arne Eysteinssön. 781.
Arne p. Grunde. 657.
Arne Gudthormssön. 460.
Arne Haavardssön. 93 f.
Arne Hallsteinssön. 125.
Arne Hallvardssön. 32. 77 f.
Arne p. Halse. 657.
Arne Jonssön. 212 f. 239. 252 f.
Arne Jonssön p. Blindheim. 460.
Arne Karde. 20 f.
Arne Magnussön. 16. 44.
Arne p. Munkerödstad. 657.
Arne Olafssön. 245. 825.
Arne Olafssön p. Skjedsvik. 253.
Arne Paalssön. 168.
Arne, Prest. 22.
Arne p. Salthammer. 657.
Arne Sandulfssön. 46.
Arne Sigurdssön. 66 f. 128. 212 f.
Arne Steinssön. 125.
Arne Thorgeirssön. 111.
Arne Thorgeirssön, Raadmand i Tunsberg. 87. 117.
Arne Thorleifssön. 208.
Arnedals Sogn og Skibrede p. Vestfold. 54. 187 f.
Arnegaard p. Nos i Hallingdal. 45.
Arnfinn Bratssön. 60.
Arnfinn Grimssön. 54.
Arnfinn Steinssön. 262.
Arnfinn Thoraldssön. 207.
Arnfinn Thormodssön. 57. 84.
Arnstein Thorkelssön. 217.
Arnt Sparenbarch, Skipper. 489.
Arnulf Lidulfssön. 31.
Arnulf Steinarssön, Sira. 42. d´Archot, Marquis. 415.
Asbjörg Rolfsdatter Rosensværd, se R.
Asbjörn Alfssön, Prest p. Eyge (Eid). 147.
Asbjörn (Esbern) Esbernssön, Prest p. Tjömö. 813.
Asbjörn Gudulfssön. 207.
Asbjörn Iverssön, Raadmand i Throndhjem. 782.
Asbjörn Karlssön. 211.
Asbjörn Thjostolfssön. 261 f.
Asbjörn Thorsteinssön. 262. 753 f.
Aschen v. Kramen. 301-4.
Asgaut Björnssön. 153.
Asgaut Ingemundssön. 133.
Asgaut Jonssön. 122.
Asgaut Nikulassön, Raadmand i Tunsberg. 87. 94. 113. 115. 117.
Asgaut Sveinssön. 254 f.
Asgeir (Asgaut?) Amundssön. 230 f.
Asgeir p. Klever. 229 f.
Asgeir Ormssön. 155.
Asgeir Skalp. 156.
Asgeir Thorleifssön. 160. 168.
Asgerd, Thorleif Olafssöns Hustru. 120 f.
Asgerd Veterlidsdatter. 804 f.
Askatin, Sira. 5.
Askel (Eskel) Andorssön. 753.
Askel Ivarssön. 17.
Aslak. 92 f.
Aslak Aasmundssön. 153.
Aslak Arnbjörnssön. 201 f. 204 f.
Aslak Aslakssön. 198.
Aslak Astridssön. 119.
Aslak Engelbrektssön, Raadmand i Throndhjem. 714.
Aslak Eskilssön. 117.
Aslak Hallvardssön. 751.
Aslak Leidulfssön. 120 f.
Aslak p. Lodenseter. 252 f.
Aslak p. Meland. 771.
Aslak Peterssön. 156.
Aslak Solvessön. 218.
Aslak Steinarssön, Sira. 42.
Aslak Thordssön. 190.
Aslak Thorkilssön. 831.
Aslak Ulfssön. 73 f.
Aslak Vetelidssön. 758 f. 765 f.
Aslaksgaarden i Aals Sogn i Hallingdal. 114.
Aslaug, Hallvard Ketilssöns Hustru. 127.
Aslaug, Thorgils Jonssöns Hustru. 84.
Asle Peterssön. 49. 52.
Asle i Værmlid. 32.
Aslefet i Flesberg. 22.
Aspe, Gaard p. Nordmöre. 212 f. 252 f.
Assens. 318 f. 382 f. 401. 509.
Assisa, Angelus de. 420.
Astrid, Alf Pampes Hustru. 20 f.
Astrid Hallvardsdatter. 138 f.
Astrid Hansdatter. 204.
Astrid, Reidar Niklissöns Hustru. 144 ff.
Astrid Thorvidsdatter. 758 f.
Aszor, Sira. 83.
Aszor (Atser), Kræmmer. 747.
Atlaug, se Aslaug.
Atle, se Asle.
Attalemölle i Kuadals Sogn. 53 f.
[848 Navne-Register] 
Aude p. Fjöse. 21.
Audeberg i Hedinstads Sogn. 199 ff.
Audgersgaarden p. Follo. 202.
Audulf p. Alfstad. 32.
Audun Aasulfssön. 143 f.
Audun, Biskop af Stavanger. 133 f.
Audun (Odon) Björnssön. 818.
Audun Gunnarssön. 168.
Audun Haakonssön. 114.
Audun Hallvardssön, Raadmand i Tunsberg. 162 f. 171.
Audun Hugleikssön. 6. 8 ff.
Audun (Odon) i Kil. 818.
Audun (Odin) Odinssön. 799. 815.
Audun, Prest i Ignebakke. 49.
Audun p. Skatval. 658.
Audun Sæhvatssön. 827.
Augsburg. 466. 611. 613.
Aukunhaug (Okunhaug), Gaard i Levanger Annex. 657.
Auleskar i Aamotsdal. 807.
Aulir Björnssön. 126.
Aulir, Jon Darres Svend. 91. (jfr. Ölver).
Aurdal i Valdres. 259.
Aure Prestegjeld p. Nordmöre. 627.
Autsad (Audstad), Gaard i Rören. 778.
Austby, Gaard i Rakkestads Sogn. 179.
Austby i Ullarey i Borgesyssel. 41 f. 794.
Austenaa-Gaardene i Hviteseid. 92 f.
Austraat. 240. 627 ff. 640. 663. 665 f. 679. 686 f. 696 ff. 703. 705. 707 f. 710-13. 718 f. 772. 782 f.
Austrem, Gaard i St. Peders Kirkesogn (Borgund). 820.
Axel Göye, se G.
Axnes, Gaard p. Dragestranden. 658. 780.
Baahus Slot og Len. 48. 128. 155. 209. 219. 232. 621 f. 637. 642. 699 f.
Baard Aslakssön. 753.
Baard Baardssön. 753.
Baard Christenssön. 822.
Baard Gunnarssön. 33.
Baard Haakonssön. 752.
Baard p. Heglen. 657.
Baard p. Hjelmseter. 252 f.
Baard Ogmundssön. 131.
Baard Olafssön. 19.
Baard Peterssön. 90.
Baard Rolfssön Rosensværd, se R.
Baard Sveinssön. 805 f.
Baard Thorkelssön. 40 f.
Baard Troder. 256.
Baasarud i Sandshverv. 211. 626.
Baasnes (Bosnes), Gaard i Inderöen. 779. (Baat), Knut Knutssön. 244. 637-42.
Baccarer (Paccarer), religiös Sekt. 397.
Bagaholm. 48.
Bagge, Christiern. 241.
Bagge, Hans, Lagmand. 714.
Bagge, Stig. 562 f. 566. 596. 599. 694 f. 722. 724-27. 729 ff. 743-46.
Baiern, Fyrsten af. 298. 300.
Bakadelet. 807.
Bakke Nonnekloster. 653. 655. 752 f.
Bakke Sogn p. Eker. 185. 189.
Baldishols Sogn p. Hedemarken. 30.
Baltasar, Junker af Esens. 620.
Bamberg. 298 f. 301. 363 f.
Bamle. 86. 89 f. 230 f. 790.
Barcellona. 580. 715.
Bardaborge (nu Balsborge) p. Vestfold. 52.
Barfodbrödre, se Minoriter.
Barnegunnhilderud. 243.
Baro, Guillermo de (Barres, Guillaume). 426. 430.
Bartholomæus, Christian II.s Bud. 477.
Beck, Jochum, Rentemester. 766.
Becker (Baker, John), Ridder. 373.
Behaim, Mertan (Martin). 550.
Beitstaden. 654. 779.
Bekkeskov. 795 f.
Belitz. 458.
Benberg p. Leinstranden. 756.
Benedikt, Abbed i Olafsklostret i Tunsberg. 45.
Benedikt Niklissön. 60.
Benedikt v. d. Wisch, se W. (jfr. Benkt).
Benedikta Jonsdatter, Abbedisse i Bakke Nonnekloster (?). 655.
Beneke Bröker, Raadmand i Tunsberg. 137 f. 177. 183. 186 f. 190 ff. 194.
Benkestok, Thrond. 714. 760. 775.
[849 Navne-Register] 
Benkt (Bent, Benedikt) Bilde, se B.
Benkt Henningssön, Lagmand p. Agdesiden. 636.
Benkt Karlssön, Væbner. 714.
Benkt Nilssön Gylta, Hr. 640. (Jfr. Benedikt).
Berckholt, Michel. 621 f.
Berding, Gaard i Stadsbygden. 781.
Berg Asmundssön. 125.
Berg, Gaard. 22 f.
Berg i Aasen. 779.
Berg i Andebo Sogn. 187.
Berg i Eggedal. 828 f.
Berg i Elvedalen. 4 ff. 17.
Berg p. Frosten. 654. 657. 776.
Berg i Heidinstads Sogn i Sandshverv. 112 f. 146. 178 f. 189. 200 f. 262.
Berg i Hyllestads Sogn. 765.
Berg p. Inderöen. 782 f.
Berg i Jæmteland. 669 f.
Berg i Mosviken. 779.
Berg i Ramnes Sogn. 243 f. 258 f.
Berg i Svarvstads Sogn. 67 f.
Berg p. Vestfold. 110 f.
Berg Sogn i Borgesyssel. 110. 220 f.
Berge, Gaard i Aamotsdals Sogn. 236 f. 822.
Berge i Brunkebergs Sogn. 218.
Berge i Fron. 19.
Berge i Thelemarken. 747. 831.
Bergen, Hr. Anders v. 219.
Bergen, Herren af. 545 f. 554.
Bergens Almenninger. 472.
Bergens Bispedömme. 47. 103. 404 ff. 410 f. 491. 602. 629. 663. 666. 671. 673. 697 f. 760.
Bergens Borgere. 588. 590. 605. 664. 697 f. 722. 725 f.
Bergens Borgermester. 760. 811.
Bergens Brygge. 565. 614. 632. 659. 661 f. 697. 708. 760 f.
Bergens By. 4. 14 f. 33. 60. 95. 98. 104. 137. 404. 410 f. 472. 491. 565. 567 f. 571. 583-90. 594 ff. 602. 604 f. 618. 624. 629. 631 f. 637. 646 f. 650. 661 ff. 665 f. 695. 697. 707 f. 722 f. 725 f. 734. 737 ff. 760 f. 811 f.
Bergens Degne. 404 f. 410 f. 491. 556. 595. 602. 615. 671 ff. 741 f. 762 f.
Bergens Domkirke. 410 f. 556 f. 595. 629. 631.
Bergens Erkebispegaard. 731.
Bergens Erkedegn. 491. 663. 733.
Bergens Kapitel. 404 f. 410 f. 491. 556. 663. 730. 733.
Bergens Kirker. 404 f. 410 f. 556 f. 610. 614 f. 671 f. 723. 760.
Bergens Kjöbmænd. 588. 590. 605. 614. 632. 659. 661 f. 697. 708. 760.
Bergens Klostre. 404. 570 f. 610. 614 f. 724 f. 727. 732.
Bergens Kongsgaard, se Bergenhus.
Bergens Kontor (Nederlag). 662.
Bergens Lagmænd. 472. 602. 610. 637 f. 661. 683. 723-26.
Bergens Oldermænd. 697. 760.
Bergens Provstegaard. 726 f.
Bergens Prælater. 637.
Bergens Raadmænd. 472. 491. 602. 610. 619. 637 f. 661. 683. 723-26. 812.
Bergens Stift. 760.
Bergene, Gaard i Sandehered. 816.
Bergenhus. 405 f. 411. 562-65. 567 f. 570. 574 f. 587-90. 595. 602. 610 f. 615. 619. 624. 630. 632 f. 638. 646. 659-62. 665. 667. 670. 678. 680. 697. 708. 722. 724-32. 734-40. 742 f. 745. 760 ff. 764. 775. 824 f.
Berger (Berge), Gaard i Hviteseid. 814.
Berger (Bergan) i Skedaug Sogn. 57 f. 119 f.
Berger Sogn i Solör. 125 f.
Bergsaker, Gaard. 806.
Bergsengen i Odensö. 224.
Bergsgrinden (i Ramnes). 243. 258.
Bergsvein Bergsveinssön. 157.
Bergthor (Bartor) Ogmundssön. 796.
Bergthor (Berdor) p. Seter. 658.
Bergulf Askelssön. 192.
Bergulf Bergulfssön. 166.
Bergulf Folkessön. 247.
Bergulf Gislessön. 89 f.
Bergulf Gistenssön. 802 f.
Bergulf Gudbjörnssön. 159.
Bergulf Hallvardssön. 241 f.
Bergulf Svenkessön. 757 f.
Berlin. 327. 474. 479. 492 ff. 509 f. 520. 526. 560.
St. Bernhards Kloster (i Nederlandene). 574.
St. Bernhard, Abbeden af. 396.
Bernhard Amundssön. 25.
Bernhard v. Mehlen. 515.
[850 Navne-Register] 
Bernt, Esge Bildes Tjener. 721.
Bernt Hanssön, Raadmand i Tunsberg. 246. 248. 720.
Bernt Lyneborg, Raadmand i Tunsberg. 137 f. 141. 146. 162.
Bernt, Skrædder. 783.
Berthold van Laak. 40.
Berthold (Bertel) Mule, Raadmand i Oslo. 795.
Berven, Gaard i Skogn. 777.
Berö, Gaard i Sandökedal. 790.
Beton, Jakob, Erkebiskop af St. Andrews. 418 ff. 492. 513 f.
Betum, Gaard i Ske Annex. 787.
Betzow Amt. 479.
Beuchlingen, Adolf, Greve v. 367.
Bevern, Herren af, se Adolf af Burgund.
Beyer, Dr. Christian. 332. 334. 379. 382 f. 385 f. 391 f. 395. 398 f. 401.
Biel (Biulf?) p. Fefang. 816.
Bilde, Hr. Anders. 557. 595. 671-74.
Bilde, Anna. 589.
Bilde, Bent. 671 ff.
Bilde, Hr. Esge. 562-71. 574-77. 582 f. 587-91. 594 ff. 598 ff. 602. 604 f. 610 f. 614 f. 619. 624. 629. 631 ff. 659-70. 677-80. 683 f. 694 f. 707 f. 721. 725. 727 f. 731 f. 734-46. 762 f. 766.
Bilde, Hartvig. 605.
Bilde, Henrik. 660.
Bilde, Jörgen. 589.
Bilde, Klaus. 642. 663 f. 686 f. 715. 737 ff.
Bilde, Hr. Knut. 589 f.
Bilde, Margrete. 660.
Bilde, Hr. Mogens. 589 f. 594 f.
Bilde, Ove, Biskop af Aarhus. 671 f. 691. 693. 699. 705. 737. 743. 745.
Bilde, Thorbern, Erkebiskop i Lund. 588. 672 f.
Birger Olafssön. 197.
Birgisheim i Strandebarm. 16.
Birgitte Sigurdsdatter Rosensværd, se R.
Birid. 794.
Birkeland i Hordnes Bygd. 796.
Birkeland i Vigmostads Sogn. 826.
Biskaya. 349.
Biug (Byulf) Halvardssön. 808.
Bjarknes p. Eker. 38 f.
Bjarknes i Nannestad. 21.
Bjarne. 257.
Bjarne Skogssön. 156.
Bjelke, Jens Aagessön. 240.
Bjelke Thillofssön. 746 f. 772. 776. 781 ff.
Bjelland. 141. 157.
Bjertnes i Elftalöite Sogn. 681.
Björgulf, se Bergulf.
Björkom (Björgum), Gaard i Strandens Annex. 658.
Björn. 56 f.
Björn Andressön. 128 f. 804.
Björn Aressön. 234.
Björn Aslakssön. 38.
Björn p. Berg. 654. 657.
Björn Bjernessön. 193 f.
Björn Björgulfssön. 815.
Björn p. Dale. 759.
Björn Eilifssön. 774 f.
Björn Einarssön. 168.
Björn Eindridssön. 107.
Björn Erlingssön. 142.
Björn Eyvindssön. 821. 828 f.
Björn p. Felestad. 656.
Björn Gudulfssön. 110.
Björn Gunnarssön, Prest i Holden. 148.
Björn Haakonssön. 169.
Björn Hallvardssön. 49. 227.
Björn Haukssön. 166.
Björn p. Hove. 261.
Björn p. Höieim. 656.
Björn Jonssön. 114. 178. 189.
Björn Ketilssön. 163.
Björn p. Kolberg. 657.
Björn Leidulfssön. 257. 832.
Björn p. Melaas. 819.
Björn Nikulassön. 818.
Björn Oddssön. 807.
Björn Olafssön. 77. 796 f. 819.
Björn Olafssön, Lagmand i Skiden. 21.
Björn Peterssön. 262.
Björn, Prest ved Peterskirken i Tunsberg. 109.
Björn, Prest i Thjodalyng. 82.
Björn Ramundssön, Raadmand i Tunsberg. 191.
Björn Reidarssön. 112.
Björn p. Ros. 826.
Björn Rugger. 21.
Björn p. Röberg. 826.
Björn Sigbjörnssön. 165.
Björn, Sira. 111.
Björn Solmundssön. 241 f. 822.
Björn Thorbergssön. 212 f.
Björn Thorbjörnssön. 829 f.
Björn Thordssön. 181 f.
Björn Thorleifssön. 53. 61. 65 f.
Björn Thorleifssön, Raadmand i Tunsberg. 123.
Björn Throndssön. 133. 752.
Björn, Unas´s Fader. 155.
Björn p. Underlid. 658.
Björn, Verksmester. 117.
Björn Veterlidssön. 804 f.
[851 Navne-Register] 
Björndal, Gaard i Kudals Sogn. 786 f.
Björnevaag, Gaard. 42.
Björnstad i Baldishols Sogn p. Hedemarken. 30.
Björnör Prestegjeld. 772 f.
Björom, Gaard i Sævik Sogn. 805 f.
Blaa Taarn i Kjöbenhavn. 791.
Blakarf p. Lom. 54 f.
Blanckefeldt, Jost. 440.
Blaw, Henrik. 417. 558 f.
Blik, Michel. 564 f. 568.
Blindheim, Gaard (Vigrens eller Roalds Sogn, Harham). 460.
Blioul, G. 403.
Blomagaarden i Tunsberg. 115. 160.
Bo Sveinssön. 121.
Bod (Bud) i Romsdalen. 677 ff. 707 f. 737 f. 752 f.
Bodal (i Singsaas?). 221.
Bodensö. 279. 289.
Bodstad i Borgesyssel. 58. 133. 198.
Bogahjörnen. 22.
Bogge i Erisfjord i Romsdal. 51 f. 166 f. 176 f.
Bogit (Birgitte?) Halkelsdatter. 228.
Bologna. 607 f. 611 ff.
Bolt, Hr. Alf Haraldssön. 97.
Bolt, Hr. Amund. 97. 104 f.
Boltstuft i Marie Kirkesogn (Tunsberg). 186 f.
Bolvik i Solem. 230 f.
Bordal i Sognedalen. 774.
Borderne i Viken. 68 ff. 128. 156.
Borge Sogn i Borgesyssel. 153. 794 f.
Borger Hallvardssön. 802.
Borgesyssel. 43 f. 96. 110. 153. 179. 192. 567. 598. 785. 794.
Borghild, Jon Björnssöns Hustru. 190 ff.
Borghild Simonsdatter. 80 f.
Borgund. 820 f.
Bornwater, Villum. 604.
Borre Kors. 42. 83.
Borre Sogn p. Vestfold. 18. 42. 107. 799 f.
Bortoen, Keiser Karl V´s Kammertjener. 570.
Bothild Arnesdatter. 249.
Bothild (Botilda) Petersdatter, Hustru. 772 f.
Bothild Thorleifsdatter. 203.
Bothild Thorsteinsdatter, Hustru. 140.
Botne Sogn p. Vestfold. 46. 107. 151 f. 156. 229 f.
Botolf Eirikssön. 125.
Botolf Gudmundssön. 210.
Botolf Gudthormssön, Sira. 73.
Botolf p. Ryg. 654.
Braaland, Gaard i Vigmostads Kirkesogn. 826 f.
Brabant. 308. 313. 345 f. 385. 400. 415. 461. 470. 481 f. 489. 509. 738.
Bradstad, Gaard i Throndhjems Stift. 236.
Brand Gunnarssön, Lagmand i Tunsberg. 75. 77 ff. 87.
Brand Gunnarssön, Væbner. 81.
Brandbo. 259 f.
Brandenburg, By. 458.
Brandvold i Solör. 125.
Brandtner, L. 485.
Brat p. Rinde. 822.
Bratrette (Brattareit), Gaard i Beitstaden. 779.
Bratsberg. 231. 758.
Bratteberg, Gaard p. Birid. 794.
Brattehval (i Jævnaker?). 22 f.
Bratten, Gaard i Tunsberg. 160 f. 171. 197.
Braunschweig. 267 f. 477.
Breda. 415 f.
Brede (Breide) Almenning i Bergen. 472.
Bredestrand i Throndenes Prestegjeld. 811.
Bredvik i Skeids Sogn i Bamle. 86 f.
Bregda i Opdal. 763.
[852 Navne-Register] 
Brekke, Gaard i Hiterdal. 820.
Brekke i Kudals Sogn. 799 f.
Brekke (Brekken) i Lexviken. 780.
Bremen, Bremere. 43. 374. 487 f. 593. 618 f.
Bremen, Biskoppen af. 353. 374. (Brems eller Skanke), Olaf Nilssön. 134 f.
Brencken, Kordt v. 276 f.
Breslau. 494 ff.
Brian (?) Throndssön. 19.
Brisach. 403 f.
Brockenhus, Peder. 667.
Bronstad i Heidinstads Sogn. 222.
Bruim (Brueim), Gaard i Sparbo. 778.
Brügge. 478.
Brulfklufan i Sands Sogn i Odal. 25.
Brune, Johan de. 579 f.
Brunkebergs Sogn i Thelemarken. 90 f. 122 f. 159 f. 166. 170. 192 f. 196 ff. 218. 221 f. 225. 227 f. 625. 648. 685. 747. 785. 792 f. 799. 808. 814.
Brüssel. 277 f. 396. 413 f. 435. 437 f. 443 f. 569. 574. 580. 603.
Bryms, Klaus, Borgermester i Lübeck. 617.
Bryns Otting p. Voss. 28 f. 126.
Brynhild, Olaf Haakonssöns Hustru. 49.
Brynhild Simonsdatter. 212 f.
Brynjulf, Biskop af Skara. 108 f.
Brynjulf (Brönnuldt) p. Gubberud. 167.
Brynjulf Haraldssön, Kannik i Hammer. 37.
Brynjulf Helgessön. 832.
Brynjulf Simonssön, Foged i Sogn. 824 f.
Brynjulf Sjofarssön Rosensværd, se R.
Brynjulf (Storm?), Hr. 18 f.
Brynjulfshuset i Tunsberg. 106.
Brynla. 566. 596. 598.
Bryske, Antonius 757 f.
Bröden (Herrebröden i Rokke Sogn, Idd). 637. 640 ff.
Bröker, Beneke, Raadmand i Tunsberg. 137 f. 177. 183. 186 f. 190 f. 194.
Bröker, Nikolaus Benekessön, Prest. 194 f.
Brönnild, se Brynjulf.
Buchholt, Joachim. 617.
Bueren, Herren af, se Egmont.
Bukam, Henrik. 115.
Burgos. 500.
Burgund. 284. 352. 407 f. 415. 430 f. 435. 461. 470. 555. 603.
Busk (Hertzogenbusch). 527.
Busk, Pels v. 531.
By, Gaard i Aasen. 779.
Byrdedal i Ramnes Sogn. 243. 258.
Byrgen (Borgen) i Vesong i Ullensaker. 20.
Bælgfossen. 90.
Bæröy i Finnaas. 33.
Bö, Gaard. 250.
Bö p. Hedemarken. 34 f.
Bö i Idds Sogn. 110.
Bö i Sande Sogn p. Vestfold. 113 f. 144 f.
Bö i Skjalberg Sogn. 794.
Bö i Thelemarken. 802.
Bö Sogn og Hered i Thelemarken. 789. 802 f. 816 f.
Böhmen. 493.
Böland (Bjaaland) i Morgedal i Brunkebergs Sogn. 792 f.
Böler i Ignebakke. 199.
Börre (Byrre, Birger) Erlingssön. 210.
Cambray. 597.
Campegius, Laurentius, Kardinal. 352 f. 387. 397. 612.
Cappe, Olaf, Raadmand i Throndhjem. 782.
Capua, Erkebispen af. 447. 449.
Carondeletus, Johan, Erkebiskop af Palermo 554.
Cecilie Andresdatter, Hustru. 153.
Cecilie Audunsdatter. 204 f.
Cecilie, Gunnars Hustru. 117.
Cecilie, Peter Olafssöns Frænke. 204.
Cecilie Thorgautsdatter. 28 f.
Cesis, Paulus de, Kardinal. 401.
Cheny, Junker. 438. 443 f.
Christian (Christiern) Christopherssön Roch. 160.
Christian Bagge, se B.
Christian Beyer, [853 Navne-Register]  Dr., se B.
Christian I, Konge. 174.
Christian II, Konge, 244. 247. 264-86. 290. 293. 298. 301. 303-7. 309 f. 314. 318-22. 325-32. 334. 336-44. 347. 350-86. 390 ff. 395. 398-403. 406-24. 428-31. 434-62. 465 f. 469-75. 479-500. 509 ff. 513-19. 529-37. 541 f. 545-48. 550-55. 557-61. 565-74. 577. 579-82. 584 f. 597. 600-3. 606-17. 620-25. 629 f. 637 f. 661 f. 669. 677 ff.
Christian III, Konge. 594 f. 689. 691. 693. 697-703. 708. 715 f. 738. 745-51. 754 ff. 761. 784. 791 f.
Christian IV, Konge. 240.
Christian Pederssön, M. 532.
Christian Skram, se S.
Christian Skyllehals. 643.
Christian Stercke. 231.
Christian Thjostolfssön. 86.
Christian Thomessön. 532. 561.
Christian Thorbjörnssön, Raadmand i Bergen. 661. 698.
Christian Vinter, se V.
Christiania Lagthing. 754.
Christiania Stift. 45.
Christina, Christiern II´s Datter. 572 f. 600 f.
Christina (Kirstine) Drefeld, Fru. 589. 591. 600.
Christina (Kirsten) Lykke. 679.
Christina Saxesdatter. 125.
Christkirken i Bergen. 410 f. 556 f.
Christkirken. 595. 629. 631.
Christkirken i Hammer. 23.
Christopher. 172.
Christopher af Baiern, Konge. 153. 157.
Christopher, Borger i Bergen. 664.
Christopher Galle, se G.
Christopher, Greve af Oldenburg. 689. 697 f. 704.
Christopher, Hertug af Braunschweig og Lüneburg. 375 f.
Christopher Huitfeldt, se H.
Christopher Nilssön (Tordenstjerne). 757.
Christopher v. Taubenheim. 364.
Christopher Throndssön Rustung, se R.
Colditz. 332. 334. 350.
Constance. 573.
Constantinopel. 715.
Cornelius v. Kessel. 604.
Cornelius Paus. 818.
Cornelius Scepper, se S.
Crechton, John. 534 f.
Dacia, Kirkeprovins. 121 f.
Dal, Gaard i Lexviken. 658. 780.
Dale, Gaard. 21.
Dale (i Kvindhered?). 24.
Dale i Thelemarken. 759.
Dalem, Gaard i Skogdal. 781.
Dalen, Gaard i Faabergs Sogn. 794.
Dalerne i Sverige. 669.
Daling, Gaard i Skogn. 657. 777.
Dalssund (Dals-Aune?), Gaard p. Dragestranden. 780.
Daniel Kepken. 175.
Danmark, Dansker. 134. 269 f. 307. 312. 314. 322. 330. 348. 356. 363. 374. 379. 384. 388. 395 f. 398. 400 f. 404. 414. 443. 462. 475. 478. 509. 567 f. 571. 592. 614 f. 617. 631. 647. 659. 661. 667. 678. 680. 682 ff. 689. 699 ff. 715 f. 718. 737 f. 745.
Danzig. 422. 424. 431 f. 438-41. 444 f. 447 f. 475.
Danzigerholk, den nye, Skib. 557 f. 571 f.
Darre, Jon, Hr. 91. 98. 100. 103. 105.
Darre (?), Reidar Jonssön. 48.
Daulen i Andebu. 233.
David, Bösseskytter. 723.
David, Herold. 414. 422.
David Jakobssön. 661.
Daviks Skibrede i Nordfjord. 149.
Delft. 557 f.
Dessau. 320 f.
Deventer. 760 f.
Diderik Duyst. 557.
Diderik, Greve af Manderscheit. 309. 313.
Diderik Henrikssön. 572.
Diderik (Derrick) Schonekamp. 760.
Digernes Sogn i Rakkestad. 822.
Dirickom, Renicke, Skipper. 488 f.
Distings Marked i Upsala. 640. 642 f.
Ditmarsken, Ditmarskere. 367. 371 f. 384.
Ditzer, Hans. 531 f.
Djupvik p. Thoten. 137.
Dobbertin. 394.
Doberitz, Heyne. 279. 283 f. 289.
[854 Navne-Register] 
Doberlug Kloster. 550.
Domitz. 278 f. 315.
Donat Hoffman. 537. 543.
Donker (Duncan) Skotte. 661.
Donnefos. 184.
Doring, Kersten. 328.
Dorothea af Brandenburg, Dronning. 175. 209.
Dorothea, Christian II´s Datter. 572 f. 600 f.
Dorothea af Sachsen Lauenburg, Dronning. 594 f.
Dort (Dortrecht). 559.
Dortmund. 279.
Douglas, Archibald, Greve af Angus. 492. 513.
Dovre. 14. 664. 679.
Dragestranden. 656. 658. 747. 780.
Dragsholm. 240.
Drammedal, Gaard. 190.
Drangedal. 147. 767. (Drefeld), Fru Kirstine. 589. 591. 600.
Dregeset (Drageset), Gaard i Stördalen. 780.
Dreng p. Aaseland. 751.
Dreng Olafssön. 817 f.
Due, Rasmus. 700 f.
Dunfermlin. 418 f.
Düsseldorff. 551 f.
Duyst, Diderik. 557. 572.
Duyst, Jakob. 557. 572.
Dyre Arnessön. 197.
Dyre Haavardssön. 201.
Dyre Helgessön. 137 f.
Dyre Olafssön. 210 f. 214. 757.
Dyre Thorbjörnssön. 144 f.
Dyreland, Gaard i Aamotsdal. 829.
Dyrerud, Gaard i Neshered. 797 f. 800 f. 803.
Dyre-Sande i Borre Sogn. 107.
Dyrndal (?), Gaard i Skogdal. 781.
Dysjar i Hjertdal. 626 f. 758.
Eck v. Reppichau. 324.
Edinburg. 447. 449 f. 534.
Edsholm, Slot i Vermeland. 96.
Egeland, Gaard. 826.
Eggedal. 821. 828 f.
Eggert Frille, Hr. 172 f.
Egholm. 104.
Egmont, Floris v., Herre af Ysselstein. 541. 545. 569. 572. 574. 608 f.
Eidanger. 25 f. 28. 68 ff. 184 f.
Eid Sogn i Nordfjord. 772.
Eide, Gaard i Fannes Otting. 253.
Eidsberg Sogn i Borgesyssel. 794.
Eidsborg Sogn i Thelemarken. 150 f. 261. 749.
Eidskog i Solör. 126.
Eik (Ek), Gaard. 24.
Eik (Ek) i Lagardal. 808 f.
Eik p. Vestfold. 138.
Eilenburg. 392 f.
Eilif Andressön. 821.
Eilif Anundssön. 802.
Eilif Baardssön. 460.
Eilif Eyvindssön. 258.
Eilif Gudbrandssön. 130.
Eilif Gudulfssön. 207 f.
Eilif Gunnarssön. 22 f.
Eilif Haakonssön. 215.
Eilif Hallvardssön. 73.
Eilif p. Haukom. 261.
Eilif Helgessön, Sira. 39.
Eilif Olafssön. 75 f.
Eilif p. Starkadebö. 184.
Eilif Sveinssön. 251.
Eilif Thjöstelssön. 808.
Eilif Thor . . . 149.
Eilif Thorgautssön. 67.
Eilif Thorgrimssön. 722. 759.
Einar Amundssön. 742 f.
Einar Arnessön. 690 f.
Einar Diderikssön, Prest i Tunsberg. 82.
Einar Eyvindssön. 215. 222.
Einar Jonssön. 17.
Einar Jonssön, Sira. 66 f.
Einar Lodinssön, Raadmand i Throndhjem. 782.
Einar Markvardssön. 782.
Einar p. Naavik. 657.
Einar p. Ramstad. 30.
Einar Simonssön. 35 ff.
Einar, Sira. 82.
Einar Sveinssön. 17.
Einar Sveinungssön. 169.
Einar Throndssön. 118 f. 138 f.
Einar Tjeld, Væbner. 714.
Einar p. Vareld. 77 ff.
Einarsgaarden i Tunsberg. 35 ff.
Eindrid Alfssön. 37.
Eindrid Botolfssön. 29.
Eindrid Erlendssön, Ridder. 97 f. 100. [855 Navne-Register]  103 f. 112 f. 123 f. 146.
Eindrid Gudleikssön. 58.
Eindrid Gunnarssön. 168.
Eindrid Hallvardssön. 130.
Eindrid Robertssön. 155.
Eindrid Sigurdssön. 16.
Eirik. 658. 676.
Eirik Amundssön. 472.
Eirik Andressön. 203.
Eirik Arnessön. 824 f.
Eirik Bergssön. 822.
Eirik Björnssön. 131. 209.
Eirik Björnssön, Hr., Rigsraad. 637. 639 f. 642.
Eirik Djupvik. 137.
Eirik Eribjörnssön. 125.
Eirik Eysteinssön. 781.
Eirik p. Frisvold. 167.
Eirik Gunnarssön p. Birkeland. 826.
Eirik Gyldenstjerne, se G.
Eirik p. Haaskalle. 21.
Eirik, Hertug af Braunschweig-Lüneburg. 314 f. 333. 353. 367. 497 f.
Eirik Hisk. 24.
Eirik Jenssön af Kornerup. 209.
Eirik Johanssön Ulf, se U.
Eirik Karlssön, Lensmand i Onsö. 223 f.
Eirik Ketilssön. 20.
Eirik Ketilssön (Puke?). 53.
Eirik p. Lagetun. 654.
Eirik p. Leirfald. 657.
Eirik Magnussön, Konge. 6-10.
Eirik p. Munkeby. 657.
Eirik Nilssön, Kannik i Oslo. 213 f.
Eirik Nilssön, Prest i Tunsberg. 192.
Eirik Ottessön Rosenkrantz, se R.
Eirik Peterssön, Borgermester i Tunsberg. 720.
Eirik Pinne. 93 f.
Eirik af Pommern, Konge. 68. 70-81. 84-92. 94 f. 107. 109 f. 113-20. 122. 124 f. 127. 129-36. 139. 142-45.
Eirik Reidarssön. 67.
Eirik Reidarssön, Raadmand i Tunsberg. 94.
Eirik Saag. 130.
Eirik, Sira p. Sande. 82.
Eirik, Skriver. 716 f.
Eirik Steingrimssön. 763.
Eirik p. Steinsvold. 51 f.
Eirik Styge, se S.
Eirik Stygessön Rosenkrantz, se R.
Eirik Sæmundssön, Hr. 158.
Eirik Thofssön. 69 f.
Eirik Thordssön i Krunan. 25 f. 28.
Eirik Thorgeirssön. 56 f.
Eirik Thorleifssön. 62 f.
Eirik Ugerup, se U.
Eirik Walkendorff, se W.
Eiriksaas, Gaard i Skogn. 777.
Eiriksö, Gaard i Skogdal. 781.
Eitelfritz v. Hohenzollern, Greve. 296.
Eitern i Thjugums Sogn. 29.
Ekenes. 194 f.
Eker. 18 f. 21. 38 f. 75 f. 83. 89. 109. 163 f. 177 f. 182-85. 189 f. 213 f. 681. 821. 827 f.
Elaf, se Eilif.
Elben. 278 f. 295. 379.
Eldrid Thorgrimsdatter. 60 f.
Eleonore, Dronning af Portugal. 331. 411. 427. 438 f. 447 f. 500.
Elfsborg. 174 f.
Elftalöite Sogn i Sandshverv. 118. 138 f. 178. 201. 214 f. 670. 681. 757.
Elgeseter Kloster. 650.
Elgestad i Njotarey. 220.
Elgeyn, Johannes. 513.
Elin (Eline), Beneke Brökers Hustru. 183. 186.
Elin, Brynjulf (Storms?) Hustru. 18 f.
Elin, Gunnar Gunnessöns Hustru. 118.
Elin p. Haugstad. 657.
Elin Nilsdatter Gyldenlöve, se G.
Elin Thorgeirsdatter. 788 f.
Elisabeth, Christiern II´s Dronning. 282. 319-23. 330 f. 333. 336 f. 343. 347 ff. 352. 360. 363 f. 373. 375. 380. 382. 386 f. 389 f. 395-404. 406 f. 410-13. 417. 421 f. 424. 427. 430. 435. 437 ff. 442 f. 446. 448 f. 475. 478. 493. 502. 504. 507. 542. 544.
Elisabeth, Markgrevinde af Brandenburg. 264 f. 227. 336. 367 f. 394. 458 f. 481. 516. 519. 527. 537. 544. 548 f. 555. 606 f. 611 f.
Elitze Eskildsdatter, Fru. 134 f.
Elvethvet (Elgthvet) i Solheim. 210 f. 789.
Elvebogen. 184.
Elvedalen. 4 f. 17.
Emden. 620.
Emund. 769.
Enersgaarden i Grislid i Thydalen. 210.
[856 Navne-Register] 
Enge (?) i Thelemarken. 250.
Engelborg. 440.
Engelbrekt Arnfinssön. 238 f. 252 f.
Engelbrekt Aslakssön. 249.
Engelbrekt p. Dal. 658.
Engelbrekt Eirikssön. 263.
Engelbrekt Friis, se F.
Engelbrekt (Ingebrigt) Olafssön. 825.
Engelbrekt (Ingebret) Peterssön. 825.
Engelbrekt p. Skeidanger. 460.
Engelken. 623.
Enggraf, Gaard i Hiterdal. 809. 820.
England, Englændere. 6 f. 9 f. 95. 328 ff. 347. 352. 371 f. 379-82. 385. 395 ff. 400. 414. 488. 491 f. 519. 526. 537 ff. 570. 572 f. 580.
Eplethveit i Brunkebergs Sogn. 90 f.
Erasmus Rotterdamus. 397. 606 f.
Erfurth. 298 ff. 309 f.
Eringisl Jonssön. 60.
Erisfjord Otting i Romsdalen. 51. 166 f. 176. 228 f.
Erlend Aasulfssön. 262.
Erlend Björnssön. 29.
Erlend Erlendssön. 217.
Erlend Gislessön. 132 f. 152.
Erlend Haavardssön. 84. 187 f.
Erlend Ivarssön. 235.
Erlend Philippussön. 60.
Erlend Sigurdssön. 30.
Erlend p. Strand. 252 f.
Erlend Styrkerssön, Sira. 11.
Erlend Thoraldssön. 17 f.
Erlend Thorbjörnssön. 16 f.
Erling Asgeirssön, Kannik i Hammer. 38.
Erling Aslessön. 29.
Erling Björnstad. 30.
Erling Gudthormssön. 37.
Erling p. Haathveit. 771.
Erling Peterssön, Kannik i Nidaros. 650. 719.
Erling Thjostolfssön. 83.
Erling Thordssön. 112.
Erling Thorsteinssön. 136.
Ernst, Hertug af Braunschweig og Lüneburg. 264 f. 301-5. 333. 338 f. 348. 353. 366. 368-71.
Ervingen, Gaard i Tunsberg. 40.
Esbern, se Asbjörn.
Esens, Junkeren af, se Baltasar.
Esge Bilde, se B.
Eskerim, Gaard i Romsdalen. 753.
Eskillen, Gaard i Tunsberg. 129.
Eslingen. 364.
Eufemia, norsk Dronning. 16.
Evje Prestegjeld og Thinglag i Raabyggelaget. 796 f. 807.
Evje p. Vestfold. 626.
Eyastad Sogn p. Agder. 135.
Eyge (Eid) i Nordfjord. 147.
Eystein. 769.
Eystein p. Alvestad. 654.
Eystein Anundssön. 189 f.
Eystein Aslakssön, Biskop af Oslo. 1. 69 f. 83. 85. 101.
Eystein p. Bjerknes. 39.
Eystein Gunnarssön. 198.
Eystein Helgessön. 143.
Eystein Joanssön. 159 f.
Eyulf Aasmundssön. 222 f.
Eyvind Aasmundssön. 72.
Eyvind Alfssön. 37. 258.
Eyvind Asbjörnssön. 76.
Eyvind Asgautssön. 796.
Eyvind Björnssön. 599.
Eyvind Dyressön. 173.
Eyvind Eysteinssön. 781 f.
Eyvind Gunnarssön. 37.
Eyvind Gunnulfssön. 31.
Eyvind Haakonssön. 782.
Eyvind Helgessön. 129 f.
Eyvind Herleikssön. 59. 61 f. 72. 77 ff.
Eyvind Jonssön. 788.
Eyvind Ketilssön. 254 f.
Eyvind Nikolassön. 149.
Eyvind Nilssön. 789.
Eyvind Olafssön. 195.
Eyvind Olafssön, Borgermester i Tunsberg. 213. 224. 229 f. 248.
Eyvind Ormssön. 143 f. 226.
Eyvind Reidarssön. 84.
Eyvind p. Rise. 782.
Eyvind Sigurdssön. 143 f.
Eyvind Sigurdssön, Kannik i Oslo. 187 f.
Eyvind Skropp. 252 f.
Eyvind p. Sæm. 125.
Eyvind Thorbjörnssön. 818.
Eyvind Thorgilssön. 165.
Eyvind p. Ullesyn. 23.
Faaberg Sogn i Gudbrandsdalen. 794.
Faadapasteigen i Vinje. 256 f.
Falke, Falkvard, se Folkvard.
Falken, Vertshus i Lier. 440. 443.
Falkested (Folkestad), Gaard i Böhered. 803.
Falleby. 633.
Falster. 375.
Fannes Otting i Romsdalen. 212. 252 f.
Farmheim (nu Farmen) p. Vestfold. 49 f.
[857 Navne-Register] 
Fede p. Lister. 764.
Fefang, Gaard i Sandehered. 816.
Felestad, Gaard i Skogn. 656.
Felix v. Werdenberg, Greve. 284.
Femern. 375.
Ferdinand, Erkehertug af Österrige. 289. 293. 296. 328 ff. 332-42. 344-49. 351 f. 354 f. 360 f. 363 f. 366 ff. 371. 375 f. 379. 382. 385. 387. 390-93. 400. 402 ff. 451-55. 469. 483 ff. 489 f. 493-96. 500 f. 506 f. 511 f. 542 f. 624.
Ferenberg. 361.
Ferrara, Hertugen af. 613.
Fethvet, Gaard i Thelemarken. 824.
Fienis, Herren af. 545 f. 572. 574.
Fillefjeld. 47 f.
Findnem, Gaard i Skogn. 656.
Finmarken. 663 f. 669. 708.
Finn Eindridssön. 135.
Finn Hanssön, Væbner, 714.
Finn Jonssön. 753.
Finn Sjurdssön. 210.
Finngard Gunnarssön. 60.
Finnaas i Söndhordland. 33.
Finne, Gaard i Skogn. 777.
Finsterwald i Tydskland. 515.
Fitje p. Söndhordland. 24.
Fjaagesund i Hviteseid. 143. 767 f. 814.
Fjalanstad, Gaard. 50.
Fjelberg Skibrede p. Söndhordland. 33.
Fjelds Sogn p. Thoten. 32.
Fjelstad, Gaard i Skogn. 777.
Fjetland i Jelse. 33.
Fjæsund (Fjaagesund i Hviteseid?). 767 f.
Fjöse i Svenne. 21.
Flaa i Hallingdal. 22. 206.
Flandern. 400. 415. 470. 574.
Flatdals Sogn i Sillegjord. 166. 217. 236 f. 256 f. 759 f. 770. 822 f.
Flateberg i Holtaalen. 264.
Flateland i Hjertdal. 758 f. 765 f.
Flate-Sandland (Frate-Sandland), se Sandland.
Flekstad i Frosten. 657. 776.
Fleksthvet i Lagardal. 143.
Flemming, Hr. Ivar. 640.
Flensborg. 235. 556 f.
Flesberg i Numedal. 21. 184. 742 f. 827 f.
Flisnes i Hofs Sogn i Solör. 94.
Fljot p. Sladin. 128.
Fljoten i Mo Sogn i Baahus. 155 f.
Flora, Gaard i Söndfjord (Kinn). 602.
Florents. 607. 613.
Floris v. Egmont, se E.
Floten i Andebo. 84.
Folkvard Alfssön. 173.
Folkvard Jonssön. 200.
Folkvard Nikolassön. 53.
Folkvard (Falkvard) Nilssön. 251.
Folkvard (Falke) Oanssön. 226.
Folkvard Olafssön. 263 f.
Folkvard (Folke) Reidarssön. 142.
Folkvard Roarssön. 163.
Folkvard Thoressön. 261.
Follo. 201. 204 f. 795.
Folstad, Gaard i Inderöen. 779.
Folstad i Rören. 778.
Fonneseter i Lyngdal. 828.
Forbus, Vilhelm. 588.
Fosbrekke i Svenne. 828.
Fosen. 691. 694 ff. 700. 706. 710. 712. 716 f. 727. 738.
Fosen (Fossum), Gaard i Sognedalen. 774.
Foss. 156.
Foss, Gaard p. Eker. 83. 109.
Foss Thingsted. 826.
Fossem, Gaard i Bö i Thelemarken. 789.
Foster, Alexander. 534. "Fouchald" (Fautgaard? p. Thoten.) 30.
Framstad i Gran. 136.
Franck, Wilhelm. 331. 420. 603.
Franken. 310.
Franckfurt. 433. 497. 624.
Franke Hanssön, Raadmand i Tunsberg. 786.
[858 Navne-Register] 
Franne (Fru Anne?) Bentsdatter. 641.
Frankrige, Franskmænd. 6 f. 11. 294. 298. 300. 334-37. 349. 394. 407 ff. 422. 424. 427. 437. 439. 443 f. 461. 500. 526.
Frants, Biskop af Minden. 301. 333. 348.
Frants I, Konge af Frankrige. 407 ff. 428. 500. 508.
Fratesandland, se Sandland.
Fraun i Sandehered. 40 f.
Frederik, Churfyrste af Sachsen. 291. 314 ff. 325. 328 f. 332 ff. 334. 337. 350-53. 363. 366. 368. 371. 377 ff. 384. 386. 413.
Frederik I, Konge. 264 f. 269 ff. 275. 318 f. 330. 340. 348 f. 352. 356. 363 f. 367. 373 ff. 380. 388 f. 398-401. 405. 411. 419. 424. 436. 444. 453 ff. 457. 460 f. 469-71. 511 f. 556. 562. 564 ff. 570 f. 574-78. 581 f. 584. 586. 589-92. 595 f. 605-8. 610 f. 614. 616 f. 624. 628 ff. 632. 637. 659. 662. 667.
Frederik II, Konge. 795 f.
Frederik Pfaltzgreve. 737 f.
Frederik Thun, Ridder. 384 ff.
Fredsö p. Vestfold. 138.
Freide p. Nordmöre. 212 f.
Frelsted (i Bamle?). 231.
Freystettel i Ungarn. 625.
Frida. 34 f.
Fridberg, Georg, den ældre. 460. 462.
Frisland, Statholderen af. 541.
Friis, Engelbrekt. 641.
Friis Johan. 667. 749. 755.
Frille, Hr. Eggert. 172 f.
Frisvold i Romsdalen. 167.
Frjoland (Fröland) i Sudalands Sogn. 169.
Frogner Sogn i Lider. 753 f.
Froknestad i Hoeims Sogn p. Thoten. 140.
Fron. 19. 168.
Frosten. 656 f. 776.
Frösland. 128.
Fröseter p. Frosten. 776.
Frövold i Eggedal. 821. 828 f.
Fröyland Skibrede. 195.
Fuggerne, Handelshus. 268. 284 ff. 288. 364. 393. 408. 427.
Fulseland i Grandshered. 127.
Fureim (Forum) i Ramnes Sogn. 46. 80. 141. 180.
Fürstenberg, Vilhelm v., Greve. 287 f. 296.
Fürstenwald. 549.
Fyn. 562. 564. 689. 700. 715.
Fyregger, Joachim. 617.
Fyrilund Sogn i Solör. 125.
Gaas, Hans, Superintendent. 795 f.
Gabriel Gyldenstjerne, se G.
Gabriel, Klerk. 6.
Galle, Christopher. 766. 772. 782 f.
Galle, Olaf. 244 f.
Galtung, se Gaute Erikssön.
Gard Gardssön, Raadmand i Tunsberg. 74. 123.
Gard Gardssön. 81.
Gard (Gaarder) Gyrdssön. 230.
Gard Ormssön. 799 f.
Gard Thorgeirssön. 131.
Garder Sogn. 201. 204.
Garmo, Gaard i Skogdal. 781.
Garpenes, Gaard p. Lom. 781.
Garta i Holt. 752.
Gatofue (Gauthaug, Guto), Gaard i Saude. 809.
Gauparv i Lom. 63.
Gaure, Greve. 443.
Gautastad, Gaard i Solör. 125 f.
Gaute Aslakssön. 45 f.
Gaute Aslakssön, Lagmand i Tunsberg. 43 f.
Gaute Björnssön, Raadmand i Throndhjem. 782.
Gaute Eirikssön, Byfoged i Tunsberg. 137 ff. 191.
Gaute Eirikssön, Lagmand i Skidesyssel. 161.
Gaute Eirikssön (Galtung), Hr., Sysselmand. 92. 101 f. 113.
Gaute, Erkebiskop. 235 f.
Gaute Ivarssön, Raadmand i Tunsberg. 106.
Gaute Tharaldssön, Kantsler. 727.
[859 Navne-Register] 
Gautegaarden i Tunsberg. 41. 64. 194 f.
Gebhard Jagaw, Ridder. 367. 384.
Geble Pederssön, Erkedegn i Bergen. 491. 595. 663. 697 f. 725. 730. 733. 760.
Geiksrud p. Follo. 201 f.
Geile, Gaard. 24.
Geinin (Gjein) i Skedaugs Sogn. 46.
Geirmund Eigilssön. 225.
Geirmund Thorgilssön. 223. 648.
Geirthrud. 520.
Geirulf Sæbjörnssön. 804.
Gelaug Gunnarsdatter (?). 89 f.
Geldejorden i Nore i Numedal. 828 f.
Geldern. 537. 541 f. 544.
Gent. 450 f. 544.
Georg, Biskop til Lebus. 367. 371 f. 384. 394. 548 f.
Georg Fridberg, se F.
Georg, Hertug af Sachsen. 353. 607.
Georg Klingenbeck, se K.
Gerardus van der Verffue. 435.
Gerbrand Valentyn, Raadmand i Throndhjem. 714.
Gerd Smidssön. 34.
Gerd Stercke, se S.
Gerik, Gardian i Graabrödreklostret i Tunsberg. 186 f.
Gerik Sigurdssön, Raadmand i Tunsberg. 191.
Geroltzeck. 384 f.
Gerpen. 43. 66. 161. 210 f.
Gesa Vediksdatter. 160 f.
Gest, Hr. 104.
Gest Ormssön, Prest p. Idd. 132.
Gest Thoraldssön. 176. 196 f.
Gest Thorlakssön. 57.
Gest, Hr. Kolbjörn. 190 f.
Gilleseter, Gaard. 775.
Gillibert p. Kagleim. 30.
Gimsö Kloster. 230 f.
Gisbrikt, Biskop af Bergen. 47.
Gisle Pederssön. 128.
Gisle Steinssön, Foged i Skidesyssel. 241.
Gisse. 531.
Gjemle, Gaard i Skogn. 657. 777.
Gjord, se Gyrd.
Gjufe i Sillegjord i Sogn. 173. 815.
Gjufland. 242 f.
Gjövik (Gevik), Gaard i Skogn. 777.
Glemmehelle. 184.
Glenne i Thjöme. 176. 196 f.
Glob, Anders, Christiern II´s Rentemester. 561. 671 ff.
Gloden, Dr. 371.
Glöder, Lensmand. 119.
Glöder Steinulfssön. 50 f.
Glöder Thorgeirssön. 92 f. 121.
Godske, Peder. 791.
Gorkum. 559.
Gotfried, Skomager. 593.
Gotland. 335.
Gotriksstad (Godderstad i Holt). 751 f.
Gotskalk, Biskop af Hole. 151 f. 156.
Gotskalk Eirikssön (Rosenkrantz), Kantsler. 275. 331. 339. 344. 349 f. 358. 362. 365 f. 368 f. 371. 376 ff. 383. 386. 394. 404. 407. 414. 417. 422. 424. 428. 431. 433. 443. 447. 450. 452. 458 f. 465 f. 473. 480. 486. 491 f. 494 f. 509-13. 528 ff. 532. 538-45. 553. 569 f. 572 ff. 579. 581 f. 603 f. 608. 623.
Gotskalk Konikessön, Sira i Lardal. 149 f.
Gottorp. 614 f. 632 ff. 701 ff. 748 f. 754 f.
Graabrödre, se Minoriter.
Graf, Gaard i Sillegjord. 798. 804.
Grafaas i Aalen. 774.
Gram Jonssön. 752.
Gran p. Hadeland. 136.
Gran, Gaard i Skogn. 777.
Gran, Gaard p. Thoten. 32.
Granada. 483. 485. 500. 502. 508.
Grandal. 181.
Grande, Gaard i Inderöen. 779.
Grande i Lexviken. 780.
Grande i Ranheims Sogn i Overhalden. 691.
Grande i Rören. 778.
Grandshered. 127. 181.
Granheg, Gaard i Rören. 778.
Gravdal ved Bergen. 726 f. 731.
Gravdal i Sandshverv. 255.
[860 Navne-Register] 
Grave, Gaard i Sillegjord. 802.
Grebrekke, (? Gaard i Hordnes Bygd). 796.
Gredgard, se Grjotgard.
Greetsiel. 422 f.
Gregers, Christiern II´s Bud. 363. 447 ff.
Gregorius p. Felestad. 656.
Gregorius Nauclerus. 420.
Greipswald. 441.
Grenland. 142. 189. 200.
Grim i Dale. 21.
Grim Finssön. 165.
Grim Gunnarssön. 188.
Grim Thorleifssön. 54. 62.
Grimestad, Gaard p. Tjömö. 812 f.
Grip, Peder Nilssön. 674.
Grip i Romsdalen. 252 f.
Grislid i Thydalen. 210.
Grjotgard Brenerssön. 150 f.
Grjotgard Nikolassön. 92 f.
Grjotgard (Gredgard) Sneressön. 193 f.
Grjotgard (Gredgard) Svarvarssön. 236 f.
Gro Björnsdatter. 128.
Gro Gunnleiksdatter. 196 f.
Gro Hallvardsdatter. 206. 262.
Gro Helgesdatter. 765.
Gro Olafsdatter. 107.
Gro Syren. 155.
Gro Thorgeirsdatter. 161 f.
Grosglogau. 494 f.
Groven i Sillegjord. 168. 173 f. 822.
Grue Sogn i Solör. 93 f. 599.
Grunde Andressön. 83.
Grunde Hallvardssön. 25 f. 28. 35 f.
Grunde, Gaard i Skogn. 657.
Grunde (Grunden) i Verdalen. 778.
Grungedals Sogn i Thelemarken. 818. 824.
Grysset (?), Gaard i Frosten. 776.
Grytemark i Botne Sogn. 230.
Gryten. 234.
Gryting, Gaard i Björnör. 772 ff.
Grytte, Gaard i Thelemarken. 790 f.
Græslid i Thydalen. 221.
Grönbo i Svenne. 828.
Grönnes, Gaard i Inderöen. 779.
Gröslid, Gaard i Flesberg. 827 f.
Gröstad, Gaard i Kraakstads Sogn. 795.
Gubberud, Gaard i Eidsbergs Sogn. 794.
Gubberud i Romsdalen. 166 f.
Gudaker. 675.
Gudbrand Andressön p. Horsrud. 190.
Gudbrand Bæilti. 30.
Gudbrand Eirikssön. 32. 263.
Gudbrand Gunnulfssön. 16 f.
Gudbrand p. Haugstad. 657.
Gudbrand p. Jellerud. 184.
Gudbrand Nilssön. 198.
Gudbrand Skurkr. 34.
Gudbrand Thoressön. 165.
Gudbrandsdalen. 794.
Gudesberg. 274.
Gudleik Arnessön. 804.
Gudleik Aslakssön. 790 f.
Gudleik p. Gatofue. 809.
Gudleik Jonssön, Sira. 153.
Gudleik Nilssön. 790.
Gudleik Sivordssön. 822.
Gudleik p. Sunde. 657.
Gudleik Thormodssön. 801 ff. 805.
Gudmund p. Almaas. 774.
Gudrid Björnsdatter. 110.
Gudrid Sigurdsdatter, Hustru. 195.
Gudrid Sjurdsdatter. 822.
Gudrid Thorsteinsdatter. 770.
Gudrun. 660.
Gudrun Eilifsdatter. 73 f.
Gudrun Gudmundsdatter. 263.
Gudrun, Hauk Neridssöns Hustru. 247.
Gudrun, Ogmund Halldorssöns Hustru. 144 f.
Gudrun Thorgilsdatter. 202 ff.
Gudrun Thorsteinsdatter. 163.
Gudrun Throndsdatter. 245.
Gudstad, Gaard i Skogn. 656 f. 777.
Gudstad i Sparbo. 778.
Gudthorm p. Aarhus. 66.
Gudthorm p. Betum. 787.
Gudthorm, Biskop i Stavanger. 37 f.
Gudthorm Björnssön. 136.
Gudthorm Dalessön, Raadmand i Throndhjem. 714.
Gudthorm Djekn. 53.
Gudthorm Eirikssön. 223.
Gudthorm Eyvindssön, Hr. 186 f.
Gudthorm Gestssön. 786.
Gudthorm Gudbrandssön. 149.
Gudthorm Kolbjörnssön. 720.
Gudthorm Kolbjörnssön, Lagmand i Tunsberg. 26 f.
Gudthorm Nilssön, Lagmand i Bergen. 472. 602. 661.
Gudthorm Olafssön. [861 Navne-Register]  210.
Gudthorm Peterssön. 136.
Gudthorm p. Ramnes. 111.
Gudthorm Reidarssön. 76. 83.
Gudthorm Rolfssön. 83 f. 89.
Gudthorm Thordssön. 259.
Gudthorm Thorgeirssön. 210.
Guillermo de Baro. 426. 430.
Gulathing. 16. 149. 472.
Guldal. 221. 263.
Guldslagerhusene i Tunsberg. 49.
Guldsmedgaardene i Tunsberg. 88.
Gullalid i Andebu Sogn. 84. 138 f.
Gulsvik i Flaa. 22.
Gunnar. 117. 759 f.
Gunnar, Abbed i Olafsklostret i Tunsberg. 54.
Gunnar Aressön. 828 f.
Gunnar p. Berg. 110 f.
Gunnar, Biskop af Hammer. 181.
Gunnar Brandssön. 66.
Gunnar p. Bö. 250.
Gunnar Eirikssön. 215.
Gunnar Eyulfssön. 828 f.
Gunnar Fridekssön. 252.
Gunnar Gaar. 43.
Gunnar p. Gjemle. 657.
Gunnar Goskelssön. 19.
Gunnar Gunnarssön. 806.
Gunnar Haavardssön. 249. 788 f.
Gunnar Hallessön. 181 f.
Gunnar Hallvardssön. 67 f. 123 f. 192 f.
Gunnar Jonssön. 752.
Gunnar Karlssön. 126.
Gunnar p. Melle. 52.
Gunnar p. Mökenes. 787.
Gunnar Neridssön. 767 f.
Gunnar Nilssön. 215.
Gunnar Olafssön. 201. 224. 796 f.
Gunnar Ormssön. 215.
Gunnar Rossön. 235.
Gunnar Sigurdssön. 261.
Gunnar Sjurdssön. 751.
Gunnar, Skipper. 782.
Gunnar Stofssön. 131.
Gunnar Sveinkessön. 159 f. 168. 173 f.
Gunnar Sveinungssön. 830 f.
Gunnar Thallakssön. 816.
Gunnar Thorsteinssön. 110.
Gunnar i Östhus. 796.
Gunnborg Reidarsdatter. 128 f.
Gunne Gunnessön. 118 f. 130.
Gunne Pederssön, Raadmand i Tunsberg. 160. 162. 171.
Gunneim, Gaard i Neshered. 816 f.
Gunnhild Eysteinsdatter. 781.
Gunnhild, Eyvind Olafssöns Hustru. 248.
Gunnhild Geirmundsdatter. 225.
Gunnhild p. Halse. 657.
Gunnhild Henriksdatter. 204.
Gunnhild Herleiksdatter. 59-62. 66. 72. 77 ff.
Gunnhild Ketilsdatter. 207.
Gunnhild Ormsdatter. 185.
Gunnhild Rolandsdatter. 184 f.
Gunnhild Sigurdsdatter Rosensværd, se R.
Gunnhild Steinsdatter. 198 f.
Gunnhild Stofsdatter. 251.
Gunnhild, Thore Hallvardssöns Hustru. 85 f.
Gunnhild, Thorkel Thorleifssöns Hustru. 116.
Gunnlaug Brynjulfsdatter. 165.
Gunnlaug (?) Gunnarsdatter. 197 f.
Gunnlaug Jonsdatter. 155.
Gunnleif Hallvardssön. 125.
Gunnleik. 759.
Gunnleik Arnessön. 80. 85. 626 f.
Gunnleik Gunnleikssön. 256 f. 480. 815.
Gunnleik Gudulfssön. 131.
Gunnleik Hallvardssön. 216.
Gunnleik i Lensberg. 111.
Gunnleik Thordssön, Raadmand i Tunsberg. 115. 129.
Gunnleik p. Uppeböen. 242.
Gunnstein Amundssön. 121.
Gunnstein Thorgilssön. 226. 765.
Gunnulf Audessön. 70 f.
Gunnulf Eyvindssön. 250.
Gunnulf Helgessön. 785.
Gunnulf (Gunnu) Ivarssön. 818.
Gunnulf Ivarssön p. Midaas. 747.
Gunnulf Ketilssön. 757 f.
Gunnulf Thoressön. 51.
Gunnulf Thorleifssön. 121.
Gunnulf Ölverssön. 223. 233.
Gunnvor Jonsdatter. 192.
Gunnvor Sveinsdatter. 67 f.
Gunnridsstad i Ringebo Sogn. 130.
Günther v. Lauichz. 419. 446 f. 449. 452 f. 465-69. 485 f. 492.
Guretoft. 587.
Gustav Trolle, se T.
Gustav I (Vasa), Konge i Sverige. 616 f. 640. 643-47. 663 f. 668 f. 674. 708.
Gyda Karlsdatter. 168 f.
Gyda, Repp Sigmundssöns Hustru. 130.
Gyda Thorgeirsdatter. 127. (Gyldenlöve), Anna Nilsdatter. 686. (Gyldenlöve), Eline Nilsdatter. 628. 691 f. (Gyldenlöve), Hr. Henrik Jenssön. 172. (Gyldenlöve), Ingeborg Nilsdatter. 679. 697. 704. 711 ff. 717. 719. (Gyldenlöve), Lucie Nilsdatter. 679. 682 f. 686 f. 691-95. 699. 705. 709 ff. 713 f. 716 f. (Gyldenlöve), Margrete Nilsdatter. [862 Navne-Register]  667 ff. 686 f. 692. (Gyldenlöve), Hr. Nils Henrikssön. 240. 682 ff.
Gyldenstjerne, Erik. 667. 737 f.
Gyldenstjerne, Gabriel. 743.
Gyldenstjerne, Hr. Mogens. 564. 566 ff. 570 f.
Gylta, Hr. Bent Nilssön. 640.
Gyrd (Gjord) Eirikssön. 223.
Gyrd p. Hoeim. 657.
Gyrd p. Rodheim. 691.
Gyrid Aasvaldsdatter. 263.
Gyrisleik, Gaard. 24.
Gæstal p. Jæderen. 775.
Görrild Fadersdatter Sparre, se S.
Göttil i Eidsborg. 749 f.
Göye, Axel. 679.
Göye, Hr. Henrik. 321 f. 332 f. 354. 359. 386. 395. 397.
Göye, Hr. Mogens. 574 f. 691. 693. 699.
Göye, Sophie. 594.
Haakon. 93.
Haakon Amundssön. 72.
Haakon Baardssön, Væbner. 112.
Haakon p. Bjarknes. 21.
Haakon Eskelssön. 128 f. 165.
Haakon Eskelssön, Byfoged i Tunsberg. 113. 123.
Haakon Eyvindssön. 34.
Haakon Grundessön. 751 f.
Haakon Gunnleikssön. 183.
Haakon IV, Haakonssön, Konge. 4 ff. 17.
Haakon Halldorssön. 17.
Haakon Helgessön. 79.
Haakon Jonssön. 61. 72.
Haakon V, Magnussön, Konge. 5. 11. 16 f. 19.
Haakon VI, Magnussön, Konge. 46-51. 54-62. 103. 110.
Haakon Monanssön. 60.
Haakon Peterssön, Raadmand i Throndhjem. 714.
Haakon, Sira. 83.
Haakon Thorbjörnssön. 785.
Haakon Thorgardssön. 801.
Haakon Throndssön. 233.
Haanes, Gaard. 61 f.
Haarberg i Rissen. 627 f. 747.
Haard, Hr. Peder. 642. 644 ff. 669.
Haarlem. 561.
Haaskalle, Gaard. 21.
Haathveit, Gaard i Hjertdal. 771.
Haathveit i Morgedal. 625.
Haathveit i Sandehered. 786.
Haathveit i Vaale Sogn. 62.
Haavard. 34 f.
Haavard Eilifssön. 48.
Haavard Gunnarssön. 788.
Haavard Hallvardssön. 227.
Haavard Jonssön p. Foss. 109.
Haavard (?) Ketilssön. 764.
Haavard Nikulassön. 32.
Haavard Nilssön, Kannik i Oslo. 681.
Haavard Ozzorssön (Asserssön). 59-62. 65 f. 70 f. 77 ff.
Haavard Paalssön, Sira. 43.
Haavard Spetter. 24.
Haavard Thjostolfssön. 62.
Haavard Valssön. 56 f.
Hack, Nils. 576.
Hack, Olaf. 576.
Haddeland i Thelemarken. 234.
Hadeland. 136. 259 f.
Hadrian VI, Pave. 281. 300.
Hafstenssund i Baahus Len. 219.
Hafthor Ivarssön. 106.
Hafthor Niklissön. 190 ff.
Haga (Hagabö) i Erisfjord i Romsdalen. 51 f.
Hagebakke. 828.
Hagenskovs Len i Fyn. 562 ff. 568. 571. 574 f. 577.
Haglem (Heglen, Hægle?), Gaard i Skogn. 657. 777.
Hagnelöse. 104.
Halberstadt, Hanschen v. 434. 559.
Halleysa (Hollös i Rakkestad). 90.
Hallad Aslessön. 106.
Hallad Skjoldulfssön. 70.
Hallage (?). 190.
Halbert, Hans. 534 f.
Hallbjörn Björnssön, Kannik i Oslo. 80. 82. 91. 106 f.
Hallbjörn Sigurdssön. 24. 28 f. 33.
Hallborg Hallvardsdatter. 138 f.
Halldor Jonssön. 212 f.
Halldor, Klokker. 24.
Halldor Peterssön. 207.
Halldor Steinerssön, Raadmand i Bergen. 602. 610.
Halle. 355. 361 f. 365.
Halle, Gaard i Skogn. 777.
Hallgrim Steinulfssön. 50 f.
Hallingdal. 22 f. 45. 114.
Hallkel p. Geile. 24.
[863 Navne-Register] 
Hallstein Amundssön. 168.
Hallstein Arnessön. 125 f.
Hallstein p. Gudestad. 656.
Hallstein Hallvardssön. 94.
Hallstein p. Kile. 658.
Hallstein Sigurdssön, Prest. 33.
Hallvard Alfssön, Borger i Skiden. 817.
Hallvard Arnessön. 131. 198 f. 790.
Hallvard, Biskop af Hammer. 23.
Hallvard Björnssön. 24.
Hallvard Botolfssön. 195.
Hallvard Eilifssön. 774 f.
Hallvard Eindridssön. 136.
Hallvard Erlendssön. 220 f.
Hallvard Etledssön. 250.
Hallvard Eyvindssön. 245. 758.
Hallvard Farmanssön. 45.
Hallvard p. Fethvet. 824.
Hallvard Flakakssön. 111.
Hallvard Gudbrandssön. 56.
Hallvard Gudmundssön. 263.
Hallvard Gudthormssön. 248.
Hallvard Gunnarssön. 58. 73. 135.
Hallvard Gunnulfssön. 206. 216.
Hallvard Herleikssön. 832.
Hallvard Jonssön. 122. 127.
Hallvard Jonssön p. Vasenda. 796.
Hallvard Ketilssön. 51. 126 f. 173.
Hallvard p. Kleppe. 250.
Hallvard p. Kosthvet. 824.
Hallvard p. Lunder. 795.
Hallvard Matthissön. 243.
Hallvard Nilssön. 720. 752.
Hallvard Næpa. 102.
Hallvard Olafssön. 807.
Hallvard Ormssön. 56.
Hallvard Paalssön. 787.
Hallvard Peterssön. 763.
Hallvard, Sira p. Haug. 82.
Hallvard, Sira p. Sæm. 83.
Hallvard p. Skelbred. 767.
Hallvard Skogssön. 77 f.
Hallvard p. Starkadebö. 21.
Hallvard Steinssön. 802.
Hallvard p. Sæm. 809. 820.
Hallvard p. Telnes. 774 f.
Hallvard Thordssön, Sira p. Haug. 83 f.
Hallvard Thorgilssön. 125. 131. 184.
Hallvard Thorgrimssön. 206.
Hallvard Thorlakssön. 72.
Hallvard Uthyrmssön (?). 206.
Hallvard p. Veve. 250.
Hallvard Ölverssön. 765.
St. Hallvards Kirke i Oslo. 18. 96. 150.
Hallvardsrud i Odensö. 223 f.
Halmstad. 689.
Halse, Gaard i Skogn. 657. 777.
Hamburg. 328-40. 343. 347 f. 351-60. 363 f. 367-75. 377 ff. 382-87. 391 f. 394 f. 398. 400 f. 403. 441. 464. 604. 632.
Hammer. 115. 172.
Hammer Bispedömme. 23. 127. 181. 233. 686 f.
Hammer Bispegaard. 172.
Hammer Kanniker. 37 f.
Hammer Kannikegaard. 37 f.
Hammer Lagmand. 115.
Hammer (Hammar), Gaard i Rören. 778.
Hammer i Skatvold Sogn. 634.
Hampton (?). 421 f.
Hamptoncourt. 280. 282.
Hamsaas, Gaard i Inderöen. 779.
Hanevold i Styrvold Sogn p. Vestfold. 626.
Hannart, Johan, Greve. 328-33. 336 f. 343-48. 351 f. 363 f. 377 ff. 384. 388 ff. 393 f. 398 f. 406.
Hans. 708.
Hans Anderssön, Foged. 231.
Hans Anderssön, Lagmand i Skidesyssel. 206 f.
Hans Arildssön. 620.
Hans Arnessön, Degn. 410.
Hans Bagge, se B.
Hans, Christiern II´s Sön. 382. 386. 390. 395 f. 402. 500. 505 f. 569. 572. 600 f.
Hans Ditzer, se D.
Hans Gaas, Superintendent, se G.
Hans Grave. 111.
Hans Haakonssön. 215.
Hans Halbert. 534 f.
Hans Hanssön. 205. 787.
Hans Hanssön, Provst i Assens. 318 f. 379. 382 f. 386. 391. 398. 401. 475 ff. 509 f. 532. 620 f.
Hans p. Haugen. 795.
Hans Helsing, Raadmand i Throndhjem. 782.
Hans v. Holte. 721.
Hans Jakobssön, Prest i Hviteseid. 813 f.
Hans Jakobssön, Prest i Sillegjord. 799.
Hans Jenssön, Prest ved Mariakirken i Tunsberg. 139. 162 ff. 171. 177 f. 180. 182.
Hans Jyde. 172.
Hans Jylland, Herold. 407. 409. 446.
Hans, Kjældersvend. 589.
Hans Kjöbenhavn, Ridefoged. 770 f.
Hans Knutssön, Degn i Bergen. 404 f. 410 f. 556 f. 602. 615.
Hans, Konge. 232. 235. 240 f. 566 f. 577. 583. 585.
Hans Kröpelin. 121 f.
Hans v. Köln. 533. 539. 541. 543 f.
Hans Larenssön, Prest i Sillegjord. 217 ff.
Hans p. Lenes. 657.
Hans Michelssön. 276. 280. 283. 317 f. 321. 324. 326. 330 f. 336. [864 Navne-Register]  347. 350. 352. 373. 383. 392. 394. 422. 424. 428-35. 438. 440-49. 452 ff. 456 f. 465 f. 469. 472. 475. 479. 485 f. 490 ff. 498. 507 f. 515. 519. 526. 529-34. 537-48. 553 f. 558 ff. 572. 574. 581 f. 604.
Hans Mule, se M.
Hans Nilssön p. Nes. 816.
Hans Nilssön, Prest i Lerdal. 48.
Hans Olafssön, Foged. 91.
Hans Olafssön, Prest p. Idd. 771.
Hans Olssön, Kantsler. 1.
Hans Peterssön. 259. 404. 571.
Hans Peterssön, Skriver. 48.
Hans Peterssön til Thjötten. 811 f.
Hans Pipping, Raadmand i Skiden. 819 f. 823.
Hans, Prest i Hviteseid. 808.
Hans v. Rebitz, se R.
Hans Reff, Biskop, se R.
Hans Sass, Raadmand i Tunsberg. 171.
Hans v. Schönberg, se S.
Hans Simonssön, Hr., Kannik i Nidaros. 650. 719.
Hans Smid, Kjöbmand i Oslo. 177 f.
Hans Smit. 809 f.
Hans Syzentorp. 219.
Hans Teckeler, se T.
Hans Teiste, Biskop, se T.
Hans Treiden, Lensmand. 813.
Hans Vedikssön, Raadmand i Tunsberg. 91. 106.
Hans Wilkens. 604.
St. Hans Kloster ved Bergen. 724 f. 727. 732.
Hanschen v. Halberstadt. 434. 559.
Hansestæderne, Hanseater. 270 f. 277. 280 ff. 395 f. 400. 453. 455. 616 f. 632 f. 659. 661 f. 697. 708.
Harald. 249 f.
Harald, Hr. 108.
Harald Eirikssön. 26.
Harald Gunnarssön. 260.
Harald Haakonssön, Lagmand i Skidesyssel. 71. 92.
Harald Haukssön. 30.
Harald p. Hurdisthvet. 809.
Harald Jonssön. 148. 790.
Harald Jonssön, Lagmand i Hammer. 115.
Harald, Munk. 650. 653. 655.
Harald Olafssön. 122.
Harald p. Skjeitin. 32.
Haralden, Gaard i Tunsberg. 79. 176.
Harburg. 302.
Hardeimsskog i Andebu. 84.
Hardenberg, Jakob. 679.
Harham p. Söndmöre. 460.
Harstad, Gaard i Hyllestads Sogn. 765.
Hartvig Bilde, se B.
Hartvig Krummedige, se K.
Hasleviken. 627. 747.
Haste, Henrik. 618 f.
Hattestad (Hadstad), Gaard i Inderöen. 777.
Haug, Gaard i Öyers Sogn i Gudbrandsdalen. 794.
Haug Kirke og Sogn p. Eker. 18 f. 38 f. 75 f. 82 ff. 89.
Haug, Prestegaard p. Eker. 185.
Haugagjord, Gaard og Sogn p. Vestfold. 56 f.
Haugatuft, Gaard i Vaale Sogn. 82.
Haugatuft, Ödegaard i Sandehered. 816.
Haugen, Gaard i Kraakstads Sogn. 795.
Haugeseter i Svarvstad Sogn i Lardal. 788.
Haugstad p. Frosten. 657.
Hauk Neridssön. 247 f.
Haukelid, Gaard i Thelemarken. 824.
Haukom, Gaard i Höydalsmo Sogn. 159.
Haukom (Haukvam), Gaard i Thelemarken. 196. 261.
Hedemarken. 30. 96. 675.
Hedrum. 720.
Hedskre (Hestegreid?), Gaard i Verdalen. 778.
Heel, Rudolf. 287.
Hegaas, Gaard i Skogn. 777.
Hegdal, Gaard i Romsdalen. 753.
Hegebostad i Lygnedal. 141.
Hegge, Gaard i Rören. 778.
Hegislut, Gaard (jfr. Hvammen). 722.
Heglen (Hægle), Gaard i Skogn. 657. 777.
Heglid i Nannestad. 20.
Hegranes i Jölster. 6.
Hegseng (nu Hösting) i Romsdalen. 228 f.
Heidestad p. Eker. 184.
Heidinstads Sogn i Sandshverv. 112 f. 143. 146. 178 f. 189. 199 ff. 222. 262.
[865 Navne-Register] 
Helberg, Gaard i Rören. 778.
Helffenstein, Ulrik v., Greve. 352. 367. 373. 379. 384 f. 387. 398 f.
Helga, Gudthorm Björnssöns Hustru. 136.
Helga Thofsdatter. 122 f.
Helga Tholfsdatter. 170.
Helga Throndsdatter. 757.
Helge. 56 f.
Helge Aasulfssön. 131.
Helge Agvaldssön. 164. 169.
Helge Anundssön. 261.
Helge Arnessön. 64. 85.
Helge Arnessön, Raadmand i Tunsberg. 74.
Helge Aslakssön. 247 f.
Helge Björnssön. 176 f.
Helge Eyvindssön. 125.
Helge Folkessön. 196.
Helge Gudbrandssön. 128.
Helge p. Grande. 691.
Helge p. Grytte. 790 f.
Helge Gunnarssön. 105 f.
Helge Gunnleikssön. 787.
Helge Jerundssön, Raadmand i Tunsberg. 416.
Helge Jonssön. 180.
Helge Lidvardssön. 247.
Helge p. Medalby. 20.
Helge Nilssön. 234.
Helge Paalssön. 110.
Helge Peterssön. 199 ff.
Helge Steinarssön. 42.
Helge Sveinungssön. 767.
Helge Tholfssön. 193.
Helge Thoressön. 110. 122. 148. 154.
Helge Thorgeirssön. 188.
Helge Thorgilssön. 220.
Helge Thorkelssön. 41.
Helge Thorlakssön. 57.
Helge Thorleifssön. 163 f. 182.
Helge Ulfssön. 223. 753.
Helge p. Vesterdal. 814.
Helgeland i Hole. 23 f.
Helgemork (nu Mork i Skedaker?). 30.
Helle, Gaard i Bergs Sogn. 110.
Helle i Frosten. 776.
Hellestad, Gaard. 34.
Hellesthvet i Bamle. 230 f.
Hellethorp i Ullarey i Borgesyssel. 42.
Hellik, se Herleik.
Helmich Tange. 158.
Helsingborg. 99. 121 f. 588. 590. 737. 739.
Helsingör. 404. 590. 599 f.
Helvig Lykke, se L.
Hem Sogn i Lagardal. 148. 681.
Hemnes i Nordland. 780.
Hembrem, Gaard p. Dragestranden. 658.
Heming Andressön, Provst over Lister Len. 764.
Heming, Johanniter-Prior. 112.
Henik, Bonde. 26.
Henik Jonssön. 144 f.
Henik, Skrædder. 25.
Hennegau. 574.
Henrik Aagessön Sparre, se S.
Henrik Aasmundssön. 123.
Henrik Bilde, se B.
Henrik, Biskop af Ratzeburg. 360. 363.
Henrik Blaw, se B.
Henrik Bukam. 115.
Henrik Christiernssön Tornekrantz, Abbed i Sorö Kloster. 635.
Henrik Denser. 171.
Henrik, Greve af Nassau. 279.
Henrik Göye, se G.
Henrik, Hans Michelssöns Dreng. 477.
Henrik Hanssön. 204.
Henrik v. Hasselt. 760 f.
Henrik Haste. 618 f.
Henrik, Hertug af Braunschweig-Lüneburg. 278 ff. 314-20. 333. 353 f. 367. 478. 500. 505 f. 574.
Henrik Holck, Kgl. Secretair. 741 f.
Henrik Jenssön (Gyldenlöve), Hr. 172.
Henrik Jörgenssön (Staur), Lagmand i Throndhjem. 51. 755.
Henrik VIII, Konge af England. 280 ff. 329. 349. 360. 373. 384. 388. 397. 421 ff. 492 f. 503. 537 ff. 570.
Henrik Krummedige, se K.
Henrik v. Lit, se L.
Henrik Lyneborg. 194 f.
Henrik v. Minden. 186 f.
Henrik Monssön, Kustos i Graabrödreklostret i Tunsberg. 720.
Henrik Ogmundssön. 28.
Henrik, Provst ved Laurentiuskirken i Tunsberg. 139.
Henrik Rantzau, se R.
Henrik Ruter, Skipper. 489.
Henrik Wittenhagen. 115. 129. 191.
Herbjörn Olafssön. 92 f. 242.
Herbjörn Thjodolfssön. 181.
Herbrand Solvessön. 93.
Herbrand Thorleifssön. 208.
Herjedalen. 656. 658.
Herlaug (Herlog). 96. 98.
Herlaug, Biskop i Oslo. 1. 230.
Herlaug Matthissön, Raadmand i Oslo. 140.
Herlaug Peterssön. 119. 251.
Herlaug Roarssön. 185. 189 f.
Herlaug p. Stefning. 184.
Herleif Gudbrandssön. 215.
[866 Navne-Register] 
Herleik Eyvindssön. 60 ff. 77 ff.
Herleik Lidvordssön. 242.
Herleik p. Stefning. 827 f.
Herleik Sveinungssön. 832.
Herleik (Hellik) Thoressön. 190.
Herman i Aspe. 252.
Herman, Erkebiskop af Köln. 273 ff.
Herman Gröneside. 82. 88.
Herman Hoyer, Skipper. 593. 618 f.
Herman Jakobssön, Gardian i Graabrödre-Kloster i Tunsberg. 218 f.
Herman Suderhusen, Dr. 390. 396. 411. 580.
Herman Villomssön. 527.
Hermeling, Klaus. 282. 422 f. 479. 542. 544.
Hermund Bergssön. 49 f.
Hernes, Gaard i Frosten. 776.
Herrensgaarden i Skiden. 161. 207.
Hertzogenbusch. 430.
Heskered (Hestegreid i Stiklestads Sogn?). 657.
Hesse, Urban. 534. 537. 539. 541 ff.
Hestviken, Gaard i Björnör. 772 ff.
Heuchlinger. 279.
Heyne Doberitz. 279. 283 f. 289.
Heyne Sehus. 111.
Hieronymus Rorarius, Dr. 352. 363. 379. 395. 397 ff.
Hikkeberg i Skaane. 576.
Hildestad, Gaard i Baldishols Sogn p. Hedemarken. 30 f.
Hildestad Kirke p. Vestfold. 83.
Hillebrand Eilifssön. 262.
Hinssen (Hessen?). 285.
Hinum, Hinningisgaarden (Hindreim?) p. Dragestranden. 627. 747.
Hirtathveit i Elftalöite Sogn. 178.
His, Gaard. 42 f.
Hiterdal. 192. 216. 233. 261. 767 f. 803. 809 f. 819 f.
Hive (?). 4 f.
Hjaltland. 488.
Hjarrand Thoraldssön, Prest i Sande. 127. (jfr. Jörund, Jörgen).
Hjelmengen i Odinsö. 223 f.
Hjelle (Helle), Gaard i Stördalen. 780.
Hjelmseter, Gaard. 252 f.
Hjelset, Gaard i Fannes Otting. 253.
Hjergenes i Sandshverv. 255.
Hjertdal. 119. 126 f. 164. 218. 227 f. 233. 243. 250. 261. 626 f. 722. 749. 758 ff. 765 f. 770 f. 790.
Hjort, Hr. Rasmus, Provst i Tunsberg. 813.
Hjögle (Jule?), Gaard i Inderöen. 779.
Hobelstad, Gaard i Haugs Sogn p. Eker. 190.
Hochstetter, Handelshus. 532 f. 537.
Hochstetter, Ambrosius. 533. 539.
Hochstetter, Joachim. 466-69. 487. 533. 537 ff. 602 ff.
Hochstraten, Herren af (Anthonis v. Lalaing). 543. 579 f. 623.
Hoden (Haaden), Gaard i Skogn. 656. 777.
Hodneholt (nu Anholt?) i Skeidaugs Sogn. 85.
Hoeim (Hoieim), Gaard i Skogn. 656 f. 777.
Hoeim, Gaard p. Thoten. 115 f.
Hoeim (nu Balkes) Sogn p. Thoten. 140.
Hof, Gaard. 22.
Hof (Hove) i Aalen. 774.
Hof p. Dragestranden. 658. 780.
Hof i Gudbrandsdalen. 30.
Hof (Hove) i Hjertdal. 164.
Hof i Idd Sogn. 514 f. 801.
Hof (Hove) i Lillehered (?). 261.
Hof i Opdal. 154 f.
Hof i Rördal p. Vestfold. 118. 129.
Hof i Sognedalen. 755 f.
Hof Sogn i Rördal p. Vestfold. 118. 129. 255.
Hof Sogn i Solör. 94.
Hoffman, Donat. 537. 543.
Hofland i Hjertdal Sogn. 126.
Hofland Sogn i Eggedal. 821.
Hofnord (Hafnor) i Hole. 23.
Hofors (Hofaas) i Brandvold. 126.
Hofsröd, Gaard i Idds Sogn. 801.
Hofstad (Haugstad) i Venebygden i Ringebu. 19.
[867 Navne-Register] 
Hofvin Annex i Thelemarken. 208.
Hofvin i Lysedal i Borgesyssel. 44 f.
Hofvin i Sundal p. Nordmöre. 212 f. 239. 252 f.
Hofvin p. Vestfold. 243.
Hofvindal i Vestby. 205.
Hogskot, Gaard i Skogn. 777.
Hogstuen i Flatdal. 217.
Hohenzollern, Grev Eilelfritz v. 296.
Holbækken i Sands Sogn i Odal. 25.
Hole Bispedömme. 151.
Hole, Gaard i Skogn. 656.
Hole, Gaard i Valle Sogn i Setersdalen. 636.
Hole, Prestegaard p. Ringerike. 23 f.
Holger Rosenkrantz, se R.
Holch (Holk), Henrik, kgl. Secretair. 741 f. 762 f.
Holch, Olaf, Raadmand i Tunsberg. 416.
Holch, Thjostolf Gunnarssön. 153.
Holland, Hollændere. 400. 415. 435 f. 527. 561. 618. 629 f. 661. 669. 677-80. 698. 716. 737 f. 762.
Holleklöven (Hellekloven?) i Ramnes Sogn. 243. 258.
Hollen (Holden) i Thelemarken. 147 f.
Holm, Guldsmed. 71 f.
Holm Sigurdssön. 19. 70 ff.
Holste, Thomas Peterssön. 442 f. 462. 487. 516 f. 526-29. 534. 541. 549. 603. 606 f.
Holsten, Holstenere. 356. 367. 371 f. 379. 384 f. 394 ff. 631.
Holt Sogn p. Agdesiden. 751 f. 830.
Holtaalen i Guldalen. 264. 775.
Holte Gunnarssön. 49.
Holte Jonssön. 131.
Holte, Hans v. 721.
Holtene i Hviteseid. 799.
Holum i Morgedal i Thelemarken. 159.
Holyrood. 511.
Homlid i Klefgrend (Moland). 222 f.
Hondorff, Albert. 292.
Honfelder, Sweder, Skipper. 489.
Hongresprot (?) i Ungarn. 625.
Honthvet i Skede Sogn p. Vestfold. 263.
Hope i Daviks Skibrede. 149.
Hope i Hya (nu Vereids Sogn) i Nordfjord. 147.
Hopperstad Kirkegaard i Sogn. 825.
Horden, Jörgen v. 276 f.
Hordnes Bygd i Raabyggelaget. 796 f.
Horgen i Slagen. 18.
Horgen Sogn p. Hadeland. 136.
Horn i Ramnes Sogn. 62 f.
Horsrud, Gaard. 190.
Hosekilen. 184.
Hosen, Gaard i Björnör. 772 ff.
Hoskuld, se Höskuld.
Hove, se Hof.
Hovedö Kloster. 249 f. 650.
Hoya, Jobst, Greve af. 315.
Hoyer, Herman, Skipper. 593. 618 f.
Hugeland i Mo i Thelemarken. 817. 832.
Hugstad, Gaard i Frosten. 653. 655. 776.
Huitfeldt, Arild, Kantsler. 240.
Huitfeldt, Christopher. 746 f. 750. 755. 760 ff. 764. 775. 791 f. 824 f.
Huitfeldt, Peder, Kantsler. 810 f.
Huoge (Hove?), Gaard i Skogn. 777.
Huke i Sogn. 29.
Hungeir Steinssön. 125.
Hurdisthvet (Huristhvet) i Hiterdal. 768. 809.
Huseby i Bergs Sogn. 220 f.
Huseby i Raade Sogn. 244.
Husstad Prestegjeld i Romsdalen. 752.
Husvik p. Vestfold. 56. 194. 218 f. 237. 416. 720.
Hval (Vestfold). 626.
Hvale (ogsaa kaldet Österdal eller Sillegjord), Gaard i Flatdals Sogn. 822.
Hvalen, Gaard i Böhered. 816 f.
Hvalen i Lundehered. 797 f. 800-3. 805.
Hvalen i Saude. 797 f. 802 f.
Hvalskard i Brunkebergs Sogn. 159 f.
Hvam, Gaard i Sandshverv. 670 f.
[868 Navne-Register] 
Hvammen (kaldet Hegislut), Gaard i Hjertdal. 722.
Hvannanes i Saude Hered. 189.
Hvarv i Sillegjords Sogn. 225.
Hvatstaa (Hvatstad) i Holt p. Agdesiden. 830.
Hvid, Iver, Lagmand. 255.
Hviteseid. 92. 143. 192. 221. 767. 792 f. 799. 808. 813 f. 830.
Hvitstein i Kudals Sogn. 144 f.
Hya (nu Vereids) Sogn i Nordfjord. 147.
Hyllestads Sogn i Setersdalen. 105 f. 133 f. 765.
Hödal i Thelemarken. 208.
Höllefos (?), Skovteig i Idd. 514.
Höskuld, Biskop af Stavanger. 697 f.
Höydalsmo Sogn i Thelemarken. 159. 247 f. 625. 808.
Höyland i Konesmo Sogn. 141 f. 157.
Idd Sogn og Skibrede i Borgesyssel. 110. 122. 132. 148. 152. 154. 220 f. 514 f. 637. 771. 801.
Ignebakke (Enebak). 49. 58. 73. 195. 198. 249. 788. 806.
Ikornhol, Gaard i Sands Sogn i Odal. 24 f. 772 ff.
Illand (Idland i Gæstal). 775 f.
Inderöen. 779. 782 f.
Indlaget ved Fureim i Ramnes Sogn. 180.
Indlaget i Sande. 131 f.
Indlaget ved Ton i Ramnes Sogn. 73 f. 116.
Inga (Inge) Aslesdatter. 821.
Inga Rodekolle. 24.
Ingebjörg. 147.
Ingebjörg Eysteinsdatter. 781.
Ingebjörg Grundesdatter. 182.
Ingebjörg Gudmundsdatter. 263.
Ingebjörg Haakonsdatter. 83 f. 89.
Ingebjörg Haakonsdatter, Hertuginde. 15.
Ingebjörg Hallvardsdatter. 117. 122.
Ingebjörg Jonsdatter. 128 f.
Ingebjörg Narvesdatter. 58.
Ingebjörg, Niklis Arnbjörnssöns Hustru. 106 f.
Ingebjörg Nilsdatter Gyldenlöve, se G.
Ingebjörg, Reidar Rams Hustru. 203.
Ingebjörg Sigurdsdatter, Frue. 64 f.
Ingebjörg Skjoldulfsdatter. 58.
Ingebjörg Sveinsdatter. 115 f.
Ingebo. 184.
Ingebret, se Engelbrekt.
Ingeld Thorgilssön. 184.
Ingegerd Anundsdatter. 261 f.
Ingegerd (Ingerd) p. Blakarf, Hustru. 54 f.
Ingegerd Erlandsdatter, Frue. 795.
Ingegerd (Ingerd) Ottesdatter Römer, se R.
Ingerid. 42 f.
Ingerid Gudmundsdatter. 263.
Ingerid Jorendsdatter. 759 f.
Ingerid Karlsdatter, Frue. 91.
Ingerid Simonsdatter. 626.
Ingerid Thorgeirsdatter. 86.
Ingulf Jonssön. 238.
Ingulf Thoressön. 212 f. 239.
Ingvald Anstenssön. 785.
Ingvar Olssön, Byfoged i Tunsberg. 246. 248. 416. 605 f.
Innocents IV, Pave. 1. 4.
Isefos, Gaard i Skjalberg Sogn. 794.
Island. 100. 103.
Island, Gaard i Frosten. 776.
Istad (Ystad), Gaard i Rören. 779.
Italien. 408. 439. 508. 544. 573. 607 f. 612 f.
Ivar Arnessön, Gulathingslagmand. 149.
Ivar p. Eik. 24.
Ivar Erlingssön. 47.
Ivar Flemming, Hr., se F.
Ivar, Guldsmed. 650.
Ivar Hvid, Lagmand. 255.
Ivar Ivarssön. 243.
Ivar Jonssön. 210.
Ivar Kelssön. 599.
Ivar, Lagmand. 20.
Ivar Lodvigssön. 59 f. 64 f. 80 f.
Ivar Olafssön, Kantsler. 11. 18.
Ivar Peterssön. 116.
Ivar Rasmussön. 255.
Ivar Sigurdssön. 30. 33.
Ivar, Skriver. 649.
Ivar Sveinssön. 223.
Ivar Thorfinnssön. 228.
Ivar Throndssön i Aspe. 212 f.
Ivar Tonssön. 598.
Jagaw, Gebhard, Ridder. 367. 384.
Jakob. 830 f.
Jakob Anrod. 616.
Jakob, Bager. 213. 224.
Jakob Beton, Erkebiskop, se [869 Navne-Register]  B.
Jakob, Biskop af Bergen. 103 f.
Jakob, Biskop af Oslo. 1. 171.
Jakob Christenssön. 795.
Jakob, Dronning Margretes Fadeburssvend. 95 f.
Jakob Duyst. 557. 572.
Jakob, Erkebiskop Olaf Engelbrektssöns Tjener. 593.
Jakob Fastelssön (Römer), Ridder. 100.
Jakob, Greve af Murray, se M.
Jakob Hallandsfar. 618.
Jakob Hanssön p. Aaröy. 253.
Jakob Hardenberg, se H.
Jakob Jakobssön Oom. 572.
Jakob Jonssön. 155 f.
Jakob p. Kjöl. 656.
Jakob V, Konge af Skotland. 446 f. 449 f. 485. 491 f. 494 f. 497. 511. 513. 538.
Jakob Lassessön, Raadmand i Tunsberg. 813.
Jakob Lauritssön, Sorenskriver p. Eker. 190.
Jakob Ormssön. 681.
Jakob, Hr., Prest. 766.
Jakob p. Setne. 657.
Jakob, Skriver, Fru Ingerd Ottesdatters Foged. 752 f.
Jakob Strug, Raadmand i Tunsberg. 191.
Jakob Throlssön, Raadmand i Tunsberg. 787.
Jardar, Bonde p. Birgisheim. 16 f.
Jarthrud Halldorsdatter. 39.
Jellerud (Gjellerud), Gaard i Flesberg. 184.
Jelse i Ryfylke. 33.
Jena. 338. 350.
Jens (Jöns) Anderssön. 201. 219.
Jens, Biskop af Oslo. 151 f. 156. 171.
Jens Bjelke, se B.
Jens Christiernssön. 804.
Jens Christiernssön, Prest i Bö. 789.
Jens Jempt (Jemte), Raadmand i Throndhjem. 782.
Jens Jude, Skipper. 429. 434.
Jens Lauritssön. 787.
Jens Lauritssön, Prest i Sillegjord. 625. 751.
Jens Matthissön. 244.
Jens Mortenssön, Prior. 666.
Jens Nilssön, Erik Johanssön Ulfs Bud. 638.
Jens Olafssön, Kannik i Nidaros. 719.
Jens, Skriver, Raadmand i Bergen. 661. 698. 726. 730-33.
Jens, Skrædder. 564. 567.
Jens, Smed. 783.
Jens Split. 760.
Jens Thommessön, Raadmand i Throndhjem. 782.
Jensaas i Aalen. 774.
Jeppe i Kleiv. 658.
Jeppe Michelssön. 246.
Jeppe Skaaning, Foged. 247.
Jermers Skandse v. Kbhvn. 792.
Jernsiden, Gaard i Nes Sogn p. Raumarike. 794.
Jerpstad p. Thoten. 32.
Jess Jepssön. 588. 590.
Jess (Jesse) Eirikssön. 96.
Jesper Söfrenssön, Lagmand i Skiden. 747.
Jetmund Ingebrigtssön. 763.
Jevnaker. 22.
Joachim (Jochum) Beck, se B.
Joachim Buchholt. 617.
Joachim Fyregger. 617.
Joachim Hochstetter, se H.
Joachim Lykke, se L.
Joachim, Markgreve af Brandenburg. 267. 270. 307. 309. 313. 325. 327 f. 332 f. 346. 353. 364. 379. 385. 400. 451-60. 462-65. 469. 471-74. 479 ff. 483. 493-500. 506. 518. 537. 540. 543. 548. 550. 606.
Joachim Pruner. 533. 541 f.
St. Joachims og St. Annas Bergverk. 465-69. 485 f. 492.
Joar Gullessön, Kannik i Oslo. 49.
Joar Thorsteinssön, Vicarius p. Haug. 39.
Johannes (Johan) Aleman. 502. 569 f. 573.
Johannes Angelus Arcimboldus. 802.
Johannes, Biskop af Oslo. 1.
Johannes (Johan) de Brune. 579 f.
Johannes (Johan) de Caeser (Kaetser). 580.
Johannes (John) Crechton, se C.
Johannes (Johan) Dionys. 527.
Johannes Elgeyn. 513.
Johannes (Johan) Friis, se F.
Johannes (Johan) Hannart, Greve, se H.
Johannes (Johan), Hertug af Jüllich, Cleve og Berg. 476. 548-52. 555.
Johannes (Johan), Hertug af Sachsen. 350. 353.
Johannes (Johan) Krukow, se K.
Johannes (Johan), Kurfyrste af Sachsen. 543. 548. 550 ff. 555 f.
Johannes (Johan) Lallemand, Mester, se Aleman.
Johannes (Johan) Mabuse. 544.
Johannes Mach. 4.
Johannes (Johan), Markgreve [870 Navne-Register]  af Brandenburg. 277 f.
Johannes Michaelis. 409.
Johannes (Johan) de Montfort. 580.
Johannes (Johan) Nymmegen. 487.
Johannes (Johan) Oxe, se O.
Johannes (Johan) Petit. 601.
Johannes (Johan) Rantzow, se R.
Johannes de Sacris. 509.
Johannes (John) Strawgthon. 534 f.
Johannes Johan Thuressön af tre Roser, se R.
Johannes Wefring, se W.
Johannes Wendlandt, se W.
Johannes Weze, se W.
Johanniter-Ordenen. 112.
Joleberg i Vaale Sogn p. Vestfold. 151. 156 f.
Jomfruland. 251.
Jon. 34 f. 147. 676 f.
Jon Agvaldssön. 263 f.
Jon Alfssön. 168.
Jon Alfssön, Raadmand i Tunsberg. 68.
Jon Anundssön. 155.
Jon Arnbjörnssön. 753.
Jon Arnessön. 238 f. 252 f. 804.
Jon Arvidssön. 215.
Jon Asgautssön. 205.
Jon Baddi, Borger i Bergen. 661. 726.
Jon Bjernessön p. Foss. 83.
Jon Björnssön (Bjernessön). 64. 75 f. 83. 89.
Jon Björnssön, Hövedsmand p. Tunsberghus. 190 ff.
Jon p. Bærö i Sandökedal. 790.
Jon Danssön, Ridder. 60.
Jon Darre, se D.
Jon Drengssön. 627. 685.
Jon Eilifssön. 775.
Jon Eirikssön, Prest i Lagardal. 143. 150 f.
Jon Erlendssön. 252 f.
Jon Erlingssön, Raadmand i Bergen. 491. 602. 610. 661.
Jon p. Findnem. 656.
Jon p. Fosen. 774.
Jon p. Gilleseter. 775.
Jon p. Gran. 32.
Jon Gunnarssön. 46. 49. 52. 56. 199.
Jon Hallbjörnssön, Prest p. Sande. 131. 144 f.
Jon Hallessön. 237.
Jon Hallkelssön. 196 f.
Jon Hallvardssön. 817.
Jon Hallvardssön, Kannik i Oslo. 150.
Jon Helgessön. 116. 125.
Jon p. Heskered. 657.
Jon Ivarssön. 239. 782.
Jon Ivarssön p. Bogge. 167.
Jon p. Jerpstad. 32.
Jon Jonssön. 219.
Jon Jonssön, Lagmand i Tunsberg. 246. 605 f.
Jon p. Juberg. 657.
Jon Karlssön, Lagmand i Tunsberg. 76. 79-83. 85-89. 106. 109. 117. 141.
Jon Klemetssön, Prest p. Gerpen. 43.
Jon, Klerk, Raadmand i Bergen. 661.
Jon (Jöns) Knutssön af tre Roser. 674.
Jon p. Lande. 22.
Jon i Lid. 210.
Jon p. Mandvik. 658.
Jon Nilssön. 251. 789.
Jon Nilssön Tordenstjerne. 757.
Jon Olafssön. 649.
Jon Paalssön. 178.
Jon Pakke, Lagmand i Tunsberg. 416. 670.
Jon, Prest p. Hole. 23 f.
Jon, Prest p. Ramnes. 148.
Jon, Prest i Varaldsey. 28.
Jon p. Rangvold. 657.
Jon Robertssön. 155.
Jon Sigurdssön. 149.
Jon Sigurdssön, Sysselmand i Skiden. 50.
Jon Simonssön. 192.
Jon Siverssön. 167.
Jon Steinarssön, Prest p. Ramnes. 180.
Jon Steinulfssön. 50 f.
Jon p. Ström. 658.
Jon Stuvessön. 48.
Jon Styrkaarssön. 52.
Jon i Svalestuen. 818.
Jon Sveinssön. 258. 794.
Jon Teiste, se T.
Jon Tharaldssön, Hr. 43.
Jon Tholfssön. 131.
Jon Thomessön, Raadmand i Bergen. 602. 661. 760.
Jon Thoressön. 34 f.
Jon Thorgeirssön. 179.
Jon Thorkelssön Pave. 147.
Jon i To. 648.
Jon p. Troyten. 714.
Jonas Ramus, Magister. 45.
Jonsgaarden i Tunsberg. 59 f. 64 f. 76. 80 f. 109. 162 f.
Jordfaldet i Tuneims Sogn. 86.
Joris Olvessön. 622.
Joron Aasmundsdatter. 238.
Joron Baardsdatter. 33.
Joron, Baard Thorkelssöns Hustru. 40 f.
Joron Bjarnesdatter, Fru. 43.
Joron Hallvardsdatter. 136.
Joron Joronsdatter. 17.
Joron, Sigbjörn Björnssöns Hustru. 165.
Joron (Joran) Thorgilsdatter. 765.
Jost. 589.
Jost (Just) Blanckefeldt. 440.
Jost Dirichssön. 558.
Jost, Greve af Hoya. 315.
[871 Navne-Register] 
Jostein Ivarssön. 177.
Jostein (Jösten) Olssön. 782 f.
Juberg (Julberg?), Gaard i Frosten. 657. 776.
Jülich, Johan, Hertug af. 476. 548-52. 555.
Jusse Peterssön, Slotsfoged i Tunsberg. 162. 171. 186. 191.
Jusse Peterssön p. Stange. 188.
Juxe (Hjuxe), Gaard i Saude. 809.
Jüterbogk. 305 ff. 309 f. 314. 317-20. 322 f. 333.
Jylland. 594. 605 f. 689.
Jæmteland. 614. 637. 640. 643 f. 646. 663 f. 667-70. 682.
Jönköping. 95.
Jöns, se Jens.
Jörand (Jörund eller Hjarrand) Rolfssön, Prest p. Solheim. 210 f.
Jörand Sveinungssön. 807.
Jörem (Jöreim), Gaard i Sparbo. 778.
Jörren (Jörund?). 759 f.
Jörgen Anspach, Borgermester i Skiden. 819 f. 823.
Jörgen Bilde, se B.
Jörgen, Broder. 480.
Jörgen Hanssön, Christiern II´s Secretair. 417. 476. 529 ff. 558 f. 565.
Jörgen Hanssön, Skriver. 760 f.
Jörgen Henrikssön, Kannik i Bergen. 491.
Jörgen v. Horden. 276 f.
Jörgen Jörgenssön. 255.
Jörgen Kock, 588. 614 f.
Jörgen v. Minkwitz, se M.
Jörgen Peterssön, Raadmand i Skiden. 823.
Jörgen Peterssön, Vincents Lunges Tjener. 637. 639 f. 643-46. 682. 710.
Jörgen Peterssön, Væbner. 714.
Jörgen Schenck. 737 f.
Jörgen Skröder, Raadmand i Oslo. 795.
Jörgen Stegentin. 319 f. 438.
Jörgen v. Stein. 284.
Jörgen (Hjarrand) Thorbjörnssön. 810.
Jörgen Vinter, Raadmand i Bergen. 472. 491. 602. 619.
Kaaen, Gaard i Rakkestad. 215. 244.
Kaapekot i Raade Sogn. 244.
Kabberud i Nannestad. 21.
Kaetser (Caeser), Johan de. 580.
Kagleim (Kaulum) i Baldishols Sogn p. Hedemarken. 30.
Kaldaker i Thrykstad Sogn. 133.
Kaldekyn, Gaard (i Gerpen?). 161 f.
Kalenberg, Slot. 367.
Kalföyserud i Vestby p. Follo. 201 f. 204 f.
Kalhofde, Gaard i Hordnes Bygd. 796 f.
Kall Tholfssön (?). 685.
Kalladeberg i Svarvstads Sogn. 67 f. 74 ff. 85 f. 88 f.
Kalsviken, Gaard v. Bod i Romsdalen. 752 f.
Kalsviken i Slagns Sogn. 40.
Kalsöen i Romsdalen. 252 f.
Kamben, Gaard i Tunsberg. 36 f.
Kampen. 417.
Kane, Anna Ottesdatter. 720.
Kane, Hr. Arild. 795.
Kane, Tharald. 141. 190 f.
Kane, (?)Thorald Gunnarssön. 53. 56.
Kannikebjerget ved Bergen. 726 f.
Karin Alfsdatter af tre Roser, se R.
Karin, Hustru. 670 f.
Karin p. Illand. 775.
Karin Knutsdatter Skanke, se S.
Karin Lykke, se L.
Karl Egmont, Hertug af Geldern. 526. 541. 544.
Karl, Hertug af Bourbon. 427. 431 f. 435-39. 502. 508.
Karl Jonssön. 264.
Karl V, Keiser. 275 ff. 286. 293 ff. 298. 300. 328-34. 337-49. 352-55. 357 f. 360 f. 363. 366. 369-77. 379 f. 382. 387-90. 392-97. 400 ff. 407 ff. 411 f. 415. 419 ff. 424. 427 f. 430. 432. 435-39. 444. 447 f. 451. 460. 469 ff. 474. 478. 482-85. 494. 500-7. 511 f. 518. 537. 539 ff. 543 f. 546 f. 554. 569 f. 579 f. 582. 597. 602 f. 606 ff. 611 ff. 623 f. 629 f. 677 ff. 715. 737 f.
Karl p. Ænege (?). 250.
Karlsborg i Viken. 643.
[872 Navne-Register] 
Kasimir, Markgreve af Brandenburg. 339. 341 f.
Kaspar. 721.
Kaspar Wintzer. 300.
Katharina, Erik af Pommerns Söster. 98.
Katharina, Hans Kröpelins Hustru. 121.
St. Katharinas Alter i Domkirken i Bergen. 556 f.
St. Katharinas Præbende. 410 f.
Kaupmand Throndssön. 787.
Kaupmansnes, Gaard og Sogn i Sandshverv. 626. 670 f.
Keiemo (?), Gaard i Skogdal. 781.
Kel, Kjel, se Ketil.
Kempe, Paulus Petrus. 433(?). 440. 442 f. 475. 477. 515 f. 519. 522 f. 606 f.
Kepken, Daniel. 175.
Kersten (Karsten) Doring. 328.
Kessel, Cornelius v. 604.
Ketil. 90.
Ketil Amundssön. 770. 827 f.
Ketil Audunssön. 38. 40.
Ketil Eirikssön. 803.
Ketil p. Elvethvet. 210 f.
Ketil Iverssön, Prest i Hjertdal. 119. 126 f.
Ketil Jonssön. 817.
Ketil (Kel) Kelssön. 782.
Ketil Ketilssön. 217. 222.
Ketil Lafranssön. 259 f.
Ketil Matthessön. 259.
Ketil Neridssön. 767 f.
Ketil Nilssön. 681.
Ketil, Prest i Andebu. 83.
Ketil Simonssön (Sigmundssön?). 196.
Ketil (Kjel) Stenssön. 801.
Ketil Thjostolfssön. 785. 792 f. 799.
Ketil Thofssön. 161 f.
Ketil Thorgeirssön. 765.
Ketil Thorgrimssön. 626 f.
Ketil Vemundssön. 251.
Ketil Vigleikssön. 50.
Kiel. 464. 566.
Kiesebud (Kisabu), Gaard i Skogn. 777.
Kil, Gaard i Grungedal Sogn. 818.
Kile i Medalheims Sogn. 210 f.
Kile (Kilie) i Stördalen. 658. 780.
Kilian Reitweiser. 532 f. 541 f.
Kinn. 602.
Kirkeberg p. Eker. 89.
Kirkeby i Bodstad Sogn. 58. 198. 806.
Kirstine, se Christine.
Kiste i Slemdal. 233.
Kiukeli (nu Kykle?), Gaard i Skjalberg Sogn. 794.
Kjoley i Njotarey. 87 f. 94 f. 128 f. 165 f.
Kjos, Gaard i Morgedal i Brunkebergs Sogn. 122 f. 170. 218.
Kjos p. Raumarike. 18.
Kjos Sogn i Brandbo. 259 f.
Kjærstad i Garder Sogn. 204.
Kjöbenhavn. 158 f. 172. 209. 240. 269. 332-36. 379. 478. 492. 588-92. 594 f. 614. 621. 624. 659. 671-74. 677 f. 703 f. 741. 750. 763. 784. 791 f.
Kjönstad, Gaard i Skogn. 777.
Klaus Berentssön, Borgermester i Tunsberg. 171.
Klaus Bilde, se B.
Klaus Bryms, Borgermester i Lübeck. 617.
Klaus Gjordssön, Kantsler. 574 f. 577. 667.
Klaus Henrikssön, Borger i Bergen. 723.
Klaus Hermeling, se H.
Klaus Kniphoff, se K.
Klaus Ludvig, Raadmand i Tunsberg. 671. 720.
Klaus v. Oldenburg, Marskalk. 367. 617.
Klaus Peterssön, Kantsler. 400 f.
Klaus Pudbusk, se P.
Klaus, Skriver. 743 f.
Klefgrend p. Moland. 222 f.
Klemens van der Vische. 374.
Klencke, Wilken. 422 f. 552 f.
Klep p. Jæderen. 248. 775.
Klepaker i Thjodalyngs Sogn. 233.
Kleppe, Gaard. 250.
Klev (Kleiv) i Morgedal i Brunkebergs Sogn. 192 f. 197 f. 225. 648. 792 f.
Klev (Kleif) i Stördalen. 658.
Klevbogen p. Vestfold. 229 f.
Klever i Botne. 229 f.
Klingenbeck, Georg. 286 f. 293. 295.
Klypestad (Klöfstad?) p. Inderöen. 782 f.
Klyve, Gaard. 251.
Klöfve (?), Gaard i Stördalen. 780.
Knappen, Gaard i Tunsberg. 40.
Kniphoff, Klaus. 414. 422 f. 430. 432. 435 f. 444 f.
Knive (i Skauger?). 753.
[873 Navne-Register] 
Knoring, Wolf Ditterich v. 283 f. 293. 297. 300.
Knut. 104 f.
Knut Amundssön. 806.
Knut p. Anholt. 787.
Knut Aslakssön. 209.
Knut Bilde, se B.
Knut Björnssön p. Nesje. 253.
Knut Eirikssön, Raadmand i Tunsberg. 248.
Knut, Fru Ingerd Ottesdatters Kapellan. 716 f.
Knut Jonssön. 752.
Knut Knutssön Baat, se B.
Knut Nilssön, Skriver. 616 f. 620.
Knut Odenssön, Lensmand. 832.
Knut Peterssön, Degn. 719.
Knut Sivordssön. 805.
Knut p. Söndergaard. 809.
Knut Tholfssön. 788.
Kobberberget i Dalerne i Sverige. 669.
Koburg. 279. 285. 290 ff. 298. 309 f.
Kol Glöderssön. 131.
Kol Helgessön. 225.
Kolbein Roarssön. 185 f.
Kolberg i Odensö. 223 f.
Kolberg i Skogn. 657. 777.
Kolberg i Pommern. 441.
Kolbjörn Borgerssön. 799.
Kolbjörn Brynjulfssön. 800.
Kolbjörn Eyvindssön. 206.
Kolbjörn Gerst, Hr. 190 f.
Kolbjörn Gunnarssön. 599.
Kolbjörn Olafssön. 119 f.
Kolbjörn Sigurdssön. 33.
Kolbjörn Thorsteinssön, Prest p. Sörum. 45.
Kolbjörn p. Vagneberg. 654.
Kolding. 689.
Kolonhugten i Sands Sogn i Odal. 25.
Kolsem (Kolseim), Gaard i Skogn. 777.
Kolstad i Rogne Sogn i Valdres. 259.
Konesmo Sogn. 141. 157.
Kopanger. 48.
Kopmansnes Hage i Sandshverv. 254 f.
Kopmansnes Sogn i Sandshverv. 211.
Korfits Rönnov, Hr. 209.
Kornerup. 209.
Korrettes Hus i Mecheln. 446.
Kors Sogn i Gryten. 234.
Korsvabroen. 184.
Korsör. 566.
Kort v. Brencken. 276 f.
Kort Pfenning. 423 f. 531.
Kosthvet, Gaard i Vinje. 824.
Kostnitz. 284.
Kraakstad Sogn p. Follo. 795.
Krabbe, Anders. 696.
Krabbe, Morten, Provst i Oslo. 715 f. 742.
Krabbe, Hr. Tyge. 736 f. 739.
Kragelange, Skib. 724.
Krake Haukssön. 221.
Krake Halvardssön. 32.
Kramen, Aschen v. 301-4.
Krateböl i Odalen. 25.
Kravik (i Nore?). 821.
Krentz (Grenzen), Albrekt. 124. 137 f.
Kreutzerort, Havn i Mecklenburg. 616 f.
Krogen (Kronborg). 791.
Krognos, Hr. Oluf Stigssön. 576.
Krognos, Fru Pernille Olufsdatter. 595.
Krogsrud i Kjos Sogn i Brandbo. 259 f.
Krogtjernoset. 184.
Krokedal, Ödegaard i Ignebakke. 806.
Kroksskedulf i Sande. 131 f.
Krokum, Gaard i Rören. 778.
Kruken, Gaard i Lexviken. 780.
Krukow, Johan. 643. 714.
Krummedige, Hr. Hartvig. 158. 172.
Krummedige, Hr. Henrik. 232. 235. 269 f. 562-71. 574-78. 587-92. 594. 596-600. 604 f. 614 f. 621 f. 637. 639. 641.
Krummedige, Sophie. 562-65. 567 ff. 575 f. 582 f. 587-91. 594-600. 604 f. 665. 667. 669. 678 ff. 684 f. 700. 721. 727. 735 ff. 739. 743-46.
Krunan Gaard i Tunsberg. 25 f. 94.
Kröpelin, Hans. 121 f.
Kudals Sogn p. Vestfold. 53. 123 f. 144 f. 181 f. 799 f.
Kuntz, Kjökkenmester. 312. 316. 536.
Kupsthvet i Medalheims Sogn. 210 f.
Kvale. 745.
Kvarrum (Qvarving?), Gaard i Beitstaden. 779.
Kvelds Sogn p. Vestfold. 31. 49 f.
Kverme (Kvarme), Gaard i Frosten. 776.
[874 Navne-Register] 
Kvindherred p. Söndhordland. 24. 106. 137.
Kvinesdal. 764.
Kyngorne, Dr. Alexander. 414 f. 418 ff. 485 f. 491 f. 498. 509-14. 579 f.
Kyssæ (?), Gaard i Thelemarken. 685.
Kætiulaug (?) Roaldsdatter. 127.
Köll (Köllen), Gaard i Skogn. 656. 777.
Köln. 268. 270. 272-76. 282 f. 450 f. 481 f. 629 f.
Köln an der Spree (Berlin). 321-28. 453-56. 462. 469. 471. 481. 483. 493 f. 498 f. 518 f.
Köln, Biskoppen af. 450.
Könnisvik (?), Gaard p. Nordmöre. 780.
Laagen (Numedal). 681.
Laagerud i Hedenstads Sogn. 199 f.
Laak, Berthold v. 40.
Laake i Nannestad. 20 f.
Laaland. 375.
Lafrans Hannessön, Raadmand i Tunsberg. 171.
Lafrans (Laurens) Henrikssön, Prest i Tunsberg. 214. 224 f. 243. 246. 258.
Lafrans Peterssön. 162.
Lagardal p. Vestfold. 85 f. 107. 143. 148-51. 626. 670. 681. 788. 808.
Lagetun (Tuteröens Kloster?). 654.
Lagstin (Lagsten), Gaard i Frosten. 776.
Lallemand, Mester Johan. 502. (Se Aleman).
Lambert Anderssön, Mag. 280. 414. 429. 557.
Lamböen i Baahus Len. 219.
Lande i Flesberg. 22.
Landrou, Gaard i Romsdalen. 253.
Landsverk i Sandshverv. 143. 184. 222.
Langaas, Gaard i Throndhjems Stift. 236.
Langemyren i Sands Sogn i Odal. 25.
Langenes, Gaard i Eidsbergs Sogn. 794.
Langerak, Gaard i Aardal. 807.
Langevandsbunden i Ramnes Sogn. 243. 258.
Langlem (Langlom) i Aamotsdal. 208 f. 807.
Langstrædet i Tunsberg. 162 f.
Lansom, Fruen af. 428.
Lars, Larens, se Laurens.
Las Mus, Foged i Guldal. 221.
Lasse Fynbo, Raadmand i Tunsberg. 720.
Lasse Jenssön, Raadmand i Tunsberg. 246.
Lasse Nilssön. 649.
Lasse Olssön. 753.
Lasse Peterssön, Borger i Bergen. 730 ff.
Lasse Peterssön, Olaf Galles Svend. 244 f.
Lasse Sjurdssön. 783.
Lasse, Smed. 790.
Lasse Svenske. 643.
Lasse Thuressön af tre Roser. 674.
Laufaasrud, Gaard. 31.
Laufvid, Gaard. 120.
Laufvin i Thjodalyngs Sogn. 72. 77 f.
Lauichz, Günther v. 419. 446 f. 449. 452 f. 465-69. 485 f. 492.
Laurens (Laurits) Aslakssön. 675 ff.
Laurens (Laurits) p. Berg. 828 f.
Laurens (Laurits) Eirikssön. 253.
Laurens (Laurits) i Grafaas. 774.
Laurens (Laurits) Hanssön, Lagmand. 257.
Laurens (Laurits) Hanssön, Prest i Sillegjord. 823. 829. 831.
Laurens Jakobssön, Prest i Sillegjord. 480.
Laurens Laurenssön, Prest i Tunsberg. 769 f. 812.
Laurens (Laurits) Lauritssön, Prest i Tunsberg. 784 f. 790(?).
Laurens Matssön, Provst i Tunsberg. 720.
Laurens (Larens) Nilssön Tordenstjerne. 757.
Laurens Olssön. 775.
Laurens (Laurits) Peterssön. 138.
Laurens (Laurits) Peterssön, Raadmand i Bergen. 610. 661. 811.
Laurens (Laurits) i Sandviken. 167.
Laurens (Laurits) Siggessön Sparre, se S.
Laurens p. Skardeberg. 769 f.
Laurens (Laurits) Thoressön. 832.
Laurens (Lars) Thorkilssön. 806.
Laurens Thuessön, Prest i Tunsberg. 812 f.
Laurens (Laurits) Vog, Raadmand i Bergen. 812.
Laurentiikirken i Tunsberg. 18. 41 f. [875 Navne-Register]  63 f. 80 ff. 106 f. 139. 213. 224.
Laurentiikirken Kirkegaard i Tunsberg. 53.
Lausitz. 550.
Lauten p. Ullensaker. 20.
Laxmand, Hr. Paal. 576.
Lazarus Tucher. 603.
Ledang (Leangen, Leidanger), Gaard i Aasen. 779.
Leidulf Helgessön. 119.
Leidulf (Ledulf) Ledulfssön. 829 f.
Leidulf Thorsteinssön. 141.
Lein (Tuteröens Kloster?). 654.
Leinstranden i Melhus Prestegjeld. 755 f.
Leipzig. 312. 316. 327. 364. 477. 527. 532 f. 535 ff. 539. 541 ff. 606 f.
Leirfald, Gaard i Verdalen. 657.
Leirstun i Mos Sogn i Eidanger. 25-28. 68 ff.
Leith. 414 f. 419 f. 513 f. 535.
Lem, Gaard i Stadsbygden. 781.
Lenes, Gaard i Verdalen. 657. 778.
Lensberg, Gaard p. Vestfold. 111.
Leo X, Pave. 281.
Lerdal i Sogn. 29. 48. 119.
Lervold i Romsdalen. 167.
Leslenase (Aamotsdal). 807.
Levanger, Gaard i Skogn. 656. 777.
Levanger Kirke. 260.
Leveraas, Gaard i Skogn. 657. 777.
Levordsby. 190.
Lexvigen. 656. 658. 780.
Lian, Gaard i Hofs Sogn. 255.
Lid, Gaard i Beitstaden. 779.
Lid i Flesberg. 184.
Lid i Klefgrend i Thelemarken. 222 f.
Lid i Svartdal i Flatdals Sogn. 759 f.
Lidbö i Hjertdal. 126. 722.
Lider. 39. 753 f.
Lidgrenden i Sillegjords Sogn. 173.
Lidvard Sigurdssön. 722.
Liebenwalde. 479 f.
Liebenwerd i Sachsen. 550.
Lier i Brabant. 430 f. 433 ff. 437 f. 440. 443. 445 f. 448-52. 466. 475. 478. 486 f. 489. 491 f. 508. 520. 526-29. 531. 537. 539. 542. 545. 554 f. 558-61. 569 f. 603.
Lif. 790.
Lif (Liva) Andorsdatter. 50.
Lif (Liva) Erlendsdatter. 205.
Lif (Live) Olafsdatter. 822.
Lif, Olaf Thordssöns Hustru. 76 f.
Lifulf Olafssön. 119 f.
Ligstenen (Nummedal). 22.
Liknes Sogn. 764.
Lillebondal i Thelemarken. 222 f.
Lillehered. 261.
Lindeim i Neshered. 261. 670. 797 f. 801.
Linderup, Nils. 598.
Lindesnes. 14 f. 604 f.
Lindset, Gaard i Hof Sogn. 255.
Linvik, Gaard. 5.
Lislestove i Grungedal. 818.
Lister. 660.
Lister Len. 764.
Lister Syssel. 103.
Lit, Henrik v. 423. 425 f. 428 f. 433 f. 444 f. 449. 475. 478. 498. 508. 616. 622.
Litle, Peder Hanssön. 677 ff.
Liveland i Flesberg. 742 f.
Ljodhus (Lödöse). 53. 108 f. 172. 621 f.
Lochau. 377 f. 384. 386.
Lodin Andressön. 825.
Lodin p. Mörk. 21.
Lodinseter, Gaard. 252 f.
Lofanger i Throndenes Prestegjeld. 811 f.
Lofthus i Eidsborgs Sogn. 150 f. 261 f.
Lofthus i Hjertdal. 770.
Lofthus i Hugelands Grend i Mo Sogn. 832.
Loftrud, Gaard p. Vestfold. 111.
Loftsgaarden i Brunkebergs Sogn. 90 f.
Loftsgaarden i Sillegjord. 257.
Loftstuen p. Stene i Vikör. 472.
Lolle, Skipper. 760.
Lom i Gudbrandsdalen. 63. 781 f.
Lombardiet. 611.
[876 Navne-Register] 
Lomhered. 34.
London. 352. 538.
Loner i Thelemarken. 127. 225 f.
Loraas, Gaard i Rören. 778.
Loys de Praet. 507.
Lübeck, Lübeckere. 275. 280 ff. 286. 288. 301 f. 318 f. 330. 332 f. 336. 346-49. 352. 363 f. 380 f. 386-90. 401. 424. 426. 436. 441. 443 f. 447 f. 454 f. 457. 460 f. 469 f. 580-87. 616 f. 632 f. 660. 662. 677 ff. 689. 694 f. 707 f. 735.
Lucia Nilsdatter Gyldenlöve, se G.
Lucia Pedersdatter Oxe, se O.
Luder Schomaker, Skipper. 489.
Ludvig, Friherre af Eulenburg. 278.
Ludvig (Lodvik) Ivarssön. 64.
Ludvig, Konge af Ungarn. 332 f. 347. 349. 489. 500 f.
Ludvig, Munk. 679.
Lukas. 690 f.
Lund Erkebispedömme. 401. 607 f.
Lund i Aurdal. 259.
Lunde, Gaard i Lundehered. 251. 804.
Lunde i Medalheims Sogn. 142.
Lunde i Opdal. 828.
Lundehered. 251. 789. 797 f. 800-3. 805.
Lunder, Gaard i Kraakstads Sogn. 795.
Lüneburg. 298. 367. 371 f. 383-86. 552 f.
Lunge, Anna. 704.
Lunge, Hr. Ove. 511. 740.
Lunge, Hr. Vincents. 411. 472. 567. 570 f. 577 f. 588-91. 610. 614. 637-47. 663-70. 682. 684. 686 ff. 691 ff. 696 f. 703 f. 715 f. 736 f. 740.
Lungegaard ved Bergen. 637. 640. 643-46. 682. 684. 687 f. 728.
Luther, Martin. 353. 441. 515. 606 f.
Lüttich, Kardinalen af. 406 f. 608. 616.
Lützow, Veit v. 617.
Lydike, Munk. 127.
Lygnedal. 141.
Lykke, Helvig. 667. 678. 684 f. 694 f. 699 f.
Lykke, Joachim. 687 f. 691. 699 f. 740 f. 743 f.
Lykke, Karine. 678 ff. 684 f. 727. 744.
Lykke, Kirsten. 679.
Lykke, Nils. 354. 359. 386. 395. 397 f. 627 ff. 663-67. 677-87. 691. 694. 699-716. 718 f. 740 f. 746 f.
Lykke, Peder. 687 f.
Lykke, Sophie. 679.
Lykkogaarden i Oslo. 140.
Lyngdal Sogn i Numedal. 827.
Lyngstad, Gaard i Inderöen. 779.
Lyneborg, Bernt, Raadmand i Tunsberg. 137 f. 141. 146. 162 f.
Lyneborg, Henrik. 194 f.
Lyneborg, Peder, Raadmand i Tunsberg. 177. 213 f.
Lyneborg, Thorleif. 213 f.
Lysedal i Borgesyssel. 44.
Lysne i Lerdal. 29.
Lödöse, se Ljodhus.
Löfvold p. Groven. 822.
Lögevandet. 138 f.
Löken i Skeidaugs Sogn. 119.
Lövenbalk, Hr. Mogens Lauritssön. 419 f. 589 f.
Lövöen, Gaard i Aafjorden. 772 f.
Löyken i Skedjofs Sogn. 183.
Mabuse, Johan. 544.
Mach, Johannes. 4.
Madrid. 407. 410.
Magdalena Johannesdatter. 46.
Magdeburg. 306. 379.
Magdeburg, Erkebiskoppen af. 353.
Magen, Gaard i Tunsberg. 38.
Magnhild Aanundsdatter. 33.
Magnhild Throndsdatter. 238 f. 252 f.
Magnus Arnessön. 654.
Magnus Bilde, se B.
Magnus Eirikssön, Konge. 19-23. 25-48. 52 f. 57. 103.
Magnus Gyldenstjerne, se G.
Magnus Göye, se G.
Magnus Haakonssön. 97.
Magnus Haakonssön, Konge. 4 f. 15. 17.
Magnus Jenssön, Raadmand i Tunsberg. 171.
Magnus (Mogens) Jonssön, Kannik i Ber [877 Navne-Register]  gen. 491. 663. 698.
Magnus (Mogens) Knutssön. 253.
Magnus Lauritssön, Biskop af Hammer. 698 f. 730. 733.
Magnus Lauritssön Lövenbalk, se L.
Magnus, Skriver i Helsingör. 404.
Magnus Thorsteinssön, Raadmand i Tunsberg. 202.
Mähren. 625.
Mailand. 294. 300. 349.
Maintz. 286. 321.
Malmö. 429. 588. 605. 614 f.
Mandal i Flatdals Sogn. 256.
Manderscheyt, Grev Ditrich v. 309. 313.
Manem (Manheim), Gaard i Inderöen. 779.
Mantua. 400 f.
Manvik, Gaard i Brunlanes. 101.
Manvik (Mandvik, Tuteröens Kloster). 658.
Marcus Hanssön. 810.
Marcus Meier. 739.
Margenbaum. 279.
Margrete. 117.
Margrete Aasmundsdatter, Abbedisse i Gimsö. 230 f.
Margrete Amundsdatter. 154.
Margrete Astesdatter. 143.
Margrete Bergsdatter. 122.
Margrete Bilde, se B.
Margrete (Marette), Björn Björgulfssöns Hustru. 815.
Margrete Brynjulfsdatter. 18 f. 150.
Margrete p. Dyrerud. 797 f. 800 f. 803.
Margrete (Maritte) Eiriksdatter. 253.
Margrete (Marit) Eysteinsdatter. 781.
Margrete (Marit) Eyvindsdatter. 245.
Margrete Herleiksdatter. 60 f.
Margrete Hermundsdatter, Hustru. 45 f. 80.
Margrete (Merete), Hustru. 104.
Margrete (Marit), Hustru. 202-5.
Margrete, Ingebjörgs Datter. 110 f.
Margrete Nilsdatter. 514.
Margrete Nilsdatter Gyldenlöve, se G.
Margrete Ormsdatter. 173. 251.
Margrete (Maritte) Petersdatter. 811 f.
Margrete (Marita) Petersdatter, Hustru. 772 f.
Margrete, Ridderkone. 43.
Margrete Rolfsdatter Rosensværd, se R.
Margrete af Savoyen, Regentinde i Nederlandene. 275 f. 280 f. 345. 363. 384. 390 f. 396. 400. 402. 406. 408. 411-16. 424. 426. 435-39. 443 ff. 476. 478. 481 ff. 500. 504 ff. 521. 523. 537. 539 f. 545-49. 553 ff. 569. 572 ff. 580. 600 f. 603. 613. 623.
Margrete Strangesdatter. 162.
Margrete (Maritte) Sundridsdatter. 808.
Margrete Sveinsdatter. 92 f.
Margrete Thorgilsdatter, Hustru. 203.
Margrete Throndsdatter. 233.
Margrete Valdemarsdatter, Dronning. 95. 98. 108 f.
Margretestuen p. Fillefjeld. 47 f.
Maria, Dronning af Ungarn og Böhmen. 489 f.
Mariakapellet i Agvaldsnes Kirke. 33.
Mariakapellet Kirke i Bergen. 760.
Mariakapellet Kirke i Oslo. 14. 96. 681. 742.
Mariakapellet Kirke i Tunsberg. 18. 38 f. 41. 43. 59 f. 64 f. 82. 139 f. 162 f. 171. 177. 183. 186 f. 192. 213 f. 224. 238. 786. 812 f.
Mariakapellet Kirkesogn i Tunsberg. 63 ff. 160 ff. 177. 186 f. 197. 258.
Marie, Skib. 344. 421 f. 424 ff. 428 f. 431. 433.
Marienwald. 318 f.
Marit, Maritte, se Margrete.
Markestad i Aas Sogn p. Thoten. 794.
Markvard Salvessön, Raadmand i Tunsberg. 171.
Marstein i Kors Sogn i Gryten. 234 f.
Marstrand. 172. 605.
Martin (Morten) Engelbrektssön. 753.
Martin (Morten) Krabbe, se K.
Martin Luther, se L.
Marx Hessen. 279.
Marx Sittig v. Ems. 283. 287. 289.
Matrauden, Gaard i Tunsberg. 56. 74. 87. 117.
Matthias (Matthis) Alfssön. 788.
Matthias (Mats) Fynbo, Byfoged i Tunsberg. 720.
Matthias (Mats) Hanssön, Landsskriver. 823.
Matthias (Matthis) Henrikssön, Abbed i Tuteröens Kloster. 627 ff. 635. 648 ff. 652. 654. 747.
Matthias (Mats) Henrikssön, Borgermester i Tunsberg. [878 Navne-Register]  813.
Matthias (Mats) Jyde. 707.
Matthias (Matthis), Kammersvend. 491 f. 526.
Matthias (Matthis), Lagmand. 752.
Matthias p. Lauten. 20.
Matthias Mayer, Borger i Wittenberg. 560 f.
Matthias (Matthis) Nilssön. 670.
Matthias (Matthis) Olafssön, Prest i Hjertdal. 243.
Matthias (Matthis) p. Rörstad. 816.
Matthias (Matthis) Skenk, Raadmand i Tunsberg. 183. 186. 191.
Matthias Thorgeirssön. 121.
Matthias Wildenroit, Provst i Weissenburg. 402 f.
Maurits. 620.
Maurits Hanssön. 509.
Maurits, Junker. 527.
Maximilian Transsylvanus. 435. 437.
Mayer, Matthias, Borger i Wittenberg. 560 f.
Mecheln. 272. 278. 280 f. 283. 315. 406 f. 411 ff. 423. 437 f. 446. 476. 500. 508. 516 f. 545. 547. 549. 551 f. 554. 572 ff. 580 ff. 597. 600 f. 608 f. 613 f. 616. 623 ff.
Mecklenburg. 333. 367. 616 f.
Medalby, Gaard i Bodstads Sogn. 133.
Medalby i Nannestad. 20.
Medalheims Sogn p. Grenland. 142. 210 f.
Medalnes, Gaard. 73. 199.
Medalthveit i Thelemarken. 222 f.
Medelpad. 645 f.
Mehlen, Bernhard v. 515.
Mel i Nordfjord. 147. 149.
Melaas, Gaard i Hiterdal. 809. 819 f.
Melanchton, Philip. 606 f.
Meland, Gaard i Hjertdal. 771.
Melchior de Germania. 402. 407. 409 f. 424. 430 f. 433. 439. 478. 500. 508 f. 516 f. 529 ff. 537-40. 572 f. 581 f. 597. 600 f. 608 f. 613 f. 616. 623 ff.
Mele i Sundal p. Nordmöre. 52.
Melem (Mæle i Vernæs Sogn). 658.
Melhus, Gaard i Aasen. 780.
Melhus Prestegjeld. 755 f.
Merdat. 415.
Merdin i Gerpen Sogn. 65 f.
Merdö Havn. 534 f.
Merete, Hustru, se Margrete.
Mertan Behaim. 550.
Mette Pedersdatter. 171.
Metz. 364.
Metz, Antonius v. 349. 428. 475. 478. 573 f. 602 f.
Meyer, Markus. 739.
Michaelskirken i Hofvin. 44.
Michaelskirken i Tunsberg. 40 f.
Michel Berckholt. 621 f.
Michel Blik, se B.
Michel, Esge Bildes Tjener. 721.
Michel Jute, Foged i Raabyggelaget. 636.
Michel v. der Nasen. 271.
Michel Vryholt. 557 f.
Midaas (Midjaas), Gaard i Sillegjord. 168. 227.
Midaas i Thelemarken. 749.
Midböen i Hjertdals Sogn. 126.
Midböen i Morgedal. 159. 792 f.
Middelburg. 431. 558. 571 f.
Midsyssel. 567.
Midtupt i Tupts Sogn i Sandshverv. 138 f.
Mildrid Magnusdatter. 210.
Mimishofden. 22.
Minden. 553.
Minden, Biskoppen af. 553.
Minden, Henrik v. 186 f.
Minkwitz, Jörgen v. 332. 336 ff. 344-47. 350. 352 f. 363 f. 406 ff. 423. 440. 443. 525. 535 ff.
Minkwitz, Nikolaus v. 548 ff.
Minoriter. 82. 186 f. 218 f. 397.
Minoriterklostret i Bergen. 725.
Minoriterklostret i Nidaros. 650.
Minoriterklostret i Tunsberg. 41 f. 80. 186 f. 218 f. 416. 720.
Miorane Sundet. 828.
Miosvandet. 828.
Miosogomyren. 184.
Mo Sogn i Baahus Len. 128. 155 f.
Mo Sogn i Eidanger. 25 f. 28. 68 ff. 184 [879 Navne-Register]  f.
Mo Sogn i Thelemarken. 194. 817. 832.
Mocreon, Hofmester. 580.
Modevje i Borge i Borgesyssel. 153.
Modum. 184.
Mogens, se Magnus.
Mogenstrup i Skaane. 575 f. 621 f.
Mohacs. 489. 500 f.
Moi, Gaard i Liknes Sogn. 764.
Moland i Baahus Len. 637. 639-42. 644 f.
Moland i Thelemarken. 194. 222 f. 817.
Mons, se Magnus.
Monteserra. 580.
Montferrat, Markgreven af. 611.
Montfort, Johan de. 580.
Montpipeau ved Orleans. 500.
Mordal, Gaard i Romsdalen. 753.
Morgedal (Molgedal) i Brunkebergs Sogn. 122 f. 159. 170. 192 f. 197 f. 218. 225. 792 f.
Mork, Gaard i Beitstaden. 779.
Morny. 580.
Morten, se Martin.
Morth, Sivord, Raadmand i Bergen. 602. 661.
Moskenes i Frosten. 776.
Mossedal. 42.
Mossene (Mossing), Gaard i Aasen. 780.
Mosviken i Ytteröen. 779.
Mosö (Moseid), Gaard i Hordnes Bygd. 796 f.
Muggerud i Heidinstads Sogn. 113. 262.
Mule, Bertel, Raadmand i Oslo. 795.
Mule, M. Hans. 566 f.
Munan (Stumpe), Hr. 23.
Munck, Justitsraad. 122.
Munck, Ludvig. 679.
Mundgerderud i Ignebakke. 199.
Munkeby, Gaard i Skogn. 657. 778.
Munkerödstad, Gaard i Skogn. 657. 777.
Münster. 715.
Murray, Jakob, Greve af. 492.
Mus, Anders, Biskop af Oslo. 574 f. 637 f. 641.
Mus, Las, Foged i Guldal. 221.
Musedal i Gudbrandsdalen. 794.
Musen, Gaard i Tunsberg. 40.
Myklebolstad (i Borgund?). 820.
Mykledal i Skjalberg Sogn (nu Storedal i Ullerö Sogn). 153.
Mylnarud p. Vestfold. 144 ff.
Myre, Gaard i Lexviken. 658. 780.
Myre (Myr) i Stadsbygden. 781.
Mökenes, Gaard p. Vestfold. 787.
Möklebostad, Gaard i Nordfjord. 772 f.
Mörk i Lyngdal i Flesberg. 21.
Naavik (Navik), Gaard i Frosten. 650. 657. 776.
Naglestad i Heggebostad Sogn. 157.
Namdalen. 805.
Nannestad. 20 f.
Nasen, Michel v. der. 271.
Nauclerus, Gregorius. 420.
Naut-Aas i Elftalöite Sogn. 118.
Naverstad i Viken. 68 ff.
Neckar. 286.
Nedenes. 752.
Nederlandene, Nederlændere. 285. 329 f. 364. 379. 390. 396 ff. 414 f. 426. 435. 440. 464. 515. 519. 529 f. 545. 547. 572. 761.
Nerid. 768.
Nerid Aasmundssön. 127.
Nerid Bergulfssön. 127 f.
Nerid Hallvardssön. 131.
Nerid Olafssön. 133.
Nerid Reidarssön. 150.
Nerid Sveinssön. 256 f.
Nerid Thorleifssön. 143. 150 f. 159.
Nerland, Gaard i Romsdalen. 753.
Nerland Sogn i Romsdalen. 228 f.
Nes. 40. 91.
Nes i Elftalöite Sogn. 201.
Nes p. Hedemarken. 30.
Nes i Inderöen. 779.
Nes i Kvindhered. 106.
Nes i Njotarey. 46.
Nes (d. e. Sands Sogn) i [880 Navne-Register]  Odalen. 772 f.
Nes p. Raumarike. 794.
Nes i Sandehered. 816.
Nes i Saude. 200.
Nes (Neis) i Skogn. 778.
Nes i Stange. 675.
Nes ved Tunsberg. 110 f.
Nes (Nesje) i Veö i Romsdalen. 238 f. 252 f.
Neset i Ignebakke. 58. 195. 198 f. 788.
Neset p. Vestfold. 61.
Neshered i Thelemarken. 261. 670. 797. 800 f. 803. 816 f.
Nestved. 589.
Neuenstadt. 270 f.
Neumünster. 747.
Nidarholms Kloster. 650. 721. 746 f.
Nidaros. 14.
Nidaros Biskopsgaard. 172.
Nidaros Borgermestre. 755. 772.
Nidaros Dekaner. 174. 650. 719.
Nidaros Domkirke. 235 f. 254. 649. 748 f. 784. 795 f.
Nidaros Erkebispedömme. 171. 235 f. 254. 260. 404 f. 410. 511. 534 f. 578 f. 585. 587. 591 ff. 615. 618 f. 627. 629. 632. 634. 671-75. 678. 686. 689 f. 692. 694. 696 ff. 701 ff. 706-8. 711. 713-19. 735 ff. 750. 754 f.
Nidaros Erkedegne. 719.
Nidaros Gaarde. 783.
Nidaros Helgener. 80 f.
Nidaros Kantorer. 719.
Nidaros Kapitel. 174 ff. 235 f. 254. 260. 650. 719. 735 f. 748-51. 766 f. 772. 784. 795.
Nidaros Kirker. 260.
Nidaros Klostre. 650.
Nidaros Kongsgaard. 172.
Nidaros Lagmænd. 713 f. 755. 772.
Nidaros Lagthing. 772.
Nidaros Lectorer. 650.
Nidaros Priorer. 650.
Nidaros Raadmænd. 713 f. 755. 772. 782.
Nidaros Raadstue. 772. 783. (Jfr. Throndhjem.)
Nidsten i Öyestad Sogn. 135.
Nikolaus (Nikolas, Niklis), Abbed i Hovedöens Kloster. 249 f.
Nikolaus (Niklis) Amundssön. 173.
Nikolaus Arnbjörnssön. 106 f. 110 f.
Nikolaus Benikssön Bröker. 194 f.
Nikolaus (Nikles) Dyressön. 159. 802 f.
Nikolaus Eirikssön Rosenkrantz, Hofmester. 175.
Nikolaus Hallsteinssön. 189.
Nikolaus, Hans Michelssöns Sön. 434.
Nikolaus Helgessön. 35 ff.
Nikolaus (Niklis) Ketilssön. 173. 181.
Nikolaus (Niklis) Matthissön. 102.
Nikolaus Minkwitz. 548 ff.
Nikolaus p. Nes. 91.
Nikolaus Ormssön. 123 f. 144 f.
Nikolaus Peterssön, Gaute Eirikssöns Svend. 113.
Nikolaus (Niklis) Peterssön, Prest. 16. 137.
Nikolaus, Prest i Fjeld. 32.
Nikolaus, Prest p. Nes. 40.
Nikolaus i Prestegaarden. 117.
Nikolaus (Niklis) Sellassön. 156.
Nikolaus Stofssön. 131.
Nikolaus Thoressön. 40.
Nikolaus Thormodssön. 121.
Nikolaus (Niklis) Thorsteinssön. 179.
Nikolaus Tyrry. 421 f. 492 f.
Nikolaus Ulfssön, Lagmand i Tunsberg. 195.
Nikolas Kirkegaard i Oslo. 67.
Nils. 221.
Nils p. Afdal. 656.
Nils Anderssön, Lagmand i Skiden. 804. 809.
Nils Anundssön. 216.
Nils Aslakssön. 753.
Nils p. Asnes. 658.
Nils Audunssön. 763.
Nils Audunssön, Provst i Tunsberg. 213.
Nils Bentssön. 714.
Nils Eirikssön. 824 f.
Nils Engelbrektssön, Raadmand i Throndhjem. 714.
Nils p. Eskerim. 753.
Nils, Graabroder. 650.
Nils Grimssön, Hr. 666.
Nils Gudmundssön. 827 f.
Nils Haakonssön, Prest i Selabu. 210.
Nils Hack. 576.
Nils Helgessön. 262.
Nils p. Hembrem. 658.
Nils Henrikssön Gyldenlöve, se G.
Nils Högssön. 800.
Nils Iverssön. 238.
Nils Jepssön. 562 f. 566. 664.
Nils Jepssön, Provst i Hjertdal. 218.
Nils Jonssön, Erkebiskop Olaf Engelbrektssöns Smaasvend. 629. 631.
Nils p. Juxe. 809.
Nils Jyde, Raadmand i Bergen. 661. 665. 698. 745.
Nils Jörenssön. 766.
Nils Jörenssön, Prest i Hjertdal. 722. 758 f. 770.
Nils Kenne. 212 f.
Nils Klaussön, Lagmand i Stavanger. 660 f. 775.
Nils Klyve. 251.
Nils Larenssön, Borgermester i Throndhjem. 772.
Nils p. Landsverk. 184.
Nils Laurenssön. 202.
Nils Lauritssön, Raad [881 Navne-Register]  mand i Throndhjem. 714.
Nils Linderup. 598.
Nils Lykke, se L.
Nils Michelssön, Sorenskriver. 167. 212. 229. 252 f.
Nils, Munk i Tuteröens Kloster. 648. 654.
Nils p. Nes. 816.
Nils Olafssön. 215 f.
Nils Olssön, Borger i Skiden. 747.
Nils Povelssön. 826 f.
Nils, Prest i Vinje. 818.
Nils Rasmussön, Prest i Tunsberg. 812 f.
Nils Sigurdssön (Rosensværd), Raadmand. 220.
Nils, Skriver, Raadmand i Throndhjem. 714.
Nils, Skrædder, Foged p. Nedenes. 752.
Nils Svenssön (Tordenstjerne?). 753 f. 757.
Nils p. Thveiten. 809.
Nils Thoraldssön. 796 f.
Nils Ulfssön, Lagmand i Tunsberg. 213.
Nils Valthjofssön. 784 f.
Nils Viborg, Esge Bildes Foged. 664.
Njotarey. 46. 59 f. 87 f. 94. 128 f. 139 f. 165. 220. 812 f.
Nonstad, Gaard i Aasen. 780.
Norby, Hr. Severin. 321 f. 334 f. 412. 500. 506. 612 f.
Nordby i Borgesyssel. 179.
Nordby i Nannestad. 20 f.
Nordenfjeldske Norge. 154. 411. 472. 599. 747. 754 ff.
Norderhofs Sogn p. Ringerike. 22.
Nordfjord. 147. 149. 405 f. 772 f.
Nordfjæren, Gaard i Frosten. 776.
Nordland. 690.
Nore i Numedal. 821. 828 f. 832.
Nordmöre. 52. 101. 212 f. 252 f. 627. 710. 727. 747. 780.
Nordnes ved Bergen. 725. 727. 734.
Norem (Norheim), Gaard i Böhered. 803.
Norge. 389.
Nos i Aals Sogn i Hallingdal. 45. 114.
Numedal. 21. 184. 567. 727. 827 ff. 832.
Nürnberg. 266-69. 283-86. 288. 290. 299. 310. 328-33. 336-44. 347. 350-53. 355. 360 f. 363 f. 388. 399 ff. 433. 532. 606.
Nygaarden i Tunsberg. 213. 224 f.
Nykjöping. 509. 674 f.
Nylödöse. 232. 235.
Nymmegen, Johan. 487.
Næpa, Hallvard. 102.
Oberstein, Greven af. 309.
Oblaud (Oblod) p. Flekkestad. 657.
Occo, Pompejus. 400. 715.
Odalen. 24. 772 f.
Odd Amundssön. 826 f.
Odd Anundssön. 132.
Odd Nikolassön. 57.
Odd Thorleifssön. 234.
Odense. 511. 672.
Odensö (Onsö) i Borgesyssel. 223 f.
Odin, Oden, se Audun.
Ogland (Aukland i Vigmostad). 826 f.
Ogmund (Agmund) Aslakssön, Hr. 11.
Ogmund Greipssön. 118.
Ogmund Gunnarssön. 110.
Ogmund Halldorssön. 144 ff.
Ogmund Paalssön. 125.
Ogmund Sæmundssön. 147.
Ogmund Throndssön. 133.
Ogmund Vinaldssön. 179.
Ogmundsgaarden i Tunsberg. 35.
Okehof (Okenhaug), Gaard i Skogn. 777.
Olaf. 26. 38.
Olaf p. Aas. 823.
Olaf Aasulfssön. 211.
Olaf Alfssön. 168. 782 f.
Olaf Amager. 696.
Olaf Amundssön, Prest i Hjertdal. 790.
Olaf Anderssön, Raadmand i Bergen. 812.
Olaf Anderssön p. Tjömö. 812.
Olaf Anundssön. 742 f.
Olaf Arnessön. 228.
Olaf Arnessön, Lensmand i Vik. 824 f.
Olaf Aslessön. 832.
Olaf Asmundssön. 801.
Olaf Beintssön, Borgermester i Tunsberg. 720.
Olaf Berdorssön, 176 f.
Olaf p. Berge. 747.
Olaf Bottelssön p. Eide. 253.
Olaf Cappe, Raadmand i Throndhjem. 782.
Olaf p. Eig. 138.
Olaf Eilifssön. 790.
Olaf Eirikssön i Bod. 753.
Olaf Eirikssön, [882 Navne-Register]  Raadmand i Oslo. 140.
Olaf Eirikssön p. Överland. 253.
Olaf Engelbrektssön. 234 f.
Olaf Engelbrektssön, Erkebiskop af Nidaros. 404 f. 410. 511. 534 f. 578 f. 585. 587. 591 ff. 614 f. 618 f. 627. 629-32. 634. 640. 649 f. 656. 663 f. 671-75. 677-80. 682. 686. 689-94. 696 ff. 700-8. 710-19. 721. 727. 731 f. 734-37. 739. 745.
Olaf Erlandssön. 802.
Olaf i Ervingen. 40.
Olaf Eyvindssön. 681.
Olaf p. Falkested. 803.
Olaf Filippussön. 252 f.
Olaf p. Fosen. 774.
Olaf Galle, se G.
Olaf Gauter. 65.
Olaf Gudleikssön (?). 233.
Olaf Gudmundssön, Raadmand i Throndhjem. 782.
Olaf Gunnarssön. 244 f. 636.
Olaf Haakonssön. 49.
Olaf Haakonssön, Konge. 64-67.
Olaf Hack. 576.
Olaf Hallsteinssön. 753.
Olaf Helgessön. 59 f. 165. 819.
Olaf Helgessön, Raadmand i Tunsberg. 176. 183. 186.
Olaf p. Hembrem. 658.
Olaf Herbrandssön. 226.
Olaf Herleikssön. 42 f.
Olaf Holk, Raadmand i Tunsberg. 416.
Olaf Ingelssön, Ridder. 158.
Olaf Ivarssön i Mordal. 753.
Olaf Ivarssön p. Nerland. 753.
Olaf Jenssön. 782.
Olaf Jenssön, Lensmand p. Follo. 202. 204.
Olaf Jonssön. 63 f. 162. 263. 752.
Olaf Jonssön, Finmarksfarer. 668.
Olaf Jonssön, Prest i Hjertdal. 261.
Olaf Jonssön p. Skardbö. 820 f.
Olaf Jordanssön. 249.
Olaf Klemetssön. 92 f.
Olaf, Kobberslager, Raadmand i Throndhjem. 714.
Olaf, (Lagmand?). 755 f.
Olaf p. Lein. 654.
Olaf Lifulfssön. 57 f.
Olaf p. Linvik. 5.
Olaf Magnussön. 472.
Olaf Michelssön. 787.
Olaf Mogenssön, Raadmand i Throndhjem. 710. 714. 755 f. 772.
Olaf p. Myre. 658.
Olaf Nilssön. 262. 514. 675 ff. 714. 796 f. 801.
Olaf Nilssön (Brems eller Skanke). 134 f.
Olaf Nilssön, Hr. 172.
Olaf Nilssön, Raadmand i Throndhjem. 714. 782.
Olaf Odenssön. 832.
Olaf Olafssön. 164 f. 234. 670.
Olaf Olafssön, Knut Knutssön Baats Lensmand. 244.
Olaf Ormssön. 121. 226.
Olaf Paalssön. 177.
Olaf Peterssön. 86. 178. 193. 196. 198. 208. 256 f. 261.
Olaf Peterssön i Aalberg. 649.
Olaf Peterssön p. Nesje. 253.
Olaf Peterssön, Raadmand i Bergen. 602. 619.
Olaf Peterssön, Raadmand i Throndhjem. 782.
Olaf Peterssön Stenhugger, Raadmand i Throndhjem. 782.
Olaf, Prest i Vaale. 152.
Olaf p. Raa. 658.
Olaf Ragnarssön. 261 f.
Olaf Reidarssön, Kannik i Nidaros. 650.
Olaf Rosenkrantz, se R.
Olaf p. Rödstad. 657.
Olaf Sigurdssön. 765 f.
Olaf Sigurdssön Rosensværd, se R.
Olaf Sindressön. 602.
Olaf Sivordssön. 722. 758 f. 771.
Olaf Sivordssön, Raadmand i Bergen. 661.
Olaf Sjurdssön, Erkedegn i Throndhjem. 719.
Olaf p. Skebrek. 184.
Olaf p. Skerven. 255. 681.
Olaf p. Skorden. 786 f.
Olaf, Skrædder, Raadmand i Tunsberg. 213.
Olaf p. Skyrdal. 144.
Olaf p. Staure. 657.
Olaf Steinarssön. 821.
Olaf Stigssön Krognos, se K.
Olaf Sveinssön. 95. 228.
Olaf Sveinungssön. 197.
Olaf Svort. 721.
Olaf Thofssön. 722. 759. 770.
Olaf Tholfssön. 241 f.
Olaf Thorbjörnssön, Raadmand i Bergen. 661. 726. 730. 732.
Olaf, Thorbjörn Steinarssöns Svend. 42 f.
Olaf Thordssön. 63. 76 f. 121. 814.
Olaf Thoressön. 106. 822.
Olaf Thorgeirssön. 189. 654.
Olaf Thorgeirssön, Raadmand i Bergen. 661.
Olaf Thorkelssön, Biskop af Bergen. 404 ff. 410 f. 491. 629. 663. 666. 671. 673. 697 f.
Olaf Thorleifssön, Prest i Tunsberg. 38. 43.
Olaf Thormodssön. 785. 792 f. 799. 808.
Olaf Thorsteinssön p. Synes. 460.
Olaf Throndssön, Erke [883 Navne-Register]  biskop af Nidaros. 172. 175.
Olaf Thörrissön (Gyldensö). 712.
Olaf Ulfssön. 60.
Olaf p. Vangsted. 657.
Olaf i Vik. 653. 655 f.
Olaf Villemssön, Kannik i Nidaros. 719.
St. Olafs Gods söndenfjelds. 764.
St. Olafs Hus (Regentsen) i Rostock. 578. 591.
St. Olafs Kirke i Nidaros, se Nidaros Domkirke.
St. Olafs Kirke i Tunsberg. 43.
St. Olafs Kloster i Tunsberg. 42. 45 f. 54. 82.
Oldenburg, Greven af. 409.
Oldenburg, Klaus v. 367.
Olfstedt (?), Gaard i Verdalen. 778.
Ollef (Oleif?) Heidestad. 184.
Olof Thorlaksdatter. 157.
Olund i Söndhordland. 33 f.
Olver (Ulf?) Hallvordssön. 799.
Ondal, Gaard i Thelemarken. 789 ff.
Omnes i Saudland. 759.
Omthvet (Almthveit i Brunkeberg). 747 f. 814.
Oole (Aale?) Gardssön. 118.
Opdal (Nordenfjelds). 154. 763.
Opdal i Numedal. 828. 832.
Opensten. 108 f.
Opsal, Gaard i Inderöen. 779.
Ordal i Thelemarken. 227.
Oreröd, Gaard i Sandehered. 816.
Orknö. 11 f. 488. 664.
Orleans. 500.
Orm. 149.
Orm Arnessön. 28.
Orm Geirmundssön. 173.
Orm Gunnleikssön. 226.
Orm Hallvardssön. 181.
Orm Herbrandssön. 55.
Orm Larenssön. 215.
Orm Olafssön. 33.
Orm Ranessön. 31.
Orm p. Stange. 243 f.
Orm Sundressön. 799.
Orm Thorgeirssön. 149.
Orm Thormodssön. 225.
Ormeberg p. Eker. 75 f. 83 f. 89. 109. 163 f. 177 f. 182 f.
Ormebrekke i Höydalsmo Sogn. 625. 808.
Os Kirke og Bygd i Rakkestads Sogn. 179.
Osen, Gaard. 806.
Oslo Bispedömme. 1-4. 44. 69 f. 83. 85. 101. 151. 156. 171. 189. 230. 637 f. 641. 686 f. 715 f. 742.
Oslo Bispegaard. 46.
Oslo Borgere. 172.
Oslo Borgermestre. 742.
Oslo By. 1. 4 ff. 14 f. 44 f. 47. 90. 140. 150. 565 f. 596. 598. 621 f. 639. 650. 667. 715 f. 718. 737 f. 742. 795. 803. 810 f.
Oslo Gaarde. 140.
Oslo Hered. 49.
Oslo Kapitel. 1-4. 39. 49. 64. 80. 82. 84. 91. 141. 150. 153. 180. 187. 213. 224. 637. 639. 641. 681. 720.
Oslo Kirker. 1 f. 4. 14. 18. 96. 150. 681. 742.
Oslo Kirkegaarde. 67.
Oslo Kjöbmænd. 177 f.
Oslo Lagmænd. 742.
Oslo Lagthing. 789.
Oslo Officialer. 141. 189.
Oslo Provster. 99.
Oslo Raadmænd. 140. 742. 795.
Oslo Raadstue. 742.
Oslo Skoler. 1.
Oslo Skomagere. 95. 100.
Oslo Stift. 773.
Oslo Tomter. 46.
Ossin i Akers Sogn. 49.
Osthorp (Odsthorp) i Rakkestads Sogn. 179.
Othelle, Gaard i Frosten. 776.
Ottar Eindridssön. 154.
Otterlo (Otlo), Gaard i Frosten. 657.
Otte Holgerssön Rosenkrantz, se R.
Otte Römer, se R.
Otte Stigssön (Ulfeld). 654. 664.
Otto, Hertug af Braunschweig og Lüneburg. 264 f. 301-5. 333. 338 f. 348. 353. 366. 368-72.
Ottilia Ottesdatter (Kane?). 416.
Ove, se Aage.
Overhalven. 690.
Overhus i Frosten. 776.
Oxe, Hr. Johan. 209.
Oxe, Fru Lucia Pedersdatter. 637. 639 f. 642.
Ozim (Aasheim i Sillegjord?). 747.
Paal Andressön. 48.
Paal Asmundssön, Hr. 48.
Paal, Borgermester i Veere. [884 Navne-Register]  426. 428 f.
Paal Eirikssön. 20.
Paal Frodessön. 786.
Paal Gunnarssön. 37. 41 f.
Paal Hallvardssön. 243 f.
Paal Ivarssön. 263.
Paal Jonssön, Erkebiskop Olaf Engelbrektssöns Skibskapitain. 534 f.
Paal Kolbeinssön. 199 f.
Paal Lauritssön. 756.
Paal Lauritssön, Thingskriver. 795.
Paal Laxmand, se L.
Paal Ogmundssön. 147.
Paal Olssön. 783.
Paal Peterssön, Raadmand i Tunsberg. 191.
Paal Reidarssön. 238.
Paal Rolfssön. 757.
Paal Thordssön. 263.
Paal Thorgeirssön. 194 f.
Paal Thorgrimssön. 822.
Pakke, Jon, Lagmand i Tunsberg. 416. 670.
Palermo, Erkebiskop af, se Carondeletus.
Palne Povelssön, Prest til Evje. 796.
Pantzatt (?). 620 f.
Paris. 8. 11. 671 ff.
Paulus de Cesis, Kardinal. 401.
Paulus Petrus Kempe, se K.
Paus, Cornelius. 818.
Pels v. Busk. 531.
Pentzell, Posche. 617.
Pernille Olufsdatter Krognos, Frue, se K.
Persreiten i Grafaas i Aalen. 774.
Peter. 34 f. 806.
Peter (Pieter). 487.
Peter, Abbed Matthis af Tuteröens Tjener. 650.
Peter Ancher (Ankerssön), Christiern II´s Tjener. 560.
Peter Anderssön, Lagmand i Tunsberg. 720. 742. 769. 787.
Peter Arnfinnssön. 207.
Peter Badsker, Raadmand i Throndhjem. 782.
Peter Benktssön p. Hugstad. 653. 655.
Peter Bessessön. 714.
Peter Bessön, Lensmand. 654.
Peter, Biskop. 98.
Peter Björssön. 56 f.
Peter, Bonde p. Sandvin. 16.
Peter Brockenhus, se B.
Peter Brynjulfssön. 795.
Peter Christenssön p. Sauder. 754.
Peter Eilifssön. 792 f.
Peter Eirikssön, Hr. 48.
Peter Eirikssön, Borgermester i Throndhjem. 755.
Peter Eysteinssön. 149.
Peter Gautessön, Raadmand i Throndhjem. 714.
Peter Godske. 791.
Peter p. Gudstad. 657.
Peter Guldring. 649.
Peter Gunnarssön. 105 f.
Peter Gyrdssön. 185 f.
Peter Haakonssön. 220.
Peter Haard, se H.
Peter Hanssön. 649 f.
Peter Hanssön, Henrik Krummediges Tjener. 567. 574. 588. 598.
Peter Hanssön Litle, se L.
Peter Hanssön, Sorenskriver. 231.
Peter Haraldssön. 722. 759. 766. 771.
Peter Harildssön. 758.
Peter Helgessön. 200 f.
Peter Herlogssön, Lagmand i Oslo. 742.
Peter p. Hof. 658.
Peter, Hr. af Tautren. 654.
Peter p. Hvatstaa. 830.
Peter Jakobssön. 205.
Peter Jebssön, Borger i Tunsberg. 205.
Peter Jenssön. 188.
Peter Jenssön, Raadmand i Tunsberg. 191.
Peter Jonssön. 90. 806.
Peter Jonssön, Raadmand i Tunsberg. 813.
Peter, Kannik i Nidaros. 650.
Peter Karlssön. 794.
Peter Lauritssön. 255.
Peter i Levanger. 656.
Peter Lykke, se L.
Peter Lyneborg, Raadmand i Tunsberg. 177. 213 f.
Peter Martenssön. 425.
Peter, Munk i Nidarholms Kloster. 650.
Peter Nilaussön. 144.
Peter Nilssön. 259.
Peter Nilssön Grip, se G.
Peter Nilssön, Lensmand i Nummedal. 184.
Peter Nilssön, Raadmand i Throndhjem. 755.
Peter Olafssön. 254 f.
Peter Olafssön, Lagmand i Tunsberg. 171. 186. 191. 202-5.
Peter Olafssön, Thingskriver. 828 f.
Peter Paalssön, Kapellan p. Thoten. 140.
Peter Payssön. 764.
Peter Peterssön. 640. 644-47.
Peter Peterssön, Kannik i Nidaros. 719.
Peter Peterssön p. Sölnes. 253.
Peter Reidarssön. 220.
Peter Robertssön. 661.
Peter, Skriver. 252 f.
Peter, Skriver, Raadmand i Skiden. 823.
Peter Stillaugssön. 131.
Peter Thjostulfssön. 50 f.
Peter Thorgilssön. 218.
Peter Thor [885 Navne-Register]  modssön. 107.
Peter Timandssön, Borger i Haarlem. 561.
Peter de Tornaco. 516 ff. 597.
Peter Tygessön, Prest i Sandehered. 767.
Peter Utroknegt. 643.
Peter p. Vandberg. 657.
Peter Vannes. 422.
Peter p. Veglo. 691.
Peter Villadssön, Slotsskriver p. Kjöbenhavns Slot. 591 f.
Petersgaarden i Tunsberg. 113. 186 f.
St. Peters Kirke i Kjöbenhavn. 791.
St. Peters Kirke i Ljodhus. 108.
St. Peters Kirke i Rom. 611. 802.
St. Peters Kirke i Tunsberg. 18 f. 38-42. 49 f. 52. 68 ff. 82. 88 f. 91. 109 ff. 141. 162 ff. 177. 182. 202-5. 213. 246. 248 f.
St. Peters Kirkegaard i Tunsberg. 35 ff. 141.
St. Peters Kirkesogn i Borgund. 820.
St. Peters Kirkesogn i Tunsberg. 56. 106 f. 218 f. 246. 248 f. 720.
Peter Smids Gaard i Tunsberg. 205.
Peter v. Höll, Skib. 449. 475. 478.
Pfenning, Kort. 423 f. 531.
Philip, Greve af Pfalz. 611.
Philip, Hertug af Braunschweig. 314.
Philip IV, Konge af Frankrig. 6 ff.
Philip, Landgreve af Hessen. 543.
Philip Melanchton, se M.
Philippa, Erik af Pommerns Dronning. 95. 98.
Pil Lafranssön i Tunsberg. 176.
Pipping, Hans, Raadmand i Skiden. 819 f. 823.
Piro. 444.
Pless, Capitainlieutenant. 45.
Plikten (Plettoen) i Eggedal. 821.
Pogwisch, Ulf. 270.
Pogwisch, Wolf v. 367. 576.
Polen. 277. 438. 440.
Pomeranus (Bugenhagen). 441.
Pommern. 277.
Pompejus Occo. 400. 715.
Ponte Rabi. 349.
Poppelsdorf. 273.
Posche Pentzell. 617.
Potsdam. 462 f. 473. 481.
Povelsen, P. 255.
Praet, Loys de. 507.
Pram, Joh. Ad., Foged. 54.
Preben Pudbusk, Hr. 576.
Presburg. 489 f. 625.
Preussen. 441.
Pruner, Joachim. 533. 541 f.
Pruner, Tebald. 533.
Prædikebrödre. 121.
Prædikebrödre Kloster (i Sachsen). 385.
Pudbusk, Hr. Klaus. 576.
Pudbusk, Hr. Preben. 576. (Puke?), Erik Ketilssön. 53.
Pylle v. Ammefordt. 526.
Pytt, Gaard i Sandshverv. 255.
Qumena (?), Remachus de. 403.
Raa, Gaard i Stjördalen. 658.
Raabygde Skibrede p. Vestfold. 138.
Raabyggelaget. 226. 567. 636. 796. 807.
Raade, Gaard i Baahus Len. 209.
Raade, Gaard i Sparbo. 778.
Raade (Rode) Sogn i Borgesyssel. 43 f. 192. 244 f. 767. 784 f.
Raastad i Stokke Sogn. 77.
Rabbe Schudtholt, Skipper. 489.
Rad p. Vestfold. 144.
Rafnaberg i Botne Sogn. 107.
Rafnberg, Gaard i Hiterdal. 192.
Ragna Gudthormsdatter. 41. 43.
Ragna Olafsdatter. 823.
Ragnhild Eyvindsdatter. 136.
Ragnhild Hallvardsdatter. 122. 203.
Ragnhild Jonsdatter. 66 f.
Ragnhild Povelsdatter. 826 f.
Ragnhild Saxesdatter. 125.
Ragnhild Thorgeirsdatter. 68 ff.
Ragnhild Thorleifsdatter. 204.
Rakkestad. 90. 179. 215. 244. 822.
Raknek (Rokne) i Skaun. 260.
Ramnathvet i Mo Sogn i Baahus Len. 128. 155 f.
[886 Navne-Register] 
Ramnes, Gaard p. Vestfold. 111.
Ramnes Sogn p. Vestfold. 46. 62 f. 73 f. 80. 116. 141. 148. 180. 243 f. 258 f.
Ramstad i Skedaker. 30.
Ramstad i Spjotaberg. 794.
Randaberg i Sillegjords Sogn. 173.
Randsö (?), Gaard i Skogdal. 781.
Rangvold (Rangul), Gaard i Skogn. 657. 777.
Ranheims Sogn i Overhalven. 690.
Rannog (Ronnog) Dyresdatter. 87 f.
Rannog Haakonsdatter. 165.
Rannog Helgesdatter. 247.
Rannog Olafsdatter. 828 f.
Rannog (Ronnog) Ormsdatter. 94 f.
Rannog, Thord Glöderssöns Hustru. 182.
Rantzau, Hr. Henrik. 367.
Rantzau, Hr. Johan. 745.
Rapastad (nu Roppestad) i Kvelds Sogn. 31.
Rasmus Due. 700 f.
Rasmus Eirikssön, Provst. 256.
Rasmus Hjort, Provst i Tunsberg. 813.
Rasmus Lang. 831.
Rasmus Michelssön, Borger i Skiden. 741.
Rasmus Olafssön, Lector i Nestved. 589.
Rasmus p. Syltebö. 167.
Rathenow. 457-60.
Raudeland, nordre, i Opdal. 832.
Rauden, Gaard i Tunsberg. 249.
Raudland, Gaard i Thelemarken. 824.
Raudlands Sogn i Thelemarken. 234.
Raumarike. 18 f. 45. 96. 195. 788. 794.
Ravensberg, Albert Jepssön. 588.
Raymund, Provincialprior. 121.
Rebitz (Redwitz), Hans v. 266 f. 270. 322 f. 325-28.
Refaug i Sande. 211.
Reff, Hans, Biskop. 663 f. 686 f. 715 f. 737 f. 742.
Reidar Anderssön. 794.
Reidar Arnessön. 221.
Reidar Eilifssön. 73.
Reidar Gudleikssön, Provst i Skidesyssel. 210 f.
Reidar Gudthormssön. 87 f. 94 f. 128 f.
Reidar Hafthorssön, Prest p. Solheim. 142.
Reidar Jonssön (Darre?). 48.
Reidar Klemetssön. 828 f.
Reidar Laressön. 33.
Reidar Niklissön. 144 ff.
Reidar Ram. 203.
Reidar p. Stange. 243.
Reidar Thorbjörnssön. 802.
Reidar Thoressön. 85.
Reidulf 217.
Reidulf Björnssön. 220.
Reidulf Eyvindssön 227. 236.
Reidun Andresdatter. 215.
Reien (Rein?), Gaard i Verdalen. 778.
Reins Kloster. 781.
Reine, Gaard i Ramnes Sogn p. Vestfold. 46. 80.
Reine i Sandshverv. 670.
Reinhausen. 279.
Reinhold Jonssön, Borger i Skiden. 747. 819 f.
Reitweiser, Kilian. 532 f. 541 f.
Remachus de Qumena (?). 403.
Rendsborg. 761 ff.
Renicke Dirickohm, Skipper. 488 f.
Renjum, Rennie (Rinden, Rennom?), Gaard i Skogn. 656. 777.
Repp Sigmundssön. 130.
Repp Thordssön. 131.
Reppen, Gaard i Verdalen. 778.
Reppichau, Eck v. 324.
Rerstad (Redstad?), Gaard i Skogn. 777.
Reval. 441. 488.
Rhin. 268. 293.
Rifling i Lomhered. 34 f.
Riga. 488.
Rikard Thjostolfssön. 49.
Rike i Valle Sogn i Setersdalen. 636.
Rind p. Hedemarken. 34.
Rinde, Gaard i Aamotsdal. 822.
Ringebu. 19. 130.
Ringerike. 22 f.
Ringsaker. 34.
Ringstad i Ignebakke. 198 f.
Rise. 781 f.
Risem (Reitsheim), Gaard i Beitstaden. 779.
[887 Navne-Register] 
Risteholm. 798 f.
Ritlerud, Gaard i Eidsbergs Sogn. 794.
Rivin, Gaard i Tunsberg. 31.
Rjuke i Vaale Sogn. 62 f. 82.
Roald Helgessön. 242.
Roald Nigilssön. 264.
Roald Olafssön. 202. 205.
Roald Salvessön. 636.
Roalt, Gaard i Hviteseid. 830.
Roar p. Björndal. 786 f.
Roar Christopherssön. 48.
Roar Niklessön, Lensmand. 187 f.
Roar Rolleifssön. 807.
Roar Rolleifssön p. Grebrekke. 796.
Roar Thorsteinssön, Væbner. 191.
Roar (nu Raa) i Norderhofs Sogn. 22.
Robbe Thorlakssön. 38.
Robert Jonssön, Lector. 650.
Roch, Christian Christopherssön. 160.
Rod (Röd), Thord. 694 f. 722-34.
Rodal (Vraadal) i Thelemarken. 196.
Rodheim i Ranheims Sogn i Overhalven. 691.
Rogar. 115 f.
Rogar Thordssön. 788.
Rogne Sogn i Valdres. 259.
Rokke Sogn i Borgesyssel. 152. 637.
Rokn (Rokne) i Vangs Sogn p. Voss. 28 f.
Roland Thjostolfssön. 184 f.
Roland Thorsteinssön, Kannik i Oslo. 150.
Rolandine Wille. 570.
Rolf Asbjörnssön. 185.
Rolf Borghildssön. 35 f.
Rolf Ljodolfssön. 52.
Rolf Nilssön. 259.
Rolf Sigurdssön. 153.
Rolf, Sira. 83.
Rolf Sjofarssön (Rosensværd). 220.
Rolf Thordssön. 83.
Rollaug Gestssön. 77 f.
Rolleif Thorsteinssön. 173. 261. 670 f. 801. 816 f.
Rom. 400 f. 420. 500. 507. 509. 607 f.
Rom i Slagens Sogn. 76 f.
Romsdalen. 51. 166 f. 176. 212 f. 228 f. 234 f. 238 f. 252 f. 680. 707. 727. 752 f.
Rongstedt (?), Gaard i Sparbo. 778.
Ronnog, se Rannog.
Rorarius, Dr. Hieronymus. 352. 363. 379. 395. 397 ff.
Rorleif Björnssön. 90.
Ros-Egeland, Gaard p. Lister. 826.
Rosenkrantz, Anne. 737. 739.
Rosenkrantz, Erik Ottessön. 604 f. 795 f.
Rosenkrantz, Erik Stygessön. 679.
Rosenkrantz, Gotskalk Erikssön, se G.
Rosenkrantz, Holger. 570 f.(?).
Rosenkrantz, Nikolaus Erikssön, Hofmester. 175.
Rosenkrantz, Oluf. 736 f.
Rosenkrantz, Otte Holgerssön. 247. 440. 443. 729.
Rosensværd, Asbjörg Rolfsdatter. 794.
Rosensværd, Baard Rolfssön. 794.
Rosensværd, Birgitte Sigurdsdatter. 794.
Rosensværd, Brynjulf Sjofarssön. 220.
Rosensværd, Gunnhild Sigurdsdatter. 794.
Rosensværd, Margrete Rolfsdatter. 794.
Rosensværd, Nils Sigurdssön. 220.
Rosensværd, Olaf Sigurdssön. 794.
Rosensværd, Rolf Sjofarssön. 220.
Rosensværd, Sigurd Rolfssön. 794.
Rosensværd, Sigurd Sjofarssön. 137 ff. 146.
Rosensværd, Sjofar Rolfssön. 794.
Rosensværd, Thjostolf Rolfssön. 794.
Rosensværd. Valgerd Sigurdsdatter. 794.
Roser, af tre, Alf Knutssön. 674.
Roser Johan Thuressön. 674.
Roser Jon (Jöns) Knutssön. 674.
Roser Karine Alfsdatter. 689 f.
Roser Lasse Thuressön. 674.
Rosfjord, Gaard p. Lister. 826.
Roskilde. 510. 740. 745.
Rostock, Rostockere. 124. 441. 578 f. 588. 591 f. 621 f.
Rosviken, Gaard (Vigerens eller Roalds Sogn, Harham). 460.
Rottenburg. 286.
Rud, Fru Anne Jörgensdatter. 269 f. 566. 575 f. 587 ff. 598. 600. 605. 621 f. 633.
Rud, Gaard i Aamotsdal. 829 f.
Rud i Eggedal. 821.
Rud i Flatdal. 759.
Rud i Hole. 24.
Rud i Sandehered. 124. 137.
[888 Navne-Register] 
Rudolf Heel. 287.
Rudolf Matssön. 321 f.
Rudstaden i Bergs Skov. 22 f.
Rusland. 500. 506.
Rustung, Christopher Throndssön. 713 f. 722-38. 791.
Ruter, Henrik, Skipper. 489.
Ryg (Tuteröens Kloster?). 654.
Rygen. 441.
Rygin i Hiterdal. 767 f. 819 f.
Rynaa (Röyne, Rönjam) i Hjertdal. 749.
Rysberg (Risberg), Gaard i Aasen. 780.
Rysse (Riisan?), Gaard i Frosten. 776.
Röberg (Rödberg) i Foss Thinglag. 826.
Rö Thing. 167. 229.
Röd, Thord, se Rod.
Röde Löve, Vertshus i Antwerpen. 531. 603 f.
Rödeberg i Throndenes Prestegjeld. 811.
Rödebæk. 184.
Rödmos (?), Gaard i Inderöen. 779.
Rödstad, Gaard i Lexviken. 780.
Rödstad i Skogn. 657.
Röfseter i Grue Sogn. 93 f.
Röland, Gaard i Vigmostad Kirkesogn. 826 f.
Römer, Anne Ottesdatter, Hustru, se Kane.
Römer, Fru Inger Ottesdatter. 679. 682 f. 686 f. 691-98. 703. 705. 707-13. 716-19. 752 f.
Römer, Jakob Fastulfssön, Ridder. 100.
Römer, Hr. Otte. 100.
Römer, Ottilia Ottesdatter, se Kane.
Rönjam, Gaard i Aamotsdals Sogn. 807.
Rönnow, Hr. Korfitz. 209.
Rönseter, Gaard i Skogdal. 781.
Rördal p. Vestfold. 118. 129.
Rörek Ölverssön. 128. 155.
Rören i Inderöen. 778.
Rörstad, Gaard p. Vestfold. 816.
Röton (nu Reiten?), Gaard i Sævik Sogn. 805 f.
Röyndal, Gaard i Öyfjeld. 810.
Röyne i Sillegjord. 193.
Röyrekolla (nu Rörkul) i Stokke Sogn. 146.
Rös (Roes), Herren af. 569. 573.
Röyseland (i Valle?). 105 f.
Saathveit i Heidinstads Sogn. 199.
Sachsen. 285. 299. 348. 384. 402.
Sadelmagergaarden i Throndhjem. 783.
Sakulf Hallvardssön. 154.
Salamanka. 297. 344.
Salgerd i Sems Sogn. 42 f.
Salmund p. Myklebolstad. 820.
Salthammer, Gaard i Skogn. 657. 777.
Salve, se Solve.
Sambetjern i Sands Sogn i Odal. 25.
Sands Sogn i Odal. 24. 772.
Sandaak, Gaard i Vinje. 818.
Sandberg, Gaard i Skogn. 777.
Sande, Gaard i Borre Sogn. 799 f.
Sande (Sand), Gaard i Inderöen. 779.
Sande, Gaard i Slagn p. Vestfold. 197.
Sande Sogn p. Vestfold. 82. 113 f. 124. 131. 137. 143 f. 182. 211.
Sandehered. 40 f. 124. 137. 143 f. 238. 767. 770. 786 f. 816.
Sanden-Fjerding p. Eker. 189 f.
Sander Jonssön. 661.
Sandhaa i Sande Sogn. 124. 137.
Sandhogen i Ramnes Sogn. 243. 258.
Sandin i Thrume Sogn. 135.
Sandnes i Vinje Sogn p. Snosen. 125.
Sandland (kaldet Fratesandland og Flate-Sandland) i Brunkebergs Sogn. 193. 227 f. 685.
Sandofund i Ramnes Sogn. 243.
Sandsaaen i Thelemarken. 208.
Sandshverv. 112 f. 118. 138 f. 143. 146. 178. 184. 189. 199 ff. 211. 214 f. 222. 254 f. 262. 567. 626. 670. 757.
Sandviken i Romsdalen. 167.
Sandvin i Vikör. 16 f.
Sandökedal. 790.
[889 Navne-Register] 
Sappen, Gaard i Tunsberg. 248.
Sarpsborg By. 220.
Sarpsborg, Raadmænd. 220.
Sarpsfos, Gaard i Ullarey i Borgesyssel. 794.
Sarracenere. 402.
Sass, Hannes, Raadmand i Tunsberg. 171.
Sass, Staffan. 642. 644 ff. 669.
Saude, Gaard i Hiterdal. 233.
Saude Sogn p. Grenland. 90. 127. 189. 200 f. 790. 797-800. 802-5. 809.
Sauder i Frogner Sogn i Lider. 753 f.
Saulerud i Undreimsdal. 18.
Savoyen, Hertugen af. 611.
Saxe Arnessön. 125.
Saxe Aslakssön. 212 f.
Saxe Björnssön. 775.
Saxe p. Skinheimen. 20.
Scepper, Cornelius. 354. 356. 358. 373 ff. 392. 407. 410. 427. 445 ff. 449. 502. 508. 537. 539. 606 ff. 611 ff. 623 ff.
Schenck, Jörgen. 737 f.
Schomaker, Luder, Skipper. 489.
Schonekamp, Derrick. 760.
Schram, Mats. 126.
Schudtholt, Rabbe, Skipper. 489.
Schwaben. 284.
Schwabiske Forbund. 270 f.
Schwarzwaldbönderne. 433.
Schweinitz. 515 f.
Schwerin. 616 f.
Schönberg, Hans v. 270. 318. 423. 443.
Segeberg. 375.
Sehus, Heyne. 111.
Sekkenes i Romsdalen. 166 f.
Selabu (Selbo). 210.
Selakersbö. 168. 225.
Sen, Gaard i Hemnes (?). 780.
Seraphin. 623.
Serkved Gudleikssön. 805.
Sesile (Cecilia) Throndsdatter. 757.
Seter, Gaard p. Dragestranden. 658. 780.
Setersbygden i Thelemarken. 800.
Setersdalen. 105. 133. 226. 636. 765.
Setne, Gaard i Skogn. 657. 777.
Severin (Söfrin) Asgautssön. 799.
Severin, Biskop. 1.
Severin Fröker, Prest i Bamle. 790.
Severin Norby, se N.
Severin Overskjærer, Raadmand i Bergen. 661.
Severin Peterssön, Prest i Sillegjord. 815.
Severin, Prest i Tuneim. 716.
Severin Thorsteinssön. 752.
Severin (Söverin) Vendelbo, Raadmand i Throndhjem. 714.
Sevilla. 409.
Sforza, Frants, Hertug af Milano. 611.
Siena. 607 f.
Sigbjörn. 78.
Sigbjörn Björnssön. 165.
Sigbrit. 527.
Sigdal. 821. 828.
Sigfrid, Biskop af Oslo. 44 f.
Sigismund I, Konge af Polen. 332 f. 347. 349. 440. 500. 506.
Signe (Signy), Amund Ivarssöns Hustru. 154.
Signe p. Hvalen. 797 f. 802 f.
Signe Svenkesdatter. 815.
Signe Veterlidsdatter. 804 f.
Sigrid. 234.
Sigrid p. Aas. 118.
Sigrid, Arne Kardes Hustru. 20 f.
Sigrid Eilifsdatter. 22 f.
Sigrid Gudmundsdatter. 263.
Sigrid Gunnarsdatter. 64 f. 80 f.
Sigrid Hallvordsdatter. 690 f.
Sigrid Jonsdatter. 125.
Sigrid Ketilsdatter. 127.
Sigrid Olafsdatter. 223.
Sigrid Ottesdatter, Hustru. 190 ff.
Sigrid Petersdatter. 514.
Sigrid Ramundsdatter. 685. 816 f.
Sigrid Thoresdatter. 141 f. 200 f.
Sigrid Thorsteinsdatter. 753 f.
Sigrid Throndsdatter. 757.
Sigurd (Sivord). 243.
Sigurd (Sjurd) p. Aas. 757.
Sigurd Alfssön, Kannik i Hammer. 37 f.
Sigurd Andressön. 16. 39.
Sigurd Audunssön. 148. 152. 180.
Sigurd (Sjurd) Baardssön. 28 f. 472.
Sigurd Bjernessön. 154.
Sigurd Björnssön, Kannik i Oslo. 153.
Sigurd (Syver) p. Bordal. 774.
Sigurd (Sjurd) Eyvindssön. 135.
Sigurd p. Gyrisleik. 24.
Sigurd Hallsteinssön. 24.
Sigurd [890 Navne-Register]  Hallvardssön. 45.
Sigurd (Sivord) p. Haukelid. 824.
Sigurd (Sjurd) Helgessön. 33.
Sigurd (Siver) p. Hildestad. 31.
Sigurd (Sjurd) p. Hoden. 656.
Sigurd (Sjurd), Kannik i Nidaros. 649 f. 653 f.
Sigurd (Sjurd) Lidvardssön. 819. 822 f.
Sigurd (Sivord) Morth, Raadmand i Bergen. 602. 661.
Sigurd Nigilssön. 264.
Sigurd Niklissön, Raadmand i Tunsberg. 171.
Sigurd (Sjurd) Peterssön, Kannik i Nidaros. 772 f.
Sigurd Rolfssön Rosensværd, se R.
Sigurd p. Rud. 24.
Sigurd Sjofarssön Rosensværd, se R.
Sigurd (Skaghasigurd). 32.
Sigurd Solvessön. 148. 154.
Sigurd Tholfssön. 87 f.
Sigurd Thordssön. 42 f.
Sigurd Thorsteinssön. 93 f.
Sigurd Throndssön. 177. 220.
Sigurd (Sivord) Tofssön. 722.
Sigurd (Sivord) To(f)ssön. 257.
Sigurd (Sivord) p. Öxenvad. 775 f.
Sigvald p. Aaleberg. 658.
Sigvaldstad (Seielstad) i Fron. 19.
Silakerbö i Sillegjords Sogn. 168. 225.
Siljestad, Gaard i Aamotsdal. 823. (se Sillestad).
Silkeborg. 705 f.
Sillegjord (ogsaa kaldet Hvale eller Österdal), Gaard i Flatdals Sogn. 822.
Sillegjord Sogn i Thelemarken. 50. 168. 173 f. 193. 217 f. 222. 225. 227. 229. 241 f. 256 f. 480. 625. 685. 747. 749. 751. 759. 798 f. 802. 804. 815. 823. 829. 831.
Sillestad, Gaard i Aamotsdal. 790 f. 819.
Sillien i Bamle. 230 f.
Simon Helgessön. 657 f.
Simon Jakobssön, Borger i Bergen. 726.
Simon p. Melem. 658.
Simon Nilssön. 788.
Simon Olafssön. 825.
Simon Peterssön, Foged. 809.
Simon Prestegaard. 795.
Simon p. Skeer. 80 f.
Simon Svenssön, Raadmand i Throndhjem. 714. 772. 782.
Simon Thorleifssön. 25. 43.
Singsaas. 221.
Sittig, Marx. 283. 287. 289.
Siver, Sivord, se Sigurd.
Sjurd, se Sigurd.
Sjælland. 575 f. 689.
Sjofar Rolfssön Rosensværd, se R.
Skaane. 622. 689. 700.
Skaanes i Skaun. 260. (Skanke), Karine Knutsdatter. 738.
Skara By og Bispedömme. 108 f. 134 f.
Skardeberg i Sanden-Fjerding p. Eker. 189 f.
Skardeberg i Thjodalyng Sogn. 59-62. 72. 77 ff. 769 f.
Skardbö, Gaard i Borgund. 820 f.
Skardheim i Svenne. 184.
Skarvenes i Sillegjord. 815.
Skatvold (Skatval), Gaard i Stjördalen. 658. 780.
Skatvold Sogn i Stjördalen. 634.
Skaugseter. 184.
Skaun i Borgesyssel. 179.
Skaun (Skogn) i det Throndhjemske. 235 f. 260. 656. 773. 777.
Skeberg Sogn, se Skjalberg.
Skebrek, Gaard (i Haugs Sogn p. Eker?). 184.
Skedaker i Gudbrandsdalen. 30.
Skedaug (Skedhjof) Sogn og Hered p. Vestfold. 46. 52. 57 f. 85. 119 f. 183. 263.
Skeid, Gaard i Ranheims Sogn i Overhalven. 690 f.
Skeid Sogn i Bamle. 86. 89 f.
Skeidanger, Gaard (i Vigerens eller Roalds Sogn, Harham). 460.
Skeidisvold, Gaard i Throndhjems Stift. 236.
Skeitin, Gaard i Hofs Sogn p. Thoten. 32.
Skelbred i Sandehered. 767.
Skellela (nu Skellaug), Gaard i Lundehered. 789 f.
Skellelag i Sillegjords Sogn. 227.
Skelm (Skjalm). 172.
Skenk, Matthis, Raadmand i Tunsberg. 183. 186. 191.
[891 Navne-Register] 
Sker, Gaard. 80 f.
Skerpe i Slagen. 18.
Skerven i Hem i Lagardal. 681.
Skiden, Borgere. 819.
Skiden Borgermestre. 819 f. 823.
Skiden By. 71. 92. 113 f. 120. 161 f. 206 f. 231. 241. 247. 256. 747. 816 f. 819. 823 f.
Skiden Gaarde. 61. 207. 241. 747.
Skiden Lagmænd. 21. 207. 747. 804. 809.
Skiden Lagthing. 789.
Skiden Raadmænd. 223.
Skiden Raadstue. 823.
Skiden Sysselmænd. 50.
Skidesyssel. 68 f. 71. 92. 102. 119 f. 158. 160 f. 185. 189. 192. 206. 210 f. 241. 247. 757 f.
Skinheimen i Nannestad. 20.
Skjalberg Sogn i Borgesyssel. 42. 153. 567. 794.
Skjedsvik, Gaard i Fannes Otting. 253.
Skjegveg Skov i Thrandaby Sogn. 39.
Skjelde (Skjæle?), Gaard i Skogn. 777.
Skjerven, Gaard. 255.
Skjevilstad i Nannestad. 20.
Skjoldulf Thorleifssön. 58.
Skog i Botne Sogn. 46.
Skogdalen i Fosen. 781.
Skogdrif Thorsteinssön. 141. 157.
Skogen i Hofs Sogn i Rördal. 129.
Skogn, se Skaun.
Skognes, Gaard. 21 f.
Skorden i Kudals Sogn. 123 f. 144 f. 786 f.
Skordenfos i Kudals Sogn. 123 f.
Skot i Bakke Sogn. 185 f.
Skothveit i Brunkebergs Sogn. 123. 170.
Skotland, Skotter. 7. 9 f. 414. 418 ff. 446 f. 449. 465 ff. 469. 485 f. 488. 492. 513. 529 f. 538. 580. 614. 624. 632. 659. 661.
Skrafskjer, Gaard p. Nötterö. 812 f.
Skram, Christian. 532. 542. 552 f.
Skreflastad i Stokke Sogn. 124. 137.
Skrinde i Skedaker. 30.
Skröder, Jörgen, Raadmand i Oslo. 795.
Skudaasen. 21.
Skulten, Tomt i Tunsberg. 246. 248.
Skyrbagar, Gaard i Baahus Len. 48.
Skyrdal i Sande Sogn. 143 f.
Skytte, Tidik, Væbner. 81.
Sköle i Gudbrandsdalen. 30.
Skörestad i Opdal. 763.
Sladin. 128.
Slagen, Gaard i Skjalberg Sogn. 794.
Slagen Sogn og Skibrede p. Vestfold. 18. 40. 76 f. 194. 197. 799.
Slemdal. 233.
Slesvig, Biskoppen af. 367.
Sletteberg i Idd. 514.
Smaadal, Fiskevand. 54 f.
Smedeboderne i Tunsberg. 36.
Smedshaug, Gaard i Digernes Sogn. 822.
Smedsland i Bjelland. 141. 157.
Smedstad, Ödegaard i Melhus Prestegjeld 755 f.
Smidar (Smed) p. Aukunberg. 657.
Smidar Gunnarssön. 48.
Smidar (Smed) p. Otterlo. 657.
Smoksgaarden i Tunsberg. 67. 75. 85.
Smör, Svale Jonssön. 81. 124. 137 f.
Snaasen i Sparbofylke. 125. 207.
Sogenstrasse i Bremen. 619.
Sogn. 29. 48. 614. 643. 729. 824 f.
Sogn, Gaard i Rode Sogn. 192.
Sognedalen i söndre Throndhjems Amt. 755 f. 774.
Soko (Numedal). 184.
Solberg, Gaard i Holts Prestegjeld. 830.
Solberg, Gaard i Sparbo. 778.
Solheim, Gaard i Arnedals Sogn p. Vestfold. 54.
Solheim (Soleim), Gaard i Eggedal. 828 f.
Solheim (Solum), Sogn p. Grenland. 142. 210 f. 230 f. 789.
Solve Arnessön. 225.
Solve Arnsteinssön. 217.
Solve Aslakssön. 229.
Solve Björnssön. 759. 766. 771.
Solve (Sölve) Hallvardssön. 113.
Solve (Salve) i Loftrud. [892 Navne-Register]  111.
Solve Ormssön. 90 ff. 144 f.
Solve (Salve) Salvessön. 60 ff.
Solve Sveinssön. 222.
Solve Tholfssön. 242.
Solve (Salve) Thordssön. 807.
Solve (Salve) Thorkelssön. 226.
Solvik. 26.
Solör. 93 f. 125 f. 598 f.
Sonnenwald i Tydskland. 515. 535. 550.
Sophie Göye, se G.
Sophie Krummedige, se K.
Sophie Lykke, se L.
Sorkelone (Numedal). 828.
Sorkseter (Numedal). 184.
Sortebrödrekloster i Bergen. 404. 570 f. 610. 614 f.
Sortebrödrekloster i Nidaros. 650. 653.
Sortebæk (Numedal). 184.
Sorö Kloster. 635.
Souastre, Hofmester. 411 f. 508. 600 f.
Spagemo (?), Gaard i Skogdal. 781.
Spandau. 473.
Spanien, Spaniere. 294. 349. 397. 408. 424. 426. 428. 430 f. 433 f. 445 f. 484. 500. 506. 509. 572 f. 623.
Sparbo. 102. 207. 649. 778.
Sparenbarch, Arnt, Skipper. 489.
Sparmann, Erik, Heredshövding. 48.
Sparre, Görrild Fadersdatter. 689 f.
Sparre, Hr. Henrik Aagessön. 582 f.
Sparre, Hr. Laurits Siggessön. 640. 642.
Sperin p. Eker. 213 f.
Spitalsjorden p. Eker. 109.
Spjotabergs Sogn i Borgesyssel. 794.
Splid, Jens. 760.
Stabo, Gaard p. Thoten. 794.
Stade. 395. 398.
Stadsbygden. 781.
Stadstad i Thingelstad Sogn. 136.
Stadt. 698.
Staffan p. Hove. 774.
Staffan Nilssön. 753.
Staffan Sass, se S.
Staffan (Staffen), Skipper. 96.
Stafvern i Tuneims Sogn. 61.
Stange, Gaard p. Vestfold. 188. 243 f. 258.
Stange Sogn p. Hedemarken. 37. 675.
Stangeland i Olund. 33 f.
Starkadebö (Stærkeby) i Nykirke p. Modum. 21. 184. (Staur), Henrik Jörgenssön, Lagmand i Throndhjem. 51. 755.
Staure, Gaard i Frosten. 657. 776.
Stavanger Bispedömme. 37 f. 133 f. 697 f.
Stavanger By. 660 f. 775 f.
Stavanger Lagmand. 660. 775.
Stavanger Raadstue. 776.
Stefning, Gaard i Svenne. 184. 827 f.
Stegentin, Jörgen. 319 f. 438.
Steig (Stegen) i Nordland. 714.
Stein p. Berge. 250.
Stein p. Hval. 626.
Stein, Provst. 698.
Stein Thorsteinssön. 222.
Stein, Jörgen v. 284.
Stein (Stien), Gaard i Frosten. 776.
Stein (Sten), Gaard p. Hedemarken. 677.
Stein (Sten), Gaard i Sands Sogn i Odal. 24 f.
Stein (Stene), Gaard i Vikör. 16 f. 472.
Steinar Eigilssön (Eyilssön). 122 f. 166. 170.
Steinar Hallvardssön. 821.
Steinar Karlssön. 168.
Steinar Ketilssön. 206 f. 218.
Steinar Larenssön. 753.
Steinar p. Omdal. 790 f.
Steinar Roarssön. 55. 92.
Steinar Thorbjörnssön. 636.
Steinar Thorgeirssön. 793.
Steinar Thorgilssön, Prest i Tunsberg. 68. 82 f.
Steinar Thorgilssön, Prest i Vaale. 62.
Steinar Thorgrimssön. 216.
Steinar p. Thvet. 768.
Steinar Östenssön, Lensmand i Drangedal. 767.
Steinbjörnsgaarden i Tunsberg. 25 f. 28. 52. 202-5.
Steinsreid i Solör. 126.
Steinulf 180.
Steinulf Gunnleikssön. 107.
Steinulf Steinarssön. 123.
Steinulf Steinssön. 800
Steinulf Sveinssön. 227 f.
Stenhjörnen (Numedal). 21.
Stennen (?), Gaard i Beitstaden. 779.
Stensvold i Erisfjord i Romsdalen. 51 f.
Stenvig i Skatvold Sogn (Stjördalen). 634.
[893 Navne-Register] 
Stenvigsholm. 663 f. 677 f. 682. 684 f. 710. 718. 750. 755. 772. 782 f.
St. Stephans Hospital i Tunsberg. 41 f.
Stercke, Christian. 231.
Stercke, Gert. 465-69. 485 ff. 543. 553 f. 572 f. 579 f. 603.
Stettin. 441.
Stiensahe (?) i Romsdalen. 253.
Stig Bagge, se B.
Stillaug (Styllog) Jonssön. 681.
Stjördalen. 634. 653. 656. 658. 664. 780.
Stockholm. 669.
Stokke, Gaard i Aasen. 780.
Stokke Sogn p. Vestfold. 77. 115. 124. 137. 146. 263.
Stoksund Fjerding i söndre Throndhjems Amt. 773.
Stolpengen p. Eker. 18 f.
Storedal i Idd. 514.
Storeim p. Thoten. 37 f. (Storm?), Hr. Brynjulf. 18 f.
Storval (Störvold?), Gaard i Beitstaden. 779.
Stralsund. 441.
Strand, Gaard. 252 f.
Strand i Rokke. 152.
Strandebarm. 28.
Stranden i Strindefylke. 627.
Strange Klaussön. 64 f.
Strawgthon, John. 534 f.
Strengereid Skibrede p. Agder. 135.
Streynes i Thrykstads Sogn. 195.
Strigefos, Gaard. 794.
Strindefylke. 235 f. 627.
Strug, Jakob, Raadmand i Tunsberg. 191.
Strugstad, Gaard i Sparbo. 778.
Ström (Straum), Gaard i Aasen. 658. 780.
Ströme i Hyllestads Sogn. 105 f.
Strömnes, Gaard i Beitstaden. 779.
Stuart, John, Hertug af Albany. 419 f. 513. (Stumpe), Hr. Munan. 23.
Styngsgaard, Prestegaard i Tunsberg. 258.
Styrvold Sogn p. Vestfold. 626.
Stören. 240.
Sudalands (Saulands) Sogn i Thelemarken. 169. 759. 814.
Suderhusen, Herman, Dr. 390. 396. 411. 580.
Sudgaarden i Thelemarken. 208.
Sudreim i Vaale Sogn. 82 f.
Sukken, Gaard. 243.
Sumarlide Nikolassön. 50.
Sund, Fjerding i Romsdalen. 753.
Sund, Gaard i Hemnes. 780.
Sundal. 763 f.
Sundal p. Nordmöre. 52. 212 f. 239. 252 f.
Sundberg i Idd. 514.
Sundby i Verdal. 260.
Sundby p. Vestfold. 255.
Sunde, Gaard i Skogn. 657. 777.
Sundene ved Skiden. 71. 747.
Sundre Björgulfssön. 815. 831.
Sundre Botolfssön. 798. 804 f.
Sundre Reidarssön. 234. 243.
Sundre (Sundrid) Solvessön. 808.
Sundre (Sundrid) p. Tinne. 809. 820.
Sunniva Erlingsdatter, Hustru. 64 f.
Surendalen. 177.
Sursen, Gaard i Tunsberg. 36.
Svale Jonssön Smör. 81. 124. 137 f.
Svalestuen i Brunkebergs Sogn. 196.
Svalestuen i Grungedals Sogn. 818.
Svalestuen i Haathveit i Morgedal. 625.
Svalestuen (i Hofvins Annex til Tinn?). 208.
Svalestuen i Raudlands Sogn. 234.
Svanholm. 589 f. 745. 762 f.
Svanlaug Bergulfsdatter. 60 f. 77 ff.
Svardsrud, Gaard i Kudals Sogn. 181 f.
Svartdal i Flatdals Sogn. 166. 759. 770 f.
Svartlands Sogn i Vesteraalen. 235 f.
Svarvstads Sogn p. Vestfold. 67 f. 74 ff. 85 f. 88 f. 788.
Sweder Honfelder, Skipper. 489.
[894 Navne-Register] 
Svein Aasmundssön. 48.
Svein Andotssön. 123. 170.
Svein Arnessön. 234.
Svein Asgerssön. 166.
Svein Aslakssön. 166.
Svein, Bonde p. Stein. 16 f.
Svein Borgerssön. 129.
Svein Hallvardssön. 67 f. 74 f.
Svein Haraldssön. 110.
Svein Joanssön. 168. 173.
Svein Jonssön, Prest i Hiterdal. 809.
Svein Ketilssön. 143. 751.
Svein Knutssön, Byfoged i Tunsberg. 605 f.
Svein, Munk i Elgeseter Kloster. 650.
Svein Nikolassön. 182.
Svein Perssön. 253.
Svein i Rosviken. 460.
Svein Sigurdssön. 131.
Svein, Sira. 43.
Svein Tharaldssön. 222 f.
Svein Thjöstelssön. 812 f.
Svein Thoressön, Prest i Tunsberg. 40 f.
Svein Thorgrimssön. 86. 143. 178. 189.
Svein Thorkelssön. 202. 204.
Sveinsengen i Berger Sogn i Solör. 126.
Sveinung. 169.
Sveinung Anundssön. 826 f.
Sveinung Hallvardssön. 193. 196.
Sveinung Helgessön. 261.
Sveinung Thjostolfssön. 685. 789.
Svenke Aslakssön. 105 f.
Svenke Gistenssön. 802 f.
Svenke Lidvardssön. 126.
Svenne Sogn i Numedal. 21. 184. 827 f.
Sverige, Svensker. 134. 172. 379. 561. 568. 640-44. 646 f. 668. 689.
Sverresborg ved Bergen. 725.
Sverting Thorleifssön. 143.
Svines, Gaard i Sandehered. 787 f.
Svinseng (Sviningen), Gaard i Björnör. 772 ff.
Svoning (Svening) i Ramnes Sogn. 243. 258.
Svort, Olaf. 721.
Svorten, Gaard i Tunsberg. 111.
Swicker (?). 319 f.
Sydnes ved Bergen. 725.
Sylte i Surendalen. 177.
Syltebö i Romsdalen. 167.
Synes, Gaard i Vigerens Sogn p. Söndmöre. 460. 820 f.
Synstegaard p. Sundene i Skiden. 747.
Synuseter p. Vestfold. 56 f.
Syptestad i Brunkebergs Sogn (nu Söftestad i Hviteseid?). 221 f.
Systrand i Sogn. 29.
Syver, se Sigurd.
Syzentorp, Hans. 219.
Sæbjörn p. Laake. 20 f.
Sæhvat Sigurdssön. 742 f.
Sælbo, Gaard i Skogn. 777.
Sælir Audgerssön. 202.
Sæm, Gaard i Baahus. 155.
Sæm p. Birid. 794.
Sæm i Hiterdal. 809. 820.
Sæm i Njotarey. 59 f.
Sæm i Snaasen. 125.
Sæm Sogn p. Vestfold. 42 f. 83.
Sæmund. 768.
Sæmund Asgeirssön. 215.
Sæmund Jonssön p. Bogge. 167.
Særend, Gaard i Vinje. 824.
Sævik Sogn i Namdalen. 805 f.
Södeland (i Bamle?). 231.
Söfren, Sören, se Severin.
Sölnes, Gaard i Fannes Otting. 253.
Söndenfjeldske Norge. 709. 764.
Söndergaard i Hiterdal. 809.
Söndfjord. 602.
Söndhordland. 33. 105 f.
Söndmöre. 727. 729. 820.
Sörum p. Romerike. 45.
Sövdeeng i Idd. 514.
Tanberg, Gaard p. Thoten. 794.
Tange, Helmich. 158.
Tange i Njotarey. 139 f.
Tartarer. 381.
Taskorn (Tasken) i Raade Sogn i Borgesyssel. 43 f. 767. 784 f.
Tautra Kloster, se Tuteröen.
Taxis. 402.
Tebald Pruner. 533.
Teckeler, Hans. 526 f.
Teig, Gaard i Ignebakke Sogn. 58. 73. 195. 198 f. 249. 788.
Teig (Teige) ved Tunsberg. 69 f. 85.
[895 Navne-Register] 
Teigen, Gaard i Sande. 182.
Teigen i Svenne. 828.
Teiste, Anund Björnssön. 207.
Teiste, Hans, Biskop af Bergen. 602.
Teiste, Jon. 534. 629. 631.
Telnes, Gaard. 774 f.
Terven, Ægvær. 240.
Tetlid (Tetlien), Gaard i Lexviken. 780.
Thaubenheim, Christof v. 364.
Tharald, se Thorald.
Thebald, se Tebald.
Thelemarken. 50. 127. 143. 150 f. 159 f. 194. 208. 218. 222 f. 231. 234. 241 f. 257. 261. 670. 749. 770. 789. 799. 807 f. 815. 819. 822 ff. 832.
Thengus, Silkestikker. 335.
Thesals Sogn i Borgesyssel. 192.
Theu (Thof?) Östenssön. 807.
Theus (Matthæus) Tuchim, Raadmand i Tunsberg. 141. 160. 162 f. 171.
Thiloden (?). 560.
Thingelstad Sogn p. Hadeland. 136.
Thjodalyngs (Thjödlings) Sogn p. Vestfold. 59-62. 66. 71 f. 77 f. 87 ff. 233.
Thjodolf Glöderssön. 131.
Thjodolf (Tjedulf) p. Hogthvet. 786.
Thjodolf Michelssön. 752.
Thjodolf Nilssön. 151.
Thjonaas i Ringebo. 130.
Thjostolf. 233.
Thjostolf Aslakssön. 247 f.
Thjostolf Björnssön. 829.
Thjostolf Gunnarssön. 162.
Thjostolf Gunnarssön (Holk). 153.
Thjostolf Gunnleikssön. 170. 173.
Thjostolf (Thjöstel) Gunnulfssön, Lensmand i Numedal. 827.
Thjostolf Neridssön. 123. 160. 166. 170.
Thjostolf Peterssön. 193. 196. 198. 208.
Thjostolf Rolfssön Rosensværd, se R.
Thjostolf Sveinssön. 759.
Thjostolf Throndssön. 747 f.
Thjugums Sogn i Sogn. 29.
Thjöme p. Vestfold. 176. 196 f.
Thjöske i Romsdalen. 166 f.
Thjötten i Nordland. 811.
Thof Eigilssön. 122 f.
Thof (Tof) Haavelssön. 21.
Thof Ormssön. 173 f.
Thof Svenkessön. 749.
Thof Thorsteinssön. 236 f.
Tholf Alfssön. 221 f.
Tholf Anundssön. 55.
Tholf Borgerssön. 258.
Tholf (Toll) p. Frövold. 828 f.
Tholf Helgessön. 48. 56. 64.
Tholf Lodenssön. 258.
Tholf Olafssön. 155.
Tholf Ranssön. 226.
Tholf Thorgeirssön. 227 f.
Tholf Thorleifssön. 215.
Tholleim i Svenne. 828.
Tholotorp, Gaard. 48.
Thomas Fynbo. 694. 696.
Thomas Henrikssön, Borger i Bergen. 726. 729 f. 732 f.
Thomas Holste, se H.
Thomas Jute, Foged p. Hedemarken. 695.
Thomas Jyde, Borger i Skiden. 747.
Thomas Nilssön, Borger i Bergen. 723.
Thomas Sveinssön. 152.
Thomas Wolsey, Kardinal, se W.
Thonne, se Thorny.
Thora. 67 f.
Thora, Andres Beinessöns Hustru. 30 f.
Thora Asgersdatter. 230 f.
Thora Audunsdatter. 152.
Thora p. Brattevold. 22 f.
Thora Eyulfsdatter. 792 f.
Thora Laurentsdatter. 720.
Thora, Niklis Ormssöns Hustru. 144 ff.
Thora Nikulasdatter. 36 f.
Thora Rolandsdatter. 184 f.
Thora Thorsteinsdatter. 163. 246.
Thorald. 4 ff. 17.
Thorald Björnssön. 796 f.
Thorald Gunnarssön (Kane?). 53. 56.
Thorald (Tharald) Kane. 141. 190 f.
Thorald (Tharald) Nikolassön. 147.
Thorald Olssön. 763.
Thorald (Tharald), Sira p. Botne. 151 f.
Thorald Steinbjörnssön. 25-28.
Thorald (Tharald) Thallakssön. 765.
Thorald Thordssön. 52.
Thoran, se Thoron.
Thorberg Jonssön. 215.
Thorbjörg. 249 f.
Thorbjörg (Thorborg) Thoraldsdatter. 230 f.
Thorbjörn Bilde, se B.
Thorbjörn Eirikssön. 31.
Thorbjörn Gaardssön. 821.
Thorbjörn Gudulfssön. 25. 28.
Thorbjörn Hunssön. 121.
Thorbjörn Jonssön. 822.
Thorbjörn Kolbeinssön. 58.
Thorbjörn Lafrans [896 Navne-Register]  sön. 132.
Thorbjörn Ledulfssön. 751.
Thorbjörn Olafssön. 251.
Thorbjörn Peterssön. 221 f.
Thorbjörn Steinarssön. 40.
Thorbjörn Steinarssön, Prest i Tunsberg. 42 f.
Thorbjörn Sveinssön. 759.
Thorbjörn Thordssön. 751.
Thorbjörn Thorgeirssön. 808.
Thorbjörn Thormodssön. 785. 814.
Thord Alfssön. 166.
Thord Arnessön. 41. 189.
Thord, Bonde. 46.
Thord p. Enggraf. 820.
Thord Erlendssön. 62. 72. 78 f.
Thord Eysteinssön. 259.
Thord Eyvindssön. 199.
Thord Gardssön. 753.
Thord Gautessön. 200. 215.
Thord Glöderssön. 182. 211.
Thord Gudmundssön. 222.
Thord Gudthormssön. 23.
Thord Gunnarssön. 251.
Thord Hallsteinssön. 28 f.
Thord Haraldssön. 131.
Thord Herleikssön. 230 f.
Thord p. Hole. 656.
Thord Jenssön. 599.
Thord Jonssön. 65.
Thord Matssön, Raadmand i Bergen. 472. 602.
Thord Narvessön, Lensmand. 34.
Thord Niklissön. 176.
Thord Nilssön. 821. 828 f.
Thord Olafssön. 35 ff. 77.
Thord Paalssön. 786 f.
Thord Rod (Röd), se R.
Thord Sigbjörnssön. 165.
Thord Thorbjörnssön. 162.
Thord Thorgrimssön. 626.
Thordruva, Gaard i Borre. 42.
Thore. 257.
Thore Amundssön. 80 f.
Thore Baardssön. 146.
Thore p. Berge. 831.
Thore Erlendssön. 45.
Thore Eskildssön. 116.
Thore Gautessön. 32.
Thore Gunnarssön. 110.
Thore Gunnleikssön. 148.
Thore Haakonssön, Hr., Sysselmand. 21 f.
Thore Halldorssön. 17.
Thore Hallvardssön. 74 f. 85 f.
Thore Hallvardssön, Kannik i Oslo. 39.
Thore Ingulfssön. 239.
Thore Knutssön p. Thjoske. 167.
Thore Kur. 34 f.
Thore Leidulfssön. 256.
Thore Nigilssön. 264.
Thore Niklissön. 195.
Thore Nilssön. 192.
Thore Olafssön. 796 f.
Thore, Prest i Saude. 90.
Thore Steinarssön. 821.
Thore p. Sukken. 243.
Thore p. Svines. 787.
Thore p. Syltebö. 167.
Thore Thordssön. 162.
Thore Thorgeirssön. 219.
Thore Thorgeirssön, Raadmand i Tunsberg. 224.
Thore Thorkelssön. 125. 599.
Thore Vettelefssön. 823.
Thore Villemssön. 514 f.
Thoresgaarden i Skiden. 241.
Thorevil Thorgeirssön. 90 f.
Thorevil Thormodssön. 785.
Thorfinn Olafssön, Hr., Kannik i Nidaros. 650. 719.
Thorfinn p. Oreröd. 816.
Thorgard. 801.
Thorgard Alfssön. 85.
Thorgard Alfssön, Væbner. 81
Thorgard Hallvardssön. 514. 771.
Thorgeir. 243.
Thorgeir Askelssön. 249.
Thorgeir Aslessön, Prest p. Naverstad. 68 ff.
Thorgeir p. Brekke. 820.
Thorgeir p. Frisvold. 167.
Thorgeir Geirmundssön, Lagmand i Skidesyssel. 120.
Thorgeir Gunnarssön. 806.
Thorgeir Gunnbjörnssön. 59. 61 f. 72.
Thorgeir Gunnulfssön. 56.
Thorgeir Hallvardssön. 243. 819.
Thorgeir Haraldssön, Kannik i Oslo. 64.
Thorgeir Helgessön. 216.
Thorgeir p. Hofnord. 23.
Thorgeir Ketilssön. 241.
Thorgeir Neridssön. 233.
Thorgeir Olafssön. 59 ff. 120 f.
Thorgeir Ormssön. 226.
Thorgeir Paalssön. 204.
Thorgeir Sigurdssön. 58. 73.
Thorgeir (Sillestad?). 819.
Thorgeir Solvessön. 808.
Thorgeir Thoressön. 225 f.
Thorgeir Thorgeirssön. 229. 257.
Thorgeir Thorsteinssön. 141. 771.
Thorgeir Tofssön. 16. 18.
Thorgeir p. Vappin (Ropper?). 22 f.
Thorgils p. Aasen. 22.
Thorgils Andressön. 179.
Thorgils Anundssön. 155.
Thorgils Björnssön. 202. 805.
Thorgils Blande. 20.
Thorgils p. Dalinge. 657.
Thorgils Einarssön. 207.
Thorgils Eyvindssön. 817 f.
Thorgils Gunnulfssön. 636.
Thorgils (Thorgius) Jonssön. 84. 824.
Thorgils Lidvordssön. 790 f. 823.
Thorgils p. Norem. 803.
Thorgils, Prest i Tunsberg. 141.
Thorgils (Thorgius) p. Rauland. 824.
Thorgils Reidulfssön. 201 f.
Thorgils Thoraldssön. 88.
Thorgils Thorgeirssön. 89 f.
Thorgils Thorgeirssön, Raadmand i Tunsberg. 68.
Thorgils Thorsteinssön. 163. (Jfr. Thruls, Thörris).
[897 Navne-Register] 
Thorgrim p. Berger. 814.
Thorgrim Eyvindssön. 625.
Thorgrim Gunnarssön. 789.
Thorgrim Niklissön. 627.
Thorgrim Olafssön. 785. 792 f. 799.
Thorgrim p. Solberg. 830.
Thorgrim Tholfssön. 193.
Thorgrim Thoressön. 92.
Thorgrim Thorgeirssön. 819.
Thorgrim Throndssön. 210 f.
Thorgrimsby, Gaard i Skjalberg Sogn. 794.
Thorkel. 90. 724.
Thorkel Arnessön. 805.
Thorkel Aslakssön. 751. 785. 813 f.
Thorkel Eirikssön. 125.
Thorkel Gunnarssön. 215.
Thorkel p. Heglid. 20.
Thorkel Kelssön. 599.
Thorkel Lidvardssön. 150 f.
Thorkel Olafssön. 119.
Thorkel Peterssön. 173.
Thorkel, Provst i Tunsberg. 239.
Thorkel Rafnssön 73.
Thorkel Reidarssön. 799 f.
Thorkel Simonssön, Kannik i Oslo. 224.
Thorkel Sumarlidssön. 51.
Thorkel Svenkessön. 164 f.
Thorkel Thofssön. 143.
Thorkel Thorbjörnssön. 163.
Thorkel Thorleifssön. 116.
Thorkel Thormodssön. 801 ff.
Thorkel p. Tinnenes. 809 f.
Thorkel Vebjörnssön. 114.
Thorkel p. Vestrem. 656.
Thorlak Eilifssön. 59.
Thorlak (Thallak) Gardssön. 816.
Thorlak Klemetssön. 751 f.
Thorlak Levordssön. 822 f.
Thorlak Sveinungssön. 826 f.
Thorlak Thorgrimssön. 636.
Thorlak Thorkelssön. 157.
Thorlak Öyulfssön. 157.
Thorlaug Amundsdatter. 788.
Thorleif. 21 f.
Thorleif Björnssön. 757.
Thorleif Eirikssön. 31.
Thorleif Gardssön. 73 f.
Thorleif Gunnarssön. 131.
Thorleif Hallvardssön. 75 f. 83 f. 89. 109. 225.
Thorleif p. Hurdisthvet. 768.
Thorleif Karlssön. 211.
Thorleif p. Kyssæ (?). 685.
Thorleif Lüneborg. 213 f.
Thorleif Ogmundssön. 121.
Thorleif Olafssön. 120 f.
Thorleif Rafnssön. 73.
Thorleif p. Renjum. 656.
Thorleif Steinulfssön. 170.
Thorleif Sveinssön. 224.
Thorleif Tholfssön, Prest p. Sande. 182.
Thorleif Thorbjörnssön. 122 f.
Thorleif Thorgeirssön. 39. 161 f.
Thorleif Thorleifssön. 216.
Thorleif Valthirssön. 129.
Thorleik p. Yllen. 809. 820.
Thormod. 225. 648.
Thormod Arnessön. 162.
Thormod Audunssön. 797 f. 806.
Thormod Gunnarssön. 159. 192 f. 197.
Thormod Gunnessön. 118.
Thormod Jonssön. 191.
Thormod Jonssön, Byfoged i Tunsberg. 195.
Thormod Jonssön, Lagmand i Tunsberg. 220.
Thormod Jonssön, Raadmand i Tunsberg. 213.
Thormod Ormssön. 648.
Thormod Thorleifssön. 161 f.
Thorny (Thonne) p. Lindem. 797 f. 801.
Thorny Narvesdatter. 82 f.
Thorny (Thonne) Thorgilsdatter. 62. 78 f.
Thoron. 4 ff. 17.
Thoron Askelsdatter. 110.
Thoron Eiriksdatter. 26 f.
Thoron Gunnarsdatter. 128.
Thoron, Gunnar Thorsteinssöns Hustru. 110.
Thoron Hallvardsdatter. 203.
Thorp i Idd Sogn. 110. 122. 132 f. 148. 152. 154. 220 f. 514 f. 771. 801.
Thorstein. 130.
Thorstein Askelssön. 119.
Thorstein Asserssön. 753 f.
Thorstein Eigilssön. 173.
Thorstein Finnssön. 16 f. 131.
Thorstein Folkvardssön. 83.
Thorstein Gudthormssön. 38. 115 f.
Thorstein Gunnlaugssön. 197 f.
Thorstein Gunnsteinssön. 200 f.
Thorstein Haavardssön (?). 63.
Thorstein Hallvardssön. 77 f.
Thorstein Helgessön. 114.
Thorstein Ivarssön. 17.
Thorstein p. Kabberud. 21.
Thorstein, Lensmand. 23 f.
Thorstein Narvessön. 25.
Thorstein p. Nes. 110 f.
Thorstein Niklissön. 138.
Thorstein Olafssön. 110. 199 f.
Thorstein Onnundssön. 129.
Thorstein Ormssön. 258.
Thorstein, Sira p. Nannestad. 21.
Thorstein Skeldulfssön, Prest p. Saude. 200.
Thorstein Snögg. 17.
Thorstein Thorgilssön. 162 f.
Thorvard Olafssön. 179. 215.
Thorvid Throndssön, Lagmand i Tunsberg. 26 f.
Thoten. 30. 32. 37. 115. 137. 140. 794.
Thotsviken. 794.
Thott, Aage Klaussön. 633.
Thrandaby Sogn i Lider. 39.
Thrond Alfssön. 233.
Thrond Arnessön. 625.
Thrond Benkestok, se B.
Thrond Bjarmodssön. 157.
[898 Navne-Register] 
Thrond Einarssön. 214 f. 757.
Thrond, Gulathingslagmand. 16.
Thrond Haarekssön. 753.
Thrond p. Hildestad. 30 f.
Thrond Iverssön, Vincents Lunges Tjener. 682. 697.
Thrond Jonssön. 212 f. 252 f.
Thrond Ogmundssön. 58.
Thrond Olafssön. 218. 222. 225.
Thrond Thorkelssön. 51.
Thrond (Troen) Thorleifssön. 184 f.
Thrond (Trunne) Trykssön. 514 f.
Throndenes Prestegjeld. 811.
Throndhjem. 172. 210. 215 f. 236. 254. 260 f. 264. 618. 649 f. 663 f. 679 f. 683. 709. 714. 718 f. 721. 727. 734 ff. 745 f. 755. 761. 772. 776. 782 f.
Throndhjem Len. 746 f.
Throndhjem Stift. 634. 755 f. 796.
Throndhjem Superintendenter. 795 f.
Throndhjem (Jfr. Nidaros).
Thruls Björnssön, Raadmand i Tunsberg. 224.
Thruls Jute, Raadmand i Throndhjem. 782.
Thruls Ormssön. 626. (Jfr. Thorgils).
Thrume Sogn p. Agder. 135.
Thrykstad, Gaard p. Raumarike. 18 f.
Thrykstad Sogn i Borgesyssel. 133. 195.
Thun, Frederik, Ridder. 384 ff.
Thun, Weyrich, Greve af Valckenstein. 313.
Thüringen. 310.
Thvet, Gaard i Flaabygden. 206.
Thvet i Tyredal. 768.
Thvet i Valle i Setersdalen. 226.
Thveten, Gaard i Grungedal. 824.
Thveten i Hiterdal. 216. 809.
Thveten i Höydalsmo. 247 f.
Thveten i Vinje. 256 f. 824.
Thydalen. 210. 221.
Thyrve i Updal. 154.
Thörno (?). 544.
Thörris Eyvindssön. 215.
Thörris p. Lervold. 167. (Jfr. Thorgils).
Tidike Skytte, Væbner. 81. 101(?).
Tinderholt (nu Bjerkeset) i Skeids Sogn. 89 f.
Tinn Prestegjeld i Thelemarken. 208.
Tinne, Gaard i Hiterdal. 216. 809. 820.
Tinnebro i Hiterdal. 810.
Tinnenes, Gaard i Hiterdal. 809 f.
Tippen, Gaard i Nordfjord. 772 ff.
Tisbernerud i Mossedal. 42.
Tjeld, Einar, Væbner. 714.
Tjellesund i Throndenes Prestegjeld. 811.
Tjömö. 812 f.
To, Gaard i Nore Sogn. 832.
To i Thelemarken. 648.
Todal i Aure Prestegjeld p. Nordmöre. 627. 747.
Tof, se Thof.
Tofte i Fron. 168.
Tokerud i Borre. 18.
Tokstad, Gaard i Verdalen. 778.
Toledo. 408.
Ton i Ramnes. 73 f. 116.
Toptastad (Tolfstad i Vaage). 131. (Tordenstjerne), Christopher Nilssön. 757. (Tordenstjerne), Jon Nilssön. 757. (Tordenstjerne), Larens Nilssön. 757. (Tordenstjerne), Nils Svenssön. 753 f. 757.
Torgau. 327 f. 377. 532 ff.
Tornaco, Peter de, Apotheker. 516 ff. 597.
Tornekrantz, Henrik Christiernssön, Abbed i Sorö Kloster. 635.
Trail Sund (?). 535.
Transsylvanus, Maximilian. 435. 437.
Treiden, Hans, Lensmand. 813.
Tre Roser, se Roser.
Trifland, Gaard i Kudals Sogn. 181 f.
Trolle, Gustav, Erkebiskop. 491 f. 669.
Trolsaas i Kudals Sogn. 181 f.
Tromsö Len. 405 f.
Trud Pederssön, Raadmand i Tunsberg. 213.
Trud Ulfstand, se U.
Tryg Christopherssön p. Drammedal. 190.
Tryg Engelbrektssön. 681.
Tryg p. Hobbelstad. 190.
[899 Navne-Register] 
Tryserud, Gaard. 751 f.
Tröiten. 714.
Tubbe (Sveinungssön?). 22.
Tucher, Lazarus. 603.
Tuft Skog i Garder Sogn. 201 f. 204 f. (Jfr. Tupt).
Tufte (?) p. Vestfold. 180.
Tufteberg, Gaard i Borge Sogn. 794 f.
Tune i Borgesyssel. 153. 223. 567.
Tuneim (Tunem), Gaard i Svarvstad. 788.
Tuneim Sogn i Baahus Len. 219. 716(?).
Tuneim Sogn p. Vestfold. 61. 86.
Tunsberg Almenninger. 35.
Tunsberg Borgermestre. 171. 186. 190 f. 202. 219. 224. 229 f. 248. 720. 813.
Tunsberg Brönde. 171 f.
Tunsberg By. 11. 14. 16 ff. 25-28. 31. 35-43. 45. 49 f. 52-56. 60 f. 63 f. 67 f. 70. 74 ff. 79-82. 85. 87 ff. 91. 94. 97 f. 103 f. 106 f. 109. 111 ff. 115. 117. 128 f. 138-41. 160 ff. 171. 176 f. 183. 186. 191. 194. 202. 205. 213 f. 218. 224. 236. 246. 248. 255. 258. 416. 566. 596. 598. 605 f. 670. 720. 769 f. 812 f.
Tunsberg Byfogder. 113. 123. 137 ff. 162. 171. 190 f. 195. 246. 248. 605 f. 720.
Tunsberg Gaarde. 25 f. 28. 31. 35-41. 49. 52. 56. 59 f. 64 f. 67. 74 ff. 79 ff. 85. 87. 94. 109. 111. 113. 115. 117. 129. 160-63. 171. 176. 186 f. 194 f. 197. 202-5. 213. 224 f. 248 f.
Tunsberg Hospitaler. 41 f. 605 f.
Tunsberg Humlegaarde. 162 f. 213 f. 248.
Tunsberg Kirkegaarde. 35 ff. 141.
Tunsberg Kirker. 18 f. 38-43. 49 f. 52 f. 59 f. 63 ff. 68 ff. 80 ff. 88 f. 91. 106 f. 109 ff. 139 ff. 160-64. 171. 177. 182 f. 186 f. 192. 202-5. 213 f. 218 f. 224. 238. 246. 248 f. 258. 786. 812 f.
Tunsberg Klostre. 41 f. 45 f. 54. 80. 82. 186 f. 218 f. 720.
Tunsberg Lagmænd. 26 f. 43. 60 f. 67. 74-81. 85-88. 106. 109. 117. 137-40. 146. 162. 171. 186. 190 f. 195. 202. 213. 220. 246. 416. 605 f. 670. 720. 742. 769. 787.
Tunsberg Lagthing. 85.
Tunsberg Prestegaarde. 82. 106 f. 111. 117. 172. 258.
Tunsberg Prester. 38. 40 f. 43. 68. 82. 139 f. 162 ff. 171. 192. 194. 213. 224. 243. 246. 258. 769. 784 f. 790(?). 812 f.
Tunsberg Provstegaard. 106. 139.
Tunsberg Provster. 80. 82. 91. 139. 187 f. 213. 224. 237. 720. 813.
Tunsberg Raadmænd. 68. 74 ff. 87. 91. 94. 106. 113. 115. 117. 123. 128 f. 137 f. 141. 146. 160. 162 f. 171. 176 f. 183. 186. 190 f. 202. 213. 219. 224. 246. 248. 416. 605 f. 671. 720. 786 f. 813.
Tunsberg Raadstue. 85. 91. 219. 816.
Tunsberg Sanghuse. 82. 141.
Tunsberg Skomagere. 95. 100.
Tunsberg Slotsfogder. 171.
Tunsberg Stræder. 162 f.
Tunsberg Tomter. 35 ff. 171 f. 224. 246. 248 f.
Tunsberghus. 91. 95. 113. 146. 190 f. 219. 237.
Tupt (Tuft) Sogn i Sandshverv. 138 f.
Tuteröens Kloster. 627 ff. 635. 648. 650-58. 663 f. 667. 677 f. 682. 710. 721. 746 f. 766. 776. 778. 781.
Tydskland, Tydskere. 7. 389. 431. 435 f. 500 f. 503 f. 507. 530. 543 f. 548. 550 f. 571. 607 f. 611 ff. 632. 659. 661 f. 708. 736 f. 760 f.
Tyge Krabbe, Hr., se K.
Tylderim (Tilder), Gaard i Aasen. 780.
Tyredal. 767 f.
Tyrker. 344 f. 349. 353. 381. 389. 395. 402. 500. 606. 624 f. 630. 715.
Tyrnau i Ungarn. 625.
Tyrry, Nikolaus. 421 f. 492 f.
Tytegraf, Gaard i Brunkebergs Sogn. 799. 808. 814.
Tönder. 405 f.
Törklep. 181.
Törning Slot. 375.
[900 Navne-Register] 
Ugerup, Erik. 686. 697 f.
Ulf (Ölver?) Eyvindssön. 685.
Ulf Jonssön. 46.
Ulf Lafranssön. 90.
Ulf Levordssön. 821.
Ulf p. Lid. 184.
Ulf Olafssön. 135.
Ulf Pogwisch. 270.
Ulf Rolfssön. 128.
Ulf Skotte, Raadmand i Tunsberg. 813.
Ulf Thorgeirssön. 69 f.
Ulf Thorkelssön. 148. 154.
Ulf, Erik Johanssön. 637-42. 644 f.
Ulfsrud. 155 f.
Ulfstand, Hr. Trud. 663 f. 689. 746.
Ulfstein. 184.
Ullarey (Ullerö) i Borgesyssel. 41 f. 153. 794.
Ullebæk. 184.
Ullensaker. 20.
Ullesyn i Hole. 23.
Ulrik v. Helffenstein, Greve. 352. 367. 371.
Ulstad, Gaard i Inderöen. 779.
Ulstedt (Ulfstad?), Gaard i Beitstaden. 779.
Unas Björnssön. 155.
Undal. 141. 827.
Undalsbrekke. 828.
Underlid (Undelin), Gaard i Aasen. 658. 779.
Undreimsdals Sogn. 18. 83.
Uneim, Gaard i Solör. 125.
Ungarn. 500. 606. 624 f.
Unna, Roland Thjostolfssöns Hustru. 184 f.
Uppeböen i Sillegjords Sogn. 241 f.
Upsala. 640 ff.
Upsale, Gaard i Tossin Sogn. 48.
Urban Hesse. 534. 537. 539. 541 ff.
Urbino, Hertugen af. 611.
Utenhof, Wolfgang, Kantsler. 367. 398 ff. 566. 574 f. 577 f.
Utgaarden i Sillegjord. 815.
Utrecht. 527. 559.
Utsel, Gaard i Verdalen. 778.
Vaage p. Varaldsey. 28 f.
Vaagö Prestegjeld i Romsdalen. 752.
Vaale Sogn p. Vestfold. 62 f. 82 f. 151 f. 156 f.
Vadstena. 215 f.
Vagelstad i Sandehered. 238. 786 ff.
Vagneberg (Tuteröens Kloster?). 654.
Valckenstein, Weyrich Thun, Greve af. 313.
Valdres. 259.
Valen (Hvale) i Lidbö Grend i Hjertdal. 722.
Valgerd Sigurdsdatter Rosensværd. 794.
Walkendorff, Erik, Erkebiskop. 254. 260.
Valladolid. 501 f.
Valle Sogn i Setersdalen. 105. 226. 636. 765.
Valle i Undal. 141 f.
Vallen i Halland. 562 ff. 566 f. 569 ff. 575 f.
Waltkirch, V. 485.
Wandalitz. 473 f.
Vandberg, Gaard i Skogn. 657.
Vandvik (Vangvik), Gaard p. Dragestranden. 780.
Vangstad (Vangsted), Gaard i Verdalen. 657. 778.
Vannes, Peter. 422.
Vappin (Ropper?). 22 f.
Vangs Sogn p. Voss. 28 f.
Var i Stokke Sogn. 263.
Varaldsey i Strandebarm. 28 f.
Varberg. 622. 644. 689 f. 739.
Vareld p. Vestfold. 59. 61 f. 66. 71 f. 77 ff. 87 ff.
Vardöhus. 240.
Varne Hospital, se Verne.
Vasenda, Gaard i Evje. 796.
Vatve (Vadve) Svenningssön. 817 f. 832.
Ve, Gaard (i Flaa). 22.
Vedik. 160 f.
[901 Navne-Register] 
Veere. 426. 428 f. 557. 601. 761.
Veere, Herren af, se Adolf af Burgund.
Weffring, Johan. 450 f. 507. 509. 581.
Veglo, Gaard i Ranheims Sogn i Overhalven. 691.
Veiem i Saude. 798.
Weigant, Biskop af Bamberg. 299.
Weimar. 535 f. 542. 548. 550 f. 555 f.
Veit v. Lützow. 617.
Vek (Vik?), Gaard i Beitstaden. 779.
Welfkolandt (?). 496.
Velley i Sandehered. 124. 137.
Welsernes Handelshus. 434. 438.
Wendiske Stæder. 472. 624. 659. 662.
Wendlandt, Johan, Borgermester i Danzig. 442 ff. 431 f. 438-42. 444-48. 475.
Venebygden i Ringebu. 19.
Venedig, Venezianere. 439.
Verdalen. 260. 656 f. 778.
Werdenberg, Grev Felix v. 284.
Vereids Sogn i Nordfjord. 147. 149.
Verffue, Gerardus van der. 435.
Vermeland. 96.
Verne Johaniter-Hospital. 112. 598. 667.
Vesong i Ullensaker. 20.
Vestberg i Ullarey i Borgesyssel. 42.
Vestby p. Eker. 21. 184. 827.
Vestby p. Follo. 201. 204 f.
Vestby i Nannestad. 21.
Vesteraalen. 235 f.
Vesteraas. 668.
Vesterdal, Gaard i Hviteseid. 814.
Vesterim (Vestrum), Gaard i Skogn. 777.
Westerwertske Stæder, se Hansestæder.
Vestersöen. 487 f.
Vestfold. 40 f. 45 f. 49 f. 52 ff. 56 f. 59. 61 f. 67 f. 76 f. 80. 82. 84-88. 94. 107. 113 ff. 118. 124. 137. 141. 143 ff. 151. 156. 176. 181. 183. 187. 194. 196 f. 229 f. 243. 263. 626.
Vestrem i Skogn. 656.
Veterhus i Sillegjord. 193.
Veterlid Hallvardssön. 206. 220.
Veterlid Thorkelssön. 810.
Vetteleif Ormssön. 829.
Vettelöf p. Berge. 822.
Veve (Hvæven i Hjertdal?). 250.
Weyrik Thun, Greve af Valckenstein. 313.
Weze, Johannes, Electus. 349. 364. 375. 386 ff. 391. 396. 398 ff. 403. 424. 426 f. 430 f. 433 ff. 438 f. 447 f. 507. 527-32. 536. 541. 544. 581. 607 f.
Veö i Romsdalen. 212 f. 238 f. 252 f. 680.
Viborg, Nils, Esge Bildes Foged. 664.
Viborg. 743 ff.
Videm (nu Vadum?) i Stokke Sogn. 115.
Videnes Hage. 255.
Vigerens (eller Roalds) Sogn p. Söndmöre. 460. 820.
Vigleik Thorgeirssön. 227.
Vigmostads Kirkesogn. 826.
Vik i Beitstaden. 779.
Vik i Stjördalen. 653. 655 f.
Vik i Sogn. 824 f.
Viken. 68 ff. 156. 633. 639 f. 642-45.
Viken, Gaard i Rören. 778.
Viken p. Vestfold. 111.
Vikör. 16. 472.
Wildenroit, Matthias, Provst i Weisenburg. 402 f.
Vilhelm, Biskop af Sabina. 1. 3.
Vilhelm (Villum) Bornwater. 604.
Vilhelm Forbus. 588.
Vilhelm Franck, se F.
Vilhelm v. Fürstenberg, Greve. 287 f. 296.
Vilhelm (Villom) Matssön, Prest i Drangedal. 767.
Vilhelm (Villom) v. Zwolle, se Z.
Wilken Klencke. 422 f. 552 f.
Wilkens, Hans. 604.
Villads, Esge Bildes Tjener. 660.
Wille, Adrian. 433. 569 f.
Wille, Rolandine. 570.
[902 Navne-Register] 
Vilvorde. 545. 547.
Vinaas i Sillegjord. 222.
Vinalde Henrikssön, Erkebiskop. 102. 171.
Vincents Lunge, se L.
Vinderhout, Herren af. 443.
Vinger. 95 f.
Vinje i Snaasen. 125. 207.
Vinje i Thelemarken. 234. 256 f. 818. 824.
Winsen auf der Luhe. 302.
Vinter, Christiern. 356. 375. 379. 382 f. 386. 390 f. 398. 400 f. 436. 440. 442. 581 f. 616 f.
Vinter, Jörgen, Raadmand i Bergen. 472. 491. 602. 619.
Wintzer, Kaspar. 300.
Virtz, Mademoiselle de. 413 f.
Wisch, Benedikt v. d. 423 f.
Vische, Klemens v. d. 374.
Wismar. 335. 441. 454 f. 457. 460. 462. 469 f.
Vister i Tune. 223.
Visterdal i Romsdalen. 228 f.
Visur, Gaard i Borge. 795.
Wittenberg. 320. 328. 331. 350. 378. 383 f. 392. 400. 515. 560 f. 606 f.
Wittenburg i Mecklenburg. 367 f.
Wittenhagen, Henrik, Raadmand i Tunsberg. 115. 129. 191.
Vog (Vaag), Laurits, Raadmand i Bergen. 812.
Volberg (Valberg), Gaard i Frosten. 776.
Voldene i Tunsberg. 36.
Volevatn, Gaard. 751 f.
Wolf Ditterich v. Knoring. 283 f. 293. 297. 300.
Wolf v. Pogwisch, se P.
Wolfenbüttel. 316. 319 f. 352 f.
Wolfgang Utenhof, se U.
Wolsey, Thomas, Kardinal af York. 280 ff. 491 ff. 526. 570.
Volle Bang. 830 f.
Vorfrue Alter i Tunsberg. 40 f.
Vorfrue Kirke i Aachen. 64 f. 80 f.
Vorfrue i Bergen, se Mariakirken
Vorfrue i Throndhjem. 260.
Vorfrue i Tunsberg, se Mariakirken.
Wortenbruch. 550.
Voss. 28 f. 665 f.
Vraal Skarhem (Skardheim?). 184.
Vryholt, Michel. 557 f.
Wulwersbut, se Wolfenbüttel.
Værmslid i Aas Sogn p. Thoten. 32.
Vörde. 375 f.
Yllen (Ylen), Gaard i Hiterdal. 809. 820.
Ylpetjern. 255.
Ysselstein, Herren af, se Egmont.
Ystehede p. Idd. 132.
Ytteröen. 235 f.
Zeeland. 572. 738. 761 f.
Zelle. 265. 301 f. 304 f. 366. 368-71.
Zwolle, Vilhelm v. 448. 486 f. 508. 519. 525. 527.
Zwynaerde. 491 f.
Ænege (?), Gaard. 250.
Ölver Erlingssön. 29.
Ölver Eyvindssön. 29.
Ölver Eyvindssön. 766.
Ölver p. Skrinde. 30.
Ören i Sogn. 48.
Öresund. 632.
Örhellestenen. 184.
Österdal i Brunkebergs Sogn. 196.
Österdal (ogsaa kaldet Hvale eller Sillegjord) i Flatdals Sogn. 822.
Österdalen. 676.
Österrige. 330. 624 f.
Östersöen. 172. 487 f.
Östersöiske Stæder. 440 f. 448.
Östhus (Österhus), Gaard i Hordnes Bygd. 796.
Östraat, se Austraat.
Östrup i Jylland. 699 f. 740 f.
[903 Navne-Register] 
Överland. 160.
Överland i Fannes Otting. 253.
Överland i Grungedals Sogn. 818.
Överlind (?), Gaard i Lexviken. 780.
Öxe (Öye?), Gaard i Saudehered. 804.
Öxenvad i Klep. 775 f.
Öyene i Rodal. 196.
Öyer Sogn i Gudbrandsdalen. 794.
Öyfjeld (Ödefjeld) Annex i Thelemarken. 810.
[904]  [905 RETTELSER] 
Rettelser
I første Samling.
Side 63, Lin. 4 nedenfra: Rom. læs: Orvieto.
- 64, - 10 - Rom. læs: Orvieto.
- 65, - 9 - Rom. læs: Orvieto.
- 72, - 8 ovenfra: Rom. læs: Orvieto.
- 97, - 13 - Ved Ordet skipa burde staa * (=sic)
- 129, - 9 - - - Garsgarde burde staa *
- 150, - 12 nedenfra: Senda læs senda (da Originalernes Brug af store og smaa Bogstaver ikke ellers er bibeholdt).
- 178, - 9 - Ved Ordet hlafua burde staa *
- 183, - 12 - - - stydagen - - *
- 219, - 16 - Aar nesonum bör vistnok snarest læses: aar nesonum.
- 224, - 8 - Romfuæstadum læs: Romfn/oe/stadum (nu Rognstad).
- 231, - 6 - Fyr læs: Fyri.
- 232, - 7 og 8 ovenfra: Hylinum - Hylin læs: hylinum - hylin.
- 334, - 15 ovenfra: [Voss.] læs: Bergen.
- 339, - 7 - Efter Orms bör formentlig tilföies: (son)
- 344, - 11 - K . . . dali læs: Ki[ nz] edali, se S. 335, Lin. 3 nedenfra.
- 378, - 1 nedenfra: prior kan maaske snarere være: prestr eller persona.
- 419, - 6 - [Voss?] læs: [ Hjelmeland?]
- 485, - 14 ovenfra: Sigerstad læs: Sigstad.
- 489, - 2 nedenfra: *firistra læs: Firistra (dvs Förestraa i Slidre), hvorefter Dateringsstedet rettes.
- 552, - 11 ovenfra: Fjællestad læs: Fjalestad.
- 567, - 13 og 14 nedenfra: austr Enghiar læs: Austrenghiar (Östereng).
- 626, - 10 og 6 - Skaghe - Skags læs: Skoghe - Skogs, hvorefter
Overskriften og Dateringsstedet rettes.
- 653, - 5 nedenfra tilföies efter Kongen: paa deres Vegne.
- 750, Originalen til No. 1040, der fandtes i Oldnordisk Museums Arkiv i
Kbhvn., er nu overdraget til Norske Rigsarkiv. Pergament med 2 vedhængende Segl (No. 5 og 6).
[906 Rettelser] 
I anden Samling.
Side 70, Lin. 11 ovenfra: bu ok /th/ueit. læs: Bu ok /th/ueit.
- 94, - 10 nedenfra: dyrgis læs: dyrgil.
- 126, - 18 - 7de Segl vedhænger læs: 7 Segl vedhænge, 1ste mangler.
- 147, - 7 - Gulathingslagmand, læs: Gulathingslagmanden
- 186, - 9-10 ovenfra: vider ek skal være: vider gek
- 206, - 12 nedenfra: Domkirke læs: Domkirkes Kirkegaard
- 229, - 10 ovenfra: Kaflæbrunni - Kaflæbruni læs: kafl/oe/brunni - kafl/oe/ bruni
- 268, - 14 - Huæma rodre læs: Hu/oe/ina rodre (jfr. Biskop Eysteins
Jordebog S. 335-36).
- 271, - 1 - Bygdethinget læs: et to Bygders Thing
- 293, - 17-18 - bör lyde: at han har overdraget Kalf Baardssön Provstedömmet hos dem med Myndighed til at indkræve alle Kirkens mindre Indtægter.
- 304, - 8 - Gjuf(?) paa vestre Sin (Vestaasen?) læs: Gjuve ( Dyve) paa Vestsinnen ( i Nordre Land).
- 639, - 10 - (paa Agder) læs: ( i Thelemarken); jfr. Dipl. Norv.
I S. 491-92.
- 679, - 7 - Annvndson læs: Amwndsson
- 727, - 1 - Bierueim læs: Bierneim (Björnimb), hvorefter Overskriften rettes.
I tredie Samling.
Side 30, Lin. 9 nedenfra: sidar /oe/yar læs: Sidar /oe/yar (jfr. Sidr/oe/yuer i Dipl.
Norv. I No. 496).
- 239, - 4 ovenfra: Hofuen, bör maaske læses Hofuom, se Dipl. Norv.
I No. 350 og Biskop Eysteins Jordebog S. 137.
- 244, - 1 nedenfra: farar læs: Farar (dvs Thing paa Forr i S. Fron).
- 284, - 3 ovenfra: Langretun læs: Langretten (jfr. Söretten i samme Sogn).
- 327, - 11 nedenfra: /oe/fsta garde læs: /OE/fsta garde (dvs Öfstegaard i Fodvang).
- 348, - 14 - kannu bör være: kanunkanna
- 378-79 bör Gaardsnavnet vistnok være Grudsrud, uagtet den to Gange forekommende Streg over u; formentlig menes den under Revne indgaaede Gaard Grudsrud og ikke det nuværende Grönnerud.
- 405, Lin. 1 og 2 ovenfra: erkjendte Kristine Jonsdatter for læs: f/oe/stede Kr. Jonsdatter som
[907 Rettelser] 
Side 495, Lin. 7 ovenfra: Andersson læs: Audensson
- 629, - 13 - østen Weith brwær læs: ø. weith Bru/oe/r (dvs öster ved Gaarden Bruer i Soner S.)
- 742, - 13 nedenfra: Agnarssön læs: Agnesön
- 810, - 10 - Ordet Sogneprest udgaar.
- 843, - 7 ovenfra: Esker. læs: Eskekär (Morlanda Sogn).
I fjerde Samling.
Side 19, Lin. 10 ovenfra: [Sue]rone læs: [ Sna] rone
- 50, - 3 - Thorstein læs: Thorkel -76, - 1 - Fister læs: Förestraa (Slidre)
- 77, - 4 - Nes læs: Nesin (Op-Stryn)
- 112, - 9 nedenfra: Aasheim læs: Asseim (Adseim i Höiland)
- 113, - 8 - Sand læs: Sande (dvs Sandeid)
- 125-29 i Overskrifterne: Grim læs: Grimar
- 177, Lin. 9 nedenfra: Halle paa Rogne læs: Hall paa Rokne
- 178, - 13 ovenfra: Rogn læs: Rokne
- 180, - 4 - Rogn. læs: Rokne.
- 204, - 13 nedenfra: Jonsdatter Skarts. læs: Jon Skarts Datter.
- 293, - 3 ovenfra: Kaare(?) læs: Kaar
- 301, - 13 - vall bekker ok miollnubækker læs: Vall bekker ok Miollnubekker og ligesaa nedenfor i Brevet.
- 324 ved Lin. 2 nedenfra bemærkes: Der findes en Gaard Thorshof i Jevnaker (LNo. 244 a under Vang).
- 537, Lin. 7 nedenfra: Auros læs: Anros (dvs Alnaros i Biskop Eysteins Jordebog S. 386-87).
- 554: Brevet No. 760 burde staa Side 550 som No. 754.
- 567, Lin. 13 nedenfra: Girningasæter læs: Giruingas/oe/ter, hvorefter Overskriften rettes (jfr. Dipl. Norv. II S. 70).
- 649, - 8 ovenfra: Ordet Skibrede udgaar.
- 684, - 9 og 11 - Fröyshof læs: Fröyhof
- 771, - 16 - Bardskord? læs: Bardskor. (Nu Bardsgaard
Skafsaa; - skor formentlig rigtigt).
- 794, - 6 nedenfra: Höland. læs: Höiland.
- 813, - 12 - stwtthe læs: Stwtthe. I Overskriften bör staa: Stuttestuen.
[908 Rettelser] 
I femte Samling.
Side 87, Lin. 1 ovenfra: ydede læs: erlagde Betaling til
- - - 2 - Landskyld af læs: for 1/2 Markebol i
- 122, - 9 nedenfra: austægardenom læs: Aust/oe/gardenom (dvs Östegaarden i Rælingen, som altsaa bliver Dateringsstedet).
- 140, - 3 ovenfra: Thorer læs: Thord
- 157, - 13-14 - Stuthænnom læs: Stuth/oe/imom (dvs Stöttum i Vestby, jfr. Biskop Eysteins Jordebog S. 132 f.)
- 180, - 14 - Dalerud læs: Dallerud
- 188, - 2 nedenfra: (Birid). læs: ( Vardal).
- 208, - 12 - Eidsvold maa være urigtigt, maaske for Gildisvellinne, jfr. Dipl. Norv. II S. 602 og V S. 587.
- 214, - 16 - denne Gaard læs: Aslaksrud i Skygthveit (jfr. Biskop
Eysteins Jordebog S. 174).
- 223, - 8 - Voll læs: Valle
- 226, - 4 ovenfra: Logenliden læs: Logeliden (dvs Langeliden).
- 228, - 4 nedenfra: Malde? læs: Mallo. (dvs Marlo i Skeaker).
- 260, - 2 ovenfra: Sunsvik læs: Smisvik (jfr. Rettelsen til B. II S. 127 i B. X).
- 261, - 12 nedenfra: Myre læs: myre (den store Myr langs den nedre Del af Værdalen; cfr. Ofuanmyra skipreida).
- 262, - 1 ovenfra: Houghenom læs: houghenom (= fr/´a/ hei/edd/num haugi)
- 290, - 1 - anna læs: anna( n)
- 301, - 5 - efter: i Eidsberg tilföies: og Askim
- 330, - 2 nedenfra: Bedo(?) læs: Bevöen
- 372, - 10 - Morukafla maa være: Morukasla (Murkassel i Sande
Sogn).
- 442. - 1 ovenfra: Oglo. læs: Ugel. (den ældre Kirkes Plads).
- 443, - 7 nedenfra: Titrar Sogn vel hellere: Titra Fiskevær
- 518, - 10 - et Tharfindahus (hospitium) læs: fornödne Huse
- 572, - 6 ovenfra: Berg læs: Berger
- 628, - 8 nedenfra: Vikle dvs Vigleikstad (jfr. Aslak Bolts Jordebog S. 44).
- 634, - 8 - Olgatan? læs: Olgaton (nu Aalgaard).
- 647, - 8 - Odonsok(?) læs: Odonsog (Onsrud, Odinshof i Ullensaker)
- 670, - 7 - skal lyde: Herm. T., Electus i Hammer, og Narve T.,
Kannik i Oslo, kundgjöre
- 824, - 6 - Slaatheim i Skedsmo læs: Slatteim i Nitedalen.
[909 Rettelser] 
I sjette Samling.
Side 63, Lin. 5 ovenfra: Mark læs: Markebol
- 156, - 11 - Spörgsmaalstegnet udgaar.
- 183, - 2 - efter skulde tilföies: give hende Underholdning for hendes Levetid,
- 198, - 8 og 9 nedenfra: bör lyde: 3 Aurebol i Ambarud i Furuseters Sogn i Oslohered ( östre Aker).
- 206, - 2 nedenfra: (Fenstad) bör vistnok være: (Eidsvold)
- 332, - 5 - Hoskonom skal formentlig være Heskonom (Hestskoen, jfr. S. 389).
- 340, - 4 - (Gaten?) udgaar; Gautarud er indgaaet under östre
Aas i Eidsvold (jfr. ogsaa Dipl. Norv. II S. 497).
- 376, - 3 - (i Thelemarken?) læs: (i Sannikedal?); jfr. Dipl. Norv.
VIII No. 735.
- 401-2: Brevet angaar Katharina, Kong Eriks Söster, og maa være skrevet mellem 1390 og 1400; jfr. N. Hist. Tidsskr. 1 R. IV S. 92 f.
- 407, Lin. 3 nedenfra: (nu Synju) udgaar; Styfning (Stifning) er gaaet ind under Fossesholm.
- 419, - 20 - to læs: tre
- 423, - 16 - (Hilde i Indvik?) læs: ( i Daviken)
- 423, - 15 - Spörgsmaalstegnet udgaar.
- 434, - 6 ovenfra: Skog læs: Skage (formentlig Skafjeld i Sande, jfr.
Dipl. Norv. VIII S. 462).
- 492, - 10 nedenfra: Om Dateringen jfr. N. Hist. Tidsskr. 1 R. IV S. 82.
- 591, - 18 - (Fjeld i Sogn) læs: (Moster S., Finnaas). Jfr. No. 778 ibid.
- 657, - 6 ovenfra: Hola skal formentlig være Holm (Hjertdal), jfr. No. 632, 635 og 646.
- 738, - 13 nedenfra: Bjelland. læs: Belland ( i Austad Sogn)
- 820, - 15 - Skardstad læs: Skraastad ( i Oddernes S.)
I syvende Samling.
Side 115, Lin. 7 ovenfra: Tunimum bör være: Tuninium (i Lærdal)
- 197, - 9 - Suarteimi læs: Snarteimi
- 359, - 3 nedenfra: (i Skrauthvals Sogn) læs: (i Neshered?)
- 359, - 1 - (Jfr. ovenfor No. 335) bortfalder. (Jfr. Maraas i Dipl.
Norv. IV S. 483).
- 387, - 16 - tilföies efter Olafsöen: (i Undal)
[910 Rettelser] 
Side 406, Lin. 8 nedenfra: Om Dateringen se N. Hist. Tidsskr. 1 R. IV S. 90.
- 436, - 5 ovenfra: Thrötten læs: Tröden
- 493, - 10 - Grepraak læs: Greibrok (dvs Greifuabrekka)
- 728, - 8 nedenfra: Tiwel skal formentlig være: Tiwck dvs Tjuk i Kjörumsgrænden, Lesje.
- 800, - 13 ovenfra: Foss læs: Fossen (ligeoverfor Fossesholm, dengang
Foss); ligesaa i de fölgende Breves Dateringssted.
I ottende Samling.
Side 4, Lin. 18 nedenfra: Mor læs: Mo (i Vikör, jfr. Munkelivs Brevbog S. 182 og 203).
- 115, - 19 - [Lom.] læs: [ Lyster.] jfr. Dipl. Norv. I S. 149 og 326; II S. 125.
- 268, - 19 - (Ödegaarden?) bör maaske udgaa.
- 303, - 13 ovenfra: Beion læs: Beron, hvorefter Dateringsstedet bör være
Bergen.
- 401, - 14 nedenfra: (Sonesdötre?) læs: ( Svansdötre?)
- 480, - 10 - Alfshaug. læs: Alvshaug.
- 520, - 3 ovenfra: all Biørcke læs: All Biørcke (dvs Albjörk i Sigdal)
- 782, - 4 og 14 - Jess læs: Jesper
- 801, - 19 nedenfra: Foss. læs: Fossen; ligesaa ved flere fölgende Breve; (se Rettelsen ved S. 800 i foregaaende Bind).
I niende Samling.
Side 96, Lin. 1 nedenfra: mangle læs: være Plads til
- 125, - 5 ovenfra: efter Bagöy tilföies: (Vaagö i Frænen)
- 193, - 11 - (nu Bölgen i Haugs Sogn paa Ringerike?) læs: ( Borgen i Hole)
- 227, - 18 - 280 læs: 281
- 230, - 7 - (Aanstad) læs: ( Ulstad, nu en Del af Lom Preste gaard)
- 250, - 7 nedenfra: Stangar er maaske Skrivfeil for Stangarvik.
- 252, - 9 - (Brimi) læs: ( i Skeaker)
- 254, - 15 ovenfra: (Brimi) læs: ( i Skeaker)
- 270, - 6 - Baare. læs: Borud. (Boro i Faaberg).
- 274, - 6 nedenfra: Langabo vistnok Skrivfeil for Langalo
- 275, - 15 ovenfra: Remer - - - Reiner.
[911 Rettelser] 
Side 320, Lin. 8 nedenfra: (i Setersdalen?) læs: ( i Fyresdal), jfr. No. 621 nedenfor.
- 328, - 12 - Hvaleberg læs: Valeberg (jfr. Dipl. Norv. VIII S. 494 og X S. 172).
- 378, - 5 ovenfra: Aabod læs: Mellemlag
- 421, - 1 - Hosfaas. læs: Hofos.
- 451, - 9 - [Grue.] læs: [ Fron.]
- 627, - 11 - Krogevad. læs: Kraakevaad. (nu Kraakevaag, Örlandet).
- 786, - 7 nedenfra og S. 787, Lin. 3 ovenfra: Jess læs: Jesper.
- 796, - 4 - Snaruestad læs: Suaruestad
- 805, - 5 ovenfra: Møttlystue læs: Møttlystne, hvorefter Möklestue(?) i Overskriften rettes til: Midlysne
I tiende Samling.
Side 84, Lin. 17 ovenfra: Halle læs: Hall
- 85, - 17 - Kvanes læs: Kvan
- 120, - 7 - Haslum. læs: Hasle (Nesodden).
- 127, - 1 - [Hardanger?] læs: [ Beitstaden?]
- 134, - 5 - /OE/strada formentlig Skrivfeil for: /OE/stradal
- 170, - 14 - Quær(n)- læs: Qu/oe/r-, hvorefter Overskriften rettes.
- 202, - 10 nedenfra: (Mikilnes) udgaar.
- 225, - 3 og 7 ovenfra: Kossetied læs: Kosthveit (Vinje).
- 465, - 1 ovenfra: 1526 bör vistnok være 1527 (Aaret regnet fra 25 Marts, se Dipl. Norv. XI No. 460).
- 768, over Siden: 1339. læs: 1539.
- - Lin. 20 nedenfra: Hs. læs: Hr.
- 770, - 16 - skulle læs: skulde
- 774, - 8 og 16 ovenfra: Jess læs: Jesper
- 785, - 8 ovenfra: To læs: Tre
- 792, - 14 - Siøerde er Skrivfeil for Fiøerde (Föl dvs Fyrdi, Rissen).
- 800, - 16 - Liisteuick - - Liisleuick
- - - 17 nedenfra: Listebogstadt - - Lislebogstadt
- 830, - 12 - Grimmestads læs: Gimmestads
[912 Rettelser] 
I ellefte Samling.
Side 11, Lin. 20-21 ovenfra: formentlig læs: ikke
- 11, - 18 nedenfra: ei er benyttet læs: er benyttet S. 224-26
- 123, - 5 ovenfra: er der i Aarstallet maaske en Feilskrift for: lix eller xlix.
- 189, - 7 - Breve læs: Brev
- 228, - 13 - (Birgitte?) læs: ( Baugeid?)
- 240, - 3 - Stören skal formentlig være Skjøren
- 261, - 5 - (Lillehered?) bör maaske udgaa; jfr. No. 188 ovenfor.
- 261, - 14 nedenfra: Tjo- læs: Thjo
- 598, - 10-11 ovenfra: Hans Pederssöns læs: Peder Hanssøns
- 826, - 3 ovenfra: Kirkesogn læs: Thinglag