Kejser og Galilæer BD14870_.GIF (420 bytes) 1873
Kejser og Galilær
- klikk i bildet -

Fra ”Kejser Julian”, 5. akt.

KEJSER JULIAN.
Mit svælg brender. Kunde I ikke læske mig?

MAKRINA.
En drikk vand, herre! (hun holder en skål til hans læber.)

LIVLÆGEN ORIBASES (hvisker til Makrina).
Hans sår bløder indvendigt.

KEJSER JULIAN.
Græd ikke. Ingen Grækere skal græde for mig; jeg stiger til stjernerne. - -

I romertiden, ca. 350 e. Kr., foregår både kamp om tronen og avgjørende religionskrig i den gamle verden. Den unge Julian er halvbror av Gallos, som er tronarving, og de er forfulgt av keiser Konstanzios, som har utryddet resten av familien deres. Julian, som føler han er eslet til store gjerninger, er søkende og vakler mellom den nye kristentroen og den gamle hedenske tro. Når Gallos dør, får Julian kronarvingstatus og keiserens søster Helena til kone. Etter imponerende krigsbedrifter mot barbarene, vil keiser Konstanzios stanse denne altfor suksessrike ynglingen, og prøver å få ham myrdet. Det blir Helena som dør i stedet, og i sin dødsstund bekjenner hun for Julian at barnet hun ventet ikke var hans. Dette får Julian til å bryte med kristentroen og erklære sin tilslutning til de gamle gudene. Når han har ført hæren sin fram til Rom, er den gamle keiseren død, og Julian, som nå er keiser, erklærer religionsfrihet, til tross for sitt eget frafall. Det blir de så de kristne som drar til blodig felttog mot ham, og han blir myrdet i ørkenen av en gammel venn, som er kristen. Han har falt på sin egen frittenkende idealisme.

Disse sidene er produsert av Nasjonalbiblioteket.