bjornson-topper bjornson-topper

Gegerfelts tegninger til Bjørnsons hus


Av Kjell Marius Mathisen, arkitekt og konservator ved Maihaugen


10.12.2009 10:35

Bjørnstjerne Bjørnson kjøpte gården Aulestad i Gausdal i 1874, mens han og familien var i Roma. Da som nå var hovedhuset på gården en midtgangsbygning i to etasjer. Bjørnson ville bygge en ny hovedbygning, og hyret den svenske arkitekten Victor von Gegerfelt til å lage tegningene.

Tidlig i mars 1874 var kjøpet av Aulestad gjennomført, og et brev fra Roma datert 7. mars 1874 til Kristoffer Janson på folkehøgskolen Vonheim i Gausdal viser at Bjørnson allerede har hyret arkitekt for å tegne nytt hus:

” […] Om bygnings-arbejderne skriver jeg senere hen; ti jeg vænter på arkitekten, hans overslag og hans material-krav. Men udse tomt til mig må I; denne spændende akt kan I ikke ungå. Jeg kommer ikke til Gausdal, før der står hus. Men muligens vil arkitekten også have en stemme med, når han engang kommer. Kommer Gegerfelt selv, så får I med et geni at gøre. Han er artilleri-officer, som af kærlighed til arkitekturen forlod sin stilling, arbejdede i fattigdom og prøvelser. Nu er han stads-arkitekt i G.borg. Men I må have eders mening færdig for i nødsfall at kunne korrespondere med ham, når den tid er inne og han ude af stan at komme.[…]”

To dager senere går det fram av et annet brev at Bjørnson er redd for ikke å få finansiert huset, men at han allerede planlegger hugging av tømmer. I et brev til den svenske skribenten og politikeren S.A. Hedlund, datert 10. mars 1874, skriver en utålmodig Bjørnson:

” […] I disse tre år altså, uden Amerika-rejse, vil det blive hårdt nok for mig, og næsten umuligt at bygge hus. På den andre siden: til Gudbrandsdalen går jeg ikke, før mit hus står færdigt. Jeg vil se til at skaffe mig hjælp. Nu er det arkitekten, som jeg må have tag i. Når jeg selv lægger træværket til, kan da huset koste mig mere æn 2 000 Spd? - Hvad vil det koste at forsyne hele gården, d. v. s. tre vånings-hus, to fæ-hus med gas? Gas-hytten naturligvis iregnet? - Og lad mig så få tegningerne!!!!!!!

Der står på rod 50 tylvter mærket tømmer; hvor langt kommer vi med det? Og skulde det ikke hugges straks? Men skal der ikke købes tørt tømmer, hvis det kan fås, i alle fall tørre planker og bord av ældre hus, som ofte er tilsalgs? Sligt får man der for en billig pænge. Der ligger også tørt tømmer på sæteren; men jeg vilde nødig bruge dette til annet æn sæter-hus. (Der står ét; men der må stå flere). Hvad der skal sættes igang, måtte hælst sættes igang straks. Er det godt at tømret (de 50 tylvter) hugges straks, så lad Gegerfelt uopholdelig skrive til kand. theol. Karl Seip eller Kristofer Janson de ord: efter ordre av B. B. - de 50 tylvter hugges straks. - Adresse: Folkehøjskolen i Gausdal i Norge.

Min gård ligger 1 3/4 norsk mil fra Lillehammer. 1/2 Mil fra Lillehammer bøjer vejen til Fåberg og Gausdal af. Flad, ypperlig vej. Kan huset rejses i sommer og inredes ved kakkels-ovns-varme i vinter og tages i brug over jul? Ti så kommer jeg hjæm til den tid. - Svar!!

Dalen og vejen langs denne går omtrænt fra Syd mod Nord. Har I et amts-kart over Kristians-amt, så finner I gården Olstad (så kaller de danske embeds-mænd den!) 1 3/4 mil fra Lillehammer, ved siden af Bø (Per Bø af min slægt) på vejen til Gausdal. Alle husene vænder mod vejen, hvorved de overser hele dalen foran sig. - Wetterhoff, Rydberg og jeg bygger i det uendelige; stundom er Børjeson og Borch og Runeberg også med. Her får Gegerfelt kritik, som duger! Men alle er vi vænner af hans geni og den ny nordiske stil, han er fader for. Han bør sende tegningerne pr. telegraf; ellers begynner vi selv at tegne!!!”

Gegerfelts tegninger til Bjørnsons hus ligger i nasjonalbibliotekets håndskriftssamling. Flere av tegningene er datert 15. juni 1874. Det betyr at Gegerfelt utfører oppdraget kort tid etter at Bjørnson kontaktet ham. En udatert skisse med fasadeoppriss og planer har en hilsen til Bjørnson fra Gegerfelt, og er trolig en tidlig studie som Bjørnson mottar allerede våren 1874. De andre tegningene sendes derimot direkte til vennene i Gausdal som skulle stå for byggingen, og det går flere måneder før Bjørnson får se dem selv. Tegningene viser et trehus som har klare fellestrekk med dragestil. Taket er det mest særpregede elementet på bygningen. Det store saltaket har trapesformede flater som er lengre langs mønet enn nede ved gesimsen. Huset har to etasjer og loft, men på verandasiden strekker taket seg helt ned til grunnmuren. En mønekam strekker seg langs hele taket, og i hver gavl er det dragehoder etter forbilde fra de norske stavkirkene.

Bjørnson blir værende i Roma vinteren igjennom. Han ber derfor arkitekt Herman Major Schirmer lede byggearbeidene for seg. I et brev 18. november 1874 ber han om å få oversendt en kopi av tegningene, og det er først i desember at Bjørnson får se tegningene selv. Bjørnson er begeistret over tegningene, men hans arkitektvenn er mer kritisk. Åttende januar 1875 skriver Bjørnson til Schirmer:

”[…] Jeg må straks sige, at vidste jeg ikke, at du holdt af mig, så burde du aldrig bygge huset, når du ikke holder mere af det æn det nu viser sig. Men nu håber jeg, at kærligheden til mig balancerer mangelen på den til huset. Ti uden kærlighed gør man ingenting godt. […]

Ang. Gegerfelts ny stil, så er den ny, og et mærke mere derpå er arkitekternes (så og din) fortrydelse. Det er nyt i træ-stil at sætte, istedetfor ænkelt væg med paneling, et tag for sig og en væg for sig, og luftlag imællem. Er dette ikke bedst for et koldt land, så forstår jeg intet af det! Der er et motiv fra det gamle i stave-kirken i det; men kun et motiv, og ræsten er du af vort behov. Vil du have en annen inredning æn i andre hus forat det skal være en ny stil? Nej, må vi bede om i beboelses-lejlighederne at få hovedsagelig, hva vi har. Men af G's stil kan du danne hvad du vil! Tænk dig en kirke æfter den, tænk dig den, om du vil, med glas-tag! Tænk dig udstillings-rum, tænk dig stald, - og smukt kan det overalt blive, billigt tillige; ti skønheden ligger i sælve konstruktionen, ikke i ornamenturen! -Jeg vilde i dit sted rejse ned til ham og sætte mig ordentlig in i hans tænkning over sagen. Her er fræmtid i dette, og vi bør alle tage sådant med alvor, og ikke alene med teoretisk tværhed[…]

Ænnu én gang: jeg sad foran et hus ved Gøteborg, som G. havde bygget, det første i den ny stil. Jeg sad der timevis og jeg svor i min sjæl, at denne stil vilde jeg engang bygge i; ti den er det mest nordiske af stil, jeg har følt, og ud af dagens behov. - Jeg plejer ikke at tage fejl, og at forælske mig i en grisætte, menende, det er en norsk princæsse. Men de mange, som har ment sligt lige overfor mig, de har siden sét, at mit instinkt var sikrere. […] ”

I 1874 var Gegerfelt stadsarkitekt i Göteborg. Samtidig hadde han flere engasjementer som lærer, blant annet ved Slöjdföreningens skola og ved Chalmerska slöjdskolan. Gegerfelt var blant de første til å anvende gammelnordisk ornamentikk i kombinasjon med moderne formspråk og byggeteknikk. På 1870-tallet utviklet han en karakteristisk bygningstype over det såkalte stavtriangelsystemet. Det er en fornnordisk tolkning av den franske arkitekten Eugène-Emmanuel Viollet-le-Ducs teorier. Stavtriangelsystemet kommer til uttrykk i Gegerfelts jaktpaviljong til Göteborgsutstillingen i 1871, og det var trolig dette huset Bjørnstjerne Bjørnson hadde sett i Gøteborg. En nygotisk murvariant er fiskehallen, eller Feskekörka, i Göteborg fra 1874. Den urealiserte villaen på Aulestad bygger på samme prinsipp. Tegningene viser tydelige paralleller til dragestilen som oppstår i Norge på 1880-tallet, og Gegerfelts fornnordiske arkitektur regnes som forløperen til den norske dragestilen.

Bjørnson realiserte aldri Gregerfelts prosjekt for nytt våningshus på Aulestad. Familien Bjørnson nøyde seg med den gamle hovedbygningen, som ble modernisert og forbedret i flere omganger. Det er Bjørnstjerne Bjørnsons ektefelle, Karoline, som tilskrives oppussingsprosjektene. Fra 1874 til 1905 ble den gamle midtgangsbygningen omskapt til et moderne borgerskapshjem med en stor veranda rundt hele huset, glassveranda mot vest, elektrisk belysning, elektrisk ringesystem med knapper i alle rom og ringetablå på kjøkkenet, innlagt vann og moderne interiører. Til tross for disse endringene og andre moderniseringer, er vinduer fra sent på 1700-tallet og tidlig på 1800-tallet fremdeles på plass i bygningen. Vinduene, intakt panel og dekor fra 1850-tallet gjør at hovedbygningen på Aulestad framstår som en midtgangsbygning preget av empire og senempire, typisk for våningshusene på de store gårdene i Gausdal og Fåberg fra tidlig på 1800-tallet.

Se flere av Gegerfelts tegninger her:

 


Share

Bjørnson i media